Notat til: Afdelingsbestyrelsen i Det hvide snit Kopi til: Københavns Kommune (Socialforvaltningen) Kontaktoplysninger Stine Kofod Konsulent T 38381853 sti@kab-bolig.dk Naboskabsundersøgelse for Det hvide snit 1. Notatets indhold og baggrund KAB gennemførte i 2007/2008 naboskabsundersøgelser i 40 boligafdel inger, på vegne af Københavns Kommune. Anden runde er blevet gennemført i 2009/2010. Undersøgelserne er et led i evalueringen af den fleksible udlejningsordning. Der er husstandsomdelt ét spørgeskema per husstand. Herefter er der gennemført en opfølgende indsats i form af rykkeropslag og telefonrykker-runder, hvor beboerne har haft mulighed for at få tilsendt et nyt skema eller besvare over telefonen Anden runde af naboskabsundersøgelsen for Det hvide snit er nu færdig, og vi har set på resultaterne. Resultaterne fra denne undersøgelse vi l blive fremlagt som en sammenligning med den første runde af naboskabsundersøgelsen, der blev foretaget i marts/april 2008. 1.1 Sammenligning af resultater Det er vigtigt at være opmærksom på, at de to runder af naboskabsundersøgelsen er gennemført med to forskell ige versioner af redskabet naboskabet.dk (tidligere naboskabet.dk). De sammenlignede resultater i dette notat er refereret fra den sammenligningsrapport, som kan trækkes via naboskabet.dk. Ligesom i 1. runde fremstill es resultaterne via de såkaldte trafiklys, hvor man hurtigt kan danne sig et overblik over andelen af overvejende positive, neutrale og negative besvarelser, der er repræsenteret ved den grønne, gule og røde farve. Til denne sammenligning er der udviklet et særligt sæt af trafiklys, som kun medtager svarene på de spørgsmål, som er identiske i de to versioner, og som begge steder indgår i den statistiske skala, som ligger til grund for valideringen. Disse trafiklys er altså ikke identiske med dem, som indgår i rapporterne for de enkelte boligområder, der er foretaget med den tidligere version. Men det er muligt på denne baggrund at sammenligne direkte mellem undersøgelserne gennemført med det nye henholdsvis den tidligere version, og dermed få et indtryk af, hvordan udviklingen har været i boligområdet. 1/10
De forskelle mellem beboergrupper, der er nævnt i dette notat, stammer fra hovedrapporten for 2. runde. De kan sammenlignes indbyrdes, for at give et indblik i eventuelle forskelle i beboernes holdninger. Men det er vigtigt at understrege, at de ikke kan holdes op mod de førnævnte trafiklys, som udelukkende afspejler den overordnede sammenligning med 1. runde. 1.2 Notatets opbygning Med naboskabsundersøgelsen måles der på den sociale kapita l, som omh andler et områdes socia le liv og ressourcer. Der bliver målt på 7 temaer: 1) Tilfredshed, 2) Naboskab, 3) Kontakter uden for området, 4) Tryghed, 5) Det fysiske miljø, 6) Ressourcer og 7) Accept af forskel l ighed. Analysen er bygget op på baggrund af disse 7 temaer. Inden for hvert tema bliver resultaterne for beboerne generelt set nævnt først, herefter vil eventuelle forskelle mellem forskellige beboergrupper blive nævnt. Efter de syv temaer vil resultaterne for områdets egne spørgsmål blive gennemgået. 