Notat Biblioteksafgiftsnævnets afgørelse af sag nr. 15/00086, klage fra Simon Skov Fougt vedrørende adgangen til at modtage biblioteksafgift som forfatter af undervisningsmaterialet Tid til Skrivning 1, Tid til Skrivning 2, Tid til Skrivning 3 og Tid til Skrivning 1, 2 og 3 Lærervejledning 14. september 2015 Resume Sagen vedrører en klage fra Simon Skov Fougt over Kulturstyrelsens afgørelse af 18. februar 2015 om biblioteksafgift, hvoraf det følger, at Simon Skov Fougt modtager biblioteksafgift som oversætter for bøgerne Tid til Skrivning 1, Tid til Skrivning 2, Tid til Skrivning 3 og Tid til Skrivning 1, 2 og 3 Lærervejledning. Afgørelsen er truffet på baggrund af Kulturstyrelsens vurdering, hvorefter Simon Skov Fougt har bearbejdet og oversat de fire titler fra norsk, hvilket berettiger til biblioteksafgift som oversætter. Simon Skov Fougt har indbragt afgørelsen for Biblioteksafgiftsnævnet, da han mener, at han er forfatter til bøgerne og derfor i stedet bør modtage biblioteksafgift som dette. Sagens faktiske omstændigheder Ved henvendelse af 16. januar 2014 til Kulturstyrelsen gjorde Simon Skov Fougt (herefter "klager") opmærksom på, at han ikke i Nationalbibliografien stod registreret som medforfatter, men blot som oversætter og bearbejder af bøgerne Tid til Skrivning 1, Tid til Skrivning 2, Tid til Skrivning 3 og Tid til Skrivning 1, 2 og 3 Lærervejledning, som oprindeligt er en norsk lærebogsserie. Klager oplyste her: "Jeg står kun registreret som oversætter, men jeg har kontraktligt 50 % af forfatterrettighederne til bøgerne (dvs. 50 % af de rettigheder, vi som læremiddelforfattere har der indgår andre tekster end vores i bøgerne). Det er helt korrekt, at jeg har oversat og bearbejdet de norske udgaver, men jeg har erstattet 50 % af de norske opgaver/tekster med mine egne, og i den kontrakt, der er indgået med det norske forlag, har jeg 50 % af forfatterrettighederne". Den 3. april 2014 oplyste Kulturstyrelsen, at klagers bidrag som forfatter ikke fremgik af registreringen i Nationalbibliografien. Kulturstyrelsen bad klager om at sende dokumentation for sit forfatterbidrag via Kulturstyrelsens digitale skema med frist d. 15. oktober 2014, for på den baggrund at kunne beregne biblioteksafgiften for 2015. Klager bad ved henvendelse til Kulturstyrelsen af 3. april 2014 om en uddybning af, hvilken dokumentation, der ønskedes tilsendt, herunder om dokumentationen omfattede forlagskontrakt og udgivelserne side for side. Dok. nr. 2839748
Side 2 Hertil svarede Kulturstyrelsen den 4. maj 2014, at styrelsen ikke ønskede en kontrakt, men kopi af titelblad, kolofon og indholdsfortegnelse samt oplysning om fra side til side fra bogen, hvor [klager] bidrager som forfatter med oprindelig dansk tekst via [Kulturstyrelsens] skema til dokumentation. Ved e-mail af 4. april 2015 fremsendte klager forlagskontrakt, korrespondance mellem klager og klagers forlag samt korrespondance mellem forlaget og det norske forlag. I mailen skrev klager: "Jeg har 50 % af rettighederne og har skrevet halvdelen (forstået som sammen med de andre forfattere, for der indgår også andres tekster i men jeg har skrevet halddelen af undervisningsdelene). Det fremgår ikke af indholdsfortegnelsen. Det er et undervisningsmateriale, som består af tre elevbøger på 64 sider og en lærervejledning på ca. 200 (den er ikke udkommet endnu). Oprindeligt et norsk system, som jeg har oversat og så bearbejdet og dermed medforfattet, idet kontrakten mellem det norske og det danske forlag "aftalte dette". Denne kontrakt har jeg, jf. vedhæftede. Side for side er ekstremt omstændigt nogle sider er 15 %, andre 5, andre igen 100 osv. Vi skal også sørge for ikke at drukne jer i arbejde. Jeg har en mail fra min forlagsredaktør, som skriver om det. Jeg kan også sagtens sende jer originalmanus, hvor mit er skrevet med blåt og det oprindelige er skrevet med sort og så kan i sjusse men jeg synes det virker umådelig omstændigt, når jeg har kontrakt mv. Og så har jeg selvsagt bøgerne, men der kan I ikke se, hvem der har skrevet hvad (af undervisningsdelen). Så skal jeg sjusse det side for side". Ved mail af 4. april 2014 svarede Kulturstyrelsen, at de ikke kunne beregne afgift på baggrund af forlagskontrakter og henviste igen klager til at bruge det elektroniske skema til dokumentation med vedhæftet titelblad, kolofon og indholdsfortegnelse fra bøgerne, samt nærmere redegørelse