Øresundsguide S T A T S A U T O R I S E R E T R E V I S I O N S P A R T N E R S E L S K A B

Øresundsguide 2017 S T A T S A U T O R I S E R E T R E V I S I O N S P A R T N E R S E L S K A B BEIERHOLM medlem af RSM International - et verdensomspændende netværk af uafhængige revisionsfirmaer og virksomhedsrådgivere

Forord Vi har i denne folder redegjort for de skattemæssige konsekvenser for de lønmodtagere, der er bosat i henholdsvis Danmark og Sverige, og som arbejder på den anden side af Sundet. De såkaldte øresundspendlere. Folderen er ikke udtømmende. Således er det i hvert enkelt tilfælde nødvendigt at foretage en beregning af de skattemæssige konsekvenser ved pendling. Dette gælder især, når lønmodtagerne arbejder i begge lande. Folderen kan derfor ikke anvendes som grundlag for konkret skatterådgivning, idet der for de enkelte pendlere er så mange forhold, der kan spille ind, at denne fremstilling ville være helt uoverskuelig, hvis vi skulle eksemplificere alle muligheder. Personskatterne er generelt nedsat både i Sverige og i Danmark. Der er fradrag for renteudgifter i Sverige. For ægtefæller får dette imidlertid ikke stor betydning, idet dette blot indebærer, at uudnyttede rentefradrag ikke overføres til ægtefællen i Danmark, medmindre man vælger beskatning efter SINK-skatteordningen, der er en særlig bruttoskat for begrænset skattepligtige. Hvis man er omfattet af SINK-beskatningen, kan man ikke få fradrag for renteudgifter i Sverige. Generelt er det sådan, at nettoprovenuet ved at arbejde i Sverige er væsentligt mindre for medarbejdere i lavindkomst- og mellemindkomstgruppen, hvis virksomhedens samlede lønudgift skal være uændret. For højtlønnede vil provenuet i visse tilfælde være større, idet fordelen med SINK-skatten først for alvor bliver aktuel for denne indkomstgruppe. Hensynet til social sikring skal også iagttages, og der er blandt andet sket ændringer i forhold til lønmodtagere med bijob samt lønmodtagere, der samtidig har selvstændig erhvervsvirksomhed. Svenskere i lavindkomstgruppen vil i mange tilfælde med fordel kunne søge arbejde i Danmark, idet den samlede skat i Danmark er lavere, hvis der tages højde for arbejdsgiverafgiften i Sverige. Vi ønsker med folderen at støtte overvejelserne om at arbejde, at flytte bopæl eller at etablere virksomhed på den anden side af Øresund, det være sig i Danmark eller i Sverige. Juni 2017 Skatteafdelingen 2

Indholdsfortegnelse 1. Indledning 4 1.1. Øresundspendlere 4 2. Lønmodtagere bosiddende i Danmark, der arbejder i Sverige 6 2.1. Til hvilket land skal lønmodtageren betale skat? 6 2.1.1. Fuld skattepligt til Danmark 6 2.1.2. Begrænset skattepligt til Sverige 6 2.1.3. Dobbeltbeskatning 6 2.2. Hvor er lønmodtageren socialt sikret? 7 2.2.1. Løn 8 2.2.2. Lønmodtager, der har indkomst fra selvstændigt erhverv 9 2.3. Hvordan skal skatten og sociale afgifter beregnes i Sverige? 10 2.3.1. Beskatning i Sverige efter de almindelige regler 10 2.3.2. SINK-beskatning 11 2.3.3. Sociale afgifter 2.3.4. Ekspertskatteordningen 12 2.3.5. Kørsel i Danmark med svensk indregistreret bil 12 2.3.6. Eksempel på skat og sociale afgifter ved arbejde i Sverige 13 3. Lønmodtagere bosiddende i Sverige, der arbejder i Danmark 19 3.1. Til hvilket land skal lønmodtageren betale skat? 19 3.1.1. Fuld skattepligt til Sverige 19 3.1.2. Begrænset skattepligt til Danmark 20 3.1.3. Dobbeltbeskatning 21 3.2. Hvor er lønmodtageren socialt sikret? 21 3.3. Hvordan skal skatten og sociale afgifter beregnes i Danmark? 22 3.3.1. Almindelig begrænset skattepligt til Danmark 23 3.3.2. Grænsegængerreglerne 23 3.3.3. Arbejdsudleje 24 3.3.4. Beskatning efter kildeskattelovens 48E-F (26% beskatning) 25 3.3.5. AM-bidrag 24 3.3.6. Eksempel på skat og sociale afgifter i Danmark 25 4. Sammenligning mellem danske og svenske regler 32 5. Nyttige hjemmesider 39 3

Indledning 1. INDLEDNING 1.1. Øresundspendlere De fysiske rammer og forudsætninger for en succesfuld integration af Øresundsregionen har været til stede siden åbningen af Øresundsbroen, om end den midlertidige grænsekontrol, der blev indført i 2016, i praksis har været et tilbageskridt for integrationen, især for togpendlerne. Skattemæssigt er der imidlertid fortsat en del barrierer, der skal overvindes, før integrationen af regionen kan blive en succes. Det skyldes ikke mindst, at Danmark har valgt at finansiere størstedelen af de sociale udgifter direkte over skatten. Det medfører, at skattesystemerne i Sverige og Danmark ikke er sammenlignelige. Det er eksempelvis meget væsentligt at være opmærksom på, at der påhviler den svenske arbejdsgiver en afgift på 31,42%, som ikke fremgår af lønsedlen, men som skal medregnes, når personaleomkostningerne i henholdsvis Sverige og Danmark skal sammenlignes. I værste fald kan en dansk virksomhed ved ansættelse af svenske lønmodtagere risikere at blive pålagt at indeholde sociale afgifter til Sverige. Hvis der ikke er fast driftssted i Sverige, udgør de sociale afgifter, som den danske arbejdsgiver skal betale, 20,7% (2017-tal). Vi har i denne folder redegjort for de skattemæssige konsekvenser for de lønmodtagere, der er bosat i henholdsvis Danmark og Sverige, og som arbejder på den anden side af Sundet. De såkaldte øresundspendlere. Vi kommer endvidere ind på de skattemæssige konsekvenser for de lønmodtagere, der (midlertidigt) vælger at bosætte sig på den anden side af sundet. Vi har udvalgt nogle emner og områder og beskrevet disse der er derfor ikke tale om en udtømmende beskrivelse. Der er dog efter vores opfattelse tale om meget dækkende generelle eksempler m.v. Men de konkrete forhold bør altid inddrages, således de skattemæssige konsekvenser i hvert enkelt tilfælde afdækkes. Især gælder dette, når der arbejdes både i Danmark og Sverige, eller hvis lønmodtageren har indkomst fra selvstændig virksomhed ved siden af. Ved flytning til Sverige bør der altid søges konkret rådgivning. Som eksempel kan nævnes, at et salg af den hidtidige bolig i Danmark vil blive beskattet i Sverige med 22% af hele avancen. Generelt har Sverige ikke indgangsværdier på aktiver, heller ikke værdipapirer. Til gengæld har Sverige heller ikke fraflytterskat, som vi kender den i Danmark. Dette giver til gengæld mulighed for at få skattefrihed af værditilvæksten, mens man bor i Sverige. Generelt kan vi ikke tage ansvar for beslutninger, der er truffet på baggrund af denne vejledning, uden at der er søgt konkret rådgivning. Opmærksomheden henledes især på, at vores svenske skatteberegninger er foretaget med udgangspunkt i de beregningsprogrammer, der er stillet til rådighed på de svenske skattemyndigheders hjemmeside. Vi har beregnet den svenske skat direkte på Skatteverkets hjemmeside. Vores beregninger er ikke verificerede af en svensk skatterådgiver. Det må derfor tilrådes, at der søges konkret rådgivning. 4

Indledning Af konkrete forhold, som man som rådgiver bør være opmærksom på, kan nævnes: Er lønmodtageren gift? Har lønmodtageren renteudgifter? Social sikring ved bijob i hjemlandet? Selvstændig erhvervsvirksomhed i hjemlandet? Social sikring i bopælslandet? Bolig- og familiemæssige forhold? Indbetaling til pension? Arveregler? Sigtet med denne folder er at gøre opmærksom på de muligheder, som reglerne om øresundspendlerne rummer, således at vi i fællesskab kan løse eventuelle udfordringer. Folderen kan også anvendes som inspiration, når det overvejes at flytte en virksomhed til Sverige. For overskuelighedens skyld har vi valgt at opbygge folderen i tre afsnit: Lønmodtagere bosiddende i Danmark, der arbejder i Sverige, afsnit 2 Lønmodtagere bosiddende i Sverige, der arbejder i Danmark, afsnit 3 Generel oversigt over hovedregler i de to lande, afsnit 4. De nævnte satser og beløbsgrænser er alle de for 2017-gældende. 5

Lønmodtagere bosiddende i Danmark, der arbejder i Sverige 2. LØNMODTAGERE BOSIDDENDE I DANMARK, DER ARBEJDER I SVERIGE 2.1. Til hvilket land skal lønmodtageren betale skat? Hvilket land har beskatningsretten, og hvordan der lempes for eventuel dobbeltbeskatning, afhænger af flere forhold, som gennemgås nedenfor. 2.1.1. Fuld skattepligt til Danmark En lønmodtager, der er bosiddende i Danmark og arbejder i Sverige, er fortsat omfattet af den fulde skattepligt til Danmark. Det indebærer som udgangspunkt, at lønmodtageren skal beskattes af hele sin indkomst i Danmark efter det såkaldte globalindkomstprincip. 2.1.2. Begrænset skattepligt til Sverige Efter den nordiske dobbeltbeskatningsaftale vil lønmodtageren være begrænset skattepligtig til Sverige i følgende tilfælde: Arbejdet udføres for en svensk arbejdsgiver eller for en udenlandsk arbejdsgiver (herunder dansk) med fast driftssted i Sverige eller Arbejdet udføres for en udenlandsk (herunder dansk) arbejdsgiver i Sverige, og opholdet i Sverige overstiger 183 dage inden for 12 måneder eller Der er tale om arbejdsudleje. Sverige har hidtil kun i meget begrænset omfang beskattet lønmodtagere, der er arbejdsudlejet til Sverige. Der findes ikke nogen direkte intern hjemmel til denne beskatning i Sverige. Normalt vil lønmodtageren kun være begrænset skattepligtig til Sverige af løn for arbejde udført i Sverige. Der er imidlertid indgået en særlig aftale mellem Sverige og Danmark, der medfører, at en lønmodtager, der normalt arbejder i Sverige, også bliver begrænset skattepligtig til Sverige af løn for arbejde udført i Danmark i følgende tilfælde: Lønmodtageren har kun én arbejdsgiver, der er hjemmehørende i Sverige Vederlaget for arbejdet fra den svenske arbejdsgiver ikke påhviler et fast driftssted i Danmark Arbejdet i Sverige udgør mindst 50% af arbejdstiden pr. løbende 3-måneders-periode Arbejdet i Danmark udføres af lønmodtageren i dennes egen bolig, eller Arbejdet i Danmark/tredjeland er tjenesterejse eller andet arbejde af lejlighedsvis karakter - f.eks. kurser, konferencer, messer el.lign. 2.1.3. Dobbeltbeskatning Når lønmodtageren er fuldt skattepligtig til Danmark og begrænset skattepligtig til Sverige af den samme indkomst, opstår der en dobbeltbeskatningskonflikt. Denne skal som udgangspunkt løses i henhold til den nordiske dobbeltbeskatningsaftale. 6

