ÅRSBERETNING 2004 Kalaallit Illuutaat Det Grønlandske Hus

ÅRSBERETNING 2004 Kalaallit Illuutaat Det Grønlandske Hus Løvstræde 6 Postboks 1042 1007 København K Tlf. 33 91 12 12 Fax 33 15 75 90 www.sumut.dk illu@sumut.dk

Indhold Forord 1 Indledning 2 Kultur og Information 3 Rådgivningskontoret PôK 9 Bistandsværgearbejdet 18 Uddannelsesvejledningen 20 Efterskoleelever 21 Kammak 22 Ajamut 23 Husets økonomi 24 Husets bestyrelse og personale 25 Retshjælpen 26 Foreninger i Husets dækningsområde 27 Redaktion & layout: Niels Hoedeman Ansvarshavende redaktør: Inger Bruun Foto: Hvor intet andet er angivet: Det Grønlandske Hus. Gengivelse tilladt ved angivelse af kilde.

Forord Af Nina Berrig, bestyrelsesformand I 2004 kunne Det Grønlandske Hus fejre sin 30-års fødselsdag. Huset ligger stadig i Løvstræde i det indre Københavns dér hvor det blev grundlagt i 1974. Et dejligt gammelt hus, men hvor en gennemgribende modernisering er på ønskesedlen. Det lykkedes desværre ikke i det forløbne år, men vort håb er, at det nu snarest bliver muligt. Dengang som nu skal Huset, jf. formålsparagraffen, være kontakt-og samlingssted for grønlændere og andre med interesse for Grønland. Huset skal være den gode ramme ikke kun for Storkøbenhavn, men for hele Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm. Huset er i dag rammen om et væld af aktiviteter året rundt, blandt andet foreningsrammen for de 13 grønlandske foreninger, som er et vigtigt aktiv, når Huset skal være Et åndehul for grønlændere øst for Storebælt. Disse foreninger kan således være gode ambassadører for Det Grønlandske Hus og dermed synliggøre de mange vigtige opgaver som varetages i hverdagen. Den kommende kommunalreform tager ikke stilling til hvem der i fremtiden skal være interessenter og bidragydere til De Grønlandske Huse i Danmark. Ved et fællesmøde med De grønlandske Huse i Danmark har formandskabet derfor bedt Hjemmestyret, som den største tilskudsyder, varetage Husenes interesser bedst muligt. En mulig løsning kunne være, at De Grønlandske Huse kom på finansloven. Bestyrelsen i Huset følger det daglige liv med stor opmærksomhed, og denne Årsberetning 2004, finder jeg giver et godt billede af et stort engageret arbejde for grønlændere øst for Storebælt, både på det sociale og det kulturelle område som foregår i hverdagen. God læselyst til Årsberetningen 2004 for Grønlændernes Hus. Receptionen holdt d. 25. juni 2004 i anledning af navneændringen til Det Grønlandske Hus. 1

Indledning af forstander Inger Bruun 2004 var et travlt år især på det sociale område, hvor der var mange nye projekter i gang. Det var et år, hvor Husets vedtægt blev ændret, og hvor det lykkedes os endnu en gang at værne om vort vedtægtsmæssige grundlag, de tre søjler: Kultur- og information, socialt arbejde og uddannelsesvejledning. Livet og mennesket er en helhed. Vi har såvel fysiske som åndelige behov. Således skal Det Grønlandske Hus, der er et åndehul for grønlændere, også afspejle flere sider af tilværelsen. En del må have hjælp til at finde ud af at få opfyldt de basale fysiske behov for forsørgelse, bolig og erhverv gennem den sociale indsats. En stor gruppe uddannelsessøgende har søgt til de danske læreranstalter og har deres gang i huset, både fordi vi administrerer uddannelsesstøtten, men også fordi de her møder deres medstuderende og holder duften af Grønland ved lige. Endelig er der den stor gruppe af såvel fastboende grønlændere som danske, der har fået smag for Grønland. De bruger huset til deres foreninger, til at få en kulturel optankning, til at lære nyt om og fra Grønland og til at handle varer, der for dem er uadskillelige fra den grønlandske kultur. I 2004 har vi endnu en gang måttet indarbejde en besparelse ved foreløbigt at undlade genbesættelse af en ledigbleven stilling på kultur- og informationsområdet. Glædeligt nok er det alligevel blevet muligt igen at udvide området noget i 2005, men for 2004 skal vi takke de, der måtte trække læsset med nedsat bemanding for, at de tog en ekstra tørn. Vi har af samme grund måttet omlægge dele af det sociale arbejde til de projekter, som vi får finansieret udefra, og finansiere noget af det med indtægtsdækket virksomhed. Socialministeriet har i 2004-07 sat fokus på de områder, der blev behandlet i hvidbogen vedrørende socialt udsatte grønlændere og sat handling bag ordene. Der er således blevet ydet en større bevilling til mange forskellige områder. Desværre blev ansøgningsproceduren så forsinket, at bevillingerne først kom på plads midt i december, men i 2005 får vi travlt med at føre dem ud i livet både med bevillinger, som vi selv har søgt og fået, og som konsulenter m.v. på bevillinger, som Københavns Kommune har søgt og fået. Og oven i alt dette nye, så fortsatte dagligdagen som den plejede med alle de mange forskellige små og store opgaver. Såvel de synlige for hele det omgivende samfund, såsom nationaldag, kulturnat, foredrag, filmforevisninger m.v. og de mere diskrete såsom det opsøgende arbejde i boligkvartererne, den daglige rådgivning og kontakten til den enkelte uddannelsessøgende og samarbejdet med foreningerne. Ændringen af vedtægten har medført en ændring af bestyrelsens sammensætning. Hjemmestyret har afgivet to af sine pladser, og brugerne har afgivet 2. I stedet indtræder en repræsentant valgt af medarbejderne og tre personer, der er valgt af den øvrige bestyrelse på baggrund af deres personlige viden og erfaringer. Overgangen til den nye bestyrelsessammensætning sker ved årsskiftet. Jeg vil gerne takke de afgående bestyrelsesmedlemmer for et godt samarbejde. 2