for [klagers] danske tekstbidrag til bøgerne antal sider." Klager søgte den 16. juli 2014 Kulturstyrelsen om biblioteksafgift for sit bidrag som forfatter med de efter klagers vurdering nødvendige oplysninger vedhæftet samt en erklæring fra forlaget. En side for side opgørelse blev ikke sendt til Kulturstyrelsen. Kulturstyrelsen sendte ved e-mail af 5. december 2014 afslag på biblioteksafgift som forfatter for klagers bidrag til bøgerne. Styrelsen begrundede afslaget med, at bøgerne er oversættelser, hvor det kun er oversætteren der kan få biblioteksafgift for fremmedsprogede bøger udgivet på dansk, og [klager] er berettiget til biblioteksafgift som oversætter. Styrelsen træffer afgørelsen efter 2, stk. 1, nr. 1 og 2 i lovbekendtgørelse nr. 1175 af 17. december 2002 om biblioteksafgift. Kulturstyrelsen oplyste afslutningsvis klager om, at han kunne klage over afgørelsen senest 15. oktober i det pågældende år i henhold til 21 i
Side 3 bekendtgørelse nr. 222 af 17. marts 2011 om biblioteksafgift, og at han i første omgang skulle henvende sig til Kulturstyrelsen, såfremt han ønskede at klage. Ved e-mail af 10. december 2014 sendte klager sin klage til Kulturstyrelsen, hvori han skrev følgende: "Jeg, DF 23971, har modtaget jeres afslag på Biblioteksafgift som forfatter på de følgende fire titler Tid til SKRIVNING 1 Tid til SKRIVNING 2 Tid til SKRIVNING 3 Lærevejledning, Tid til SKRIVNING 1, 2 og 3 som jeg hermed klager over. 1. Jeres afslag begrundes i, at jeg er oversætter og bearbejder. Det er fuldstændig korrekt, at jeg har oversat og bearejdet 50 % af bøgerne fra de norske originaludgaver til dansk. 2. I jeres afslag forholder I jer dog ikke til de øvrige 50%, som jeg har forfattet, og jeg vil derfor bede jer forholde jer til dette og svare på, hvorfor dette ikke anerkendes? Iht. Jeres egen praksis på hjemmeside skal 50% være forfattet for at kunne indgå som forfatter af værket, hvilket jeg henviser til den den allerede fremsendte og nu igen vedlagte skrivelse fra Alinea, hvor redaktionschef Rikke Bay bekræfter dette. De oprindelige tre norske forfattere anerkender mig som læremiddelforfatter på 50%, mens de har den anden halvdel af de danske udgaver. Det norske forlag anerkender det. Det danske forlag anerkender det. Jeg har derfor svært ved at forstå jeres afgørelse, da de danske versioner har fire forfattere, hvor af den ene mig har 50% af rettighederne, mens de øvrige tre de norske tilsammen har 50% af rettighederne. I det tidl. Indsendte materiale har jeg endda dokumenteret i detaljer, hvilke dele, jeg har forfattet, ligesom jeg har indsendt forlagskontrakter. Det lader derfor til, at der er tale om en misforståelse af mine rettigheder, da jeg skal anses som forfatter, og ikke som oversætter. Af samme grudn. Finder jeg det kun rimeligt, at denne fejl rettet i indeværende år og froventer derfor også en reaktion på denne mail så hurtigt, det kan lade sig gøre." Ved e-mail af 18. december 2014 oplyste styrelsen, at klager først kunne forvente svar i starten af 2015. Klager sendte d. 19. december 2014 en e-mail til styrelsen med følgende uddybning af den tidligere fremsendte klage: "Jeg videresender her en mail med supplerende
Side 4 materiale fra Redaktionschef Rikke Bay, Alinea, som dels indeholder endnu et brev fra forlaget, hvoraf den procentuelle fordeling på de tre elevbøger og på lærervejledningen fremgår (6% til mig og 6% til det norske forlag på elevbøger (altså 50-50)og 9% til mig og 6% til det norske forlag på lærervejledningen (altså 60-40 i min favør)), dels medfølger kontrakterne, der er indgået mellem det danske forlag og det norske. Jeg skal bede jer behandle forlagskontrakterne fortriligt Jeg beder jer medtage disse dokumenter i forlængelse af min forrige mail, hvor jeg igen gentager, at jeg bør regfnes som forfatter med 50% af rettighederne og oversætte/beabrjder af de øvrige 50%" Ved e-mail af 19. december 2014 oplyste styrelsen igen, at styrelsen ville vende tilbage med svar i starten af 2015. Som opfølgning på dette oplyste styrelsen ved mail af 31. januar 2015, at klager kunne forvente svar senest 5. februar 2015. Kulturstyrelsen afsagde endelig afgørelse ved e-mail af 5. februar 2015, hvori styrelsen fastholdt vurderingen om, at klager havde oversat og bearbejdet bøgerne, og derfor ikke fik biblioteksafgift som forfatter, men som oversætter, jf. lov om biblioteksafgift 2, stk. 1, nr. 1 og 