16. december 2014 J.nr.: NMK-33-02599, NMK-34-00384, NMK-41-00275 og NMK-34-00389 Ref.: MACWA

Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 16. december 2014 J.nr.: NMK-33-02599, NMK-34-00384, NMK-41-00275 og NMK-34-00389 Ref.: MACWA AFGØRELSE i sag om Frederikshavn Kommunes vedtagelse af Lokalplan SAE.T.13.02.01 - Efterforskningsboring Vendsyssel-1, Skifergas ved Dybvad samt Kommuneplantillæg nr. 09.64 med tilhørende VVM-redegørelse og miljørapport samt VVM-tilladelse Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter planlovens 58, stk. 1, nr. 4 1 og miljøvurderingslovens 16, stk. 1 2, jf. planlovens 58, stk. 1, nr. 4 samt planlovens 58, stk. 1, nr. 3. Et enigt Natur- og Miljøklagenævn kan ikke give medhold i klagerne over Frederikshavn Kommunes afgørelse af 25. juni 2014 om endelig vedtagelse af Lokalplan SAE.T.13.02.01 - Efterforskningsboring Vendsyssel-1, Skifergas ved Dybvad samt Kommuneplantillæg nr. 09.64 med tilhørende VVMredegørelse og miljørapport. Nævnet kan endvidere ikke give medhold i klagen over kommunens afgørelse af 22. juli 2014 om udstedelse af VVM-tilladelse til projektet. Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. 17 i lov om Natur- og Miljøklagenævnet 3. Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. planlovens 62, stk. 1. Afgørelsen er truffet af nævnet, jf. 5, stk. 1 i lov om Natur- og Miljøklagenævnet. 1 Lovbekendtgørelse nr. 587 af 27. maj 2013 om planlægning med senere ændringer 2 Lovbekendtgørelse nr. 939 af 3. juli 2013 om miljøvurdering af planer og programmer med senere ændring 3 Lovbekendtgørelse nr. 736 af 14. juni 2013 om Natur- og Miljøklagenævnet med senere ændringer

Klagen til Natur- og Miljøklagenævnet Frederikshavn Kommune har den 25. juni 2014 endeligt vedtaget Lokalplan SAE.T.13.02.01 - Efterforskningsboring Vendsyssel-1, Skifergas ved Dybvad samt Kommuneplantillæg nr. 09.64 med tilhørende VVM-redegørelse og miljørapport. Plangrundlaget med VVM-redegørelse og miljørapport blev offentliggjort den 2. juli 2014. Natur- og Miljøklagenævnet har 6 klager til behandling vedrørende plangrundlaget og VVMredegørelsen og miljørapporten. Klagerne udgøres af omboende samt forskellige foreninger og organisationer, herunder Danmarks Naturfredningsforening og Greenpeace. Frederikshavn Kommune meddelte den 22. juli 2014 VVM-tilladelse til projektet. VVM-tilladelsen er påklaget ved e-mail af 18. august 2014 af en omboende til projektet, der ligeledes har klaget over de øvrige afgørelser. 1. Netværk til oplysning om skifergas (NOS) Der er ved klage af 25. juni 2014 klaget over følgende spørgsmål: Objektiv sagsbehandling NOS anfører, at der ikke er noget i sagen, der tyder på, at sagsbehandlingen i forhold til VVMredegørelsen har været andet end ekspedition for Frederikshavn Kommune. VVM-redegørelsen fremstår således rent som bygherres rådgivers (Rambøl) værk. Hverken VVM-redegørelsen eller lokalplanen forholder sig aktivt/kritisk til de væsentlige miljøpåvirkningsspørgsmål projektet indebærer, herunder vandforbrug, risiko for drikkevandsforurening, metangasudslip samt skadelige stoffer i boreslammet. Klager anfører, at kommunen blot har godtaget bygherres vurderinger. NOS anfører i forlængelse heraf, at den sagsbehandling, som kommunen skal foretage i henhold til VVM-bekendtgørelsens 6 og 7, er vanskelig at få øje på. NOS bemærker, at indholdet af VVM-redegørelsen, såvel som redegørelsens fysiske udtryk, giver det tydelige indtryk, at den er udarbejdet af bygherre via dennes konsulent. NOS bemærker, at det fremstår som om, at det er bygherre, der er afsenderen af VVM-redegørelsen og har draget de foretagne konklusioner. Det anføres, at dette er med til at skabe tvivl om, hvem der er den ansvarlige planmyndighed. Etapeinddeling NOS anfører, at efterforskningsboringen er en del af et større projekt, der har til formål at indvinde skifergas i Danmark, hvorfor de miljømæssige konsekvenser af det samlede projekt bør belyses forud for vedtagelsen af de planmæssige rammer for prøveboringen. NOS anfører således, at det er utilstrækkeligt, at VVM-redegørelsen alene vurderer virkningerne på miljøet af efterforskningsboringen, da der er gensidig afhængighed mellem de forskellige etaper af projektet. Det savner mening, at se på efterforskningsboringen isoleret fra det samlede projekt, der har til formål, at der efterfølgende skal udvindes skifergas. Såfremt det vurderes at være økonomisk rentabelt at indvinde gassen, medfører efterforskningsboringen at der gennemføres afgrænsningsbo- 2

ringer, prøvefrakturering og herefter indvinding af skiffergas, med potentielt mange hundrede boringer. NOS bemærker, at selvom formålet med efterforskningsboringen er at opnå viden til at gennemføre det samlede projekt, kan det ikke inden for planlovens rammer undlades at undersøge de kumulative effekter af det samlede projekt på det vidensniveau, der er tilgængeligt eller kan tilvejebringes forud for gennemførelsen af efterforskningsboringen. Det bemærkes, at den efterfølgende indvinding af skiffergas er en forudsætning for, at Total E&P og Nordsøfonden investerer mere end en kvart milliard kroner i efterforskningsboringen alene. Det bemærkes endvidere, at det er svært at forestille sig, at man vil undlade at hente den gas op, man finder, på baggrund af miljømæssige og samfundsmæssige konsekvenser, når den danske stat (Nordsøfonden) sammen med Total E&P har investeret et milliard beløb på at undersøge, om der findes udvindelig gas. På baggrund heraf anfører klager, at det samlede projekt bør belyses inden de planlægningsmæssige rammer for at gå i gang med projektet tilvejebringes. NOS anfører endvidere, at prøveboringen vil danne præcedens, da plangrundlaget giver mulighed for at etablere boringer efter skifergas, en transporttung kemisk industri, i landzone uden for de industriområder i byzone, hvor industrivirksomheder typisk etableres. Klager anfører, at VVMredegørelsen også af denne grund bør belyse, hvilke samfundsmæssige og miljømæssige konsekvenser det samlede projekt kan få på en meget bredere og dybere måde end tilfældet er. Planprocessen Det oplyses, at NOS forud for scoopingen anmodede kommunen om at blive høringspart. NOS oplyser videre, at kommunen bekræftede, at NOS var sat på høringslisten, men hørte aldrig fra kommunen før scopingen var gennemført. Det bemærkes, at det også i forbindelse med offentlighedsfasen har været svært at få de nødvendige informationer bl.a. fordi kommunens hjemmeside har været utilgængelig op til høringsfristens afslutning. Klager bemærker endvidere, at det ikke har kunnet konstateres, hvorvidt kommunen har behandlet klagers høringssvar til kommuneplantillægget. NOS anfører endvidere, at kommunen burde have indkaldt idéer og forslag inden udarbejdelsen af det endelige forslag til kommuneplantillægget og lokalplanen. Magtmisbrug Folketingets Ombudsmand har den 22. juli 2014 videresendt en klageskrivelse til Natur- og Miljøklagenævnet fra NOS af den 11. juli 2014. NOS gør på baggrund af en artikel bragt i Jyllandsposten den 11. juli 2014 gældende, at byrådsmedlemmer såvel som forvaltningen i Frederikshavn Kommune kan være blevet presset af Energistyrelsen til at slække på deres myndighedsansvar i forbindelse med myndighedsbehandlingen af skifergasprojektet i Frederikshavn Kommune. 2. VedvarendeEnergi på vegne af Vendsyssel Energi- og Miljøforening Der er ved klage af 30. juli 2014 klaget over følgende spørgsmål: Sammenfattende redegørelse Det anføres, at VVM-redegørelsen mangler en sammenfattende redegørelse, der redegør for hele procesforløbet og det samlede projekts indvirkning på miljøet. 3

