Forord. Alle indsatser tæller, da både borgere og erhvervsliv kan gøre en stor forskel, blot med mange små ændringer i hverdagen.



Relaterede dokumenter
HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN

Klima- og energipolitik

Energi- og klimahandlingsplan

SAMMEN OM ET BÆREDYGTIGT GENTOFTE ERFARINGER MED ET OPGAVEUDVALG. Norske gæster den 22. juni 2017

Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links

Den nationale ramme for bæredygtig udvikling. Green Cities efterårskonference

BORNHOLMERMÅL? HVORFOR BRIGHT GREEN ISLAND OG

POLITIK FOR KLIMA OG ENERGI UDKAST

Retningslinjerevision 2019 Klima

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS

BÆREDYGTIGHEDS STRATEGI

Vedtaget af Byrådet den 22. december Klimastrategi

Billeddelen med relations-id rid13 blev ikke fundet i filen.

Henriette Berggreen Københavns Kommune

Hillerød Kommune Udkast til Klimastrategi 2009 Hvidbog/Behandling af høringssvar 9. november 2009

Bæredygtighed i Billund Kommune

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan

Klimastrategi Politiske målsætninger

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job

Energikonference den 1. december 2015

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning

Klimastrategi Politiske målsætninger

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS

Forslag - Tillæg nr. 5 Klima Tilpasning & CO2-reduktion. Kommuneplan for Vordingborg Kommune

Indorama Ventures Public Company Limited

Århus CO2 neutral i Århus. CO2 neutral Jan Nielsen, Klimachef. Aftenmøde 1. december Århus Kommune

Byernes og kommunernes rolle i klimaomstillingen? - lederskab og handling nu!

Agenda 21 Fokus miljø og klima

KOMMISSORIUM FOR STRATEGISK ENERGIPLAN

WONDERFUL COPENHAGENS MILJØPOLITIK

Klimapolitik. for Gribskov Kommune

Der er modtaget svar fra to borgere og fra Lokal Agenda 21 Gladsaxe.

Strategi for Alment Nybyggeri i Esbjerg Kommune

Klimaudfordringen globalt og nationalt

Kommissorium for 17, stk. 4 udvalg til udarbejdelse af Allerød Kommunes Miljø-, Energi-, og Naturstrategi.

Klimastrategi for Hovedstadsregionen

GG strategi 27. juli Forord

INDSATS FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING I GENTOFTE KOMMUNE

Tillæg nr. 10 er udarbejdet sammen med Klimatilpasningsplan for Lemvig Kommune.

VISION 2030 BYRÅDETS VORES BORGERE VORES VIRKSOMHEDER VORES FRIVILLIGE OG FORENINGER VORES BÆREDYGTIGE FREMTID

KLIMATILPASNING. Foto Ursula Bach

Strategi for Frederiksberg Forsyning A/S

Grøn Generation strategi. Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling

STRATEGI FOR ALMENT NYBYGGERI

Politik for erhverv, natur og infrastruktur. - rammebetingelser

CO2 og VE mål for Danmark og EU.

Lokal Agenda 21-strategi

Godkendelse af Ældre- og Handicapforvaltningens mål og indsatser Bæredygtighedsstrategi

Budgetopfølgning pr. 30. september Drift, refusion og finansiering - Tillægsbevillinger

Bæredygtighedspolitik. Denne politik er vedtaget af Castellum AB s (publ) bestyrelse den 20. januar 2016.

Kommissorium. Bæredygtighedsstrategi

Eksempler på kommuneplanretningslinjer vedr. klimatilpasning

Hørsholm Kommune Klimapolitik November 2009

GRØNT REGNSKAB Kommunale bygninger TEMARAPPORT. Energiforbrug og byggeri

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening

Politikområde 4. Politik for kommunale ejendomme

Varde Kommune. CO2 opgørelse Klimakommune

Politisk udvalg: Teknik- og miljøudvalg Målsætningtype: Fagområde Fagområde:

DET LANGE, SEJE TRÆK

Dagsorden til møde i Teknik- og Miljøudvalget

Sustainability Policy

Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI

SAMARBEJDSAFTALE - Et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. greencities.dk

Bæredygtige byer -Hvordan?