2, jf. lovbekendtgørelse nr. 1175 af 17. december 2002. Som svar på afgørelsen oplyste klager d. 5. februar 2015 følgende: "Jeg har modtaget jeres afgørelse, som jeg på ingen måde er enig i. Jeg er målløs over, at I rent faktisk ikke forholder jer til den dokumentation, der er vedlagt, herunder at jeg står nævnt sammen med de tre andre forfattere på forsiden af alle bøger. Jeg står endda først, hvilket selvsagt er fordi jeg har forfattet den største del. At jeg står forkert registreret i Nationalbibliografien troede jeg egentlig hang sammen med, at I registrerede den forkert, men det er klart, at jeg vil forsøge at få det ændret og når det er sket, vender jeg tilbage." Ved e-mail af 6. februar 2015 meddelte Kulturstyrelsen klager, at der ikke kunne føjes noget nyt til sagen på baggrund af den seneste korrespondance, hvorfor styrelsen fastholdt afgørelsen. Styrelsen henviste til, at afgørelsen kunne indbringes for Biblioteksafgiftsnævnet. Afslutningsvist gjorde styrelsen opmærksom på klagefristen til Biblioteksafgiftsnævnet. Klager sendte d. 18. februar 2015 sin klage til Biblioteksafgiftsnævnet over Kulturstyrelsens afgørelse med cc til Det Danske Forlag, Kulturstyrelsen og Nationalbibliografien. Klager oplyste, at sagen handlede om "hvordan jeg er registreret på materialet, som jeg dels har oversat og bearbejdet til danske forhold (ca. 50%), dels nyudviklet og altså reelt forfattet (ca. 50%). Omkring oversættelse af læremidler er der særlige forhold, idet det danske forlag har købt et koncept og en del af indholdet hos det udenlandske forlag. Pga. forskelligheder i læreplaner og kulturelle forhold giver det ikke mening blot at oversætte læremidlet direkte. Derfor oversætter og bearbejder jeg
Side 5 den del, der kan bruges i en dansk kontekst i dette tilfælde omkring 50%. Resten skaber jeg fra bunden i samarbejde med forlaget og med en grad af involvering af de udenlandske forfattere og deres forlag." Klager tilføjede, at forlaget Alinea havde rettet henvendelse til Nationalbibliografien, som medio marts ville drøfte de anførte titler med henblik på at træffe afgørelse i sagen, hvilket efter klagers mening ville have afgørende indflydelse herpå. På dette grundlag ønskede klager at indbringe Kulturstyrelsens afgørelse om ikke at tildele forfatterrettigheder til materialet for Biblioteksafgiftsnævnet, og at sagen skulle behandles i lyset af Nationalbibliografiens afgørelse. Biblioteksafgiftsnævnet orienterede ved e-mail af 9. marts 2015 Kulturstyrelsen om, at nævnet havde modtaget en klage over afslag på tildeling af biblioteksafgift, og at nævnet havde sat sagen i bero indtil Nationalbibliografien havde truffet sin afgørelse. 23. marts 2015 fremsendte klager Nationalbibliografiens afgørelse af 20. marts 2015 til Biblioteksafgiftsnævnet. I afgørelsen forklarer Nationalbibliografien følgende: "Under normale omstændigheder vil oplysninger fra kolofonen eller anden fremtrædende plads uddybe titelsidens oplysninger, og katalogisator bruger disse oplysninger til videre fortolkning af titelsiden i det omfang oplysningerne er relevante og meningsgivende. I dette særlige tilfælde er oplysningerne i de forskellige kilder dog modstridende, og oplysningerne i kolofonen har vist sig at være mangelfulde: Titelsiden præsenterer de fire ophav ligeværdigt, men af kolofonen fremgår det at det danske ophav er bearbejder og oversætter af de andres værk Vi er efterfølgende blevet gjort bekendt med at det danske ophav har bidraget med over 50% af værkets indhold og herudover har oversat og bearbejdet det øvrige indhold til danske forhold. Vi vil derfor følge de oplysninger vi har modtaget i sagen og angive de fire ophav som ligestillede forfattere med opslag på den førstnævnte, i dette tilfælde det danske ophav, Simon Skov Fougt." Ved e-mail af 27. marts 2015 anmodede Biblioteksafgiftsnævnet Kulturstyrelsen om en udtalelse i sagen på baggrund af Simon Skov Fougts klage til nævnet. Biblioteksafgiftsnævnet modtog ved e-mail af 23. april 2015 Kulturstyrelsens udtalelse i sagen. I udtalelsen oplyste Kulturstyrelsen, at "Simon Skov Fougt er til beregningen af biblioteksafgift 2015 registreret i Nationalbibliografien som oversætter/bearbejder af bøgerne, hvilket også fremgår af bøgernes kolofon. Ligeledes er bøgerne registreret i Nationalbibliografien som dansk bearbejdelse efter de norske udgaver, hvilket også fremgår af bøgernes kolofon."