Etapeinddeling Klager anfører, at projektets fase 2 vil medføre en væsentlig indvirkning på miljøet en indvirkning, der vil strække sig langt ud over projektets levetid. Det anføres, at det er et miljøproblem såvel som et demokratisk problem, at et projekt, som vil få en væsentlig indvirkning på det lokale og globale miljø, er delt op i et forløb med flere etaper, hvor investeringer og et eventuelt naturgaspotentiale vil have betydning for de efterfølgende beslutninger. Det anføres videre, at klager er af den overbevisning, at den lokale debat såvel som byrådets beslutning ville være blevet en anden, såfremt projektet i sin helhed var blevet beskrevet i procesforløbet. Klager anfører endvidere, at ifølge Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/42/EF af 27. juni 2001 om vurdering af bestemte planers og programmers indvirkning på miljøet, kan planer og programmer, som ikke falder ind under efterforskningsboringen, også være omfattet af kravet om miljøvurdering, hvis de fastlægger rammerne for fremtidige anlægstilladelser. På den baggrund burde kommunen have inddraget både test- og udvindingsfasen i planprocessen for at kunne vurdere, hvorvidt fremtidige faser må antages at kunne få en væsentlig indvirkning på miljøet. Klager anfører, at det er i strid med de proceduremæssige krav at opdele en fortløbende proces i flere faser og herved sætte den politiske debat ud af kraft, da den ene beslutning vil føre til den næste. Forstået på den måde, at selvom de efterfølgende beslutninger kræver gennemførelse af nye VVM processer, vil den første planproces have indvirkning på den efterfølgende planproces. Der henvises i den sammenhæng til det forhold, at Total E&P og Nordsøfonden allerede vil have investeret et trecifret million beløb i at undersøge mulighederne for udvinding af gas. Klager gør således gældende, at det er en væsentlig mangel ved den udarbejdede VVM-redegørelse, at den alene omhandler etableringen af efterforskningsboringen og ikke de eventuelle efterfølgende faser. 3. Greenpeace (GP) Der er ved klage af 18. juli 2014 klaget over følgende spørgsmål: GP anfører, at der hverken i den oprindelige (februar 2014) eller den let rettede udgave (juni 2014) af VVM-redegørelsen og miljørapporten er fremlagt tilstrækkelig og fyldestgørende dokumentation for den vurdering, der er foretaget af efterforskningsboringens påvirkning af miljø og sundhed fra naturlig radioaktivitet. Klager henviser til følgende afsnit fra VVM-redegørelsen, miljørapporten og lokalplanen: Samlet set vurderes påvirkningen i relation til naturlig radioaktivitet at være af mindre betydning, da der forventes at være begrænsede mængder affald, der skal håndteres som radioaktivt affald Det er sandsynligt, at mindre dele af det opborede materiale fra de dybe lag skal håndteres som radioaktivt materiale. Der vil dog være tale om begrænsede mængder. Det er sandsynligt, at mindre dele af det opborede materiale fra de dybe lag skal håndteres som radioaktivt materiale. Påvirkningen vurderes derfor at være af mindre betydning. Der udarbejdes en plan for strålebe- 4

skyttelse, der som minimum omfatter måling, håndtering, opbevaring og transport af radioaktivt affald samt beredskab GP anfører, at ingen af de omtalte planer for strålebeskyttelse eller beredskab indgår som en del af VVM-redegørelsen og miljørapporten til trods for, at det fremgår af VVM-redegørelsen, at planerne skal være udarbejdet inden borearbejdets start. GP gør gældende, at der som minimum skulle være stillet krav om, at de bebudede planer var udarbejdet og fremlagt for at gøre det muligt at vurdere, hvilke virkninger på miljø og sundhed det radioaktive affald fra efterforskningsboringen kan få. GP bemærker, at det gælder i forhold til måling, håndtering, opbevaring og transport af det radioaktive materiale. GP anfører under henvisning til indsigelsesnotatet fra offentlighedsfasen samt VVM-redegørelsen, at det fremgår, at Total skal ansøge Statens Institut for Strålebeskyttelse (SIS) om håndtering og opbevaring af radioaktivet materiale. Det fremgår endvidere, at SIS på baggrund af ansøgningen skal udstede en tilladelse, såfremt det er behørigt demonstreret, at der informeres om de mulige risici og der tages passende forholdsregler ud fra en specifik bedømmelse af risici for ekstern og intern bestråling fra radioaktive stoffer i fast, flydende eller luftform herunder radon. GP bemærker, at dette ikke er indskrevet i VVMredegørelsen, hvorfor der ikke fremgår noget om en nærmere tidsplan blot at det skal være inden borearbejdets start. GP anfører, at det netop er en sådan specifik bedømmelse af risici for ekstern og intern bestråling fra radioaktive stoffer i fast, flydende eller luftform herunder radon, der burde have foreligget og beskrevet i VVM-redegørelsen som begrundelse for VVM-redegørelsens vurdering af radioaktive stoffers virkning på miljø og sundhed. Klager anfører, at dette er én af årsagerne til, at VVMredegørelsens dokumentation for den sammenfattende vurdering, der foretages herom er mangelfuld og ufyldestgørende. Der er ikke redegjort for på hvilke baggrund det er vurderet, at der vil blive tale om begrænsede mængder affald, der vil skulle håndteres som radioaktivt affald. Ligesom det ikke står klart, hvad der nærmere menes med begrænsede mængder. GP anfører under henvisning til VVM-redegørelsens afsnit om radioaktivt materiale, at redegørelsens konklusion om, at kun mindre dele af det opborede materiale vil skulle håndteres som radioaktivt materiale, hvorfor påvirkningen vurderes at være af mindre betydning, har karakter af en påstand ikke en begrundet vurdering baseret på kvantificerede estimater eller blot kvalificerede skøn over mængder og virkninger af radioaktivt materiale fra en efterforskningsboring. GP anfører, at det endvidere slet ikke fremgår af VVM-redegørelsen, at alunskifer også indeholder den radioaktive luftart radon, hvorfor det heller ikke fremgår, hvordan man vil forholde sig til radon i forbindelse med håndteringen af radioaktivt materiale fra borespåner, boremudder og kerneprøver fra de dybe dele af efterforskningsboringen. Det bemærkes, at GP tidligere har påpeget problemstillingen i to høringssvar. 5