1.3 Forskellige typer af data Dette notat giver et overblik over resultaterne og de vigtigste tendenser. Dels bliver der set på områdets resultater generelt og dels bliver der foretaget et antal deltræk for at se, om der er betydelige forskelle mellem beboergrupper. I fritekstbilaget er de kommentarer, der er skrevet i spørgeskemaerne samlet. Fritekstkommentarerne kan i sig selv kun tages som udtryk for enkeltpersoners holdninger men der kan findes gode ideer til det videre arbejde. Ud over informationerne i dette notat har I mulighed for selv at gennemse hovedrapporten på www.naboskabet.dk og definere deltræk for a t få bestemte målgrupper og temaer, som har særl i g interesse, yderligere belyst. Dog kan der som sagt kun vises deltræk, hvor 10 personer eller derover har svaret. I kan logge på med det brugernavn og kodeord, som står i følgebrevet til denne analyse. 2. Hvem deltog i undersøgelsen? I a lt har 63 husstande deltaget i naboskabsundersøgelsen for Det hvide snit. Med et samlet antal husstande på 165 giver dette en samlet svarprocent på 39 %. Dette er højere end i 1. runde af undersøgelsen, hvor svarprocenten var 31 %. Nedenfor er en oversigt over hvor mange procent af besvarelserne, der kommer fra den nævnte beboergruppe i henholdsvis 1. og 2. runde af naboskabsundersøgelsen. 2/10
Profil 1. runde 2. runde Samlet svarprocent 31% 39% Kvinder 1 62% 80% Mænd 38% 20% Anden etnisk baggrund 8% 6% Etnisk dansk 92% 94% I arbejde 53% 64% Uden arbejde 4% 2% Pensionist 30% 28% Studerende 0% 5% 19-35 år 4% 13% 36-65 år 79% 71% 66 + år 18% 16% Med børn 32% 40% Uden børn 66% 60% I par 53% 43% Alene 45% 54% Botid under 4 år 12% 15% Botid 4-10 år 14% 18% Botid over 10 år 75% 68% Fordelingen er anderledes i 2. runde Her i 2. runde af undersøgelsen kommer en større andel af besvarelserne fra kvinder. Der er, ligesom i 1. runde, flere kvinder end mænd der har svaret. Naboskabet.dk er videnskabeligt udviklet. Det betyder blandt andet, at fremstillingen af resultaterne er tilpasset en skæv kønsmæssig fordeling, fordi det generelt forholder sig sådan, at flere kvinder end mænd besvarer undersøgelser af denne karakter. Det kan dog ikke opveje så stor en forskel, som det ses her. Derfor må kvinderne siges at være overrepræsenteret. Der er flere med en etnisk dansk baggrund svaret. Der samme gælder beboere i arbejde. Når man gentager undersøgelser med flere års mellemrum, kan det forekomme, at man rammer andre typer af beboere i anden omgang. I dette ti l fælde er der husstandsomdelt ét spørgeskema per husstand. Det betyder, at der hurtigt kan opstå en overvægt af eksempelvis kvinder, hvis det særligt er kvinder, der ønsker at besvare. Det skal dog understreges, at denne runde af undersøgelser er gennemført med samme metoder som første runde. Muligheder for deltræk (2. runde) 2 Denne gruppe er defineret på baggrund af Danmarks Statistiks definition af indvandrere/efterkommere, hvor beboere med to forældre født i et andet land end Danmark defineres som sådan. 3/10
Der skal være mindst 10 besvarelser for at kunne lave et deltræk for en bestemt gruppe. Det har i denne analyse været muligt at lave deltræk på følgende beboergrupper, som vil blive sammenlignet indbyrdes: Mænd vs. kvinder Beboere mellem 36 og 65 år vs. beboere over 66 år Beboere med hjemmeboende børn vs. beboere uden hjemmeboende børn Beboere, der bor i par, vs. beboere, der bor alene Beboere, der har boet i området 4-10 år, vs. beboere, der har boet der mere end 10 år Beboere i arbejde vs. beboere på pension 3. Beboernes svar i forhold til 1. runde Følgende er en kort opsummering af resultaterne fra denne runde af undersøgelsen sammenlignet med resultaterne fra den 1. runde. 1. Tilfredshed: Der er en større tilfredshed med at bo i Det hvide snit i forhold til 1. runde af undersøgelsen. Der er sket en stor stigning i overvejende positive besvarelser. 