Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 15. maj 2017 Lokalplan 1035, Boliger Aarhus Ø - Endelig Blandet bolig og erhvervsområde ved Dagmar Petersens Gade, Aarhus Ø. 1. Resume Lokalplanen er udarbejdet som erstatning for Lokalplan nr. 859, der gør det muligt at opføre bebyggelsen SHIP. Bygherre har ikke ønsket at opføre så meget erhvervsbyggeri, som Lokalplan nr. 859 fordrer. På baggrund af Byrådets beslutning om at imødekomme bygherren, er denne lokalplan derfor udarbejdet. Lokalplanen har været offentlig fremlagt fra den 30. november 2016 til den 25. januar 2017. Der er indkommet næsten 200 høringssvar, både indsendt i fællesskab og fra individuelle borgere. De fælles svar er fra ejerforeninger mv., der repræsenterer naboer og beboere i området samt fra sejlsportsforeninger på lystbådehavnen. Det drejer sig især om naboer i Z-Huset og Lighthouse, men også fra beboere i Klintegården, Langelinieparken samt på Skovvejen og Dr. Magrethes Vej. Indsigelserne handler i al væsentlighed om at det foreslåede byggeri er for højt. Der er også mange, der finder, at anvendelsesændring fra erhverv til bolig er en forringelse. Der er synspunkter, der vedrører trafik, parkering og forsyningsforhold, forhold til de tidligere planlægningsmæssige intentioner med Aarhus Ø, Jette Tikjøbs Plads, planlægningsmæssig begrundelse, manglende miljøvurdering samt udbudsregler. Sejlklubberne og Sejlsportscenteret har nogle kommentarer til de udearealer, der vender mod lystbådehavnen. Lokalplan 1035, Boliger Aarhus Ø - Endelig side 1 af 6
Teknik og Miljø foreslår, at byggeriets højde bliver reduceret til et omfang, der svarer til de proportioner, som Lokalplan 859 giver mulighed for. Det vil give naboer og beboere rundt om SHIP projektet uændrede udsigtsforhold. Endvidere foreslår Teknik og Miljø at præcisere forhold om parkering, offentlig adgang til plinten og placering af en transformerstation. Ændringerne er indarbejdet i et nyt forslag til lokalplan, der er vedlagt indstillingen som bilag 2. 2. Beslutningspunkter At 1) forslag til Lokalplan nr. 1035, Blandet bolig og erhvervsområde ved Dagmar Petersens Gade, Aarhus Ø, godkendes til endelig vedtagelse med de ændringer, der fremgår af punkt 5 samt bilag 2. At 2) forslag til Tillæg nr. 88 til Kommuneplan 2013 for Aarhus Kommune godkendes til endelig vedtagelse. At 3) bemærkninger indkommet i forbindelse med den offentlige fremlæggelse besvares, som det fremgår af punkt 5. 3. Baggrund Den tidligere Lokalplan nr. 859 fastlagde bestemmelser for at muliggøre et byggeri, der primært var til erhvervsformål. Byrådet har siden da truffet beslutning om, at det kommende byggeri i større omfang kan anvendes til boligformål. 4. Relationer til mål Lokalplanen reducerer andelen af erhverv i forhold til boliger. Teknik og Miljø forventer, at kunne fastholde de oprindelige ambitioner om en varieret anvendelse af arealerne på Aarhus Ø. På Aarhus Ø, som i andre byudviklingsområder, hvor Aarhus Kommune selv er grundsælger, bliver almene boliger realiseret ved særskilte udbud. Lokalplan 1035, Boliger Aarhus Ø - Endelig side 2 af 6
5. Sagsfremstilling Lokalplanen udlægger området til blandet bolig, erhverv og offentligt formål. Det er muligt at etablere helårsbeboelse, et mindre antal boliger uden pligt til helårsbeboelse, butikker, restauranter, caféer og virksomheder med ingen eller minimale miljøpåvirkninger, således at de kan integreres med boliger. Planen fastlægger, at minimum 3.500 m² etageareal skal indeholde publikumsorienterede funktioner i stueetagen. Offentlig høring Planforslagene har været offentlig fremlagt fra den 30. november 2016 til den 25. januar 2017. Der er indkommet høringssvar fra en række foreninger: Fællesrådet for de Bynære Havnearealer ved Aarhus Ø Fællesrådet for foreninger og klubber på FTL Havnen, Aarhus. Aarhus Sejlklub og Sejlklubben Bugten Aarhus. Fonden Aarhus Internationale Sejlsportscenter Ejerforeningen i Z-Husets etape 1 Ejerforeningen Lighthouse bygning L Ejerforeningen Klintegaarden Ejerforeningen Skovvejen 50 Herudover fra Z-Huset A/S, ved Kromann Reumert. En lang række naboer på Aarhus Ø, især fra Z-Huset Lighthouse Samt beboere i: Klintegården Langelinieparken Skovvejen Dr. Magrethes Vej Der er også indsendt indsigelser fra en række beboere med adresse uden for området omkring Aarhus Ø. Indsigelserne handler i al væsentlighed om, at det foreslåede byggeri er for højt. Der er også mange, der finder at Lokalplan 1035, Boliger Aarhus Ø - Endelig side 3 af 6
