Offentlige myndigheders erstatningsansvar

Offentlige myndigheders erstatningsansvar Den offentlige uddannelsesdag, 4. oktober 2013 Ved advokat (H), LLM Jacob Schall Holberg

Offentlige myndigheders erstatningsansvar - er det noget særligt? Måske måske ikke Det offentlige har mange roller, og mange af os opfatter det som rimeligt, at risikoen følger skattekronerne Tendens til skærpelse? Vi starter, hvor enhver privatperson starter: Den almindelige erstatningsret regulerer ansvaret!

Kilde: dr.dk 4. oktober 2013

De grundlæggende erstatningsbetingelser

De almindelige ansvarsbetingelser Disse betingelser skal være opfyldt, uanset om man kræver erstatning som følge af, at ens kat er kørt over af naboens bil, eller om man har omsætningstab som følge af en ugyldig lokalplan Ansvarsgrundlag (den venter vi med) Tab Årsagssammenhæng - kausalitet Adækvans Tabsbegrænsningspligt Dette tager vi helt overordnet Fravær af ansvarsfrihedsgrund Værnet interesse

Tab Skadelidte skal kunne påvise et tab. 1) Omsætningstab? vi må se nogle grafer eller noget regnskab 2) Tingsskade? vi må se kvitteringer for, hvad det kostede og sammenholde disse med, hvad det var værd, da skaden skete. Slid og ælde?

Årsagssammenhæng kausalitet Skadelidte skal påvise en sammenhæng mellem den skete skade og den udviste adfærd. 1) Omsætningstab? kan fx skyldes, at du driver en dårlig forretning eller regnskade! 2) Tingsskade? kan fx skyldes manglende vedligeholdelse eller hærværk! Test: Var skaden sket, hvis jeg tænker den skadevoldende handling væk?

Adækvans Skadelidte skal påvise, at den skete skade er en påregnelig følge af den udviste adfærd. Adækvans sætter en begrænsning i årsagssammenhængene: Før skulle vi jo spørge: Var skaden sket, hvis jeg tænker den skadevoldende handling væk? Men det kan fortsætte langt! En dreng kaster en sten gennem et vindue. Nej, skaden var ikke sket, hvis drengen ikke havde kastet. Mor føder dreng, der kaster en sten gennem et vindue. Nej, skaden var ikke sket, hvis moderen ikke havde født drengen! Her bruger vi adækvans-reglen til at begrænse. Test: Var den skete skade påregnelig for skadevolderen?

Tabsbegrænsningspligt Vi har bevist nu, at - nogen har gjort noget forkert (det vender vi tilbage til), - vi har lidt et tab, - tabet er indtruffet, fordi nogen har gjort noget forkert, og - det var påregneligt for den, der gjorde det, at skaden ville ske. Men kan skadelidte så bare slappe af? NEJ. Skadelidte skal iagttage tabsbegrænsningspligten, dvs. gøre det man med rimelighed kan forvente for at begrænse skaden. Ex. Er en mand kørt ind i mit hus og har forvoldt et stort hul, så skal jeg nok få erstatning, men hvis jeg ikke har dækket hullet for regnen, så må jeg selv bære følgetabet, hvis min frimærkesamling blæser væk.

Fravær af ansvarsfrihedsgrund Kan skadevolder fritages for ansvaret? Objektive ansvarsfrihedsgrunde Nødværge: Skadevolder handler for at afværge uretmæssigt angreb. Ex. Voldtægtsoffer river forbryderens trøje i stykker. Nødret: Skadevolder handler for at afværge skade for 3. mand. Ex. Forbipasserende river forbryderens trøje i stykker, da han kommer offer til undsætning. Subjektive ansvarsfrihedsgrunde Medvirken/Egen skyld: Nedsættelse efter graden af egen skyld. UfR1988.475Ø: Kommune havde indrettet en trappe i en hal forkert, men ikke ansvar for 7½årig, der ville krybe uden om gelænder. Accept af risiko: Bokseren, der får en på hovedet!

