Kalundborg Lærerkreds. Generalforsamling. Torsdag d. 19. marts 2015.

Kalundborg Lærerkreds Generalforsamling Torsdag d. 19. marts 2015. 1

Mundtlig beretning Tillad mig, kære veninde og ven, at indlede denne bog med at udtrykke min beundring for og min hyldest til dig og dit hverv som lærer. Når jeg siger, at jeg udtrykker min beundring, ligger der heri ikke nogen opportunistisk smiger. Faktisk anser jeg lærere for den vigtigste, den tapreste og den mest givende gruppe i samfundet til videreudvikling af civilisationen og sikring af demokratiet. En af de måder, hvorpå man kan måle graden af humanisme i et samfund, er efter min mening den måde, hvorpå man behandler og betragter sine lærere. Citaterne er fra bogen Mod til at opdrage, skrevet af den spanske filosof Fernando Savater i 1997. Det var aktuelt at skrive i 1997 og det er ikke blevet mindre aktuelt at forholde sig til i 2015! Hvis det skal stå til troende, hvad Savater sagde i 1997, så bevæger vi os mod et samfund med minimal grad af humanisme, for i Danmark har man i de sidste år bestemt ikke behandlet og betragtet sine lærere og børnehaveklasseledere med respekt! Hvordan kunne regeringen og KL tro, at man ved at skabe mistillid til lærerne og til lærernes arbejde kan fastholde engagementet? Det er så trist, når dedikerede og engagerede medarbejdere bydes arbejdsvilkår, der gør dem syge og demotiverede og det påvirker arbejdsglæden og kvaliteten af arbejdet. Hvordan kan man tro, at svaret på alle problemer er, at det er kommunernes ansvar eller det er skolelederen, der skal løse alle problemerne, hvis det reelt ikke er muligt? Politikerne i såvel Folketing som kommuner må påtage sig ansvaret og sikre, at der er rammer til stede, således at den folkeskolereform, de har vedtaget, kan føres ud i livet. Fakta er nemlig, at folkeskolereformen er underfinansieret med 3 5 milliarder. Det melder nu også Foreningen Skole og Forældre ud med ordene: Vi er i en implementeringsperiode samtidig med, at kommunerne laver besparelser på skoleområdet, det hænger ikke sammen! Underfinansieringen er lige præcis det, den enkelte lærer oplever ved at være blevet pålagt flere undervisningstimer, krav om mere samarbejde, højere kvalitet i undervisningen og ingen tid til ekstra opgaver i løbet af året blandt meget andet. Men alle ansvarlige har opført sig som strudse uden at tage stilling, når vi påpegede problemer: Undervisningsministeren afviste med de samme vendinger, som vi vidste ville komme, hver gang hun tonede frem på skærmen. Heller ikke KL vil vedkende sig ansvaret. Vi får at vide, at nu skal vi tage os sammen og lade være med at klynke. 2

- alt imens der over det ganske land kunne meldes om øget sygefravær, lærerflugt, problemer med rekruttering og mangel på kvalificerede ansøgere til stillinger. Så forsøgte undervisningsministeren og KL at tegne det billede, at DLF modarbejdede folkeskolereformen men fakta er, at vi hele vejen har gjort opmærksom på, at der ikke er givet de rammer, som kan gøre det muligt for lærere og børnehaveklasseledere at give undervisning af den fornødne kvalitet som en lærer sagde: førhen forberedte jeg mig, nu tilrettelægger og klargør jeg undervisningen. Med Lov 409 er Moderniseringsstyrelsen og KL i gang med at indføre svenske skoletilstande i Danmark. Konsekvenserne på den anden side af Øresund er tydelige med lærerflugt og 37.000 uuddannede undervisere i den svenske folkeskole. Sverige rutsjer tilbage i internationale test og sammenligninger. I Sverige har regnedrengenes ideologi erstattet professionel fornuft, som ellers handler om, at professionelle ledere og professionelle medarbejdere drøfter og aftaler vilkår for, hvordan arbejdet praktisk og hensigtsmæssigt kan tilrettelægges, så der skabes den bedste kvalitet og service i arbejdet. Finansminister