Side 6 Samtidig bemærkede Kulturstyrelsen, at den indsendte dokumentation fra klager ikke viste klagers eget selvstændige forfatterbidrag, og styrelsen tilføjede, at mindst halvdelen af teksten i bøgerne skulle bestå af klagers selvstændige bidrag på dansk, før bøgerne kunne vurderes som originale værker. Kulturstyrelsen skrev således: "Dokumentationen viser ikke, at han har bidraget med oprindelig dansk tekst på 50 % af bøgerne, der berettiger ham til biblioteksafgift som forfatter. Lovbekendtgørelse nr. 1175 af 17. december 2002 fastlægger i 2, stk. 1, nr. 1, at forfattere, hvis bøger er udgivet på dansk, er berettigede til at modtage biblioteksafgift, medmindre der er tale om en oversættelse eller en gendigtning, genfortælling eller bearbejdelse fra fremmedsprog. Det fremgår endvidere af lovbekendtgørelsens 2, stk. 1, nr. 2, at øvrige berettigede til at modtage afgift er oversættere, samt personer, der foretager gendigtning, genfortælling eller bearbejdelse af fremmedsprogede bøger til dansk, og at der derfor kun beregnes biblioteksafgift til oversættere, nr der er tale om et værk, der er oversat/bearbejdet fra fremmedsprog." På baggrund af ovenstående vurderede styrelsen, at klager havde oversat og bearbejdet titlerne fra fremmedsprog til dansk, og at klager derfor var berettiget til biblioteksafgift som oversætter. Kulturstyrelsen oplyste yderligere, at titlernes registrering i Nationalbibliografien var blevet ændret i uge 14, således, at klager nu var registreret som forfatter sammen med de 3 norske forfattere på følgende måde: "forfatter: Simon Skov Fougt [et al.]". Kulturstyrelsen gjorde i den anledning opmærksom på, at titlerne stadig stod anført i Nationalbibliografiens note som Dansk bearbejdelse efter Lærerveiledning skriv 1, Lærerveiledning skriv 2, Lærerveiledning skriv 3 af Kjell Lars Berge, Trine Gedde-Dahl og Anne Kristine Øgreid, udgivet i Norge, samt at det stadig fremgik af bøgernes kolofon, at klager "har oversat og bearbejdet bøgerne efter Skriv af Kjell Lars Berge, Trine Gedde-Dahl og Anne Kristine Øgreid". I udtalelsen blev der endvidere henvist til to tidligere afgørelser, "Français formidable 1 og Vulkaner hvor styrelsen har vurderet personer som værende oversættere, selvom de har stået anført i Nationalbibliografien som forfattere. Endelig oplyste styrelsen at, det ikke er muligt at "dele biblioteksafgiften med udenlandske forfattere, hvilket ville betyde, at klager skal ses som eneforfatter på et værk med 4 anførte forfattere. Kulturstyrelsen fastholdt sluttelig, at "bøgerne fremstår som oversættelesr Simon Skov Fougt er berettiget til biblioteksafgift som oversætter af bøgerne og ikke som forfatter, hvor han som den eneste bidragyder som oversætter tildeles 1/3 af bøgernes point".
Side 7 Ved e-mail af 24. april 2015 anmodede Biblioteksafgiftsnævnet klager om eventuelle bemærkninger til Kulturstyrelsens udtalelse i sagen med frist til den 22. maj 2015. Ved e-mail af 24. april 2015 anmodede Biblioteksafgiftsnævnet Kulturstyrelsen om det skema, der anvendes til dokumentation for krav på biblioteksafgift. Såfremt et nyt skema var i brug, anmodede nævnet om dette og det gamle skema. Kulturstyrelsen fremsendte e-mail den 27. april 2015 indeholdende link til det nuværende elektroniske dokumentationsskema, men ikke det gamle, idet dette ikke eksisterer længere. Ved mail af 29. april 2015 anmodede Biblioteksafgiftsnævnet Kulturstyrelsen om en beskrivelse af forskellen mellem det tidligere skema og det nuværende. Kulturstyrelsen oplyste ved e-mail af 29. april 2015 følgende: "Der er sådan set ingen forskel, bortset fra at vi har ændret fristen til senest at indsende dokumentation til d. 1. december, i stedet for tidligere 15. oktober. Vi foretager ændringer i vores skemaer rent formidlingsmæssigt, for gøre dem tydeligere og nemmere at forstå om f.eks. hvad de ikke kan søge biblioteksafgift til. Skemaerne blev udfærdiget som en hjælp og vejledning til forfattere og til en digitalisering og effektivisering af biblioteksafgiften. Det væsentlige er og har altid været, at den berettigede forfatter tilvejebringer fyldestgørende dokumentation, hvilket vi også informerer om i vores breve." Skemaet er ikke nævnt i den forrige bekendtgørelse nr. 222 af 17. marts 2011." Biblioteksafgiftsnævnet modtog i e-mail af 28. april 2015 klagers bemærkninger til Kulturstyrelsens udtalelse i sagen af 23. april 2015. Klager anførte, at Kulturstyrelsens fremstilling langt overvejende var en saglig og reel fremstilling, men at fire aspekter var upræcise eller ikke medtaget. For så vidt angår første punkt oplyste klager følgende: "Jeg har flere gange tilbudt at fremsende detaljerede opgørelser til Kulturstyrelsen og de fire titlers side-for-sidevægtning af oversættelse-bearbejdelse og nyforfatteri, men styrelsen har ikke villet medtage disse, da de ikke kan indsendes via styrelsens elektroniske ansøgningsskema (filerne er for store). Jeg har ligeledes forsøgt at indsende det pr. mail 10.12.2014, men har fået en systemfejlsmail retur (adressen er ugyldig)." Klager anførte herefter, at styrelsens sagsbehandlingssystem ikke var gearet til at håndtere sådanne slags sager. Klager beskrev, at der i de ca. 500 sider lange manuskript var nogle sider, hvor kun enkelte afsnit var nye, mens andre steder havde hele sider, som var nyforfattede. Klager påpegede, at halvdelen af undervisningsmaterialet var nyforfattet, og at dette fremgik meget tydeligt af det fremsendte materiale.