Lønmodtagere bosiddende i Danmark, der arbejder i Sverige Hvordan skal skatten beregnes i Danmark? I Danmark løses dobbeltbeskatningen på en af to forskellige måder, alt afhængig af om lønmodtageren fortsat er omfattet af social sikring i Danmark, eller om lønmodtageren er socialt sikret i Sverige. 1. Hvis lønmodtageren er socialt sikret i Danmark, indebærer aftalen, at lønmodtageren i realiteten bliver stillet nøjagtig på samme måde, som hvis der alene var skattepligt til Danmark af hele indkomsten. Der skal således betales dansk skat og dansk AM-bidrag af hele indkomsten. Som nævnt er der også betalt skat i Sverige. Denne skat giver Danmark lempelse for. Lempelsen er i dette tilfælde efter creditmetoden. Creditlempelse indebærer, at den svenske skat godskrives ved den danske skatteberegning, i det omfang denne ikke overstiger den danske skat - hvilket som altovervejende hovedregel ikke vil være tilfældet 2. Hvis lønmodtageren bliver socialt sikret i Sverige, skal der betales skat og sociale bidrag til Sverige. I dette tilfælde lemper Danmark for svensk skat efter den såkaldte exemptionsmetode med progressionsforbehold. Det indebærer, at der ikke skal betales skat eller AM-bidrag i Danmark af den svenske indkomst. Den svenske indkomst kan imidlertid få progressionsvirkning på størrelsen af den skat, der skal betales af anden indkomst i Danmark. 3. En lønmodtager, der arbejder midlertidigt i Sverige, vil i visse tilfælde kunne opnå lempelse efter ligningslovens 33 A. En lempelse efter ligningslovens 33 A forudsætter, at medarbejderen opholder sig i Sverige i mindst 6 måneder, og i denne og i hvilken som helst gældende 6 måneders periode maksimalt opholder sig i Danmark i 42 dage. Under opholdet i Danmark må der kun udføres nødvendigt arbejde i forbindelse med udstationeringen. En lempelse efter denne bestemmelse kan efter omstændigheder være en fordel, hvis medarbejderen er omfattet af dansk social sikring under en udstationering. I afsnit 2.3.6 er vist konkrete eksempler på lempelse efter punkt 1 og 2 ovenfor, således at der er et relevant sammenligningsgrundlag forud for en beslutning om arbejdsaftalens vilkår. Vi har ikke medtaget konkrete regneeksempler på lempelse efter ligningslovens 33 A i denne vejledning. Hvis betingelserne konkret er opfyldt, anbefaler vi, at der søges konkret rådgivning. 2.2. Hvor er lønmodtageren socialt sikret? Spørgsmålet om social sikring afhænger af flere forhold, herunder hvor meget der arbejdes i de enkelte lande, om der arbejdes i flere lande, eller om der er tale om udstationering. 7

Lønmodtagere bosiddende i Danmark, der arbejder i Sverige 2.2.1. Løn At en lønmodtager er omfattet af et lands sociale sikring betyder som udgangspunkt, at både lønmodtageren og arbejdsgiveren skal betale sociale bidrag til dette land. Fra den 1. maj 2010 blev der indgået en ny aftale mellem EU landene om social sikring ved arbejde i udlandet. Med de nye regler blev der indført et væsentlighedskrav. Væsentlighedskravet gælder kun, hvis arbejdet i hjemlandet udføres for den samme arbejdsgiver som arbejdet i arbejdslandet. En person, der arbejder i flere lande, er omfattet af bopælslandets regler om social sikring, hvis: Han/hun udfører en væsentlig del (mere end 25%) af sin beskæftigelse på bopælslandets område. En person, der arbejder i flere lande, er omfattet af reglerne om social sikring i arbejdsgiverens hjemland, hvis: Han/hun ikke udøver en væsentlig del (mindre end 25%) af sin beskæftigelse i bopælslandet. Hvis man arbejder i Danmark (mindre end 25%), skal man intet foretage sig. Der indeholdes svenske arbejdsgiverbidrag af hele lønnen. Hvis arbejdet i Danmark udføres for en dansk arbejdsgiver, og arbejdet i Danmark ikke indebærer, at medarbejderen bliver omfattet af dansk social sikring (mindre end 25%), kan dette indebære, at den danske arbejdsgiver skal betale svenske arbejdsgiverafgifter af den danske løn. Arbejdsgiverafgiften er i disse tilfælde 20,7% (2017). Det er den danske arbejdsgiver, der skal indeholde denne afgift, og som skal lade sig registrere i Sverige for indeholdelse af afgiften. Hvis man forventer at arbejde i Danmark for den svenske arbejdsgiver i mere end 25% af tiden, kan der søges om at blive omfattet af de svenske regler om social sikring. I disse tilfælde skal der indgås en Øresundsaftale. Øresundsaftalen har følgende indhold: En lønmodtager bosiddende i Danmark, der arbejder i Sverige, er socialt sikret i Sverige i følgende tilfælde: Lønmodtageren kun har én arbejdsgiver, og hvor arbejdsgiveren er hjemmehørende i Sverige og Arbejdet i Sverige udgør mindst 50% af arbejdstiden pr. løbende 3-måneders-periode, og hvor enten Arbejdet i Danmark udføres af lønmodtageren i dennes egen bolig i Danmark, eller 8

Lønmodtagere bosiddende i Danmark, der arbejder i Sverige Arbejdet i Danmark/tredjeland er tjenesterejse eller andet arbejde af lejlighedsvis karakter - f.eks. kurser, konferencer, messer el.lign. For at blive omfattet af de svenske regler om social sikring ved arbejde i såvel Danmark som Sverige er det nødvendigt at indsende en ansøgning til Försäkringskassan i Sverige, hvis arbejdet i Danmark overstiger 25% af arbejdstiden. Lønmodtageren vil fortsat være omfattet af social sikring i Danmark i følgende tilfælde: Lønmodtageren udfører arbejde for flere arbejdsgivere i mere end et EU-land Lønmodtageren arbejder i flere EU-lande for en dansk arbejdsgiver Lønmodtageren er udsendt af en dansk arbejdsgiver i op til tre år. Ved udsendelse kan lønmodtageren blive omfattet af dansk social sikring i op til 2 år uden at involvere myndighederne i arbejdslandet. Overstiger udstationeringen (uventet) 2 år, er det muligt at forlænge perioden med dansk social sikring i yderligere 1 år. I disse tilfælde skal den svenske Försäkringskassan godkende aftalen. Bemærk, at en forlængelse kun er mulig, hvis det ikke var forudsat i den oprindelige aftale, at udstationeringen ville vare i mere end 2 år. 2.2.2. Lønmodtager, der har indkomst fra selvstændigt erhverv Med virkning fra 1. maj 2010 blev EF-forordningen om social sikring ændret, således at det ikke længere var muligt at være omfattet af social sikring, for så vidt angår selvstændig virksomhed i Danmark, hvis man samtidig var omfattet af social sikring som lønmodtager i Sverige. Fra 1. januar 2013 har Sverige indført nye regler, der bevirker, at en i Danmark bosiddende person, som arbejder i Sverige og har overskud af selvstændig virksomhed i Danmark, skal betale sociale bidrag til Sverige af dette overskud, hvis han som følge af lønbeskæftigelsen i Sverige er omfattet af svensk social sikring. Der er tale om en såkaldt egenafgift. Dette skyldes, at reglen om lønmodtagerens sociale sikring går forud for den sociale sikring for selvstændige. Dette gælder, selv om lønindkomsten kun er beskeden sammenlignet med overskuddet af selvstændig virksomhed. Det er vigtigt at være opmærksom på, at 25%-reglen ikke gælder her. Der kan således være tale om ganske betydelige overskud af selvstændig virksomhed, der skal betales egenafgifter af i Sverige. Reglerne gælder kun overskud af aktiv erhvervsvirksomhed. Hvis der f.eks. tale om overskud ved udlejning af fast ejendom eller anden passiv erhvervsvirksomhed, f.eks. K/S-projekter o.l. skal der ikke betales social afgifter i Sverige af overskuddet. For virksomheder, der ikke har fast driftssted i Sverige, udgør egenafgiften 18,25% (2017). 9