Bjarne Corydon er frontløber med denne dagsorden i Danmark, en dagsorden, der handler om at ændre Danmark fra fællesskab til konkurrencestat, som indebærer større produktivitet for færre penge, koste hvad det vil i tab af trivsel, livskvalitet, social udfoldelse og demokratisk medbestemmelse! Konkurrencestat er ikke samarbejde og aftaler tværtimod i konkurrencestaten er aftaler mellem arbejdsgiver og lønmodtagernes organisationer uønskede det blev slået fast med 7-tommer som ved lockouten i 2013 og det ser vi både i Kalundborg Kommune og Region Sjælland, som er arbejdsgiver for vore medlemmer på Synscenter Refsnæs. I Danmarks Lærerforening anser vi ubetinget aftaler som den fornuftigste vej til at sikre god balance mellem kvalitet, drift og et ordentligt arbejdsmiljø. Kollektive aftaler styrker den sociale kapital på arbejdspladsen og styrker fællesskabet det er kernen i den måde vi arbejder på som lærer og børnehaveklasseleder, og det er afgørende for medarbejdernes ildhu og engagement. I Kalundborg Kommune har afvisningen af at ville indgå aftaler været som at gå ind i en mur af beton, der har ikke været så meget som et kighul, og dette både fra kommunens og fra skoleledernes side. Det har været fuldstændig umuligt for os at komme igennem. Trods alle gode argumenter om at løse opgaven i fællesskab, så har Kalundborg Kommune i stedet forsøgt sig med individuelle aftaler uden om tillidsrepræsentant og Lærerkreds. Kalundborg Kommune har fuldstændig afvist at drøfte forhold om arbejdstiden, men henholdt sig til, at man da havde gode drøftelser med Kalundborg Lærerkreds om reformen, forstås! Men al drøftelse har været på arbejdsgiverens betingelser og hver gang vi påpeger noget, som ikke fungerer, så ryger mundvigene ned på den anden side af bordet med bemærkningen om, at nu skal vi fokusere på succeshistorier. Det kan vi også godt, men hvis vi ikke tør tale om problemerne i udfordringerne, så stopper vi jo al udvikling for det er jo netop dér, vi skal sætte ind, når Folkeskolen skal lykkes! I arbejdsgiverens optik er det som om, at arbejdsvilkår overhovedet ingen betydning har for at kunne udføre et godt stykke arbejde men for os betyder det så meget! Og det er som om, at hvis vi ikke taler om det, så går det nok over alt imens lærere og børnehaveklasseledere oplever sig mere og mere presset i hverdagen med stress og sygemeldinger til følge! Underfinansieringen af Folkeskolereformen med på landsplan 3 5 milliarder slår ekstra hårdt i Kalundborg Kommune, hvor politikerne i budget 2014 vedtog, at Folkeskolereformen skulle gennemføres med et overskud til kommunekassen på 8,6 mio.! Vi undlod selvfølgelig ikke at skrive 3

det i vort høringssvar, men læste de det? eller forholdt de sig til det? Det står stadig hen i det uvisse.- de havde jo i forvejen lige fået vore 10 millioner sparede lønkroner under lockouten. Vi har mærket det helt konkret ved, at det centrale løndatasystem viser en nedgang i antal lærere fra 1.8.13. til 1.8.14 på 23,4 stillinger, mens der kun er en nedgang i antal elever på 105 i samme periode. Vi gik første gang i pressen med disse tal lige efter skolestarten, og Kalundborg Kommune svarede med den sædvanlige sætning vi kan ikke genkende lærerkredsens tal og at de ville lave opgørelse lige inden efterårsferien. Jamen, jamen, Løndatas tal beror jo på indberetninger fra kommunerne og trods gentagne opfordringer, så har Kalundborg Kommune selvfølgelig endnu ikke kunnet fremskaffe andre tal. Det er så trist, at man beslutter, at folkeskolereformen med flere undervisningstimer og højere kvalitet i undervisningen skal gennemføres med langt færre lærere. Det er kun politikerne, som har dette ansvar, men det er lærerne, som står med udfordringen i det daglige og vi skal vide at stille politikerne til ansvar