13. Kontering af skatter

13. Kontering af skatter 13.1 Selskabsskat Nedenfor kan du se hvordan forskellige typer af skat skal konteres. Selskabsskat: Løbende i kasseregistrering: Ordinær aconto Konto 7260 10 Frivillig aconto nr. 1 Konto 7260 05 Frivillig aconto nr. 2 Konto 7260 06 Tilbageholdt udbytteskat Konto 7260 90 Restskat (bogført primo) Konto 7260 15 Overskydende skat (bogført primo) Konto 7260 16 Tillæg til overskydende skat Konto 7324 80 1) Tillæg til restskat Konto 7397 80 1) Hvis ikke bogført primo, konteres: Rest/overskydende skat Konto 7260 11 Tillæg til restskat Konto 7397 80 Tillæg til overskydende skat Konto 7324 80 Ultimo Skyldig ordinær aconto Konto 7260 10 Frivillig aconto efter ultimodagen Konto 7260 05 eller 06 Restskat Konto 7260 15 Overskydende skat Konto 7260 16 Tillæg til overskydende skat Konto 7324 80 1) Tillæg til restskat 7397 80 1) Udskudt skat (kun årsrapport) Ultimo: Udskudt skat (ultimo) Konto 2295 xx Udskudt latent skat (ultimo) Konto 2296 xx Efterposteringer: Skat af opskrivning Konto 2296 10-19 Modkonto 2273 10-19 Ændring i udskudt skat (stigning) Konto 2295 xx Modkonto 7260 20 Ændring latent skat (stigning) Konto 2296 0-9, 20-99 Modkonto 7260 25 1) Tillæg til skat - to muligheder Hvis du bruger konteringen ovenfor, hvor tillæg konteres i ultimo på 73xx xx, bliver tillægget vist i balancen som henholdsvis Anden gæld og Tilgodehavende. Hvis du vil have tillægget vist sammen med skatten i balancen, skal du i stedet lave efterpostering og ultimo: Eksempel med restskat 50.000 og tillæg 2.300 Efterpostering Tillæg til restskat -2.300,00 konto 7397 80 modkonto 7260 15 Status Rest inklusiv tillæg -52.300,00 konto 7260 15 13.2 Sambeskatning

I datterselskaberne, skal skat betalt til moder/administrationsselskabet i løbet af året konteres på konto 7260 01. Ved årsafslutning skal rest- eller overskydende skat tages op i status på konto 7260 01, så det kommer til at stå som skyldig/tilgodehavende selskabsskat. Når restskatten det efterfølgende år betales skal dette foregå via mellemregningen på 2188 xx. I administrationsselskabet konteres modtaget skattebetaling fra datterselskaberne også på konto 7260 01. Den overskydende- eller rest skat tages, som i datterselskabet, også med i status på konto 7260 01. Betalinger og udbetalinger fra SKAT konteres som for "almindelige" selskaber. Når datterselskabernes rest- overskydende skat er konteret på plads, vil skatteberegningen i skattebilag til selskab vise administrationsselskabets "egen" rest- eller overskydende skat. Vigtigt: Er der en skyldig skat i sambeskatningen og en overskydende skat overfor SKAT,må der ikke modregnes. Når du bruger forskellige specifikationsnumre sørger Ø90 for at vise både skyldig og tilgodehavende selskabsskat. Eksempel: Moder/Administrationsselskab med 100.000 i skattepligtigt resultat, datterselskab med 50.000 i skattepligtigt resultat. Der er betalt 30.000 i ordinær og 5.000 i frivillig aconto til SKAT. Datterselskabet har betalt 10.000 aconto til administrationsselskabet Administrationsselskab Datterselskab I alt Kasseregistrering: Betalt a'conto (15.000 +15.000) -30.000 7260 10-30.000 Frivillig a'conto (2. rate) -5.000 7260 06-5.000 Betalt fra datter til adm.selskab 10.000 7260 01-10.000 7260 01 Skat af 50.000 12.500 Betalt til adm.selskab 10.000 "Restskat" 2.500 Ultimo postering: Restskat datter 2.500 7260 01-2.500 7260 01 Skat af 100.000 25.000 Betalt *) 22.500 Tillæg til frivillig 2. rate -102 Betalt efter tillæg til frivillig 22.398 Rest skat 2.602 Ultimopostering: Rest skat adm.selskab -2.602 7260 16-2.602 Skat i alt -25.102-12.500-37.602 *)Betalt til SKAT: 35.000 minus modtaget/tilgode datter: 12.500 13.3 Udskudt skat Udskudt skat konteres kun i årsrapporten. Der er automatik på nogle af beregningerne i billedet Egenkapital, men de fleste skal du selv beregne og kontere. Se vejledningen til billedet Udskudt skat. 14. Skatteopgørelse Selvom du ikke vil bruge skatteregnskab eller -bilag i selskabet til noget, så skal du bestille en af dem. Grunden hertil er, at flere beregninger kun sker i skatteregnskabet og derfra hentes en del information til årsrapporten. Det betyder i Selskaber, at du skal huske at vælge både skat og drift i opgørelsesfasen og trække et skatteregnskab eller -bilag. Gør du ikke det, kan det bl.a. give problemer med moms. Hvilken type selskab og hvilken udskrift? Du skal fortælle Ø90, hvis det er et datterselskab eller et administrationsselskab, og om du vil arbejde med skatteregnskab eller skattebilag.