Kultur og informationsafdelingen af Kultur-og informationsmedarbejder Niels Hoedeman Kultur- og informationsafdelingen har følgende overordnede funktion for Det Grønlandske Hus: At være kontakt- og samlingssted for grønlændere og andre med interesse for Grønland. At sikre kulturmødet mellem grønlændere og danskere. At understøtte de grønlandske foreninger gennem samarbejde. Der ydes konsulentbistand til såvel de grønlandske foreninger som til aktører i lokalområdet: personer, organisationer, og myndigheder der arbejder med udvikling af kulturelle, uddannelsesmæssige og sociale projekter og tiltag med relation til Grønland og grønlændere i Danmark. Endvidere varetager kultur- og informationsafdelingen den daglige drift af en mindre butik, hvorfra der sælges grønlandske kulturvarer såsom aviser, kunst og kunsthåndværk, musik, videoer og bøger om Grønland. Året 2004 har for Kultur- og informationsafdelingen været præget af den personalemæssige nedskæring i afdelingen med en fuldtidsstilling fra årsskiftet 2003-2004. Til trods for nedskæringen er afdelingens forpligtelser og målsætninger forblevet uændret i 2004, bortset fra enkelte justeringer. Dette har resulteret i et betydeligt forhøjet arbejdspres på afdelingens to tilbageværende medarbejdere. Endvidere har det i høj grad har været påtvunget at foretage en løbende afvejning af det ressourcemæssige behov i forhold til udbyttet i mange af afdelingens opgaver. Dette har eksempelvis medført at Kultur- og informationsafdelingen har været nødsaget til at afstå fra at arrangere større, udpræget ressourcekrævende aktiviteter, ud over de fast tilbagevendende, så som kulturnatten og Grønland i Tivoli-arrangementet. Infobutikken i Kalaallit Illuutaat. 3

Kultur og informationsafdelingen Fra starten af 2005 vil der blive afsat midler til en nyopslået deltid kultur- og informationsmedarbejder-stilling. Dette er en meget glædelig udvikling som vil gøre det muligt for afdelingen at videreudvikle og forstærke dets service- og kulturudbud. Rådgivning og vejledning Kultur- og informationsafdelingen har i 2004 udført sammenlagt 282 rådgivnings-og vejledningsopgaver, fordelt på følgende områder: Vejledning til studerende ved videregående uddannelser 25 Vejledning til elever i folkeskoleklasser 115 Rådgivning til virksomheder og organisationer 21 Rådgivning til private 32 Samlet antal statistikførte rådgivnings- og vejledningsopgaver 282 Udover det registrerede antal rådgivnings- og vejledningsopgaver, er der udført specialevejledning o.lign., som ikke er statistikført. Antallet af rådgivningsopgaver er faldet i 2004 sammenholdt med 2003. Dette skyldes nedskæringen af en medarbejder i afdelingen i efteråret 2003, som har medført at informations og vejledningsopgaverne har måtte indskrænkes. Skoletjenester Der er i 2004 sammenlagt blevet afholdt 24 skoletjenester. Dette svarer til en stigning på 9 skoletjenester i forhold til 2003. Langt hovedparten af skolerne er beliggende i Københavns Amt, Nordsjælland og Københavns Kommune. Flertallet af skoletjenesterne ydes til privatskoler. Dette er en fortsættelse af udviklingstendensen i de senere år, hvor stadig færre offentlige skoler benytter sig af tjenesten, mens de private skoler til gengæld viser en stigende interesse. Undertegnede har indgået samarbejde med Det Grønlandske Hus i Odense, Mindmakers Aps. og Skolemedia A/S om produktion af en kombineret informations- og undervisningswebside om det moderne Grønland. Projektets formål er at udfylde et stort behov for at kunne tilbyde et moderne IT-baseret materiale af høj kvalitet om Grønland overfor vores kunder og brugere. Hjemmesiden skal såfremt den realiseres erstatte en væsentlig del af afdelingens besvarelser af udefrakommende henvendelser om Grønland og dermed medvirke til at aflaste afdelingens medarbejdere. Projektet befandt sig ved udgangen af 2004 i fundraisingsfasen. Såfremt der rejses de nødvendige midler til den egentlige produktudviklingsfase, vil det indebære at undertegnede vil blive frikøbt fra Det Grønlandske Hus i op til tre måneder i løbet af 2005-06 og i denne periode indgå i projektarbejdet. 4

Kultur og informationsafdelingen Offentlige foredrag Der har i 2004 været afholdt 5 foredrag i Huset, med sammenlagt 93 fremmødte. Heraf et stort debatarrangement i økonomisk samarbejde med Norden I Fokus, Nordisk Råds kulturhus på Holmen. I forhold til 2003, hvor der blev afholdt 6 foredragsarrangementer, er der sket et stort fald i antallet af deltagere til de enkelte foredrag. Dette skyldes til dels nedskæringen i personalet i Kultur- og informationsafdelingen fra årsskiftet 2003-2004, som også har ramt foredragsaktiviteterne. Dette har betydet at de populære men meget planlægningstunge debatarrangementer i 2004 med en enkelt undtagelse er blevet erstattet af mere ordinære foredragsarrangementer. En anden forklaring kan være at der generelt i 2004 har været et betydelig større udbud af grønlandsk relaterede kulturarrangementer i Københavnsområdet end tidligere år. Der er afholdt følgende offentlige foredrag i Huset: 26. februar: Et socialt eksperiment empirisk analyse af den grønlandske kriminalovs virkninger i det nutidige grønlandske samfund. Foredrag af Annemette Lauritsen. 25. marts: NMD Det amerikanske anti-missilforsvar og dets fordel og ulemper for Grønland. Debatarrangement arrangeret af Det Grønlandske Hus i økonomisk samarbejde med Norden I Fokus. I panelet sad blandt andre Kuupik Kleist og Venstres retspolitiske ordfører, Troels Lund Poulsen. Arrangementet fandt sted i Norden I Fokus lokaler på Frederiks Bastion. 22. april: Forureningen af havet ud for Thule Airbase. Foredrag af Christian M. Glahder, forsker ved DMU. 23. september: Biavl og tangfiskeri to nye erhvervsprojekter i Sydgrønland. Foredrag ved etnolog Ole Hertz. 16. oktober: Det Grønlandske Landbrugserhvervs vilkår og udvikling. Foredrag af agronom Kenneth Høegh, chefkonsulent for Konsulenttjenesten for Landbrug i Qaqortoq. Samlet antal gæster til foredrags- og debatarrangementer 17 fremmødte 28 fremmødte 18 fremmødte 16 fremmødte 14 fremmødte 93 gæster Troels Lund-Poulsen ved høringen om NMDantimissilforsvarsprogrammet. 5

Kultur og informationsafdelingen Kultur og informationsafdelingen Film Kultur- og informationsafdelingen har i 2004 vist følgende tre film: Drengen, der ville gøre det umulige (vist d. 9. februar til 13. februar) Hingitaq De fordrevne (vist d. 24. februar til 27. februar) The Fast Runner (vist d. 13. og 14. maj) Antal gæster til samtlige forevisninger I alt 44 fremmødte I alt 20 fremmødte I alt 14 fremmødte 78 fremmødte Særarrangementer Kultur- og informationsafdelingen deltog i 2004 igen efter mange års pause i 1. majarrangementet i Fælledparken. I samarbejde med Infonor, en forening for oprindelige folk i Ruslands arktiske del, lejede Huset en stadeplads i Solidaritetsteltet. Deltagelsen var en stor succes for Huset, idet der blev udvist stor interesse for Husets eksistens og aktiviteter. Det er derfor besluttet at Huset også vil deltage i 1. maj-arrangementet i 2005 formentlig igen i samarbejde med Infonor. Julemarked i Ajamut 6