Det skal være en værnet interesse Der skal være tale om en værnet interesse, dvs. skaden skal være gået ud over en retsbeskyttet interesse. Var det skadevolderens opgave i den pågældende situation at varetage skadelidtes interesser? UfR2002.333H: Politiet fandt stjålet bil, men glemte at sige det til ejer eller forsikring, hvorefter bilen blev stålet igen. Kunne politiet drages til ansvar? Der er tale om en fejl begået på et område, som har karakter af en service over for borgerne. Underretning fra politiet sker med det formål at give ejeren mulighed for på ny at komme i besiddelse af bilen - ikke at forebygge dens fornyede bortkomst.

Det skal være en værnet interesse UfR2002.864V: Kaffetyv bortvist fra arbejdet. Anklagemyndigheden førte tyveritiltale, men ved en fejl frafaldt myndigheden tre centrale vidner i straffesagen, og kaffetyven blev frifundet. Denne anlagde nu sag mod arbejdsgiveren for uberettiget bortvisning og vandt ca. 250.000 kr. Dem ville arbejdsgiveren gerne have af Justitsministeriet, der jo var ansvarlig for, at tyven ikke blev dømt for tyveri! Skulle det offentlige betale? Formålet med anklagemyndighedens gennemførelse af offentlig påtale af strafbare forhold er efter retsplejeloven at få konstateret, om der er begået et strafbart forhold, og i bekræftende fald at få fastsat de strafferetlige sanktioner. Anklagemyndighedens gennemførelse af offentlig påtale af strafbare forhold sker således ikke med henblik på at sikre gennemførelsen af forurettedes erstatningskrav mod tiltalte, jf. retsplejelovens kapitel 89 eller at afklare civilretlige forhold mellem tiltalte og andre.

Det skal være en værnet interesse UfR1976.219/2Ø (Se i samme retning UfR2003.559H om en Audi100): En bil gik igennem syn trods omfattende mangler, og køberen af bilen anlagde sag mod sælger og Justitsministeriet (Statens Bilinspektion) Selvom reglerne om syn og om bilinspektionens opgaver i forbindelse hermed i første række er givet for at varetage offentlige sikkerhedshensyn, må bilinspektionens syn - der bl.a. er obligatorisk ved ejerskifte af ældre vogne - antages at have en sådan betydning også for handelen med brugte motorkøretøjer, at en køber med rimelighed må kunne gå ud fra, at en nysynet vogn ikke er behæftet med mangler af den her omhandlede alvorlige art. Under hensyn hertil, og til karakteren af den af bilinspektionen begåede fejl, tiltrædes det, at Justitsministeriet er anset ansvarlig som sket. Noget tyder altså på, at området for værnet interesse udvider sig, desto grovere fejlen er.

Ansvarsgrundlag HR: Culpa Der skal være noget at bebrejde skadevolderen. Ej erstatning for hændelige uheld Standarden for bedømmelsen: HR: Den almindelige og normale adfærd U1: Professionsansvar: Den almindelige og normale adfærd for professionelle i den gruppe fx entreprenører U1: Objektivt ansvar Der er ikke noget at bebrejde skadevolderen men det er lige meget! Skærpet og strengt ansvar kræver særlig hjemmel. Ex 1: Olieskader fra skibe stammer det fra skibet mv., så er der ansvar, uanset kaptajnen har gjort alt det rigtige Ex. 2: Naboskader forvoldt ved udgravning og pilotering

Kontrakt- og deliktansvar

Forskellen mellem kontrakt- og deliktansvar Deliktansvar: Skadevolder og skadelidte har IKKE nogen relation eller kontraktforhold. - Ex. 1: En bil kører ind i en cyklist - Ex. 2: Kommunens entreprenør støder ind i en væg med en kran Skadelidte må gå direkte til skadevolder. Kommunen Entreprenør Krav Skade Skadelidte

Forskellen mellem kontrakt- og deliktansvar Kontraktansvar: Ansvaret følger kontrakten. Ex. 1: En underentreprenør ødelægger bygherrens hus Ex. 2: En skraldemand, der udfører affaldsafhentning for en kommune, kører over skadelidtes græsplæne, hvor skadelidte har indgået aftale med kommunen om afhentning Skadelidte kan gå til sin kontraktpart. Kommunen Krav Entreprenøren Skadelidte Skade

