10 11 Koncerthuset Klassisk Sæson Lørdag 26. februar kl. 16.00 Strauss Hornkoncert DR SymfoniOrkestret Dirigent: Michael Schønwandt Solist: Lasse Mauritzen, horn Pro
Program Koncerthuset 2008/09 2010/11 2 LØRDAGSKONCERT Lørdag 26. februar 2011 kl. 16.00 DR SymfoniOrkestret Dirigent: Michael Schønwandt Solister: Lasse Mauritzen, horn Koncertmester: Christina Åstrand Koncerten sendes: 17. marts kl. 19 (P2) 18. marts kl. 16 (DR Klassisk) 20. marts kl. 9 (DR Klassisk) 20. marts kl. 13 (P2) Der er koncertintroduktion kl. 15.00-15.25 i foyeren med P2-værten Esben Tange, der fortæller om koncertens program og interviewer medvirkende fra koncerten Hakon Børresen (1876-1954) Forspil til Den kongelige Gæst (1919) Varighed: ca. 9 Richard Strauss (1864-1949) Hornkoncert nr. 1, Es-dur, op. 11 (1882-83) I. Allegro II. Andante III. Allegro Varighed: ca. 16' Pause: ca. 16.35 Nikolaj Rimskij-Korsakov (1844-1908) Sheherazade, Symfonisk suite, op. 35 (1888) Violinsolo: Christina Åstrand I. Havet og Sindbads skib II. Prins Kalenders fantastiske fortælling III. Prinsen og prinsessen IV. Festen i Bagdad Skibbrud ved klipperne Varighed: ca. 42 Redaktion: Nicolai Michelsen Korrektur: Magna Blanke Tryk: Team Rapo Design: E-types A/S Producent: Curt Kollavik Jensen Producer: Claus Due Teknik: Jan Oldrup Regissør: Lotte Melchior
Værker Koncerthuset 2010/11 3 Titlen lyder måske ikke bekendt, men Hakon Børresens opera Den kongelige gæst er en af de mest spillede danske operaer fra 1900-tallet. Hakon Børresen: Ouverture til Den kongelige Gæst Af Jens Cornelius Den aristokratiske Hakon Børresen boede i hjertet af København. Somrene tilbragte han i Skagen, og han blev en af de sidste repræsentanter for Skagens kunstnerkoloni, der havde været så stærk i tiden omkring forrige århundredskifte. Børresen var en af de sidste danske romantiske komponister. Han fik sit gennembrud omkring år 1900 og holdt konservativt fast i den samme stil hele livet. Hans hovedværker er tre flotte symfonier, en violinkoncert, der fik international succes, nogle fine kammerværker og to operaer. Operaen Den kongelige gæst fra 1919 blev hans allerstørste succes. Blandt danske operaer fra 1900-tallet har kun Carl Nielsens Maskarade været opført flere gange. Den kongelige gæst er en fabel om kunst og kærlighed. Den udspiller sig i et småborgerligt hjem, hvor en mystisk gæst med sin overstrømmende livsglæde puster nyt liv i et blegt ægteskab. Operaen bygger på en novelle fra 1908 af Henrik Pontoppidan. Og selve figuren den kongelige gæst er faktisk modelleret over en anden forfatter, nemlig Holger Drachmann. Gæsten, jeg har tænkt på, er Drachmann, hans renæssanceskikkelse og hans pragtfulde poesi og skønhed, der er blevet hvermands eje. Han er sandelig blevet en kongelig gæst i alle danske hjem! sagde Pontoppidan til Børresen. Og Børresen var helt enig: I alle hjem, hvor Drachmann førte kunsten og poesien ind, blev livet rigere at leve, men også mere uroligt. Operaen er skrevet i en talenær stil uden store arier. Til gengæld er der et flot schwung over ouverturen, som hurtigt etablerede sig som et selvstændigt koncertstykke. Det er snart 50 år siden, at hele Den kongelige gæst har været opført på en scene, men til gengæld er den indspillet på cd. Richard Strauss: Hornkoncert nr. 1 Richard Strauss voksede op med hornet. Hans far var solohornist i Hofkapellet i München og berømt viden om for sit spil. Påvirkningen gik naturligvis også videre til sønnen, den geniale Richard Strauss. At lytte til faderens daglige hornøvelser satte sine spor, og som nybagt student skrev han en hornkoncert til sin fars 60-års fødselsdag.