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan

Bæredygtighed er det nye sort, der rydder pladsen fra ord som klima og CO 2 - men vi har taget skridtet videre. Handlinger ligger klar.

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff

GRIB KLIMABOLDENE FRA KLIMA- OG BÆREDYGTIGHEDSPLANEN

Bæredygtig udvikling i det 21. århundrede. Agenda 21 strategi Forslag. Tjørnevej Uldum T:

Ansvarlig sagsbehandler

Strategi for bæredygtig udvikling

Forslag til kommuneplantillæg nr. 2 til Forslag til kommuneplan for Holbæk Kommune

Bygnings- og Arkitekturpolitik

ALLERØD KOMMUNE VISION Arbejdstitel: Allerød - det gode liv hele livet, med fællesskaber og bæredygtighed

GG strategi 17. august Forord

Klimapartnerskabsaftale. mellem. Natur og Miljø. Mellem undertegnede parter: XX Adresse postnr. by CVR nr. Aarhus Kommune

SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. greencities.dk

Unges syn på klimaforandringer

Realiseringsplan. Vores vision for hele Allerød Tæt på hinanden - tæt på naturen sætter retningen for fremtidens Allerød.

Lokal Agenda 21-strategi FORSLAG Offentlig høring 21. juni oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi FORSLAG Offentlig høring 21. juni september 2011

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune

Grønt regnskab 2009 Sammenfatning af Energi- og Miljøredegørelsen 2009

Himmerland Boligforening ønsker med en bæredygtighedspolitik at levere et tydeligt bidrag til den grønne omstilling af det danske samfund.

DANVAs udviklingsplan for proaktiv klimatilpasning i vandsektoren og DANVA / KL inspirationsguide

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

Fremtidens smarte fjervarme. Nordkraft, Aalborg den 14. juni 2017 Udviklingschef Sven Buch, Himmerland Boligforening

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv

Grøn omstilling katalog over indsatser

FORSLAG Klima- og energistrategi for Struer Kommune

Carlsbergområdet - Hvordan vi gør det bæredygtigt

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne

Strategi 2024 Udarbejdet af Morsø Forsyning i 2019

Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) Proces- og tidsplan

Vejen Byråd Politikområder

Definition af konceptet for Strategisk Energiplanlægning. Masterclass 1, The Netherlands Masterclass 1.2; 2014/06/03

HOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI. Version 1 (2013)

April Klimastrategi for hovedstadsregionen. Nulpunktsmåling

Energidag - House of Energy. Kim Christensen, Group CEO

en vigtig del af DIN hverdag DIN STRATEGI

Transkript:

Version 29.08.2013

Forord Klima og bæredygtighed har stor betydning for vores hverdag nu, og får endnu større betydning i fremtiden. Klimatilpasning dækker her i Esbjerg især over håndtering af stigende mængder af vand. Dette skyldes især, at vi er en kystkommune med næsten 37 kilometer havdiger og ni sluseanlæg. Bæredygtighed betyder for os i Esbjerg Byråd, at vi skal skabe en fremtid, hvor vi påvirker vores omgivelser mindst muligt og derigennem sørger for, at både mennesker og natur får de bedste muligheder i fremtiden. Det udmøntes gennem en CO 2 -reduktionsstrategi, og en miljø- og CSR strategi. Klimatilpasningsplanen skal bidrage med viden så vi alle kan planlægge bedre i forhold til øgede vandmængder, både hjemme hos os selv som borgere, som erhvervsvirksomhed og som kommune. I Esbjerg Kommune udarbejder vi inden udgangen af 2013 en klimatilpasningsplan, der er første skridt på vejen til, at vores byer, infrastruktur og landområder kan håndtere fremtidens klima. CO2-reduktionsstrategien skal indeholde anvisninger til både borgere, erhvervslivet og kommunen, så vi alle kan bidrage til en mindre udledning af CO 2. Miljø og CSR-strategien viser, hvordan vi gennem planer og handleplaner på miljøområdet, vil øge fokus på at fremme en varieret natur og et bedre miljø. Samtidig vil vi med et øget fokus på CSR opnå, at Esbjerg Kommune som virksomhed træffer de rigtige valg, når vi køber ind, bygger og i det hele taget påvirker vores omgivelser. Alle indsatser tæller, da både borgere og erhvervsliv kan gøre en stor forskel, blot med mange små ændringer i hverdagen. Plan & Miljøudvalget vil gerne sige tak til alle, som har bidraget til politikken. John Snedker, 2013 Formand for Plan & Miljøudvalget, Esbjerg Kommune