Områder for skærpet ansvar Kan kommunen blive ansvarlig, hvis entreprenøren laver en skade på nogen, uden der er en kontrakt? Udgangspunkt: Nej, for kommunen har i disse situationer normalt ikke gjort noget galt (culpa), og det kræves jo. Men så alligevel - Ansvar for selvstændigt virkende 3. mænd: Vi har lige lært, at entreprenøren selv må bære ansvaret over for skadelidte. Entreprenøren er ikke ansat hos kommunen, men hyret af kommunen som et selvstændigt selskab. De kan svare for sig selv! MEN retspraksis har udviklet et hæftelsesansvar i særlige tilfælde, navnlig når der er tale om: 1. Udgravninger med betydelig dybde i nærheden af andres formuegoder 2. Ansvar for veje og færdselsbaners tilstand 3.... og andre særområder

Områder for skærpet ansvar Tanken er, at hvervgiveren ikke skal kunne antage en anden til at udføre arbejdet blot for selv at undgå det strenge ansvar. Ex.: Entreprenør udfører mangelfuldt vejarbejde for kommunen, og borger kører i hullet Borgeren

Retlig forvaltningsvirksomhed

Retlig forvaltningsvirksomhed Hvad er der galt? Der er næsten altid én af to ting galt: 1) Retsvildfarelse Myndigheden har ikke forstået regelgrundlaget. - Ex.: Politimesteren udsteder kørekort til 16-årig, fordi han tror, at det er nok, at man konstaterer, at man kan køre bil forkert afgørelse 2) Subsumptionsfejl Myndigheden forstår reglerne, men misforstår faktum. - Ex.: A og B vies på kommunen, men kommunen har overset, at A havde afkrydset boksen med separeret og ikke i ugift/fraskilt i sagsbehandlingen forkert afgørelse

Retlig forvaltningsvirksomhed Der gælder IKKE en almindelig regel om objektivt ansvar for ugyldige afgørelser. Der gælder heller ikke en regel om præsumptionsansvar dvs. omvendt bevisbyrde, hvor det er myndigheden, der skal bevise, at den ikke har gjort noget galt. Udgangspunktet er stadig culpa med ligefrem bevisbyrde: Skadelidte må føre bevis for, at myndigheden har gjort noget forkert.

Retlig forvaltningsvirksomhed Erstatning som supplement til ugyldighed Adressaten ender med ikke at få tilladelsen (ugyldighed), men erstatning fordi han troede, han fik det (supplement) Ugyldighed er ikke det samme, som at der er handlet ansvarspådragende dvs. culpa kræves fortsat Men objektiverende og givet formodning for culpa ved ugyldige retsakter dvs. myndigheden skal bevise, at der ikke er handlet ansvarspådragende (præsumptionsansvar) Erstatning som alternativ til ugyldighed Afgørelsen er nok ulovlig, men ikke ugyldig. Måske er manglen ikke væsentlig/åbenbar, eller hensynet til 3. mand (har udnyttet tilladelse) eller værdispild opretholder gyldighed (erstatning som alternativ til ugyldighed) Typisk ulovlige dispensationer og uberettigede afskedigelser

Retlig forvaltningsvirksomhed Erstatning som supplement til ugyldighed Ex. på objektiverende vurdering, UfR1983.1000H: Sogneråd meddelte tilladelse til opførelse af en BP-benzinservicestation i et boligområde Landsretten: Tilladelsen, som endnu ikke var udnyttet, var ulovlig, og da sognerådet klart var gået uden for sin hjemmel, tilsidesattes tilladelsen som ugyldig Højesteret: - De meddelte tilladelser var ulovlige og ugyldige - Indstævnte havde imidlertid føje til at disponere som sket på grundlag af tilladelserne - erstatning Højesteret ser ikke på kommunens handlinger, men alene på hvad BP havde haft føje til at foretage sig. Næsten objektivt ansvar?