Værker Koncerthuset 2010/11 4 De to hornkoncerter af Richard Strauss er nogle af de vigtigste værker for verdens hornister. Det er nok kun de fire hornkoncerter af Mozart, der har større udbredelse og musikalsk betydning. Strauss Hornkoncert nr. 1 er et ungdomsværk, og det lyder meget mere traditionelt end de vilde, eksperimenterende værker, som han 15-20 år senere blev berømt for og vakte skandale med. I koncerten er det stadig den gængse tyske højromantik, der er forbilledet. Men inden for dens rammer udfolder Strauss et fornemt håndværk og en stor kreativitet. Hornet har fra tidernes morgen været forbundet med jagt, potens og selvsikre signaler. Det er med denne karakter, hornet indleder koncerten. Derefter præsenterer den et smukt og sangbart motiv for at vise en helt anden side af sig selv. De to kontrasterende udtryk vokser i løbet af satsen, uden at harmonien dog bliver brudt. I andensatsen hører man den romantiske skovidyl, som hornet var fast repræsentant for i 1800-tallets musik. Sidstesatsen er en virtuos finale, der ikke bare viser Strauss flydende pen, men som også skal være et opvisningsnummer for solisten. Desværre løb Strauss ind i en generationskonflikt, for hans far syntes, at finalen var alt for vanskelig at spille! Mange år senere gik hans elskede tyske kultur til grunde sammen med nazismen. Og mens krigen rasede, levede Strauss en stilfærdig oldingetilværelse og komponerede skøn musik, der benægtede verdens gang udenfor. I 1942 kom en smuk, lyrisk Hornkoncert nr. 2 til verden 59 år efter den første. Også den er tilegnet Strauss far. Nikolaj Rimskij-Korsakov: Sheherazade Den russiske komponist Nikolaj Rimskij-Korsakov fik tit sine idéer fra eventyr og folkesagn. Dem omsatte han til magisk musik af den mest farverige slags. Rimskij-Korsakov var nemlig en ren troldmand med et orkester, og hans glitrende stil satte en ny standard for hvordan orkestermusik kunne klinge. I sit orkesterværk Sheherazade fra 1888 overgik Rimskij-Korsakov sig selv. Denne gang var det ikke et russisk eventyr, der inspirerede ham, men de arabiske 1001 nats eventyr. Sheherazade er hovedpersonen i eventyret. Hun er blevet viet til sultanen, som har for vane at lade sine koner halshugge morgenen efter bryllupsnatten. For at undgå den skæbne holder
Værker Koncerthuset 2010/11 5 Rimskij-Korsakov var fabelagtig til at skrive for orkester. Det vidste han udmærket selv og derfor skrev han en lærebog i orkestreringsteknik, hvor alle eksemplerne er taget fra hans egne værker! Sheherazade ham hen med et spændende eventyr hver nat. Og fordi hun er så god til 'cliff hangers' og stopper akkurat før klimaks, udskyder hun sin egen død nat efter nat. Til sidst må sultanen overgive sig Sheherazade er alt for dyrebar til at blive halshugget. I Rimskij-Korsakovs eventyrmusik har soloviolinen rollen som Sheherazade. Det er violinen, der spiller hendes forførende oplæg til musikkens fire eventyrscener. Sultanen har også et tema. Det er de allerførste toner, man hører i værket: Et massivt og truende motiv i de tunge messingblæsere. Over for denne mægtige herre er Sheherazade blot en spinkel skønhed, men i løbet af første sats hører man, at de to personer bliver afhængige af hinanden. De svulmende bølgebevægelser, der præger første sats, er taget fra eventyret om Sindbad Søfareren. Men