Oplysningerne har indflydelse på hvilke kontroller der bliver gennemført, så det er vigtigt at vælge før man starter opgørelsen. Alle oplysningerne kan ses i billedet Egenkapital eller i Opgavevalg: Funktioner > Stamdata > Beregninger og udskrifter, Virksomhedsoplysninger. Her er det et "almindeligt" selskab uden sambeskatning, der bruger skattebilag. 14.1 Arbejdsgang skatteregnskab Der kan ikke fastlægges nogen generel regel for, i hvilken rækkefølge årsrapport og skattebilag skal laves. Som ved regnskab for personligt drevne virksomheder er det mest rationelt at lave opgørelsen samtidig for årsrapport og skat. Skattedisponeringen skal være færdig, før man kan færdiggøre skat af årets resultat og udskudt skat i årsrapporten, men hvis man er sikker på sine rettelser, er det ikke nødvendigt at bestille i nogen bestemt rækkefølge. Hvis man retter moms er det en fordel at bestille skat først, da der ellers vil komme kontroludfald om afvigelse i årsrapporten. 14.2 Arbejdsgang ved skattebilag Det er vigtigt at der er sagt Ja til at udarbejde skattebilag i billedet Egenkapital. Det er nødvendigt for at få gennemført de kontroller, der er specielle for bilaget. I kan på kredsniveau aktivere en kontrol, som minder om at rette oplysningen. Kontrollen har nr. 198.075 og skal aktiveres på kredsniveau før den virker. Det er aktuelt i de år hvor mange af kredsens ejendomme går over til at bruge bilaget. Når de endelige regnskaber bestilles skal årsrapporten bestilles før skattebilaget. Årsrapport SKAL være trukket før skattebilag, fordi bilaget bruger nogle summer, der bliver beregnet og gemt, når man bestiller årsrapport. Hvis årsrapporten ikke er trukket, bliver selve den skattepligtige indkomst rigtig alligevel, men forklaringen på forskellene i forhold til årsrapport vil være helt hen i vejret. Det samme gælder for den udskudte skat, der beregnes i skattebilaget ud fra forskelle i balancen. Men skattebilaget skal også være færdigt, før man kan kontere den skyldige/tilgodehavende selskabsskat og udskudt skat i årsrapporten. I hvert fald med hensyn til fastlæggelsen af den skattepligtige indkomst og de skattemæssige værdier af varelagre, rest til afskrivning mv. - Når den skattepligtige indkomst er konteret på plads, kan man se den i billedet egenkapital og foretage eventuelle modregninger af gamle underskud. Det er også på dette tidspunkt man kan kontere årets restskat eller overskydende skat, så skatten i årsrapporten bliver rigtig. - Man kan kontere den udskudte skat uden at have skattebilaget, men det er meget nemmere, hvis man har bilagets beregning af de skattemæssige værdier. I punktform kan arbejdsgangen beskrives: Det første år: 1. Sig ja til skattebilag i opgavevalg. Funktioner > Stamdata > Beregninger og udskrifter. Opgave = skattemæssige beregninger