Kultur og informationsafdelingen Udstillinger Ved Kultur-og informationsmedarbejder, Vivi Nielsen Der har i 2004 været afholdt 5 kunstudstillinger med tilsammen ca. 1450 gæster. Til hver enkelt udstilling udarbejdes plakater, ferniseringsindbydelser, postkort, pressemeddelelser og annoncering. Dette distribueres til biblioteker, nyhedsmedier samt kultur- og uddannelsesinstitutioner i lokalområdet. Arnajaraq H. Olsen og Birthe Jørgensen (29. marts 6. maj 2004 ) Samlet besøgstal 130 Bolatta Silis-Høegh (1. juni 9. juli 2004) Samlet besøgstal 350 Mike Lynge (30. august 1. oktober 2004) Samlet besøgstal 200 Keld Hansen (8. oktober 12. november 2004) Samlet besøgstal 600 Evnike Rita Mortensen Q. Elmlund (29. (3. november februar- 7. 23. marts december 2003) 2004) Samlet Samlet besøgstal besøgstal 350 250 Natalia Antal besøgende Dolgova (28. til april samtlige 30. udstillinger maj 2003) I Samlet alt 1730 besøgstal 350 Besøgstallet Ove Carlsen til (16. årets juni 5 udstillinger 29. august 2003) er således fordelt: Samlet besøgstal 150 Besøgstallene Ina Jürgensen er (10. taget oktober ud fra 14. gæsternes november påtegnelser 2003) i gæstebogen, hvilket Samlet ikke giver besøgstal det endelige 575 tal, da ikke alle gæster skriver i gæstebogen. Kirsten Egede Larsen (17. november 23. december 2003) Samlet besøgstal 125 Forårskoncert Antal besøgende til samtlige udstillinger 1450 Igen i år blev Forårskoncerten aflyst på grund af manglende emner til udførelsen af denne. Udstillingsfernisering i Kalaallit Illuutaat 7

Kultur og informationsafdelingen Grønland i Tivoli 1. august Det Grønlandske Hus har siden 2001 været samarbejdspartner med Foreningen Grønland i Tivoli (GiT) som arrangerer Grønlandsdagen i Tivoli. I 2004 blev Grønlandsdagen i Tivoli udvidet til 3 dages arrangementer i forbindelse med Grønlands Hjemmestyres 25-års jubilæum. Over de 3 dage gik 103.500 mennesker igennem tælleapparaterne. Noget ganske enestående i Tivolis 161- årige historie var, at der blev holdt en udendørs andagt på Plænen 1. august ved Landstingsformand og pastor Jonathan Motzfeldt. Læs mere om begivenhederne på www.git.gl Husets salgs og infobod i.f.m. GiT-arrangementet. Nordatlantisk Julekoncert i Vor Frelsers Kirke Der er i 2004 for 8.gang afholdt Nordatlantisk Julekoncert i samarbejde med de øvrige nordatlantiske kulturhuse i København Det færøske Hus og Det islandske kulturhus. Koncerten blev i år afholdt i Vor Frelsers Kirke med deltagelse af 7 kor 3 fra Island, 3 fra Færøerne og 1 fra Grønland. At kun et grønlandsk kor deltog mod normalt to, skyldes at et af de grønlandske kor var i udlandet. 441 betalende gæster var tilstede ved koncerten. Entreen går ubeskåret til korene. Kirkekaffe Der afholdes kirkekaffe i Huset en gang om måneden i forbindelse med den grønlandske gudstjeneste i Helligåndskirken. De forskellige foreninger varetager på skift opgaverne i forbindelse med afviklingen, men Huset forestår traditionelt den særligt velbesøgte påskegudstjeneste. Kirkekaffe-arrangementerne gæstes typisk af ca. 100 personer pr. gang. Kulturnatten 8. oktober Huset har siden 1997 deltaget aktivt i den årligt tilbagevendende kulturbegivenhed, Kulturnatten. I 2004 havde Huset estimeret ca. 2.200 besøgende på aftenen. Optællingen varede fra åbningen af Kulturnatten kl. 18 frem til kl. 22, men Huset havde arrangementer frem til kl. 23:45, hvor der stadig var tilstrømning af publikum, så det reelle antal besøgende kan være højere. Modeshow 8

Rådgivningskontoret PôK Af Inuk Sonne, faglig koordinator Det overordnede formål med afdelingen er at yde rådgivning og vejledning vedrørende samfundsmæssige, sociale og juridiske forhold til grønlændere øst for Storebælt. Det er en klar holdning at arbejdet skal rette sig mod at give grønlandskfødte borgere samme muligheder i det danske samfund som danskfødte borgere. Dette gøres fortrinsvis gennem sikring af, at den enkelte får de samme tilbud, og at den enkelte sættes i stand til at profitere af disse tilbud. Denne sikring kan enten ske for den enkelte person gennem kontakt til relevante myndigheder, gennem grupper ved bistand til projekter for flere personer, eller samfundsmæssigt gennem synliggørelse af problemer og problemkomplekser, som hindrer de enkelte i at få den ligebehandling, der tilstræbes. Det er endvidere en klar holdning at Det Grønlandske Hus ikke skal overtage arbejde og ansvar fra de relevante myndigheder og institutioner, men at man skal bistå med at udjævne de barrierer, der kan forhindre eller vanskeliggøre dette arbejde og ansvar. Der drives et rådgivningskontor, der dels har åben rådgivning og opsøgende arbejde, dels indgår i projekter med særlig vægt på udsatte og truede grupper. Åben rådgivning Der gives personlig vejledning til enkeltpersoner, der har relation til Grønland. Fortrinsvis grønlændere i området, men i visse tilfælde også danskere med hjemsted eller pårørende i Grønland. Den åbne rådgivning modtager henvendelse fra enkeltpersoner. Henvendelserne kan efter brugerens ønske ske anonymt. Henvendelsen kræver ikke nødvendigvis tidsbestilling. Den bistand, der ydes i den åbne rådgivning kan være personlig vejledning, mentalhygiejnisk bistand og/eller hjælp til kontakt til myndigheder, institutioner og privatpersoner. Vejledningen kan rette sig mod helt dagligdags problemer der eksempelvis skyldes manglende kendskab til det danske samfund og normer, vanskeligheder med læsning og forståelse af offentlige henvendelser, vanskeligheder med at forstå oplevelser i det daglige samt sproglig bistand. Bistanden kan også rette sig mod mere indgribende problemer såsom rådgivning af par og forældre, indsats mod misbrug, hjemløshed m.v. Rådgivningen foregår i Huset, ved hjemme- eller institutionsbesøg eller ved ledsagelse til offentlige myndigheder som støtte eller bisidder. Åbningstid: mandag, tirsdag, onsdag og torsdag kl. 11.00-16.00, fredag kl. 11.00-14.00. I erkendelse af, at Vesterbrogruppen er så svære at få til at søge andre steder hen, har man oprettet en filial af den åbne rådgivning i Qiperoqs lokaler i Skelbækgade en gang om ugen. 9

