Farefeber/ efterveer forebyggelse og behandling. Margit Andreasen, dyrlæge, PhD, VSP og Frede Keller, fagdyrlæge, LVK



Relaterede dokumenter
Behandling og forebyggelse af farefeber. Margit Andreasen, dyrlæge, PhD, VSP og Gitte Nielsen, dyrlæge, Svinevet

BEST PRACTICE I FARESTALDEN

Sådan fravænner jeg over 30 grise pr. årsso Karina Mikkelsen, Thaysen og Lyck I/S Flemming Thorup, VSP

Sådan fravænner jeg over 30 grise pr. årsso Karina Mikkelsen, Thaysen og Lyck I/S Flemming Thorup, VSP

Farestalden og soen omkring faring. Ved dyrlægerne Mia Qvist Pawlowski og Ann Kirstine Ballebye Lind

Spædgrisediarre når medicinen ikke virker

Svinefagdyrlæge Gerben Hoornenborg VET-TEAM

Bedre overlevelse blandt pattegrisene

GOD FARING OG GODT I GANG

Faringsovervågning. Faringsovervågning og min deltagelse. Definition af en dødfødt. Hvordan defineres en dødfødt?

MANAGEMENT I FARESTALDEN

DET HANDLER OM MÆLKEYDELSE

Pattegrisedødelighed i DK

Smertebehandling til store og små

Sæt turbo på din splitmalkning. Sanne C. Leth Dyrlæge i Porcus

FAREFEBER EFFEKT AF BEHANDLING MED MELOXICAM OG AMOXICILLIN, ALENE ELLER I KOMBINATION

SEGES P/S seges.dk HVAD SKAL DU HØRE OM? TOTAL PATTEGRISEDØDELIGHED. Registrering døde pattegrise. Eksempel 2 Registrering døde pattegrise

Kan du fodre dig til et større/tungere kuld ved fravænning? Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring og Reproduktion Foredrag nr. 67, VSP-kongres 2014

Løse søer i farestien Hvordan påvirkes faringsforløb og produktivitet?

Fodring af drægtige søer Skal proteinniveauet særligt i sidste trimester af drægtigheden øges for at få en højere pattegrisefødselsvægt?

BRUG AF EN TO-TRINS AMMESO TIL SMÅ NYFØDTE PATTEGRISE

Bedre overlevelse blandt pattegrisene

NATTEVAGTEN I FARESTALDEN

HØJ FARINGSPROCENT GÅ SYSTEMATISK TIL OPGAVEN

Effektiv løbning af polte og søer. Seniorprojektleder Claus Hansen, VSP

NY NEONATAL DIARRÉ HVORDAN SER DET UD OG HVORDAN PÅVIRKER DET GRISENE?

Vi har vilje til at give viden værdi. Teamet bag Nørregaard

Diarré hos klimagrise og slagtesvin

NEDSÆT ANTAL DØDFØDTE GRISE VIA FODRINGEN FORSKNING OG PRAKSIS

Tjek på Soholdet Sådan nåede jeg målet i løbe- og farestald

Hvad kan vi gøre ved det?

FUP & FAKTA OM MÆLKEKOPPER

Faringsovervågning. Projekt Faringsovervågning. Faringsovervågning trin for trin. Resultater. Fase 0. Fase 1. Fase 2. Fase 3

Sygdom og metaboliske forstyrrelser hos farende søer

Reduktion af dødelighed

Høj Mælkeproduktion. Ved Flemming Thorup, VSP/L&F DW

NYESTE VIDEN INDENFOR TILDELING AF FIBRE TIL SØER

UDFORDRINGER HOS PATTEGRISEN FRA FØDSEL TIL FRAVÆNNING

MÆLKEKOPPER ER IKKE EN DØGNFLUE. Lars Winther og Marie Louise M. Pedersen SVINEKONGRES 2017

SvineVet. Lavere pattegrisedødelighed ved at fodre soen rigtigt? Peter Kappel Theil, seniorforsker Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet

Medicin. Hvad kan jeg og hvad må jeg? v/ Dyrlæge Randi Worm

FRAVÆNNEDE PR. FRAVÆNNING HVORDAN SIKRES ET HØJT OUTPUT UD AF FARESTIEN. Keld Sommer Svine og byggerådgiver, VKST

