Nye veje for folkesundhedsarbejdet i København og den patientrettede forebyggelse i sundhedshusene

Relaterede dokumenter
Sundhedspolitikken har tre overordnede pejlemærker:

/Folkesundhedschef Katrine Schjønning Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, Center for Sundhed 12. marts 2018

Sundhedspolitik Omsorgs- og Forebyggelsesudvalg

gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Sundhedspolitik

Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik

Fælles strategi for unges fysiske og mentale sundhed

Røgfri Skoletid i Københavns Kommune

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK

gladsaxe.dk Sundhedspolitik

gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Udkast til Gladsaxe Kommunes Sundhedspolitik 1

Forord. Borgmester Torben Hansen

Sundhedsstrategi for Slagelse Kommune

Forslag til arbejdsspor i Sundhedspolitik

SUNDHEDSPROFILEN OG DEN BORGERRETTEDE FOREBYGGELSE I KOMMUNERNE PÅ TVÆRS AF FORVALTNINGER

Om folkesundhed at være en sund by og prioritere sundhed

Strategi for Røgfri Fremtid i Esbjerg Kommune På vej mod Røgfri Kommune

SUNDHEDS- POLITIK i Faaborg-Midtfyn Kommune

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester

SUNDHEDS- POLITIK i Faaborg-Midtfyn Kommune

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed del 1

Plan for forebyggelse. Region Hovedstaden Center for Sundhed. Plan for en styrkelse af forebyggelsesområdet i Region Hovedstaden

Mere lighed i sundhed for børn, unge og voksne 9. SEPTEMBER 2016, ODENSE, V/ HELLE V. N. RASMUSSEN

Handleplan for sundhedspolitikken

KØBENHAVNS SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK FORSLAG VI GÅR PÅ TVÆRS MED SUNDHEDEN - OG VI GÅR SAMMEN

Rubrik. Sundhed og trivsel for børn og unge i alderen 0-30 år. Sundhedsfremme- og forebyggelsesstrategi for perioden

Kommunens arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker 2013 Frederikshavn Kommune

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester

Københavns Kommunes Sundhedspolitik

Kommunens sundhedsfaglige opgaver

Odder Kommunes sundhedspolitik

Røgfrit Skanderborg 2025 Status på forandring og sundhedsplan Kultur- og sundhedsudvalget 9. November 2017 Sundhedsfremmechef Malene Herbsleb

STRATEGI VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE

KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDHEDSPOLITIK

INDSTILLING OG BESLUTNING Sundheds- og Omsorgsforvaltningen indstiller,

Udkast til Sundhedspolitik

Sammen om sundhed Rødovre Kommunes Sundhedspolitik

Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet?

FOREBYGGELSES OG SUNDHEDSFREMMEPOLITIK Furesø Kommune

Strategi for sundhedsfremme og forebyggelse

Social ulighed i sundhed. Arbejdspladsens rolle. Helle Stuart. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

Social ulighed i sundhed. Tine Curtis, Forskningschef Adjungeret professor

FOREBYGGELSE - SUNDE RAMMER FOR BORGERNES LIV I HELE KOMMUNEN

Handle plan for indsatser under budget 2017

Sundhedspolitisk handleplan. - Fra vision til handling

Gennemsnitsalderen for rygestart er 16,8 år i Region Syddanmark.

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SOLRØD KOMMUNE. Sundhedspolitik

SUNDHEDSPOLITIK 2015

ALLERØD KOMMUNE SUNDHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE

Orientering om KL's udspil om sundhedsfremme og forebyggelse

VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK. Varde Kommune

1. Redegørelse for tilbud og efterspørgsel på de ydelser, som Københavns fem eksisterende sundhedshuse tilbyder københavnerne,

CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE

Godkendelse af forsættelse af Sundhedspolitik og Strategi for det nære sundhedsvæsen

Til alle interesserede i Frederikssund Kommune. Høring om ny sundhedspolitik

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne?