Rådgivningskontoret PôK Udenfor HT-området anvendes et antal kontaktpersoner til kontakt til borgere med rådgivnings- eller støttebehov. Grønlands Hjemmestyre har i sin tid lagt en særlig bevilling ind til dette arbejde. Der kræves betaling i tilfælde af særlig bistand til bopælskommunen. Konsulenttjenesten Konsulenttjenesten retter sig mod alle myndigheder og institutioner, der har berøring med grønlandske borgere. Konsulenttjenestens indhold er støtte i personsager, og støtte til projekter udført af andre. Der kan være tale om direkte støtte i form af indgåelse i projektgrupper eller indirekte støtte gennem tilførelse af viden. Der ydes konsulentbistand til myndigheder i forbindelse med behandlingen af enkeltsager vedr. herboende grønlændere. Der ydes konsulentbistand med vejledning om særlige samfundsmæssige forhold til personer, organisationer, og myndigheder der arbejder med udvikling af sociale projekter og tiltag med relation til Grønland og grønlændere i Danmark. Opsøgende arbejde Der sker opsøgende gadearbejde rundt omkring, hvor der er særlige grupperinger af grønlændere, som ikke nødvendigvis bruger Huset. Det kan bl.a. skyldes en vis skam om egen tilstand og angst for, at denne via bekendte og familie skal blive kendt hjemme, tilbageholdenhed p.gr.a. manglende kendskab til andre brugere, geografisk afstand m.v. Det er kendt, at visse kvarterer holder meget på sine borgere, der identificerer sig med enkelte bykvarterer. Det er tilfældet i Københavnske bykvarterer, men grupperingerne her trækker ikke kun personer fra eget kvarter, men også bekendte i samme situation fra andre steder i byen. Vi ser personer samle sig i flg. områder: Vesterbro, Indre By, Nørrebro, Nordvestkvarteret, Sydhavnen og Christianshavn inkl. Christiania. Rådgivningskontoret Pooq 10

Rådgivningskontoret PôK På Vesterbro indgår dagligt en person fra Det Grønlandske Hus i det opsøgende arbejde. Der er ligeledes jævnligt opsøgende arbejde fra Huset i Nordvestkvarteret, Indre By og Christianshavn/Christiania. Det er tanken at tage Sydhavnen op i den kommende tid. Disse grupper tiltrækker andre fra hele københavnsområdet, der søger netværk blandt ligesindede. Den geografiske tilknytning er således ikke til bostedskvarteret men til en bestemt gruppe af ligesindede. Da grupperne er geografisk fastlåst, er der opsøgende gadeplansarbejde på Vesterbro, Indre By, Sydhavnskvarteret og Christianshavn/Christiania. På Vesterbro sker dette arbejde i samarbejde med Kofoeds Skole. På Christiania sker arbejdet i samarbejde med beboerrådgivningen Herfra og Videre. Det er undersøgt, om der er lignende grupperinger udenfor Københavns Kommune. Vi har ikke kunnet finde sådanne, men har til gengæld konstateret, at en del af de københavnske grupperinger har medlemmer, der er hjemmehørende i omegnen af København. I stedet foregår der stadig opsøgende kontakt til enkeltpersoner, som vi har fået kendskab til har et behov. Der arbejdes sammen med offentlige myndigheder, herberger og forsorgshjem samt andre sociale institutioner. Sociale projekter Der samarbejdes med myndigheder og institutioner for at forsøge at opnå forståelse for de særlige behov, der kan være hos grønlandske borgere. Projekterne retter sig i vidt omfang mod de særlige behov, der er påpeget i Socialministeriets hvidbog, der udkom i 2003. De særlige indsatsområder er følgende: 1. Aktivering 2. Bosætning 3. Behandling 4. Sprogundervisning 5. Kursustilbud til personale Ad. 1 Aktivering Københavns Kommune har i 2004 støttet et projekt Grønlændere i København - koordineret helhedstænkning af indsats for socialt udsatte grønlændere Den koordinerede indsats tog udgangspunkt i tre aktiveringsprojekter. Qiperoq, der tog sig af afklaring af sociale forhold og begyndende træning af møde- og arbejdsstabilitet, Kofoeds Skole, Qassi, og Væksthuset, der begge tog sig af egentlig jobtræning og jobplacering. Projektet blev overordnet styret fra Det Grønlandske Hus, der formelt havde indgået underleverandørkontrakter med de tre aktiveringssteder. Der var ansat en koordinator, ligeledes finansieret af bevillingen fra Københavns Kommune. Koordinator var placeret i Qiperoq og indgik i Qiperoq s dagligdag. 11

Rådgivningskontoret PôK Der er udarbejdet en ekstern evaluering af den koordinerede indsats, som konkluderede: 60 borgere har i 2004 været aktiveret i regi af Projekt Grønlændere i København. Projektets målsætning om 50 deltagere i projektets første år er dermed mere end indfriet. Målgruppen i de tre projekter er i projektansøgningen beskrevet som kontanthjælpsmodtagere med problemer udover ledighed. På baggrund af det indsamlede datamateriale kan det konstateres, at det er lykkedes projektet at etablere kontakt til denne målgruppe. På trods af at en stor del af brugerne er prægede af et tidligere eller aktivt misbrug og/eller somatiske eller psykiske lidelser, har den samlede frafaldsprocents i projektet været mindre end de 30 % man forventede, inden projektet blev igangsat. På baggrund af logbogsmaterialet fra Qiperoq kan man konkludere, at medarbejderne engagement og vedholdenhed har stor betydning for, at det lykkes at fastholde så stor en andel af brugerne i aktivering. Oplysninger fra Qiperoq peger dog også på, at man fremover må forvente, at en del af de brugere der har været væk fra arbejdsmarkedet i en længere periode, har brug for et forløb på mere end fire måneder til at blive afklarede i relation til fremtidige ønsker. Et af projektets resultatmål beskrev, at mindst 50 % af brugere skulle komme i et beskæftigelsesfremmende tilbud. Det er dog ikke nærmere præciseret, hvad der er indeholdt i begrebet beskæftigelsesfremmende tilbud. Ifølge den definition der er valgt i dette notat, befandt 58 % af de brugere, der er blevet indskrevet i projektet i 2004, sig pr. 30. november i et beskæftigelsesfremmende tilbud. Resultatmålet er dermed indfriet, men det anbefales, at indholdet i begrebet afklares og defineres. Målet om at 20 % af brugere skulle opnå beskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked eller komme i uddannelse, er derimod ikke blevet indfriet. Men med den store andel brugere placeret i beskæftigelsesfremmende tilbud giver anledning til en forhåbning om, at beskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked er en fremtidig mulighed for en del af brugerne. Projektet vurderes at have understøttet en betragtelig del af målgruppen i at tage et skridt i den rigtige retning. Det kan konkluderes, at Projekt Grønlændere i København er et projekt, der har vist sin berettigelse, og meget tyder på, at det er et projekt, der er behov for også fremover. Som sagt deltog Qiperoq, Det grønlandske Kunstværksted i projektet Grønlændere i København, som et socialt aktiveringssted. Selve driften er afholdt af midler fra Den Sociale Udviklingspulje, mens Københavns Kommune via helhedsprojektet har betalt deltagerbetaling for 10 deltagere i 2004. Desværre blev der i løbet af 2004 vedtaget nye regler i Københavns Kommune, hvorefter al aktivering blev sendt i licitation. Institutioner med under 30 aktiveringspladser var forhindret i at byde ind, og det betyder, at vi mangler finansiering for en stor del af Qiperoq i 2005. Såvel Kofoeds Skole som Væksthuset, kan fortsætte indsatsen i det omfang, de kan opnå enkeltkøbsaftaler. Koordinatoren kan fortsætte med lidt ændrede funktioner i en bevilling fra Den særlige grønlænderpulje under Socialministeriet. 12