herfor! Aben skal placeres på rette sted! Konkret oplever den enkelte lærer langt flere undervisningstimer end tidligere. KL s udmelding til kommunerne var, at lærerne skulle have gennemsnitlig 733 undervisningstimer Kalundborg skulle selvfølgelig lige skrue en ekstra gang og beslutte gennemsnitlig 735 undervisningstimer. Hvis jeg nu bad jer, som er til stede om at række hånden op, hvis I får udbetalt det høje undervisningstillæg, så tror jeg at 9 ud af 10 ville gøre det altså har I over 750 undervisningstimer om året. Så reelt underviser lærerne i Kalundborg mere og også mere end politikerne har besluttet. Det kan vi tydeligt se på de opgaveplaner og lønsedler, som vi har gennemgået. Kredsen har undersøgt lærernes undervisningstimetal, og det er vores vurdering, at vi ligger langt over de 735 timer, som er politisk besluttet. En typisk lærer har i gennemsnit omkring 780 undervisningstimer. Vi har siden august forsøgt at få en overensstemmelse med Kalundborg Kommune herom: det er da fakta, hvor meget lærere og børnehaveklasseledere underviser. Det har kommunen trukket noget meget i langdrag og de kan ikke genkende vores tal og deres tal kan vi behæfte med utallige fejl, som de dog erkender. Den sorte hest i dette spil er kommunens beslutning om partnerskabsholdere, som får udstukket en økonomisk ramme, som skal overholdes uanset om lønningerne stiger grundet nye overenskomster, varmeforbruget er langt højere end gennemsnittet, akutte udgifter til vedligeholdelse, andre brugere af skolen for slet ikke at tale om det øgede slid og forbrug ved en længere skoledag. Skolelederne er tilsyneladende tavse i forhold til at ytre sig om de økonomiske vilkår og deres mulighed for at drive skole, men eksekverer de nødvendige besparelser de kan da umuligt samtidig agere personalepolitisk ansvarlige og påtage sig den vigtige ledelsesopgave det er, at forsvare medarbejdernes arbejdsforhold? Vi håber, at det med tiden vil blive muligt, lokalt at få et tættere samarbejde med Skolelederforeningen, end det hidtil har været. Vi vil meget gerne støtte vore skoleledere i forhold, som kan sikre lærere og børnehaveklasseledere acceptable arbejdsvilkår. Skoleårets første bump oplevede lærerne allerede i foråret, hvor det var ganske svært for nogle skoleledere at overholde Lov 409 s ord om, at opgaveoversigten skal udarbejdes på baggrund af dialog mellem leder og lærer det var ligesom om, at dialogen manglede flere steder. Det afstedkom en henvendelse fra kredsen til direktøren, og så kom der lidt skred i dialogen, men stadig på lederens fortolkning af dialog. Mange lærere og børnehaveklasseledere har oplevet en tilfældighed, når opgaverne skulle fordeles. Det er medvirkende til at undergrave tilliden og troen på retfærdighed. Flere steder har lederen ikke overblik over kriterierne for hvordan og til hvad arbejdstiden fordeles. Der sker mange hovsa-løsninger, som ikke tilgodeser hverken elever og lærere, undervisningen og arbejdsmiljøet. 4

Når folkeskolereformen er underfinansieret, så skal lærerne undervise mere, men det skal ikke opleves tilfældigt og uretfærdigt og uden saglighed, det undergraver den sociale kapital på skolen den sociale kapital, som jo netop har fokus på tillid, retfærdighed og samarbejde. Lærerarbejdspladser havde politikerne ikke set det nødvendigt at bruge penge på I kan bruge et tomt klasselokale, var Martin Damms udlægning nej, det kan vi så ikke. Så i den erkendelse måtte skolerne selv, af de sparsomme budgetter, indrette lærerarbejdspladser og investere i det nødvendige IT-udstyr. Det har været et langt sejtrækkeri, og på nogle skoler stod lærerarbejdspladserne klar 1. august, men vi har også skoler, hvor lærerne først har fået stillet computere til rådighed omkring Nytår! Politikerne har så retfærdigvis med budget 2015 givet