Lønmodtagere bosiddende i Danmark, der arbejder i Sverige Virksomheden har pligt til at indlevere en selvangivelse til Sverige, hvorefter der beregnes sociale afgifter af nettooverskuddet. Der skal dog ikke betales indkomstskat i Sverige af overskuddet, idet virksomheden ikke drives fra Sverige. 2.3. Hvordan skal skatten og sociale afgifter beregnes i Sverige? Hvis en lønmodtager, der er bosiddende i Danmark, skal betale skat til Sverige, kan der vælges mellem to beskatningsformer: Beskatning efter de almindelige svenske regler Beskatning efter 20%-skattereglen (SINK). Endvidere vil en lønmodtager, der midlertidigt flytter til Sverige for at arbejde for en svensk arbejdsgiver, i visse tilfælde kunne blive omfattet af den svenske ekspertskatteordning, se afsnit 2.3.3. nedenfor. 2.3.1. Beskatning i Sverige efter de almindelige regler Beskatning efter de almindelige regler indebærer, at der er mulighed for følgende fradrag i indkomsten: Personfradrag Befordring, herunder brobizz Lovpligtige obligatoriske udenlandske sociale bidrag Indskud på private pensionsordninger i Danmark eller Sverige. Der er bortseelsesret for arbejdsgivers indbetaling på en pensionsordning, som kan sidestilles med den svenske arbejdsgiverordning Renteudgifter. Fradragsværdien for renteudgifter op til SEK 100.000 er 30%. For renteudgifter over SEK 100.000 er fradragsværdien 21%. Ovennævnte fradrag gives som hovedregel kun, hvis mindst 90% af lønmodtagerens indkomst beskattes i Sverige. Den indkomst, som medregnes, er løn, pensioner og nettooverskud af erhvervsvirksomhed. I Sverige opgøres fradragene på følgende måde: Fradrag for befordring og brobizz er som udgangspunkt de faktiske udgifter, der overstiger SEK 11.000 om året (2017). Faktiske udgifter kan være udgifter til togkort m.v. For kørsel i egen bil er fradraget dog fastsat til SEK 1,85 pr. kilometer. Der stilles strenge krav til, hvornår det er muligt at få fradrag for befordringsudgifter efter kilometersatsen. Den praktiske hovedregel er, at man kun kan få fradrag for den billigste udgift til offentlig transport. I afsnit 3 har vi udarbejdet en generel oversigt over danske og svenske skatteregler. 10

Lønmodtagere bosiddende i Danmark, der arbejder i Sverige Renteudgifter Renteudgifter af boliglån er fradragsberettigede i Sverige. Fradragsretten forudsætter dog, at skatteyder ikke tillige har fået fradrag for renteudgifterne i hjemlandet. Hvis skatteyder er gift, vil det danske skatteberegningssystem automatisk overføre negativ skattepligtig indkomst til ægtefællen, medmindre renteudgifterne er fratrukket i arbejdslandet. Dette indebærer, at hvis skatteyder ikke har anden indkomst i Danmark, vil renteudgifterne blive overført til ægtefællen. Dette kan være et incitament til at vælge beskatning efter SINKreglerne i stedet for beskatning efter de almindelige regler, hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt, se afsnit 2.3.2. 2.3.2. SINK-beskatning Som alternativ til den almindelige beskatning kan danske pendlere vælge at blive beskattet efter den såkaldte SINK-beskatning. Det er en endelig bruttobeskatning på 20%. Der er ikke muligheder for fradrag af nogen art. Det er en forudsætning for at blive omfattet af SINK-beskatningen, at lønmodtageren ikke jævnligt overnatter i Sverige. Ifølge praksis vil to ugentlige overnatninger efter omstændighederne kunne bevirke, at lønmodtageren ikke kan blive omfattet af SINK-beskatningen. Endvidere vil SINK-beskatningen kunne vælges, selv om lønmodtager overnatter jævnligt i Sverige, hvis arbejdsperioden ikke overstiger 6 måneder. Hvis mindst 75% af indkomsten beskattes i Sverige, vil der dog også under denne ordning være bortseelsesret for arbejdsgivers indbetaling på en pensionsordning, når ordningen kan sidestilles med en svensk arbejdsgiverordning. Det er derfor meget vigtigt, at lønmodtagere, der arbejder i Sverige og beskattes efter SINK-reglerne, ikke indbetaler på en privat pensionsordning, men alene foretager indbetaling på en arbejdsgiverordning. Bemærk dog at der alene opnås skattebesparelse på 20% nu mod en beskatning ved udbetaling senere på min. 40% ved bopæl i Danmark, hvilket taler imod overhovedet at indbetale til pensionsordning. Hertil kommer, at arbejdsgiver i Sverige skal betale en arbejdsgiverafgift på 24,26% af indbetalinger til en pensionsordning. I langt de fleste tilfælde vil det derfor bedre kunne betale sig at spare op af private midler i stedet for at indbetale penge på en skattebegunstiget pensionsordning. Det beror på en konkret vurdering, om det bedre kan betale sig at vælge beskatning efter SINK-reglerne eller de almindelige skatteregler. - Hvis skatteyder er gift og forholdsvis højtlønnet, taler meget for at vælge beskatning efter SINK-reglerne. Især hvis han kan udnytte de danske regler om overførelse af renteudgifterne til ægtefællen. 2.3.3. Ekspertskatteordningen Forskere, eksperter og andre nøglepersoner, der har en månedlig indkomst på mindst SEK 89.600 (2017), kan ansøge om at blive omfattet af en særlig ekspertskatteordning. 11

Lønmodtagere bosiddende i Danmark, der arbejder i Sverige Det er en forudsætning for at blive omfattet af ordningen, at medarbejderen ikke er svensk statsborger. Endvidere må medarbejderen ikke inden for de seneste 5 år forud for ansættelsen have boet i Sverige eller været omfattet af fuld skattepligt til Sverige. Det er endvidere en forudsætning for ordningen, at medarbejderne bliver ansat af en svensk arbejdsgiver eller en udenlandsk arbejdsgiver med fast driftssted i Sverige. Ekspertskatteordningen indebærer, at kun 75% af indkomsten beskattes i Sverige. Endvidere skal der kun betales arbejdsgiverafgifter af 75% af indkomsten. Der er fuldt fradrag for sædvanlige lønmodtagerudgifter. Ordningen indebærer også mulighed for, at arbejdsgiver betaler følgende udgifter uden beskatning og arbejdsgiverafgift i Sverige: Flytning til og fra Sverige Udgifter til privatskole for børnene (grundskole og gymnasium) To hjemrejser om året for hele familien. En medarbejder kan højst være omfattet af ekspertskatteordningen i 5 år. 2.3.4. Sociale afgifter Arbejdsgiver skal altid indbetale en arbejdsgiverafgift på 31,42%, når lønmodtageren er socialt sikret i Sverige. Denne afgift medregnes ikke ved beregning af skatten. Afgiften skal betales, uanset om lønmodtageren er omfattet af de almindelige skatteregler eller SINK-beskatningen. Som omtalt i afsnit 2.3.3. betales der dog kun arbejdsgiverafgift af 75% af lønnen, hvis medarbejderen er omfattet af ekspertskatteordningen. Hvis lønnen udbetales af en udenlandsk arbejdsgiver uden fast driftssted i Sverige, udgør arbejdsgiverafgiften 20,7% (2017-tal). 2.3.5. Kørsel i Danmark med svensk indregistreret bil Det er i visse tilfælde muligt, for personer med bopæl i Danmark, at opnå tilladelse til at køre i en bil i Danmark uden betaling af dansk registreringsafgift. Bilen kan køre enten med danske eller udenlandske nummerplader. Afgiftsfritagelsen kan opnås af: Herboende lønmodtagere, der er ansat ved en udenlandsk virksomhed. 12

Lønmodtagere bosiddende i Danmark, der arbejder i Sverige Reglerne om udenlandske firmabiler vil kun være relevante i de situationer, hvor den udenlandske arbejdsgiver har hjemsted (hovedsæde) eller fast forretningssted i Sverige. Det må således kræves, at der er en reel og faktisk beskæftigelse i den udenlandske virksomhed, ligesom den udenlandske virksomhed har instruktionsbeføjelsen i forhold til arbejdstageren. Kriterier For at kunne anvende reglerne skal den herboende lønmodtager opfylde enten et dagskriterium eller et kilometerkriterium for kørslen. Hvis ingen af kriterierne er opfyldt, skal der betales dansk registreringsafgift. Dagskriterium Bilen skal væsentligt varigt anvendes i udlandet. Dagskriteriet opfyldes, hvis bilen inden for en 12-måneders periode skal anvendes eller faktisk er blevet anvendt mindst 183 dage i udlandet. Hvis den pågældende firmabil samme dag anvendes både i Danmark og i udlandet, gælder følgende: Hvis anvendelse i udlandet er helt eller delvist erhvervsmæssig, indgår dagen ikke i forhold til de talte dage på dansk territorium Hvis anvendelsen i udlandet alene er privat, tæller dagen med i forhold til anvendelse af køretøjet på dansk territorium. Anvendes bilen alene i udlandet, uden at den samme dag har været anvendt i Danmark, tæller denne dag ikke hverken med i Danmark eller udlandet. Kilometerkriterium Inden for en 12-måneders periode skal den erhvervsmæssige kørsel i udlandet (inkl. hele strækningen mellem bopælen i Danmark og arbejdet i udlandet) udgøre flere kørte kilometer end den samlede kørsel i Danmark (ekskl. kørsel mellem bopælen og grænsen til udlandet). Privat kørsel i udlandet tæller ikke med i opgørelsen af antallet af kørte kilometer i udlandet. Det er vigtig at bemærke sig, at der skal søges om tilladelse til afgiftsfrit at kunne køre i en svensk indregistreret bil i Danmark. Ansøgning om tilladelsen skal ske til SKAT. Først når tilladelsen er givet fra SKAT, kan man begynde at køre i Danmark i den svensk indregistrerede bil. Tilladelsen skal opbevares i bilen og fremvises ved eventuel kontrol. 2.3.6. Eksempel på skat og sociale afgifter ved arbejde i Sverige Hvis en lønmodtager er bosiddende i Danmark og overvejer at søge arbejde i Sverige og pendle mellem Danmark og Sverige, er der ikke en entydig måde at sammenligne den disponible indkomst på. 13

