APPENDIKS 4. Uddybende figurer



Relaterede dokumenter
Glycolysis. Content. Martin Gyde Poulsen Page 1 of 5 GLYCOLYSIS... 1

Cellebiologi kemi og biologi

Fermentering og stofskifte Enzymer og gensplejsning

Fermentering og stofskifte Enzymer og gensplejsning

Redoxprocessernes energiforhold

Energi, Enzymer & enzymkinetik.metabolisme

Artikel 2: Kulhydratkemi

B i o k e m i ø v e l s e 1 Regulatoriske mekanismer i det intermediære stoftskifte Udarbejdet af: Matilda Lantz og Elif Bayram

Proteiner, aminosyrer og kulhydrater

Kompendium i biokemi

3y Bioteknologi A. Lærere TK og JM. Eksamensspørgsmål uden bilag

Fotosyntese Åndning Kulstofkredsløb

Citation for pulished version (APA): Mikkelsen, T. R., & Andersen, K. B. (2012). Proteiner, aminosyrer og kulhydrater.

Morgenmad og motionsløb

Indholdsfortegnelse. 2.Citronsyrecyklus 19

Anvendt BioKemi: Struktur. Anvendt BioKemi: MM3. 1) MM3- Opsummering. Forholdet mellem Gibbs fri energi og equilibrium (ligevægt) konstant K

OPGAVER ØL -verdens første svar på anvendt bioteknologi

Cola, kost og sukkersyge

Energiomsætning (Kap. 5) Musklernes energiomsætning. Musklernes energiomsætning. Energiomsætning (Kap 5)

Fysiologi Louise Andersen 1.3, RTG 29/

Husk at påføre studienummer øverst på hver side af svararkene. DU SKAL IKKE SKRIVE DIT NAVN.

Er der flere farver i sort?

Energiens vej til mennesket

Organismer inddeles i tre fundamentale stofomsætningstyper:

14. Mandag Endokrine kirtler del 2

Syv transmembrane receptorer

Rapport. Mave, tarm, lever B I O K E M I REGULATORISKE MEKANISMER I DET INTERMEDIÆRE STOFSKIFTE. Dato Hold Navn Underskrift 7.

Sommereksamen Side 1 af 5

Reaktionsmekanisme: 3Br 2 + 3H 2 O. 5Br - + BrO H + Usandsynligt at alle 12 reaktantpartikler støder sammen samtidig. ca.

Ernæring, fordøjelse og kroppen

Lonnie Hoffman Andersen(LH200564) & Theis Kylling Hommeltoft(LH200540)

CELLE OG VÆVSLÆRE 1 LEKTION 1. Nima Kalbasi, DDS Anatomi og fysiologi

Elektron transport kæden (ETC) I:

Kulhydrater - pest eller guld

Prøve i Naturfag Kap. 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8, 9, 10

Mikrobiel omsætning i vommen hos den højtydende malkeko

Opgave 2a.01 Cellers opbygning. Spørgsmålene her kan besvares ved at læse teksten Cellen livets byggesten

Ordinær eksamen 2015

BIOTEKNOLOGI HØJT NIVEAU

Cellen og dens funktioner

Temaøvelse i differentialligninger Biokemiske Svingninger

Eksamensnummer. Multiple choice opgaver. Side 1 af 10. Hvert svar vægtes 1 point 1.1 A 1.2 E 1.3 C 1.4 B 2.1 F 2.2 C 2.3 D 3 D 4 E

Sundheds CVU Nordjylland. INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S06S D. 16. januar 2007 kl

BIOLOGI A. Torsdag den 14. maj Kl STX091-BIA STUDENTEREKSAMEN MAJ 2009

Undervisningsbeskrivelse

Bioteknologi A. Gymnasiale uddannelser. Vejledende opgavesæt 1. Mandag den 31. maj 2010 kl timers skriftlig prøve

Menneskets væskefaser

Kulhydrater består af grundstofferne C, H og O. Der findes tre former for kulhydrater. Monosakkarider, disakkarider og polysakkarider

Metalloproteiners kemi

Blodsukker og energi. Umahro Cadogan Sundhedsrevolutionær-uddannelsen

Ernæring, fordøjelse og kroppen

Case opgave : Almen Kemi for Biovidenskab

Stofskiftets afhængighed af temperatur og aktivitet hos vekselvarme dyr

[BESØGSSERVICE INSTITUT FOR MOLEKYLÆRBIOLOGI OG GENETIK, AU]

BIOLOGI HØJT NIVEAU. Mandag den 13. august 2001 kl

Enzymer og katalysatorer

INTERN PRØVE ANATOMI OG FYSIOLOGI/BILLEDANATOMI HOLD R07V D. 20. JUNI 2007 KL

Abstract: Indledning til opgaven Introduktion til emnet Katalase generelt: Enzymers strukturelle opbygning...

EKSAMENSOPGAVER. Eksamensopgaver uden bilag

Brugsvejledning for dialyseslange

Undervisningsbeskrivelse

INTERN OMPRØVE. ANATOMI og FYSIOLOGI/ BIOKEMI. D. 29. januar 2009 KL. 9:00 13:00

Anvendt BioKemi: MM4. Anvendt BioKemi: Struktur. 1) MM4- Opsummering. Små molekyler: fedtsyre. Store molekyler: fedt, lipids, lipoproteiner

1. Cellen og celledelinger. 2. Respiration og gæring

Enzymer og katalysatorer

,OWýRJýFDUERQGLR[LG ,QWURGXNWLRQ 3ODQWHI\VLRORJL. Et plantefrø er bl.a. opbygget af de tre organiske stofgrupper: kulhydrater, lipider og proteiner.