2. Naboskab: Der er ikke en nævneværdig forskel, set i forhold til 1. runde af undersøgelsen. 3. Kontakter udenfor området: Der er sket en positiv udvikling i forhold til beboernes kontakter. Der er flere overvejende positive besvarelser. 4. Tryghed: Der er ikke en nævneværdig forskel i oplevelsen af tryghed, set i forhold til 1. runde af undersøgelsen. 5. Det fysiske miljø: Der er ikke sket ændringer i forhold til tilfredsheden med det fysiske miljø siden 1. runde af undersøgelsen. 6. Ressourcer: Der er ingen nævneværdig forskel fra 1. runde af undersøgelsen. 7. Accept af forskellighed: Der er en stor stigning i accepten af forskellighed i forskel fra 1. runde af undersøgelsen. Der skal dog tages et forbehold for usikkerhed ved denne konklusion. Læs mere under punkt 3.7. 3.1. Resultater fra 2. runde i forhold til gennemsnittet Følgende er en kort opsummering af resultaterne fra 2. runde sammenlignet med resultaterne fra undersøgelser foretaget ingen for det seneste år. Det hvide snit ligger meget over gennemsnittet ved temaerne om den generelle tilfredshed, trygheden, det fysiske miljø og ressourcer. Området ligger noget over ved naboskab, kontakter udenfor området og accept af forskellighed. 3.2. Tilfredshed med boligområdet Under dette tema spørges der til beboernes generelle tilfredshed med at bo i området. 4/10
Større tilfredshed Der er en større tilfredshed med at bo i Det hvide snit, set i forhold til 1. runde af undersøgelsen. Der er sket en stor stigning i overvejende positive besvarelser. Hvor der i 1. runde af undersøgelsen var 57 % overvejende positive besvarelser, er der i denne 2. runde af undersøgelsen 81 % overvejende positive besvarelser. På det konkrete spørgsmål, om hvor glade beboerne er for at bo i området, svarer 81 % at de er meget glade for at bo i området og 14 % siger, at de er glade. I 1. runde svarede 41 % %, at de var tilfredse, og 57 % svarede, at de var meget tilfredse. Dermed er svarkategorierne forskellige på de to spørgsmål. Derfor sammenlignes spørgsmålene ved, at man ser på hvordan beboernes svar fordeler sig på en skala fra meget positiv til meget negativt. Man ved fra andre undersøgelser, at personer generelt mener, at udsagnet glad en mere positivt ladet end udsagnet tilfreds. Derfor lægges glad og meget glad sammen, og sammenlignes med den andel, der i sidste runde svarede, at de var meget tilfredse. Forskelle mellem beboergrupper (2. runde) par er mest tilfredse Der er en noget større tilfredshed hos gruppen af beboere, der bor med en ægtefæl le/samlever. 93 % af de, der bor i par, svarer overvejende positivt. Blandt gruppen, der bor alene, gælder det 71 %. Tilfredsheden stiger tilsyneladende med botiden. 81 % af gruppen af beboere, der har boet i Det hvide snit i over 10 år, svarer overvejende positivt, og 2 % svarer overvejende negativt. Blandt gruppen af beboere, der har boet i Det hvide snit i 4-10 år, svarer 64 % overvejende positivt og 18 % overvejende negativt. Der er en større tilfredshed hos gruppen af beboere uden børn (84 % overvejende positive besvarelser) end hos gruppen af beboere med børn (76 % overvejende positive besvarelser). Der er en lidt større tilfredshed hos gruppen af beboere mellem 35 og 65 år, end hos gruppen af beboere over 66 år. 80 % af den yngre gruppe svarer overvejende positivt. Det gælder 70 % af den ældre gruppe. Der er dog også en smule flere overvejende negative besvarelser fra den yngre gruppe (7 %). Ingen fra den ældre gruppe svarer overvejende negativt. Dermed er den yngre gruppe mere delte i deres meninger. Den beskæftigelsesmæssige situation gør en forskel. 85 % af gruppen af beboere, der er i arbejde, svarer overvejende positivt og 3 % svarer overvejende negativt. 71 % af gruppen af beboere, der er pensionerede, svarer overvejende positivt og 12 % overvejende negativt. Beboere i arbejde er altså mere tilfredse. 3.3. Naboskab i boligområdet Under dette tema spørges der til, hvordan beboerne oplever naboskabet i boligområdet. Det gælder blandt andet respekten og tilliden beboerne i mellem. 5/10
