Baggrundsnotat Den 22. september 2017

Relaterede dokumenter
Fritvalgsbevis information til borger

Udbudsstrategi for madservice til hjemmeboende efter serviceloven, 2014

Potentialeafklaring for hjemmeplejen i Fredericia Kommune en pixie-udgave.

Nærværende notat beskriver baggrunden for direktionsindstillingen om potentialeafklaring af fritvalgsområdet i Halsnæs Kommune.

SYDDJURS KOMMUNE SCENARIEBEREGNING KØKKEN SYDDJURS PRÆSENTATION AF RESULTATER OG ANBEFALINGER INDLEVELSE SKABER UDVIKLING

Udbudspligt i tværkommunalt samarbejde

Åbent referat fra ekstraordinært møde i. Udvalget for Social og Sundhed

Informationsmøde om de nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet. Oktober 2012

Nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet hvad nu?

Referat. Udvalget for sundhed, ældre og social (SÆ) Udvalgsmøde SÆ Onsdag den 8. november 2017 Kl. 12:00 Konferencerummet Ebeltoft.

Nedenfor gennemgås forskellige scenarier og disses forventede konsekvenser.

Samarbejdsaftale om produktion af mad

Drøftelse af de ændrede regler på hjemmehjælpsområdet - tilrettelæggelse af det frie valg

Møde 12. november 2012 kl. 13:00 i Mødelokale 4

Voksen- og plejeudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL

Invitation til at deltage i forsøgsordning med styrket frit valg inden for madservice på ældreområdet

Hjemmeplejen Pris pr. time (praktisk hjælp) 300,- 305,- Pris pr. time (personlig pleje) 358,- 339,- Pris pr. time (øvrig tid) 487,- 487,-

Statsforvaltningens udtalelse til et Byrådsmedlem

I/S BESLUTNINGSREFERAT

ANNONCERING MADSERVICE

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund

Styrelseslovens 41a gælder:

Genberegning af Sundheds- og Omsorgsudvalgets takster

Introduktion myndighed

Ældrerådet. Beslutningsprotokol. fra ekstraordinært møde

Nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet hvad nu?

Åbent referat fra ekstraordinært møde i. Udvalget for Social og Sundhed

Referat Udvalget for Social, Sundhed & Ældre mandag den 1. november Kl. 19:00 i Mødelokale 1, Hvalsø

INTERNT DOKUMENT (Ikke underlagt aktindsigt).

BILAG SUNDHEDS- OG OMSORGSUDVALGET TAKSTER I 2018

Omkostningsægte pladspriser og servicepakker på kommunens plejehjem m.v

Frit leverandørvalg valg af model

Ældre Sagen i Herning Fredensgade Herning. Udtalelse vedrørende madservice for ældre og svagelige borgere i Herning Kommune

Notatet beskriver indledningsvist de ny regler for frit valg og udbud på ældreområdet.

BILAG SUNDHEDS- OG OMSORGSUDVALGET TAKSTER I Borgerrepræsentationen

Referat fra ekstraordinært møde i OmrådeUdvalg for Social, Sundheds og Kultur området

Socialudvalget L 165 Bilag 1 Offentligt

Nye regler på fritvalgsområdet

Kvalitetsstandard f or Madservice 2014

Undersøgelse af mad til daginstitutioner

Opdraget. Hvordan kravspecificerer man ydelser vedrørende omsorg og pleje? Hvordan konkurrenceudsætter man køb af fritvalgsydelser?

Generelle forudsætninger på tværs af centre:

Notatet beskriver indledningsvist de nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet.

Fritvalgsbevis til madlevering Information til leverandører

Center for Sundhed & Pleje

Ældreomsorgsudvalget. Beslutningsprotokol

Fleksible udbudsmodeller på ældreområdet

2 Løsningsmodeller for den kommunale madproduktion

Der er tale om obligatoriske ydelser, som kommunen er forpligtet til at levere og opkræve betaling for. Beløb i 2013 (kr.)

Dagsorden. Ny Tønder Kommune Sundhedsudvalget. Ekstraordinært møde. Mødedato: 13. november Rangstrup Rådhus

I/S BESLUTNINGSREFERAT

SUNDHEDS OG SENIORAFDELINGEN. Madservice til. hjemmeboende. - et tilbud til borgere i Jammerbugt Kommune

Kvalitetskrav. til private leverandører af madservice. (med udbringning til hjemmet)

BUSINESS CASE OPFØRELSE AF NYT STORKØKKEN REGION SJÆLLAND OG GULDBORGSUND KOMMUNE

Referat. Udvalget for sundhed, ældre og social (SÆ)

Forretningsplan 2012

Hver tredje kommune leverer kold mad én gang om ugen

Bornholms Regionskommune

VIBORG KOMMUNE. Scenarier for madtilbuddet i Sundhed og Omsorg. Præsentation af analysens resultater pr. 3. marts 2017 INDLEVELSE SKABER UDVIKLING

Forretningsplan Forretningsplan Heidi Schmølz

Analyse af madservice i Mariagerfjord Kommune (december 2011)

Hjemmel: Lov om Social Service 192, BEK nr af 16/

KVALITETSSTANDARD for Ældreområdet i Guldborgsund Kommune 2014 MADSERVICE. Servicelovens 79 (aktivitet, cafeterier) og 83 (madservice).