Soens produktion af råmælk og mælk

Antal blandinger til fremtidens sohold

IMPLEMENTERING AF DE NYE DIEGIVNINGSNORMER

HVAD HAR VI ERFARET I PATTEGRISELIV

Besætningsoplysninger

Optimering af farestalden

Dyrevelfærd i Svinesektoren

Farestaldskursus for PattegriseLIV Model I

Reproduktion få et godt resultat. Dyrlæge Anja Kibsgaard Olesen Ø vet

KULDUDJÆVNING OG HÅNDTERING AF DE SMÅ PATTEGRISE

Update på brok. Dyrlæge, Anne Schultz, Vet-Team Afdelingsleder og specialdyrlæge, Charlotte Sonne Kristensen SEGES Sundhed og Velfærd, svin

Test af Biomin 4LAC PLUS til lakterende søer Kan vi forbedre kuldresultaterne via tilskudsfodring? Årsmøde 2017 Anders B.

PATTEGRISELIV - HOW LOW CAN YOU GO

FODRING DER GIVER ØGET OVERLEVELSE OG HØJERE FRAVÆNNINGSVÆGT

Spædgrisediarré. Årsag & håndtering. v/ Seniorprojektleder Thomas Ladegaard Jensen og Dyrlæge Hanne Kongsted

Succes grundlægges i drægtighedsstalden

Bedre mavesundhed. Lisbeth Jørgensen, projektchef, VSP & Elisabeth Okholm Nielsen, chefforsker, VSP. Kongres for svineproducenter i verdensklasse 2014

Fravænning lørdag. Konsekvenser for pattegrisene?

TILVÆKSTEN FALDER, NÅR DE SMÅ PATTEGRISE BLIVER HOS EGEN MOR VED KULDUDJÆVNING

UDNYT POTENTIALET OG KAPACITETEN I FARESTALDEN DE SMÅ GRISE SKAL REDDES ØKONOMI VED MÆLKEKOP-ANLÆG

HOLD PATTEGRISENE I LIVE MÆLKEANLÆG I FARESTALDEN

Sofoder forbrug. Hvor langt kan man komme ned? Michael Frederiksen Midtjysk Svinerådgivning. midtjysk svinerådgivning. - vi flytter viden

Kassestier. 1) suppl. mælk, 2) varme i huler, 3) varme v. faring. Lisbeth Brogaard Petersen Stalde og Miljø

VIPIGLETS DE FØRSTE TAL

DM I SVINEPRODUKTION. - en dyst mellem landets landbrugsskoler Svinekongres 2017

IUGR og andre svagfødte grise

LandboNord Hæv overliggeren i farestalden - Erfaringer fra PattegriseLIV

Hangrise og kastration update 2010

Workshop Faresti med so i boks

AMMESØER ELLER MÆLKEKOPPER?

SO-SEMINAR EN SUND SO MED STÆRKE GRISE. Lola Tolstrup, Thomas Thymann, Marie Louise Pedersen FREMTIDSSIKRING AF SOHOLDET. 21. marts 2018 Fredericia

Anvendelse af foderdata til at sikre gode fødsler og høj mælkeydelse. LVK, Årsmøde 2015 Dyrlæge Børge Mundbjerg Biovet

35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer?

Farestien 2012, 16 og 20 Chefforsker, cand. agro Lisbeth Brogaard Petersen og Chefforsker, cand. agro, Ph.D Vivi Aarestrup Moustsen

Slagtesvinekursus 21. Februar 2013

En sikker vej til højere mælkeydelse: Optimal kalvepasning. Klientmøde Kalvslund, d. 28. februar 2013

Optimal fodring af soen før og efter faring

Lidt af hvert Afsluttet afprøvning Afsluttet afprøvning Update farestald

Foder & Mælk - forudsætninger for succes i farestalden

SEGES P/S seges.dk DER MÅ KUN LØBES VED STÅENDE BRUNST ÅRSAGER TIL OMLØBNING PERFEKT BRUNSTKONTROL ER SVÆRT DER MÅ KUN LØBES VED STÅENDE BRUNST

Vejledning til: Funktioner i WinSvin som kan bruges i forbindelse med egenkontrol.