Odder Kommunes sundhedspolitik

Genoptræning Kommunen har særlige forpligtelser over for borgere før og efter sygehusindlæggelse hvad angår hjemmesygepleje og genoptræning.

Sammen. Rødovre Kommunes Sundhedspolitik om sundhed

Svendborg Kommune som en del af Partnerskabet Røgfri Fremtid

Anvendelse af sundhedsprofilen i forebyggelsesarbejdet

Notat til Statsrevisorerne om beretning om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet. Februar 2015

Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik

Andelen af daglige rygere er størst i aldersgruppen år og år for både mænd og kvinder 3.

Hvordan står det til med de unges sundhed og trivsel på ungdomsuddannelserne?

UDKAST TIL SUNDHEDSPOLITIK Dato

Sunde borgere i Struer Kommune

Sundhedspolitik. sunde borgere i alle aldre

Fremtidens sundhedsindsats i kommunerne med fokus på børn og unge. Konsulent Nina Gath Center for Social og Sundhed, KL

Sundhedspolitik. Alle borgere skal have mulighed for et sundt liv

SAMMEN OM SUNDHED. Tine Curtis, Leder af Center for Forebyggelse i praksis, KL Adj. professor Aalborg Universitet og Syddansk Universitet

Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed

REGION HOVEDSTADEN Multisygdom definition: 3 eller flere samtidige kroniske sygdomme

Partnerskaber Niels Them Kjær

INVITATION TIL FOLKESUNDHEDSMØDE 28. JANUAR KL PIXI-DEBATOPLÆG TIL SUNDHEDSPOLITIK

Sundhedspolitik. 25. januar 2007 Sundhed og Ældre

Orientering om Sundhedsprofil 2017 og Børne- og Unge Sundhedsprofil 2017

Hvorfor en vision om fælles sundhed?

SUNDHEDSPOLITIK

Udkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune

1. Rammen for rygeforebyggelse i København Røgfrit København 2025 Den Røgfri Generation 2. Røgfri Skoletid Erfaringer 3. Røgfri Ungdomsuddannelse

Godkendelse af handleplan i relation til Sundhedspolitik

Input til Københavns Kommunes nye Sundhedspolitik samt handleplaner for psykisk sundhed og for alkohol og hash

SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder

Sammen om sundhed - mere af det der virker

Besvarelse af spørgsmål fra Cecilia Lonning-Skovgaard, V vedrørende

Debatoplæg. Vision om fælles sundhed. Sundhedskoordinationsudvalget Region Syddanmark og de 22 kommuner

Sundhedspolitik

Vejle Kommunes Sundhedspolitik Nyd livet! sammen gør vi det bedre

Vejle Kommunes Sundhedspolitik Nyd livet! sammen gør vi det bedre

Den Nationale Sundhedsprofil & Unges mentale sundhed og trivsel. UKU torsdag d. 12. april kl til 17.20

Sammen om sundhed

Sundhedspolitik

INVESTÉR I SUNDHED OG TRIVSEL PÅ ARBEJDSPLADSEN. Et tilbud fra Københavns Kommune til virksomheder i København

Temagruppen for sundhedsfremme og forebyggelse i Region Midtjylland. Sundheds- og sekretariatschef Pia Moldt

Prioritering af indsatser med fokus på social ulighed i sundhed

Kommissorium Projekt rygestoprådgiver

Transkript:

Nye veje for folkesundhedsarbejdet i København og den patientrettede forebyggelse i sundhedshusene Marianne Cosgrave Wenkens, Sundhedshusleder Susanne Westergren, Afdelingsleder Folkesundhed i København Workshop 19 Nordiske Sundhedshuse 23. august, Nordisk Folkesundhedskonference Ålborg

Middellevetid i København Stigning i middellevetid Steget 4,5 år siden 1995. Men vi er stadig 2,2 år under det nationale gennemsnit 84 82 80 78 76 74 72 70 68 66 64 Kvinder Mænd Danmark København Danmark København