SUNDHED OG OMSORG. Takster. sundhed og omsorg

Afklaringsnotat. 1. Baggrund. 2. Det frie leverandørvalg

DAGSORDEN. Djurs Mad I/S. Møde nr. : 02/2009 Sted : Fulgsanggården, Trekanten 1. Grenaa Dato : 23. marts 2009 Start kl. : Slut kl. : 16.

Referat Socialudvalget's møde Mandag den Kl. 15:30 Bryghuset

FORSLAG KVALITETSSTANDARD for Ældreområdet i Guldborgsund Kommune MADSERVICE. Servicelovens 79 (aktivitet, cafeterier) og 83 (madservice).

Dette notat beskriver sammensætningen af de opgaver, som løses af Madservice Viborg, og dettes betydning for konkurrenceudsættelsen.

Kommunernes tilvejebringelse af det frie valg efter 1. april 2015

Madservice til borgere i eget hjem. Rudersdal Kommune

Kortlægning af egenbetaling, produktionsomkostninger, organisering m.v. af madserviceordninger efter 83 i serviceloven.

SUNDHED OG OMSORG. Takster Sundhed og Omsorg

Budget behandling af spareforslag til "Katalog 2017" S00 15/20661 Åben sag Sagsgang: VPU

Til Socialudvalget og Sundheds- og Omsorgsudvalget. Sagsnr Dokumentnr

Vejledning og vilkår. Januar Frit leverandørvalg. personlig og praktisk hjælp. Hedensted Kommune

Udlicitering af kommunale opgaver hvornår bør man overveje at overdrage opgaver til private?

Redegørelse for omkostningskalkulationerne ved kommunal leverandørvirksomhed af personlig og praktisk bistand samt madservice.

Klagenævnet for Udbud J.nr.: (Kirsten Thorup, Niels Henriksen) 9. marts 2012

41 Kvalitetsstandard for madservice til kommunens hjemmeboende borgere

Bilag 2: KVALITETSKRAV FOR MADSERVICE

1. Overordnede rammer Levering af madservice til borgere i eget hjem 1.1 Lovgrundlag Lov om Social Service 83,stk. 1 nr. 3

Handicaprådet. Dagsorden. Mødedato: 10. januar Mødetidspunkt: 13:30. Mødelokale: Udvalgsværelset, 4. Social- og Sundhedsforvaltningen

TILBUD TIL XXX KONSULENTAFTALE

STANDARDKONTRAKT FOR KØB AF YDELSER PÅ DET SPECIALISEREDE VOKSENOMRÅDE BILAG TIL 2014 STYRINGSAFTALEN FOR REGION SJÆLAND

Betalingskommune - Kontaktperson: [navn] [telefon] [ ] [Funktion] 4 Handlekommune Handlekommune er den samme som betalingskommune

Notat. Udredning omkring bassinleje i Region Midtjylland

Vedtægt. Reno Djurs I/S

Frit valg - notat vedr. genberegning af madservice priser på baggrund af regnskab 2009

Madservice efter servicelovens 83

Kvalitetsstandard for madservice med udbringning

Besvarelse af spørgsmål fra Pia Allerslev (V) vedrørende økologi og ældremad

Madservice. Kvalitetsstandard 2014

Fritvalgsbevis til madlevering Information til borgere

Notat vedr.: Tilrettelæggelse af borgerens frie valg af leverandør af hjemmehjælp og fritvalgsbevis.