Side 8 For så vidt angår andet punkt udtrykte klager undren over Kulturstyrelsens manglende anerkendelse af forlagskontrakten. Til dette skrev han: "Jeg har 50% af rettighederne (60% på lærervejledningen). Som nævnt anerkender alle parter omkring bogen dette: Det danske forlag, det norske forlag, mig, de tre norske forfattere. Jeg har svært ved at forstå, hvorfor styrelsen ikke anerkender dette endsige kommenterer dette." Ved tredje punkt afviste klager, at de to eksempler på afgørelser, som Kulturstyrelsen henviste til, havde forbindelse til klagers egen sag. Med sit kendskab til titlen Francais formidable 1 forklarede klager, at sammenligningen var dårlig, idet titlen "langt overvejende formidler på fremmedsproget, og en fransk tekst er stadig en fransk tekst, uanset om det er i Danmark eller i Sverige. Graden af bearbejdning er derfor så meget mindre, selvom der selvfølgelig skal henvises til andre paraleller mv." Klager beskrev yderligere afvigelsen fra sine egne titler: "Det fremgår endvidere af både forside, titelblad og kolofon, at Leon Aktor har berarbejdet materialet. Han står ikke anført som forfatter i modsætning til mig, som hele tre steder står anført som forfatter: På forsiden, på titelbladet og øverst i kolofonen." Klager beskrev efterfølgende, at det samme var tilfældet i henhold til Vulkaneksemplet, da han påpegede, at indholdet i bogen ikke var kulturforskellig fra sprog til sprog, og teksten derfor kunne oversættes uden at nyforfatte indholdet. "Endvidere er bogen ikke et undervisningsmateriale med opgaver, diskussioner osv., men en fagbog, som informerer om vulkaner." Med de anførte eksempler mente klager, at Kulturstyrelsen ikke forholdt sig til den konkrete sag. Ved fjerde punkt indrømmede klager uhensigtsmæssighederne ved, at klager stod angivet som første forfatter øverst på titelbladet og nederst som oversætter/bearbejder. Klager mente, at dette sammen med registreringen havde været afgørende for Kulturstyrelsens afgørelse. Klager beskrev herefter: "Dette skyldes forlagets vane. På baggrund af Nationalbibliografiens henvendelse til forlaget 23. marts 2015, hvor Nationalbibliografien anerkender mig som forfatter, men samtidig gør opmærksom på, at det er en uheldig måde, det er anført på, har forlaget medgivet dette, og det vil blive ændret fremadrettet". Klager mente afslutningsvist, at registreringen ikke ændrede på, at han havde skrevet 50 % af bøgerne, og at han derfor var berettiget til biblioteksafgift som forfatter. Ved e-mail af 13. maj 2015 anmodede Biblioteksafgiftsnævnet Kulturstyrelsen om en supplerende udtalelse til klagers bemærkninger af 28. april 2015 med frist den 27. maj 2015.
Side 9 Ved e-mail af 13. maj 2015 oplyste Biblioteksafgiftsnævnet klager om nævnets videresendelse af dennes bemærkninger til Kulturstyrelsen med henblik på at få Kulturstyrelsens supplerende bemærkninger samt om fristen herfor. Biblioteksafgiftsnævnet modtog ved e-mail af 27. maj 2015 en supplerende udtalelse fra Kulturstyrelsen. I henhold til klagers bemærkninger opdelte Kulturstyrelsen ligeledes udtalelsen i fire punkter. Til klagers bemærkning angående dokumentation skrev styrelsen, at de ikke havde modtaget de detaljerede opgørelser. Styrelsen oplyste, at deres e-mail var gyldig og at de havde gjort klager opmærksom på, at han d. 10. december 2014 ved en fejl havde skrevet et punktum til sidst i e-mail-adressen. Kulturstyrelsen henviste efterfølgende til korrespondancen mellem styrelsen og klager af 4. april 2014, hvor styrelsen oplyste, hvilken dokumentation der ønskedes. Styrelsen fremhævede her klagers bemærkninger om, at det "side fra side er ekstremt omstændigt", men at klager godt kunne sende originalmanus, hvoraf det hhv. nyforfattede og oprindelige fremgik. Klager fandt det dog "umådeligt omstændigt, når jeg har kontrakt mv.". Styrelsen oplyste, at klager i samme mail havde vedhæftet forlagskontrakt mellem klager og Alinea og mellem Alinea og det norske forlag. Kulturstyrelsen oplyste, at klager samme dag blev gjort opmærksom på, at styrelsen ikke kunne beregne biblioteksafgift efter forlagskontrakter samt hvilke oplysninger, klager skulle indsende som dokumentation. Hertil oplyste styrelsen, at man den 16. juli 2014 modtog titelblad, kolofon, indholdsfortegnelse, redegørelse og erklæring fra forlaget Alinea. Dog modtog styrelsen ikke de detaljerede opgørelser over titlerne side-for-side. Til klagers andet punkt vedrørende den manglende anerkendelse af forlagskontrakten oplyste Kulturstyrelsen følgende: "Kulturstyrelsen skal gøre opmærksom på, at biblioteksafgiften ikke er en ordning af ophavsretlig karakter. Biblioteksafgiften er en kulturstøtteordning med årlig bevilling på finansloven og har til formål at støtte dansk sprog og kultur. Der kan derfor ikke udbetales biblioteksafgift på grundlag af forlagsaftaler. Styrelsen henholder sig til Nationalbibliografiens registrering, bøgernes bibliografiske data, tidligere afgørelser samt dokumentation fra ansøger." Til tredje punkt vedrørende tidligere eksempler på lignende sager oplyste Kulturstyrelsen, at eksemplerne blev brugt, fordi titlerne var registreret i Nationalbibliografien som "bearbejdelser efter fremmedsprogede udgaver" ligesom klagers titler. Styrelsen henviste derfor til, at oversætterne i de nævnte eksempler ligeledes stod nævnt som forfattere i Nationalbibliografien, og at styrelsen på trods
