CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER



Relaterede dokumenter
CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

Noter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

Noter til SfR checkliste 4 - Casekontrolundersøgelser

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

SfR Checkliste 1: Systematiske oversigtsartikler og metaanalyser

Vurdering af det Randomiserede kliniske forsøg RCT

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

Bilag 2: Checkliste 3 Developmental problems in very prematurely born children.

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

Randomiserede kontrollerede undersøgelser

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

Forfatter, titel: Mary Thérèse Cunningham, Malachi McKenna Lipohypertrophy in insulin-treated diabetes: Prevalence and associated risk factors

Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning

Randomiserede kontrollerede undersøgelser

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

Vurdering af epidemiologiske undersøgelser igen

Checklister Bilag 4. Randomiserede kontrollerede undersøgelser

Kritisk læsning af kohorte studie Oversat efter: Critical Appraisal skills Programme (CASP) Making sense of evidence

Håndbog i litteratursøgning og kritisk læsning

Seminar for arbejdsgrupperne om kliniske retningslinjer

Tillæg til studieordningen for bacheloruddannelsen i Sundhedsteknologi

Besvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008

Delay i kræftudredning i Almen Praksis En litteraturgennemgang og et feltstudie

1. Årlig revidering af Skabelon og Manual til udformning af kliniske retningslinjer

Vurdering. Bilag 4: Checklister

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

Vurdering af epidemiologiske undersøgelser igen

Inklusionskriterier for patienter var:

Epidemiologisk design I. Eksperimentelle undersøgelser. Epidemiologisk design II. Randomiserede undersøgelser. Randomisering II

Domæne 5: Økonomi. Kristian Kidholm MTV-gruppen, OUH Odense Universitetshospital

Fejlkilder. Ulrik Schiøler Kesmodel. Rikke Guldberg Øjvind Lidegaard

1: 2 2: 6 3: 9 4: F-VAS : VAS : RMQ : GSES...

Epidemiologisk design I. Eksperimentelle undersøgelser. Epidemiologisk design II. Randomiserede undersøgelser. Randomisering I.

Vurdering af epidemiologiske undersøgelser. Epidemiologisk forskning

Præcision og effektivitet (efficiency)?

Evaluering af projektet National Udbredelse af Telemedicinsk Sårvurdering

Parallelsession B Det tværsektorielle samarbejde. Ringe hjem ordning, Lungemedicinsk Afdeling, Bispebjerg Hospital 2012

Eksperimenter. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011

Studiedesigns: Kohorteundersøgelser

ID nummer 30.3 Medicineringsforløb ved sektorovergange.

Video som beslutningsstøtte

Kvaliteten i behandlingen af. patienter med hjertesvigt

Inspirationsmateriale fra anden type af organisation/hospital. Metodekatalog til vidensproduktion

Tillæg til Studieordning for Folkesundhedsvidenskab

Redegørelse. Radikal prostatektomi Centersatellitsamarbejdet Universitetshospitalet Skejby og Regionshospitalerne i Viborg og Holstebro

Mads Kamper-Jørgensen, lektor, Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab

ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester

Studiedesigns: Kohorteundersøgelser

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

Video som beslutningsstøtte

Spørgeskema om kvalitet og akkreditering på de tværgående afdelinger i Ringkjøbing Amt

Udarbejdelse af evidensbaserede kliniske retningslinjer

Analyse af binære responsvariable

Studiedesigns: Randomiserede kontrollerede undersøgelser

Studiedesigns: Case-kontrolundersøgelser

Eksempel på planlægning af et uddannelsesforløb i turnus, kirurgidelen.

Idéoplæg til Bachelorprojekt Får vores patienter den ernæring, vi tror, de får?

ENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

Det randomiserede kontrollerede forsøg og evidens-baseret medicin

Kvaliteten i behandlingen af. patienter med hjertesvigt

Fraktur efter brystkræft

Kohorte studier. Kursus i basal farmakoepidemiologi 2018 Maja Hellfritzsch Poulsen

Statistik ved Bachelor-uddannelsen i folkesundhedsvidenskab. Mantel-Haenszel analyser

F S O S K o n f e r e n c e m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n

Seminar i forskningsnetværket Etniske Minoriteters Sundhed d. 24. maj 2011 Susan Andersen

Mads Kamper-Jørgensen, lektor, Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab

Kursus i Epidemiologi og Biostatistik. Epidemiologiske mål. Studiedesign. Svend Juul

Forebyggelse af postoperativ urinretention

Forbrugsvariationsprojektet

Økonomisk evaluering af telemedicin -hvad kan vi lære af de hidtidige studier? -Kristian Kidholm, OUH

ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester

Metodebog til udarbejdelse af korte kliniske retningslinjer (KKR) indenfor det ortopædkirurgiske område i DOT regi.

Valgfag modul 13. Formulering af det gode kliniske spørgsmål. Helle Skovbakke, Adjunkt, UC Syddanmark

Kejsersnit, kirurgi og evidens Metodiske problemer ved forskning i kirurgiske indgreb

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med apopleksi

Medicingennemgang i Ny Thisted Kommune et udviklingsprojekt

Høring: Klinisk Retningslinje for Fysioterapi til patienter med Amyotrofisk Lateral Sclerose (ALS)

Epidemiologiske mål Studiedesign

Hvorfor siger 50% af patienterne nej til NetKOL?