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

Analyse af fremtidens madservice i

Forretningsplan 2012

Social- og Sundhedscenteret. Kvalitetsstandard for madservice med udbringning

Dagsorden til møde i Socialudvalget

Transkript:

Baggrundsnotat Den 22. september 2017 Madproduktion i Syddjurs Kommune Både Norddjurs Kommune og Syddjurs Kommune har besluttet at omlægge kostproduktionen til plejecentrene, så madlavning kommer tættere på beboernes hverdagsliv. Dette er gjort muligt grundet Ældreministeriets pulje til renovering af plejehjemskøkkener, som begge kommuner har søgt og fået bevilget midler fra. Ministeriets mål med puljen er at bringe madduft og aktivitet omkring måltidet tilbage til plejehjemskøkkenerne. Renoveringen skal være færdig inden årets udgang og madproduktion sættes i værk snarest i det nye år. Med denne omlægning fjernes en markant del af produktionsgrundlaget for Djurs Mad I/S. Dermed reduceres køkkenets stordriftsfordele, hvilket fører til en øgning af enhedsomkostningerne ved den resterende produktion, som omfatter madservice til hjemmeboende ældre (der er visiteret til madservice), døgnpladser i Tirstrup, samt institutioner på socialområdet (Marie Magdalene og Tendrup Møllevej). Nærværende notat indeholder tre dele. Indledningsvist beskrives en række overordnede rammebetingelser og fakta om levering af mad til hjemmeboende i Syddjurs Kommune. Dernæst redegøres der for fem forskellige muligheder for en omlægning af den samlede madservice i Syddjurs kommune: 1. Produktionen af mad sendes i udbud 2. Produktionen finder sted i andet køkken i Syddjurs Kommune 3. Produktionen finder sted i et tværkommunalt samarbejde 4. Syddjurs Kommune køber Djurs Mads køkken og står selv for produktionen 5. Produktionen fortsætter uændret hos Djurs Mad Endelig afsluttes notatet med en oversigt over de fremtidige kommunale udgifter for hver af de 5 modeller. Der er desuden vedlagt et bilag til notatet, der indeholder en række juridiske rammer for levering af madservice. 1

Rammebetingelser for madservice Frit valg af leverandør Hjemmeboende borgere, der er visiteret til madservice, har siden 1. januar 2003 haft frit valg af leverandør. Kommunalbestyrelsen skal som minimum søge at skabe grundlag for, at modtagerne af madservice kan vælge mellem 2 leverandører, hvoraf den ene kan være kommunal. Syddjurs Kommune skal sikre, at hovedleverandøren kan levere de diæter og kosttyper, som borgerne har brug for. Djurs Mad løfter i dag forpligtelsen som hovedleverandør og leverer alle typer af diæter og kosttyper. Det er også Djurs Mad, der - som hovedleverandør af mad til hjemmeboende borgere - på baggrund af en omkostningsberegning, fastsætter prisen for mad til de hjemmeboende. Syddjurs Kommune skal godkende de andre leverandører af madservice, som søger om at blive godkendt og som kan levere til de pris- og kvalitetskrav, som Syddjurs kommune har defineret. På nuværende tidspunkt er Det Danske Madhus godkendt som leverandør af madservice i Syddjurs Kommune. Fakta om madservice til hjemmeboende i Syddjurs Kommune Pr. 1. august 2017 var der visiteret 324 borgere til madservice. Heraf var 219 visiteret til madservice fra Djurs Mad, og 105 visiteret til madservice fra Det Danske Madhus. I perioden 1. juni 2016 til 31. maj 2017 har Djurs Mad solgt i alt 51.250 hovedretter og 20.966 biretter til hjemmeboende i Syddjurs Kommune. Fordelingen af solgte retter fremgår af nedenstående tabel. Tabel 1. Antal enheder solgt af Djurs Mad til hjemmeboende Antal solgte enheder i perioden 1. juni 2016 31. maj 2017 Hovedret, almindelig 34.637 Hovedret, diæt 16.613 Biret, almindelig 13.462 Biret, diæt 7.504 Kommunerne må opkræve en egenbetaling for madservice. Borgernes maksimale egenbetaling fastsættes én gang om året af Sundheds- og ældreministeriet. Dette prisloft angiver, hvor meget en borger skal betale for f.eks. en hovedret inkl. udbringning. 2

Afregningsprisen er den pris, som Djurs Mad opkræver hos Syddjurs Kommune. Såfremt kommunens omkostning til at levere madservice med udbringning overstiger borgernes egenbetaling, så skal kommunen afholde den udgift, der er mellem egenbetalingen og afregningsprisen til Djurs Mad. Nedenstående tabel viser henholdsvis afregningspris, egenbetaling (prisloft) og den kommunale udgift pr. ret for madservice til hjemmeboende i 2017. Tabel 2. Egenbetaling, afregningspris med Djurs Mad og kommunal udgift pr. ret i 2017. Afregningspris Egenbetaling (prisloft) Difference (kommunal udgift pr. solgt ret) Hovedret, almindelig 51,86 kr. 52 kr. -0,14 kr. Hovedret, diæt 69,14 kr. 52 kr. 17,14 kr. Biret, almindelig 13,83 kr. 13,50 kr. 0,33 kr. Biret, diæt 13,83 kr. 13,50 kr. 0,33 kr. På baggrund af antal solgte enheder fra Djurs Mad til hjemmeboende borgere i perioden 1. juni 2016 31. maj 2017 og på baggrund af afregningspriserne for 2017 har Syddjurs Kommune i perioden haft en udgift til madservice på i alt ca. 292.000 kr. Hertil kommer en mindre udgift vedrørende mad fra Det Danske Madhus på i alt ca. 92.000 kr., denne udgift er ikke taget med i det følgende. Fordelingen af udgiften på de forskellige retter fremgår af nedenstående tabel. Tabel 3. Udgift til madservice til hjemmeboende borgere på baggrund af solgte enheder fra Djurs Mad i perioden 1. juni 2016-31. maj 2017. Antal Kommunal udgift pr. ret Kommunal udgift i alt Hovedret, almindelig 34.637-0,14 kr. 0 kr. Hovedret, diæt 16.613 17,14 kr. 284.747 kr. Biret, almindelig 13.462 0,33 kr. 4.442 kr. Biret, diæt 7.504 0,33 kr. 2.476 kr. I alt 291.665 kr. 3