Side 10 heraf vurderede titlerne som værende oversættelser. Forfatterne var derfor berettigede til biblioteksafgift som oversættere. Til klagers afsluttende punkt angående uhensigtsmæssighederne ved titlernes bibliografiske data anførte Kulturstyrelsen, at titelbladet angav fire bidragydere, herunder klager, og at kolofonen angav, at klager havde oversat og bearbejdet titlerne. Kulturstyrelsen mente derfor stadig, at titlerne fremstod som oversættelser/bearbejdelser fra fremmedsprog, hvorfor klager var berettiget til biblioteksafgift som oversætter. Afslutningsvis bemærkede styrelsen igen, at "Da biblioteksafgiften er en kulturstøtte fastlagt i lov og bekendtgørelse om biblioteksafgift og ikke en ordning baseret på ophavsret, kan vi ikke forholde os til kontraktrettigheder." Retsregler Biblioteksafgiftsnævnet Ifølge 7 i lov om biblioteksafgift, jf. lovbekendtgørelse nr. 1175 af 17. december 2002 (lov om biblioteksafgift/biblioteksafgiftsloven), skal Biblioteksafgiftsnævnet træffe den endelige administrative afgørelse vedrørende klager over afgørelser om fordeling af biblioteksafgift truffet af Kulturstyrelsen. Denne hjemmel er nærmere reguleret i 20 i bekendtgørelse nr. 288 af 14. marts 2015 om biblioteksafgift (biblioteksafgiftsbekendtgørelsen). Nævnets virksomhed er desuden reguleret i bekendtgørelse nr. 683 af 27. juni 2008 om forretningsorden for Biblioteksafgiftsnævnet. Formelle krav og proces Simon Skov Fougt er klageberettiget, da han er part i sagen. Ved e-mail af 18. februar 2015 klagede Simon Skov Fougt til Biblioteksafgiftsnævnet over afgørelse truffet af Kulturstyrelsen den 6. februar 2015. Det følger af 20, stk. 1, 2. pkt., i biblioteksafgiftsbekendtgørelsen, at en klage over en afgørelse truffet af Kulturstyrelsen skal være Biblioteksafgiftsnævnet i hænde senest førstkommende hverdag 8 uger efter, at styrelsen har truffet endelig afgørelse i sagen. Klagen var således rettidigt indgivet. Personer, der kan modtage biblioteksafgift Kredsen af personer, der er berettiget til at modtage biblioteksafgift, følger af 2 i lov om biblioteksafgift. Nærmere bestemt følger det af biblioteksafgiftslovens 2, stk. 1, nr. 1, at forfattere, hvis bøger er udgivet på dansk, er berettigede til biblioteksafgift, medmindre der er tale om en oversættelse eller en gendigtning, genfortælling eller bearbejdelse fra fremmedsprog.
Side 11 Derudover følger det af lovens 2, stk. 1, nr. 2, at oversættere samt personer, der foretager gendigtning, genfortælling eller bearbejdelse af fremmedsprogede bøger til dansk, er berettigede til at modtage biblioteksafgift. Registreringer i Nationalbibliografien Af de almindelige bemærkninger til lov om biblioteksafgift 2, stk. 1, nr. 4, jf. LFS 1990/116, følger, at Nationalbibliografiens oplysninger i almindelighed påtænkes anvendt som grundlag for fordelingen af afgiften, hvorefter der henvises til bemærkningerne til lovens 4, stk. 5. Af bemærkningerne til denne bestemmelse fremgår, at de i Nationalbibliografien indeholdte oplysninger i bekendtgørelsen påtænkes anvendt som grundlag for en nærmere afgrænsning af de bøger, som efter lovens 2 skal berettige til udbetaling af afgift. Videre fremgår det, at Som Nationalbibliografien i dag er udformet giver den efter Kulturministeriets opfattelse et rimeligt udgangspunkt for en sådan afgrænsning, selvom den primært er udarbejdet med henblik på andre formål. En række bestemmelser i bekendtgørelse nr. 288 af 14. marts 2015 om biblioteksafgift lægger registreringen i Nationalbibliografien til grund. Det gælder 5 om fastlæggelsen af sidetal/minuttal, 8 og 12 om bestemmelse af litteraturtype, der har betydning for afgiftens beregning, 9 om fastsættelse af afgiftens fordeling mellem flere berettigede, samt 11 om afgørelsen af, om bidragydere til visse litteraturtyper er berettigede til biblioteksafgift. Det følger for eksempel af bekendtgørelsens 12, at der ved antologier og andre samlingsværker forstås bøger, der i Nationalbibliografien er registreret som samlingsværker. Grundlaget for fastlæggelsen og fordelingen af biblioteksafgiften vil derfor som udgangspunkt være de oplysninger, der findes i Nationalbibliografien. Bekendtgørelsen indeholder et enkelt sted eksplicit hjemmel til at fravige