Retlig forvaltningsvirksomhed Skadevoldende retsakter Egen skyld medvirken Bemærk disse betingelsers særlige betydning både som supplement og alternativ til nedsættelse/bortfald af erstatning: Undladelse af at give nødvendige oplysninger/give urigtige oplysninger fører til uberettiget dispensation Undladelse af at afværge/tabsbegrænsning efter ulovlig afgørelse Undladelse af at klage (afgørelsen kunne være omgjort tidligere). Gælder måske hvis let adgang til at klage. Gælder ikke, hvis man med føje antog, at afgørelsen ikke ville blive ændret. Aldrig krav om at gå til domstolene Hurtig udnyttelse af afgørelsen (fx byggetilladelse) Konkret vurdering. Ved man positivt, at afgørelsen vil blive påklaget / som sagkyndig, at den er ulovlig, kan det tale for egen skyld i kravet om erstatning, når dispensationen falder.

Retlig forvaltningsvirksomhed Skadelidte må føre bevis for, at myndigheden har gjort noget forkert ex. 1, UfR1994.247H: Mistanke om at skadelidte havde udsat sit 8-årige retarderede stedbarn for seksuelle overgreb. Kommune besluttede at tvangsfjerne barnet og indgive politianmeldelse. Mistanken var uberettiget. Skadelidte krævede erstatning for tabt arbejdsfortjeneste og godtgørelse for tort Subsumptionsfejl! Landsretten finder, at beslutninger om tvangsfjernelse af børn efter bistandslovens 127 på grundlag af mistanke om seksuelt misbrug nødvendigvis må træffes forholdsvis hurtigt og på et grundlag, der efter sagens art ofte alene kan have en vis foreløbig karakter. I det foreliggende tilfælde findes sagsøgte ikke at have udvist noget erstatningsforpligtende forhold over for sagsøgeren ved på det ovenfor anførte grundlag at træffe de omhandlede beslutninger. Heller ikke sagsøgtes indgivelse af politianmeldelse ses at kunne begrunde noget erstatningsansvar. Den omstændighed, at sagsbehandlingen i sagsøgtes forvaltning i forbindelse med de indledende møder om fritidshjemmets indberetning vel ikke i alle henseender var i overensstemmelse med forvaltningslovgivningen, findes ikke at kunne føre til noget andet resultat. Af de anførte grunde tiltrådt af Højesteret.

Retlig forvaltningsvirksomhed Skadelidte må føre bevis for, at myndigheden har gjort noget forkert ex. 2, UfR2003.1331H: Højesteret havde i en tidligere dom fastslået, at der ikke var hjemmel i butikstidsloven til at give permanent tilladelse til at holde søndagsåbent for et supermarked. Konkurrenten krævede erstatning for sit omsætningstab, mens ulovligheden havde stået på. Grundlaget for erstatningskravet er således Havne-Supers interesse i ikke at blive påført konkurrence ved, at andre handlende fik tilladelse til at holde åbent om søndagen. En sådan individuel interesse i at opretholde en faktisk konkurrencemæssig fordel indgår imidlertid ikke blandt de interesser, som butikstidsloven har til formål at varetage [ikke værnet interesse], og en erstatningsretlig beskyttelse må i hvert fald forudsætte, at der er begået klare fejl eller i øvrigt foreligger særlige omstændigheder [ ] Også bestemmelsen i butikstidslovens 6, stk. 3, om adgang til at meddele tilladelse til udvidede butikstider i forbindelse med store turistbesøg kunne i flere henseender give anledning til fortolkningstvivl [ ] På den anførte baggrund finder Højesteret, at kommunen ikke har begået klare fejl ved at meddele de omhandlede tilladelser. Det kan ikke tillægges selvstændig betydning, at kommunen var klar over, at tilladelserne ville medføre omsætningstab for Havne-Super, og at selskabet havde henvendt sig til kommunen forud for meddelelsen af den permanente tilladelse til Damsgaard.

