Arbejdsmarkedspensioner, dækningsgrader og Jan V. Hansen, Forsikring & Pension
Agenda 1. Restgruppen blandt pensionister 2. Restgruppen blandt 25-59-årige 3. Er der et problem? 4. Hvilke løsninger er der i givet fald? Side 2
Restgruppen blandt pensionister Offentlige og private pensionsudbetalinger skal 1.Sikre mod fattigdom i pensionstilværelsen og 2.Sikre rimelig dækningsgrad ved pensionering Side 3
Restgruppen blandt pensionister - fattigdom Er folkepensionisterne fattige? Af 1 mio. folkepensionister er 0,3 pct. eller ca. 3.000 fattige Pct. 6 11 pct. 5 4 3 2 1 0 Side 4
Restgruppen blandt pensionister - dækningsgrad Forbrugsmuligheden som pensionist skal stå i et rimeligt forhold til de økonomiske muligheder før pensionsalderen Anbefalinger om fx 80 pct. Må dog afhænge af indkomsten før pensionsalderen. Side 5
Folkepensionisters indkomstkilder 2012 Pct. 100 80 60 40 20 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Folkepension, tillæg, ældrecheck + ATP Indkomstdecil 6 år før folkepensionsalder Boligstøtte m.m. Egen pension Kapitalindkomst Erhvervsindkomst Side 6
Folkepensionisters indkomstkilder 2053 en tur i tidsmaskinen Pct. 100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Folkepension, tillæg, ældrecheck+ ATP Egen pension Erhvervsindkomst Indkomstdecil 6 år før folkepensionsalder Boligstøtte m.m. Kapitalindkomst Side 7
Dækningsgrad i 2012 og 2053 Pct. Dækningsgrad stiger specielt på LO/DA-området 120 100 80 60 40 20 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Indkomstdecil 6 år før folkepensionsalder 2012 2053 Side 8
Restgruppe blandt pensionister få med lav dækningsgrad Lavindkomst: dækningsgrad<80 pct. Mellemindkomst: dækningsgrad<70 pct. Højindkomst: dækningsgrad<60 pct. Ækvivaleret inkl. formueforbrug 2007 Ækvivaleret inkl. formueforbrug 2053 ---------------- pct. ------------------ Lavindkomst 10,7 6,7 Mellemindkomst 8,6 5,7 Højindkomst 6,8 4,6 Side 9
Agenda 1. Restgruppen blandt pensionister 2. Restgruppen blandt 25-59-årige 3. Er der et problem? 4. Hvilke løsninger er der i givet fald? Side 10
Restgruppen blandt 25 59-årige lave indbetalinger Hvem sparer ikke (særlig meget) op til pension? Uden for arbejdsstyrken På arbejdsmarkedet uden overenskomst Selvstændige Hvordan måles det? 0 kr., under 20.000 kr.? Tidsaspektet: 1 år, flere år? Bidragsfri dækning for FØP ere Afvent Nationalbankens pensionsstatistik Side 11
Tre grupper uden eller med beskeden indbetaling - regneeksempler 25 59-årige ekskl. studerende Indbetalinger > 0 kr. Indbetalinger = 0 kr. I alt Selvstændige 71.000 57.000 128.000 Lønmodtagere 1.722.000 162.000 1.884.000 Overførselsmodtagere 125.000 248.000 373.000 I alt 1.918.000 467.000 2.385.000 Indbetalinger >= 20.000 kr. Indbetalinger < 20.000 kr. I alt Selvstændige 40.000 88.000 128.000 Lønmodtagere 1.506.000 378.000 1.884.000 Overførselsmodtagere 8.000 365.000 373.000 I alt 1.554.000 831.000 2.385.000 Side 12
Agenda 1. Restgruppen blandt pensionister 2. Restgruppen blandt 25-59-årige 3. Er der et problem? 4. Hvilke løsninger er der i givet fald? Side 13
Hvad er restgruppen med lav pensionsopsparing udtryk for? Fortrængning fra gunstige offentlig pensioner, der forstærkes af samspilsproblemet? Lav indkomst over store dele af livet? Kortsynethed, overoptimisme med hensyn til værdi af egen virksomhed? Side 14
Uorganiserede arbejdsmarked Side 15
Selvstændige Side 16
Uden for arbejdsmarkedet Side 17
Agenda 1. Restgruppen blandt pensionister 2. Restgruppen blandt 25-59-årige 3. Er der et problem? 4. Hvilke løsninger er der i givet fald? Side 18
Kan arbejdsmarkedspensioner udbredes til det uorganiserede arbejdsmarked? Hård konkurrence fra de offentlige pensioner! Uorganiserede del af arbejdsmarkedet på arbejdsgiversiden kraftigt påvirket af selvstændigt erhvervsdrivende Men større udbredelse af overenskomstbaserede arbejdsmarkedspensioner uden tvivl bedste løsning Historiske forudsætninger? Side 19
Trepartsaftalen i 1987 Side 20
Baggrund for udviklingen i det danske pensionssystem Trepartsaftale i 1987 løsning af betalingsbalanceproblemet krævede større privat opsparing Det aftaltes derfor, at arbejdsmarkedspensioner skulle udbredes til de faggrupper, der ikke var omfattet af ordninger allerede Derfor nedsattes Arbejdsmarkedspensionsudvalget, der skulle fastlægge rammerne for de nye arbejdsmarkedspensioner Side 21