Rådgivningskontoret PôK Ad. 2 Bosætning Huset indgår i samarbejdet om forskellige bosætningsprojekter, herunder i følgegruppen til et bofællesskab under Kofoeds Skole og i byggeudvalget i forbindelse bygning af kommunale bofællesskaber for kvinder i Dannebrogsgade på Vesterbro og etableringen af to kommunale bofællesskaber for mænd på Vesterbro. Desuden ydes der en indsats for at skabe forståelse for visse personers særlige behov for boligsocial bistand. Desuden samarbejdes der med boligrådgivninger m.v. rundt i området. Ad. 3 Behandling Det er ikke Husets opgave selv at indgå i eller tilbyde behandling, men da der er erfaring for, at personerne kun dårligt kan profitere af de eksisterende tilbud er det en del af det koordinerende projekt at samarbejde omkring etablering eller vurdering af behandlingstilbud. Der samarbejdes med Frederiksberg Centeret der kører p.t. kører et behandlingsforløb med en gruppe grønlændere. Tiltaget finansieres af Socialministeriet. Alle kommuner vil kunne byde ind på behandlingspladserne. Der er ligeledes indgået et samarbejde med IOGT. I denne forbindelse med har to medarbejdere etableret en familiegruppe i Det Grønlandske Hus. Alle deltagere i gruppen (også vore medarbejdere) er dog i overensstemmelse med IOGT s sædvane frivillige. Det skal ligeledes indgå i institutionens vejledning, at en del brugere ikke kan profitere af en psykologbehandling, der foregår på dansk. Huset påtager sig at forsøge at formidle kontakt til grønlandsksprogede behandlere. Ad. 4 Sprogundervisning Sprogcentret Kigkurren, der på forsøgsbasis havde oprettet danskundervisning for grønlændere, har desværre afsluttet forsøget, idet de ikke mente, at fremmødet var tilstrækkeligt stabilt. Tidsmæssigt startede undervisningen meget før den koordinerede indsats, idet det var svært at få bevillingerne på plads til denne. Det er vor teori, at man kunne have haft et bedre fremmøde, hvis der var blevet taget hånd om alle de andre sociale og aktiveringsmæssige ting, som den koordinerede indsats lagde op til. Huset har selv etableret en undervisning i overlevelsesdansk for en gruppe socialt meget dårligt stillede borgere, der ikke vil kunne opfylde de almindelige betingelser for at indgå i fremmedsprogsundervisningen. På det sproglige område, er der nu af Socialministeriets særlige pulje vedr. udsatte grønlændere afsat penge til forsøg med sprogundervisning. Dette forsøg afvikles bl.a. i København. 13

Rådgivningskontoret PôK Huset har selv etableret en undervisning i overlevelsesdansk for en gruppe socialt meget dårligt stillede borgere, der ikke vil kunne opfylde de almindelige betingelser for at indgå i fremmedsprogsundervisningen. På det sproglige område, er der nu af Socialministeriets særlige pulje vedr. udsatte grønlændere afsat penge til forsøg med sprogundervisning. Dette forsøg afvikles bl.a. i København. Ad. 5 Kursustilbud til personale Der har i 2004 været afholdt 2 kursus- og temadage for personale fra socialforvaltninger m.v. Dette arbejde videreføres i 2005. Kursus- og temadagene finansieres over Satspuljen. Der har været et tilbud til kommunerne i Københavns Amt om særligt tilrettelagte kursus- og temadage, men disse måtte aflyses p.gr.a. ringe tilslutning. Ad. 6 Koordination Der er behov for en koordination, da ovenstående involverer flere af forvaltningsenheder, ligesom visse af tiltagene med fordel kan laves på tværs af kommunegrænserne. Dette ud fra erkendelsen af, at grønlænderne bor så spredt, at det visse steder ikke ville være hensigtsmæssigt at stable et større apparat på benene alene. En sådan koordination tilbydes til alle kommuner og er en del af det generelle konsulentarbejde, der finansieres over den tilskudsdækkede drift. Undtaget herfra er dog den særlige koordination, som er nævnt ovenfor under Aktivering, og som finansieres fuldt ud af Københavns Kommune. QIPEROQ Af koordinator Jakob Kristensen. Det Grønlandske Hus etablerede i 2003 "Qiperoq, Det grønlandske Kunstværksted", som socialt aktiverings- og netværkssted. Værkstedet er så centralt placeret (ved Dybbølsbro S- togsstation), at det kan modtage grønlandske brugere fra hele hovedstadsområdet. Projektet er finansieret frem til 2006, men der ledes allerede nu efter alternativ finansiering, idet den forløbne tid har vist et udtalt behov. Ud over deltagerbetaling for ti pladser har projektet i 2004 været finansieret af Den sociale udviklingspulje til udvikling af nye sociale indsatser (den statslige udviklingspulje). Der er i samarbejde med Københavns Kommune etableret et gråzoneprojekt med det formål at skabe oversigt over de tiltag, som grønlændere benytter, eller med fordel kunne benytte, i København. Det første udkast til en optegnelse over tiltag ligger klar i starten af 2005. I Qiperoq kan den enkelte overveje sin sociale situation og erhvervsmæssige fremtid, der kan opbygges netværk væk fra gaderne og værtshusene, der kan indhentes hjælp til at søge midlertidig eller varig bolig og der kan skabes kontakt til et misbrugscenter med grønlandsksproget alkolog, eller til andre former for afvænningstilbud. 14