anvendelsesændring fra erhverv til bolig er en forringelse. Der er synspunkter, der vedrører trafik, parkering og forsyningsforhold, forhold til de tidligere planlægningsmæssige intentioner med Aarhus Ø, Jette Tikjøbs Plads, planlægningsmæssig begrundelse, manglende miljøvurdering samt udbudsregler. Sejlklubberne og Sejlsportscenteret har kommentarer til de udearealer, der vender mod lystbådehavnen. Synspunkterne i indsigelserne er resumeret og kommenteret i vedlagte bilag 4. Teknik og Miljø foreslår at imødekomme indsigelserne, hvad angår højde, samt på foranledning af bemærkninger fra Sejlsportsforeningerne at præcisere forhold om parkering, offentlig adgang til plinten, indretning af udearealer og placering af en transformerstation. Endvidere foreslår Teknik og Miljø at imødekomme bygherres ønske om at kunne opføre altaner uden for byggefeltet. Ændringerne er indarbejdet i et nyt forslag til lokalplan, der er vedlagt indstillingen som bilag 2. Det nye lokalplanforslag giver mulighed for et byggeri på maksimalt 5 etager, med en terrassering mod lystbådehavnen. Der er en maksimal højde på op til kote 19,7. Til sammenligning gav Lokalplan 859 mulighed for et byggeri i 4 etager i kote 18,5 plus værn/brystning på 1,4 m, i alt kote 19,9. I forhold til det oprindelige lokalplanforlag er den samlede tilladte byggemulighed reduceret med 3.800 m 2 fra 28.300 m 2 til 24.500 m 2. Den oprindelige lokalplan 859 gav mulighed for 20.700 m 2, men med en etage mindre. Parkering er fastlagt til minimum 260 bilparkeringspladser. Skyggediagrammerne, der viste skyggepåvirkningerne af omgivelserne, er taget ud af lokalplanen, idet bygningshøjder og dermed skyggerne i det reviderede lokalplanforslag er meget sammenlignelige med den oprindelige lokalplan 859. Lokalplan 1035, Boliger Aarhus Ø - Endelig side 4 af 6
Ud over ovennævnte ændringer foreslår Teknik og Miljø at foretage nogle redaktionelle ændringer. 6. Strategi for borgerinddragelse Teknik og Miljø har deltaget i to offentlige møder med borgerne. Det første arrangeret af naboer i området og det andet arrangeret af Teknik og Miljø. Begge møder var meget velbesøgte og synspunkter tilsvarende indsigelserne blev diskuteret. 7. Konsekvenser for ressourcer Kommunaløkonomiske konsekvenser Lokalplanen har i sig selv ingen kommunaløkonomiske konsekvenser. De økonomiske forhold er beskrevet i indstillingen, der omfattede ændringen af anvendelsen. Den blev vedtaget i Byrådet den 24. februar 2016. Konsekvenser for miljø Aarhus Kommune har vurderet, at lokalplanen ikke skal miljøvurderes. Lokalplan nr. 859 blev miljøvurderet, og vurderingen er, at den ændrede planlægning er af så beskedent et omfang, at det ikke udløser en ny miljøvurdering. Denne beslutning er blevet indklaget til Planklagenævnet, der har meddelt at de ikke kan behandle klagerne idet de er indgivet efter klagefristens udløb. Kristian Würtz / Erik Jespersen Bilag Bilag 1: Forslag til Lokalplan nr. 1035 Bilag 2: Ændret Lokalplan nr. 1035 Bilag 3: Indsigelser Bilag 4: Gennemgang af indsigelser Lokalplan 1035, Boliger Aarhus Ø - Endelig side 5 af 6
Tidligere beslutninger Forslag til lokalplan 1035 blev vedtaget til offentlig fremlæggelse af Aarhus Byråd den 23. november 2016. Beslutning om at ændre anvendelsen fra erhverv til bolig i projekter på Aarhus Ø, blev godkendt af byrådet den 24. februar 2016. Lokalplan nr. 859, blev endeligt vedtaget i Byrådet den 30. april 2008. Sagsnummer: 15/026751-224 Center for Byudvikling og Mobilitet Tlf.: 89 40 23 60 E-post: byudviklingogmobilitet@aarhus.dk Antal tegn: 7.848 Sagsbehandler: Carsten Lützen Tlf.: 89 40 26 56 E-post: carstenl@aarhus.dk Lokalplan 1035, Boliger Aarhus Ø - Endelig side 6 af 6