APRIL 2015 FREDERIKSSUND KOMMUNE DETAILHANDELSANALYSE

APRIL 2015 FREDERIKSSUND KOMMUNE DETAILHANDELSANALYSE

ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk APRIL 2015 FREDERIKSSUND KOMMUNE DETAILHANDELSANALYSE PROJEKTNR. A063225 DOKUMENTNR. 001-001 VERSION 3.0 UDGIVELSESDATO 17-04-2015 UDARBEJDET RLHA/TBJN KONTROLLERET KRLB GODKENDT KRBR

DETAILHANDELSANALYSE 5 INDHOLD 1 Indledning 7 2 Sammenfatning 8 3 Udviklingsmuligheder og anbefalinger 10 3.1 Frederikssund Bymidte 10 3.2 Skibby Bymidte 13 3.3 Jægerspris Bymidte 14 3.4 Slangerup Bymidte 15 4 Rammebetingelser og regionale forhold 17 5 Butiksanalyse 23 5.1 Kæder i Frederikssund Kommune 28 5.2 Omsætning 30 5.3 Forbrug og dækningsgrader 31 6 Forbrugsudvikling og arealbehov 36 6.1 Befolkningsudvikling 36 6.2 Scenarier for arealbehovet i 2027 38 7 Ordforklaring 40 8 Branchefortegnelse 44

DETAILHANDELSANALYSE 7 1 Indledning Om undersøgelsen Frederikssund Kommune har bedt COWI om at foretage en detailhandelsanalyse. Formålet med undersøgelsen er at give et beslutningsgrundlag i forbindelse med udviklingen af detailhandlen, herunder mulige arealudlæg til ny detailhandel. Undersøgelsen er gennemført perioden januar-april 2015. Undersøgelsen har omfattet besigtigelse af butikkerne i kommunen, kortlægning af omsætningstal, areal, branche mv. samt besigtigelser af bymidterne med henblik på at vurdere handelsbyernes status og udviklingsmulighederne. Detailhandlen i Frederikssund Kommune er senest foretaget i 2011 med omsætnings- og forbrugsdata fra 2010. De to undersøgelser er foretaget efter samme metode, og resultaterne er derfor sammenlignelige. Internethandlen er trukket ud af forbrugstallene for 2014, og forbruget og dækningsgraderne afspejler derfor forholdene mellem omsætning og forbrug i de fysiske butikker. Hvis ikke internethandlen fratrækkes forbruget ville dækningsgraderne være lidt lavere. Internethandlen var ikke trukket ud af forbruget i den forrige detailhandelsanalyse. I 2010 udgjorde internethandlen stadig ikke så høj en andel af detailhandlen. Siden 2010 er internethandlen med detailhandel stort set fordoblet. Rapporten består af følgende dele: En sammenfatning af analysens resultater. Udviklingsmuligheder og anbefalinger for de fire byer. Butiksanalyse Rammebetingelser og regionale forhold Forbrugsudvikling og arealbehov Bilag: Ordforklaring og Branchefortegnelse

8 DETAILHANDELSANALYSE 2 Sammenfatning Samlet vurdering Detailhandlen i Frederikssund Kommune er stort set i balance. Butikkernes omsætning svarer i store træk til kundegrundlaget inden for kommunegrænsen. I 2010 blev Sillebroen opført, hvilket har betydet flytning og lukning af mange eksisterende butikker og åbning af nye. De øvrige centerbyer, Slangerup, Jægerspris og Skibby, har op til ca. 7.000 indbyggere og er forholdsvis store sammenlignet med centerbyer i andre kommuner. Detailhandlen i centerbyerne er kendetegnet ved en stærk og lokal dagligvarehandel, men der er stort set ikke udvalgsvarehandel tilbage i centerbyerne. Skibby er den eneste by ud over Frederikssund, der har større udvalgsvareforsyning. Både i Frederikssund, Slangerup, Jægerspris og Skibby er der mange tomme lokaler. De tilsammen ca. 50 tomme butikslokaler skaber huller i butiksstrukturen og mindsker attraktiviteten. Der kan arbejdes aktivt med at fylde de tomme lokaler ud med butikker eller andre aktiviteter. Butiksanalyse Der er ca. 210 butikker i Frederikssund Kommune, hvilket er ca. 40 færre end i 2010. I perioden 2010-2015 er antallet af butikker således reduceret med ca. 20 %. På landsplan har udviklingen vist en tendens til færre, men større butikker og en stigende koncentration af detailhandlen ved de største udbudspunkter. Den udvikling ser ud til at være endnu mere udbredt i Frederikssund Kommune. Der er registreret ca.140 butikker i Frederikssund, ca. 20 Slangerup, ca. 10 i Jægerspris og ca. 20 i Skibby. De resterende ca. 20 butikker ligger uden for byområderne. 63 % af butikkerne i Frederikssund Kommune er med i et kædesamarbejde. Den største koncentration findes i Sillebroen, hvor ca. 80 % af butikkerne indgår i et kædesamarbejde.

DETAILHANDELSANALYSE 9 Forbrug Det samlede forbrug i Frederikssund Kommune var i 2014 ca. 2,1 mia. kr. fordelt med i størrelsesordenen 1,2 mia. kr. på dagligvarer (57 %) og i størrelsesordenen 900 mio. kr. på udvalgsvarer (43 %). Forbruget forventes at stige med 10-20 % frem mod år 2027. En del af merforbruget vil sandsynligvis blive lagt i webshops, men potentialet kan udnyttes af de fysiske butikker, hvis butikkerne er attraktive nok for forbrugerne. Dækningsgrad Dækningsgraden afspejler forholdet mellem Frederikssund-borgernes forbrug i de fysiske butikker og omsætningen i butikkerne i Frederikssund Kommune. Dækningsgraden påvirkes positivt, når borgernes forbrug holdes "hjemme" i kommunen og flere kunder udefra handler i butikker i Frederikssund Kommune. Det kan både være turister, besøgende og indpendlere. På den anden side påvirkes dækningsgraden negativt, når en større del af forbruget lægges i butikker uden for kommunegrænsen, når udpendlere handler i nabokommunerne på vej hjem fra arbejde, eller når forbrugerne vælger at handle på nettet i stedet for en fysisk butik. Der er beregnet dækningsgrader for de fire hovedområder med hver deres hovedby. Tallene viser, at Frederikssund har en stærk udvalgsvarehandel, der dækker et betydelig større kundegrundlag end byens borgere. Omvendt handler borgerne i Slangerup og Jægerspris kun meget få udvalgsvarer i deres egne byer, mens Skibbys udvalgsvarebutikker holder lidt mere af omsætningen hjemme. Dækningsgraderne skal ses i sammenhæng med områdets udstrækning, afstanden til andre stærke handelsbyer og infrastrukturen i området. Skibby, Jægerspris og Slangerup har alle en dækningsgrad for dagligvarer på over 80 %, hvilket afspejler, at borgerne køber de fleste dagligvarer lokalt. I Frederikssund er dækningsgrad for dagligvarer beregnet til 123 %, hvilket understreger Frederikssunds styrke som handelsby i oplandet. Konkurrencesituationen Der er planlagt flere butikscentre i oplandet til Frederikssund, men selv om projekterne skulle blive realiseret, forventes de ikke at forrykke konkurrencesituationen væsentligt.