Rådgivningskontoret PôK I Qiperoq arbejder vi med skindsyning, tegning/maling, benarbejde, stenslibning, keramik samt perlesyning, og vi tager på udflugt, hvor vi samler inspiration til arbejdet. I Qiperoq tager den enkelte aktiv del i beslutninger der vedrører vores fælles hverdag. Den intensive indsats i Qiperoq skal helst kun strække sig over nogle få måneder. Tilknytningen til Qiperoq kan og skal ikke stå alene, og ingen må sande til på stedet. Den enkelte får hurtigt hjælp til planlægningen af fremtiden. Så snart der findes andre veje, skal projektet alene fungere som sikring af netværk udenfor arbejds-, undervisnings-, eller behandlingstid. Alt samarbejde sker under nødvendig hensyntagen til grønlandsk sprog og kultur, men med det sigte at øge den enkeltes integration. I 2004 har der været 30 aktiverede tilknyttet Qiperoq i kortere eller længere tid, de personer som ikke længere er aktiveret har stadig kontakt til Qiperoq, hvor de kan få råd og vejledning eller blot socialt samvær med andre grønlændere. Udover de aktiverede har der været fire pensionister i skånejob samt en gruppe på 10-15 personer, som kommer jævnligt (periodisk). I løbet af 2004 er der etableret et samarbejde med Væksthuset og Frederiksberg Centeret omkring opsøgende arbejde i Qiperoq. Formålet er at få brugerne i Qiperoq til at interessere sig for enten et behandlingstilbud eller et tilbud om arbejdspraktik. Ligeledes er der samarbejde med Qassi, Miteq, Naapiffik, Frederiksberg Centeret og Væksthuset om behandlingskurser på Kofoeds Skoles kursusejendom i Sorø. På kurserne deltager grønlændere som ønsker at komme ud af deres misbrug, og i en uge beskæftiger de sig indgående med misbrugsproblemer. Udover misbrugsproblemer er der ofte et andet tema sidst på ugen. I 2004 har der været tre sådanne kurser; det første drejede sig kun om misbrug, det andet misbrug og arbejdsmarked/aktivering og det tredje drejede om misbrug (hash) og boligproblemer. En af brugerne i Qiperoq. 15

Rådgivningskontoret PôK Det opsøgende arbejde på Christiania Af opsøgende medarbejder, Ida Løvgren 2004 har særligt været kendetegnet ved indsatsen omkring anvisning af boliger i København til grønlandske klienter fra Christiania. Dette arbejde er sket i nært samarbejde med en række lokalcentre i København samt Herfra Og Videre. Sideløbende med at klienter har fået anvist boliger uden for Christiania er der sket en del omrokering af beboerne på Stjerneskibet. Nogle af de midlertidig logerende samt hjemløse grønlændere, som ofte opholder sig på Christiania har fået tildelt bolig i Stjerneskibet. Der kommer fortsat grønlandske tilflyttere til Christiania direkte fra Grønland til Christiania. De fleste af disse personer er rejst på en enkeltbillet hertil og har brug for hjælp til at integreres i det danske samfund. De har brug for hjælp til boligsøgning, påbegyndelse af uddannelse eller sprogundervisning mv. Enkelte mangler endnu at færdiggøre deres folkeskoleuddannelse. Københavns Kommune har skærpet kriterierne for brugeres adgang til herbergerne. Dette har gjort det vanskeligt at indstille brugere til herbergerne, idet lokalcentrene skal kunne dokumentere at personen er boligsøgende. Situationen vanskeliggøres yderligere vanskeliggjort når personen har bibeholdt folkeregisteradresse i Grønland. Der forekommer fortsat familiesager, med børn anbragt uden for hjemmet. Her fortsættes bestræbelserne på at genskabe kontakten mellem forældre og børn med henblik på samvær. Mange pårørende har ansøgt om frirejse til Grønland efter dødsfald eller alvorlig sygdom i familien i Grønland. I forbindelse med dødsfald er der desuden blevet brugt en del ressourcer på at kontakte bedemænd, den grønlandske præst i området og pårørende såvel i Danmark og i Grønland. Siden den grønlandsksprogede psykolog har ophørt sit virke, er situationen for flere af brugerne af Stjerneskibet blevet forværret, idet de ikke længere kan få psykologhjælp på deres eget modersmål. Café Angakoq drives af Herfra & Videre af midler fra Hjemløsepuljen og skal køre frem til maj 2005, efter at have kørt i 3 år som projekt. Det er en alkohol- og hashfri café, hvilket brugerne har respekteret og overholdt lige siden caféens åbning. Caféen har dagligt åben fra kl. 10.00 15.00, hvorefter fællesrummet er åbent for alle frem til kl. 22.00 efter aftale med beboerne i Stjerneskibet. I fællesrummet er der forskellige aktivitetstilbud såsom adgang til computer med internetopkobling, tv, bordtennis, formningsaktiviteter mv. Disse aktiviteter er meget værdsatte blandt såvel beboere og logerende i Stjerneskibet, samt af folk der kommer udefra til Café Angakoq. Brugerne i Café Angakoq har taget initiativ til stiftelse af en forening med det formål selv at kunne drive en café i Stjerneskibet. Foreningens bestyrelse består af et medlem og en suppleant fra beboerne i Stjerneskibet, et medlem fra Herfra & Videre, samt et medlem fra Det Grønlandske Hus, nemlig den opsøgende medarbejder på Christiania. 16

Rådgivningskontoret PôK Undertegnede har udført en del rådgivning og vejledning af de grønlandske brugere af Café Angakoq. Rådgivningen og vejledningen koncentrerer sig omkring brugernes fremtidsmuligheder i Danmark, såfremt de beslutter at bosætte sig permanent i landet. Vejledningen og rådgivningen har foregået i tæt samarbejde med Væksthuset, som har været behjælpelig i forbindelse med boligsøgning, jobsøgning, praktikpladser og hjælp til uddannelsessøgning. Nogle brugere i Café Angakoq har i løbet af 2004 været i aktivering i Qiperoq i Skelbækgade. Der har i 2004 været aflagt jævnlige besøg hos patienter i lukkede og åbne psykiatriske sygehusafdelinger. 7 grønlændere med bopæl på Christiania eller tilknytning til stedet, deltog i efteråret 2004 i Herfra & Videres behandlingstur for misbrugere. Behandlingsturen strakte sig over 3 uger. Udover det almindelige opsøgende arbejde er samarbejdet organiseret bl.a. ved undertegnedes deltagelse i forskellige fora: Husmøder i Stjerneskib for beboere, med deltagelse af personale fra Herfra & videre. Café projekt-supervision med herfra & videre. Bestyrelsesmøder på Christiania om arbejdet på stedet. Teamchef-møder i lokalcentret Christianshavn om personsager. Personalemøder med Herfra & videre om personsager. Brugermøder i Café Angakoq. Der har igen i 2004 været et godt og tæt samarbejde med beboerrådgivningen, Herfra & Videre på Christiania, lokalcenteret Christianshavn, Kirkens korshærs spisested på Christianshavn. Der boede ved udgangen af 2004 ca. 30-35 grønlændere på Christiania, mens en større gruppe har sin faste gang dér og er daglige brugere. Café Angakoq på Christiania. 17

