Midtvendsyssels Lærerkreds Nyhedsbrev december 2011 2011 Hvorfor arbejde med social kapital? Kredsformand Inge Haaber Pedersen I disse nedskæringstider med bl.a. reduktion i medarbejderstaben, flere børn i klasserne, færre midler til holddeling, øget krav om inklusion sammen med øget krav om faglighed er det psykiske arbejdsmiljø belastet. Arbejdsmiljørådet skriver i sin Guide til måling af social kapital, at gode relationer og et godt samarbejde sikrer, at arbejdspladsen kan løfte kerneopgaven også i stormvejr. Hvad er så en skoles sociale kapital? Social kapital består af 3 elementer: tillid, retfærdighed og samarbejdsevne. Den bidrager til at vise, hvordan I på skolen er i stand til at samarbejde om den kerneopgave, I som skole er sat i verden for at løse. Social kapital er direkte knyttet til den daglige drift og kerneydelsen. Kerneopgaven for folkeskolen er Folkeskolelovens formålsparagraf. Ved at satse på tillid, retfærdighed og samarbejde om kerneopgaven kan skolen både øge medarbejdernes trivsel og højne kvalitet, produktivitet og innovationsevne - Væksthus for ledelse God ledelse skaber højere social kapital og større jobtilfredshed. Veje til højere social kapital: Tillidsbaseret ledelse Samarbejde baseret på respekt og anerkendelse Fokus på kerneydelse og kvalitet for elever/forældre Social kapital hænger altid sammen med god ledelse og høj trivsel, og den social kapital kan forøges gennem en målrettet indsats. Kredsen har fokus på området og arbejdet pt. med strategi og planlægning for indsatsen. I dette nummer: Hvorfor arbejde med social kapital? 1 Fagpolitisk julemøde 2 Ansatte på særlige vilkår 3 Gruppeliv og kritisk sygdom 3 Arbejde i MED-udvalg 4 Nyt fra skolepolitisk udvalg 5 Kontingentsatserne for 2012 5 Kredsstyrelsesvalg for perioden 1. apr. 2012 til 31. mar. 2014 6
Fagpolitisk julemøde Kredsstyrelsesmedlem Kirsten Tranekær Torsdag den 24. november afholdt Kredsen sit årlige julemøde i Den runde Pavillon i Brønderslev. Der var mødt knap 200 medlemmer op, som fik en hyggelig og morsom eftermiddag. Allerede under kaffen var der en god stemning, og det var tydeligt, at det er her, at såvel nye som gamle kollegaer mødes, hilser og snakker. Klokken fire bød Inge velkommen, og herefter overlod hun ordet til Nils Villemoes, der skulle underholde os et par timer med foredraget BØVL, hvorfor skal alting hele tiden laves om? Allerede her opstod der BØVL, idet der ikke var en mikrofon, men han klarede sig fint uden. Han indledte med at definere ordet BØVL, der er jysk og betyder bryderi, vi nødigt vil undvære. Uden bøvl bliver livet tomt og meningsløst. Mennesket har brug for noget at stå op til, noget at gå op i, noget at slås for. Bøvl betyder bøjet i modsætning til alt det, der er lige ud ad landevejen, og derfor ofte er alt for kedeligt. Måske er det en af vor tids store udfordringer at der ikke er bøvl nok til alle? Han fortsatte sit foredrag, der på en og samme tid var både spændende og underholdende med at berette om, hvordan samfundet er skruet sammen, hvorfor alting hele tiden skal laves om, hvorfor ledelse går op i en spids, og hvad der ligger i bunden af lederskabet. I Danmark har vi et skab til ledelse, et lederskab. Så ved vi, hvor vi skal henvende os, hvis et eller andet ikke er, som det skal være. Skabet har tre hylder med hver sin overskrift. Ledelse drejer sig om at lægge en strategi, udvikle en dertil svarende organisation, men først og sidst er ledelse et spørgsmål om at skabe rammer for det, vi kalder samarbejde. Nils Villemoes er en sand sprogekvilibrist, og der er ikke mange, der som ham formår at fastholde sit publikum og samtidig underholde dem med samfundets udvikling - endda uden brug af andre hjælpemidler end en flip-over og et par tusser. Efter foredraget