Model 1: Produktion af mad sendes i udbud Kommunen kan vælge at løse sin forpligtigelse til at levere mad til hjemmeboende ved at gennemføre et udbud af madservice. Ved et udbud af madservice overtager den vindende leverandør opgaven som hovedleverandør af madservice. Den opgave varetages i øjeblikket af Djurs Mad. I 2013 blev reglerne på fritvalgsområdet i serviceloven ændret således, at kommunerne enten kan sikre, at borgerne har et frit valg ved at have minimum to godkendte leverandører af madservice eller via de såkaldte fritvalgsbeviser. Det vil således være opgaven som hovedleverandør af madservice, som vil blive udbudt. Efter udbuddet er gennemført, kan man vælge imellem de to alternativer for at sikre borgeren det frie valg; godkendelsesmodellen eller fritvalgsbevis. Konkurrencesituationen på markedet for madservice Det vurderes, at der på nuværende tidspunkt potentielt kan være flere leverandører på markedet, der kan løfte opgaven som leverandør af madservice i Syddjurs Kommune i et vist omfang. Det Danske Madhus, som har hovedsæde i Thisted er dog den pt. den eneste helt store leverandør på markedet. I dag har Det Danske Madhus 6 madhuse fordelt rundt om i landet. Det Danske Madhus er desuden godkendt som fritvalgs- eller hovedleverandør i 84 kommuner, heriblandt Syddjurs Kommune. Der bliver iværksat en indledende markedsundersøgelse, for at afsøge markedet for øvrige interesserede leverandører. Muligheden for at skabe frit valg efter udbud Godkendelsesmodellen I dag anvender vi godkendelsesmodellen med en kommunal hovedleverandør (Djurs Mad). Øvrige leverandører kan løbende søge om godkendelse til at blive fritvalgsleverandører, på baggrund af byrådsgodkendte kvalitetskrav, og priser beregnet på baggrund af en omkostningsberegning for den kommunale hovedleverandør. Det er kun Det Danske Madhus der er godkendt som fritvalgsleverandør i dag. Forvaltningen har en forventning om, at mindre lokale leverandører lettere ville kunne overskue opgaven, og derfor ville byde sig til, hvis kommunen blev inddelt i distrikter, og leverandørerne kunne byde på det antal distrikter der passede til deres formåen. Dette vil åbne op for konkurrencen, og give mulighed for, at få mindre, ofte lokale, virksomheder på banen. 4

Hvis nuværende omfang af opgaven bibeholdes, at hele kommunen skal kunne leveres til ved godkendelse, vurderer forvaltningen, at der vil være en risiko for, at Det Danske Madhus fortsat vil være den eneste private leverandør, som afgiver tilbud. I det tilfælde vil kommunen for at opfylde sin forpligtelse om at sikre et frit valg, skulle tilbyde at udstede fritvalgsbeviser til de borgere, som måtte ønske dette. Fritvalgsbevis Et fritvalgsbevis svarer til en voucher/et købebevis. Når kommunen udsteder et fritvalgsbevis til en borger, betyder det, at borgeren selv skal vælge en cvr-registreret virksomhed til at levere ydelsen. Leverandøren skal ikke godkendes af kommunen, men kommunen skal stille kvalitetskrav til leverandøren. Brugen af fritvalgsbeviser kræver, at kommunalbestyrelsen har besluttet det. Beslutter kommunalbestyrelsen, at borgerne kan bruge fritvalgsbeviser, skal borgeren søge om at få et. Den private leverandør, som borgeren vælger, skal være en cvr-registreret virksomhed. Det betyder bl.a., at borgeren ikke kan bruge fritvalgsbeviset til at vælge en pårørende eller anden privat person til at levere maden. Det er kommunen, der står for afregningen, og borgeren modtager således ikke midler i forbindelse med et fritvalgsbevis. Borgeren hæfter således heller ikke over for leverandøren. Kommunen skal fastsætte værdien af fritvalgsbeviset for de ydelser, der er omfattet af ordningen. For f.eks. madservice vil det således alene være det kommunale tilskud til maden, som udgør værdien af et fritvalgsbevis, og ikke yderligere beløb, som borgerne eventuelt selv betaler. Vælger kommunen at supplere et udbud med fritvalgsbeviser, fastsættes værdien af fritvalgsbeviset ud fra den valgte leverandørs pris. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at ydelserne udføres korrekt, og at borgerne får den mad, som de har ret til. Brugen af fritvalgsbeviser ændrer ikke på kommunalbestyrelsens tilsyns- og opfølgningsforpligtelse. Kommunen har derfor fortsat pligt til at føre tilsyn med, hvordan opgaverne løses. Serviceloven giver kommunen mulighed for at fratage en borger retten til at benytte et fritvalgsbevis, hvis det vurderes, at borgeren ikke er i stand til at administrere ordningen. 5