Bistandsværgearbejdet Af Bistandsværgekonsulent, Henriette Kjær I år 2004 er der sket flere større tiltag i bistandsværgefunktionens område. Bistandsværgekontakten har deltaget direkte i flere af aktiviteterne. Året har været præget af politisk interesse omkring de indsatte i Anstalten ved Herstedvester forud for udgivelsen af Den Grønlandske Retsvæsenskommissions betænkning i august 2004. En længe ventet betænkning, som bistandsværger såvel som indsatte og myndighederne omkring os har set frem til udgivelsen af. Meget har stået stille i de 10 år - af samme grund alle har vi ventet på færdiggørelsen af betænkningen. Bistandsværgekonsulenten har indgået intenst i arbejdet med at informere studerende og journalister på diverse medier i forhold omkring retsvæsensområdet, samt i forberedelsen af information til politikere og opfølgning af dette arbejde. Nødvendig mediedækning og udadrettet mødeaktivitet, har været prioriteret højt i 2004. Interessen er kommet udefra og det er med fuld opbakning, fra værger som fra indsatte, at der er blevet prioriteret således i år 2004. Det har været nødvendigt med en særlig kontakt mellem indsatte og værger for at håndtere den opmærksomhed og det psykiske og fysiske pres som opstår, når man står personligt frem i medierne. I dette år har vi alle forsøgt at gøre vores bedste for at informere om de ønsker og behov som der er, nye som gamle, behov som der er blevet påpeget før, og som kom frem i lyset igen. Der er en generel fornemmelse af, at området har fået opmærksomhed i årets løb. Alle fik sat et stort og nødvendigt fokus på livsvilkårene og afsoningsbetingelserne, for de 20 grønlandske mænd som p.t. er dømt til afsoning i Anstalten ved Herstedvester på ubestemt tid. Der er et særlig stort ansvar forbundet med at være værge for de, der er anbragt i Danmark, og i forhold til det faktum, at det er vanskeligt for nogle værger at rumme hvervet over længere tid. Situationen omkring de indsattes fremtidsudsigter har stået i stampe og det er svært for de indsatte at acceptere. Det er samtidig vanskeligt at rekruttere nye grønlandsksprogede værger, ligesom det har betydning at hvervet kan synes dårligt aflønnet i forhold til ansvaret som grønlandsk bistandsværge. Ikke mindst idet der som noget særligt også påhviler værgen en familieerstatningsforpligtigelse. Der er i årets løb afholdt et kort bistandsværgekursus, men det er lykkedes at få et generelt tilsagn fra Justitsministeriet, således at fremtidige bistandsværgekurser kan afholdes af en puljebevilling i ministeriet. Det vil give stærkt forbedrede muligheder for afholdelse af egentlige kurser. Der vil ligeledes blive ansøgt om midler til supervision af enkelte bistandsværger, der har behov for det. Mødeaktiviteter og samarbejdsrelationer i 2004 Et i 2003 påbegyndt samarbejde med den Nordatlantiske gruppe i Folketinget, som har ønsket at følge området nøje, er fortsat i 2004 og har ført til afholdelse af flere møder mellem gruppen, en repræsentant for bistandsværgerne og bistandsværgekonsulenten. 18

Bistandsværgearbejdet Bistandsværgekontakten og en repræsentant for bistandsværgerne har haft foretræde for retsudvalget og deltog i udvalgets forskellige besøg. Møderne er blevet fulgt op med udarbejdelsen af notater til Den Nordatlantiske gruppe og til Justitsministeriet. I de første måneder af 2004 afholdtes flere møder med den Nordatlantiske Gruppe i folketinget med deltagelse af Bistandsværge, Annemette N. Lauritsen og undertegnede. Disse møder og den dialog der blev skabt her, mundede ud i et foretræde for Folketingets retsudvalg. Foretrædet udmøntede sig senere i et stormøde på Anstalten ved Herstedvester, med deltagelse af adskillige medlemmer fra hovedparten af partierne repræsenteret i Retsudvalget, Justitsminister Lene Espersen, fulgt af repræsentanter fra ministeriet og ansatte fra Direktoratet for Kriminalforsorgen samt repræsentanter fra BV-gruppen ved Annemette N. Lauritsen og undertegnede. De indsatte var repræsenteret med 2 personer, efter ønske fra Anne Baastrup, formand for Folketingets retsudvalg og medlemmerne fra Den Nordatlantiske gruppe. Under dette møde overrakte de indsatte en ønskeliste med over 30 punkter til retsudvalget og til ministeren. Endelig besøgte Folketingets Ombudsmand ca. en måned efter stormødet på Herstedvester, den grønlandske afdeling. På baggrund af dette besøg og samtaler med indsatte, blev der skrevet en rapport med henblik på at højne den psykiske og fysiske standard og andre ting i grønlænderafdelingen. Folketingets Retsudvalg har herefter stillet adskillige spørgsmål til Justitsministeren med udgangspunkt i ønsker fra de indsatte og bistandsværgerne. Dette har medført at der bliver tilført yderligere ressourcer til behandlingstilbud m.v. i Anstalten ved Herstedvester, der ligeledes har indledt et samarbejde med Frederiksberg Centeret (Minnesota-behandling) og arbejder for at oprette selvhjælpsgrupper blandt de indsatte. En hel del andre spørgsmål er blevet taget op til overvejelse, men i mange tilfælde vil disse medføre ekstraudgifter, som der p.t. ikke er bevillingsmæssig dækning for. Der er således konkret igangsat en positiv indsats med henblik på at forbedre de daglige tilbud og levevilkår for de indsatte i Anstalten ved Herstedvester. En udvikling vi skal følge og hele tiden understøtte. Behandlingsgarantien via Frederiksbergcenteret træder forsøgsvis i kraft ved årsskiftet og skulle efter sigende blive et tilbud i Herstedvester i år 2005. Et tilbud der hilses velkomment, eftersom der længe har været et behov for et kvalificeret afvænningstilbud. Forhåbentlig vil det i fremtiden hjælpe nogle indsatte til at tilegne sig en større livskvalitet og samlet set, få bedre resocialiserings- og fremtidsudsigter. Samarbejdet med de danske institutioner er blevet intensiveret i kraft at overflytningen af retspsykiatrisk afdeling fra Vordingborg til en nyoprettet afdeling i Risskov og ved oprettelsen af en ny bistandsværge gruppe i Århus, bestående af ca. 10-12 personer. Samarbejdet mellem R3 i Risskov og bistandsværge gruppen fungerer godt og der er etableret et fint fundament for fremtidigt samarbejde. Kravene til Bistandsværgekontakten er samlet set blevet større der er mange udadrettede opgaver, meget møde aktivitet og mange værger at supervisere og rådgive i det daglige. De problemer vi støder på i omgangen med de tvangsanbragte i det daglige er ikke altid af de lette. Dette år har budt på begivenheder som har rystet værgegrupperne på forskellig vis. 19