SKABELON TIL UDFORMNING AF EVIDENSBASEREDE KLINISKE RETNINGSLINJER

Screenings-baseret sygeplejerske navigation til kvinder med brystkræft: En RCT pilot undersøgelse

MASTERCLASS / PROPA D. 6/11-17

Behandling af kronisk ødem i underekstremiteterne

PIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER. Dorte Damm

Postoperative fysiske forholdsregler efter implantation af Implanterbar Cardioverter Defibrillator og pacemaker hos voksne.

Telemedicinsk indsats overfor patienter med type 2 diabetes et tværsektoriel projektsamarbejde mellem Københavns Kommune og Bispebjerg Hospital

3 typer. Case-kohorte. Nested case-kontrol. Case-non case (klassisk case-kontrol us.)

BASELINE FOR PERSONALE OG ELEVER GENTAGES TRYGHEDSVANDRINGER GENTAGES TILGÆNGELIGHEDSUNDERSØGELSE GENTAGES

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

Stofmisbrug -bedre behandling til færre penge Munkebjerg marts 2012

Transkript:

BILAG 5 - CLEARINGHOUSE Bilag 5. SfR Checkliste kilde 18. SfR Checkliste 3: Kohorteundersøgelser Forfatter, titel: Deuling J, Smit M, Maass A, Van den Heuvel A, Nieuwland W, Zijlstra F, Gelder I. The Value and limitations of af wound inspection clinic after cardiac device implantation. European Journal of Cardiovascular Nursing 2009; 8:288-292. Checkliste udfyldt af: Lene Vibe Høyer og Lone Siersbæk-Hansen 1. INTERN TROVÆRDIGHED Evalueringskriterier I hvor høj grad er kriteriet opfyldt? 1.1 Er der en velafgrænset og relevant klinisk problemstilling? 1 Ser på om en sårklinik spiller en rolle i forhold til at opdage device implantationsrelaterede komplikationer. UDVÆLGELSE AF DELTAGERE 1.2 Er de eksponerede og ikke-eksponerede populationer sammenlignelige ved start? 1. Interventionsgruppen er homogen. Det fremgår, at alle pt. er fra samme afdeling og enten har fået implanteret en PM eller en ICD. Der er redegjort for ensartet forberedelse og for proceduren (bl.a. selvopløselige suturer), der er redegjort for blodfortyndende behandlingsstrategi. Det er de samme 5 operatører/ operatørhold der har foretaget operationerne. Der er taget kontrol røntgen før og efter proceduren. Der kan være forskel på komplikations forekomsten, for pt. der får subpectoral implantation eller CRT. 1.3 Er deltagelsesraten angivet for både eksponerede og ikke- 2 Der var ingen kontrolgruppe, kun en interventionsgruppe.

CLEARINGHOUSE eksponerede ved start? Den valgte gruppe udgør 53% (159) af den totale population (298) i perioden fra nov 200 til august 2007. Alle pt. kommer fra samme afdeling (der var i alt 3 kardiologiske afdelinger på hospitalet), hvilket kan forklare frafaldet på 47 %. De var alle fra samme afdelingen, idet det var afdelingens klin. Spl. Spec, der initierede studiet. Det fremgår ikke om alle indlagte i afdelingen blev tilbudt en tid i sårklinikken. 1.4 Er muligheden for, at nogle deltagere allerede fra starten havde sygdommen (outcome), diskuteret? 1.5 Hvor stor en del af undersøgelsens deltagere udgik før tid? 1. Er der en sammenligning af eksponerings-status for gennemførende deltagere og de, der udgik? Vurdering 1.7 Er målene (outcomes) klart definerede? 1 En homogen gruppe idet alle pt. var diagnostiseret syge, idet de havde fået implanteret enten en PM eller en ICD. 3 Frafaldsraten er mindre end den accepterede på 20%, idet der kun var 7% (12 patienter), der ikke mødte op til den aftalte tid. Det fremgår ikke hvorfor. Derfor nedgradueres til 3. 5 ikke oplyst 1 Det fremgår klart hvornår i tid og hvilke data/ observationer de vil indhente. 1. Baseline - Under implantationen journal. 2. 2-3 uger efter implantationen, sårklinik besøget a. signs of infection b. aspects of wound healing 3. Follow up 20 (+/- 9) uger telefoninterview (har der været kontakt til egen læge eller andre) og journal gennemgang mhp komplikationer.