Det er forvaltningens vurdering, at der vil være relativt mange administrationsomkostninger forbundet med fritvalgsbeviser. Udbuddets omfang I forbindelse med udbud af madservice til hjemmeboende ældre i henhold til Serviceloven, er det også nødvendigt at have nogle overvejelser omkring rest produktionen som Djurs Mad varetager i dag (døgnpladser i Tirstrup, samt institutioner på socialområdet). Denne rest produktion kan tænkes ind i et samlet udbud, alternativt skal denne opgave behandles selvstændigt, enten som en selvstændig udbudsproces, eller ved en hjemtagning af opgaven til eksempelvis Køkken Syddjurs. Tidshorisont for gennemførsel af udbud Beslutter Syddjurs Kommune at udbyde madserviceopgaven, så skal private leverandører på baggrund af et skriftligt udbudsmateriale inviteres til at byde på at levere madservice i kommunen. Det estimeres, at et udbud der udelukkende omfatter madservice til hjemmeboende ældre i henhold til Serviceloven, vil kunne være gennemført med drift start ca. 6 måneder efter, at der er truffet politisk beslutning herom. Tidsestimatet kan være forbundet med usikkerhed i forbindelse med den lovpligtige høring af materialet. Det estimeres, at et udbud der omfatter både madservice til hjemmeboende ældre i henhold til Serviceloven, samt rest produktion som nævnt i afsnittet ovenfor, vil kunne være gennemført med drift start ca. 9 måneder efter, at der er truffet politisk beslutning herom. Tidsestimatet kan være forbundet med usikkerhed i forbindelse med den lovpligtige høring af materialet. 6

Model 2: Produktion finder sted i andet køkken i Syddjurs Kommune Syddjurs Kommune har på nuværende tidspunkt et større produktionskøkken - Køkken Syddjurs - beliggende i Rønde. I forhold til at vurdere muligheder og udfordringer ved at madproduktionen overtages helt eller delvis af Køkken Syddjurs, har Syddjurs Kommune bedt konsulentfirmaet BDO om at levere to analyser: En foranalyse Administrationen har tidligere gennemført en intern undersøgelse, hvoraf det fremgår, at Køkken Syddjurs vil kunne varetage den fremtidige madservice til døgnpladser i Tirstup, institutioner på socialområdet (Marie Magdalene og Tendrup Møllevej), samt fastholde drift af cafeer og serviceproduktion. Undersøgelsen er baseret på administrationens foreløbige beregninger af omkostningsniveauet. Administrationen har efterfølgende bedt konsulentfirmaet BDO om at vurdere Køkken Syddjurs muligheder for at varetage den samlede fremtidige madservice i Syddjurs Kommune, der udover ovennævnte, også vil omfatte madservice til de godt 200 hjemmeboende borgere, der i dag får leveret deres mad fra Djurs Mad I/S. BDO har lavet en foreløbig vurdering af de tekniske produktionsmuligheder i Køkken Syddjurs. BDO vurderer, at det vil være muligt for Køkken Syddjurs at levere den samlede madservice. Vurderingen baserer sig på følgende forudsætninger: Det nuværende behov (hvor ca. 210 visiterede hjemmeboende efterspørger mad fra Syddjurs Kommune). En udvidet anvendelsestid af køkkenet. En investering på i alt 1.118.000 kr. ekskl. moms. Overdragelse af lagerdepot. Scenarieberegning Administrationen har desuden bedt BDO om at udarbejde en nærmere beskrivelse og beregning af scenarier omfattende en samlet produktion i Køkken Syddjurs. Dette analysearbejde afrapporteres på SÆ-mødet den 8. november 2017. 7