Lønmodtagere bosiddende i Danmark, der arbejder i Sverige Dog har vi reduceret en svensk lønmodtagers løn med 31,42%, svarende til den svenske arbejdsgiverafgift, der ikke fremgår af lønsedlen. Denne afgift er også medvirkende til, at lønniveauet generelt er lidt lavere i Sverige end i Danmark. Det er dog væsentligt at være opmærksom på, at 10,21% af denne afgift (af en indkomst på op til SEK 461.250 (2017-tal)) går direkte ind på en pensionsopsparing. Af løn over SEK 461.250 indbetales der ikke på en pensionsordning. Der er med andre ord tale om en delvis solidarisk ordning. Den svenske offentlige pension er som følge af disse indbetalinger noget højere end den danske folkepension og ATP. Skema A viser den disponible indkomst efter skat for en enlig dansk lønmodtager bosiddende i København, der udfører arbejde for en svensk arbejdsgiver, hvor der er social sikring i henholdsvis Danmark eller Sverige (indkomståret 2017). Vi har i kolonne 1 vist den disponible indkomst, hvis lønmodtageren er omfattet af de almindelige skatteregler i Sverige. I kolonne 2 har vi vist den disponible indkomst, hvis lønmodtageren er omfattet af den svenske SINK-beskatning. Endelig har vi i kolonne 3 vist den disponible indkomst, hvis lønmodtageren er socialt sikret i Danmark. Skatten svarer i dette tilfælde til den skat, som lønmodtager skulle have betalt i Danmark ved arbejde i Danmark. Beregningen viser lønmodtageres disponible indkomst, når virksomhedens samlede lønudgifter inklusive sociale bidrag er på henholdsvis DKK 300.000 og DKK 500.000. Der tages afsæt i virksomhedens samlede lønudgift inkl. arbejdsgiverbidrag. Arbejdsgiverbidrag i Danmark er ATP og AER m.v. er fastsat til DKK 5.000 årligt. I rækken under arbejdsgiverbidrag fremgår lønmodtagerens løn, det vil sige den løn, som fremgår af lønsedlen efter svenske regler. Vi har taget udgangspunkt i, at de samlede lønomkostninger i Danmark og Sverige er de samme. Det vil medføre, at den løn, som fremgår af lønsedlen, alt andet lige vil være mindre, når lønmodtageren er socialt sikret i Sverige. Det skyldes de høje svenske arbejdsgiverbidrag. Forskellen i arbejdsgiverbidraget er således en del af forklaringen på forskellen i lønniveauet i Sverige og Danmark. Ved beregningerne har vi taget højde for årlige fradrag til befordring, brobizz m.v. på DKK 50.000. For overskuelighedens skyld er fradraget fastsat til det samme beløb ved både den danske og den svenske skatteberegning. Forskelle i de svenske og danske regler kan indebære en marginal forskel, som vi ikke har taget højde for ved beregningerne. Dette gælder for eksempel befordringsfradraget, som i Sverige som hovedregel er maksimeret til udgifterne til den billigste form for offentlig transport. 14

Lønmodtagere bosiddende i Danmark, der arbejder i Sverige Skema A Bopæl i Danmark, arbejde i Sverige for svensk arbejdsgiver Socialt sikret Indkomstår 2017 Sverige Danmark Alm. skat SINK-skat Virksomhedens lønudgift 300.000 300.000 300.000 Arbejdsgiverbidrag -71.724-71.724-5.000 Lønmodtagerens løn 228.276 228.276 295.000 Indkomstskat -39.407-45.655-86.261 Disp. indkomst 188.869 182.621 208.739 Virksomhedens lønudgift 500.000 500.000 500.000 Arbejdsgiverbidrag -119.540-119.540-5.000 Lønmodtagerens løn 380.460 380.460 495.000 Indkomstskat -85.003-76.092-170.774 Disp. indkomst 295.457 304.368 324.226 Skemaet viser, at begge lønmodtagere vil have en lavere disponibel indkomst, hvis de fik arbejde i Sverige frem for i Danmark. SINK-skatten er uinteressant for lavt lønnede. For lavt lønnede kan det således som hovedregel ikke betale sig at arbejde i Sverige, medmindre de bliver socialt sikret i Danmark. For at blive omfattet af dansk social sikring, skal de udføre mindst 25% af arbejdet i Danmark. Alternativt kan de udsendes af en dansk arbejdsgiver i en 2-årig periode. Ved at være socialt sikret i Danmark opnår lønmodtageren at blive stillet som en lønmodtager, der arbejder i Danmark. De svenske skatter har ingen reel betydning for den samlede skattebetaling, idet den danske indkomstskat overstiger den svenske, som der opnås creditlempelse for. Skema B viser en lønmodtager, hvor virksomhedens samlede lønudgift er henholdsvis DKK 500.000 og DKK 800.000. I begge tilfælde har lønmodtageren renteudgifter på DKK 50.000. Hvis lønmodtageren ikke er gift, skal der blot ses bort fra ægtefællens rentefordel. I øvrigt vil beregningen være den samme. Vi har medregnet ligningsmæssige fradrag for i alt DKK 50.000. 15

Lønmodtagere bosiddende i Danmark, der arbejder i Sverige Skema B Bopæl i Danmark, arbejde i Sverige for svensk arbejdsgiver Socialt sikret Indkomstår 2017 Sverige Danmark Alm. skat SINK-skat Virksomhedens lønudgift 500.000 500.000 500.000 Arbejdsgiverbidrag -119.540-119.540-5.000 Lønmodtagerens løn 380.460 380.460 495.000 Indkomstskat -70.003-76.092-154.204 Ægtefællens rentefordel 16.300 Disp. indkomst 310.456 320.668 340.796 Virksomhedens lønudgift 800.000 800.000 800.000 Arbejdsgiverbidrag -191.265-191.265-5.000 Lønmodtagerens løn 608.735 608.735 795.000 Indkomstskat -192.167-121.747-320.546 Ægtefællens rentefordel 16.300 Disp. indkomst 416.568 503.288 474.454 Skemaet viser, at når den danske lønmodtager har DKK 380.460 i indkomst fra Sverige og et rentefradrag på i alt DKK 50.000, udgør den disponible indkomst i Sverige et noget lavere beløb, end hvis lønmodtageren havde haft en tilsvarende indkomst i Danmark på DKK 495.000. Skemaet viser også, at denne lønmodtager har en marginal fordel i at vælge beskatning efter SINKordningen. Danske lønmodtagere, der er gift, og som tjener DKK 795.000 og samtidig har renteudgifter på DKK 50.000, har fordele ved at arbejde i Sverige, frem for at arbejde i Danmark, hvis de bliver beskattet efter SINK-ordningen. En del af fordelen skyldes, at renteudgifterne overføres til ægtefællen i Danmark. Ved beskatning efter de almindelige regler i Sverige overføres rentefradraget ikke, idet de får fradrag for renteudgifterne i Sverige. 16

Lønmodtagere bosiddende i Danmark, der arbejder i Sverige Konklusionen er, at lønmodtageren skal tjene tæt på DKK 800.000 om året, før det er en fordel at arbejde i Sverige. Hvor præcis grænsen går, beror på en konkret beregning, hvor der blandt andet skal tages højde for, om skatteyder har renteudgifter, og om han er gift. Fordelen opnås kun, hvis SINK-beskatningen kan anvendes, eller alternativt ekspertskatteordningen. For gifte lønmodtagere bliver fordelen større, hvis de har renteudgifter, der ved valg af SINK-beskatningen kan overføres til ægtefællen. Skema C viser skatten for højtlønnede i Sverige. Kolonne 2 viser beskatningen efter SINK-reglerne, mens kolonne 3 viser beskatningen efter ekspertskatteordningen. Bemærk, at lønmodtagerne ikke frit kan vælge beskatningen efter den ene beskatningsform frem for den anden. Betingelserne skal være opfyldt. Således gælder SINK-reglerne som omtalt i afsnit 2.3.2. kun for begrænset skattepligtige, mens beskatning efter ekspertskatteordningen forudsætter, at en række betingelser er opfyldt, se afsnit 2.3.3. ovenfor. Skema C - Højtlønnede Bopæl i Danmark, arbejde i Sverige for svensk arbejdsgiver Indkomstår 2017 Sverige Socialt sikret Danmark Alm. skat Virksomhedens lønudgift 1.100.000 1.100.000 1.100.000 1.100.000 SINK-skat Ekspertskatteordningen Arbejdsgiverbidrag -262.989-262.989-209.780-5.000 Lønmodtagerens løn 837.011 837.011 890.220 795.000 Indkomstskat -329.506-167.402-227.605-488.673 Ægtefællens rentefordel 16.300 Disp. indkomst 507.506 685.909 662.615 606.327 Skemaet viser, at gevinsten ved at anvende ekspertskatteordningen er betydelig frem for at anvende de almindelige skatteregler. Dog er SINK-reglerne som hovedregel mere fordelagtige. Dette afhænger dog af, hvor mange udgifter den skattepligtige har. SINK-skatten er en bruttoskat, hvor der ikke er fradrag for nogen udgifter. Som vi også har anført, er dette dog ikke et 17

Lønmodtagere bosiddende i Danmark, der arbejder i Sverige valg, som den skattepligtige kan træffe. Betingelserne skal konkret være opfyldt. Dem, der flytter til Sverige midlertidigt, kan således IKKE anvende SINK-beskatningen. Sammenligner vi kolonne 1 og 4, der viser beskatningen i hhv. Sverige og Danmark efter de almindelige regler, er det åbenbart, at beskatningen er betydeligt højere i Sverige end i Danmark. Sammenligner vi endvidere med den danske forskerordning, er beskatningen efter denne ordning ligeledes mere fordelagtig end den tilsvarende svenske ekspertskatteordning, se skema E. 18

