Stress Hvad kan jeg selv gøre? I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien. Omstrukturering af fejlfortolkninger. 1) Træn din opmærksomhed, og øv dig i at indfange de negative tanker, der går igennem hovedet på dig i stressende situationer. 2) Prøv så at tvinge dig selv til at korrigere disse tanker, og erstat dem med alternative, mere realistiske og positive tanker. Eksempler på negative tanker ved langvarig stress: Jeg skal klare det til i morgen, ellers ramler det hele. Det er kun mig, der kan ordne dette problem. Der er ikke tid til at have ondt af mig selv, jeg må bare knokle på og køre videre. Jeg skal være perfekt, ellers er det ikke godt nok. Bemærk, at vi ofte i forbindelse med negative tanker anvender overdrivelser og generaliseringer til at understrege håbløsheden med. Vi formulerer os typisk med absolutter som f.eks. aldrig, ingen eller alle. Ord der i deres kompromisløse form er medvirkende til at fastlåse det negative billede, vi tegner, og som forhindrer os i at bryde ud af den langvarige stress. Vi tænker ca. 60.000 tanker om dagen. Mange af dem forløber helt automatisk, som impulser og ubevidste indskydelser side om side med vores mere konkrete tanker. Disse automatiske tanker er ofte kortvarige og stikordsagtige som f.eks: Arh! Som hovedregel er vi langt mere opmærksomme på de følelser vores negative tanker er forbundet med, end de tanker der foranlediger dem. Derfor er første skridt i retning af, at ændre dine negative tanker, at du analyserer dig frem til, hvad du egentlig tænker, når du bemærker en ubehagelig følelse. Spørg dig selv: Hvad går gennem hovedet på mig nu? 1
Hvad siger jeg til mig selv? Er tanken blot et arh!, må du sætte dig ned og finde ud af, hvad dette arh! betyder. Når du har opdaget en negativ tanke f.eks. om dig selv eller de konsekvenser, der kan være ved ikke at være perfekt, er næste trin, at du sætter spørgsmålstegn ved denne tanke. Spørg dig selv: Er det nu også sandt, at det forholder sig, som jeg tænker eller kan der være en anden forklaring? Hvilket bevis har jeg for, at det er sandt? Hvad ville jeg sige til en ven, som kom til mig med samme problem? Når du undersøger tankens sandhedsværdi i forhold til virkeligheden, og svarer objektivt på spørgsmål som ovenfor, vil svarene næsten altid resultere i fødslen af en mere moderat tanke. Du vil mærke en positiv opmuntrende følelse, der automatisk vil bedre dit humør, og en lettelse af din følelsesmæssige stress. Et eksempel på omstrukturering af en negativ tanke til en alternativ moderat, positiv en af slagsen kunne være: Negativ tanke: Det er kun mig der kan ordne dette problem. Alternativ tanke: "Hvis jeg sætter min kollega ind i problemstillingen, kan hun hjælpe, det gør hun jo også, når jeg er på ferie. Det er vigtigt at være opmærksom på, at følelserne ændrer sig langsommere end tankerne, så selv ved omstrukturering af tankerne vil de ubehagelige følelser være tilstede i starten, men efterhånden vil de fortage sig. Gode råd i øvrigt 1. Kend dine belastninger: 2
Er det arbejdet, familielivet, fritidsaktiviteterne eller balancen mellem dem, der belaster dig? Skriv ned, konkret og præcist, hvad du synes er belastende i din dagligdag. Lav en liste over alle dine gøremål og opgaver, både på arbejdet og hjemme. Vurder, hvad der giver stress, hvad der giver glæde, hvad der virkelig er vigtigt, og hvad du kunne lade være med at gøre. Lav en realistisk plan for, hvad du skal nå i løbet af dagen. Indlæg hver dag små pauser, der giver pusterum. Spring ikke frokostpausen over. Pauser giver ny energi. Sørg for, at motion bliver en del af din hverdag. Det forebygger og afhjælper stress. Sørg for at få tilstrækkelig søvn og hvile i det daglige. Det forebygger og afhjælper ligeledes stress. Hold dit forbrug af tobak, alkohol og andre stimulanser på et lavt niveau. Stimulanser øger kroppens belastning og kan påvirke søvnen. Overvej at dyrke meditation og afspænding. Det kan for nogle give indre ro. Tal med andre (kolleger, familie, venner) om belastningerne og om, hvordan du oplever det. Dyrk det, der giver glæde og sæt tid af til det. Det kan være at dyrke en hobby, være i naturen, lege med børn eller andet. Glæde giver ny energi. Hvis det først og fremmest er arbejdet, der presser dig, skal problemet også først og fremmest løses der. Stress på arbejdspladsen er ikke kun et problem for den enkelte, men for hele arbejdspladsen. Derfor er det vigtigt, at du taler med din nærmeste leder, dine kolleger og din tillids- sikkerhedsrepræsentant. Sig nej, sig fra, sig pyt! Lad ikke andres måde at gøre tingene på bestemme, hvad du selv kan og vil. Lad dig ikke gå på af mindre vigtige fejl, forhindringer og ærgrelser. 2. Struktur i hverdagen: Indfør et mønster i din dagligdag, så du hviler, bevæger dig, spiser og sover på bestemte tidspunkter. Det giver færre beslutninger og belaster dig mindre. 3