Hvorfor en Klima- og bæredygtighedspolitik? Vision Vi indretter samfund og produktion efter bæredygtige principper Byrådet i Esbjerg Kommune ønsker, at det stigende fokus på klimatilpasning og bæredygtighed medfører en sammenhængende politik, der knytter strategier og planer på klima- og bæredygtighedsområdet sammen. Energimetropol Esbjerg Kommune vil også være i front på dette område. En del af de områder, der naturligt vil ligge inden for klima- og bæredygtighedsområdet, er også statslige interesseområder, hvilket medfører, at staten stiller meget konkrete mål og tidsrammer op for kommunerne. På andre områder har vi mulighed for selv at sætte mål. Politikken hviler på tre ben Klimatilpasningsplanen, der er styret af de krav, staten stiller til kommunenerne om udarbejdelse af en klimatilpasningsplan. CO2-reduktionsstrategien, der er Esbjerg Kommunes egen strategi for CO2-reduktion og som baseres på byrådets beslutninger. Miljø og CSR strategien, Corporate Social Responsibility, der falder i to dele. Én del, hvor staten, bl.a. via vand- og naturplanerne, sætter mål for natur og miljø, og en egentlig CSR strategi, der skal vise, hvordan Esbjerg Kommune som virksomhed kan vælge at handle ansvarligt lokalt og globalt. Politikken dækker bredt, og mange har indflydelse på og interesse for området. Derfor er politikken blevet til i et samarbejde mellem en række interessenter, organisationer og lokalråd, ligesom det har været vigtigt for byrådet at sikre en solid forankring af politikken i hele Esbjerg Kommunes politiske og administrative system.

I Esbjerg Kommune vil vi tænke bredt og innovativt. Klima- og bæredygtighedsområdet som helhed kender ingen grænser, og slet ikke kommunens. Tænkbredt, tænkinnovativt - samtænk Hvordan opnår vi Klima- og bæredygtighedspolitikkens I Esbjerg Kommune vil vi tænke helhedsorienteret og inddragende, når politikken skal realiseres. Transport, landbrug, erhverv, boliger, kontorer, forbrug og produktion er relevant og i spil. Offentlig/privat samarbejde I Esbjerg Kommune vil vi gerne indgå i offentligt / privat samarbejde. Esbjerg Kommune vil prioritere dialog med de parter, som politikken berører. Vi vil indgå i samarbejder og partnerskaber med private borgere og virksomheder. Esbjerg Kommune vil opfordre private aktører til at kontakte kommunen, når de ser muligheder for et samarbejde, som kan bidrage til politikkens gennemførelse. mål? Den enkeltes stillingtagen og involvering I Esbjerg Kommune tror vi på, at folk vil tage stilling og selv tage ansvar. Det er i hverdagen, vi hver især kan bidrage i stort og småt. Esbjerg Kommune vil stille krav, vi vil forpligte os og være parate til at handle. Det er nødvendigt at tage stilling, være proaktive og involverede for at kunne gøre en forskel og gennemføre forandringer. Fremtiden vil tvinge den enkelte til at træffe en række personlige valg og fravalg, som får stor betydning lokalt og globalt. Vore børn og unge vil skulle udvikle bæredygtige leveformer, som skal fungere i samspil med et ændret klima og en ændret natur. Det kræver alt sammen stor indsigt i en kompleks virkelighed. Derfor har Esbjerg Kommune fokus på børn og unges naturvidenskabelige kompetencer. Kommunen i front Esbjerg Kommune vil være rollemodel og påtage sig ansvar i sin egen virksomhed som lejer, ejer og bygherre. Esbjerg Kommune vil vælge løsninger, som tager hensyn til bæredygtige principper. Det kan eksempelvis være at stille krav om CO 2 -venlige bybusser og skraldebiler i kommunens indkøbsaftaler. I Esbjerg Kommunes arealplanlægning vil CO 2 -reduktion, klima og miljø blive prioriteret. Det er Esbjerg Kommunes ansvar, at prioriteringerne udmøntes i afstemte, harmoniske, funktionelle og æstetisk gode løsninger.