Lønmodtagere bosiddende i Sverige, der arbejder i Danmark 3. LØNMODTAGERE BOSIDDENDE I SVERIGE, DER ARBEJDER I DANMARK 3.1. Til hvilket land skal lønmodtageren betale skat? Beskatningen og lempelsen afhænger af flere forhold, herunder hvor meget der arbejdes i de enkelte lande, og hvor længe opholdet i de enkelte lande varer. 3.1.1. Fuld skattepligt til Sverige En lønmodtager, der er bosiddende i Sverige, men som arbejder i Danmark, er omfattet af fuld skattepligt til Sverige. Det indebærer som udgangspunkt, at hele indkomsten beskattes i Sverige efter det såkaldte globalindkomstprincip. Mange af de lønmodtagere, der bor i Sverige og arbejder i Danmark, er danskere, der er flyttet til Sverige. Her er det vigtigt at være opmærksom på, at der i Danmark er fraflytterskat på aktier og obligationer m.v., hvis beholdningen er på mindst DKK 100.000. Det er muligt at få henstand med denne SKAT. Henstanden reguleres ved udbytter og ved delvis salg. Derfor er det vigtigt at være opmærksom på, at der i Danmark skal beregnes fuld udbytteskat, så længe henstandssaldoen består. Dog med fradrag af udbytteskat betalt i Sverige. Det er også vigtigt at være opmærksom på, at hvis aktierne er erhvervet i Danmark for mange år siden til en lav kurs, vil man i Sverige ikke have nogen indgangsværdi på disse aktier. Hvis aktierne sælges, mens man er bosiddende i Sverige, beregnes fuld svensk skat af hele fortjenesten. Eksempel En person har stiftet et anpartsselskab i Danmark ved at indskyde DKK 80.000. Den 1. januar 2011 flyttede han til Sverige. På det tidspunkt havde selskabet en værdi på DKK 1.080.000. Ved fraflytningen beregnes en fraflytterskat af avancen på 1 mio. DKK. Fraflytterskatten er ca. DKK 420.000. Hvis aktierne sælges i 2017 for 10 mio. DKK, mens han fortsat er bosiddende i Sverige, beregnes en svensk skat af fortjenesten på 30%. Det vil sige 3 mio. DKK. Der bliver ligeledes beregnes en dansk skat af fortjenesten på DKK 4.200.000. Denne reduceres med den svenske skat på 3 mio. DKK. Idet henstandssaldoen kun er på DKK 420.000, opkræves alene DKK 420.000. Hvis de undlader at sælge aktierne, mens de bor i Sverige, kan der opnås en fordel i de tilfælde, hvor aktierne er steget i værdi, mens de har boet i Sverige. Det skyldes, at Sverige ikke har 19

Lønmodtagere bosiddende i Sverige, der arbejder i Danmark fraflytterskat på aktier, som er erhvervet, inden tilflytningen til Sverige. Se herom under oversigten over skattereglerne i afsnit 3. Beskatning af andre aktiver ved fraflytning Det er vigtig at være opmærksom på reglerne om beskatning af andre aktiver end aktier ved fraflytning. I Danmark er der fraflytterskat på alle skatterelevante aktiver, hvis Danmark ikke efter fraflytningen har beskatningsretten til aktivet. Det gælder blandt andet ejendomme i udlandet. Hvis den skattepligtige for eksempel har investeret i en ejendom eller en vindmølle i udlandet, anses ejendommen eller vindmøllen for solgt til markedsværdien på fraflytningstidspunktet. Der er tale om en endelig skat, selv om der nu er indført mulighed for en henstandsordning. Henstanden skal altid betales og bortfalder ikke, hvis skatteyder flytter tilbage igen til Danmark med aktivet i behold. Reglerne er således væsentligt anderledes end for aktier og værdipapirer omfattet af kursgevinstloven. Vi henviser til vores Up2Date om fraflytterskat for en udførlig gennemgang af reglerne om fraflytterskat. 3.1.2. Begrænset skattepligt til Danmark Efter den nordiske dobbeltbeskatningsaftale vil lønmodtageren være begrænset skattepligtig til Danmark i følgende tilfælde: Arbejdet udføres for en dansk arbejdsgiver eller for en udenlandsk arbejdsgiver med fast driftssted i Danmark eller Arbejdet udføres i Danmark for en svensk arbejdsgiver, når opholdet i Danmark overstiger 183 dage inden for 12 måneder, eller Der er tale om arbejdsudleje. Normalt vil lønmodtageren kun være begrænset skattepligtig til Danmark af løn for arbejde udført i Danmark. Der er imidlertid indgået en særlig aftale mellem Sverige og Danmark, der medfører, at en lønmodtager, der normalt arbejder i Danmark, også bliver begrænset skattepligt til Danmark af løn for arbejde udført i Sverige i følgende tilfælde: Lønmodtageren har kun én arbejdsgiver, der er hjemmehørende i Danmark Vederlaget for arbejdet, som den danske arbejdsgiver har i Sverige, ikke påhviler et fast driftssted i Sverige Arbejdet i Danmark udgør mindst 50% af arbejdstiden pr. løbende 3-måneders periode Arbejdet i Sverige udføres af lønmodtageren i dennes egen bolig, eller Arbejdet i Sverige/tredjeland er tjenesterejse eller andet arbejde af lejlighedsvis karakter - f.eks. kurser, konferencer, messer el.lign. 20

Lønmodtagere bosiddende i Sverige, der arbejder i Danmark 3.1.3. Dobbeltbeskatning Når lønmodtageren er fuldt skattepligtig til Sverige og begrænset skattepligtig til Danmark af den samme indkomst, opstår der en dobbeltbeskatningskonflikt, der som udgangspunkt skal løses i henhold til den nordiske dobbeltbeskatningsaftale. I Sverige løses dobbeltbeskatningen ved, at Sverige helt bortser fra indkomst optjent i Danmark ved den svenske skatteberegning. Dette kan efter omstændighederne give en medarbejder, der bor i Sverige, en betydelig skattefordel, hvis han har bijob i Sverige. Ved at opdele lønnen kan den højeste marginalskat efter omstændighederne undgås i begge lande. Det er vigtigt at være opmærksom på reglerne om social sikring, se afsnit 3.2. umiddelbart nedenfor. 3.2. Hvor er lønmodtageren socialt sikret? At en lønmodtager er omfattet af et lands sociale sikring betyder som udgangspunkt, at både lønmodtageren og arbejdsgiveren skal betale sociale bidrag til dette land. Fra den 1. maj 2010 er der indgået en aftale mellem EU-landene om social sikring ved arbejde i udlandet. Hvis en lønmodtager bosiddende i Sverige arbejder i Danmark, vil han nu kunne arbejde i op til 25% af tiden for den danske arbejdsgiver i Sverige uden at blive omfattet af svensk social sikring. Hvis han arbejder mere end 25% i Sverige, vil han være socialt sikret i Sverige. Hvis man holder sig inden for de 25% i Danmark, skal man intet foretage sig. Der skal ikke indeholdes svenske arbejdsgiverbidrag af lønnen. Hvis man forventer at arbejde i Sverige for den danske arbejdsgiver i mere end 25% af tiden, kan der søges om at blive omfattet af de danske regler om social sikring. Hvis man arbejder i Sverige mere end 25% af tiden for en svensk arbejdsgiver, vil man være omfattet af svensk social sikring, hvilket kan medføre, at den danske arbejdsgiver skal indeholde arbejdsgiverbidrag til Sverige. Man kan også blive omfattet af dansk social sikring af selvstændig virksomhed i Sverige, hvis man udover lønindkomst i Danmark, også har indkomst ved selvstændig virksomhed i Sverige Det skyldes, at den sociale sikring for indkomst ved selvstændigt erhverv altid følger lønindkomsten. Danmark har ikke hjemmel til at opkræve sociale afgifter af overskud af selvstændig virksomhed i Sverige. Konkret betyder det forhold, at overskuddet er omfattet af dansk social sikring derfor, at der hverken skal betales sociale afgifter i Danmark eller i Sverige. Man kan også blive omfattet af dansk social sikring i Sverige, hvis man har bijob i Sverige, og man arbejder i Sverige i mindre end 25% af tiden. 21

Lønmodtagere bosiddende i Sverige, der arbejder i Danmark Dette kan i mange tilfælde være en fordel for lønmodtageren, idet de sociale bidrag i Danmark er væsentlig lavere end i Sverige samtidig med, at indkomsten i Danmark ikke har progressions virkning i Sverige, se afsnit 3.1.3. ovenfor. Hvis man forventer at arbejde i Sverige for den danske arbejdsgiver i mere end 25% af tiden, kan der søges om at blive omfattet af de svenske regler om social sikring. I disse tilfælde skal der indgås en Øresundsaftale. Øresundsaftalen har følgende indhold: En lønmodtager bosiddende i Sverige, der arbejder i Danmark, er socialt sikret i Danmark i følgende tilfælde: Lønmodtageren udfører udelukkende arbejde i Danmark eller Kun har én arbejdsgiver, der er hjemmehørende i Danmark og Arbejdet i Danmark udgør mindst 50% af arbejdstiden pr. løbende 3-måneders periode, og hvor enten Arbejdet i Sverige udføres af lønmodtageren i dennes egen bolig i Sverige, eller Arbejdet i Sverige/tredjeland er tjenesterejse eller andet arbejde af lejlighedsvis karakter - f.eks. kurser, konferencer, messer el.lign. For at blive omfattet af de danske regler om social sikring ved arbejde i såvel Danmark som Sverige er det nødvendigt at indsende en ansøgning til Udbetaling Danmark, International Social Sikring, hvis arbejdet i Sverige overstiger 25% af arbejdstiden, men under 50%. Der vil fortsat være tale om social sikring i Sverige i følgende tilfælde: Lønmodtageren udfører arbejde for flere arbejdsgivere i mere end et EU-land Lønmodtageren arbejder i flere EU-lande for en svensk arbejdsgiver Lønmodtageren er udsendt af en svensk arbejdsgiver i op til tre år. Ved udsendelse kan lønmodtageren blive omfattet af svensk social sikring i op til 2 år uden at involvere myndighederne i Danmark. Overstiger udstationeringen 2 år, er det muligt at forlænge perioden med dansk social sikring i yderligere 1 år. I disse tilfælde skal Udbetaling Danmark, International Social Sikring godkende aftalen. 3.3. Hvordan skal skatten og sociale afgifter beregnes i Danmark? Hvis en lønmodtager, der er bosiddende i Sverige, skal betale skat til Danmark, vil der ske beskatning efter følgende regler: Beskatning efter de almindelige regler Beskatning efter reglerne for grænsegængere 22