Succesfuld udbygning af arbejdsmarkedspensionerne stillede krav til politikerne En succesfuld udbygning af arbejdsmarkedspensioner med de ønskede positive effekter på opsparing og betalingsbalance krævede ifølge Arbejdsmarkedspensionskommissionen i 1989 Generel og udbredt forståelse for, at pensionsopsparing indebærer udskydelse af forbrug i de erhvervsaktive år til pensionsalderen At samspilsproblemer skal søges reduceret At der er størst mulig sikkerhed om den skattemæssige behandling af pensionsopsparing og beskatningen af pensionsudbetalinger Ikke alt blev opfyldt! Side 22
Er disse krav blevet opfyldt? Samspilsproblemerne er meget alvorlige: Der modregnes stort set fra første udbetalte pensionskroner efter at ældrechecken er indført. Modregningen i ældrecheck og pensionstillæg betyder en samlet marginalbeskatning af pensionsudbetalingen på ca. 60 pct. i lange indkomstintervaller For forsikringsydelserne er der endnu mere grelt. Midlertidige udbetalinger fra tab af erhvervsevne (TAE) modregnes 100 pct. i de offentlige ydelser under afklaringsforløbet (kontanthjælpreform 2012) Der er langt til de løfter, politikerne afgav Side 23
Sammenhæng mellem folkepension og pensionsudbetaling i forskellige år. 2014-niveau Folkepension 180.000 160.000 140.000 120.000 100.000 80.000 60.000 0 100.000 200.000 300.000 400.000 Pensionsudbetaling, kr. 1987 1993 1999 2007 2014 2023 Side 24
Samspilsproblemerne er alvorlige: Sammensat marginalskat for enlig pensionist i ejerbolig. 2015 Pct. 80 75 70 65 60 55 Aftrapning ældrecheck Tillæg til grøn check bortfalder Aftrapning pensionstillæg alene Aftrapning pensionstillæg og grøn check Ingen aftrapning topskat 50 45 40 Aftrapning pensionstillæg og pensionistnedslag i ejendomsværdiskat Aftrapning grøn check 35 30 Ingen aftrapning 0 25 50 75 100 125 150 175 200 225 250 275 300 325 350 375 400 Pensionsudb., kr. Sammensat Laveste skatteværdi af pensionsindbetaling Side 25
Den høje aftrapning betyder høj real effektiv beskatning af lav- og mellemindkomsters opsparing Beskatning af opsparing for lav- og mellemindkomster Type af opsparing Særlige forudsætninger Real effektiv sats Renteindtægt, bundskat 62,5% Aktieindkomst, 27 pct. skat 45,0% Boligbeskatning Ejendom købt efter 1. juli 1998 24,7% Boligbeskatning Ejendom købt senest 1. juli 1998 19,7% Side 26 Pension Pension Pension Kilde: Forsikring & Pension Modregning af pensionstillæg for enlig pensionist, 15 år før pensionering 82,9% Modregning af pensionstillæg for enlig pensionist, 5 år før pensionering 127,8% Modregning af pensionstillæg for enlig pensionist, 1 år før pensionering 172,9%
Kan tvungen opsparing løse restgruppeproblemet? I forhold til de uorganiserede på arbejdsmarkedet kan det vanskelliggøre udbredelse af aftalebaserede ordninger yderligere Lavindkomstgrupperne på det organiserede arbejdsmarked med lave incitamenter for pensionsopsparing kan fristes af det uorganiserede arbejdsmarked med statsgaranti for pension Skal likviditetsbegrænsede selvstændige tvinges til pensionsopsparing? Hvem skal betale overførselsindkomstmodtagernes bidrag? Side 27
Overførselsindkomster og tvungen opsparing Hvis det offentlige betaler, erstattes pay-as-you-go med et funded system Belastning af offentlige finanser på kort sigt forstærker hængekøjeproblemet Makroøkonomisk fordele i at funde Side 28
Kan tvungen pensionsopsparing løse samspilsproblemet? Tidshorisonten: tager mindst 40 år at indfase Samspilsproblemet skal løses nu for at undgå negative konsekvenser i form af formindsket arbejdsudbud mv. Tvungen opsparing kan ikke i sig selv løfte fremtidens pensionister ud af modregningen i det offentlige pensionssystem Løser derfor kun samspilsproblemer, hvis udfasning af indkomstafhængige tillæg Hvis pensionstillæg afskaffes, kræves kraftige forhøjelser af bidragsprocenter for at opretholde samme levestandard Side 29
Modning løfter ikke faglærte og ufaglærte ud af modregning Folkepension 180.000 160.000 140.000 Ufaglært 2012 Faglært 2012 Ufaglært 2053 Faglært 2053 120.000 100.000 80.000 60.000 0 100000 200000 300000 400000 Pensionsudbetaling Side 30
Konklusion Stort set ingen fattige pensionister Få med lave dækningsgrader og endnu færre fremadrettet, når pensionssystemet modnes Især 3 grupper sparer ikke op til pension. Løsninger Udbrede overenskomstbaserede pensioner Tvangsopsparing for førtidspensionister mv.? Pas på pensionssystemet husk præmisserne! Løs eller reducer samspilsproblemet Stabile, gode og gennemskuelige rammer Side 31
Konklusion Side 32