var der en dejlig julefrokost på Restaurant Hedelund, hvor der blev serveret både traditionel- og utraditionel julemad. Dertil blev der drukket både øl, vand og vin, og sidst men ikke mindst gik snakken livligt. Helt bestemt en rigtig god og hyggelig juletradition, som flere burde deltage i. Her er nogle af Nils Villemoes citater: "Hvis man har adgang til mere information på sin skærm end ens hoved kan rumme, så er det ikke mere IT, man har brug for, men mere IQ" Ansvar vil sige, at jeg hænger på den, hvis det går galt Eksamen er det man kommer op i, og det er ikke det samme, som det man kommer ud i En målsætning er en sætning, man trækker ud af munden Engagement indeholder ordet gage Elever er beslægtet med elevator nogle der skal hjælpes op Etik er en forkortelse af elastik Paradis og udenfor Herrens mark
Nyt fra Brønderslev Kommune FTR Grete Andersen Ansatte på særlige vilkår På skolerne er der i øjeblikket en del ansatte på særlige vilkår. Dette kan blandt andet være personer i virksomhedspraktik eller ansat med løntilskud. Forud for disse ansættelser skal det lokale MED-udvalg drøfte mulighederne for oprettelse af job til ansatte på særlige vilkår. Drøftelsen i MED-udvalget skal tage udgangspunkt i rammeaftalen om det sociale kapitel. Hensigten med denne drøftelse er at få en fælles forståelse og holdning til ansættelse af medarbejdere på særlige vilkår, ligesom en overordnet drøftelse af rammerne for ansættelserne drøftes i MED-udvalget. Overordnet gælder, at der skal være et rimeligt forhold mellem ordinært ansatte og ansatte på særlige vilkår. Ledige kan ikke komme i virksomhedspraktik eller få ansættelse med løntilskud på den skole, hvor man tidligere har været ansat. Virksomhedspraktik Ledige dagpengemodtagere, kontanthjælpsmodtagere, starthjælpsmodtagere og sygemeldte kan komme i virksomhedspraktik, som normalt har en varighed på 4-13 uger. Jobcenter og skolen aftaler indhold i ansættelsen. Den ledige kan udføre de samme arbejdsopgaver, der ellers ville blive udført som almindeligt lønnet arbejde. Formålet med virksomhedspraktikken er afklaring og opbygning af faglige, sociale eller sproglige kompetencer. Ansættelse med løntilskud Formålet med ansættelse med løntilskud er oplæring og genoptræning af faglige, sociale og sproglige kompetencer, opnåelse af beskæftigelse og indslusning til arbejdsmarkedet. Ansættelse med løntilskud skal medføre en nettoudvidelse af antallet af ansatte. Budgettet er udgangspunkt for denne vurdering, men der må som udgangspunkt ikke ske ansættelse i en stilling, der er blevet ledig ved afskedigelse eller fratrædelse indenfor de sidste 3 måneder.personer, der ansættes i det offentlige i et job med løntilskud ansættes på overenskomstmæssige vilkår, men lønnen kan ikke overstige dagpengesatsen, dog skal der ske pensionsindbetaling på baggrund af den løn, som man ville have fået, hvis der ikke havde været et loft. Det er derfor vigtigt, at der inden ansættelsen sker en forhandling af løn og pensionsforhold. Midtvendsyssels Lærerkreds og Brønderslev Kommune har indgået en aftale om rammerne for ansættelse med løntilskud. Aftalen slår fast, at forhandlingerne om løn ligger hos kredsen. Desuden er det aftalt, at udtalelser vedr. merbeskæftigelse og rimelighed i forhold til antal af ansatte hører under fællestillidsrepræsentantens opgaver. I dag er det skolens TR, der udtaler sig om disse forhold. Kredsen har aftalt, at lærere i løntilskudsjob kan udføre undervisningsrelaterede opgaver i et samarbejde med den lærer, der har ansvaret. Ansatte i løntilskud kan altså ikke have eneansvar for undervisningen, hverken for klasser eller hold, og kan ikke udføre vikararbejde, der er ordinært arbejde. Henvendelse til kredsen Midtvendsyssels Lærerkreds Grønnegade 52 9700 Brønderslev Tlf: 98 80 19 33 Fax: 98 82 53 22 E-mail: 150@dlf.org www.dlfkreds150.dk Kredskontoret er åbent: Man. - tors. kl. 9.30-15.30 Fredag kl. 9.30-12.30