Ingen nævneværdig overordnet ændring Der er ikke en nævneværdig forskel i den overordnede vurdering af naboskabet i forhold til 1. runde af undersøgelsen. I 1. runde var der 41 % overvejende positive besvarelser mod 38 % overvejende positive besvarelser i denne 2. runde. Der er dog sket en ændring, når man ser på de konkrete spørgsmål under dette tema. Der er sket en stigning i positive besvarelser på spørgsmålet, om man synes, at boligområdets beboere er gode eller dårlige til at vise åbenhed over for nye beboere. I 1. runde af undersøgelsen svarede 37 % Særdeles god eller God, mens der i 2. runde af undersøgelsen er 52 %, der har svaret Meget gode eller Gode. Der er dog sket et fald i positive besvarelser på spørgsmålet om man vil beskrive Det hvide snit som et område hvor beboere med forskellig (etnisk) baggrund kommer godt ud af det med hinanden. I 1. runde var der 86 % der svarede ja, i høj grad eller ja, i nogen grad. Dette tal er 68 % i 2. runde. Forskelle mellem beboergrupper (2. runde) de med lang botid vurderer naboskabet højst Beboere med børn vurderer naboskabet lavere, end beboere uden børn. 22 % af gruppen af beboere med børn svarer overvejende negativt, mod ingen af beboerne uden børn. Vurderingen af naboskabet stiger med botiden. 54 % af gruppen, der har boet i Det hvide snit i over 10 år, svarer overvejende positivt og 3 % svarer overvejende negativt. 9 % af beboerne, der har boet i Det hvide snit i 4-10 år, svarer overvejende positivt, mens 27 % svarer overvejende negativt. 50 % af pensionisterne svarer overvejende positivt. Ingen svarer overvejende negativt. Dermed er de mere tilfredse end beboerne i arbejde, hvor 39 % svarer overvejende positivt, og 13 % svarer overvejende negativt. 3.4. Kontakter udenfor boligområdet Dette tema handler om, hvor meget beboerne deltager i foreningslivet eller på anden måde er aktive uden for deres boligområde. Der spørges ind til, i hvor høj grad den enkelte har venner og bekendte, vedkommende kan søge råd og vejledning hos, og hvorvidt den enkelte er medlem af eksterne netværk. Eksterne netværk kan udover at være til støtte for den enkelte - give inspiration og ideer til fornyelse i boligområdet. Positiv udvikling Der er sket en stigning i antallet af beboere, der har kontakter udenfor området, i forhold til 1. runde af undersøgelsen. Hvor der i 1. runde af 6/10
undersøgelsen var 69 % overvejende positive besvarelser, er der i 2. runde 78 % overvejende positive besvarelser. Der er dog sket et fald i andelen af beboere, der er medlem af foreninger uden for boligområdet. I 1. runde af undersøgelsen svarede 27 %, at de ikke var medlem af nogen foreninger. Dette tal er steget til 40 % i 2. runde. Forskelle mellem beboergrupper (2. runde) flest kontakter hos mænd og de med kort botid Kønsmæssigt ser det ud til at flere mænd end kvinder har kontakter uden for boligområdet. 92 % af mændene svarer overvejende positivt, mod 76 % af kvinderne. Kontakterne falder med botiden. 