en efterbevilling til lærerarbejdspladser. Næste bump var så skolestarten. KL har klart meldt ud til skolelederne, at med LOV 409 har ledelsen både ret og pligt til at fastlægge arbejdstiden og at lederen ikke kan overlade ansvaret for fastlæggelse af en mindre del af arbejdstiden til læreren selv. Nej, selvfølgelig ikke, det var jo dette, som lockouten handlede om ledelsen ville styre al arbejdstiden. Jeg tror ikke lederne var klar over, hvilken stor arbejdsopgave, som lærerne havde haft med at organisere og strukturere samarbejde og møder. Lederne stod i hvert fald helt uforberedte og lærernes arbejdstid startede på flere skoler d. 1. august med, at der ikke var fastlagt f.eks. samarbejdstid og det var heller ikke muligt, for de medarbejdere som skulle samarbejde. Selve opgaveplanerne er et kapitel for sig og flere steder er de endnu ikke på plads. Vi ser mange forskellige udgaver og mærkeligt er det, at man kan være i undertid eller overtid, når der nu ikke må sættes tid på andet end undervisningsopgaverne. Nogle lærere får at vide at de skylder timer, på trods af at de har overholdt de udmeldte komme- og gå tidspunkter.hvis man har været den fastsatte tid på arbejdsstedet, så kan man da ikke skylde timer.! Fakta er, at LOV 409 er det mest bureaukratiske grundlag, vi nogen side har oplevet og det er helt uhørt hvad det koster af ledelsestid som i stedet kunne være synlig pædagogisk ledelse på skolerne! Jamen så må vi prøve et nyt system, PULS, det hjælper nok. I KL-formandens kommune skal vi selvfølgelig købe det dyre KMD-system, som tidligere var KL-ejet, men nu er solgt til et kommercielt firma, og det betaler vi forud og det gør vi selvfølgelig allerbedst midt i et skoleår. Det kom flere steder til at sejle alle opgaveplaner skal laves om og opgaver kan tælle forskelligt ved overgang fra det ene til det andet system Og lønudbetalingerne 27. februar blev rent kaos, hvor rigtig mange lærere blev trukket flere dage i udbetalingen. Det er arbejdsgiverens ansvar, at vi får den rigtige løn til tiden, og det er grov misligholdelse, når det ikke sker. Kalundborg Kommune skal straks iværksætte afbødeforanstaltninger, således, at medarbejderne får den korrekte løn. I stedet brugte man tiden på at finde ud af årsagen.jeg kan godt fortælle jer, at det kostede mange vrede mails og knubbede telefonsamtaler, inden vi endelig fik iværksat lønudbetalinger, men 14 dage for sent! det er helt uacceptabelt. Spørgsmålet er, om hverdagen med folkeskolereformen og arbejdsvilkår under Lov 409 kan blive ja, hverdag for lærerne. Det kan det ikke under de nuværende forudsætninger. Der er nødt til at ske forandringer i en positiv retning, hvis lærerne skal overleve, ikke bare i små bidder, men som hel lærer. Det er ikke i orden, når man ikke har den nødvendige tid til at forberede god undervisning, fordi man har f.eks. 29 lektioner, og samtidig flere timers tilsyn om ugen og der også skal være plads til forældresamarbejde, samarbejde med andre, kurser etc. og så måske lige nogle pålagte vikartimer i forberedelsestiden! Det er heller ikke i orden, når skolelederens svar er: - så må du prioritere andreledes - jeg vurderer, at du kan magte opgaven 5

- så må du sætte en film på - så må du sænke overliggeren Vi ser heldigvis også skoler, hvor lærerne kan lykkes med opgaven, men stadig under stort arbejdspres. Et så stort arbejdspres kan man holde til i perioder, men ikke i længden. Det viste vores medlemsundersøgelse på det psykiske arbejdsmiljø i november med al tydelighed. Der er i forhold til året før en markant stigning i antallet af lærere, som oplever arbejdsbelastninger. 