Nyt fra Jammerbugt Kommune FTR Elly Christensen Arbejde i MED-udvalg Budget 2012 for Jammerbugt Kommune er vedtaget, og MED udvalgene på alle niveauer har været aktive sparrings og høringspartnere for direktionen og politikerne. En omfattende proces, der ved evalueringen blev kigget grundigt efter i sømmene. Medarbejdernes input til evalueringen i Hovedudvalget var, at materialet har været noget mangelfuldt; det er uklart, hvad der er vedtaget, der er ringe indflydelse på udmøntningen, som nogle af de største knaster. Derfor besluttede medarbejdersiden at fremføre et ønske om, at der afholdes en budgettemadag for ledere og medarbejdere i Hovedudvalget med undervisere fra KL og FTF/OAO for at kvalificere budgetprocessen og for at have samme viden om, hvad der kræves af information og drøftelse, for at Rammeaftalen om medindflydelse og medbestemmelse overholdes. Ovenstående blev vedtaget, og det skal nævnes, at i alle forvaltninger arbejdes der seriøst med udvikling af en budgetproces, der giver reel indflydelse. Hele processen handler om god kommunikation, og når ledelse og medarbejdere kan samarbejde og har tillid til hinanden, vil det store arbejde for at følge med i processen været givtigt. For skolevæsenet betyder budget 2012, at der skal inkluderes flere elever i almenundervisningen, at PPR skal foretage en skærpet visitation, og at der er bevilget midler til 4,19 undervisningsassistenter til deling på 14 skoler. Armene er bestemt ikke oppe og specielt ikke set i lyset af, at midlerne til specialundervisningen skal lægges ud på de enkelte skoler fra august 2012, og at der skal være en central pulje hos forvaltningen, der kan tildeles efter behov. Materialet til forslaget er ikke sendt i høring og ikke drøftet i FAGMED, inden det blev præsenteret for politikerne på B&F mødet den 28. november. Materialet er desværre ikke tilgængeligt, og om der er taget højde for, at der på skoler med specialklasserækker måske bliver overtal af lærere med specialpædagogiske viden, vides ikke. Danmarks Lærerforening finder vi det vigtigt, at forældre og elever har krav på, at der bliver taget stilling til den enkelte elevs undervisningsmæssige behov uden skelen til politiske eller økonomiske målsætninger. Det ligger også i tråd med bestemmelsen i bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning, der fastslår, at det væsentlige er, at den specialpædagogiske bistand skal gives på baggrund af en faglig og saglig vurdering af elevernes undervisningsmæssige behov. Der kan ikke i vurderingen henvises til manglende økonomiske ressourcer. Økonomiske incitamenter til inklusion må aldrig gå forud for en løsning, der er til gavn for eleven. Hvis man ser inklusion som en spareøvelse, vil det kunne få alvorlige konsekvenser ikke kun for de elever, der skal inkluderes, men også for undervisningsmiljøet i de klasser, eleverne inkluderes i. Kontingentsatserne for 2012 udgør pr. måned: DLF Kreds I alt Fraktion 1-2 213,00 281,00 494,00 Fraktion 4 71,00 32,00 103,00 Fraktion 6 94,00 28,00 122,00
Nyt fra skolepolitisk udvalg Næstformand Grete Andersen I dette skoleår har Skolepolitisk Udvalg arbejdet med 3 store områder: Pædagogers arbejde i folkeskolen, undervisningsdifferentiering og inklusion. I begge kommuner inkluderes der mange elever med særlige behov, og begge kommuner har fokus på yderligere inklusion. Det er kredsens opfattelse, som beskrevet i november måneds nyhedsbrev, at øget inklusion er et langstrakt mål, der kræver øget investering i efteruddannelse. Inklusion kræver ligeledes en styrkelse og ikke en udsultning af normalundervisningen. På