2. Ved sambeskatning: Skriv ja til sambeskattet datter- eller administrationsselskab. 3. Sørg for at primo underskud står rigtigt: a. De gamle uudnyttede underskud på 2276 00-29, b. De ikke fradragsberettigede på 2276 30. c. 'ved sambeskatning: Eventuelle særunderskud på 2276 80-84 d. Ved sambeskatning: Eventuelle særunderskud fra en tidligere sambeskatning på 2276 85-89 4. Eventuelle erklæringer på ejendomsniveau skal kopieres fra regnskabet til bilaget. Følgende år: 5. Årsrapport flere kørsler, indtil årsrapporten er færdig med undtagelse af udskudt skat og skyldig selskabsskat og udnyttelse af gamle underskud. a. Udskudt skat tjekkes IKKE b. Eventuel skyldig 2. rate af selskabsskat og planlagte frivillige acontobetalinger efter ultimodagen tages op i balancen. 6. Skattebilag flere kørsler, indtil den skattepligtige indkomst er fastlagt, og man kan se årets skat og detaljer om udskudt skat. Udgave A indeholder alt. a. Der er mulighed for at indtaste posteringer, der korrigerer den udskudte skat. b. Der kan være behov for at indtaste supplerende oplysninger med tekst og beløb, som korrigerer ændringen i den udskudte indkomst. (Ved afstemningsfejl) 7. Hvis der er gamle uudnyttede underskud: a. Konter udnyttelsen i billedet egenkapital b. Træk nyt skattebilag ELLER beregn manuelt, hvilken indflydelse det får på årets selskabsskat. 8. Kontering af skat i årsrapport a. Udskudt skat automatisk og/eller manuelt. b. Skyldig eller tilgodehavende selskabsskat (fælles postering) i årsrapport. 9. Endelige udskrifter, tjek og lås som sædvanlig, men husk årsrapport før skattebilag.. a. Tjek og lås opgørelse b. Endelig årsrapport c. Endeligt skattebilag 14.5 Erklæringer og bemærkninger I skatteopgørelsen er der nogle andre erklæringer end i årsrapporten. Som det første, er anvendt regnskabspraksis og ledelsesberetning ikke med. Teksterne på landsniveau er de samme i regnskab og bilag. Ved start på at bruge bilag skal individuelle erklæringer kopieres fra det ene bestillingsnummer (640 eller 643) til det andet (616). I skatteregnskabet findes: - Direktionens erklæring - Revisors erklæring om review eller assistance - Selskabsoplysninger I skattebilaget findes: - Direktionens erklæring - Revisors erklæring om review eller assistance

Erklæringerne udskrives automatisk. Nedenfor kan du se en oversigt over de forskellige bemærkninger. Hvis der skal ændres i teksten, er det lettest at bestille en DLF udgave, men du kan også rette i bemærkninger oversigt [ALT+M+F+B] Direktionserklæring 1-1010 1-1090 1-1091 1-1092 Identifikation Erklæringen Automatisk navn, Landboforening (fra virksomhedsoplysninger) Erklæring 1-1100 By og dato til underskrift 1-1110 Manuel underskrift Assistanceerklæring 2-1020 Assistance erklæringen Reviewerklæring 2-1100 Identifikation 2-1102 Virksomhedsnavn, manuelt 2-1151 Review erklæringen 2-1155 Det udførte review 2-1167 Konklusion 2-1190 By, dato, underskrift 14.6 Selvangivelse Selskabsselvangivelsen kan ikke overføres elektronisk fra Ø90 til SKAT. Du skal bruge www.skat.dk på TastSelv Erhverv. For at få en rigtig selvangivelse, skal du huske at tage stilling til de felter, der udfyldes ved hjælp af supplerende oplysninger, som du giver i opgavevalg: Funktioner > Stamdata > Beregning og udskrifter: Skattemæssige beregninger. Datterselskab Når der er markeret for datterselskab bliver en række af felterne ikke udfyldt, men skraveret lige som på SKATs udgave. Administrationsselskab Du skal selv lave selvangivelsen for administrationsselskabet. Ø90 skriver en selvangivelse, der er mage til dén for datterselskaber, så man ikke kan komme til at bruge den ved en fejltagelse. Ø90s selvangivelse gør det nemt at se, hvilke felter du selv skal beregne og udfylde for sambeskatningen. Se i øvrigt vejledningen Selvangivelse selskab 15. Skattebilag Skattebilaget har kunnet bruges siden lørdag den 23. marts 2013. På landsniveau er der lavet udgaver af bilaget til kunde og til kontor. Kontorudgaverne er sammensat så de understøtter kontorets arbejde, men bør ikke anvendes som slutprodukt overfor kunden. Vil du have et indtryk på en ejendom du kender? 1. Der skal være trukket en årsrapport efter igangsætningen den 15. november 2013 2. Gamle underskud? Tjek at kontering er rigtig (afsnit 13.3) 3. Træk skattebilag (bestilling 616 udgave A til kontoret og udgave G til kunden) Hvis du vil have et indtryk af bilaget på et regnskab du allerede er færdig med, så vælg en ejendom, der ikke er afleveret endnu. Det er nemlig nødvendigt at trække en ny årsrapport eller at køre nye logninger for årsrapporten - ellers bliver forskellene ikke beregnet rigtigt. 15.1 Regnskabspraksis og begreber i skattebilag