Du passer soen og soen passer grisene

Pattegrises tilvækst dag 0 til 2

DLG's fodersortiment til søer

Målet er højere overlevelse. Rikke Ingeman Svarrer, projektleder, VSP, L&F Elisabeth Okholm Nielsen, projektchef, VSP, L&F

SOENS PASNINGSEVNE Soens yver set ude og indefra

Farestier til løse søer

PCV2, er der økonomi i rutinemæssig vaccination? Dyrlæge Charlotte Sonne Kristensen, VSP Dyrlæge Kasper Jeppesen, Danvet

FODRING DER GIVER ØGET OVERLEVELSE OG HØJERE FRAVÆNNINGSVÆGT

SENESTE NYT OM SOFODRING

FLERE PATTEGRISE SKAL OVERLEVE

MÆLKEKOPPER I FARESTALDEN

Sund produktionspraksis- Hotspots fra dyrlægen. Kasper Jeppesen Danvet K/S

Flere levende lam Inga Stamphøj, dyrlæge

PROGRAM Erfaringer og resultater fra projektet Sæt turbo på splitmalkningen

Hvad kan vi lære af hollænderne om fodring af søer?

Toptunet diegivningsfoder sikrer høj mælkeproduktion

Småtingene gør forskellen Thomas kristoffersen. 37 grise pr. årsso. Fokus på optimale løsninger

Transkript:

Farefeber/ efterveer forebyggelse og behandling Margit Andreasen, dyrlæge, PhD, VSP og Frede Keller, fagdyrlæge, LVK

Foredraget omhandler Farefeber (Margit) Beskrivelse Landmandens diagnose Forebyggelse Behandling Efterveer (Frede) Beskrivelse Resultater fra en undersøgelse

Farefeber En gruppe af symptomer Første dage efter faring Nedstemt Forstoppelse Nedsat ædelyst Børflåd Unormalt yver Feber Mælkemangel

Nedstemt

Nedsat ædelyst

Unormalt yver Rødme, hævelse, varme Ligger på yveret Mælkemangel

Feber Over 39.5 C

Børflåd Gult el. gråt Lugter dårligt Klumpet

Forstoppelse Knoldet gødning

Årsager til farefeber? Stress Svækket immunsvar Øget smittepres Hygiejne Klima Fødselshjælp Fedme Bakterier i Yver Tarm Bør Blære Forstoppelse Toksiner Feber Nedstemthed Mælkemangel Nedsat ædelyst Slap bør Slap tyktarm Vandmangel

Hold ekstra øje med farefeber, hos søer der har fået fødselshjælp har forlænget faring - længere end 8 timer tidligere har haft farefeber

Farefeber koster penge Det er pattegrisene der betaler prisen! Manglende mælk medfører: Diarre Sult Ihjelklemt Fraflyttede Døde gnsn. ½ gris = 100 kr Dårligere tilvækst af kuld ca. 2 % 8 kr pr. nedsat kg af kuldet I alt ca. 20 kr Medicinering af so: 80 90 kr.

Forebyggelse af farefeber Mindsk stress Flyt til faresti 3-7 dage før faring Ren faresti Fodring forebyggelse af forstoppelse Sidste 2-3 dage før faring nedsæt foderstyrke til 3 FEs Halm Nok vand 4 liter/minut

Forebyggelse af farefeber Huldstyring

Forebyggelse af farefeber Korrekt fødselshjælp Ryd op bag soen Åbn lågen Ned på knæ Handske på Gel på overside Hånd ind Behandskede hånd må kun bruges inde i soen Skift handske hvis du rører andet

Find 5 fejl Super! Lille hånd!

Korrekt diagnosticering 2 af - 4 diagnosticering 0-2 dage efter faring 2 af følgende symptomer Nedsat ædelyst Feber (>39.5 C) Yver Rødt eller hævet eller soen ligger på yveret Unormalt børflåd Ildelugtende, gult eller gråt, klumpet

Behandling Antibiotika Kun ved bakterie-infektion Behandling kan give diarre hos kuldet (20 %) Stram op på diagnosticering

Korrekt diagnosticering 2 af - 4 diagnosticering 0-2 dage efter faring 2 af følgende symptomer Nedsat ædelyst Feber (>39.5 C) Yver Rødt eller hævet eller soen ligger på yveret Unormalt børflåd Ildelugtende, gråt eller gult, klumpet

Behandling NSAID eks. Finadyne, Metacam Nedsætter feber Smertestillende Oxytocin? Husk pattegrisene! Råmælk vigtig Evt. flytning til anden nyfaret so Behandling af moderdyr Vand Elektrolytter

For lidt medicin er spildt medicin! En so er ikke bare lille eller stor! Hvor meget vejer dine søer? Brug eventuelt slagteri-afregning Gennemgå jævnligt søernes størrelse Hvem kommer med det bedste bud?