Retlig forvaltningsvirksomhed Skadelidte må føre bevis for, at myndigheden har gjort noget forkert ex. 3, hvad er grænsen til en berettiget forventning som i UfR 1988.488 H Aldi på Frederiksberg? UfR 2010.2142 H: Skærper måske ex 2: Højesteret havde i en tidligere dom fastslået, at der ikke var hjemmel i planloven til at give dispensation til opførelse af Bilka i Horsens. De Samvirkende Købmænd ville nu have erstatning for omsætningstab: Den foreliggende sag angår et tilfælde, hvor en myndighed ved en ugyldig forvaltningsakt har meddelt en tilladelse, og andre en adressaten rejser krav om erstatning. I et sådant tilfælde er det en forudsætning for erstatning, at den individuelle interesse, der begrunder kravet, indgår blandt de interesser, som den pågældende lovgivning har til formål at varetage [værnet interesse], eller at der foreligger klare fejl, der sammen med sagens øvrige omstændigheder undtagelsesvis kan føre til erstatningsretlig beskyttelse. [ ] tiltræder Højesteret, at appellantens interesse i, at deres dagligvarebutikker i Horsens ikke blev påført konkurrence fra Bilka, ikke indgår blandt de interesser, som planloven, herunder reglerne om planlægning til butiksformål, skal varetage. [ikke værnet interesse] Den forvaltningsakt, der blev fundet ugyldig ved Højesterets dom [ ], er Naturklagenævnets afgørelse [ ], som dannede grundlag for Horsens Kommunes dispensation af 31. august 1999. Naturklagenævnets og kommunens afgørelser beroede på en fortolkning af planlovens 19 sammenholdt med indholdet af lokalplan nr. 93 og det foreliggende projekt. Højesteret finder, at der ikke ved afgørelserne, herunder ved kommunens sagsbehandling, er begået sådanne fejl, at der kan blive tale om erstatningsansvar. Højesteret bemærker i øvrigt [unødvendigt for frifindelse], at appellanterne på baggrund af lokalplanen måtte forvente, at der uden dispensation kunne etableres et butikscenter med et stort supermarked, som ville påføre dem konkurrence. [ikke bevis for tab eller årsagssammenhæng]

Retlig forvaltningsvirksomhed Lang sagsbehandlingstid UfR2000.1125H: Den 6. april 1993 modtog Arbejdsskadestyrelsen en anmeldelse om, at B under arbejde med eternitplader, der havde forårsaget asbeststøv, havde pådraget sig en arbejdsbetinget lidelse. Den 26. juni 1993 modtog styrelsen yderligere oplysninger, hvoraf fremgik, at der var tale om en ondartet lidelse. Den 14. oktober 1993 afgik B ved døden, inden der forelå en endelig afgørelse om méngodtgørelsen. Boet ønskede erstatning under henvisning til, at styrelsen havde handlet culpøst og erstatningspådragende ved ikke at have gennemført sagsbehandlingen med passende hurtighed på trods af, at B havde lidt af en sygdom, der erfaringsmæssigt hurtigt medførte døden. Styrelsen burde derfor straks have anmodet sygehuset om kopi af alle yderligere foreliggende journaler mv. Styrelsen valgte i stedet at anmode overlæge Thuesen om at undersøge Preben Jeppesen og herunder foretage en vurdering af årsagen til lidelsen. Højesteret finder imidlertid, at denne sagsbehandling ikke giver grundlag for at pålægge Arbejdsskadestyrelsen erstatningsansvar for, at der ikke forelå en endelig afgørelse om méngodtgørelsen, før Preben Jeppesen døde.

Retlig forvaltningsvirksomhed Sammenfatning: Hovedreglen: - Der skal være noget at bebrejde myndigheden (culpa) Undtagelse 1: - Hvis vi er uden for den værnede interesse, skal der mere til - grove/klare fejl eller særlige omstændigheder Undtagelse 2: - Drejer det sig om lang sagsbehandlingstid, skal der mere til end en fejl

Faktisk forvaltningsvirksomhed

Faktisk forvaltningsvirksomhed Her gælder heller IKKE en almindelig regel om objektivt ansvar for skader eller en regel om præsumptionsansvar Udgangspunktet er stadig culpa med ligefrem bevisbyrde: Skadelidte må føre bevis for, at myndigheden har gjort noget forkert. - det giver endnu mere mening her, for forestil jer, hvis det ikke var sådan? Brandvæsenet havde udført udrykning og brandslukning efter alle kunstens regler, men huset brændte alligevel ned. Skulle man kunne kræve et nyt hus betalt af brandvæsenet?