Hvad vil vi? Klimatilpasning Mål Vi vil fremme klimatilpasning der både tilgodeser mennesker og natur. Visionen betyder, at vi skal planlægge med klimatilpasning for øje. En forventet vandstandsstigning i havet, flere storme fra vest, hævning af grundvandet og en større nedbørsmængde vil give en større belastning på diger og sluser langs kysterne. Når sluserne er lukkede p.gr.a. stormflod, kan vandet i åerne skabe oversvømmelser. Fremtidens ændrede klima vil påvirke både mennesker og natur. Planlægningen i naturområderne skal minimere påvirkningen fra klimatilpasningstiltag andre steder, men Esbjerg Kommune beskytter ikke naturen mod naturkræfter. Esbjerg Kommune vil arbejde for, at klima og klimatilpasning løber som en rød tråd i kommunens fremtidige planlægning. Hvordan når vi målet? Esbjerg Kommune vil: Planlægning: Udarbejde en 1. generations Klimatilpasningsplan der sætter fokus på hvilke problemstillinger der skal arbejdes med fremover og hvilken viden der skal til for at forstå og beskrive den fremtidige klimaudfordring. Have fokus på områder, der er truede af oversvømmelser og grundvandsstigninger. Efterhånden som vi får kendskab til områder, som vil være klimapåvirkede i fremtiden, vurderer vi, hvad der bør gøres i den forbindelse. Som borger og erhvervsvirksomhed kan du f.eks.: Få installeret højvandsklap i kloakken, så der ikke kan løbe vand baglæns ind i huset. Undlade at befæste større arealer end højest nødvendigt, så overfladevandet kan sive ned og ikke ender i kloakken. Arbejde med klimaets påvirkning på vores byudvikling, og vi vil derfor stille klimatilpasningskrav til nye byudviklingsområder. Søge at fremme klimatilpasning med flere grønne områder, færre befæstede arealer samt en velovervejet håndtering af overfladevandet. Separatkloakere i hele kommunen. Gennemføre et delprojekt vedrørende spilde- og regnvandshåndtering i Tjæreborg. Kommunen som virksomhed vil bl.a.: Anvende faskiner til overfladevand hvor det er muligt. Projekter i kommunen Udarbejde folder om LAR (lokal afledning af regnvand) og befæstigelse. Udarbejde 1. generation af Klimatilpasningsplanen.