Model 3: Produktionen finder sted i et tværkommunalt samarbejde Norddjurs Kommune har fået advokatfirmaet Bech-Bruun til at undersøge, om der er lovgrundlag for at sikre den fortsatte leverance af mad til hjemmeboende borgere i Norddjurs Kommune via et tværkommunalt samarbejde med en eller flere kommuner omkring madproduktion til hjemmeboende. Det er Bech-Bruuns vurdering, at det er muligt at afløfte den kommunale udbudsforpligtigelse ved at etablere et tværkommunalt samarbejde med en eller flere kommuner. Der vil være tale om et fælleskommunalt samarbejde, hvor to eller flere kommuner går sammen om at løse den fælles opgave om produktion af mad til hjemmeboende. Produktionen vil som udgangspunkt kun skulle finde sted i ét produktionskøkken af hensyn til muligheden for at opnå stordriftsfordele. Det er en betingelse, at det tværkommunale samarbejde etableres som et reelt samarbejde, hvor de deltagende kommuner bidrager til samarbejdet og, at der er en fælles målsætning for samarbejdet. Der vil derudover blive en omkostningsdeling, hvor Norddjurs Kommune afholder en andel af omkostningerne svarende til Norddjurs kommunes andel af den samlede produktion i køkkenet. Derudover vil der skulle etableres et samarbejdsforum i forhold til koordinering af driften. De deltagende kommuners bidrag kan være forskelligt og en kommune kan have en større rolle end den anden kommune. Det centrale er, at der alle deltagende kommuner påtager sig forpligtigeler i forhold til samarbejdet og bidrage til den fælles gennemførelse af opgaven. Det er Bech-Bruuns vurdering, at det er muligt at opfylde betingelserne og etablere et tværkommunalt samarbejde med en eller flere kommuner om levering af mad til hjemmeboende uden at skulle gennemføre et forudgående udbud. Det tværkommunale samarbejde vil blive hovedleverandør af mad til hjemmeboende og dermed blive prissættende for mad til hjemmeboende i Norddjurs Kommune. Private fritvalgsleverandører vil kunne blive godkendt som fritvalgsleverandører af madservice helt på samme betingelser, som kendes i dag. Det skal bemærkes, at forvaltningen på nuværende tidspunkt ikke har indgået i konkrete forhandlinger med en anden kommune om mulighederne for at indgå i et samarbejde om madservice. Den juridiske vurdering fra Bech-Bruun er vedlagt som bilag til notatet. Forvaltningen i Syddjurs Kommune har en bemærkning til den juridiske vurdering fra Bech-Bruun: 8

Ad pkt. 3.3 Ad udførelse på det åbne marked. Det er i notatet angivet, at levering til borgere, som kommunen har en forpligtelse til at levere mad/madordning overfor, ikke er omfattet af et frit marked for madproduktion til almene borgere, hvorfor der ikke er noget frit marked man skal forholde sig til. Da der er tale om et fritvalgsområde, er der netop et marked for private leverandører (eksempelvis Det Danske Madhus eller mindre lokale leverandører), også selvom der er en kommunal (eller tværkommunal) hovedleverandør. Det være sig enten igennem en godkendelsesmodel eller ved tilbud om fritvalgsbeviser, og dermed er der potentielt et afgrænset frit marked bestående af borgere der er visiteret til madservice. Hvis denne betragtning er korrekt, falder en af forudsætningerne for konklusionen i notatet 1, og fremgangsmåden vil skulle revurderes. Ovenstående bemærkning er sendt til Bech-Bruun, der i samarbejde med Norddjurs Kommune, på baggrund af bemærkningen har valgt, at gennemgå notatet igen. Det er ikke sikkert der skal ændres noget, men forvaltningen i Syddjurs vil blive orienteret om udfaldet af denne ekstra gennemgang når den foreligger. Hvis bekymringen fra forvaltningen viser sig at være grundløs, vil fremgangsmåden 1:1 kunne gennemføres i Syddjurs Kommune også. 1 Forudsætningen om at 15 nr. 3 i Udbudsloven er opfyldt, blot ud fra den betragtning at levering af mad til ældre i henhold til Servicelovens 83 ikke sker på det åbne marked, hvorfor der ikke vurderes på andelen af aktiviteter samarbejdet vedrører. 9