Faktisk forvaltningsvirksomhed Særligt på dette område: Ansvarsbedømmelsen påvirkes af, hvad der er muligt inden for et offentligt system, der altid fungerer på knappe ressourcer. Ofte en meget mild bedømmelse: Det er en ressourcemæssig beslutning, om der skal være 5 min. eller 55 min. til nærmeste ambulanceholdeplads. Ved selve udførelsen er bedømmelsesstandarden professionsmålestokken: Hvad er den rette handling i den pågældende situation for den almindeligt dygtige professionelle?

Faktisk forvaltningsvirksomhed UfR1985.368H Odder Sygehus: En kvinde blev opereret under fuld narkose på et mindre sygehus. Der var ikke opvågningsstue, så kvinden blev efter opvågning bragt tilbage til sengeafdelingen. Her fandtes hun bevidstløs uden vejrtrækning og uden mærkbar puls. På intensivafdelingen, blev hjertefunktionen genoprettet, men kvinden forblev bevidstløs til sin død. Dissensen i landsretten tiltrådt af Højesteret: Efter de foreliggende erklæringer må det lægges til grund, at det tilsyn, der blev ført med patienten efter operationen, svarede til, hvad der var normalt på det sagsøgte sygehus og andre lignende sygehuse, samt at tilsynet under de givne forhold var lægeligt forsvarligt. Pontoppidan i kommentaren, UfR1985B, 248: [D]et anføres, at ansvar for, at det offentliges service er behæftet med større eller mindre mangler, må forudsætte, at der foreligger culpa fra det offentliges side. I praksis har spørgsmålet navnlig foreligget i forbindelse med veje. På dette område må der antages at gælde et culpaansvar, jfr. f.eks. U 1973.1.H [ ]. Vinding Kruse anfører [ ], at der normalt ikke pålægges ansvar for vejmyndighedernes skøn over, hvilken slags vej, der skal anlægges, dens bredde, tilkørselsforhold, oversigt i kryds og lign., selvom man måtte kunne hævde, at vejen ville blive mindre farlig, hvis et eller flere af de nævnte forhold ændredes. Se også UfR2000.1196/2H: Ikke krav på IVF-behandling i offentligt regi mod uforklaret barnløshed og derfor heller ikke erstatning for udgifter til behandling på privatklinik.

Faktisk forvaltningsvirksomhed UfR1987.258H - Greve Kommune: Et forsikringsselskab dækkede nogle skader, som var forvoldt under et kraftigt og usædvanlig langvarigt regnskyl, som kommunens kloakanlæg ikke kunne klare. Kloakanlægget var dimensioneret i overensstemmelse med sædvanlig praksis, men det var udbygget i et mindre omfang og på en anden måde, end landvæsenskommissionen havde anbefalet. Kommunen: Det ville være økonomisk uigennemførligt at sikre sig mod et regnskyl af den karakter. Kloaksystemet i den sagsøgte kommune var dimensioneret efter almindelig landspraksis, og man havde ikke politisk mulighed for at lave den anbefalede Mercedes-model. Fire dommere: Den omstændighed, at kommunen under de ændrede forudsætninger med hensyn til bebyggelsen skønnede, at opførelsen af bassinet kunne udskydes nogle år, findes imidlertid ikke at kunne anses som en fejl eller forsømmelse, der kan pådrage kommunen ansvar for oversvømmelsen, som ubestridt var forårsaget af det kraftige og usædvanligt langvarige regnskyl. Derfor: Anbefalingen kunne kommunen ikke sidde overhørig, de kunne ikke nøjes med frie politiske prioriteringer. Så vender bevisbyrden måske: Det er kommunen, der nu skal bevise, at den havde en saglig grund til ikke at gøre som anbefalet. (Præsumptionsansvar). 2 dommere mente ikke dette bevist, og 1 dommer ville pålægge objektivt ansvar ud fra et risikosynspunkt.