Farefeber Følg op igen og igen Diagnosticering 2 - af 4 (temperatur, yver, børflåd, appetit) Gennemgå hver 2. måned: Hvornår har en so ikke spist op? Hvad er et unormalt yver? Hvad er et unormalt børflåd? Behandling Hvad vejer en so?

Efterveer hos søer Svinefagdyrlæge Frede Keller

Formål Kan smertelindrende behandling forbedre soens evne til at passe grise?

Oxytocin eller Metacam???

Oxytocin er forbundet med stor smerte!!!

Veer Es tut Weh

Touren var det rene vand i forhold til fødslen. Hold kæft det gjorde ondt Citat: Chris Anker Sørensen.. 08 august 2011

Veer Es tut Weh Udvidningsveer Presseveer Efterbyrdveer Efterveer

Oxytocin Oxytocin

Post Partum Involutio Uterie Naturlig proces, der forhindrer blødning Afhængig af Oxytocin frigivelse fra hypofysen Tager 1 til 3 uger afhængigt af fødselsskader Børen reduceres fra 40 50 ltr til en håndfuld Klargør børen til endnu en drægtighed

Efterveer hos Kvinder Nøje beskrevet Hos førstegangs fødende en konstant sammentrækning. Relativ hurtigt overstået Livmoderen er uelastisk Hos flergangs fødende et langstrakt forløb med tilbagevendende sammentrækninger i forbindelse med amning

Efterveer hos Kvinder Stigende smerteintensitet hos flergangsfødende Stigende smerteintensitet ved tvillinger Der anbefales 600 mg Ibuprofen hver 4 time de første 3 til 4 dage efter fødsel Pres en hård pude ind mod maven og læg dig på maven indtil krampen fortager sig

Forsøgsdesign: Søer med lige ørenumre skulle behandles med smertestillende medicin Søer med ulige øre numre blev ikke behandlet 2 ml Metacam pr. 100 kg Første gang 6 timer efter faring Anden gang 30 timer efter faring

Materialer 7 gode besætninger Ingen problemer Tilfældigt udvalgt Tid og lyst 600 søer til 1500 søer

Metode Der blev registreret: Levende fødte / Dødfødte Fødselshjælp Ja / Nej Antal grise soen blev lagt ud med i 1. døgn Smertestillende behandling 2 første døgn (Lige /Ulige ørenumre) Antal pattegrise tilbage i 5. levedøgn

Resultater 1 besætning på 1000 søer blev pillet ud: Stor dødelighed blandt pattegrise på grund af diarre Tilbage var 6 besætninger

Resultater 846 søer 420 Metacam behandlede 426 Ubehandlede Gns. 15,0 levende fødte og 1,6 dødfødte Fødselshjælp til 20,3 % Lagt ud med 13,4 grise i gennemsnit

Oversigt Antal døde 23142 50914 71578 80111 95503 95738 0 grise 51 97 54 99 33 41 1 gris 20 67 47 47 39 48 2 grise 8 15 50 22 25 11 3 grise 2 0 24 12 2 0 4 grise 0 0 16 7 0 0 5 grise 0 0 3 1 0 0 6 grise 0 0 3 0 0 0 7 grise 0 0 1 0 0 0

Oversigt Antal døde 23142 50914 71578 80111 95503 95738 0 grise 51 97 54 99 33 41 1 gris 20 67 47 47 39 48 2 grise 8 15 50 22 25 11 3 grise 2 0 24 12 2 0 4 grise 0 0 16 7 0 0 5 grise 0 0 3 1 0 0 6 grise 0 0 3 0 0 0 7 grise 0 0 1 0 0 0 > 0 døde 30 82 144 89 66 59

Effekt af Metacam

Effekt med og uden fødselshjælp Effekt med og uden fødselshjælp

Effekt hos unge kontra ældre søer

Diskussion Efterveer er en naturlig fysiologisk proces Klargør børen til næste drægtighed Er forbundet med smerte

Diskussion Der ses signifikant reduktion i antal døde pattegrise hos Metacam behandlede søer Den gennemsnitlige reduktion i dødelighed blandt pattegrise er 0,3 gris pr. so

Diskussion Størst effekt ses hos søer der har fået fødselshjælp Effekten er stigende med stigende læg nummer Dette kan dog hænge sammen med en større frekvens af fødselshjælp

Ja! Smertelindrende behandling forbedrer soens evne til at passe grise Konklusion

Tak for opmærksomheden