Model 4: Syddjurs Kommune køber Djurs Mads køkken og står selv for produktionen Det er i aftalen omkring oprettelsen af Djurs Mad gjort muligt, at Djurs Mad kan overtages af én af de to kommuner. Det er således muligt for Syddjurs Kommune at købe Djurs Mad, såfremt Syddjurs Kommune ønsker at producere mad til hjemmeboende på Djurs Mad. Af interessentskabskontraktens 18 stk. 2 fremgår det, at i tilfælde af at en interessent opsiger interessentskabskontrakten, modtager denne 90 pct. (11,046 mio. kr.) af den på udtrædelsestidspunktet fastsatte værdi af den ejerandel, som interessenten har i selskabet. Den tilbageværende interessent kan tilbagebetale i form af en betalingsrække fordelt som en annuitet på 5 år med en årlig ydelse og en rente svarende til diskontoen plus 1 pct. Det endelige anlægsregnskab pr. 7. juni 2017 viser, at udgiften til at opføre Djurs Mad var 35,919 mio. kr. pr. 1. januar 2018 er køkkenets værdi nedskrevet til 24,546 mio. kr. Dette betyder, at hver af de to kommuner har værdier i køkkenet svarende til 12,273 mio. kr. Som følge af 90 pct. reglen ved opsigelse er Syddjurs Kommunes omkostning til at købe køkkenet estimeret til 11,046 mio. kr. Hvis der i Djurs Mads nuværende lokaler kun produceres køle-vakuum mad til hjemmeboende i Syddjurs Kommune, vil den kommunale udgift til madservice leveret fra Djurs Mad til hjemmeboende i Syddjurs Kommune stige ca. 3,911 mio. kr., jf. nedenstående tabel. Udgiften til Det Danske Madhus vil stige med en lignende faktor. 10

Tabel 5. Beregning af merudgift til madservice til hjemmeboende, hvis der kun produceres mad til hjemmeboende i Syddjurs Kommune i Djurs Mads lokaler Hovedret, alm. Hovedret, diæt Biret, alm. og diæt Total Forskel til pris i alt, i dag Antal portioner til hjemmeboende i Syddjurs i perioden juni 2016 til maj 2017. 34.637 16.613 20.966 Takst, 2017 kr. 51,86 kr. 69,14 kr. 13,83 Pris i alt kr. 1.796.275 kr. 1.148.623 kr. 289.960 kr. 3.234.857 Takst, hvis der kun produceres mad til hjemmeboende i Syddjurs Kommune i Djurs Mads lokaler kr. 114,56 kr. 152,74 kr. 30,55 Pris i alt kr. 3.968.015 kr. 2.537.470 kr. 640.511 kr. 7.145.996 kr. 3.911.138 11

Model 5: Produktionen fortsætter uændret hos Djurs Mad Hvis Syddjurs og Norddjurs kommuner fastholder produktionen af mad til hjemmeboende på Djurs Mad, så vil den forventede årlige kommunale udgift til hjemmeboende i Syddjurs Kommune stige med ca. 0,656 mio. kr. årligt jf. nedenstående tabel. Det skal bemærkes, at hvis taksten stiger, så vil det samtidig betyde en ekstra udgift til Det Danske Madhus, der afregnes til samme takster som hovedleverandøren kan producere til. Tabel 4. Beregning af merudgift til madservice til hjemmeboende, når Syddjurs og Norddjurs producerer mad til beboere på plejecentre på det enkelte plejecenter. Hovedret, alm. Hovedret, diæt Biret, alm. og diæt Total Forskel til pris i alt, i dag Antal portioner til hjemmeboende i Syddjurs Kommune i perioden juni 2016 - maj 2017 34.637 16.613 20.966 Takst, 2017 kr. 51,86 kr. 69,14 kr. 13,83 Pris i alt kr. 1.796.275 kr. 1.148.623 kr. 289.960 kr. 3.234.857 Takst, når både Syddjurs og Norddjurs kommuner producerer varm mad på plejecentre i stedet for at få det fra Djurs Mad kr. 62,37 kr. 83,16 kr. 16,63 Pris i alt kr. 2.160.310 kr. 1.381.537 kr. 348.665 kr. 3.890.511 kr. 655.654 12