det er nu Sheherazades og sultanens temaer, der helt dominerer musikken. Sultanens motiv bliver forvandlet til en voldsomt insisterende melodi, der styrer satsens intensitet. Det er storladen, opulent musik, som suger lytteren ind i en dramatisk verden. Rimskij-Korsakov beskriver ikke fire bestemte eventyr i de fire satser. Det er en abstrakt eventyrverden, man hører i musikken. De stikord, der er sat som titel for hver sats, blev lavet af Rimskij-Korsakovs kollega Ljadov, og Rimskij-Korsakov fortrød hurtigt, at han tog titlerne til sig. Han ville nemlig helst ikke lede lytterens oplevelse i helt præcise retninger. Som indledning til næste sats spinder violinen igen sin besnærende melodi, og Sheherazade får lov til at fortælle endnu en historie. Den begynder med et mellemøstligt motiv i fagotten, der elegant smelter sammen med den 'civiliserede' 3/4-dels-takt. Senere udvikler musikken sig til en omskiftelig rapsodi fuld af rytmiske spændinger og glitrende farver. I den langsomme tredje sats er tonen sødmefuld og kælen. Rimskij- Korsakov accepterede at sammenligne musikken med den romantiske fortælling om prins Kamar al-zanna og prinsesse Budur, der lignede hinanden så meget, at de blev regnet for tvillinger. Fjerde sats er sammensat af flere enkeltscener. Først en kaotisk festlighed i Bagdad. Derefter vender Rimskij-Korsakov (der som ung havde været søofficer) igen tilbage til det stormfulde hav, denne gang for at følge Sindbads dramatiske skibbrud. Sultanen, der i første sats levede sig dybt ind i Sindbad Søfarerens rolle, støder nu selv på grund. Da eventyret slutter, opdager han, at han i løbet af 1001 nat har forandret sig. Den fabelagtige Sheherazade har med sine fortællinger gjort ham til et nyt menneske, og de kan forenes i ægte kærlighed.
Dirigent Koncerthuset 2010/11 6 Dirigent Michael Schønwandt Michael Schønwandt er chefdirigent for Det Kgl. Kapel. Han er også musikchef for Det Kgl. Teater og chefdirigent for det københavnske Collegium Musicum, som han selv var medstifter af i 1981. Sidste år tiltrådte han desuden posten som 1. gæstedirigent for Den hollandske Radios Kammerfilharmoni. På Det Kgl. Teater har Michael Schønwandt bl.a. stået i spidsen for de internationalt berømmede opførelser af Wagners Nibelungens ring, der også er udkommet på dvd, og som blev kåret til Årets bedste dvd af det førende tidsskrift Gramophone. Gennem 11 år var Michael Schønwandt 1. gæstedirigent for DR SymfoniOrkestret, og han har tidligere været chefdirigent for Berliner Symfonikerne og gæstedirigent ved Operaen i Nice og La Monnaie Operaen i Bruxelles. Han har optrådt med så fine orkestre som Berliner Filharmonikerne, Wiener Filharmonikerne, London Symfonikerne, Det franske Nationalorkester og Budapest Festival Orkester. Han er også den første skandinaviske dirigent, der har optrådt ved de berømte Wagner-festspil i Bayreuth. Michael Schønwandt er kort sagt et af Danmarks største internationale musikernavne. Med den status fik hans ord stor vægt, da Den hollandske Radios orkestre og kor sidste år blev truet af fuldstændig nedlæggelse fra regeringsside. I en berømmet tiltrædelsestale for sit hollandske orkester satte Schønwandt ord på den uerstattelige værdi, som musiklivet har for samfundet. Protesten førte til, at besparelserne er blevet trukket delvist tilbage.