Hvad vil vi? CO 2 -reduktion Mål Vi vil opnå en reduktion af CO2 udledningen med mindst 30 % i 2020 i forhold til 2011. Esbjerg Kommune har, som alle andre kommuner i Danmark, et klimaansvar. Visionen, at vi indretter samfund og produktion efter bæredygtige principper, betyder, at Esbjerg Kommunes samlede CO 2 -udledning til atmosfæren vil falde. Ambitionen er at blive CO 2 - neutral så hurtigt, som det er realistisk muligt. Energiforsyningen i EnergiMetropol Esbjerg Kommune skal udvikles omkostningseffektivt i retning af en mere grøn profil, hvor el og varme fremstilles uden at udlede drivhusgasser. For at opnå dette, vil de vedvarende energiformer få en langt større rolle, end det er tilfældet nu. På den måde vil vi først og fremmest sikre, at CO 2 - udledningen er på et så lavt niveau som muligt. Hvordan når vi målet? Esbjerg Kommune vil: Planlægning: Udarbejde en CO2 reduktionsstrategi, som viser på hvilken måde, vi opnår en reduktion af CO2-udledningen på mindst 30 % i 2020. Ved at sammentænke en reduktion af CO2-udledningen i forskellige planer og politikker indenfor områderne transport, erhverv og boliger, forankres målet om CO2-reduktion desuden i det daglige arbejde. Have fokus på energieffektivisering. Kommunen som virksomhed vil bl.a.: Arbejde for en grøn omstilling på transportområdet ved indkøb af kommunale transportmidler, som skal afspejle den grønne profil. Bygge og ved renoveringer ombygge offentligt byggeri til energirigtigt byggeri. Desuden tilstræbe inddragelse af energibesparende foranstaltninger i nybyggeri. Når der er mulighed for det vil vi stille krav til energi- og ressourceforbrug ved kommunalt byggeri. Tilstræbe grøn energiforsyning af kommunale bygninger, dels for at reducere CO2-udledningen, dels for at profilere Esbjerg Kommune i forhold til grøn energi og EnergiMetropol. Som borger og erhvervsvirksomhed kan du f.eks.: Optimere bygninger og boliger, f.eks. efterisolere dit hus og kortlægge dit elforbrug, med et lavere energiforbrug til følge. Tænke i grønne transportløsninger og samkørsel. Spare på energien via din adfærd, f.eks. dit forbrug af el, varme, vand og ressourcer. Tænke i grøn vækst og eksport af optimale klimaløsninger. Købe lokalt, det giver mindre transport. Hvis muligt, vælge varer, transporteret med tog eller skib. Få et energitjek det betaler sig. Udarbejde et CO2-regnskab samt en handlingsplan for bæredygtig energi til opfyldelse af Borgmesteraftalens forpligtelser. Fortsætte arbejdet med et miljø- og energiledelsessystem med Grønt Regnskab for Esbjerg Kommune som virksomhed. Projekter i kommunen Der gennemføres et pilotprojekt med 10 Bæredygtige Energilandsbyer i kommunen. Tjæreborg bliver demonstrationsprojekt for bæredygtig og intelligent energi i. Esbjerg Kommune, Danmarks EnergiMetropol.

Hvad vil vi? Miljø og CSR Mål Vi vil fremme biologisk mangfoldighed, mindske miljøbelastningen og arbejde aktivt med CSR som styrings redskab. Esbjerg Kommune skal lige som alle andre danske kommuner udarbejde handleplaner med baggrund i statens vand- og naturplaner. Esbjerg Kommune vil sideløbende hermed arbejde med at færdiggøre naturkvalitetsplanlægningen. Naturkvalitetsplanlægningen skal - når denne er færdig - formidles bredt således, at planen kan medvirke til at motivere borgere og erhverv til at gøre en ekstra indsats for natur og biologisk mangfoldighed. Den reviderede naturkvalitetsplanlægning vil endvidere danne grundlag for kommunens administration af naturområdet.miljøbelastning opstår på mange forskellige måder, det kan være udledning af miljøfremmede stoffer, men det kan også være den måde, vi handler på og den måde, vi spiser på. Der er derfor vigtigt med mange små tiltag, der tilsammen kan gøre den store forskel. Når Esbjerg Kommune investerer, skal investeringen vægte hensynet til mennesker og miljø højt. Hvordan når vi målet? Esbjerg Kommune vil: Planlægning: Udarbejde handleplaner på baggrund af statens vand- og naturplaner. Fortsætte arbejdet med at færdiggøre naturkvalitetsplanlægningen. Understøtte en optimal udnyttelse af ressourser. Det, der er affald for nogen, kan være råstof for andre. Som borger og erhvervsvirksomhed kan du f.eks.: Passe på den natur der er i din baghave. Stil klimakrav til nye produkter og deres leverandører. Udarbejde en CSR-politik. Kommunen som virksomhed vil bl.a.: Udarbejde politikker, hvor der bruges bæredygtige principper til udformningen af de politiske mål. Udvikle kommunens politikker, hvor det bæredygtige valg bliver gjort tydeligt og hvor miljøbelastningen af udmøntningen af politikken og de tilknyttede handlinger vurderes. Indfase klima- og bæredygtighedsvenlige indkøb som et led i indkøbspolitikken. Have etiske retningslinjer for finansielle anbringelser, så der ikke anbringes penge i virksomheder, der overtræder internationalt anerkendte normer som for eksempel FN-konventioner. Projekter i kommunen Give vejledning til hjemmets CSR gode råd til hvordan man lever bæredygtigt på en nem måde. Give vejledning til en mini-csr guide til små virksomheder.