9 ud af 10 har følt sig stresset og 21% angiver at have været sygemeldt på grund af arbejdsbelastninger. Samtidig har medlemmerne skrevet mange flere kommentarer til undersøgelsen, hvilket også er et udtryk for, at vi her desværre - har at gøre med et centralt emne i lærernes hverdag. Desværre oplever medlemmerne ikke, at der på skolen tages hånd om og tales om arbejdspresset sammen med ledelsen. Det kan der være flere grunde til er det fordi ledelsen selv er presset, eller er det måske fordi man ikke ønsker at drøfte det med ledelsen og få et svar, som man ikke kan bruge? Kredsen forsøger altid at være i tæt dialog og samarbejde med vores direktør og politiske udvalgsformand i Kalundborg Kommune om vores medlemsundersøgelse men svaret er det samme: de kan ikke genkende lærerkredsens tal Og i stedet for dialog med os, udsendte direktør og udvalgsformand en 4 sider tæt skrevet hilsen til skoleområdets medarbejdere jeg ved ikke, om I fik den læst til ende, men det er tydeligt, at de ikke ved, hvad der foregår i virkelighedens verden. Inklusion En anden stor opgave, som er udmøntet i dette skoleår, er den øgede inklusion i almenskolen. Der skal ikke herske tvivl om, at målet skal være, at alle elever skal have det undervisningstilbud, som er netop det rette for dem. Derfor skal eleverne ikke inkluderes for enhver pris og inklusion kræver, at de rette vilkår er til stede, så der skabes en bedre situation for både den enkelte elev, for klassen og for lærernes mulighed for at kunne levere undervisning til alle elever. Derfor er det også helt forkert, når der på landsplan er sat tal på, hvor mange elever der skal inkluderes, for de bor ikke jævnt fordelt i kommunerne. Og det er lige så forkert, når Kalundborg Kommune sætter tal på, hvor mange elever der skal fra specialtilbud til almenskolen om året for det er jo ikke sikkert det er det bedste for eleven og for klassen og medarbejderne. Ingen bør være uenige i, at der skal skabes de rigtige rammer for inklusionen, men vi hører alt for ofte lærere og børnehaveklasseledere udtrykke, at undervisningen og lektionerne i alt for høj grad er styret af de inkluderede elever det er ikke godt for nogen. Vi er nødt til at skulle ned i praksishøjde og vi skal have ledere og politikere til at tage lærernes oplevelser alvorligt og så skal de handle på dem, hvis inklusionsopgaven skal lykkes for den lykkes ikke før der bliver skabt reelle vilkår i undervisningssituationen og i skolegården! Rekruttering Kalundborg er udfordret på rekruttering og fastholdelse. Situationens alvor understreges af, at mange skoler ikke får en eneste kvalificeret ansøger, når der slås stillinger op. Og der slås stillinger op i løbet af skoleåret i et omfang, som vi slet ikke har set før. Vi ser, at lærere går på pension før end beregnet, lærere skifter profession eller skifter til privatskole eller folkeskole i anden kommune. Arbejdsbetingelserne er så hårde, at man er sig selv nærmest, og kan man få færre undervisningstimer eller andre bedre vilkår, så rykker man helt forståeligt. Situationen forværres selvfølgelig af, at Holbæk Seminarium er nedlagt og uddannelsen er flyttet til Roskilde, men selv Roskilde Lærerforening melder om rekrutteringsproblemer så der skal ske 6

helt andre ting: vi skal have respekten for lærerne og anerkendelse af lærerprofessionen som en afgørende faktor for dannelse og uddannelse sat på dagsordenen på alle niveauer i vort samfund. Vi har i lang tid sagt, at vi kunne se et rekrutteringsproblem, det har Kalundborg Kommune nu endelig erkendt. Vi har en fælles opgave og så må vi finde ud af, hvad der kan gøres for at fastholde og tiltrække. Det gør vi i form af et spørgeskema til fratrådte lærere så spændende bliver det, om kommunen som arbejdsgiver så vil gå hele vejen: lytte til svarene og skabe rammerne. Rekrutteringsproblemet betyder også, at p.t. er ca. 10% af de ansatte lærere uden erfaring med undervisning og uden læreruddannelse. Der er ikke mange jobs, hvor