Permanente og midlertidige forskelle Når man opgør den skattepligtige indkomst på grundlag af Resultat før skat, ser man på to typer af korrektioner: - Permanente forskelle, som består af korrektioner for beløb, der indgår i resultat med ikke i skattepligtig indkomst. For eksempel ikke fradragsberettiget repræsentation. - Midlertidige forskelle, som består af korrektion for forskellig periodisering eller værdiansættelse. For eksempel afskrivninger og besætningsforskydning. De to typer indgår i skatteafstemningen (Se afsnit 15) Værdiansættelse i skattebilag Det anbefales at ansætte balancen til de skattemæssige anskaffelsessummer reguleret med beskattede ændringer. I modsætning til skatteregnskab, bliver der ikke vist en balance i skattebilaget, og balancen kan derfor værdiansættes med det formål at holde styr på tidsmæssige forskydninger i indkomsten mellem årsrapport og skattebilag. Det gør man ved at anvende - skattemæssige anskaffelsespris på de aktiver og passiver, hvor kursændringer er realisationsbeskattede. - værdi ultimo på de aktiver og passiver der er lagerbeskattede. Hvorfor en anden værdiansættelse? Når man bruger anskaffelsessummen ved værdiansættelse på realisationsbeskattede aktiver og passiver, opnår man to fordele: 1. Den udskudte skat, som Ø90 beregner i bilaget i forbindelse med afstemning i skattebilaget, kommer tættere på den rigtige udskudte skat, som du har afsat i årsrapporten. 2. Afstemningen bliver lettere at overskue, fordi der bliver færre posteringer på skattemæssig kapitalkonto. Nødvendige rettelser ved principskift For at skifte princip skal man gøre 2 ting det første år: 1. Primo skal rettes. 2. Automatikker skal rettes. Det kan være dataoverførsel, kontering af prisgruppe eller prisgruppe. Eksempel: Efterbetaling og driftsfonde Driftsfonde plejer at stå til samme værdi i årsrapport og skatteopgørelse. Men når efterbetalingen først bliver beskattet ved udbetaling, skal den skattemæssige værdi være 0 i skattebilaget. For at skifte skal du: 1. Rette primo ved at fjerne den skattemæssige værdi (husk at rette egenkapitalen tilsvarende) 2. Ændre konteringspraksis, så der ikke længere indtastes skattemæssige posteringer ved årsopgørelsen. Eksempel: Realkredit Den årlige kursregulering på konto 23xx 9x skal fjernes. For at skifte skal du: 1. Rette primo 2. Ændre konteringspraksis ved opgørelse. Det kan være, at det skal foregå ved at rette dataoverførsel på hvert lån, så kursreguleringen ikke længere overføres. Her overføres ikke længere skattemæssig kursregulering. (Menu > Administration >Realkredit) Eksempel værdipapirer og gæld, der beregnes med kurs Du kan bruge prisgruppen til at fastholde den skattemæssige anskaffelseskurs. For at skifte skal du: 1. Rette primo. 2. Tilføje skattemæssig anskaffelseskurs i prisgruppen i kolonnen med skattemæssig kurs. Kontroller på lån og driftsfonde For at undgå unødvendige kontroludfald på grund af den anderledes praksis, er der nogle kontroller, der er undertrykt, hvis man arbejder med skattebilag: "Der er forskel på skat og drift" kommer ikke, hvis der er ja til skattebilag. Det er kontrollerne:

185.002 i billedet Driftsfonde 190.022 i billedet Prioritetsgæld (med kursreguleringskonti og realkredit i fremmed valuta) 191.002 i billedet Finanslån Hvis der er en formel i brug, som bruger kurs, kan vi ikke undgå udfaldet, om at der er brugt en forældet kurs. Men teksten er lavet, så det er let at afgøre om udfaldet kan accepteres: "Der er brugt en forældet kurs (indtastet) på kontoen, ok hvis der bruges optagelseskurs i skattebilag". Der er rettet i teksten til kontrollerne: 12.401 i billedet Prioritetsgæld 12.501 i billedet Finanslån 15.2 Hvordan ser bilaget ud? Bilaget til kunden indeholder erklæringer, indkomstopgørelse og skatteberegning Bilaget til jer selv indeholder desuden noter, selvangivelse, momsopgørelse og afsnit med fejl og advarsler. 15.2.1 Indkomstopgørelse og oversigt underskud Eksempel på opgørelsen af skattepligtig indkomst: Eksempel på opgørelse af skattepligtig indkomst, hvor der udnyttes gamle underskud I eksemplet er der ikke brug for alle linjer med afvigelser. Det største antal linjer, man kan få vist er: Permanente afvigelser: - Ikke skattepligtige indtægter - Ikke fradragsberettigede udgifter Midlertidige afvigelser: - Regulering igangværende arbejder - Regulering besætning - Regulering varelagre - Regulering tab debitorer - Regnskabsmæssige af- og nedskrivninger - Regnskabsmæssig gevinst/tab ved salg af aktiver - Regnskabsmæssig investering over driften