Lønmodtagere bosiddende i Sverige, der arbejder i Danmark Beskatning efter reglerne om arbejdsudleje Beskatning efter kildeskattelovens 48E-F (26% beskatning). 3.3.1. Almindelig begrænset skattepligt til Danmark En lønmodtager, der arbejder i Danmark for en dansk arbejdsgiver, er som udgangspunkt begrænset skattepligtig i Danmark. Det indebærer, at der skal betales fuld dansk skat og AMbidrag. Som hovedregel har en lønmodtager, som er begrænset skattepligtig i Danmark, alene fradrag for udgifter, der knytter sig til indkomstens erhvervelse, typisk befordringsfradrag, fagforeningskontingent og visse tilfælde a-kassekontingent. Det skal bemærkes, at det særlige ægtefællefradrag, som gifte øresundspendlere - hvis ægtefælle ikke har indkomst i Danmark - havde ret til, er afskaffet fra og med indkomståret 2011. Dette ægtefællefradrag bortfaldt, hvis pendleren valgte beskatning efter grænsegængerreglerne. Dette kunne bevirke, at der i visse tilfælde var en fordel af fravælge grænsegængerreglerne. Denne fordel eksisterer ikke mere. Der findes en særlig aftale mellem Sverige og Danmark om fradrag for bidrag til (bortset fra) en godkendt arbejdsgiveradministreret pensionsordning i såvel Sverige som Danmark, under forudsætning af at mindst 75% af indkomsten beskattes i Danmark. 3.3.2. Grænsegængerreglerne For delvis at sidestille lønmodtagere, der har hovedparten af deres indkomst i Danmark, med fuldt skattepligtige, er der indført særlige grænsegængerregler. Grænsegængerreglerne forudsætter, at mindst 75% af den globale årsindkomst beskattes i Danmark. Ved beregningen af indkomsten fragår de udgifter, der vedrører indkomsten, f.eks. fagforeningskontingent, befordringsfradrag samt danske sociale bidrag. Disse grænsegængere kan få yderligere fradrag for visse private udgifter, som ikke direkte vedrører indkomsterhvervelsen i Danmark. Følgende udgifter kan nævnes: Udgifter, herunder renteudgifter vedrørende egen bolig, i det omfang de overstiger indtægter af ejendommen Renteudgifter m.m. af privat karakter Indbetalinger til pensionsordninger og A-kasseindbetalinger, der er fradragsberettigede efter pensionsbeskatningsloven Underholdsbidrag til ægtefælle og børn Bidrag til velgørende foreninger Obligatoriske sociale bidrag til udlandet. Sidstnævnte regler er især interessante for gifte lønmodtagere, der begge arbejder i Danmark, og som har renteudgifter i Sverige. Hvis blot den ene ægtefælle arbejder i Sverige, kan vedkommende fratrække samtlige renteudgifter i Sverige. Det skyldes, at den danske indkomst 23

Lønmodtagere bosiddende i Sverige, der arbejder i Danmark ikke reducerer fradragene i Sverige, da de danske indkomster ikke indgår i skatteberegning i Sverige. For en enlig svensk grænsegænger, der har op til 25% af sin indkomst fra Sverige, vil der efter omstændighederne være mulighed for rentefradrag såvel i Danmark som i Sverige. Til gengæld bliver der tale om social sikring i Sverige, hvilket vil medføre, at den danske arbejdsgiver skal indeholde svensk arbejdsgiverbidrag på 20,7% af den danske løn. Dette vil kun sjældent være interessant. Vi har derfor ikke medtaget dette i beregningseksemplerne. En i Sverige bosiddende person, der arbejder mindre end 25% af tiden i Sverige, vil opnå en særlig fordel. Det skyldes, at han i disse tilfælde vil være omfattet af dansk social sikring. Samtidig vil Sverige have beskatningsretten til denne del af lønnen. Sverige har fuld excemption på den danske løn. Det indebærer, at der opnås fuld fordel af progressionsreglerne i begge landes skatteregler, idet den danske løn ikke medregnes i Sverige, og den svenske løn ikke medregnes i Danmark. Dette forudsætter, at arbejdet i Sverige udføres for en svensk arbejdsgiver. 3.3.3. Arbejdsudleje Lønmodtagere, som udlejes af en svensk arbejdsgiver til at arbejde for en dansk virksomhed i Danmark, er skattepligtige i Danmark. Ved arbejdsudleje opkræves en bruttoskat på 30%. Herudover skal der betales arbejdsmarkedsbidrag på 8%. Skatten inklusive AM-bidrag er i disse tilfælde 35,6%. Den 1. oktober 2013 trådte der nye arbejdsudlejeregler i kraft. De nye regler indebar en væsentlig skærpelse af arbejdsudlejebeskatningen, idet ansatte hos underleverandører efter omstændighederne kunne blive omfattet af arbejdsudlejebeskatningen, selv om de ikke var ansat hos den danske hvervgiver, hvis deres arbejde konkret blev anset for at være en integreret del af hvervgivers arbejde. Disse regler gennemgås ikke i denne guide. Arbejdsudlejereglerne kan også anvendes til fordel for den ansatte, ved at den ansatte bliver udstationeret til at udføre arbejde for en dansk arbejdsgiver. I disse tilfælde kan den lavere arbejdsudlejeskat i visse tilfælde være fordelagtig frem for beskatning efter de almindelige regler. Reglerne om arbejdsudleje finder fortsat ikke anvendelse, når der er tale om: Arbejdstageren er fuldt skattepligtig til Danmark Arbejdstageren er begrænset skattepligtig efter KSL 2, stk. 1, nr. 1 Aftalen om arbejdsudleje indgås mellem 2 danske virksomheder Den udenlandske arbejdsgiver, som stiller arbejdskraft til rådighed, har fast driftssted her i landet Arbejdstageren er udøvende kunstner, musiker, artist eller sportsudøver. 24

Lønmodtagere bosiddende i Sverige, der arbejder i Danmark Ligesom den svenske SINK-skat er arbejdsudlejeskatten en endelig bruttoskat. Der skal således ikke indsendes selvangivelse ved arbejdsudleje. Arbejdsgiveren er forpligtiget til at indberette lønindkomst samt indeholde skat og AM-bidrag månedligt til SKAT. 3.3.4. Beskatning efter kildeskattelovens 48E-F (26% beskatning) Forskere og højtlønnede medarbejdere, som rekrutteres fra Sverige eller andre lande til Danmark, kan under visse betingelser vælge at betale en bruttoskat på 26% + arbejdsmarkedsbidrag, i alt 31,92% af lønnen i fem år. Man får ikke fradrag af nogen art. Følgende betingelser skal være opfyldt for at kunne være omfattet af forskerskatteordningen (højtlønnede medarbejdere): 1. Skattepligt til Danmark skal indtræde samtidig med påbegyndelse af ansættelsen som forsker 2. Medarbejderen må inden for de seneste ti år forud for ansættelsen have været fuldt skattepligtig til Danmark eller begrænset skattepligtig til Danmark af løn eller erhvervsindkomst m.v. 3. Medarbejderen må ikke have eller inden for de seneste fem år forud for ansættelse have haft - direkte eller indirekte del i ledelsen af, kontrollen med eller væsentlig indflydelse på virksomheden 4. Medarbejderen skal have en løn på minimum DKK 63.700 pr. måned (2017-sats) efter fradrag af ATP som gennemsnit inden for kalenderåret. De seneste år har de danske skattemyndigheder (SKAT) strammet op omkring fortolkningen af reglerne, særligt i forhold til at de formelle krav er overholdt inden påbegyndelse af ansættelsen. Det anbefales derfor, at der søges konkret rådgivning omkring de nærmere betingelser for anvendelse af ordningen og kontraktens udformning, herunder praktikken forhold til ansøgningen til SKAT. 3.3.5 AM-bidrag Lønmodtager skal betale AM-bidrag til Danmark, når indkomsten er skattepligtig til Danmark. Dette gælder uanset om han er socialt sikret i Sverige. AM-bidraget er en skat og kan ikke sammenlignes med de svenske arbejdsgiverafgifter, AM-bidraget er 8%. Der skal også betales AM-bidrag, hvis lønmodtageren er omfattet af arbejdsudlejereglerne eller forskerskatteordningen. 3.3.6. Eksempel på skat og sociale afgifter i Danmark For lønmodtagere, der er bosiddende i Danmark og overvejer at søge arbejde i Sverige og pendle mellem Danmark og Sverige, er der ikke en entydig måde at sammenligne den disponible indkomst på. Vi har i vores beregninger ikke taget højde for forskellen i lønniveauet. 25

Lønmodtagere bosiddende i Sverige, der arbejder i Danmark Dog har vi reduceret den svenske indkomst med 31,42%, der udgør den svenske arbejdsgiverafgift, der ikke fremgår af lønsedlen. Hvis den danske arbejdsgiver skal afholde arbejdsgiverafgiften, har vi kun reduceret indkomsten med 20,7%, idet den danske arbejdsgiver ikke skal betale den del af afgiften, der anses for en skat. Generelt er lønniveauet lidt lavere i Sverige end i Danmark. En stor del af forklaringen er den svenske arbejdsgiverafgift. Skema D viser rådighedsbeløbet for en enlig svensk lønmodtager bosiddende i Malmø, der udfører arbejde i Danmark for en dansk arbejdsgiver, og hvor den sociale sikring enten er i Danmark eller i Sverige. Beregningen viser lønmodtagerens disponible indkomst, når arbejdsgivers lønudgifter er henholdsvis DKK 300.000 og DKK 500.000. Vi har medtaget fradrag for befordring, A-kasse og faglige kontingenter på i alt DKK 50.000 efter danske regler. Skemaet viser beskatningen efter de almindelige regler for begrænset skattepligtige, grænsegængerreglerne samt skat efter de særlige regler for arbejdsudleje. Det er vigtigt at være opmærksom på, at de fleste lønmodtagere kun har valget mellem de almindelige regler om begrænset skattepligt og grænsegængerreglerne, idet de ikke opfylder betingelserne for at være arbejdsudlejede. 26