Søgsmål hvad gør vi?

Søgsmål Identificér den rette sagsøgte Staten er ikke en samlet masse, når det gælder erstatningsansvar. Dette ville jo kræve, at myndighederne hæftede for hinandens ansvar det gør de ikke! Kan man lokalisere fejlen hos en bestemt myndighed, skal denne sagsøges. Faktisk forvaltningsvirksomhed Ex.: Retten i Helsingørs sag nr. BS 1-1489/2012 af 11. marts 2013 To grundejere anlagde sag mod Fredensborg Forsyning A/S, fordi en skraldemand angiveligt havde kørt deres indkørsel i stykker. Fredensborg Forsyning A/S var en administrativ paraply, der udstedte regningerne for flere selvstændige forsyningsvirksomheder opdelt efter gas, affald, el mv. Fredensborg Forsyning A/S havde aldrig nogensinde løftet på en skraldepose. Den opgave var jo udlagt til en selvstændigt virkende tredjemand; Vognmand X, som ovenikøbet stod i kontraktforhold med Fredensborg Affald A/S. Retten: Fredensborg Forsyning A/S var ikke rette sagsøgte og blev derfor frifundet og tillagt sagsomkostninger.

Søgsmål 1) Identificér den rette sagsøgte Retlig forvaltningsvirksomhed Hvad hvis afgørelsen er påklaget? Forvaltningsretten: Den overordnede myndighed sagsøges, hvis rekursudnyttelse er påbudt eller, den fuldt ud har prøvet den underordnede myndigheds afgørelse. Hvis den overordende myndighed finder, at der er begået fejl, kan vi så hente pengene der? NEJ! Fejlen er jo begået af den underordnede myndighed, og derfor skal den med. Ny retssag? Måske men der kan være indtrådt forældelse under den anden sag!

Søgsmål 2) Identificér den rette skadevolder Husk at myndigheden som udgangspunkt selv skal have handlet ansvarspådragende. Er der tale om udliciterede opgaver, og fejlen begås i det led, er den altovervejende hovedregel, at der ikke er noget at komme efter hos myndigheden. To undtagelser: a. Myndigheden hæfter for de ansattes fejl, jf. DL 3-19-2 på objektiv basis. b. Retspraksis har tilladt hæftelse for andre, der ikke er ansat hos myndigheden, men som på kontrakt arbejder som selvstændigt virkende 3. mænd. - se om selvstændigt culpa ved at vælge inkompetent virksomhed - ellers kun hæftelse for dennes fejl, og det er kun i særlige tilfælde, fx vejarbejde, delegation af myndighedsudøvelse a) er uproblematisk, men b) er farlig, da vi ikke kan være sikre på resultatet, mens forældelsen løber!

Søgsmål 3) Tab og årsagssammenhængen Det gode ved at vælge den offentlige myndighed er, at der altid er penge nok til at betale erstatningskravet. Men mange søger derfor at få sagen til at passe til det og få alle mulige ting lagt ind under en fejl hos en myndighed, i stedet for at forfølge et muligt krav mod en (anden) svag/konkursramt skadevolder. 4) Værnet interesse Dette er et hot emne, der har givet anledning til lige dele jubel og hovedrysten i de senere år. Husk UfR2003.1331H hvor kommunen ikke var erstatningsansvarlig over for konkurrenten, da kommunen gav et supermarked permanent tilladelse til at holde søndagsåbent. 5) Passivitet, forældelse og egen skyld Passivitet kan vi diskutere, egen skyld ligeså men forældelse kan selv en advokat ikke tale sig fra!

Kontakt Jacob Schall Holberg Advokat (H), LLM, Member of the New York State Bar København Offentlig virksomhed T +45 72 27 33 20 M +45 25 26 33 20 E jsh@bechbruun.com

København Langelinie Allé 35 2100 København Ø Danmark Aarhus Frue Kirkeplads 4 8000 Aarhus C Danmark Shanghai, rep.kontor 83 Loushanguan Road, Suite 2635, 26/F Shanghai, Kina T +45 72 27 00 00 F +45 72 27 00 27 E info@bechbruun.com www.bechbruun.com