På baggrund af det ovenstående gør GP gældende, at der ikke i VVM-redegørelsen eller miljørapporten er fremlagt tilstrækkelig og fyldestgørende dokumentation for den konklusion, der er draget vedrørende påvirkning af miljø og sundhed fra naturlig radioaktivitet. VVM-tilladelsen er således meddelt på et utilstrækkeligt grundlag og skal ophæves. 4. Omboende 1 Der er ved klage af 14. juli 2014 klaget over følgende spørgsmål: Støj- og støvgener Klager anfører, at der tidligere er klaget til Frederikshavn Kommune over støj- og støvgener fra Ovnstrupvej ved en eksisterende grusgrav. Det anføres, at såvel kommunen som klager selv har konstateret, at gældende støjgrænser ikke kan overholdes. Klager anfører, at efterforskningsboringen vil medføre, at der kommer endnu flere lastbiler, der vil medføre yderligere støjgener. Det anføres, at de støjdæmpende foranstaltninger, der etableres, herunder støjvolde og støjdæmpende afskærmning ved generatorer er utilstrækkelige. Det anføres, at de støjdæmpende foranstaltninger kun etableres mod vest og nord og således ikke får nogen betydning for klager, der bor øst for borepladsen. Det anføres endvidere, at afværgeforanstaltningen, hvorved afkasthøjden på generatorerne forhøjes med henblik på at sprede emissionerne yderligere medfører, at der er større mulighed for, at klager bliver påvirket heraf. Kemikalier Klager anfører endvidere, under henvisning til et svar afgivet af kommunen i forbindelse med offentlighedsfasen, at der bør foretages en grundigere undersøgelse af egenskaberne af de kemikalier, der anvendes i forbindelse med efterforskningsboringen. Generelt Klager anfører, at der er tale om et farligt projekt, som vil give anledning til mange gener. Ejendomme i området vil blive usælgelige i mange år frem, hvorfor klager forlanger at blive eksproprieret, såfremt projektet realiseres. Klager har herudover bemærket, at Frederikshavn Kommune har følt sig presset af Energistyrelsen i forbindelse med behandlingen af projektet. Klager har endvidere, under henvisning til afsnittet om grundvand i miljørapporten og VVMredegørelsen, anført at det bør være et uvildigt firma, som tager vandprøverne og ikke bygherres konsulent. Klage over VVM-tilladelsen Klager anfører, at VVM-tilladelsens vilkår 1, der beskriver hvordan grundvandskvaliteten som udgangspunkt skal overvåges, bør være bedre. Klager anfører bl.a., at det ikke står beskrevet, at man løbende vil tage prøver af Ovnstrupbækken, Voer Å samt de nærliggende private søer og vandhuller. Det oplyses, at Voer Å bl.a. har et fantastisk liv af forskellige fisk. 6

Klager anfører endvidere, at det ikke fremgår af VVM-tilladelsen, om der er givet tilladelse til etablering af monteringsboringer, og hvor disse i givet fald skal etableres. Klager gør på den baggrund gældende, at tilladelsen ikke er ordentligt belyst. Vedrørende vilkår 2 anfører klager, at afstanden til boligen Skævevej 104 er forkert. Det anføres endvidere, at klager er omfattet af en moniteringsboring, hvilket de ikke har givet tilladelse til. Vedrørende vilkår 3 og 4 om støjdæmpende foranstaltning ved overskridelse af 55/45/40dB(A) for dag/aften/nat, anfører klager, at de allerede nu har konstateret overskridelser af støjgrænserne, men anfører, at kommunen ikke har reageret herpå. Klager anfører, at det fremgår af tilladelsen, at borearbejdet må foregå døgnet rundt alle ugens dage. Det bemærkes, at larmen vil blive belastende. Det bemærkes endvidere, at det kan blive vanskeligt at fortsætte opdræt med travheste professionelt, da de har brug for hvile mellem trænings- og løbsperioderne. Det fremgår af vilkår 6, at emissioner fra generatorerne skal dokumenteres og fremsendes til Frederikshavn Kommune. Såfremt dokumentationen viser overskridelse af emissionsgrænser og B-værdier skal generatorerne forsynes med et afkast på op til 10 meters højde. Klager anfører, at dette betyder, at der er større mulighed for spredning, hvilket kan påvirke klager. Klager bemærker, at dette er bekymrende af helbredsmæssige årsager. Det anføres i øvrigt, at klager mener, at afstanden fra klager til borepladsen er opmålt forkert. Det anføres, at det fremgår af vilkår 7, at der er lavet en trafikplan med instrukser om brug af overordnede veje. Klager anfører, at den hastighedsbegrænsning, der er opsat i forlængelse heraf ikke overholdes. Herudover gentager klager flere klagepunkter, der er fremsat i forbindelse med klagen over VVMredegørelsen herunder punktet om, at grundvandsovervågning bør forestås af en uvildig virksomhed. På baggrund af de ovenstående klagepunkter gør klager gældende, at tilladelsen bør trækkes tilbage. 5. Danmarks Naturfredningsforening (DN) Der er ved klage af 4. juli 2014 klaget over følgende spørgsmål: Etapeinddeling DN anfører, at faseinddelingen er kunstig og gør gældende, at projektet bør ses i sin helhed. Det samlede projekt omfatter således også test af boringen ved hydraulisk frakturering, hvis der bliver fundet gas samt den nedlukning, som følger herefter. Det bemærkes, at det ikke giver mening at gennemføre prøveboringen, hvis der ikke kan gives tilladelse til hydraulisk frakturering efterfølgende, hvorfor DN betragter fase 1 som et halvt projekt DN anfører endvidere, at faseinddelingen er i strid med bl.a. VVM-direktivets artikel 5, stk. 2, litra c, der pålægger bygherre at præsentere de data, der er nødvendige for at konstatere og vurdere de væsentligste indvirkninger, projektet kan forventes at få på miljøet. Det anføres, at efterforsknings- 7

boringen skal ses i sammenhæng med de efterfølgende boringer, hvis der findes skifergas og denne skal udvindes. DN henviser i denne sammenhæng til, at Miljøministeriets vejledning om VVM i planloven lægger vægt på, at en VVM også skal beskrive de indirekte, sekundære, kumulative og langsigtede påvirkninger på miljøet. Opdelingen anføres endvidere at være i skarp kontrast til den gældende praksis indenfor eksempelvis brøndboring, hvor der ikke kan gives tilladelse til prøveboring efter vand, hvis det findes uforsvarligt at indvinde vand fra det pågældende område. Kemiske stoffer i boremudderet DN anfører, at metoden hvormed de øko- og humantoksikologiske risici fra de kemiske stoffer i boremudderet er udregnet på, ikke tager højde for kemikaliernes langtidsvirkninger, som f.eks. subkroniske effekter på mennesker og miljø. Her henvises specifikt til brugen af CLP-forordningen og LD50-værdier. Metoden, der er anvendt i VVM-redegørelsen følger derfor hverken gældende danske eller europæiske retningslinjer for grundvandsbeskyttelse og drikkevand. Det samme gør sig gældende for retningslinjer for (risiko)vurdering af kemikalier, der kan indtages via drikkevand, luft og støv. Plangrundlaget DN anfører, at opgøret med princippet om ikke at placere industri i landzone kan danne præcedens, hvilket der burde være taget stilling til i forbindelse med VVM-redegørelsen, der gentagne gange henviser til, at der er tale om et projekt af midlertidig karakter. DN betragter boring efter skifergas som tung industri, der normalt lokaliseres i industriområder i byen. Kommuneplantillæggets vedtagelse vil gøre det vanskelig at afvise, at der i fremtiden kan etableres mange hundrede boringer i det åbne land med tilhørende tung transport, udbygning af vejnet, fragmentering af naturen, farlig kemi og støjafskærmning. DN bemærker, at det fremgår af kommuneplantillægget, at projektet ikke strider mod kommuneplanens retningslinjer, da der er tale om et midlertidigt/tidsbegrænset foretagende. Dette anføres i forbindelse med retningslinjerne for jordbrugsområder, særligt værdifuldt landskab, større uforstyrrede landskaber og lysforurening. DN anfører, at dette strider imod det faktum, at Total E&P naturligvis håber og forventer at kunne udnytte ressourcerne i undergrunden på sigt, hvorfor projektet kan gå begge veje, afhængigt af efterforskningsboringens resultat. DN bemærker, at man således lige såvel kan argumentere for, at foretagendet er af permanent karakter. DN anfører, at accepten af konflikterne med de lokale udpegninger, bør bero på en overvejelse af om en permanent overtrædelse af retningslinjerne, i løbet af en eventuel udvindings totale levetid, kan accepteres. En sådan overvejelse bør bygge på en vurdering af de landskabelige interesser, herunder beskyttet natur, karakteristiske områder samt afstand til naboer m.v. DN anfører, at landskabet forud for den endelige vedtagelse af kommuneplantillægget burde være blevet gennemgået, f.eks. ved hjælp af landskabskaraktermetoden for positivt at beskrive, hvorledes og hvorvidt en fuldstændig udrulning af skifergasproduktionen, brønd for brønd, kan realiseres i kommunen. 6. Omboende 2 Der er ved klage af 3. juli 2014 klaget over følgende spørgsmål: 8