Lønmodtagere bosiddende i Sverige, der arbejder i Danmark Skema D Bopæl i Sverige, arbejde i Danmark for dansk arbejdsgiver Socialt sikret Indkomstår 2017 Danmark Sverige Alm. skat Grænsegænger Arbejdsudleje Virksomhedens lønudgift 300.000 300.000 300.000 300.000 Arbejdsgiverbidrag -5.000-5.000-5.000-51.450 Lønmodtagerens løn 295.000 295.000 295.000 248.550 Indkomstskat -86.261-86.261-105.020-64.246 Disp. indkomst 208.739 208.739 189.980 184.304 Virksomhedens lønudgift 500.000 500.000 500.000 500.000 Arbejdsgiverbidrag -5.000-5.000-5.000-87.750 Lønmodtagerens løn 495.000 495.000 495.000 414.250 Indkomstskat -170.774-170.774-176.220-133.608 Disp. indkomst 324.226 324.226 318.780 280.642 Den danske skat bliver lavere, hvis lønmodtageren er socialt sikret i Sverige, idet lønnen i vores eksempel nedsættes med den svenske arbejdsgiverafgift. Skemaet viser, at der ikke er forskel på at anvende reglerne for grænsegængere og de almindelige regler, idet lønmodtageren ikke har rentefradrag. Skemaet viser, at svenskerne skal være meget forsigtige med at tage et bijob i Sverige, hvis de arbejder i Sverige i mere end 25% af tiden. Det vil medføre, at de vil blive omfattet af svensk social sikring. I disse tilfælde skal den danske arbejdsgiver indeholde en arbejdsgiverafgift på ca. 20,7% til Sverige. Kombinationen af den høje svenske arbejdsgiverafgift og den høje danske personskat kan medføre, at rådighedsbeløbet udhules væsentligt. Dette gælder især for de lavtlønnede. Det skal dog bemærkes, at der ved denne beregning alene ses isoleret på skat og sociale afgifter af lønnen fra den danske arbejdsgiver. En samlet skatteberegning, der tager højde for de lavere skatter i Sverige af den svenske løn samt eventuelt lavere skat i Danmark, idet man vælger et lønsplit, kan i konkrete tilfælde være en fordel. Det er ikke muligt inden for rammerne af denne guide at foretage en beregning af disse situationer, men dette indgår som en del af den konkrete rådgivning i forbindelse med arbejde i Danmark og Sverige. 27

Lønmodtagere bosiddende i Sverige, der arbejder i Danmark Konkret har vi for nyligt rådgivet en virksomhed, der ansatte en svensker, der skulle arbejde både i Sverige og Danmark. Medarbejderen var højtlønnet. Idet arbejdets karakter bevirkede, at der opstod fast driftssted i Sverige, blev der indgået en særskilt kontrakt med selskabet i Danmark for den del af arbejdet, der blev udført i Danmark. På denne måde undgik medarbejderen at betale de højeste marginalskatter i Sverige, idet den danske løn ikke indgik ved beregningen af den svenske skat. Skemaet viser også, at jo højere lønnen er, jo bedre kan det betale sig at blive omfattet af de danske regler om arbejdsudleje. Dette forudsætter en ansættelse hos en svensk arbejdsgiver, jf. afsnit 3.3.3. Jo lavere indkomsten er, og jo større fradrag lønmodtageren har, jo mindre fordelagtigt vil det være at blive arbejdsudlejet. I vores eksempler indebærer arbejdsudlejereglerne i alle tilfælde en marginalt højere skat. Vi har i skema E beregnet en tilsvarende indkomst og fradrag som i skema D, men vi har forudsat, at lønmodtagerne har rentefradrag på DKK 50.000, som de kun selv kan udnytte. Som omtalt ovenfor er det jo muligt, at en eventuel ægtefælle kan udnytte rentefradraget i Sverige. Beregningen viser tilfælde, hvor ægtefællen ikke kan udnytte rentefradraget i Sverige. 28

Lønmodtagere bosiddende i Sverige, der arbejder i Danmark Skema E Bopæl i Sverige, arbejde i Danmark for dansk arbejdsgiver Socialt sikret Indkomstår 2017 Danmark Sverige Alm. skat Grænsegænger Arbejdsudleje Virksomhedens lønudgift 300.000 300.000 300.000 300.000 Arbejdsgiverbidrag -5.000-5.000-5.000-51.450 Lønmodtagerens løn 295.000 295.000 295.000 248.550 Indkomstskat -86.261-68.143-105.020-48.246 Disp. indkomst 208.739 226.887 151.340 200.304 Virksomhedens lønudgift 500.000 500.000 500.000 500.000 Arbejdsgiverbidrag -5.000-5.000-5.000-85.750 Lønmodtagerens løn 495.000 495.000 495.000 414.250 Indkomstskat -170.774 150.872-176.220-117.608 Disp. indkomst 324.226 344.128 318.780 296.642 Den danske skat bliver lavere, hvis lønmodtageren er socialt sikret i Sverige, idet vi forudsætter, at lønnen bliver nedsat med det svenske arbejdsgiverbidrag. Det skal anføres, at den yderligere arbejdsgiverafgift påhviler den danske arbejdsgiver. Hvis lønmodtageren mod arbejdsgiver vidende tager bijob i Sverige, vil der i eksemplet ovenfor skulle beregnes 20,7% af hhv. DKK 300.000 og DKK 500.000. Vores eksempler tager imidlertid udgangspunkt i, at arbejdsgivers udgift skal være uændret på hhv. DKK 300.000 og DKK 500.000. Skemaet viser, at begge lønmodtagerne med fordel kan anvende grænsegængerreglerne, hvis de har renteudgifter på DKK 50.000. Som omtalt forudsætter dette dog, at min. 75% af indkomsten beskattes i Danmark. Dette kriterium vil de fleste pendlere dog opfylde. Arbejdsudlejereglerne er på grund af fradragene ikke interessante for denne gruppe. 29

Lønmodtagere bosiddende i Sverige, der arbejder i Danmark Hvis vi sammenligner skema D og E med skema A og B, vil det kunne konstateres, at de fleste svenskere vil have et langt større rådighedsbeløb ved at arbejde i Danmark, hvis lønnen med tillæg af det svenske arbejdsgiverbidrag, er den samme i Danmark som i Sverige. Det vil sige, hvis sammenligningsgrundlaget er arbejdsgivers samlede lønudgifter. Højtlønnede Højtlønnede vil i visse tilfælde kunne opfylde betingelserne for beskatning efter den såkaldte forskerskatteordning. Skatten er i disse tilfælde i alt 31,92% inklusive AM-bidrag. Disse regler har vi gennemgået i afsnit 3.3.4. For højtlønnede, der ikke opfylder betingelserne for at blive omfattet af forskerskatteordningen, vil reglerne om arbejdsudleje i visse tilfælde være fordelagtige. Skatten er i disse tilfælde 35,6% inklusive AM-bidrag. Reglerne om AM-bidrag gennemgås ovenfor i afsnit 3.3.3. For svenskere, der udsendes til at arbejde i Danmark, er det dog en forudsætning, at de ikke søger om at blive omfattet af svensk social sikring. Skema F illustrer rådighedsbeløbet for en medarbejder, der har en indkomst på DKK 1.100.000, hvor der sker beskatning efter de almindelige skatteregler, samt hvor der sker beskatning efter hhv. reglerne om arbejdsudleje og reglerne om forskerskat. Bemærk, at der ikke er fradrag for udgifter af nogen art, når man er omfattet af forskerordningen eller reglerne om arbejdsudleje. 30

Lønmodtagere bosiddende i Sverige, der arbejder i Danmark Skema F Ligningsmæssige fradrag DKK 50.000. Bopæl i Sverige, arbejde i Danmark for dansk arbejdsgiver eller arbejdsudlejet Indkomstår 2017 Alm. skat Grænsegænger Arbejdsudleje Forskerskat Virksomhedens lønudgift 1.100.000 1.100.000 1.100.000 1.100.000 Arbejdsgiverbidrag -5.000-5.000-5.000-5.000 Lønmodtagerens løn 1.095.000 1.095.000 1.095.000 1.095.000 Indkomstskat -493.204-493.204-389.820-349.524 Disp. indkomst 601.796 601.796 705.180 745.476 Som det fremgår, vil det for højtlønnede, der ikke opfylder betingelserne for at være omfattet af forskerordningen, ofte kunne være en fordel at blive omfattet af reglerne om arbejdsudleje. Skemaet kan direkte sammenlignes med skema C vedrørende højtlønnede, der arbejder i Sverige. Sammenligningen viser, at den danske forskerordning er væsentligt mere fordelagtig end den tilsvarende svenske. Dog er betingelserne for at blive omfattet af forskerordningen på visse punkter mere restriktive, mens den på andre punkter er mere lempelige. Således kan svenske statsborgere ikke blive omfattet af ekspertskatteordningen. 31

Sammenligning mellem danske og svenske regler 4. SAMMENLIGNING MELLEM DANSKE OG SVENSKE REGLER I nedenstående oversigt er i oversigtsform vist de væsentlige skatte- og afgiftsmæssige forhold for lønmodtagere i de to lande (satserne er de fra 2017 gældende): Forhold Danmark Sverige Sociale afgifter Sociale afgifter Lønmodtager betaler bidrag til ATP med op til DKK 1.080 årligt AM-bidraget er nu en almindelig indkomstskat/bruttoskat i Danmark Virksomheden betaler diverse sociale bidrag, herunder ATP med op til DKK 3.240 årligt pr. lønmodtager Lønmodtager betaler eget socialbidrag med 7%. Bidraget kan maksimalt udgøre SEK 32.800. Der sker 100% refusion af denne afgift over indkomstskatten. Virksomheden betaler 31,42% af lønnen til lønmodtageren i sociale udgifter. Beløbet medregnes ikke til lønmodtagerens skattepligtig løn Indkomstskat Marginal lønskat Progressionsgrænser for løn Kapitalindkomst Ca. 55% ekskl. kirkeskat, men inkl. 8% AM-bidrag Topskat beregnes fra DKK 479.600 efter AM-bidrag Renteindtægter og renteudgifter medregnes i nettokapitalindkomsten Hvis arbejdsgiver ikke har fast driftssted i Sverige, er bidraget 20,7% (2017) Ca. 57% ved en kommunal skattesats på 32%. Der er ikke medregnet arbejdsgiverafgift. Medregnes denne, er højeste marginalskat ca. 67% Statsskat beregnes med 20% af indkomst mellem SEK 428.900 og af indkomst over SEK 638.500 er skattesatsen 25%. De kommunale satser ligger mellem ca. 28% og 36%. Gennemsnitssatsen er 32,12% i 2017 Renteindtægter og renteudgifter medregnes i nettokapitalindkomsten 32