Opstil efterhånden en plan for, hvad du vil i din dagligdag, og hvad der er vigtigt at gøre på kort og på lidt længere sigt. Vær realistisk, og læg luft ind til uforudsete hændelser. 3. Søvn: Mennesker der oplever stress gennem længere tid, kan have svært ved at få den hvile og genopbygning, de har brug for. Søvnproblemer er et af de vigtigste stress- signaler og omvendt er god søvn en af de bedste måder at forebygge langvarig stress på. Under søvnen genopbygges kroppen og hjernen, og derfor påvirker søvnen vores humør, koncentration og ydeevne. Langt de fleste voksne har hver dag brug for omkring 7 timers søvn (plus/minus en time) Med alderen får man naturligt flere opvågninger og kortere samlet søvntid. Sådan får du en bedre søvn: Sov i en seng i et køligt soveværelse med frisk luft, hvor du kan undgå lys og lyde. Få en fast søvnrytme gå i seng og stå op på de samme tidspunkter hver dag. Vær fysisk aktiv, men ikke i de sidste timer før du skal sove. Slap af før du går i seng undgå arbejde, e-mails, konflikter og stærke oplevelser i de sidste timer inden du skal sove. Mange oplever at sex før sovetid giver en bedre søvn. Spar på mad og drikke op til sovetid undgå især kaffe, te, cola og andre koffeinholdige drikke samt alkohol. Stå op hvis du ikke kan sove. Læs eller hør rolig musik i en halv times tid før du lægger dig igen. Undgå så vidt muligt sovemedicin. Det er vanedannende og virker kun i en kort periode. En lille lur (ca. 30 min) i løbet af dagen kan give ny energi. 4. Fysisk aktivitet: Regelmæssig fysisk aktivitet er godt for din sundhed, det forebygger sygdom og øger din modstandsdygtighed også overfor stress. Fysisk aktivitet er godt for blodtrykket og kolesterolindholdet i blodet, for vægten, for muskelstyrke og udholdenhed og for dit 4
generelle velbefindende. Fysisk aktivitet er psykisk sundt, det mindsker angst og depression og udskyder alderdomssvækkelse. Fysisk aktivitet modvirker m.a.o. effekten af uhensigtsmæssige belastninger. Forskning har vist, at alle disse gode effekter opnås ved moderat fysisk aktivitet (fx rask gang) blot 30 min om dagen. Sådan bliver du mere fysisk aktiv: Find ud af hvordan du kan lide at bevæge dig. Prøv dig frem med lidt tålmodighed, det skal helst være rart og sjovt. Bestem dig for faste tider på ugen, som du vil bruge på fysisk aktivitet. Få motion under transport gå, kør på cykel, løb på rulleskøjter. Planlæg hvilke transporter du i ugens løb kan gøre til fysisk aktive. Aftal at være fysisk aktiv sammen med andre det er sjovere og så får du det gjort. Se www.dr.dk/motion (inspiration til at komme i gang med fysisk aktivitet) 5. Samvær: Mange der oplever stress i længere tid, kommer til at fravælge social kontakt og afslappet samvær med andre. Det kan umiddelbart synes rationelt i en presset situation, men vil reelt øge belastningerne. Det er vigtigt netop at bruge kontakten til dem, du kender godt, til at dæmme op for stress. Dels ved at fortælle familie, venner eller nære kolleger om det, der belaster dig, og drøfte hvordan du kan gribe problemerne an dels ved at have noget afslappet samvær med andre, hvor du ikke skal noget. Tid til samvær: Samvær er vigtigt, når du skal forebygge eller komme dig over stress. Tal dine belastninger og løsningsmuligheder igennem med personer du har tillid til. Slap af i samvær med andre ved bare at være sammen eller ved at gøre ting, I kan lide i fællesskab. Hvis du kombinerer fysisk aktivitet og samvær, slår du to fluer med et smæk. Deltag eventuelt i en selvhjælpsgruppe, hvis du vil dele erfaringer med ligestillede (Kilde; J. S. Beck; Kognitiv Terapi & Sundhedsstyrelsen/Kender du til Stress) 5
6