10 DETAILHANDELSANALYSE 3 Udviklingsmuligheder og anbefalinger I det følgende redegøres for detailhandlen i de fire bymidter. Afsnittene er koncentreret om den nuværende situation, udviklingsmulighederne og forslag til konkrete handlinger. 3.1 Frederikssund Bymidte Situation I Frederikssund bymidte ligger butikkerne primært i Jernbanegade, i Østergade og i Sillebroen. Jernbanegade er byens gågade. Forholdet mellem Jernbanegades bredde og husenes højde er rar, og der er kun få tomme butikker. Facadekvaliteten er svingende. Særligt enden mod Sillebroen trænger til et løft. Parkeringspladserne, der betjener Jernbanegade, er placeret parallelt på begge sider af gaden dels i Servicegaden, dels på parkeringspladser få meter fra Jernbanegade. Placeringen af parkeringspladserne forekommer optimal. Slipperne, der forbinder Jernbanegade med Servicegaden, kan stedvis forskønnes. Biblioteket i Jernbanegade ligger hensigtsmæssigt placeret og har en god synergi med bymidtens butikker. Rådhuset ligger som et tyngdepunkt på Torvet og trækker kunder til Østergade. Trafikafviklingen i bymidten forekommer hensigtsmæssig, og fodgængere kan bevæge sig igennem bymidten på en behagelig måde. Bymidtens største udfordring er de ca. 35 tomme butikslokaler. De tomme lokaler ligger dels i Østergade, dels i nogle af bymidtens nyere butiksområder, eksempelvis Falkenborggården, hvor et fitnesscenter fylder en del af de ledige lokaler ud.

DETAILHANDELSANALYSE 11 Umiddelbart virker det ikke realistisk, at der skulle være omsætningsgrundlag for nye butikker i alle de ledige butikslokaler. Dækningsgraderne indikerer, at Frederikssund allerede tiltrækker en betydelig del af omsætning fra kunder uden for det nærmeste opland. Med tiden kan forbrugsgrundlaget stige i takt med et stigende befolkningsunderlag. Det er sandsynligt, at der dermed vil blive brugt flere penge i butikkerne i Frederikssund. Befolkningsudviklingen sker over en lang årrække, men aktuelt står der ca. 35 lokaler tomme i bymidten. Derfor er det aktuelt at overveje, hvilke strategier der kan anvendes for at aktivere butikslokalerne med andre funktioner. Det kan også overvejes, om detailhandlen kan koncentreres mere end i dag. Anbefalinger Følgende tiltag kan overvejes for at styrke detailhandlen i bymidten. 1 Politisk vedtaget detailhandelsstrategi. Hvilke områder og roller skal der arbejdes med på længere sigt? Det kan eksempelvis være områder, der med tiden skal have andre funktioner end detailhandel, eller områder, hvor der kan udvikles miljøer med specialbutikker eller butikker med en særlig profil. Andre roller kan være placeringer, der er oplagte for caféer og udeservering på grund af områdernes opholdskvaliteter. Plangrundlaget kan justeres tilsvarende. En opdateret bymidteafgrænsning, rummelighed og rammer vil give ejendomsbesidder og butikker vished for, hvor i bymidten politikerne vil arbejde aktivt for at understøtte detailhandlen. 2 Aktivering af de tomme butikslokaler. Tomme butikslokaler sender et negativt signal om hele bymidtens sundhedstilstand. Derfor kan aktivering af alle tomme lokaler være en indsats med høj prioritering. En aktiv indsats kan ske i samarbejde med en bymidtekoordinator, med Frederikssund Erhverv og med grundejerne. Konkret kan der gøres følgende: Kortlæg tomme butikslokaler og registrér størrelse, stand og ejerens planer og ønsker. Registreringen kan eksempelvis ske med udgangspunkt i listen over tomme lokaler, der er udarbejdet i forbindelse med detailhandelsanalysen. Kontakt de kædebutikker, der mangler i bymidten. Det er muligt at tiltrække både dagligvarebutikker og udvalgsvarebutikker, herunder tøjbutikker, der har en stor betydning for forbrugernes valg af indkøbssted. Inviter kædebutikkerne til Frederikssund og drøft mulige placeringer, både i tomme butikslokaler og andre placeringer i bymidten. Synliggør de tomme butikslokaler over for iværksættere, der kunne have lyst til at starte en butik eller en anden form for bymidteorienteret serviceerhverv. Lav i samarbejde med grundejerne forsøg med symbolsk startleje det første år. Der kan eksempelvis hentes inspiration i den fremgangsmåde, den tyske by Dannenberg (ca. 8.000 indbyggere) brugte i

12 DETAILHANDELSANALYSE 2002, og som har ført til varig aktivering af 22 tidligere tomme butikslokaler. Grundejerne i Dannenberg indvilligede i et eksperiment med symbolsk startleje på ca. 750 kr. for 100 m² pr. måned det første år. Alle butikslokalerne blev i løbet af nogle måneder fyldt ud med nye butikker. Efter det første år aftalte hver butik selv med ejeren, hvor hurtigt lejen skulle stige til normal markedsleje, hvilket alle gjorde. I 2015, 13 år efter opstarten af forsøget med den lave startleje, er der fortsat ingen tomme butikker i byen. Indflytning af butikker. Kontakt butikker, der ligger yderligt, og som kan styrkes ved indflytning til en mere central placering. Indflytningen og koncentrationen vil sandsynligvis både gavne den enkelte butik og bymidten som helhed. Koncentration af detailhandlen og bylivet er afgørende for at skabe et stærk og velfungerende handelsliv i en bymidte. Midlertidige anvendelser. Eksempelvis bliver et tomt lokale i Skibby på Bymidten 10 anvendt til at producere og sælge spil (www.klask.me). 3 Facaderne langs Jernbanegade kan med fordel forskønnes. Særligt facaderne i den sydlige del af Jernbanegade trænger til et løft. Der kan indgås en dialog med ejendomsbesidderne om deres rolle. Der kan eksempelvis hentes inspiration i Ringe i Faaborg-Midtfyn Kommune. Siden 1990 erne har ejendomsbesidderne i hovedgaden taget ansvar for at holde husene pæne. Redskaberne har været en Skilte- og facadevejledning og et Facadeudvalg. 4 Opholdskvaliteterne kan styrkes, særligt i og omkring Jernbanegade. Mulige tiltag kan være flotte blomsterkrukker, som de kendes fra bymidten i Hamburg, eller kunst i gadebilledet. Flere bænke med ryglæn til de ældre medborgere ville også være en mulighed. 5 Forbindelserne mellem havnen og bymidten kan styrkes. Havnen har væsentlige rekreative kvaliteter, og en styrket forbindelse vil komme både havnen og bymidten til gode. 6 En fastansat bymidtechef eller bymidtekoordinator, som kan være fælles for de fire centerbyer, kan bidrage væsentligt til udviklingen af bymidten. Vedkommende kan stå for bl.a. aktivering af tomme butikslokaler og det aktive arbejde med at udvikle bymidtens detailhandel i dialog med handelslivet, grundejerne og kommunen. Bymidtekoordinatoren kan være ansat af kommunen.