Fra individrettede forebyggelse til strukturel forebyggelse Udfordringer ved individrettet forebyggelse: Lav dækningsgrad få borgere modtager et tilbud Lav andel af kortuddannede borgere modtager tilbud Begrænsede mulighed for differentierede tilbud

Sundhedspolitikken 2015-2025 Nyd livet, københavner 10 år: Langsigtet strategi på tværs af forvaltningerne, som løbende operationaliseres gennem handleplaner målrettet de største udfordringer for københavnernes sundhed Vision: Københavnerne er i 2025 blandt de borgere i verden, som har den bedste livskvalitet og det skal alle københavnere kunne mærke Pejlemærker : Middellevetiden skal øges Københavnerne skal have flere gode leveår Den sociale ulighed i sundhed skal mindskes

Sundhedshuse og centre i København Sundhedshuse: Genoptræning Rehabilitation forløbsprogrammer KOL og hjertesygdom Specialiserede centre og enheder: - Kræft - Diabetes - Børn og unge (primært overvægt) - Hjerneskade - Afdeling for Folkesundhed i København

Sundhedshuse, København 2017 Sundhedshusene tilbyder helhedsorienterede indsatser for borgere med en erkendt sundhedsfaglig problemstilling Enkelte indsatser er bydækkende, f.eks. Stressklinikker og sundhedsindsatser i beskæftigelsen. Rygestop Forløbsprogrammer Hjerte/KOL Kostvejledning Motion Alkoholrådgivning Genoptræning Stressklinikker Sundhedsindsats beskæftigelse

En helhedsorienteret tilgang til borgeren Genoptræningsområdet GOP fra hospital (sundhedslov) Lokal visitation henviser til servicelov Den patientrettede forebyggelse Henvisning fra hospital (Ref01) Praktiserende læge henviser Vi taler KRAM med alle visiterede En helhedsorienteret indsats?

Politisk prioriteringer: Udvalgte målgrupper og risikofaktorer Voksne med kort uddannelse (25+ år) Unge (16-24 år) Børn (4-15 år) Rygning Alkohol Psykisk sundhed Bevægelse Røgfri skoletid En teenager i familien

Strukturel forebyggelse inden for kommunale rammer hvad? Københavns Kommunes definition: Strukturel forebyggelse er forebyggende tiltag og initiativer, der påvirker og forandrer lokale kulturelle og fysiske forhold med betydning for københavnernes sundhedsadfærd Kulturelle forhold Strukturel forebyggelse gennem ændring af lokale forhold

Strukturel forebyggelse inden for kommunale rammer hvor? Kommunens råderum: Folkeskoler og daginstitutioner Fritidstilbud Kultursteder og -begivenheder Byarealer og -anlæg Trafikforhold Myndighedsbetjening og sagsbehandling Kommunale arbejdspladser Samarbejde med aktører, der er beliggende i kommunen fx private arbejdspladser, ungdomsuddannelser, boligforeninger, praksissektor

Flerstrenget strategi med tre niveauer Rammesættende niveau Lokale politikker, mål og strategier Strukturniveau Kulturelle forhold og socialt samspil Fysiske omgivelser og forhold Individrettet niveau Individuelle tilbud eller gruppetilbud Til borgere med særlige behov

Partnerskab for bedre sundhed og trivsel blandt unge på ungdomsuddannelserne

Et-årige handleplaner De tre niveauer: Fire temaer: Rammesættede niveau Strukturniveau Individrettet niveau

Monitoreringssetup 1. Aktivitetsregistrering Et eksempel: Aktivitet Virkning Ungeprofil 2. Virkningsmålinger og systematisk opfølgning på aktiviteter (PDSA er) 3. Ungeprofilen (spørgeskema) Rygepolitik Initiativer til fremme af pausekultur uden rygning XX antal elever får undervisning om tobak og rygning Mindre rygning Elever får viden om rygning og tager stilling til egen rygning Deltagere downloader rygestop-app Færre dagligrygere XX antal elever, der ryger, deltager i event Deltagere kontakter STOPLINIEN

Tak for opmærksomheden https://www.youtube.com/watch?v=tcx6yyxvvri 15