90 % af gruppen af beboere, der har boet i Det hvide snit i 4-10 år, har svaret overvejende positivt. 72 % af gruppen af beboere, der har boet i Det hvide snit i over 10 år, svarer overvejende positivt. Beboere i arbejde har flere kontakter udenfor området. 85 % af beboere med arbejde svarer overvejende positivt. 54 % af pensionisterne svarer overvejende positivt. 3.5. Trygheden i boligområdet Under dette tema spørges der ind ti l, hvor trygge beboerne føler sig i deres boligområde. Ingen nævneværdig forskel trygheden stadig god Der er ikke en nævneværdig forskel i oplevelsen af tryghed i forhold ti l 1. runde af undersøgelsen. I 1. runde svarede 53 % overvejende positivt. I 2. runde har 57 % svaret overvejende positivt. Ser man på det konkrete spørgsmål, om beboerne føler sig trygge ved at bo i området, svarer 98 %, at de er trygge eller meget trygge. Dette er uændret i forhold til 1. runde. Forskelle mellem beboergrupper (2. runde) de med børn er mest trygge Kvinder føler sig mere trygge. 60 % af kvinderne svarer overvejende positivt. 42 % af mændene svarer overvejende positivt. De yngre er mere trygge. 60 % af beboerne mellem 35 og 65 år svarer overvejende positivt, mod 50 % af gruppen af beboere over 66 år. Beboere med børn er mere trygge. 72 % af gruppen med hjemmeboende børn svarer overvejende positivt, mod 47 % af gruppen uden hjemmeboende børn. 7/10
Trygheden stiger med botiden. 62 % af beboerne, der har boet i boligområdet i 10 år eller mere, svarer overvejende positivt, mod 36 % af beboerne, der har boet i boligområdet i 4-10 år. Beboere i arbejde er mere trygge. 64 % af beboere i arbejde svarer overvejende positivt, mod 41 % af pensionisterne. 3.6. Det fysiske miljø i boligområdet Under dette tema spørges der til de muligheder, beboerne oplever at de fysiske rammer giver for aktivitet og fællesskab. Ingen ændring Der er ikke sket ændringer i forhold til tilfredsheden med det fysiske miljø siden 1. runde af undersøgelsen. I 1. runde af undersøgelsen svarede 57 % overvejende positivt, hvilket også er tilfældet i 2. runde. Forskelle mellem beboergrupper (2. runde) de med lang botid er mest tilfredse De, der bor alene, er mere tilfredse med de fysiske rammer. 62 % af beboerne, der bor alene, svarer overvejende positivt, mod 48 % af de, der bor i par. Tilfredsheden stiger med botiden. 65 % af beboerne, der har boet i boligområdet i 10 år eller mere, svarer overvejende positivt, mod 36 % af beboerne, der har boet i boligområdet i 4-10 år. 3.7. Ressourcer Under dette tema spørges der til beboernes lyst og energi til at deltage i fæ l les aktiviteter, samt hvorvidt de rent faktisk deltager i de afholdte arrangementer. Der spørges ligeledes til beboernes villighed til at være med til at arrangere fælles aktiviteter. Ingen nævneværdig forskel Der er ingen nævneværdig forskel fra 1. runde af undersøgelsen. I 1. runde af undersøgelsen svarede 75 % overvejende positivt. Tallet er 78 % i 2. runde. Forskelle mellem beboergrupper (2. runde) flest ressourcer hos de yngre Der er flere ressourcer at hente hos den yngre gruppe. 79 % af gruppen mellem 35 og 65 år svarer overvejende positivt, mod 50 % af beboerne over 66 år. Engagementet er større hos dem uden børn. 75 % af beboerne uden hjemmeboende børn svarer overvejende positivt, mod 62 % af de med hjemmeboende børn. 8/10