DETAILHANDELSANALYSE 13 3.2 Skibby Bymidte Situation Skibby er den fjerdestørste by i Frederikssund Kommune med ca. 3.100 indbyggere. Byen ligger ca. 15 km sydvest for Frederikssund i den sydlige del af Hornsherred. Med ca. 20 butikker er Skibby den næststørste handelsby i Frederikssund Kommune. Skibby har fastholdt antallet af butikker på niveauet fra 2011. Byens indbyggertal udgør ca. 7 % af kommunens indbyggertal, mens byens detailhandel udgør ca. 10 % af kommunens samlede omsætning af detailhandel. Detailhandlen i Skibby er således overordnet set stærk sammenlignet med kommunens øvrige hovedbyer, hvor omsætningsandelen er lavere end indbyggerandelen. Byens butikker er særligt koncentreret i bymidten omkring Hovedgaden og det åbne butikscenter, Bymidten. I området findes 15 af byens butikker, bl.a. SuperBest, Netto og Matas. Ca. 75 % af butikkerne i Skibby indgår i et kædesamarbejde. Butikkerne ved Bymidten ligger omkring en stor parkeringsplads. I hver ende af parkeringspladsen ligger en dagligvarebutik, hhv. Superbest og Netto. Resten af detailhandlen ligger langs Hovedgaden. Omkring rundkørslen for enden af Hovedgaden er der flere tomme lokaler, hvor der tidligere har været 3F og advokatkontor. I samme rundkørsel ligger et nyåbnet "mikro-butikscenter", der rummer en møbelpolstrer, salg af restpartier (herunder el-artikler og maling), salg af varer fra lokale småproducenter, der lejer reolplads i butikken, månedligt skiftende kunstudstilling, indendørs legehjørne til børnene, gratis kaffe på kanden og i øvrigt hjemsted for et firma, der producerer skilte mv. "Mikro-butikscentret" er et innovativt bud på integration af detailhandel med andre aktiviteter, der tilsammen genererer kunder og økonomi nok til at være bæredygtigt og i øvrigt også udfylder en social funktion i byen. Vest for rundkørslen ebber Hovedgadens butiksliv ud. Skibby har en velfungerende detailhandel, der svarer godt til byens størrelse (ca. 3.100 indbyggere). Koncentrationen af butikkerne i Bymidten og Hovedgaden understøtter handelslivet. Kunderne ved, hvor man skal køre hen for at handle, og parkeres der på den store parkeringsplads i Bymidten, er der nem adgang til alle butikker. Butikslivet understøttes af Skibby Bio, der ligger centralt i Hovedgaden. Der er fem tomme butikslokaler i Skibby. Anbefalinger 1 Fremtidig detailhandel anbefales lokaliseret i Bymidten eller på Hovedgaden mellem rundkørslen i syd og SuperBest i nord. Plangrundlaget justeres tilsvarende.

14 DETAILHANDELSANALYSE 2 Aktivering af tomme butikslokaler og lokaler, der tidligere har huset liberalt erhverv: De tomme lokaler i Bymidten og på Hovedgaden på strækningen mellem rundkørslen i syd og Superbest i nord kan søges aktiveret som butikker. De tomme lokaler i rundkørslen kan søges aktiveret som butikslokaler eller til andre formål. De tomme lokaler vest for rundkørslen kan søges aktiveret med andre funktioner end detailhandel og kan muligvis omdannes til boliger. Den konkrete fremgangsmåde svare til metoden beskrevet under afsnittet med anbefalinger til udvikling af detailhandlen i Frederikssund. 3 Mulighederne for at opføre flere boliger i bymidten kan undersøges. Boliger i bymidten styrker både bylivet og efterspørgslen i detailhandlens butikker. Efterspørgslen på boligtyper kan afsøges i samarbejde med lokale ejendomsmæglere og boligselskaber. Erfaringerne fra Boligbyggeriet Rosenvænget og Bymidten kan inddrages. Der kan tages kontakt til mulige investorer, herunder private developere elle almennyttige boligselskaber. 3.3 Jægerspris Bymidte Situation Jægerspris er kommunes tredjestørste by med ca. 4.100 indbyggere og ligger ca. 6 km nordvest for Frederikssund i den nordlige del af Hornsherred. Byen har kun otte butikker, hvoraf syv er dagligvarebutikker. Ud over dagligvarebutikkerne har byen en butik med brugskunst. Den største butikskoncentration findes langs Hovedgaden, hvor bl.a. Aldi og Fakta ligger. De største butikker i Jægerspris er SuperBrugsen og Netto på Møllehegnet, som er en del af bymidten. 75 % af byens butikker er omfattet af et kædesamarbejde. Jægerspris har mistet ca. 5 butikker siden 2011. Byens indbyggertal udgør ca. 9 % af kommunens samlede indbyggertal, mens byens detailhandelsomsætning udgør 8 % af kommunens samlede omsætning fra detailhandel.

DETAILHANDELSANALYSE 15 I den vestlige del af Hovedgaden ligger Jægerspris Slot, flere pæne iskiosker, en café og et kulturhus, og der er adgang til skoven direkte fra Hovedgaden. Stedet udstråler kvalitet og attraktivitet og leder tanken hen på sommerens turister. Der er registreret 4 tomme butikslokaler i Jægerspris, heraf ét uden for den funktionelle bymidte på Hovedgaden 92 (tidl. Nærkøb) samt tre lokaler, der tidligere har været Nordea-filial, bager og tøjbutik. Anbefalinger 4 De tre tomme butikslokaler inden for den funktionelle bymidte kan søges aktiveret for at understøtte indtrykket af en attraktiv by. 5 Faktas lange og passive facade langs Hovedgaden kan med fordel aktiveres visuelt. Det kan eksempelvis være historiske billeder af Jægerspris Slot eller billeder fra skoven, som der er direkte adgang til fra bymidten. Pointen er at styrke oplevelsen af Jægerspris som en attraktiv by. 6 Almindelig forskønnelse af facaderne, så Jægerspris overalt fremstår som en attraktiv by. 7 Styrket visuel sammenhæng igennem Hovedgaden, eksempelvis med blomsterkrukker som i Hamburg. Se også forslaget ovenfor under afsnittet med Frederikssund bymidte. 8 Mulighederne for nænsom boligudbygning kan undersøges, da flere borgere understøtter den lokale efterspørgsel. 3.4 Slangerup Bymidte Situation Slangerup har knap 7.000 indbyggere og er den næststørste by i Frederikssund Kommune målt på antal indbyggere. Slangerup ligger ca. 10 km øst for Frederikssund og har i dag ca. 22 butikker, som hovedsageligt er placeret i bymidten. Mere end halvdelen af butikkerne ligger på Kongensgade. Mere end halvdelen af butikkerne i Slangerup er dagligvarebutikker, og byen har kun tre tøj- og skobutikker. De resterende knap 10 butikker med øvrige udvalgsvarer tæller bl.a. en optiker og en cykelhandler. 45 % af butikkerne i Slangerup er med i et kædesamarbejde. De største butikker i Slangerup er dagligvarebutikkerne SuperBrugsen, Fakta og Netto. Der er ca. 5 færre butikker i Slangerup sammenlignet med 2011. Indbyggertallet i Slangerup udgør ca. 15 % af kommunens samlede indbyggertal, mens omsætningen i byens detailhandel kun udgør 9 % af kommunes samlede omsætning.