Etapeinddeling Klager gør indsigelse mod VVM-redegørelsens afgrænsning og omfang. Klager anfører, at det ligger i selve begrebet prøveboring, at der er en forventning om en efterfølgende proces. Der er således en forventning om, at der efterfølgende kan udvindes råstoffer. Boringen og anlægget giver således kun mening, hvis det efterfølges af et anlæg til udvinding af skifergas. Det anføres, at det er i strid med reglerne om VVM samt Natur- og Miljøklagenævnets praksis på området, at etapeopdele et projekt som det er sket i den konkrete sag. VVM-redegørelsen skal således omfatte den fulde proces fra prøveboringen til udvindingen af gas og reetablering af området efter afsluttet indvinding. 7. Opsættende virkning Flere af klagerne har anmodet om, at deres klager bliver tillagt opsættende virkning. Sagens oplysninger Frederikshavn Kommune har den 25. juni 2014 endeligt vedtaget Lokalplan SAE.T.13.02.01 - Efterforskningsboring Vendsyssel-1, Skifergas ved Dybvad samt Kommuneplantillæg nr. 09.64 med tilhørende VVM-redegørelse og miljørapport. Frederikshavn Kommune meddelte den 22. juli 2014 VVM-tilladelse til projektet. Projektet Total E&P Denmark fik sammen med Nordsøfonden (den danske stats olie- og gasselskab) i 2010 eneretstilladelse (licens) af energiministeren til efterforskning og produktion af olie og naturgas i licensområde 1/10, i Nordjylland. Licensen er gældende indtil 2016, og der er krav om, at der gennemføres en efterforskningsboring. Det fremgår af lokalplanen for efterforskningsboringen, at Nordjyllands undergrund af geologiske årsager blevet udvalgt af Total E&P Denmark og Nordsøfonden til at blive nærmere udforsket for at vurdere forekomsten af naturgas i de dybe formationer. En særlig geologisk formation, kaldet alunskifer, forventes i ca. 3.600 meters dybde. I disse skiferlag kan der være en forekomst af gas, der kan udvindes til naturgasproduktion. Derudover er lokaliteten valgt på baggrund af en forudgående kortlægning af arealet og dets omgivende miljø, afstanden til nærmeste bolig samt tekniske forudsætninger for etablering af en boreplads. Undersøgelsen af undergrunden skal foregå ved en efterforskningsboring (Vendsyssel-1) ca. 5 km nordvest for Dybvad. Omfanget af efterforskningsboringen er i lokalplanens redegørelse beskrevet på følgende vis: Der udføres en efterforskningsboring til ca. 4.000 meters dybde for at undersøge, om der er skiferlag i undergrunden, og om disse lag indeholder gas. Der indrettes en boreplads på ca. 19.000 m2 med borerig med tilhørende udstyr, kontor- og opholdsrum og parkering. Boringen udføres med en borerig med en højde på 45 m. Omkring borepladsen opsættes indhegning, og der etableres jordvolde mod nord og vest. Som følge af anlægget foretages en udvidelse af den eksisterende Ovnstrupvej, og der etableres bl.a. parkerings- og ven- 9

deplads samt grusplads med informationsstander. Det samlede arealforbrug er ca. 28.000 m2. Det forventes, at etablering af borepladsen vil tage ca. 6 måneder, og at selve borearbejdet vil tage ca. 4 måneder. Der er to mulige videre forløb for borepladsens anvendelse, når efterforskningsboringen er gennemført. Såfremt efterforskningsboringen ikke viser tilstrækkelige mængder af gas i skiferlagene lukkes området permanent ned, hvilket betyder, at alle anlæg på borepladsen fjernes, og terrænet reetableres således, at området kan tilbageføres til landbrugsdrift. Vejudvidelsen af Ovnstrupvej bibeholdes, dog uden gangsti, parkerings-, vende- og gruspladser samt cementbarriere. Demontering af borerig forventes at tage ca. 10-12 dage, og den resterende permanente nedlukning af området forventes at vare ca. 4 måneder. Såfremt der kun gennemføres en efterforskningsboring, forventes området reetableret efteråret 2015. Hvis efterforskningsboringen derimod viser tilstrækkelige mængder af gas i skiferlagene, vil området kun midlertidigt blive lukket ned, da der efterfølgende skal gennemføres en test af undergrundens indhold af gas. Test af undergrundens indhold af gas (fase 2) udføres ved hydraulisk frakturering og forudsætter ifølge lokalplanens redegørelse, at der forinden gennemføres endnu en VVM-proces og en ny lokalplan, og at de nødvendige tilladelser er opnået. Det fremgår af lokalplanens redegørelse, at boringen og området lukkes permanent ned efter gennemførelsen af testen, og området reetableres således, at området kan tilbageføres til landbrugsdrift. Såfremt både efterforskningsboringen og test af boringen skal gennemføres, forventes området reetableret i efteråret 2016. Plangrundlaget Lokalplan SAE.T.13.02.01, Efterforskningsboring Vendsyssel-1, Skifergas ved Dybvad, er udarbejdet med henblik på at muliggøre, at Total E&P Denmark sammen med Nordsøfonden kan etablere en boreplads med tilhørende nødvendige anlæg til en efterforskningsboring af skifergas. Lokalplanområdet omfatter et område på ca. 2,8 ha og ligger ca. 5 km nordvest for byen Dybvad. Planområdet ligger i landzone, og det anvendes i dag til landbrugsmæssig drift. Der har tidligere været gravet grus på arealet, og som konsekvens af dette ligger størstedelen af marken ca. 2-3 m under det omgivende terræn. Lokalplanens 13 indeholder en bestemmelse om bonusvirkning, hvorefter lokalplanen jf. planlovens 15, stk. 4, erstatter de landzonetilladelser til bebyggelse, konstruktioner, anlæg og ændret anvendelse af ubebyggede arealer i landzone, herunder bl.a. jordvolde, bassiner, parkeringsplads, vendeplads og gruspladser, der er nødvendige for lokalplanens virkeliggørelse Landskabet omkring planområdet er relativt fladt og beliggende lavt i terrænet. Planområdet ligger omkring kote 18,5-21 m, mens de forgrenede vandløb i nærområdet skaber mindre ådale og variation i terrænet. 10