- Skattemæssig afskrivning immaterielle aktiver - Skattemæssig afskrivning lejede lokaler - Skattemæssig afskrivning bygninger og grundforbedring - Skattemæssig afskrivning driftsmidler og inventar - Ejendomsavance og genvundne afskrivninger - Regulering gevinst/tab finansielle aktiver - Regulering låneomkostninger - Regulering leasing - Periodisering omkostninger / indtægter Sambeskatning Egne underskud Hvis man har underskud i år eller gamle underskud, der udnyttes af de sambeskattede selskaber, bliver denne udnyttelse vist før Skattepligtig indkomst". Det vil sige, at den skattepligtige indkomst viser den indkomst, som man skal modtage betaling for fra de sambeskattede. Det er også den skat, der beregnes nedenunder. Der er et eksempel i afsnit 13.3. Sambeskatning Andres underskud Hvis man modtager underskud fra de sambeskattede selskaber, viser Ø90 en subtotal "Skattepligtig indkomst efter egne underskud" før de andres underskud fratrækkes. Skatten beregnes af denne subtotal. Oversigt over gamle underskud Der er en oversigt, der viser primo, bevægelser og ultimo: Her kan man se hvad underskuddet var primo, og at det hele anvendes i år. Linjen "Underskud" viser summen af kontonumrene 2276 00-29. Hvis der er særunderskud i kontointervallet 2276 80-89, bliver de vist som en kontospecifikation under den viste linje. 15.2.2 Udgaver, afsnit og noter Skattebilaget har bestillingsnummer 616 og på landsniveau er der lavet disse udgaver Indhold i udgaven PDF-udgave DLF-udgave Kontor: Erklæringer Indkomst og skatteberegning A B Noter og specifikationer Selskabsselvangivelse Kontor: Erklæringer Indkomst og skatteberegning C D Noter og specifikationer Kunde: Erklæringer Indkomst og skatteberegning E F Selskabsselvangivelse Kunde: Erklæringer G H Indkomst og skatteberegning Skat: Erklæringer Indkomst I Alle udgaver til kontoret er med kontonumre og inklusiv afsnittene 80-89 med ejendomsbemærkninger, aktive notater, advarsler og fejl. Alle udgaver til kunde og skat er uden kontonumre og uden disse afsnit. Notenumre

Omnummerering af noter virker som du er vant til på jeres kreds. Når du skal vælge til og fra, ser du disse notenumre: I indkomstopgørelsen er linjerne med afskrivninger placeret mellem Regulering af tab på debitorer og Regulering gevinst/tab finansielle aktiver. Det betyder, at notenumrene ikke står i stigende orden i indkomstopgørelsen. Til gengæld bliver bilaget lidt mindre, fordi det ikke er nødvendigt med sideskift både før og efter afskrivningerne. Bemærkninger I alle noter kan du tilføje tekst, hvis der er behov for yderligere forklaring. Indhold i note 10 til 80 Noterne 10 til 80 er alle opbygget på samme måde: - Kontospecifikation skat - Tilbageført regnskabsmæssig værdi - Regulering xxx.

Ved at sammenholde med årsrapporten kan man få en fuldstændig kontospecifikation af linjens indhold. Se i definitionen hvilke konti der er tale om i årsrapporten, hvis du er i tvivl. Indhold i note 90 Note 90 er opdelt i grupper, der hver især er udformet lige som note 10 til 80. Forskellen er, at de ikke vises særskilt i indkomsten, men som et samlet beløb for periodiseringer. Indhold i afskrivninger note 722 til 726 Noterne med afskrivninger er næsten mage til de tilsvarende i skatteregnskabet. Der er den forskel, at alle typer af afskrivninger, tab og fortjenester er samlet i linjerne med afskrivning. For at få noterne til at vise dette beløb er der tilføjet linjer, som viser denne summering. For inventar specificeres alle objekter samlet, også anden virksomhed på specifikation 90. Til gengæld fratrækkes afskrivninger mv. vedrørende tilknyttet virksomhed igen. Der forventes ikke "blandet benyttede driftsmidler" i selskaber, men hvis der skulle være afskrivninger mv. bliver de medregnet under inventar og driftsmidler. Selve specifikationen vil stå nedenunder i note 726. Eksempel på inventar: I opgørelsen af skattemæssig indkomst viser Ø90: De nederste linjer i note 725 maskiner og inventar, ser sådan ud: 15.3 Første år med skattebilag Du kan bruge tjeklisten [v_ao_skattebilag_tjekliste], for at komme godt i gang på en ejendom, der ikke før har brugt bilag. Der er ingen specielle krav til kontering, hvis man vil udarbejde bilag i stedet for regnskab. Men der er nogle konteringer man kan ændre, for at få et mere overskueligt bilag. Nogle kredse har stillet ejendomme til rådighed for test af skattebilaget. På dem kan vi se, at der er nogle særlige områder, hvor konteringen kan drille, hvis man vil have et overskueligt bilag. Når du begynder at bruge bilaget i stedet for regnskabet, skal du være opmærksom på: 1. Kontering af rente af finansiel leasing Man skal bruge konto 5499, for at få beløbet medregnet i regulering af leasing. 2. Opsat vedligehold skattemæssigt Du skal bruge kontonummer 4601 99 til kontering af investeringer, der fratrækkes i skatteregnskab, men tages op til afskrivning i årsrapport. Kontonumret bliver vist særskilt i note 90 Periodiseringer.