generalforsamlingen 2010 blev der på baggrund af den mundtlige beretning stillet spørgsmål til kredsens arbejde med samarbejde mellem lærere og pædagoger. På den baggrund har udvalget gennemført en miniundersøgelse af omfang, indhold og udbredelse af pædagogers medvirken i undervisningstiden. Vi spurgte ganske enkelt TR på de enkelte skoler om, hvordan situationen er på netop deres skole. Det resulterede i, at vi i kredsen udvalgt 3 opmærksomhedsområder: 1. Indhold i samarbejdet mellem lærere og pædagoger 2. Opgaveglidning mellem opgaver, der naturligt løses af lærere, og opgaver, der løses af pædagoger 3. Pædagogers medvirken i specialundervisningstimer Kredsen udgangspunkt for arbejdet med emnet er, at lærerne er professionelle eksperter i undervisning, og at de kompetencer, som kendetegner lærerfaget, udgør et hele. En forudsætning for, at læreren kan sætte sine fagdidaktiske kompetencer i spil, er, at læreren har mulighed for at indgå i en social relation og lede både den enkelte elev og hele klassen. Lærerens relation til klassen og den enkelte elev er nemlig en forudsætning for, at elevernes opmærksomhed kan ledes hen på det, der skal læres. Forskning peger på, at der er tre afgørende kompetencer for læreren. Det er fagdidaktisk kompetence, relationskompetence og kompetence til at lede klassen. Forskningsresultaterne understreger, at relationskompetencen er den vigtigste af de tre. Uden den, vil eleverne ikke lade sig lede af læreren og føle sig tryg til at koncentrere sig om sin interesse for stoffet. Det er således ikke muligt at adskille relationskompetencen fra undervisningssituationen. Gennem læreruddannelsen har læreren erhvervet de kvalifikationer, der gør, at vi kan bruge vores relationer som et aktiv i undervisningssammenhæng. Relationskompetencen er en del af undervisningskompetencen. En opdeling af undervisningsbegrebet i faglighed og trivsel giver ikke mening. Eneansvaret for undervisningen ligger derfor hos læreren. Skolepolitisk Udvalg har givet et oplæg til tillidsrepræsentanterne og udarbejdet materiale, der kan tages op drøftelse i faglig klub.
Kredsstyrelsesvalg for perioden 1. april 2012 til 31. marts 2014 Kredsformand Inge Haaber Pedersen Sidste år blev der på generalforsamlingen vedtaget en ændring af kredsens vedtægter, så den nye kredsstyrelse består af 5 medlemmer 1 formand, 2 kommunerepræsentanter og 2 menige medlemmer. 2 medlemmer af den nuværende kredsstyrelse genopstiller ikke. Elly og jeg har valgt, at det er tiden at gå på pension. Der skal derfor nye folk på flere poster, så hvis du har lyst til at stille op til et spændende job, har du muligheden for at få indflydelse på kredsens arbejde for medlemmerne på bl.a. løn og ansættelsesforhold og på arbejdsmiljøet. Vi udarbejder en valgpjece, hvor du kan få dit valgoplæg optaget. Vi skal have dit oplæg pr. mail (150@dlf.org) senest den 16. januar en A5 side, gerne med foto. Du har mulighed for at gøre din indflydelse gældende på valget. Mød op til generalforsamling torsdag den 22. marts kl. 16.00 på Hotel Søparken i Aabybro. Gruppeliv og kritisk sygdom Sagsbehandler Johnny Hydén Med overenskomsten 2011 blev det aftalt, at parterne i løbet af overenskomstperioden skulle arbejde hen imod, at der kunne ske to udbetalinger for kritisk sygdom. Det vil være et krav, at den sygdom, som man får udbetalt beløbet for 2. gang, er diagnosticeret efter den 1. april 2011. For at få beløbet udbetalt skal man henvende sig til lønkontoret evt. gennem sin skoleleder. Det er nu faldet på plads og med virkning rullet tilbage til den 1. april 2011. Dermed er det muligt at få erstatning fra gruppelivsforsikringen gennem kommunen som arbejdsgiver to gange i stedet for som før, hvor man kun kunne modtage forsikringsbeløbet på 100.000 én gang.