Nationalbibliografiens oplysninger. Det følger således af bekendtgørelsens 9, stk. 1, at Kulturstyrelsen har mulighed for at fravige Nationalbibliografiens opdeling i primære og sekundære bidragydere. Der findes ikke i bekendtgørelsen anden udtrykkelig hjemmel til at fravige Nationalbibliografiens registrering. Dog er det ved Biblioteksafgiftsnævnets praksis, jf. nedenstående, fastslået, at Nationalbibliografiens registrering i konkrete, tilfælde kan fraviges. Indsendelse af dokumentation og frister herfor Det fremgår af biblioteksafgiftsbekendtgørelsen 17, stk. 1, at det i visse tilfælde er en forudsætning for at kunne opnå biblioteksafgift eller ændre afgiften, at den berettigede tilvejebringer fyldestgørende dokumentation. Bl.a. følger det af 17, stk. 1, nr. 4, at en når en bidragyder til en bog med mere end 3 bidragydere inden for samme kategori af afgiftsberettigede eller til en antologi, et andet samleværk eller en årbog ønsker at opnå biblioteksafgift, må det dokumenteres, hvilke bidrag der foreligger. 17, stk. 1, nr. 6, slår fast, at en bidragyder til en bog, som ønsker at opnå
Side 12 biblioteksafgift, men ikke er nævnt i Nationalbibliografien, må dokumentere bidragets art og omfang. Dokumentationen skal indsendes til Kulturstyrelsen på et skema, som er tilgængeligt på Kulturstyrelsens hjemmeside, jf. 17, stk. 2. Biblioteksafgiftsnævnets praksis Registreringer i Nationalbibliografien Biblioteksafgiftsnævnet har i sin 4. årsberetning, s. 6, udtalt: Det må dog også erkendes, at de enkelte registreringer i Nationalbibliografien ikke udformes med henblik på tildeling af biblioteksafgift og at der derfor kan forekomme tilfælde, hvor dette fordelingsgrundlag er mindre heldigt. Dette er en retspolitisk opfattelse, men har dog den praktiske betydning, at nævnet har mulighed for, at der kan ske fravigelser, når registreringen er åbenbart urigtig eller vildledende. Det må understreges, at dette er en undtagelse, der kun vil forekomme ganske sjældent. I samme retning følger det af nævnets afgørelse i sagen vedrørende klage fra Peter Adolphsen om opgørelse af biblioteksafgift for bogen "En million historier" af 23. september 2009: Nævnet er af den opfattelse, at sammenkædningen af Nationalbibliografiens oplysninger og biblioteksafgiften er velbegrundet og hensigtsmæssig, og at beregningen af biblioteksafgift på baggrund af Nationalbibliografiens oplysninger overvejende fører til fornuftige og hensigtsmæssige løsninger. Der kan imidlertid tænkes grænsetilfælde, hvor dette ikke er tilfældet. Nævnet er i modsætning til Styrelsen for Bibliotek og Medier af den opfattelse, at der er hjemmel til at fravige Nationalbibliografiens registrering, og at dette bør ske netop i sådanne grænsetilfælde. Nævnet støtter sit synspunkt blandt andet på bemærkningerne til forslag til lov om biblioteksafgift af 31. januar 1991 (L 116), hvoraf fremgår, at Nationalbibliografiens oplysninger i almindelighed påtænkes anvendt som grundlag for fordelingen af afgiften (nævnets fremhævelse). Det forhold, at der i bekendtgørelsen om biblioteksafgift er angivet visse tilfælde, hvor man kan undlade at lægge Nationalbibliografiens oplysninger til grund, betyder ikke, at der ikke kan være andre tilfælde, hvor det er nødvendigt at fravige registreringen i Nationalbibliografien. I en sag fra 2007 refereret i Biblioteksafgiftsnævnets 10. årsberetning, s. 6-7, indbragte en klager styrelsens afgørelse om, at der ikke kunne udbetales biblioteksafgift til klager for klagers værk, idet værket i Nationalbibliografien var registreret som forfattet af flere, og klager derfor skulle indsende dokumentation for at være bidragyder til værket. Styrelsen havde opfordret klager til at indsende dokumentation og en erklæring på, at klager var eneforfatter til værket til trods for registreringen i Nationalbibliografien, men styrelsen modtog ingen dokumentation herfor. Nævnet
Side 13 gav ikke klager medhold, idet nævnet lagde vægt på, at det afgørende for tildeling af biblioteksafgift er indberetningen af de registrerede bøger, der er baseret på, hvorledes den enkelte bog er registreret i Nationalbibliografien. Nævnet påpegede i den forbindelse, at man som forfatter i medfør af 19, stk. 3, jf. stk. 5, er forpligtet til at indsende fornøden dokumentation til styrelsen, som så kan fravige Nationalbibliografiens registreringer. Da klager ikke havde indsendt denne dokumentation, var klager ikke berettiget til biblioteksafgift. Frister for indsendelse af dokumentation I Biblioteksafgiftsnævnets 6. årsberetning, s. 28-29, er refereret en sag (sag 2000.7133-32), hvor klager indbragte styrelsens afgørelse om, at der ikke kunne ydes biblioteksafgift for 32 antologier og tekstsamlinger i 2000, da den fornødne dokumentation ikke var blevet indsendt til styrelsen inden d. 15. oktober 