man kan ansættes uden uddannelsen og ansættelsen af ikke-læreruddannede skaber også udfordringer for vore uddannede medlemmer, for man kan selvsagt ikke det samme, hvis man ikke har uddannelsen, så det kræver hjælp, når hverdagen skal fungere i folkeskolen. Heldigvis har undervisningsministeren med den nye reform skærpet kravene til, at det skal være læreruddannede, som underviser i de fagfaglige fag men timerne skal jo læses. Vi må og skal som lærerforening bruge denne situation til at få sat fokus på lærerprofessionen og til at få skabt acceptable nej, gode vilkår for lærerarbejdet, det vil også være til gavn for folkeskolen. Folkeskolereformen Folkeskolereformen ja, man kan vel sige, at den er årsag til det hele? Folkeskolereformen er blevet udmøntet uden tid til offentlig debat og uden at fagprofessionelle inden for skoleområdet har haft reel mulighed for at øve større indflydelse på indholdet. DLF og hovedstyrelsen har så sandelig gjort hvad de kunne, ellers var det gået langt værre, bl.a. omkring Fælles Mål og kompetencen til at undervise. Men vi ser jo en lov, som er gennemført af folk uden baggrund og ståsted i folkeskolen det lider den demokratiske proces under. Vi kan sagtens stå og sige: hvad sagde vi men det gavner ikke forholdene for vore medlemmer langt vigtigere er det, at nu, endelig, begynder ministeren at tage meldingerne fra det ganske land alvorligt og sige, at det er i orden, at ikke alt behøver at være i gang samtidig den melding kommer bare et år for sent! På sidste møde i Partnerskabet for folkeskolen kom en udtalt kritik af mange elementer af reformen og reformens implementering. Man kan nu, efter et halvt år, se, hvad der fungerer og ikke fungerer. Både Skolelederforeningen og Børne- og Kulturchefforeningen bakker op om, at det er en udfordring at få skabt rammer til implementering af reformen, herunder mulighed for at lærere og pædagoger kan mødes. Vi må så igen påpege, at det er kommunernes ansvar at sikre rammerne for, at reformen kan lykkes. I forlængelse heraf er kravene om linjefagsuddannelse. Vi har overfor kommunen rejst spørgsmålet om, hvorledes lærernes kompetencer skal vurderes, m.h.p. fremtidig linjefagsuddannelse. Vi anbefaler, at man anvender den model, som flere af folkeskolens parter har udarbejdet og det vil vi holde Kalundborg Kommune fast på. Kalundborg Kommune har sammen med Odsherred og Holbæk og de 3 lærerkredse, søgt Mærskmidler til liniefagsuddannelse samt uddannelse af praktikvejledere og læsevejledere. Får vi ikke midlerne, så skal de findes i det kommunale budget. OK15 Efter OK 13 rejste DLF, med støtte fra FTF, en sag mod den danske regering, idet det er vores opfattelse, at der i foråret 2013 ikke havde været reelle forhandlinger mellem parterne. 7

Sagen blev rejst overfor ILO, der er et FN-organ, som overvåger forholdene på arbejdsmarkedsområderne. Lige inden overenskomstforhandlingerne i år skulle gå i gang, kom afgørelsen meget passende. ILO fremsatte en hård kritik af den danske regering: - regeringen forstod ikke at holde armslængdeprincippet og fik uacceptabelt blandet kasketterne som lovgiver og arbejdsgiver sammen. - forløbet omkring lockout og regeringsindgreb fulgte ikke reglerne. - ILO vil fremadrettet tilse, at reglerne følges ved overenskomstforhandlingerne i Danmark. Det er jo en gangske alvorlig kritik for en socialdemokratisk regering alligevel forlyder det, at finansminister Bjarne Corydon igen spillede med som dukkefører ved dette års forhandlinger og han forsøgte angiveligt at påvirke sine partifæller i KL s bestyrelse, så aftalen med de 15 punkter om arbejdstid kunne undgås. Bla. Skulle Bjarne Corydon have udtalt, at hvis der ligger en aftale, så kommer alle Anders Bondos stormtropper løbende. Og det har han jo så ganske, ganske ret i! Vi er gået