Forventninger til den fremtidige kommunale udgift til madservice Forvaltningen i Norddjurs har haft kontakt til tre østjyske kommuner, hvor Det Danske Madhus er hovedleverandør, for at kunne give et estimat på mulige priser, hvis der gennemføres et udbud. De tre kommuner er Odder Kommune, Silkeborg Kommune og Aarhus Kommune. Desuden har forvaltningen i Norddjurs indhentet priseksempler fra to nabokommuner, der selv står for madproduktionen. Der er tale om Randers Kommune og Favrskov Kommune. Priserne ift. produktionen i Køkken Syddjurs (model 2) afventer BDO rapporten, der foreligger 8. november 2017. Tabel 6 viser priser i de fem kommuner samt taksterne ved forskellige modeller for Djurs Mad. Tabel 6. Priser på madservice til hjemmeboende i udvalgte kommuner: Hovedret, alm. Biret, alm. Hovedret, diæt Biret, diæt Djurs Mad, i dag Odder Silkeborg Aarhus Djurs Mad, Model 4 (Syddjurs overtager Djurs Mad alene) kr. 51,86 kr. 13,83 kr. 69,14 kr. 13,83 kr. 48,11 kr. 12,37 kr. 58,14 kr. 15,42 kr. 55,68 kr. 19,58 kr. 82,33 kr. 19,58 kr. 52,74 kr. 17,46 kr. 56,74 kr. 17,46 kr. 114,56 kr. 30,55 kr. 152,74 kr. 30,55 Djurs Mad, Model 5 (Syddjurs og Norddjurs fortsætter med Djurs Mad til hjemmeboende) kr. 62,37 kr. 16,63 kr. 83,16 kr. 16,63 Randers Favrskov kr. 47,12 kr. 9,63 kr. 57,71 kr. 11,77 kr. 58,00 kr. 16,50 kr. 58,00 kr. 16,50 Kilde: De respektive kommuner. 13

Tabel 7 viser de beregnede kommunale udgifter, som Syddjurs Kommune ville have, hvis Syddjurs Kommune kunne opnå samme priser som de øvrige fem kommuner. Beregningen tager udgangspunkt i de tidligere anførte mængder, som Djurs Mad har solgt til hjemmeboende i Syddjurs Kommune i perioden 1. juni 2016 31. maj 2017. Disse mængder ganges på den del af den kommunale udgift, der overstiger prisloftet på henholdsvis 52 kr. for en hovedret og 13,50 kr. for en biret, som borger selv skal betale. Tabel 7. Beregning af kommunal udgift til madservice til hjemmeboende ved forskellige modeller Hovedret, alm. Biret, alm. Hovedret, diæt Biret, diæt I alt Djurs Mad, i dag kr. 0 kr. 4.442 kr. 284.747 kr. 2.476 kr. 291.666 Odder Silkeborg Aarhus kr. 0 kr. 0 kr. 102.004 kr. 14.408 kr. 116.412 kr. 127.464 kr. 81.849 kr. 503.872 kr. 45.624 kr. 758.810 kr. 25.631 kr. 53.310 kr. 78.746 kr. 29.716 kr. 187.402 Djurs Mad, Model 4 kr. 2.166.891 kr. 229.527 kr. 1.673.594 kr. 127.943 kr. 4.197.955 Djurs Mad, Model 5 kr. 359.186 kr. 42.136 kr. 517.661 kr. 23.488 kr. 942.470 Randers Favrskov kr. 0 kr. 0 kr. 94.860 kr. 0 kr. 94.860 kr. 207.822 kr. 40.386 kr. 99.678 kr. 22.512 kr. 370.398 Hvis de nuværende priser, der afregnes med Djurs Mad, fortsætter, vil udgiften udgøre ca. 290.000 kr., mens udgiften forventes at blive på ca. 940.000 kr., hvis Djurs Mad fortsætter og kun leverer mad til hjemmeboende i Norddjurs og Syddjurs kommuner (model 5). Endelig vil den kommunale udgift til mad til hjemmeboende udgøre ca. 4.200.000 kr., hvis Djurs Mads nuværende lokaler kun anvendes til at producere mad til hjemmeboende i Syddjurs Kommune (model 4). Som det fremgår af ovenstående vil den forventede kommunale udgift til madservice til hjemmeboende borgere i Syddjurs Kommune være på henholdsvis ca. 116.000 kr., 759.000 kr. og 187.000 kr., hvis Syddjurs Kommune gennem et udbud kan opnå de samme indkøbspriser, som Odder, 14

Silkeborg og Aarhus Kommune betaler hos Det Danske Madhus. Hvis man tager udgangspunkt i de gennemsnitlige priser i de tre kommuner vil den forventede udgift for Syddjurs Kommune blive på 354.000 kr. (model 1). Hvis man tager udgangspunkt i de to priseksempler, hvor kommunerne selv producerer maden, vil Syddjurs Kommunes udgift til madservice til hjemmeboende blive på henholdsvis ca. 95.000 kr. og ca. 370.000 kr. (model 3). Afslutningsvis skal det bemærkes, at i de tilfælde, hvor udgiften er større end den nuværende udgift til Djurs Mad, vil der samtidig komme en merudgift til Det Danske Madhus. Dette skyldes, at Syddjurs Kommune lovgivningsmæssigt er forpligtet til at afregne fritvalgsleverandøren med samme pris, som betales til hovedleverandøren. Tilsvarende vil der være en mindreudgift til Det Danske Madhus, hvis omkostningerne bliver mindre end de nuværende udgifter til madservice til hjemmeboende. 15