Solist Koncerthuset 2010/11 7 Solist Lasse Mauritzen Lasse Mauritzen er 1. solohornist i DR SymfoniOrkestret. Den post har han haft siden 2006, og i mange orkesterværker har publikum kunnet nyde hans ubesværede og smukke spil fra hornenes placering bagest i orkestret. Nu er lejligheden kommet til at lytte til Lasse Mauritzen i forreste række, når han denne aften er solist med sit eget orkester. Som solist har Lasse Mauritzen optrådt med bl.a. Det Kgl. Kapels Kammerorkester og Copenhagen Chamber Orchestra. Ved siden af sit orkesterarbejde er han desuden medlem af blæserkvintetten Royal Danish Winds. Lasse Mauritzen har spillet horn, siden han var otte år. Det hele begyndte i Tivoligarden, hvor Lasse oprindeligt havde ønsket at spille tromme. Da det ikke kunne lade sig gøre, lykkedes det ved den legendariske underholdningsdirigent Teddy Petersens mellemkomst at få sat Lasse i gang med hornet. Samtidig med 'skoleårene' i Tivoligarden fik Lasse Mauritzen privatundervisning af bl.a. Bjørn Fosdal og Ola Nilsson. Han er også blevet undervist af Hugh Seenan, tidligere solohornist i London Symfonikerne, og faktisk fik Lasse sin første stilling uden overhovedet at have sat sine ben på et musikkonservatorium. Det var i DR UnderholdningsOrkestret, hvor han begyndte, mens han stadig kun var teenager. 21 år gammel vandt han pladsen som 2. solohornist i Det Kgl. Kapel, og der spillede han indtil 2006, hvor han blev 1. solohornist i DR SymfoniOrkestret. Ved siden af sin solostilling i DR SymfoniOrkestret er Lasse Mauritzen en efterspurgt gæst hos Londons bedste orkestre. Han har spillet i BBC's Symfoniorkester, og siden 2006 har han været guest principal (gæste-solohornist) hos Philharmonia Orkestret.
DR Musik DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C Tlf.: 35 20 62 62 e-mail: koncerthuset@dr.dk Musikchef Leif Lønsmann Orkesterchef Ole Bækhøj DRs ensemblers virksomhed er muliggjort gennem støtte fra blandt andre: Augustinus Fonden Beckett-Fonden Bikubenfonden Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens Legat FrederiksbergFonden Knud og Dagny Gad Andresens Fond Nordea Danmark er sponsor for Koncerthuset Hvor, hvad og hvordan i Koncerthuset Garderobe Overtøj og større tasker skal af sikkerhedsmæssige hensyn afleveres i garderoben i foyeren. Man kan enten aflevere sit overtøj i en ubemandet garderobe uden betaling, eller man kan for 20 kroner aflevere sit overtøj i en bemandet garderobe. Har man ikke kontanter med, kan man købe en garderobe-bon i baren for 20 kroner. Toiletforhold Der er i alt 58 toiletter i Koncerthuset, herunder 4 handicaptoiletter. I niveau -1 findes toiletterne v. elevatoren ved Studie 4. I niveau +1 findes toiletterne i den nordlige ende af den store foyer. Endvidere findes der toiletter på 3. niveau v. parterre-indgang (mod øst) og på 4. niveau ved Orkester A-indgang til Koncertsalen. Forudbestilling af pausedrink HUSK at du kan springe køen til baren over i pausen - bestil og forudbetal din drink i baren før koncerten. Så venter den på dig i pausen. Pause Pausen varer 30 minutter, og vi ringer ind 10-7 - 5 minutter, før dørene lukker til salen. Til og fra Koncerthuset Du kan læse mere om transport og parkering på dr.dk/koncerthuset/ omkoncert-huset/foerkoncerten. Her kan du også læse mere om tilgængelighed for publikum med nedsatte funktioner. www.dr.dk/koncerthuset www.dr.dk/drso