16 DETAILHANDELSANALYSE Slangerup har syv tomme lokaler, heraf ligger fem inden for den funktionelle bymidte, mens de to sidste ligger på kanten af bymidten ved hjørnet til M. P. Jensens Vej. Fakta er flyttet fra Kongensgade 1 til Brobæksgade med en svagere sammenhæng med bymidtens øvrige butikker. Faktas tidligere lokaler står tomme. Danske Bank er fraflyttet sine lokaler på Kongensgade, der også står tomme. Matas i Kongensgade 17 lukker i foråret 2015 og erstattes efter sigende af en frisør. Skobutikken i Kongensgade 26 havde ophørsudsalg under besigtigelsen i februar 2015. Dermed svækkes udvalgsvarehandlen p.t. yderligere i bymidten. Netto og SuperBrugsen ligger omkring en plads i starten af Københavnsvej, tæt på Kongensgade, men uden funktionel sammenhæng med byens øvrige detailhandel. Slangerups bymidte prydes af den smukke og højt beliggende kirke, der er synlig direkte fra Kongensgade. Midt i Kongensgade ligger også Slangerup Kommunes gamle Rådhus, der i dag rummer byens bibliotek og Frederikssund Kommunes Tekniske Forvaltning. Dermed har mange mennesker deres daglige gang i bymidten. Med Slangerup Bio har byen endnu en attraktion i bymidten. Trafikken igennem Kongensgade er betydelig, hvilket modvirker kundernes lyst til at forlænge opholdet i bymidten. Pladsen i starten af Københavnsvej, hvor Netto og SuperBrugsen ligger, har et mere roligt tempo. Samlet set har den gamle bymidte gode, centrale og kulturelle funktioner og bygningsmæssige kvaliteter, men bymidten er trafikalt belastet. Modsat er pladsen i starten af Københavnsvej en rar plads grundet fraværet af trafik, men uden øvrige kvaliteter, bortset fra de to store dagligvarebutikker. Anbefalinger 1 Aktivering af tomme butikslokaler, se ovenfor. 2 Fortætning med boliger, der understøtter bylivet og efterspørgslen i detailhandlen. 3 Stillingtagen til trafikken igennem bymidten. Er det hensigtsmæssigt, at Kongensgade fungerer som gennemfartsvej? Skal der etableres trafikdæmpende foranstaltninger? Skal udbygning af detailhandlen fremover ske i tilknytning til Københavnsvej snarer end Kongensgade? 4 Kontakten mellem kirken og Kongensgade kan styrkes, og der kan eksempelvis etableres plæne helt ned til Kongensgade. Det vil kræve, at pavillonen i Hovedgaden fjernes.

DETAILHANDELSANALYSE 17 4 Rammebetingelser og regionale forhold Siden 2007 er detailomsætningen i faste priser faldet med ca. 10 %. Samtidig er strukturudviklingen fortsat mod færre men større butikker. Internethandlen er stigende og vurderes at udgøre ca. 10-15 % af den samlede omsætning i detailhandlen i 2014. Samlet set har det på nationalt plan betydet, at mange butikker er lukket siden 2007, og at udvalgsvarehandlen fortsat går mod mere handel i de store handelscentre og på internettet. Dagligvarer handles typisk nær bopælen, på vej til eller fra arbejde eller i butikker med god trafikal beliggenhed. Indtil videre handles dagligvarer kun i begrænset omfang på internettet, og dagligvarer er den mindst konjunkturfølsomme varegruppe. Overordnet set er omsætningen i detailhandlen på et niveau, der svarer til 2004-2005. Finanskrisen har gjort forbrugerne mere prisbevidste. Det kommer særligt til udtryk ved, at især discountbutikkerne oplever markant fremgang. Forbrugerne er også blevet mere kvalitetsbevidste. Handlen med økologiske varer satte i 2013 omsætningsrekord for 6. år i træk og udgør i dag ca. 8 % af den samlede detailhandel med fødevarer. Danmark er det land i verden der har det højeste forbrug på økologiske varer pr. indbygger kun overgået af Schweiz. Et andet eksempel på de ændrede indkøbsvaner er, at de fleste indkøb kan klares i butikscentre, som har en høj andel af udvalgsvarer som tøj, elektronik, isenkram mv. På den anden side er der også flere eksempler på, at dagligvarebutikker i storcentrene ikke klarer sig så godt som dagligvarebutikker nær forbrugernes bopæl. Finanskrisen har betydet lavere privatforbrug Siden 2007, hvor forbruget toppede, har forbrugerne været tilbageholdende som en konsekvens af den økonomiske krise. Det er især gået ud over udvalgsvarehandlen, men også dagligvarehandlen er ramt. Tilbagegangen fra 2007-2014 har været størst inden for beklædning, hvor omsætningen er faldet med ca. 25-30 %. Inden for øvrige udvalgsvarer er omsætningen faldet med ca. 10-15 %, mens dag-

18 DETAILHANDELSANALYSE ligvareomsætningen er faldet med ca. 5-10 %. Til trods for, at omsætningen i udvalgsvarehandlen i det kommende år ikke forventes at stige, må det forventes, at der fortsat vil ske vækst i privatforbruget i et 12-årigt tidsperspektiv om end i et noget mere afdæmpet tempo end gennemsnittet for perioden fra 2000-2010. De seneste tal fra Danmarks Statistik viser, at dagligvareforbruget så småt er begyndt at stige. Afstande til nærliggende større byer fra Frederikssund. Internethandlen vinder frem De seneste 5 år har vist en tendens til en omsætningsstigning i internethandlen på ca. 10-15 % om året. Butiksbranchen selv vurderer, at internethandlens omsætning vil være fordoblet om 10 år. I 2014 handlede mere end 70 % af danskerne på internettet. Ud af alle de, som har e-handlet, har ca. 40 % handlet i udenlandske internetbutikker. Det betyder, at Danmark ikke blot er et af de mest e-handlende lande i EU, men også at Danmark indtager en europæisk topplacering, når det kommer til e-grænsehandel. Udviklingen i internethandlen har skærpet konkurrencen i detailhandlen. Hvor internetbutikkerne kan konkurrere på prisen, må de fysiske butikker konkurrere på indkøbsoplevelsen. Indkøbsmiljø, serviceniveau, nærhed og den samlede attraktivitet af handelsmiljøet har betydning for, om danskerne vælger de fysiske butikker frem for internetbutikker. Internationale tendenser peger mod, at mobilhandlen vil blive udbredt de kommende år og spås som det næste skridt i udviklingen af e- handel. I 2015 vurderes 65 % af verdens befolkning at have en mobiltelefon i 2015, og mere end 80 % af verdens internetforbrug sker via en mobiltelefon.

DETAILHANDELSANALYSE 19 Nye tendenser i detailhandlen peger på en større integration af de to koncepter; fysiske butikker og internetbutikker. Flere kæder arbejder på at udvikle koncepter med showrooms med et højt serviceniveau, hvor den fysiske vare kan ses, prøves og opleves. Når varen er købt, bliver den leveret til forbrugerens adresse. Kombinationen af den fysiske oplevelse med den lavere pris grundet reducerede omkostninger til f.eks. indkøb, lager mv., kan vise sig, at have stor betydning for den fremtidige udvikling i detailhandlen. Hertil kommer en øget efterspørgsel på hurtig levering. I bl.a. USA, Tyskland og Storbritannien er der allerede nu igangsat forsøg med samme-dags-levering af varer købt på internettet. Lukkelovens betydning for detailhandlen Pr. 1.10.2011 blev lukkeloven delvist afskaffet. Alle butikker må nu holde åbent 24 timer i døgnet, alle dage om året bortset fra nogle enkelte helligdage. Dagligvarebutikker med en årlig omsætning på mindre end 32,2 mio. kr. samt bagere, byggemarkeder mv. må holde åbent alle årets dage. Liberaliseringen af lukkeloven betyder, at især kapitalstærke kæder har udvidet åbningstiderne både i hverdagene og i weekenderne. Et eksempel i Frederikssund er Kvickly, der i dag holder åbent fra 8-20 på alle hverdage og fra 8-18 i weekenden. Samtidig betyder liberalisering af lukkeloven, at de mindre og selvstændige butikker er blevet yderligere udfordret, fordi de har begrænsede muligheder for at udvide åbningstiderne. Liberalisering af lukkeloven har haft konsekvenser for især mindre og selvstændige dagligvarebutikker. Det er særligt de mindre købmænd og discountbutikker, der tidligere var begunstiget af at kunne holde søndagsåbent. På samme måde er det sandsynligt, at udvalgsvarehandlen i højere grad flyttes til de store butikscentre. Samlet set forventes det, at de stærke kædebutikker med søndagsåbent vinder markedsandele. Liberalisering af lukkeloven har også haft betydning for detailhandlen i Frederikssund. De stærke kædebutikker har flere ressourcer, er stærkt organiseret i Sillebroen og har længere åbningstiderne end de øvrige butikker i bymidten. ÅBNINGSTIDER I FREDERIKSSUND BYMIDTE Jernbanegade, Østergade og øvrig bymidte Mandag-fredag kl. 10.00-17.30 Lørdag kl. 10.00-14.00 ÅBNINGSTIDER I SILLEBROEN Mandag-fredag kl. 10.00-19.00 Lørdag kl. 10.00-16.00 Søndag kl. 10.00-15.00 ÅBNINGSTIDER I KVICKLY (SILLEBROEN) Mandag-fredag kl. 08.00-20.00 Lørdag-søndag kl. 08.00-18.00