i træning! Allerede inden forhandlingerne stod det klart, at KL ikke kunne, ikke ville, eller ikke måtte indgå en arbejdstidsaftale med resursebinding af de kommunale budgetter, f.eks. i form af aftalt tid til forberedelse eller gennemsnitligt/maksimalt undervisningstimetal. Og i DLF kunne vi selvfølgelig ikke skrive under på Lov 409 det bureaukratiske makværk er og bliver politikernes ansvar. Mellem søndag 15. og mandag d. 16. februar blev der indgået forlig. Anders Bondo beskrev forliget således: Vi har lavet en aftale, som peger fremad, men vi har ikke løst alle udfordringer. Kredsstyrelsen drøftede resultatet og opfordrede medlemmerne til at stemme ja ud fra bl.a. følgende begrundelser: - skolelederen skal angive tidsforbrug til forberedelse og andre opgaver - der skal sikres effektiv og sammenhængene tid til forberedelse - forberedelsestiden skal fastlægges og kan som udgangspunkt ikke anvendes til andre formål - de lokale parter skal drøfte bl.a. flextid, puljer og vilkår for kompetenceudvikling - aftale skal evalueres allerede i løbet af 15/16 - men frem for alt, så er TR og lærerkredse tilbage som forhandlingspart på skolen og i kommunen. På lønsiden er der bl.a. opnået sikring af reallønnen og vi har fået kapitaliseret de specialundervisningstillæg, som vi var på vej til at miste som følge af den øgede inklusion. Der har været en dirrende spænding op til afstemningsresultatet. Det har for mig været tydeligt, at ja-sigerne forstod nej-sigerne og omvendt. Hele humlen er, at folkeskolereformen er underfinansieret, og det skal vi betale med forringede arbejdsvilkår men vi kan ikke betale den underfinansiering med vore lønkroner i overenskomstforhandlingerne. Det skal ske ved finanslovsforhandlingerne og i de kommunale budgetter! Overenskomsten kan ikke ændre økonomien, men den kan give muligheder for tid og prioritering af lærere og børnehaveklasselederes opgaver. Nu foreligger afstemningsresultatet og det blev et ja, men det betyder jo ikke, at vi jubler over resultatet, for vi er kun nået til de første trædesten, hvor målet ved kommende overenskomstforhandlinger skal være fast grund! Nej, vi skal nu hurtigt på hårdt arbejde, for vi skal bruge de 15 punkter i aftalen om arbejdstid optimalt, så vi skaber de bedst mulige arbejdsvilkår og I vil blive inddraget, både af jeres TR og af kredsen. Jeg skrev allerede d. 2. marts til borgmester Martin Damm og opfordrede til, at vi af hensyn til skoleårets planlægning fik lagt en proces for drøftelser mellem de lokale parter, kommune og kreds. Martins svar var, at det fandt han ikke var nødvendigt før vi kendte afstemningsresultatet. 8

Dagen efter afstemningsresultatet blev vi så inviteret til møde d. 22. april med Børn- og Ungedirektør Hanne Dollerup, hvor der er én time til drøftelse af de 15 punkter! Jeg kan love jer, at vi vil bide dem i haserne og vi vil holde fast i at søge aftaler først og fremmest på kommuneniveau. Vi ved, at Kalundborg Kommune helst ser aftaler mellem den enkelte lærer og leder og dernæst på skoleniveau. Vi kan lige her udnytte, at vi har KL-formanden som borgmester og at der skal ske en evaluering af aftalepapiret allerede i skoleåret 15/16. Det vil ikke se godt ud for en KL-borgmester, hvis man ikke mener aftalen og overenskomstresultatet alvorligt i egen kommune. Vi kommer på rigtig meget og hårdt arbejde, og det tager vi på os! Men vi tror på, at det kan lykkes og at det kan skabe andre og bedre arbejdsvilkår for lærere og børnehaveklasseledere. Vi skal bevare fællesskabet i DLF det kan vi og det kunne vi også, hvis det var blevet er nej, for vi har ikke stemt om ja eller nej til DLF! DLF har iværksat forskellige indsatsområder for at støtte op om fælleskabet og til forbedring af lærere og børnehaveklaselederes arbejdsvilkår. Det følger vi op på