Mod nord og vest afgrænses planområdet af et tæt beplantningsbælte, og på østsiden langs Ovnstrupvej findes en enkelt række træer. Mod vest findes desuden Ovnstrup Bæk. Mod syd er der ingen klar grænse mellem planområdet og den tilstødende mark, men et beplantningsbælte syd herfor danner en fysisk og visuel afgrænsning mod Skævevej. Af lokalplanens redegørelse fremgår det, at arealanvendelen omkring planområdet primært består af landbrugsdrift og råstofindvinding. I nærområdet findes mindre husmandssteder med hobbylandbrug og større landbrug, hvoraf enkelte grænser op til planområdet og derved har frit indkig til området. Det fremgår af lokalplanens redegørelse, at planen omfatter regulerende bestemmelser for efterforskningsboringen (fase 1) til disponering af arealet, faciliteternes placering og fremtræden. Af lokalplanens 1.1, fremgår det, at lokalplanen har til formål at muliggøre etableringen af en boreplads med dertil hørende nødvendige faciliteter. De nødvendige faciliteter oplyses i 1, bl.a. at være en borerig, generatorer, afkast (skorsten), parkeringsplads, vejanlæg, jordvolde og arbejdsbelysning. Af lokalplanens 1.2 fremgår det, at lokalplanen muliggør en efterforskningsboring. Af lokalplanens anvendelsesbestemmelse fremgår bl.a., at lokalplanområdets generelle anvendelse fastlægges til tekniske anlæg. Lokalplanens delområde I må anvendes til boreplads for en efterforskningsboring med tilhørende midlertidige faciliteter, såsom borerig og borekælder, generatorer, afkast, lagerområde, opsamlings- og overløbsbassiner, vandboringer, tilhørende midlertidige velfærdsforanstaltninger, parkeringsplads oplag og jordvolde jf. lokalplanens 3.2. Lokalplanens bestemmelser er ikke i overensstemmelse med Frederikshavn Kommuneplan 2009-2020, da der ikke findes rammer for lokalplanlægning for området. Kommunen har på denne baggrund udarbejdet Kommuneplantillæg nr. 09.64 med rammebestemmelser for planområdet. Lokalplanområdet ligger i et område, der af Region Nordjylland er udpeget til råstofområde i Råstofplan 2012. Der har tidligere været indvundet råstoffer på området med borepladsen. Arealet er delvist efterbehandlet ved, at terrænet er reetableret og dækket af overfladejord. Der foretages i dag grusgravning på området øst for borepladsen. Lokalplanområdet er i kommuneplanen bl.a. udpeget som særligt værdifuldt landskab, større uforstyrret landskab samt jordbrugsområde. Derudover er der i kommuneplanen retningslinjer for lysforurening, der er gældende for lokalplanområdet. Kommuneplanens retningslinje for jordbrugsområder har følgende ordlyd: I jordbrugsområderne jf. korttema skal hensynet til jordbrugserhvervene varetages i balance med hensynet til de øvrige åben land-interesser og byudviklingsinteresser Kommuneplanens retningslinjer for særligt værdifuldt landskab og større uforstyrrede landskaber har følgende ordlyd: 11

De særligt værdifulde landskaber jf. korttema skal så vidt muligt friholdes for inddragelse af arealer til formål, der kan skæmme landskabet. Større byggeri samt større veje og tekniske anlæg skal så vidt muligt undgås. Øvrigt byggeri og anlæg skal placeres og udformes under særlig hensyntagen til landskabet. De større uforstyrrede landskaber jf. korttema skal så vidt muligt friholdes for etablering eller udvidelse af anlæg og støjkilder med en stor påvirkning af omgivelserne. Kan et anlæg ikke undgås, skal det placeres og udformes, så det præger landskabet mindst muligt Det fremgår af lokalplanens redegørelse, at Frederikshavn Kommune vurderer, at lokalplanen er i overensstemmelse med kommuneplanens retningslinjer, da en realisering af de planlagte forhold medfører en tidsbegrænset påvirkning og da påvirkningen af kommuneplanens udpegninger med nærværende lokalplan er midlertidig og reversible. VVM-redegørelsen og miljørapporten Frederikshavn Kommune har udarbejdet én samlet rapport, som både er en VVM-redegørelse og en miljøvurdering efter miljøvurderingsloven. Denne vil herefter blive benævnt som miljørapporten. Miljørapporten indeholder 22 kapitler. Kapitlerne har følgende overskrifter: 0. Ikke-teknisk resumé 1. Indledning 2. Beskrivelse af projektet 3. Alternativer 4. Metode for miljøvurdering 5. Planforhold 6. Landskab og visuelle forhold 7. Ressourcer og affald 8. Grundvand 9. Natur 10. Vandløb 11. Trafik 12. Støj 13. Luft 14. Befolkning og sundhed 15. Øvrige miljøforhold 16. Kumulative effekter 17. Socioøkonomi 18. Afværgeforanstaltninger 19. Sammenfatning af miljøvurdering 20. Overvågning 21. Begrænsninger og mangler ved miljøvurderingen 22. Referencer Herudover er der 8 bilag til miljørapporten: Bilag 6.1 Visualiseringer Bilag 7.1 Sammensætning af boremudder og beskrivelse af de tilsatte stoffer Bilag 7.2 Klassificeringskriterier 12

Bilag 7.3 Datasikkerhedsdatablade for produkter anvendt i boremudder Bilag 7.4 Sammensætning af cement og beskrivelse af de tilsatte stoffer Bilag 7.5 Dansk klassificering af offshore kemikalier Bilag 7.6 Datasikkerhedsblade for produkter anvendt i cement Bilag 12.1 Forudsætninger for støjmålinger Af det tekniske resumé fremgår bl.a. følgende om projektet: Formålet med efterforskningsboringen er at undersøge, om der i undergrunden eksisterer såkaldte skiferlag, samt om disse indeholder naturgas, kaldet skifergas. Denne VVM-redegørelse dækker alene etableringen af efterforskningsboringen. Hvis efterforskningsboringen viser tilstrækkelige mængder af gas i skiferlagene, ønsker Total at gennemføre en test af boringens indhold af gas ved anvendelse af en metode, der kaldes hydraulisk frakturering. Denne aktivitet er VVM-pligtig, og test for gasindholdet kan derfor først gennemføres, når der er gennemført en ny VVM-proces. Der vil ikke blive igangsat en egentlig produktion af gas på Ovnstrupvej 6, men kun blive gennemført en efterforskningsboring og en eventuel test af boringen. Aktiviteterne relateret til efterforskning efter skifergas forventes at være afsluttet senest i efteråret 2016. ( ) Geologi Målet med efterforskningsboringen er at undersøge forekomsten af skiferlag, som forventes i en dybde mellem ca. 3400 m og 3.800 m under terræn. Disse skiferlag har et højt indhold af organisk materiale, som under de rette forhold omdannes til naturgas. Viden om den dybe geologi i området stammer dels fra dybe olieefterforskningsboringer i Vendsyssel og Kattegat og dels fra seismiske undersøgelser. Grundvandsinteresserne i området er knyttet til sandlag i de øverste geologiske lag, der betegnes kvartære aflejringer og er 190 meter tykke. Lagene mellem de kvartære sandlag og de dybtliggende skiferlag i 3.400 meters dybde er af forskellig beskaffenhed. Mergel og ler, der har den laveste gennemstrømmelighed for væske og gas, udgør en effektiv adskillelse mellem grundvandslaget og de eventuelt gasførende lag og har sammenlagt en tykkelse på ca. 1.000 m. ( ) Borearbejdet Boringen udføres med et borehoved med tænder (rullemejsel), der er monteret på en borestamme. Når borestamme og borehoved roteres, løsnes det materiale, der bores i. Under borearbejdet pumpes såkaldt boremudder ned i boringen for at smøre og køle borehullet, og for at transportere det løsborede materiale fra de gennemborede lag op til overfladen. Boremudder består af vand, der er tilsat lermineraler og eventuelt kemikalier, der gør boremudderet tyktflydende. I takt med at borearbejdet skrider frem, fores borehullet med stålrør, som sænkes ned i boringen for at sikre, at borehullet ikke falder sammen, og for at sikre at der ikke er kontakt mellem boringen og de omkringliggende geologiske lag. 13