20 DETAILHANDELSANALYSE Andre rammebetingelser og udviklingstendenser Butikscentrene vinder markedsandele. Det vurderes, at især butikscentrene med fælles åbningstider og mange stærke kapitalkæder har udnyttet liberaliseringen af lukkeloven. I 2014 stod butikscentrene for ca. 25 % af omsætningen i dansk detailhandel. Hvis den andel øges de kommende år vil det betyde, at de traditionelle handelsgader vil blive yderligere udfordret af butikscentrene. På den anden side viser udviklingen, at butikscentrene gennem en årrække har haft en andel på ca. 25 % af detailhandlen. I 2015 står op 30 nye projekter med butikscentre over for betydelige udfordringer med bl.a. at finde lejere. Udviklingen viser, at også butikscentrene begynder at blive udfordret. Mange kædebutikker er i dag landsdækkende, og inden for de seneste ca. 10 år er også de store kædebutikker som Elgiganten, Jysk, Punkt1, T.Hansen mv. åbnet i mindre byer på ned til 10-20.000 indbyggere. Også tøjbutikker og andre mindre kædebutikker er blevet landsdækkende. Udviklingen viser, at andelen af kædebutikker i de danske byer har været stigende gennem en årrække. Det betyder, at mange byer har et forholdsvis ens udbud. Det er sandsynligt, at tendensen mod en større ensartethed byerne imellem vil øge efterspørgslen efter forskellighed og de særlige kendetegn. I mange danske byer er der potentialer i at styrke de mindre og individuelle butikker ved hjælp af generationsskifter og koordineret udvikling af spændende butiksmiljøer. Udviklingen kræver en tæt dialog med butiksejere, iværksættere og ejendomsbesiddere og kommunen. Befolkningsudvikling Udviklingen i indbyggertallet har stor betydning for detailhandlens udviklingsmuligheder. På landsplan forventes befolkningen, at stige med ca. 10 % frem mod 2050. I Frederikssund Kommune har der været en stagnation i indbyggertallet i perioden 2009-2015. Befolkningsprognosen forventer til gengæld en stigning i indbyggertallet på ca. 8 % svarende til ca. 3.500 personer i perioden 2015-2027. Stigningen i befolkningstallet vil medføre en forbrugsstigning i størrelsesordenen 160 mio. kr. om året i de fysiske butikker med udgangspunkt fra år 2027.

DETAILHANDELSANALYSE 21 De faktisk indbyggertal i Frederikssund Kommune 2009-2015 samt prognosens forventninger frem til 2027. Pendling Frederikssund Kommune er en udpendlingskommune og er karakteriseret ved en nettoudpendling på ca. 5.300 personer i 2013. Nettoudpendlingen er skabt af en indpendling på ca. 6.200 personer og en udpendling på ca. 11.500. Siden 2009 har Frederikssund Kommune oplevet et fald i nettoudpendlingen på ca. 9 %. 5.900 5.800 5.700 5.600 5.500 5.400 5.300 5.200 5.100 5.000 4.900 2009 2010 2011 2012 2013 Nettoudpendling i antal personer fra Frederikssund Kommune for perioden 2009-2013. Kilde: Danmarks Statistik. Regionale forhold omkring Frederikssund Kommune Nordsjælland er karakteriseret ved mange mellemstore byer med en stærk detailhandel samt Hovedstadsområdet. Fra Frederikssund er der ca. 30 km eller ca. en

22 DETAILHANDELSANALYSE halv times kørsel til Roskilde, der er en af Sjællands største handelsbyer. Danmarks største handelsby er København, der ligger ca. 45 km sydøst for Frederikssund svarende til ca. 45 minutters kørsel i bil. Derudover er der ca. 20 km til Frederiksværk, 25 km til Hillerød med bl.a. Bilka og ca. 35 km til Lyngby med bl.a. Lyngby Storcenter. Afstandene til de større handelsbyer betyder, at Frederikssund har et mellemstort opland til byens butikker. På den anden side betyder nærheden til det store butiksudbud i Nordsjælland og Hovedstadsområdet, at Frederikssund-borgerne har forholdsvis korte afstande til et stort butiksudbud i andre kommuner. Eksempelvis er der kun 30 min. kørsel fra den sydlige del af Frederikssund til området med bl.a. Danmarks største IKEA, Jysk, Elgiganten og Toys R Us ved Taastrup. Tilsvarende er der ca. 45 min. kørsel til Fields, der er Danmarks største og Skandinaviens næststørste shoppingcenter.

DETAILHANDELSANALYSE 23 5 Butiksanalyse Kortlægning af butikker Udgangspunktet for detailhandelsanalysen er en kortlægning af alle butikker i Frederikssund Kommune. Butikkerne er kortlagt med afsæt i butiksliste fra Frederikssund Kommunes detailhandelsanalyse fra 2011, som er kvalitetssikret af COWI samt via internetopslag. Butikslisten har dannet udgangspunkt for en fysisk besigtigelse og samtale med de butiksdrivende, hvor kortlægningen er blevet yderligere kvalificeret. Detailhandlen i Frederikssund Kommune er kendetegnet ved få byområder fordelt på hovedbyerne Frederikssund, Slangerup, Jægerspris og Skibby i en kommune, som er den geografisk tredjestørste i Region Hovedstaden. Detailhandlen er i stort omfang koncentreret omkring Frederikssund, hvor ca. 66 % af alle butikker er placeret. De resterende butikker er fordelt med ca. 24 % i de tre øvrige centerbyer og de sidste 10 % i de øvrige dele af kommunen. Der er i alt 208 butikker i Frederikssund Kommune fordelt på ca. 35 % dagligvarebutikker, ca. 20 % på beklædningsbutikker, ca. 30 % på øvrige udvalgsvarer og ca. 15 % butikker, der forhandler særlig pladskrævende varer. Fordelingen svarer i store træk til andre tilsvarende kommuner. Fordelingen svarer stort set til analysen fra 2011 med en lille forskydning i retning af færre beklædningsbutikker og flere butikker med øvrige udvalgsvarer. Det samlede antal butikker er faldet med ca. 20 % fra ca. 260 butikker i 2011. Frederikssund som hovedcenter Detailhandlen i Frederikssund Kommune er koncentreret i Frederikssund by. Bymidten, Askelundscenteret og Pedersholmparken udgør midtpunktet for detailhandlen, idet næsten 60 % af alle butikkerne i kommunen er placeret her. Bortset fra Skibby og Slangerup, der hver rummer ca. 10 udvalgsvarebutikker, er detailhandlen i de øvrige byområder hovedsageligt koncentreret om dagligvarehandlen og forsyner et mere lokalt opland.