lokalt, bl.a. med kredsens deltagelse i faglig klub møder, sparring med TR og AMR, Nyhedsbreve, udarbejdelse af konkrete værktøjer til TR og medlemmer i forhold til Lov 409 og aftalepapiret og i øvrigt hvad I ellers måtte have brug for. Samspillet mellem TR, AMR, medlemmerne og Kalundborg Lærerkreds er helt afgørende i den nærmeste tid, og heldigvis ved vi, at det kan vi! Det er vigtigt, at I bruger og bakker op om jeres TR og AMR, for de skal tale jeres og fællesskabets sag, og medvirke til at sikre de bedste arbejdsvilkår for jer. Deltag i faglig klub møderne og gør jeres indflydelse gældende! Så er det også her på sin plads at sige en stor tak til tillidsrepræsentanterne. I har været igennem et rigtigt hårdt år, hvor I ud over at skulle kæmpe for den indflydelse og medbestemmelse, som ligger i jeres funktion, også har skullet udføre funktionen under ganske ringe tid og beskæmmende vilkår. Igen er det arbejdsgiverens ansvar at TR og AMR har tid og mulighed for at løse opgaven, og den er bestemt ikke blevet mindre med Lov 409, hvilket arbejdsgivernes ellers nok troede. Vi skal evaluere og forhandle TR-vilkår med kommunen lige efter påske, og så må fakta på bordet! Stor tak til tillidsrepræsentanterne for jeres indsats, også når vi ber om oplysninger og fremmøde. Fremtiden Vi må ikke glemme, hvorfor vi holder skole. Troels Myhlenberg skrev d. 13. januar i Fyns amts Avis: Den danske skole har altid og skal altid være selve fundamentet i vort velfærdssamfund. Det skal være i den, vi lærer at blive demokratiske, dannede og oplyste mennesker. Med indførelse af yderligere testning og måling, er vi desværre på vej til at indsnævre dannelsesbegrebet. Når politikerne i den grad fokuserer på, at skolens slutresultat er uddannelse, kommer dannelsesværdierne i baggrunden. Dannelsesværdierne er vigtige, for vi kender jo ikke fremtidens samfund og ej heller hvilken viden og kompetencer, der er brug for men dannelsen skal gøre os til hele mennesker. Man kunne også foreslå, at politikerne ikke kun anvender Pisa, den eneste sløje undersøgelse af Danmarks Skoler. Hvorfor hører vi ikke om ICCS, PIRLS og TIMSS, der alle viser, hvor dygtige de danske lærere er og på hvilke områder danske elevers kompetencer er i top? Vi skal heller ikke glemme hvorfor vi valgte at blive lærere. Vi valgte et job, der var fleksibelt, frit og krævede ansvarlighed af den enkelte. Det forudsætter stor tillid fra ledelsen og samfundet, der til gengæld får ansvarsfulde og engagerede lærere og børnehaveklasseledere. Men når tilliden er væk, så ryger også engagementet. Og engagement er forudsætningen for, at vi kan lykkes med vores opgave og det er forudsætningen for folkeskolen. 9

Selv dronningen sagde det i Nytårstalen: Der er brug for lærere, der får det bedste op i os, sagde hun. Vi har brug for beslutningstagere, der viser tillid til og respekt for lærere og børnehaveklasseledere. Og vi har brug for beslutningstagere, der påtager sig ansvaret for at skabe de nødvendige rammer for at vi kan lykkes med opgaven i folkeskolen, og som sikrer et godt arbejdsmiljø, der kan tiltrække veluddannede og engagerede lærere til folkeskolen. Det skal igen blive attraktivt at være lærer! Kredsstyrelsen fremsætter i år ikke nogen resolutioner, men har i stedet valgt at sende et brev fra generalforsamlingen til kommunalpolitikerne i Kalundborg Kommune. Dette vil blive lagt ud på bordene sammen med den mundtlige beretning. Med dette vil jeg slutte min mundtlige beretning meget mere kunne være taget med så nu skal vi koncentrere os om fremtidens udvikling af arbejdsforholdene for lærere og børnehaveklasseledere. Jeg skimter forbedringer og et lille lys forude. Med dette overgiver jeg kredsstyrelsens skriftlige beretning og den mundtlige beretning til generalforsamlingens behandling. 10