Når boringen når en vis dybde, gøres borehullet mindre, og der nedsættes nye foringsrør i en mindre dimension. Når boringen når sin endelige dybde, vil der være op til 6 forerør inden i hinanden i borehullet ved terræn. Bagved og imellem disse rør støbes med en tæt cement for at sikre boringen mod indtrængende vand og gas. Af kapitel 2 der beskriver projektet fremgår bl.a. følgende: Borestedet er udvalgt på baggrund af geofysiske undersøgelser (2D seismik) af undergrunden udført i 1984 og 1986 på vegne af DONG og en geologisk tolkning af undergrunden i den indledende licensperiode (2010 2011). Hovedkriteriet for placering af boringen er, at den skal ligge højst 100 meter fra en seismisk linje for at sikre nærhed til et kontrolpunkt og forståelse af undergrunden. Den nærmere placering af boringen er fastlagt ud fra en kortlægning af de miljømæssige forhold for at leve op til de tekniske krav og reducere de overordnede miljømæssige påvirkninger. Se i øvrigt kapitel 3, hvor alternativer til placeringen af boringen og proces for udvælgelse af området er beskrevet. Efterforskningsboringen og projektområdet ligger i landzone, der i dag anvendes til landsbrugsmæssig drift. Området har tidligere været benyttet til grusgravning. 1. Forberedelse og etablering (ca. 6 mdr.). Her ansøges om forskellige tilladelser fra myndighederne. Området på ca. 28.000 m² klargøres til de forskellige funktioner. Der udføres to grundvandsboringer og samtidigt udføres de første ca. 190 meter af efterforskningsboringen. Disse tre boringer udføres af et dansk brøndborerfirma. 2. Boring (ca. 4 mdr.). Boreriggen til efterforskningsboringen mobiliseres, monteres med hjælpeudstyr til at udføre borearbejdet, og der gennemføres funktionstest. Dette forventes at have en varighed på ca. en måned. Den dybe boring udføres af et borefirma, der er specialiseret i at udføre dybe olie- og gasboringer. Boringen bliver udført gennem alunskiferlaget og ned til en dybde af ca. 4.000 meter. Udførelsen af selve boringen forventes at vare ca. tre måneder. 3. Permanent nedlukning (ca. 4 mdr.). Hvis der ikke findes tilstrækkeligt gas i boringen, sløjfes boringen, boreriggen demobiliseres, og borepladsen samt omgivelserne retableres til samme udseende som før boreaktiviteterne. Udvidelsen af Ovnstrupvej bibeholdes. 4. Midlertidig nedlukning (ca. 1 mdr.). Hvis der findes gas i boringen, forsegles boringen midlertidigt, boreriggen demobiliseres, og området indrettes til en efterfølgende test af boringens produktivitet ved hydraulisk frakturering. Denne test kan først gennemføres, når der er gennemført en VVM for den hydrauliske frakturering, og de nødvendige tilladelser hertil er opnået. ( ) Efterforskningsboring gennem grundvandszonen De første ca. 190 meter af boringen gennem de grundvandsførende lag (se Tabel 2-1) udføres af en dansk brøndborer. Boringen udføres som en luft-hæve boring, hvilket er den metode, som hovedparten af drikkevandsboringer udføres med i Danmark. Tilsvarende anvendes der udelukkende boremudder, som normalt bruges til danske grundvandsboringer. Den valgte boremetode minimerer forbruget af boremudder i forhold til andre boremetoder. Der udføres først en boring med en diameter på 36 til en dybde af 18 meter. I hullet sættes et 30 forerør. Der pumpes cement ind mellem forerøret og de omkringliggende jordlag fra boringens bund til terræn. I det 14

30 store forerør bores et 26 hul til 190 meters dybde, og der installeres et 20 bredt forerør. Der fyldes op med cement mellem forerør og de gennemborede jordlag fra boringens bund til terræn. Forseglingen af boringen med cement verificeres med elektrisk logging (CBL Cement Bond Log) for at sikre, at hulrummet er fyldt ud med cement. Af kapitel 7 om ressourcer og affald fremgår bl.a. følgende om boremudder: Metode Der er indhentet datablade og data om kemiske/fysiske data og toksicitet for de produkter, der anvendes i boremudderet og cement. Datablade er indhentet fra producenten og øvrige data er indhentet fra REACHdatabasen (http://echa.europa.eu) og den Europæiske ESIS database (http://esis.jcr.ec.europa.eu). I afsnittene om boremudder og cement er der foretaget en risikovurdering af de enkelte stoffer og det er yderligere beskrevet, hvordan de enkelte stoffer er vurderet at påvirke miljøet. Oplysninger om forbrug af grus og vand samt producerede affaldsmængder er oplyst af Total E&P Denmark. 7.1 Boremudder Der redegøres for boremudderets sammensætning i de forskellige boredybder ud fra de indhentede datablade og data på de enkelte produkter. Der foreligger fysisk-kemiske data for samtlige produkter, samt resultater af toxicitetstests for en række af produkterne. Information vedr. de farer (miljø eller sundhedsmæssige), som i REACH regi er blevet identificeret, er ligeledes indsamlet for alle stoffer. Toxicitetstests foreligger typisk i mindre grad for produkter, der har en PLONOR-registrering (af OSPAR), da det ved denne registrering er vurderet, at stofferne ikke udgør en betydelig risiko for miljøet (Pose Little Or NO Risk), og der derfor ikke er krav til testning af toksicitet. Alle indsamlede data vedrørende mængder, kemisk/fysiske data og toksicitetsdata for de anvendte stoffer er samlet i Bilag 7.1. På baggrund af de indsamlede data er stoffernes økotoksikologiske effekter klassificeret som enten lav, moderat eller høj jf. de klassificeringskriterier, der anvendes i forbindelse med den Europæiske registrering af kemikalier anvendt til plantebeskyttelsesmidler (se Bilag 7.1 og 7.2). Derudover er de opgivne værdier for akut toksicitet (LD-50-værdier, pattedyr) sammenlignet med de kriterier, der ligger til grund for klassificering jf. CLP-forordningen. CLP-forordningen anvendes også til klassificering af blandinger af stoffer (kombinationseffekter). Kombinationseffekter for akut toksicitet (LD-50, pattedyr) er udregnet jf. retningslinjerne i CLP-forordningen. Kombinationseffekterne er beregnet som additive effekter (hvilket er den mest konservative tilgang). Generelt gælder, at værdier for akut-toksicitet (LD-50-værdier), der ligger højere end 2000 mg/kg kropsvægt (BW), ikke udløser en klassificering jf. CLP-forordningen, og samtidig heller ikke skal indgå i en udregning af kombinationseffekter (se Bilag 7.2 for uddybning). De anvendte klassificeringskriterier for vurdering af akuttoxicitet (CLP) og økotoksikologi er forklaret i Bilag 7.2. Ved at vurdere akuttoxicitet, økotoxicitet samt stoffernes kombinationseffekt og sammenholde det med en vurdering af, hvorvidt stofferne kommer i kontakt med miljøet under boreprocessen (eksponering), er der 15

givet en vurdering af boremudderets samlede påvirkning af miljøet. Miljøvurderingen er underopdelt ud fra dybde af boringen, da der anvendes forskellige produkter i forskellige dybder. Tiltag, der minimerer stoffernes kontakt med miljøet (miljøeksponering) I forbindelse med en miljøvurdering af de stoffer, der tilsættes under boreprocessen, er det væsentligt at inddrage de foranstaltninger, der har betydning for, om stofferne kommer i kontakt med miljøet. Boremudderet cirkuleres under boreprocessen i et lukket system, således at det kun er i kontakt med boringens vægge og bund umiddelbart foran borehovedet. Der sættes foringsrør i boringen ved en række dybder, hvorved kontakt mellem boremudder, borespåner og de omkringliggende aflejringer minimeres. Dermed sikres det, at borevæske, der anvendes fra 570 meter og dybere, ikke er i kontakt med aflejringer fra 0-570 m under terræn. Borevæske, der anvendes fra 190-570 m under terræn, er heller ikke i kontakt med aflejringer fra 0-190 m under terræn. Foring af boringen er beskrevet nærmere i Afsnit 2.3 og 2.4. Figur 7.1 angiver, hvilke produkter, der anvendes i hvilke dybder og illustrerer samtidig de geologiske aflejringer, som produkterne kan komme i kontakt med. Nogle af tilsætningsstofferne i boremudderet har netop den effekt, at de mindsker boremudderets tendens til at trænge ind i de omkringliggende aflejringer og formationer. Dette også for, at der ikke mistes for meget borevæske, da denne genbruges. Energistyrelsen har vurderet, at boremudder har en maksimal indtrængning i de omkringliggende formationer på 10-30 cm, afhængigt af formationens geologi. I området er drikkevandsinteresserne begrænset til de øvre aflejringer ned til ca. 100 m under terræn. Med den anvendte boremetodik er det derfor kun stoffer anvendt i 0-190 m under terræn, der kan komme i kontakt med de grundvandsmagasiner, der kan anvendes til drikkevandsindvinding (Figur 7-1 og Kapitel 8). De øverste 190 m bores af en godkendt dansk brøndborer, der har stor erfaring med at udføre boringer til indvinding af grundvand. Boremudder i de øvre 190 m består af vand, bentonit og et fortykningsmiddel kaldet CMC. Disse stoffer anvendes typisk ved udførelse af danske drikkevandsboringer. Det skal bemærkes, at Energistyrelsen godkender boreprogrammet og herunder brugen af boremudder. Dette sker forud for hver enkelt boring, og vil således også ske forud for denne boring. Producenten har oplyst, at flere af de produkter, der anvendes i boreprocessen dybere end 190 m, tidligere har været anvendt i danske boringer, og har dermed været godkendt til anvendelse i dybe boringer af Energistyrelsen. Disse produkter omfatter: Duo-tec NS, MI Pac ELV, Calcium Carbonate (all grades), G Seal (all grades), Soda Ash, Sodium Bicarbonate, Citronsyre. Håndtering af produkterne på borepladsen vil foregå i overensstemmelse med de sikkerhedsdatablade, som forefindes for hvert enkelt produkt. Tilsyn hermed varetages af Arbejdstilsynet. For at hindre spredning af boremudder og enkeltstoffer til overfladejord og overfladevand via overfladeafstrømning, etableres der et mere end 99 % vandtæt bitumenlag på hele borepladsen. Alt vand fra borepladsen opsamles i bassiner og ledes gennem sandfang og olieudskiller. Overfladevand fra den indre del af borepladsen, hvor riggen står og boremudder håndteres, bortskaffes under boreprocessen til godkendt modtager. Indretning af borepladsen samt anlæg og drift af vandopsamlingen er nærmere beskrevet i Afsnit 2.2. 16