Hvis man bruger den sædvanlige vedligeholdelseskonto, bliver beløbet vist som en del af "Øvrige forskelle" i note 90 Periodiseringer. 3. Låneomkostninger årsrapport Hvis der amortiseres i årsrapport med en saldo på 277x, skal modkontoen IKKE være 7380. Brug i stedet en ejendomskonto i intervallet 5800-5820 som modkonto i årsrapporten. 7380 giver "øvrig ændring", 58xx bliver tilbageført under finansielle omkostninger. 4. Poster ført over egenkapitalen Linjen indeholder poster i årsrapport, der stammer fra: a. Ændringer i op- og nedskrivninger i årsrapport b. Swaps mv. ført direkte på egenkapitalen Beløbet findes som statusændring på kontonumrene 2272 00-99 og 2273 00-09 og 40-59. Der må derfor kun efterposteres mellem disse konti indbyrdes eller med opskrivning mv. som modkonto. Hvis der er behov for andre efterposteringer, skal man lave en korrektion til den udskudte skat. 5. Afstemningsfejl i skatteafstemningen Hvis der stadig er fejl, efter at I har lavet de nødvendige korrektioner, skal man typisk søge efter fejlen i afskrivningsmodul eller anlægskartotek. Især hvis det er en ny ejendom i Ø90, og primo er indtastet, kan der være tastefejl som medfører afstemningsfejl. 15.4 Skatteberegning Der er kun skatteberegning i bilaget. Den bliver vist under indkomstopgørelse og oversigten over underskud. Der sker INGEN automatisk kontering af skatter. Her er en restskat på 60.155 som man selv skal kontere som restskat, for at få den rigtige skat i årsrapporten. En anden skatteprocent I nogle selskaber sker beskatningen med en anden procent. Du kan rette procenten fra opgavevalg, ved at bruge Funktioner > Stamdata > Beregninger og udskrifter, Opgave = skattemæssige beregninger. I selskaber skriver Ø90 en kontrol i billede Egenkapital, hvis du retter procenten.

Her er skatteprocenten ændret til 14,3 i en andelsforening omfattet af SEL 1, stk. 1, nr. 3. Konteringen er vigtig! Hvis man vil have beregnet skat og tillæg rigtigt, skal konteringen være nøjagtig. Det er bestemte konti 7260 xx, der bruges til at lave skatteberegningen: Spec. Tekst Forklaring 1 10 Sambeskatningsbidrag Betalt skat Bruges til ordinære acontorater. 5 Frivillig aconto skat 1. rate Til den 1. rate, hvoraf man får et tillæg, som Ø90 beregner. 6 Frivillig aconto skat 2. rate Til den 2. rate, hvoraf man betaler et tillæg, som Ø90 beregner. 90 Udbytteskat Til indeholdt udbytteskat, hvoraf man betaler et tillæg, som Ø90 beregner. I forskudte regnskaber kan det være aktuelt at tage både ordinær aconto og planlagte frivillige aconto op i balancen ultimo. 15.5 Fejl og advarsler Afsnit 87 og 89 med fejl og advarsler - I kan ikke fravælge afsnittene Der er nogle vigtige kontroller, der kun bliver gennemført, hvis afsnittene er aktive. Derfor skal man aktivere/passivere noter i disse afsnit, hvis man vil ændre det forvalgte landsniveau. På landsniveau er der kun indhold i kontorets udgaver A, B, C og D og i udgave J. 16. Skatteafstemning i skattebilag Skatteafstemningen i bilaget har til formål at vise, at bilaget stemmer i forhold til årsrapporten. Den bliver lavet ud fra forskelle mellem balancen i årsrapport og skat, samt indkomstopgørelsen i skattebilaget. Specielt skal du lægge mærke til, at bilaget bruger de værdier, der er til rest til afskrivning i afskrivningsmodulet og ikke værdien på konto 1xxx. For at kunne beregne forskellen på den faste ejendom beregnes forskellen i værdi i to linjer: 1. Afskrivningsberettigede aktiver: Forskel mellem regnskabsmæssig værdi og rest til afskrivning. 2. Ikke afskrivningsberettigede aktiver: Sum af regnskabsmæssig op- og nedskrivning samt opsummeret afskrivning. (Det forudsættes altså at anskaffelsessummen er den samme i skat og årsrapport, og derfor behøver man ikke at medregne den for at beregne forskellen).