24 DETAILHANDELSANALYSE I perioden 2010-2015 er der sket store forskydninger i butiksplaceringerne i Frederikssund. Det skyldes først og fremmest åbningen af indkøbscenteret, Sillebroen, der er Nordsjællands største shoppingcenter. Sillebroen åbnede i 2010, og siden den sidste detailhandelsanalyse fra 2011 er ca. 50 butikker enten flyttet eller lukket. Detailhandlen i Frederikssund bymidte er koncentreret omkring gaderne Jernbanegade, Havnegade, Kalvøvej og Østergade samt i Sillebroen på Nygade. Frederikssund bymidte har ca. 100 butikker. Jernbanegade og Østergade er byens centrale handelsgader og har den største koncentration af butikker foruden Sillebroen. I de to gader ligger ca. 40 butikker med et bredt udvalg inden for alle hovedbrancher. Kernestykket af Jernbanegade er ca. 350 meter langt og strækker sig fra Østergade i nord til Nygade i syd. Af de 40 butikker i Jernbanegade og Østergade er 17 med i et kædesamarbejde svarende til ca. 43 % af butikkerne. Jernbanegade og Østergade har siden 2011 oplevet hård konkurrence fra bl.a. Sillebroen, som ligger placeret tæt op ad gågaden og stationen. I Østergade er næsten halvdelen af butikkerne lukket eller flyttet sammenlignet med 2011. Antal butikker fordelt på hovedbranche inden for de største byer.

DETAILHANDELSANALYSE 25 Byerne i analysen omfatter: REGIONALT CENTER Frederikssund CENTERBYER Slangerup, Jægerspris, Skibby LOKALBYER OG MINDRE BYER Græse Bakkeby, Kulhuse, Skuldelev, Gerlev, Store Rørbæk, Over Dråby Strand m.fl. Handelsgader og parkeringsområder Dagligvareudbuddet i den centrale del af Frederikssund udgøres af en kraftig koncentration af dagligvarebutikker i den sydlige del af bymidten ved Sillebroen. Først og fremmest ligger Kvickly i Sillebroen og Føtex på Kalvøvej 300 m. fra hinanden. Foruden de to store varehuse ligger discountbutikkerne Netto, Lidl og Aldi umiddelbart uden for Sillebroen i Nygade, mens Fakta ligesom Kvickly ligger inde i centeret. Inden for en radius af ca. 200 m ligger således mere end 11.500 m² dagligvarehandel fordelt på 6 butikker. Der er ca. 40 tøj- og skobutikker i Frederikssund bymidte. Bymidten mangler flere af de kendte Bestseller-brands som Only, Jack & Jones, Selected, Vila og Outfitters Nation, men også andre kendte butikker som Samsøe & Samsøe, Deres og Message er fraværende i bymidten. Ud af de ca. 40 tøj- og skobutikker er lidt over

26 DETAILHANDELSANALYSE 60 % med i kædesamarbejde. Det indikerer, at der er gode muligheder for selvstændige modebutikker i Frederikssund, men at der samtidig er plads til flere, nye kædebutikker. Ca. 60 % af bymidtens tøj- og skobutikker er placeret i Sillebroen. ANTAL BUTIKKER 2015 BY DAGLIGVARER BEKLÆDNING ØVR. UDV.VARER SÆRLIGT PLADSKRÆVENDE I ALT ANDEL I % FREDERIKSSUND 33 40 46 19 138 66% SLANGERUP 12 3 7 0 22 11% JÆGERSPRIS 7 0 1 0 8 4% SKIBBY 8 4 6 1 19 9% ØVRIGE 15 0 0 6 21 10% I ALT 75 47 60 26 208 100% Areal af butikker i de største byer fordelt på hovedbrancher. Sillebroen ligger centralt i bymidten midt imellem indgangen til gågaden i Jernbanegade og Frederikssund Station med S-togsforbindelse til bl.a. København. Sillebroen blev åbnet i marts 2010 og har plads til i alt 75 butikker. I øjeblikket er ca. 10

DETAILHANDELSANALYSE 27 % af butikslokalerne imidlertid tomme, og ca. 45 af butikslokalerne benyttes til detailhandel. De øvrige lokaler benyttes primært til caféer og restaurationer. Lidt over halvdelen af butikkerne i Sillebroen er tøj- og skobutikker, mens ca. 25 % udgøres af øvrige udvalgsvarebutikker som f.eks. BR Legetøj, Fona og Bog & Idé. Sillebroen er kendetegnet ved mange mindre butikker på ca. 150-300 m² med undtagelse af Kvickly, Fakta og H&M. Over 80 % af butikkerne i Sillebroen har en kædetilknytning, hvilket er højere end butikkerne i den øvrige del af bymidten. Butikkerne i Sillebroen omsatte i 2014 for i alt ca. 450 mio. kr., hvilket udgør ca. 45 % af bymidtens samlede omsætning. Foruden bymidtens detailhandel er der udlagt to centerområder i Frederikssund, hhv. Askelundscenteret og Pedersholmparken. Begge områder er udlagt til butikker med særligt pladskrævende varegrupper. Pedersholmparken udgøres i dag af ca. 10 bilforhandlere, mens Askelundscenteret består af en række større øvrige udvalgsvarebutikker, herunder bl.a. Jem & Fix, Silvan, Stark, Jysk, T. Hansen og Skousen. Butikkerne i Askelundscenteret omsatte i 2014 for i størrelsesordenen 200 mio. kr. Slangerup Med knap 7.000 indbyggere er Slangerup den næststørste by i Frederikssund Kommune. Slangerup ligger ca. 10 km øst for Frederikssund. Slangerup er en gammel dansk købstad og har i dag ca. 20 butikker, som hovedsageligt er placeret i bymidten. Mere end halvdelen af butikkerne ligger på Kongensgade. Omkring halvdelene af butikkerne i Slangerup er dagligvarebutikker, mens byen kun har tre tøj- og skobutikker. De resterende syv butikker med øvrige udvalgsvarer er bl.a. en optiker og en cykelhandler. 45 % af butikkerne i Slangerup er med i et kædesamarbejde. De største butikker i Slangerup er dagligvarebutikkerne Super Brugsen, Fakta og Netto. Sammenlignet med detailhandelsanalysen fra 2011 er der i dag fem butikker færre i Slangerup by. Herudover er tre butikker, som tidligere lå i oplandet til Slangerup lukket eller flyttet. Indbyggertallet i Slangerup udgør ca. 15 % af kommunens samlede indbyggertal, mens omsætningen i byens detailhandel udgør 9 % af kommunes samlede omsætning. Jægerspris Jægerspris er kommunes tredjestørste by med ca. 4.100 indbyggere. Jægerspris ligger ca. 6 km nordvest for Frederikssund i den nordlige del af Hornsherred. Byen har kun 8 butikker, hvoraf 7 er dagligvarebutikker. Ud over dagligvarebutikkerne har byen en enkelt butik med brugskunst. Den største butikskoncentration findes langs Hovedgaden, som er udlagt som lokalcenter. Her findes fem af byens syv dagligvarebutikker, som udgøres af Aldi, Fakta, et apotek og to blomsterforretninger.