Sammenligning mellem danske og svenske regler Forhold Danmark Sverige Personfradrag Skattepligtsregler Grænsegængere Forskere og nøglemedarbejdere Arbejdsudleje og øvrige regler for begrænset skattepligtige Positiv nettokapitalindkomst beskattes i 2017 med maksimalt 42% Negativ nettokapitalindkomst har en fradragsværdi på ca. 33%/25% 1 DKK 45.000 for personer over 18 år. For børn og unge DKK 33.800 Reglerne gælder for lønmodtagere, der er hjemmehørende i udlandet og har mindst 75% af deres løn i Danmark 26%-skatteordning for lønmodtagere, der tager midlertidigt ophold i Danmark samtidig med påbegyndelse af ansættelse. Maksimal periode på 5 år, månedsløn skal udgøre mindst DKK 63.700 (2017) før fradrag for arbejdsmarkedsbidrag m.v., men efter fradrag for ATP 30%-skatteordning for begrænset skattepligtige lønmodtagere, der af udenlandsk virksomhed er udlejet til dansk arbejdsgiver. Der betales også arbejdsmarkedsbidrag Positiv nettokapitalindkomst beskattes med 30% Negativ nettokapitalindkomst giver nedslag i skatten med 30% for beløb op til SEK 100.000, og 21% af den overstigende del Afhængig af indkomstens størrelse, SEK 13.200 - SEK 33.900. Maksimumsbeløbet opnås ved SEK 146.200, hvorefter det nedtrappes til SEK 13.200 ved indkomster over SEK 352.300 Ingen særlige regler Ordning for udenlandske lønmodtagere, der midlertidigt arbejder i Sverige. Ordningen virker ved, at 25% af lønnen er fritaget for beskatning og arbejdsgiverafgift i maksimalt 5 år. Det er en betingelse, at der skal være tale om en nøgleperson, eller at månedslønnen er på mindst SEK 89.600 (2017) 20% beskatning af begrænset skattepligtige lønmodtagere (SINK). Der betales ikke eget socialt bidrag. Ordningen er valgfri og gælder ikke kun ved arbejdsudleje 1 Skatteværdien af rentefradraget udgør 25% i 2019 33

Sammenligning mellem danske og svenske regler Forhold Danmark Sverige Løngoder Firmabil Bil stillet til rådighed af arbejdsgiver er skattepligtig. Beskatningsværdien opgøres som 25% af bilens nyvognspris op til DKK 300.000 og 20% af overskydende beløb Beskatningsgrundlaget skal mindst udgøre DKK 160.000. Det vil sige, at hvis bilen er indregistreret første gang i december 2014, nedsættes beregningsgrundlaget til 75% af nyvognsprisen med virkning fra december 2017 For brugte biler, der er anskaffet mere end tre år efter første indregistrering, anvendes købsprisen som grundlag for beregningen, dog mindst DKK 160.000 Bil stillet til rådighed af arbejdsgiver er skattepligtig. Beskatningen er baseret på en kompliceret beregning, som vi ikke vil redegøre for. På Skatteverkets hjemmeside er det muligt at foretage en nøjagtig beregning af rådighedsbeskatningen. Se nedenfor under nyttige adresser, hvor vi også har indsat linket til bilberegningen. Som tommelfingerregel er rådighedsbeskatningen ca. halvdelen af det beløb, som den danske skattepligtige værdi af fri bil Hertil kommer beskatning af brændstof med markedsværdien gange med 1,2. Arbejdsgiverbetalt broafgift beskattes fra og med 2016 ikke særskilt, men indgår i værdien af fri bil Hvis den ansatte har omfattende erhvervsmæssig kørsel (min. 30.000 km/årligt), ansættes skattemæssig værdi til 75% af det opgjorte beløb Fri bolig Bolig stillet til rådighed for lønmodtageren er skattepligtig. Den ansatte beskattes af markedslejen. Betaler arbejdsgiveren el, varme o.l., beskattes medarbejderen af Brændstof til erhvervsmæssig kørsel beskattes ikke Bolig stillet til rådighed for lønmodtageren er skattepligtig. Den skattepligtige værdi opgøres til markedsværdien. Der findes særlige 34

Sammenligning mellem danske og svenske regler Forhold Danmark Sverige den faktiske udgift Der gælder særlige regler for hovedaktionærer og andre, der har væsentlig indflydelse på egen aflønning tabeller til fastsættelsen af markedsværdien Fri telefon Skattefrie godtgørelser Kørsel Fortæring. Rejser med overnatning Nedsættelse med mellem 15% og 30% ved bopælsog/eller fraflytningspligt. Værdi af fri telefon DKK 2.600 DKK 3,53 pr. km for kørsel indtil 20.000 km pr. år, herefter DKK 1,93 DKK 487 pr. døgn i de første 12 måneder Værdien af fri telefon er skattepligtig med markedsværdien, dvs. de faktiske udgifter SEK 1,85 pr. km Ophold DKK 209 pr. døgn SEK 110 Fradrag Fradrag for brobizz/broafgift DKK 50 pr. passage med bil, DKK 8 med tog Befordring 0-24 km => DKK 0 25-120 km => DKK 1,93 >120 km => DKK 0,97 Hvis lønmodtager har fri bil, SEK 0,65 pr. km for dieselbiler og SEK 0,95 pr. km for benzinbiler m.v. Kost SEK 220 pr. (indenrigs) døgn de første 3 måneder, herefter SEK 154. Særlige satser for udlandet, Danmark for eksempel SEK 926. Satsen nedsættes til 70% efter tre måneder Fradrag for faktisk udgift, dog kan udgifter til befordring kun fratrækkes, når de samlede udgifter overstiger SEK 11.000 Offentlig transport: Faktiske udgifter. Egen bil: Skal anvendes mindst 160 dage om året, eller strenge krav til tidsbesparelsen i forhold til offentlig transport 35

Sammenligning mellem danske og svenske regler Forhold Danmark Sverige Færge Foræring. Rejser med overnatning Fradrag for persontransportudgiften DKK 487 pr. døgn i de første 12 måneder Satser: SEK 1,85 pr. km. Hvis lønmodtager har fri bil, SEK 0,65 pr. km for dieselbiler og SEK 0,95 pr. km for benzinbiler m.v. Fradrag for faktiske udgifter SEK 11.000-grænsen SEK 220 pr. døgn de første 3 måneder, herefter SEK 154. Særlige satser for enkelte lande, Danmark for eksempel SEK 558 Ophold DKK 209 pr. døgn Faktiske udgifter eller halvt kostbeløb, dvs. SEK 110 ved indenrigsrejser Andre forhold Fast ejendom, løbende skat Salg af bolig/fritidsbolig Egen ejendom beskattes med ejendomsværdiskat. Skatten beregnes med 1% af ejendomsværdien op til DKK 3.040.000, og 3% af overstigende værdi Der gælder særlige regler for pensionister og ejendomme ejet siden 1. juli 1998 Skattefri forudsat egen anvendelse som bolig Formueskat Ingen Ingen Fraflytningsbeskatning Ved ophør af skattepligt eller ved flytning af skattemæssigt hjemsted til et andet land iht. regler i en dobbeltbeskatningsaftale, vil avancer på aktier, kursgevinster, udenlandske ejendomme m.v. samt ekstraordinære indskud på en pensionsordning skulle beskattes. Der vil være adgang til henstand Er nedsat til 0,75% af ejendomsværdien for en- og tofamiliehuse, dog maksimalt SEK 7.412. For ejerlejligheder er satsen 0,3%, dog maksimalt SEK 1.217. Særlige regler for nybyggede ejendomme Ved salg beskattes fortjeneste med 30%. Dog er kun 22/30 af fortjenesten skattepligtig Som hovedregel ikke fraflytterbeskatning. Dog en 10- års karensperiode for aktier erhvervet, mens man har været skattepligtig til Sverige 36

Sammenligning mellem danske og svenske regler Forhold Danmark Sverige Pensionsforhold Folkepension Udbetalinger fra private pensionsordninger Indbetalinger til pensionsordninger i ansættelsesforhold Indbetalinger til private pensionsordninger uden forrentning. Inden for EU vil henstand blive givet uden sikkerhedsstillelse. Der skal opgøres henstandssaldo og indsendes selvangivelse i årene herefter Folkepension til lønmodtagere, der har haft bopæl i landet i mindst 40 år mellem det fyldte 15. år og det 65. år Grundbeløb på DKK 78.806 samt tillæg på DKK 73.644 til enlige og DKK 35.592 til ægtefæller. Reduktion hvis andre indtægter Beskattes som anden lønindkomst (u/am-bidrag) Mulighed for at indbetale til arbejdsgiveradministreret ordning med bortseelsesret. Dog er der indført en begrænsning på DKK 50.900 for rateordninger Intet loft på indbetalinger til livrenter Årlig indbetaling kan fradrages i personlig indkomst, dog maksimalt DKK 50.900 på ratepension Folkepension til lønmodtagere, der har haft bopæl i landet mellem det fyldte 25. år og det 65. år (årene mellem 16 og 24 år kan medregnes, hvis indkomsten er tilstrækkelig) Størrelsen af pensionen afhænger af faktiske indbetalinger og samfundets økonomiske udvikling m.v. Beskattes som anden lønindkomst (u/sociale bidrag) Ved pensionsordninger i ansættelsesforhold skal arbejdsgiveren betale en lønskat på 24,26% af pensionsudgifterne. Denne skat kan også pålægges en dansk arbejdsgiver, der bidrager til en svensk pensionsordning (hvis der er fast driftssted i Sverige) Fradrag for årlig indbetaling på op til SEK 12.000. Hvis den ansatte ikke har nogen pensionsordning med arbejdsgiver, kan der dog fratrækkes op til 35% af lønnen, dog maks. af et grundlag på SEK 444.000 (2014) 37

Sammenligning mellem danske og svenske regler Forhold Danmark Sverige Beskatning af pensionsordningen i ordningens løbetid 15,3% af afkastet af investeringer, realiserede og urealiserede 15% af et beregnet afkast. Dette gælder også for udenlandske ordninger, der anses for at være en pensionsförsäkring, andre beskattes med 27% 38

5. NYTTIGE HJEMMESIDER www.skat.dk www.skm.dk www.borger.dk www.skat.dk/skat.aspx?oid=171311 www.skatteverket.se www.forsakringskassan.se/privatpers/ SKAT Skatteministeriet International social sikring Skat Øresund - Grænsegængercentret Skatteverket Försäkringskassan 39

www.beierholm.dk