Uddannelsesvejledningen Af uddannelsesvejleder, Annette Vinge Uddannelsesvejledningen i Kalaallit Illuutaat dækker videregående uddannelser i det geografiske område øst for Storebælt, samt uddannelser der tages i andre lande end Grønland og Danmark. Herudover vejledes samtlige grønlandske efterskole- og højskoleelever i området. Vejledningen tager i videst muligt omfang hensyn til, at uddannelserne skal sigte mod efterfølgende at være til gavn for det grønlandske samfund. Dette opnås ved at inspirere de studerende til at få et grønlandsk indhold i deres studier, bl.a. gennem information om og støtte til at udnytte mulighederne for praktikophold i Grønland. Vejledningen tager desuden sigte på at inspirere de studerende til at gøre brug af faglige netværk, bl.a. gennem kontakt til institutioner, virksomheder m.v. i Grønland. Vores uddannelsesvejleder gennem mange år, Mogens Christensen er holdt op, og i stedet er Carsten Nielsen ansat fra 1. juli 2004. Der er daglig vejledning af ca. 140 uddannelsessøgende, heraf 38 i udlandet. Der er tale om uddannelsessøgende på fortrinsvis lange og mellemlange videregående uddannelser, men også en del korte videregående uddannelser, som ikke kan opnås i Grønland. Herudover kommer en del henvendelser vedrørende rådgivning om uddannelsesforhold i det danske og grønlandske system. Vejledningen foregår ved personlig henvendelse, telefon, brev og e- mail. Endvidere har uddannelsesvejlederne en del administrative opgaver, som dels er direkte afledt af de eksisterende regler, dels er et led i bestræbelserne på sammen med Hjemmestyret hele tiden at ajourføre tilbud og krav til de nye uddannelsessøgende fra Grønland. Uddannelsesvejlederne yder ligeledes konsulentbistand til studievejlederne på uddannelsesstederne samt personalet på efterskolerne og højskolerne. Der skabes via Huset et netværk for de studerende, der dels gør overgangen fra Grønland til Danmark lettere, dels er med til at bevare kontakten til det grønlandske samfund. 2 gange årligt holder uddannelsesvejlederne fælles vejledermøde med de 3 øvrige Grønlandske Huse og KIIIP-GRL og KIIIP-DK, hvor fælles problemer og løsninger drøftes og løses til stor gavn for alle. Disse møder er en stor inspirationskilde. 20

Efterskoleelever Af Makkak Larsen, sekretær Grønlands Hjemmestyre yder tilskud til elever, som ønsker at gå på efterskole i Danmark. I forlængelse heraf har Det Grønlandske Hus og de øvrige tre Grønlandske Huse indgået aftale med Hjemmestyret om at påtage sig en række opgaver, knyttet til de grønlandske efterskoleelever. I skoleåret 2004/2005 er der tilknyttet 34 efterskoleelever til Det Grønlandske Hus. Eleverne er fordelt på efterskoler i hele Husets dækningsområde (14 efterskoler i alt). For at sikre den bedst mulige indslusning for efterskoleeleverne har Huset nedsat et udvalg på tværs af de eksisterende personalegrupper. Det er udvalgets ansvar at modtage eleverne, når de kommer til Danmark i august og sørge for at viderefordele eleverne til de respektive efterskoler, de er optaget på. Endvidere ydes individuel studievejledning til eleverne i forbindelse med valg af skolegang eller uddannelse efter endt efterskoleophold. Denne vejledning sker i forbindelse med et af vores arrangementer for efterskoleeleverne her i Huset, hvor eleverne kan få hjælp til udfyldning af ansøgningsskemaer til uddannelsesinstitutioner, samt anden uddannelsesvejledning. I løbet af den første tid inviterer Huset eleverne til et orienteringsmøde, hvor eleverne ud over det sociale samvær også bliver orienteret om de forskellige aktiviteter i Huset. Det Grønlandske Hus yder hjælp og rådgivning ved akut behov f.eks. hvis en elev ønsker at afbryde opholdet. Endvidere sørger Huset for at arrangere hjemrejse i forbindelse med afslutning eller afbrydelse af efterskoleopholdet. I perioden august december 2004 har 5 efterskoleelever afbrudt deres ophold og er rejst hjem til Grønland. KEKIP s foreningskontor i Kalaallit Illuutaat. (KEKIP: Forening for de grønlandske studerende i Københavnsområdet. 21

Kammak Af Niels Ole Jensen, souschef Vareforsyningen har været præget af husets planer om at ombygge huset. Vareimporten blev stoppet allerede i april, da man skulle køre lageret ned og ombygning skulle påbegyndes i juni. Kælderen skulle nedbrydes og det ville indebære at lagerpladsen blev begrænset. Desværre måtte husets planer om en ombygning udsættes flere gange og først i oktober var det klart at det ikke blev til noget i år. Reetablering af de eksisterende rammer blev foretaget derefter. De grønlandske huse i Danmark har i samarbejde med Grønlands Repræsentation arbejdet for at bløde op omkring EU s importregler af sæl- og hvalprodukter. De strenge EU regler om import af animalske produkter eller fortolkning af disse har været diskuteret. Det vil i 2005 være muligt at forhandle disse produkter i Det Grønlandske Hus mod at vi laver en registrering af samtlige køb foretaget af kunden. Disse informationer registreres og sendes til myndighederne som dokumentation. Salget vil påbegyndes i løbet af foråret. Foto: Grønlands Hjemmestyre I kælderbutikken sælges blandt andet grønlandsk fisk. 22

Ajamut Af Niels Ole Jensen, souschef Ajamut har i år været lukket i en længere periode pga. ombygningsplaner. Det har vi selvfølgelig været ked af at skulle forklare folk, der kom forgæves for at spise grønlandsk mad. Der blev ingen ombygning og Ajamut åbnede igen i efteråret med de samme omgivelser som før lukningen. Gæsterne havde savnet det og det havde det Grønlandske Hus også, ikke mindst da spisning betyder at der kommer en del gæster til Huset. Når man nævner Ajamut tænker man først og fremmest på den grønlandske mad. Der er også folkene der laver maden, men hvem er de? Ajamuts personale er alle frivillige som har lyst til at lave noget mad sammen, møde andre mennesker og hygge sig sammen med de mennesker der kommer for at spise. De kommer trofast hver tirsdag og fredag for at lave mad og de gør det uden at få penge for det. Dette vil Huset gerne takke dem for. Så længe der er mad, kommer der flere gæster til huset og det er kun en fordel for Det Grønlandske Hus. 23