- CLEARINGHOUSE 1.8 Er vurderingen af målene (outcomes) blindet mht. eksponeringsstatus? 1.9 Hvis blinding var umulig, har kendskab til eksponeringsstatus så haft indflydelse på vurderingen af målene (outcomes)? 5 - Der er ikke beskrevet om det er de samme der udførte kontrollerne, der har opgjort resultaterne 5 Det kan ikke blindes, idet der kun er en gruppe. Det kan være en bias, at det ikke fremgår om det har været ensartet vurdering af alle pt. fx udfra et spørgeskema/tjekskema, eller om det er den samme person der har set en pt. til alle tre kontroller. 1.10 Var metoden til at bedømme eksponeringsstatus eller de prognostiske faktorer tilstrækkelig? 2 De forventede endpoints var opgjort. Der er en opgørelse dels fra de første postoperative dage, fra wound inspection clinic og fra follow op, på forekomsten af komplikationer. 1.11 Er der evidens for, at metoden til bedømmelse af målene (outcomes) var troværdig og pålidelig? 1.12 Er eksponeringsgrad eller prognostiske faktorer vurderet mere end én gang? Confounding 1.13 Er de vigtigste confoundere identificeret og medindraget i tilstrækkelig grad i undersøgelsesdesign og analyserne? 4 Der er ikke inddraget kilder i beskrivelsen af designet ( fx begrundelse for at vurdere infektionstegn og sårheling ved klinikbesøg) 3 3 Er beskrevet: AK behandling Suturer Operatørholdet

CLEARINGHOUSE Antibiotika Statistik 1.14 Er der anvendt ens databehandling i de forskellige grupper? 1.15 Er der anført sikkerhedsintervaller? 1.1 Er der opgivet et mål for goodness-of-fit for eventuelle multivariate analyser? 1.17 Er der foretaget korrektion for multiple statistiske tests (hvis relevant)? Mangler: Postoperativ sårpleje (forbinding, komprimering). Træning / brug af arm Har alderen betydning for sårhelings tiden. 2. OVERORDNET BEDØMMELSE AF UNDERSØGELSEN 2.1 Hvor godt forsøgte undersøgelsen at minimere risikoen for bias eller confounding? Hvor godt blev der påvist en årsagssammenhæng (association) mellem eksponeringsstatus og virkning (mål)? Anfør ++, + eller. + De evaluerer i forhold til deres formål, at en sårklinik ikke vil have nogen betydning. Det er relevant vurderet. se forklaring under confounding Bias: At der ikke var en kontrolgruppe til sammenligning.

- CLEARINGHOUSE 2.2 Med baggrund i kliniske overvejelser, eval-uering af metoden og undersøgelsens statistiske styrke, mener du så, at virkning-en skyldes undersøgelsens intervention? 2.3 Er undersøgelsens resultater direkte anvendelige på referenceprogrammets patientmålgruppe? 3. BESKRIVELSE AF UNDERSØGELSEN Interventionen var at etablere en sårklinik, og det bliver vurderet til ikke at have nogen klinisk betydning. De er delvist anvendelige. Det de kan bruges til er at få et indblik i, hvornår komplikationer opstår i den postopr. periode. 3.1 Hvilke eksponeringer eller prognostiske faktorer er evalueret i undersøgelsen? Det er tilbuddet om ekstra ambulant kontrol i en sårklinik, der evalueres, i forhold til at opdage tidlige komplikationer. Vurderingen foretages på 3 tidspunkter: 1. Baseline - Under implantationen journal. 2. 2-3 uger efter implantationen, sårklinik besøget a. signs of infection b. aspects of wound healing 3. Follow up 20 (+/- 9) uger telefoninterview (har der været kontakt til egen læge eller andre) og journal gennemgang mhp komplikationer. 3.2 Hvilke mål (outcomes) er vurderet? Forekomsten af komplikationer postoperativt efter PM eller ICD anlæggelse. Det er angivet, at de komplikationer, der opstår, forekommer i det helt tidlige forløb inden for 4 dage efter implantationen eller efter 41 dage. Derfor giver det ikke mening at have en sårklinik der ser pt. efter 2-3 uger.

CLEARINGHOUSE 3.3 Hvor mange patienter deltog i undersøgelsen? (totalt og i eksponeredeog ikkeeksponeredegruppe). 3.4 Hvorledes er årsagssammenhængen angivet (f.eks. OR, RR)? Og i hvilken retning gik den målte sammenhæng? 3.5 Hvad karakteriserer deltagerne (populationen) (fx køn, alder, sygdomsprævalens)? 3. Hvorfra er deltagerne rekrutteret (fx. by, land, hospital, ambulatorier, almen praksis, amt)?. 159 blev inkluderet og vurderet baseline. Der var 12 der udgik, udeblev fra konsultationen dvs. der var 147 der gennemførte Det er ikke aktuelt da der ikke er en kontrol gruppe Det var pt. med samme behandlingstilbud PM eller ICD, indlagt i samme afdeling. Der er ikke redegjort for om gruppen er repræsentativt ( jvf baseline karakteristika) Fra Hospital, single center studie. Fra en enkelt afdeling ud af 3 kardiologiske afdelinger. 3.7 Er der rejst nogle specifikke spørgsmål ved denne undersøgelse? (Anfør generelle kommentarer vedr. resultaterne og deres betydning). Studiet giver ikke anledning til forandringer i vores praksis eftersom der ikke var nogen gevinst ved at ændre på det ambulante tilbud. I forhold til den postopr. periode kan den sige noget om hvornår der er tale om tidlige postopr. komplikationer (inden for de første 4 dage) Evidensniveau lll C