Der synes at være lidt flere ressourcer at hente hos gruppen af beboere der bor alene. 75 % af gruppen, der bor alene, svarer overvejende positivt, mod 63 % af gruppen, der bor i par. Ressourcerne stiger med botiden. 77 % af gruppen af beboere, der har boet i Det hvide snit i over 10 år, svarer overvejende positivt. 55 % af gruppen af beboere, der har boet der i 4-10 år, svarer overvejende positivt. Der synes at være lidt flere ressourcer hos gruppen af beboere, der er i arbejde. 76 % af beboerne i arbejde svarer overvejende positivt, mod 62 % af pensionisterne. 3.8. Accept af forskellighed Under dette tema spørges der til beboernes accept af andre beboere, som er anderledes end dem. Der spørges til beboernes accept af beboere, der eksempelvis er alkohol ikere, som er ældre, el ler som har en anden politisk overbevisning. Forbehold i forbindelse med sammenligning Som tidligere beskrevet beror sammenligningen mellem 1. og 2. runde af undersøgelsen på udvalgte spørgsmål, som vurderes at være direkte sammenlignelige. Der er dog i forbindelse med temaet om accept af forskellighed tale om, at vi generelt ser en meget markant stigning i accepten i de forskellige afdelinger fra 1. til 2. runde af undersøgelsen. Nogle af spørgsmålene under dette tema er formuleret anderledes i 2. runde, og stigningen er så markant, at man må formode, at noget af stigningen derfor skyldes vanskeligheder med at sammenligne direkte. Derfor må konklusionen vedrørende dette tema behandles med forbehold. Denne usikkerhed påvirker dog ikke den følgende sammenl igning mellem beboergrupper, da den kun beror på data fra 2. runde. Accepten er blevet større Der er en stor stigning i accepten af forskellighed i forskel fra 1. runde a f undersøgelsen. I 1. runde var der 27 % overvejende positive besvarelser og 14 % overvejende negative besvarelser. I 2. runder er der 68 % overvejende positive besvarelser og 2 % overvejende negative besvarelser. Accepten er størst af, at der i kvarteret bor beboere: som er alkoholikere (66 % i 2. runde mod 26 % i 1. runde) Der er lidt mindre accept af, at der i kvarteret bor beboere: med en kriminel fortid (64 % i 2. runde mod 24 % i 1. runde) Der er mindst accept af, at der i kvarteret bor beboere: 9/10
som er psykisk syge (64 % i 2. runde mod 36 % i 1. runde) Forskelle mellem beboergrupper (2. runde) de yngre har størst accept Kvinder har en højere grad af accept af forskellighed end mænd. 74 % af kvinderne svarer overvejende positivt. 67 % af mændene svarer overvejende positivt. Større accept hos dem, der bor i par. 76 % af de, der bor i par, svarer overvejende positivt, mod 66 % af de, der bor alene. Accepten falder med botiden. 82 % af gruppen, der har boet i Det hvide snit i 4-10 år, svarer overvejende positivt, mod 67 % af gruppen, der har boet i der i over 10 år. Accepten er større hos beboere i arbejde. 75 % af beboerne i arbejde svarer overvejende positivt, mod 57 % af pensionisterne. 4. Konklusion Det var muligt at opnå en rigtig god svarprocent på 39 %, hvilket er højere end de 31 % fra 1. runde. Det viser sig dog, at fordelingen på forskell ige beboergrupper er markant anderledes i 2. runde. Kvinderne må siges at være overrepræsenterede. Det står ikke klart, i hvilket omfang de øvrige forskelle skyldes ændringer i beboersammensætningen, eller en ændringer i de beboergrupper, der har valgt at svare på spørgeskemaet. Overordnet set er Det hvide snit stadig et meget velfungerende område, hvor beboerne er trygge og glade for at bo. Der har fra 1. til 2. runde været en positiv udvikling i temaerne tilfredshed med boligområdet og kontakter udenfor området. Der har ikke været nævneværdige ændringer ved de øvrige temaer. 10/10