28 DETAILHANDELSANALYSE Herudover har Jægerspris sin primære dagligvareforsyning fra Super Brugsen og Netto på Møllehegnet, som er en del af bymidten. 75 % af byens butikker er omfattet af et kædesamarbejde, hvilket i stort omfang udgøres af dagligvarebutikkerne. Jægerspris har ca. 5 færre butikker end i 2011. Blandt andet er tre butikker lukket på Hovedgaden, herunder en bager, en tøjforretning og en stofforretning. Byens indbyggertal udgør ca. 9 % af kommunens samlede indbyggertal, mens byens detailhandelsomsætning udgør 8 % af kommunens samlede omsætning fra detailhandel. Skibby Skibby er den fjerdestørste by i Frederikssund Kommune med ca. 3.100 indbyggere. Byen ligger ca. 15 km sydvest for Frederikssund i den sydlige del af Hornsherred. Byen har ca. 20 butikker, heraf otte dagligvarebutikker og fire tøj- og skobutikker. Byens butikker er særligt koncentreret i bymidten omkring Hovedgaden og Bymidten. Her findes 15 af byens butikker, bl.a. Super Best, Netto og Matas. Ca. 15 af byens ca.20 butikker er med i et kædesamarbejde svarende til ca. 75 %. Skibby har fastholdt sin andel af butikker sammenlignet med 2011, og det samlede antal butikker i byen er uændret i perioden 2011-2015. Byens indbyggertal udgør ca. 7 % af kommunens indbyggertal, mens byens detailhandel udgør ca. 10 % af kommunens samlede omsætning af detailhandel. Detailhandlen i Skibby er overordnet set stærk sammenlignet med kommunens øvrige hovedbyer, hvor omsætningsandelen er lavere end indbyggerandelen. De mindre byer Detailhandlen i de øvrige byer i Frederikssund Kommune er begrænset til dagligvarebutikker og butikker med særligt pladskrævende varer. De mindre byer omfatter bl.a. Græse Bakkeby, Kulhuse og Skuldelev. Områderne uden for de fire centrale byer i kommunen har tilsammen ca. 20 butikker. 12 af disse er beliggende i tidligere Jægerspris Kommune, hvor der ses en større spredning af butikker uden for Jægerspris by sammenlignet med den øvrige del af kommunen, hvor butikkerne er koncentreret omkring centerbyerne. Antallet af butikker uden for de fire store byer er stort set halveret sammenlignet med opgørelsen fra 2011. 5.1 Kæder i Frederikssund Kommune Antallet af butikker med tilknytning til kapitalkæder er normalt et udtryk for butiksbestandens samlede attraktion og styrke i området. Det er samtidig også vigtigt for handelslivet, at de centralt styrede og forholdsvis ensartede kapitalkædebutikker suppleres af butikker i frivillige kæder og af butikker uden for kædesamarbejde, som bidrager til variation i butiksudbuddet. Analysen viser, at ca. 63 % af butikkerne i Frederikssund Kommune indgår i et kædesamarbejde i 2015. Ca. 43 % af butikkerne indgår i en kapitalkæde og ca.

DETAILHANDELSANALYSE 29 20% er med i en frivillig kæde. Ca. 37 % af butikkerne er uden for kædesamarbejde. Det svarer til niveauet i andre kommuner som f.eks. Kalundborg, Kolding, Skanderborg og Sønderborg. Sillebroen trækker særligt op i denne sammenhæng, da mere end 80 % af butikkerne i centret indgår i et kædesamarbejde. Sammenlignet med opgørelsen fra 2011 er andelen af kædebutikker i Frederikssund Kommune steget, idet kun 56 % af butikkerne i 2011 var med i et kædesamarbejde. Især dagligvarebutikkerne har en høj andel af kapitalkæder. Udviklingen inden for dagligvarer er drevet af hård priskonkurrence, og der er fordele ved at drive et stort antal butikker efter faste koncepter i centralt styrede kæder. De senere år har discountbutikkerne, der alle indgår i kapitalkæder, øget deres udbredelse. Samtidig er eksempelvis minimarkeder og mindre supermarkeder, der typisk indgår i frivillige kæder, blevet reduceret i antal. Dagligvarebutikkerne i Frederikssund Kommune, der står uden for kædesamarbejde, er hovedsageligt kiosker og specialdagligvarebutikker som bagere, blomsterhandlere og lokale fødevarebutikker. Ca. 40 % af butikkerne inden for beklædning og øvrige udvalgsvarer er selvstændige butikker uden for kædesamarbejde. KÆDETILKNYTNING 2015 DAGLIGVARER BEKLÆDNING ØVR. UDV.VARER PLADSKR. VARER I ALT KAPITALKÆDE 45% 43% 40% 29% 42% FRIVILLIG KÆDE 21% 19% 18% 29% 20% UDEN FOR KÆDE 34% 38% 42% 42% 38% I ALT 100% 100% 100% 100% 100% Butikker, der forhandler biler, autocampere mv., er fratrukket i opgørelsen af kædetilknytning. Butiksareal Der er i 2015 registreret et samlet bruttoetageareal på ca. 68.000 m² ekskl. areal til butikker, der forhandler særligt pladskrævende varer, som udgør ca. 30.000 m². Frederikssund by står for ca. 70 % af det samlede butiksareal. Slangerup, Jægerspris og Skibby står tilsammen for ca. 20 %, og de resterende by- og landområder i kommunen har ca. 10 % af butiksarealet. Set på hovedvaregrupper er arealet af butikkerne fordelt med ca. 40 % til dagligvarer, ca. 10 % til beklædning, ca. 20% til øvrige udvalgsvarer og ca. 30 % til butikker, der forhandler særligt pladskrævende varer. Sammenlignet med andre danske kommuner svarer arealfordelingen for dagligvarer og beklædning i store træk til gennemsnittet i andre kommuner, mens øvrige udvalgsvarer udgør en relativt lille andel i Frederikssund sammenlignet med andre kommuner. Til gengæld er der en høj andel af arealet, der udgøres af butikker med pladskrævende varer. Det er værd at bemærke, at arealer til dagligvarebutikker udgør 76 % af det samlede butiksareal i de tre centerbyer Slangerup, Jægerspris og Skibby. Frederikssund Kommunes samlede butiksareal blev i 2011 opgjort til ca. 68.000 m² ekskl. arealer til butikker med særligt pladskrævende varegrupper. En direkte

30 DETAILHANDELSANALYSE sammenligning med arealet til de samme varegrupper i 2015 viser, at butiksarealet til dagligvarer og udvalgsvarer er stort set uændret i perioden. Et uændret areal skal bl.a. ses i lyset af, at der samlet set er færre butikker i 2015 sammenlignet med 2011. På den anden side er butikkerne blevet større, hvilket bl.a. afspejles i den gennemsnitlige butiksstørrelse, som i 2011 var 283 m² ekskl. særligt pladskrævende varer, mens den i 2015 er 371 m² ekskl. butikker til særligt pladskrævende varer. Udviklingen viser, at Frederikksund de seneste år er gået i retning af en centralisering med færre, men større butikker. Udviklingen svarer til de fleste andre danske byer. BRUTTOETAGEAREAL 2015 BY DAGLIGVARER BEKLÆDNING ØVR. UDV.VARER SÆRLIGT PLADSKRÆVENDE TOTAL TOTAL I PCT. FREDERIKSSUND 17.500 10.800 16.800 20.300 65.400 67% SLANGERUP 5.400 300 800-6.500 6% JÆGERSPRIS 5.500-100 - 5.600 6% SKIBBY 4.700 900 1.000 1.800 8.400 9% ØVRIGE 3.900 - - 7.600 11.500 12% I ALT 37.000 12.000 18.700 29.700 97.400 100% Arealerne er opgjort i m² og afrundet til nærmeste 100 m². Arealer i varehuse som Føtex og Kvickly er opdelt på hhv. dagligvarer, beklædning og øvrige udvalgsvarer. 5.2 Omsætning Detailhandlen i Frederikssund Kommune omsatte i 2014 for ca. 2,0 mia. kr. inkl. moms. Omsætningen er koncentreret i Frederikssund, hvor butikkerne omsatte for ca. 1,3 mia. kr. svarende til ca. 65 % af omsætningen i hele kommunen. Butikkerne i Frederikssund bymidte omsatte i 2014 for i størrelsesordenen 1 mia. kr. svarende til ca. 50% af kommunens samlede omsætning. Frederikssund står for hele 93 % udvalgsvareomsætningen i kommunen, hvilket understreger Frederikssunds betydning som regionalt handelscenter. Sillebroen står for ca. 40 % af udvalgsvareomsætningen i Frederikssund by og ca. 50 % af bymidtens udvalgsvareomsætning. Butikkerne i Slangerup omsatte i 2014 for ca. 180 mio. kr. svarende til ca. 10 % af den samlede omsætning i Frederikssund Kommune. I Jægerspris er omsætningen opgjort til ca. 170 mio. kr., og i Skibby var omsætningen i 2014 ca. 200 mio. kr. Dagligvarehandlen i Slangerup, Jægerspris og Skibby udgør ca. 90 % af omsætningen i byernes butikker. Den samlede omsætning i de øvrige byer i kommunen er opgjort til i størrelsesordenen 140 mio. kr. Der er stort set ingen udvalgsvareomsætning uden for de fire største byer i Frederikssund Kommune.