Boremudderet er vandbaseret og består hovedsagligt at vand (92-99 %) blandet med enten 7 % bentonit eller barite. De øvrige produkter tilsættes kun i relativt små mængder, der alle udgør mindre en 3 % af det samlede mængde (Figur 7-2). Nedenfor gennemgås de anvendte produkter og stoffer for hver af de 3 borestrækninger (jf. figur 7-1). Data, der ligger til grund for gennemgangen, fremgår af Bilag 7.1. ( ) Sammenfattende vurdering for boremudder Med den konkrete anvendelse er der ingen af stofferne, der enkeltvist antages at udgøre en risiko for miljøet. Dog er der enkelte af stofferne, der har høje hhv. lave ph-værdier i koncentreret opløsning. De anvendes dog her som ingredienser i en blanding for at stabilisere ph og vurderes derfor ikke at udgøre en risiko. En vurdering af kombinationseffekter af LD-50-værdier, som følge af at enkeltstoffer blandes i borevæsken, viser, at det ikke er relevant at vurdere kombinationseffekter jf. CLP-forordningen (se faktabokse), da det jf. forordningen ikke skønnes at være relevant at forsyne blandingen med fare- eller advarselssætninger. Bortset fra kationiske acrylamid copolymer fra Ultra Cap samt kalcineret petroleum coke, der er en bestanddel i G-seal plus Coarse, vurderes den økotoksikologiske effekt (baseret på effektkoncentrationer og PNEC værdier) for samtlige stoffer at være lav. For de to nævnte stoffer vurderes effekten som moderat. De tilsættes imidlertid i små mængder i dybder fra 570 m u.t. og vurderes derfor ikke at udgøre nogen risiko for det aquatiske økosystem. Der er desuden i projektet indarbejdet en række tiltag, der sikrer, at stofferne kun i lille grad kommer i kontakt med aflejringer og formationer under boreprocessen. Således cirkuleres boremudderet under boreprocessen i et lukket system, så det kun er i kontakt med boringens vægge og bund umiddelbart foran borehovedet. Ligeledes indsættes der foringsrør i boringen ved en rækker dybder, hvorved kontakt mellem boremudder, borespåner og de omkringliggende aflejringer minimeres. Desuden sikres det, at der ikke sker forurening af jordoverflade og overfladevand, da der etableres et mere end 99 % vandtæt bitumenlag på hele borepladsen. Vand fra borepladsen opsamles i bassiner, hvorfra det efter sandfilter og olieudskiller bortskaffes til godkendt modtager. Samlet set vurderes påvirkningen af miljøet fra boremudder og anvendte stoffer at være mindre. Af den sammenfattende redegørelse efter miljøvurderingsloven fremgår bl.a. følgende svar til indsigelser vedrørende langtidseffekterne af de til boremudderet tilsatte kemikalier: Udover de akutte toksicitetsdata er farligheden vurderet i form af en fare identifikation for samtlige stoffer (Bilag 7.1). Denne farevurdering er udført jf. CLP forordningen og følger dermed de gængse REACH retningslinjer på området. Farevurderingen er foretaget på baggrund af eksisterende data, og langtidseffekterne er næppe undersøgt på samtlige stoffer. I forbindelse med den konkrete risikovurdering er det vigtigt at pointere, at det kun er stofferne bentonit og CMC, som kan forventes at komme i konktakt med de grundvandsmagasiner, der kan anvendes til drikke- 17

vandsindvinding. Disse stoffer har igennem en årrække været anvendt til etablering af danske drikkevandsboringer og der foreligger ikke data, der indikerer at en sådan anvendelse skulle udgøre nogen risiko for mennesker og miljø. Af det ikke tekniske resumé fremgår bl.a. følgende om ressourcer og affald: De primære ressourcer, der forbruges til udførelsen af efterforskningsboringen, er: Boremudderprodukter Grus Vand Cement Til fremstilling af boremudder forbruges en række produkter. Til de øverste 190 m boring benyttes stort set udelukkende bentonit, som er et naturligt forekommende lermineral. Til den resterende boring benyttes en række tilsætningsprodukter. Mængdemæssigt forventes Barite (bariumsulfat) at være det dominerende produkt til at øge vægtfylden af borevæsken. Øvrige produkter benyttes i relativt beskedne mængder. Ingen af stofferne, der tilsættes boremudderet, antages enkeltvist at udgøre en risiko for miljøet. Dog er der enkelte af stofferne, der har høje hhv. lave ph-værdier i koncentreret opløsning. De anvendes som ingredienser i en blanding for at stabilisere ph-værdien, og vurderes derfor ikke at udgøre en risiko. Da hvert af stofferne i boremudderet ikke er vurderet at være miljøskadelige og derudover anvendes i meget små mængder, vurderes det ifølge gældende EU-retningslinjer, at kombinationseffekterne af stofferne ikke vil være et problem ved brug i boremudderet. Den økotoksikologiske effekt vurderes at være lav for samtlige stoffer bortset fra 2 stoffer, hvor effekten vurderes at være moderat. De to stoffer er kationiske acrylamid copolymer fra produktet Ultra Cap samt kalcineret petroleum coke, der er en bestanddel i produktet G-seal plus. Begge stoffer tilsættes imidlertid i relativ små mængder i dybder fra 570 m under terræn, og vurderes derfor ikke at udgøre nogen risiko for vandmiljøet. Der er desuden en række tiltag der sikrer, at stofferne kun i lille grad kommer i kontakt med aflejringer og formationer under boreprocessen. Således cirkuleres boremudderet under boreprocessen i et lukket system, så det kun er i kontakt med boringens vægge og bund umiddelbart foran borehovedet. Ligeledes indsættes der foringsrør i boringen ved en rækker dybder, hvorved kontakt mellem boremudder, borespåner og de omkringliggende aflejringer minimeres. Endelig indrettes pladsen med vandtætte lag og bassiner til opsamling af overfladevand. Samlet set vurderes ingen af boremudderprodukterne eller håndteringen af disse at udgøre en væsentlig risiko for miljøet. Til regulering af terrænet på borepladsen vil der blive tilført ca. 12.000-13.000 m3 grusfyld fra den nærliggende grusgrav. Denne mængde vurderes at være beskeden og vil ikke have betydning for råstofressourcen i øvrigt. 18