1999. Klager anførte i den forbindelse, at klager var gået ud fra, at de nødvendige forhold var blevet dokumenteret nogle år tidligere gennem brevveksling med styrelsen. Nævnet gav ikke klager medhold, idet dokumentationen ikke var indsendt inden fristen i den dagældende bekendtgørelses 19, stk. 2, udløb, og da det var nævnets opfattelse, at styrelsen havde givet fyldestgørende information. I samme retning er i Biblioteksafgiftsnævnets 7. årsberetning, s. 22-23, refereret en sag (sag 2000.7133-49), hvor klager påklagede, at der ikke kunne ydes biblioteksafgift for 2000, da den fornødne dokumentation ikke var blevet indsendt til styrelsen inden d. 15. oktober 1999. Nævnet gav ikke klager medhold, da fristen var overskredet, og bemærkede i øvrigt, at styrelsen i almindelighed på tilfredsstillende måde havde informeret om de nu gældende informationskrav. Biblioteksafgiftsnævnets afgørelse Til spørgsmålet om, hvorvidt klager skal anses for et være oversætter/bearbejder af eller forfatter til bøgerne Tid til Skrivning 1, Tid til Skrivning 2, Tid til Skrivning 3 og Tid til Skrivning 1, 2 og 3 Lærervejledning, herunder om Nationalbibliografiens registrering af klager i relation til bøgerne skal følges eller fraviges, udtaler Biblioteksafgiftsnævnet følgende: Klager er i Nationalbibliografien oprindeligt registreret som bearbejder/oversætter af de fire titler. Dette blev imidlertid ændret under sagens behandling ved Biblioteksafgiftsnævnet, således at klager nu er registreret som forfatter sammen med de tre forfattere til de norske titler, der ligger til grund for de fire danske titler. I Nationalbibliografiens note er titlerne fortsat anført som Dansk bearbejdelse efter Lærerveiledning skriv 1, Lærerveiledning skriv 2, Lærerveiledning skriv 3 af Kjell Lars Berge, Trine Gedde-Dahl og Anne Kristine Øgreid. Grundlaget for fastlæggelsen og fordelingen af biblioteksafgiften er som udgangspunkt de oplysninger, der findes i Nationalbibliografien. Nævnet er af den opfattelse, at sammenkædningen af Nationalbibliografiens oplysninger og biblioteksafgiften er velbegrundet og hensigtsmæssig, men at der kan findes grænsetilfælde, hvor dette ikke er tilfældet. Nævnet er af den opfattelse, at der i
Side 14 særlige tilfælde er hjemmel til at fravige Nationalbibliografiens registrering. Nævnets holdning fremgår blandt andet af nævnets 4. årsberetning, side 6, jf. ovenfor. Klager har til støtte for sin klage blandt andet anført, at han har oversat og bearbejdet ca. 50 % af materialet, og at han har nyudviklet og reelt forfattet 50 % af de fire titler, samt at han derfor skal tildeles forfatterrettigheder til materialet. Nævnet har i sin behandling af sagen haft et eksemplar af de fire titler til gennemsyn. Klagers navn er nævnt på titelbladet på lige fod med de tre forfattere til de norske titler. Af kolofonen i alle de fire titler fremgår det, at klager har oversat og bearbejdet [titlerne] efter norske originaludgaver. I Tid til Skrivning 1, 2 og 3 Lærervejledning side 6 i en slags præsentation eller forord til elevbøger og lærervejledning fremgår, at De norske originaludgaver af Tid til SKRIVNING-bøgerne er udviklet af Kjell Lars Berge, Trine Gedde-Dahl og Anne Kristine Øgreid og at De danske udgaver er bearbejdet af cand.pæd., lærer og læremiddelforfatter Simon Skov Fougt. Nævnet har endvidere i sin behandling af sagen haft klagers manuskript til gennemsyn med klagers markering af hvilke dele af bøgerne, der er oversættelse fra det norske oplæg, og hvilke dele, der er klagers egne tekster. På baggrund af den nu fremlagte dokumentation og således som sagen i øvrigt er oplyst, fastslår nævnet, at klager ikke har bidraget med oprindelig dansk tekst i det omfang, der kræves, for at man i biblioteksafgiftsmæssig sammenhæng er berettiget til afgift som forfatter. De fire titler har efter nævnets opfattelse karakter af en redaktionel bearbejdning, herunder versionering af de norske titler, helt i overensstemmelse med den oversættelses- og bearbejdningspraksis, der gør sig gældende i denne genre af faglitteratur i form af lærebøger og undervisningsmateriale. Nævnet bemærker særligt, at forlagsaftaler og lignende om den nærmere fordeling af ophavsrettigheder mellem klager, forfatterne til de norske titler og forlaget er uden relevans, og at sådanne aftaler ikke kan tillægges betydning i relation til afgørelsen om tildeling af biblioteksafgift. Der kan derfor ikke gives Simon Skov Fougt medhold i sin klage. Afslutningsvis bemærker nævnet, at det efter nævnets opfattelse er problematisk, at Kulturstyrelsens elektroniske indberetningssystem ikke kan håndtere indsendelse af omfattende materiale, som for eksempel det materiale, som klager forsøgte at indsende den 10. december 2014. Nævnet opfordrer på den baggrund styrelsen til at rette op på dette forhold.