DETAILHANDELSANALYSE 31 OMSÆTNING 2014 BY DAGLIGVARER BEKLÆDNING ØVR. UDV.VARER TOTAL TOTAL MIO. KR. MIO. KR. MIO. KR. MIO. KR. % FREDERIKSSUND 615 258 442 1.315 66% SLANGERUP 170-9 150-200 7-10% JÆGERSPRIS 163 - - 150-200 7-10% SKIBBY 153 12 39 204 10% ØVRIGE 108-28 136 7% I ALT 1.209 274 520 2.003 100% Omsætningerne er anonymiseret, hvis der er 3 eller færre sammenlignelige butikker i kategorien. Beløbene er inkl. moms. Omsætningen for byggemarkeder o. lign. er inkluderet i omsætningen for øvrige udvalgsvarer. Omsætningen i varehuse som Føtex og Kvickly er opdelt på hhv. dagligvarer, beklædning og øvrige udvalgsvarer. Tomme butikker Der er registreret ca. 50 tomme butikslokaler i Frederikssund Kommunes fire bymidter fordelt med 34 i Frederikssund, 7 i Slangerup, 4 i Jægerspris og 5 i Skibby. Af de 34 tomme lokaler i Frederikssund er de 8 placeret i Sillebroen. 50 tomme butikslokaler i de fire bymidter svarer til, at mere end hvert femte butikslokale i bymidterne står tomt. Tomme butikker giver et negativt indtryk, og det er derfor vigtigt at få udlejet solgt butikslokalerne hurtigst muligt. Nogle lokaler kan være af en sådan karakter, at det kan være svært at få butikker i dem igen. Det kan overvejes, om nogle af lokalerne kan benyttes til andre formål end butikker. 5.3 Forbrug og dækningsgrader Kortlægningen af omsætningen og forbruget i de fysiske butikker gør det muligt at beregne dækningsgraden, der er butikkernes omsætning divideret med indbyggernes forbrug. Der er beregnet dækningsgrader for kommunen som helhed og for hovedområderne med hver deres hovedby. Dækningsgraden er et udtryk for et givent områdes detailhandelsmæssige styrke. En dækningsgrad over 100 % udtrykker, at der er et handelsoverskud, hvor butikkerne i området omsætter for mere end indbyggerne forbruger. Det betyder, at områdets butikker står stærkt og rækker ud over det lokale opland. Internethandlen er trukket ud af forbruget ved beregning af dækningsgrader i 2014. Begrundelsen er, at internethandlen i dag har nået et betydeligt omfang, og at det påvirker et ønske om, at dækningsgraden udtrykker forholdet mellem omsætning og forbrug i fysiske butikker. Hvis internethandlen ikke trækkes ud af forbruget, så ville dækningsgraden være en del lavere. I 2010 havde internethandlen endnu et forholdsvist begrænset omfang. I perioden 2010-2014 er internethandlen stort set fordoblet.

32 DETAILHANDELSANALYSE Dækningsgraderne i Frederikssund Kommune Dækningsgraden for Frederikssund Kommune som helhed er for 2014 beregnet til ca. 98 % svarende til et handelsunderskud på i størrelsesordenen 40 mio. kr. Sillebroen blev etableret i 2010 og medførte en stigning i dækningsgraden fra 97 % i 2008 til 102 % i 2010. I perioden 2010-2014 er dækningsgraden faldet tilbage på et niveau, der svarer til 2008. Reduktionen skal ses i sammenhæng med, at nyhedsværdien af Sillebroen er aftaget. Dækningsgraden i Frederikssund Kommune dækker over en forskel mellem dagligvarer og udvalgsvarer. Dækningsgraden for dagligvarer er beregnet til 105%, og handelsoverskuddet var i 2014 ca. 60 mio. kr. Det vidner om, at Frederikssund Kommune holder indbyggernes dagligvareforbrug hjemme i kommunen og samtidig tiltrækker dagligvarehandel fra et større område uden for kommunen. Overskuddet svarer til det samlede årlige dagligvareforbrug fra knap 2.500 borgere. Overskuddet skal ses i sammenhæng med det betydelige pendlingsunderskud, hvor flere handler dagligvarer uden for kommunen. Samtidig betyder turisterne, at Frederikssund Kommune tiltrækker dagligvarehandel fra borgere uden for kommunen. Dækningsgraden for dagligvarer er faldet lidt siden 2010 og er stort set på niveau med 2008. Dækningsgraden for beklædning er i 2014 beregnet til 93 %, og handelsunderskuddet er ca. 20 mio. kr. Beklædning handles typisk dér, hvor udbuddet er størst. Sillebroen er et af de største butikscentre i den nordlige og nordvestlige del af Sjælland, og med ca. 25 tøj- og skobutikker har butikscentret en stor oplandseffekt. På den anden side er det også sandsynligt, at en stor del af borgerne i den østlige og nordlige del af kommunen handler tøj og sko i Hillerød og Frederiksværk, ligesom en stor del af den sydlige og vestlige del af kommunen sandsynligvis handler tøj og sko i butikker i Holbæk og Roskilde. Hertil kommer, at en del kommunens borgere i et vist omfang handler tøj og sko i København. Dækningsgraden for beklædning er ikke opgjort i 2010. Dækningsgraden for øvrige udvalgsvarer er i 2014 beregnet til 87 % for Frederikssund Kommune som helhed. Dækningsgraden for øvrige udvalgsvarer er den laveste blandt de tre hovedbrancher og viser et handelsunderskud i 2014 på knap 80 mio. kr. Den forholdsvis lave dækningsgrad for øvrige udvalgsvarer i Frederikssund Kommune skal ses i sammenhæng med, at Frederikssund mangler flere af de store udvalgsvarebutikker. Frederikssund Kommune har ca. 10 øvrige udvalgsvarebutikker på mere end 500 m². Nogle af de store butikker, der mangler i Frederikssund er Elgiganten, Harald Nyborg, Toys'R'Us, Idé Møbler m.fl. Både Hillerød, Holbæk og Roskilde står stærkt inden for øvrige udvalgsvarer, hvilket yderligere understreger udfordringen for handlen med øvrige udvalgsvarer i Frederikssund. Dækningsgraden for øvrige udvalgsvarer er ikke opgjort i 2010. I peioden 2008-2010 steg dækningsgraden for udvalgsvarer under ét fra 85 % til 93 %. I 2014 er dækningsgraden for udvalgsvarer beregnet til 89%. Udviklingen viser, at udvalgsvarehandlen blev styrket i perioden 2008-2010, hvilket sandsynligvis kan tilskrives Sillebroen. I perioden 2010-2014 er dækningsgraden faldet til et niveau, der er lidt lavere end i 2010 men lidt højere end i 2008. Udviklingen dækker sandsynligvis også over, at handlen med tøj og sko er blevet styrket med flere