Det forventes, at der fra de to grundvandsboringer skal indvindes ca. 2.500-3.500 m3 vand. Mængderne af grundvand, der er nødvendige til projektet, vurderes at være meget små og kunne leveres uden påvirkning af nærliggende indvindinger, herunder vandværker. Til at fastholde forerørene i boringen skal der bruges ca. 255 ton cement (af Portland typen) og vand. Cementblandingen tilsættes endvidere små mængder af en række stoffer for at forbedre dens egenskaber. To af stofferne (GASBLOK D500 og GASBLOK 600G) er vurderet til at kunne skade miljøet, men begge stoffer bruges i meget små mængder og udgør kun 0,01-0,03 % af den samlede cementmængde. Det er vurderet, at de øvrige stoffer ikke er miljøskadelige. Samlet vurderes det derfor, at brugen af cement vil have en mindre påvirkning på miljøet. Der forventes opsamlet ca. 1.900 tons opboret materiale og forbrugt ca. 2.100 m3 boremudder, hvoraf ca. 500 m3 vil blive genanvendt under boreprocessen og returneret til leverandøren. Affald, herunder boremudder og borespåner fra jordlagene over skiferlagene håndteres efter gældende regler og afleveres løbende under boreprocessen til AVØ A/S. Affaldet forventes at kunne bortskaffes som ikke farligt affald til deponering efter afvanding. Dette affald vil blive indsamlet i ståltanke på pladsen og transporteret til behandling hos AVØ A/S. Det er sandsynligt, at mindre dele af det opborede materiale fra de dybe lag skal håndteres som radioaktivt materiale. Indholdet af radioaktivet måles derfor kontinuert, når der bores i de dybe lag. Inden borearbejdets start ansøger Total Statens Institut for Strålebeskyttelse om håndtering og opbevaring af radioaktivt materiale. Ansøgningen skal indeholde en plan for strålebeskyttelse, der som minimum omfatter måling, håndtering, opbevaring og transport af radioaktivt affald samt beredskabsplan. Af afsnit 7.3 om affald fremgår bl.a. følgende: Affald Affaldsmænger i forbindelse med efterforskningsboringen er baseret på et skøn over forbrug og omfang af genbrug af boremudder og afledt skøn over mængder af borespåner og boremudder oplyst af Total E&P Denmark. Endvidere er mængden af andet affald som fx dagrenovation, brændbare materialer og jern vurderet på baggrund af det antal personer, som er beskæftiget ved projektet og den samlede proces. Alt affald fra projektet håndteres og bortskaffes forsvarligt til kontrollerede steder i henhold til Frederikshavns Kommunes gældende regler. De kemikalier, som er anvendt i boremudderet, vil være endeligt godkendte af Energistyrelsen som en del af boreprogrammet. Påvirkninger Affaldet, der dannes i forbindelse med efterforskningsboringen, omfatter primært borespåner og boremudder jf. Tabel 7-1. Der anvendes vandbaseret boremudder i processen. Afhængig af boredybde tilsættes boremudderet forskellige godkendte additiver. Boremudderet vil derfor blive håndteret som tre forskellige typer, alt efter boredybde. Boremudder type 1 fra 0-190 m, boremudder type 2 fra 190-570 m og boremudder type 3 > 570 m. Affaldet vil blive analyseret i henhold til overvågningsprogram (se Kapitel 20) og transporteret til godkendt og kontrolleret deponering hos AVØ A/S efter Frederikshavns Kommunes gældende regler og anvisninger. I tilfælde af, at boremudder og borespåner skal håndteres som radioaktivt affald, skal dette afleveres til Dansk Dekommisionering på Risø. Overvågningsprogrammet indeholder desuden analyse for naturlig radioaktivitet og indhold af tungmetaller. Der måles på både boremudder, borespåner og kerneprøver, der kommer fra de dybe lag og skiferlagene. Målingerne udføres af et firma, der er akkrediteret, eller hvor målekompetencerne er anerkendt af Statens 19

Institut for Strålebeskyttelse (SIS). Resultaterne af målingerne afrapporteres direkte til SIS samt til udsteder af efterforskningstilladelsen. Der er en begrænset viden om radioaktivitet i skiferlagene. Ved boring i de dybe lag kan der fremkomme opboret materiale, der skal håndteres som radioaktivt materiale. Total ansøger SIS om håndtering og opbevaring af radioaktivt materiale. Ansøgningen skal indeholde en plan for strålebeskyttelse, der som minimum omfatter måling, håndtering, opbevaring og transport af radioaktivt affald samt beredskabsplan. Se endvidere uddybning i Afsnit 15.4. Sammenfattende vurdering af affald Affald, herunder boremudder og borespåner fra jordlagene over skiferlagene håndteres efter gældende regler og afleveres løbende under boreprocessen til AVØ A/S. Affaldet forventes at kunne bortskaffes som ikke farligt affald til deponering efter afvanding. Dette affald vil blive indsamlet i ståltanke på pladsen og transporteret til behandling hos AVØ A/S. Det er sandsynligt, at mindre dele af det opborede materiale fra de dybe lag skal håndteres som radioaktivt materiale. Indholdet af radioaktivet måles derfor kontinuert, når der bores i de dybe lag. Inden borearbejdets start ansøger Total Statens Institut for Strålebeskyttelse om håndtering og opbevaring af radioaktivt materiale. Ansøgningen skal indeholde en plan for strålebeskyttelse, der som minimum omfatter måling, håndtering, opbevaring og transport af radioaktivt affald samt beredskabsplan. Som følge af de indarbejdede afværgeforanstaltninger i projektet og beredskabsplanen vurderes påvirkningen af miljøet fra affald og boremudder (herunder anvendte stoffer og borespåner) at være mindre. Af kapitel 15 om øvrige miljøforhold fremgår bl.a. følgende om naturlig radioaktivitet og indhold af tungmetaller: I alun skifer findes naturligt et forhøjet indhold af uran og det ligeledes radioaktive henfaldsprodukt radium. Viden om det radioaktive indhold i alun skifer er relativt begrænset. På Bornholm er der i 10 prøver fundet et indhold af uran på 26-90 ppm (milliontedele svarende til fx mg/kg), mens der i borespåner fra Terne-1 boringen i Kattegat er fundet 9-81 ppm uran med et gennemsnit på 35 ppm /4/. Til sammenligning er gennemsnitsindholdet af uran i jordens skorpe 3 ppm, mens det naturlige indhold af uran i granit er 2-15 ppm. Grænsen for, om et naturligt materiale med indhold af radioaktivt stof skal håndteres som radioaktivt, er for naturligt forekommende uran, når der også tages højde for stråling fra de radioaktive henfaldsprodukter 0,5 Bq/g /2/. Bequerel er et mål for strålingsaktiviteten. Aktivitetsindholdet i 1 mg naturligt uran er 25,6 Bq /3/. For naturligt uran svarer 0,5 Bq/g derfor til et uranindhold på 19,5 ppm. Der er risiko for, at dele af det opborede materiale ved boring i alun skifer skal håndteres som radioaktivt materiale som følge af indholdet af uran. Der vil blive udtaget kerneprøver af skiferlagene. Det betyder, at stort set alt det opborede materiale fra skiferlagene vil blive opsamlet til analyse i laboratorium. Det vurderes derfor, at det vil være begrænsede mængder affald, der skal håndteres som radioaktivt affald. Indholdet af radioaktivitet måles kontinuerligt i alle fraktioner af det opborede materiale (boremudder, borespåner og kerneprøver), når der bores i de dybe lag, som kan være radioaktive. Målingerne foretages af et firma, som enten er akkrediteret, eller hvor målekompetencerne er anerkendt af Statens Institut for Strålingsbeskyttelse (SIS). Resultaterne rapporteres direkte til SIS samt til Energistyrelsen og Frederikshavn Kommune. Total ansøger SIS om håndtering og opbevaring af radioaktivt materiale. Ansøgningen skal inde- 20