Den udskudte skat i bilaget er en rå beregning ud fra forskellen på balanceposter i årsrapport og skat, og svarer IKKE til den udskudte skat som I selv beregner og konterer i årsrapporten. Men selvfølgelig kan beregningen i skattebilaget måske afsløre nogle områder, hvor der hidtil har manglet udskudt skat i årsrapporten. De små forskelle er: 1. Der er ikke foretaget afrundinger 2. Uvæsentlige poster er også medtaget De store forskelle er: 1. Der er ikke tale om en korrekt avanceberegning, men udskudte skatter beregnes som en simpel forskel mellem værdien i årsrapport og skatteregnskab. Det kan for eksempel give store forskelle i: a. ejendomsavance b. aktieavance c. kursgevinst og -tab 2. Der er ikke taget hensyn til om underskud forventes at kunne udnyttes. Skatteafstemningen består af flere dele, som du kan se detaljer om i de næste afsnit: 1. Opgørelse af den udskudte skat 2. Ændring i udskudt indkomst og skat 3. Afstemning 16.1 Opgørelse af den udskudte skat Ø90 beregner udskudt skat ud fra regnskabsmæssige værdier og værdier i skatteregnskabet. For at sikre afstemning tager vi hensyn til hele den skattemæssige balance, men viser kun de linjer, hvor der er forskel på årsrapport og skat. Se definitionen for at se hvilke konti, der indgår i de enkelte linjer. På nye ejendomme, der ikke fik udarbejdet årsrapport året før, er det nødvendigt at angive hvilken skatteprocent, der blev beregnet udskudt skat med sidste år. Procenten står i opgavevalg i dialogen: Funktioner > sidste års tal > Skatter: Det tal Ø90 skriver er skatteprocenten for udskudt skat sidste år - enten landsniveau eller det du har rettet til i billedet Udskudt skat. Eksempel på den automatiske opgørelse af udskudt skat: Man kan korrigere den udskudte skat med skatteposteringer på 2299 00-98 henholdsvis i primo og ultimo. Et negativt beløb forøger den udskudte skat.

Ved start på at bruge bilaget vil det ofte være primo, der skal rettes. Hvis der for eksempel er en anden udskudt skat på bygninger og grundforbedring på grund af avanceberegningen, kan man korrigere ved at lave disse posteringer: 1. Ret primo på 2299 03 med 2299 99 som "modkonto". Husk både indkomst i kvt2 og skat i beløb. Indkomst og skat skal svare til hinanden med procenten "Skatteprocent udskudt skat selskab sidste år". Procenten står i opgavevalg i dialogen: Funktioner > sidste års tal > Skatter: 2. Hvis du vil have den samme korrektion ultimo og skatteprocenten er uændret, skal du ikke gøre mere. På landsniveau har kontonumrene formel 851, som beregner ultimo ud fra primo og årets bevægelser. 3. Hvis den udskudte indkomst er uændret, men skatteprocenten er ændret, skal du rette den udskudte skat ultimo, så skat og indkomst svarer til hinanden med dette års "Skatteprocent udskudt skat selskab" som fremgår af billedet Udskudt skat 4. Hvis du vil ændre korrektionen i ultimo skal du gøre det ved at taste den rigtige værdi oveni. Når du opdaterer, vil Ø90 åbne slutpostering, og du skal angive 2299 99 som modkonto. HUSK både indkomst i kvt2 og skat i beløb Når man bestiller bilaget næste gang, vil den udskudte skat se sådan ud: 16.2 Ændringen i udskudt skat Ændringen i udskudt indkomst og skat kaldes somme tider midlertidige forskelle. Forskellen på balanceposter, som er beregnet ovenfor kan både skyldes skattepligtig indkomst og poster ført på skattemæssig kapitalkonto. I afstemningen skal man kun bruge den ændring, som skyldes den skattepligtige indkomst. Ændringen beregnes ud fra - den udskudte indkomst og skat ovenfor - korrektion med poster på kapitalkonto - manuel korrektion Eksempel med automatisk korrektion fra kapitalkonto:

Her er lån i udenlandsk valuta optaget til samme værdi i årsrapport og skat. Derfor er der en postering af kursregulering på skattemæssig kapitalkonto. Tillæg til inventarsaldo Ø90 tager højde for 15% tillæg til inventarsaldo ved at korrigere ændringen i udskudt skat. Det betyder at inventar isoleret set indgår i afstemningen på denne måde: Forskel i værdi primo + forskel i afskrivninger + forskel i tillæg = forskel i værdi ultimo - Forskel i værdi primo og ultimo indgår via ændringen i beregnet udskudt skat - Forskel i afskrivninger indgår via indkomstopgørelsen - Forskel i tillæg indgår via den ekstra linje i beregningen af ændring i udskudt skat Kursreguleringer Ø90 tager højde for skattefri kursreguleringer, der er bogført skattemæssigt. De vil påvirke den skattemæssige værdi, som bruges til beregning af udskudt skat, men de skal ikke påvirke de midlertidige forskelle. Eksempel ovenfor: Hvis lånene havde stået til optagelseskursen skattemæssigt ville Ø90 have beregnet en udskudt indkomst og skat, hvor årets ændring var 415.262 / 103.816 kr. større, og korrektionen var unødvendig. Konjunktur I/S Ø90 tager højde for konjunktur i I/S, som selskabet ejer en del af - 7509 Konjunktur I/S Andre poster på kapitalkonto skat Kontospecifikation af kontiene: - 7510 til 7559-7900 spec. 0-30 og 50-99 - 7901 til 7920-7922 til 7928 Afstemningsfejl? Brug manuel korrektion Der kan være tilfælde hvor der mangler en korrektion - især i forbindelse med køb og salg af fast ejendom eller akkord. Du kan rette på to måder: 1. Ret din konterering, så den nødvendige korrektion kommer med 2. Indtast korrektion og forklarende tekst i DLF'en. Det indtastede bliver gemt og kan ses i billedet Egenkapital. Dér kan du også rette tekst og beløb, hvis du foretrækker det. Det er muligt at taste korrektion og tekst direkte i DLF udskriften. Det er ændringen i udskudt indkomst, der skal skrives. Skatten heraf vil først blive rettet, når du trækker et nyt bilag. Bemærk at indtastningen i DLF ikke påvirker beregningen af de andre tal, før der trækkes et nyt skattebilag.

16.3 Skatteafstemning Alle skattemæssige korrektioner på 2299 00-98, som ændres fra primo til ultimo placeres som permanente afvigelser i afstemningen. I skatteafstemningen sammenlignes to summer: 1. Den skattepligtige indkomst før der tages hensyn til midlertidige forskelle, beregnet som: a. Regnskabsmæssigt resultat før skat b. Poster ført direkte på egenkapitalen i årsrapport c. Permanente afvigelser jf. indkomstopgørelsen d. Permanente afvigelser via konto 2299 00-98 2. Den skattepligtige indkomst og den tilsvarende skat korrigeret for midlertidige forskelle: a. Skattepligtig indkomst efter egne underskud jf. indkomstopgørelsen b. Ændring i udskudt indkomst og skat (midlertidige forskelle) Eksempel: Difference mellem grundlag i de to "blokke". Der udskrives en fejllinje, hvis grundlaget afviger mere end 1.000 kr. i de to blokke. Der er mulighed for at rette denne grænse i opgavevalg: Funktioner > Stamdata >Beregninger og udskrifter. Her kan grænsen rettes på ejendomsniveau Skat af årets resultat Der vil næsten altid være en anden Skat af årets resultat i årsrapporten. Forskellene opstår især af disse grunde: - En udskudt skattepost er udeladt i årsrapport, fordi den ikke er væsentlig. - En udskudt skattepost har en anden størrelse i årsrapporten (for eksempel ejendomsavance eller underskud, der ikke forventes udnyttet). - Store afrundinger af udskudt skat i årsrapport. - Regulering af tidligere års skat i årsrapporten. Hvis du undersøger forskellene og ønsker at dokumentere det, er der mulighed for at tilføje en bemærkning.

16.4 Permanente forskelle - kontering De permanente forskelle er ikke anledning til nogen forskel mellem balancen i årsrapport og skattebilag. Ø90 bruger de skattemæssige posteringer på konto 7300-7399 til at specificere de permanente forskelle. Det betyder, at 73xx ikke bør bruges til posteringer, der kun er i årsrapport. Det giver ikke direkte fejl, men forskellen bliver kun vist som en del af "Øvrige forskelle". Eksempler på kontering, som Ø90 tager højde for: 1. Repræsentation konteres i kassen på 4040, ved opgørelse flyttes den ikke fradragsberettigede del til 7398 10 med en skattemæssig efterpostering. 2. Tillæg til restskat konteret til 7397 i kasseregistrering (fælles skat og drift) Eksempel på kontering, der bliver placeret som "Øvrige forskelle": 3. Låneomkostninger, som kun er ført i årsrapport på 277x efterposteres til 7381. (Kan i stedet efterposteres til 58xx eller 77xx) Uddybende forklaring: I skattebilaget kan vi ikke vise årsrapportens posteringer, men kun summer af flere kontonumre. Vi har skønnet, at det er nødvendigt med kontospecifikation af permanente forskelle, og bruger de skattemæssige posteringer på 7300-7399 til dette. Men det forudsætter, at der ikke er beløb i årsrapporten på disse konti, som slet ikke er i skat. Sådanne posteringer vil hverken komme som permanent forskel - fordi der ikke er nogen skatteposteringer, eller som en specificeret regulering - fordi driftsmæssig saldo på disse konti ikke tilbageføres. Hvis de blev tilbageført ville de nemlig komme dobbelt med i situation 2 ovenfor: Først som permanent forskel (skatteposteringen) og derefter som tilbageført værdi af årsrapportens finansielle omkostninger (driftsposteringen).