Test Canvas: Eksamen i BMB502 Januar 2012

Kemi A. Studentereksamen indd 1 26/02/

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Gør rede for cellernes opbygning. Kom herunder ind på forskellen mellem plante- og dyreceller.

Definition af base (Brøndsted): En base er et molekyle eller en jon, der kan optage en hydron. En hydron er en H +

Fedt -det gode, det onde og det virkelig grusomme. Mette Riis, kostvejleder, fitnessdk Slagelse 2. okt. 2008

At gå til Prøver / Eksamen

Fordøjelse af brødprodukter

Banan DNA 1/6. Formål: Formålet med øvelsen er at give eleverne mulighed for at se DNA strenge med det blotte øje.

Molekylemodeller. Opgave Del A. Om generelle modeltyper og kemiske modeller

Planters bygningstræk og tilpasning til abiotiske og biotiske faktorer

Proteiner: en introduktion. Modul 1; F13 Rolf Andersen, 18/2-2013

[BESØGSSERVICE INSTITUT FOR MOLEKYLÆRBIOLOGI OG GENETIK, AU]

Elevens uni-login: Skolens navn: Tilsynsførendes underskrift: FP9. 9.-klasseprøven BIOLOGI

Biologi A. Studentereksamen. Af opgaverne 1, 2, 3 og 4 skal tre og kun tre af opgaverne besvares

Regulatoriske mekanismer i energistofskiftet

HVOR FORSVINDER RØGEN HEN?

Undervisningsbeskrivelse

Eksamensspørgsmål uden bilag - 2b bi 2013

reduktion oxidation Reduktion optagelse af elektroner Oxidation afgivelse af elektroner

Interaktiv ebog til biologi B

Transkript:

Appendiks AENDIKS 4 Uddybende figurer å de følgende sider findes uddybende materialer. Af hensyn til biologi A er der foretaget en uddybning af delprocesserne i kulhydraternes intermediære stofskifte. Delprocesserne i bogens figurer 13, 139, 140 og 143, dvs. alvins cyklus, glykolysen og citronsyrecyklus, er her uddybet og kommenteret. UDDYBENDE FIGURER Supplerende materiale til Biokemibogen Kresten æsar Torp (tekst), Finn etersen (figurer) og Nucleus Forlag ApS.

Fotosyntesen uddybning af alvins cyklus alvins cyklus kan overordnet inddeles i tre processer: roces 1. Binding af. bindes eller fikseres gennem to delprocesser som katalyseres af enzymkomplekset rubisco. Rubisco sidder i thylakoidmembranen, vendt ud mod stroma. Ribulose-1,5-bifosfat er en 5 -forbindelse. Ved første delproces bindes, og der dannes et ustabilt 6 - mellemprodukt. Mellemproduktet er bundet til enzymet og spaltes i to molekyler glycerat-3-fosfat, som er en 3 -forbindelse. Det sker under optagelse af vand. rocessen er en væsentlig begrænsende faktor i fotosyntesen idet første delproces foregår langsomt. Derfor indeholder kloroplastrene store mængder rubisco. Ved reaktionen må planten leve med en uheldig bireaktion som kaldes fotorespiration. I stedet for glycerat-3-fosfat dannes stoffet glykolat. Glykolat oxideres af oxygen hvorved der fraspaltes. Det betyder at planten mister en del af den bundne. Visse planter, særligt fra troperne, binder i de omgivende celler i form af oxaloacetat, som er en 4 -forbindelse. erfra afleveres til alvins cyklus, og planten undgår fotorespiration. Denne form for fotosyntese kaldes 4 -fotosyntese. roces. Reduktion af glycerat-3-fosfat. Reduktion af glycerat-3-fosfat til glycerolaldehyd-3- fosfat er en energikrævende proces som sker gennem to trin. Første reaktion er en fosforylering idet der overføres en fosfatgruppe til molekylet fra AT. erved aktiveres molekylet, så der kan ske en reduktion vha. NAD, som oxideres til NAD +. Ved reduktionen fraspaltes fosfatgruppen igen. Både AT og NAD kommer fra fotosyntesens lysprocesser. roces 3. Synteser fra glycerolaldehyd-3-fosfat og gendannelse af ribulose-1,5-bifosfat. Glycerolaldehyd-3-fosfat er udgangspunkt for syntese af en lang række af planternes øvrige molekyler, fx lipider, se Biokemibogen side 149. Seks af de 1 molekyler glycerolaldehyd-3-fosfat kan bindes sammen til tre molekyler af 6 -monosakkaridet fruktose-6-fosfat, som kan omdannes til glukose. erudfra kan dannes sukrose som transporteres rundt i planten, stivelse og cellulose, se side 140-145. Glukose danner også baggrund for dannelse af plantens aminosyrer, se side 151. To af de dannede fruktose-6-fosfat samt de resterende 6 glycerolaldehyd-3-fosfat må imidlertid bruges til gendannelse af ribulose-1,5-bifosfat, så alvins cyklus kan fortsætte. Gendannelsen sker gennem en række reaktioner hvor mindre molekyler sættes sammen, og -forbindelser overføres mellem molekylerne. Endelig sker der en fosforylering hvorved der forbruges 6 AT. å figuren er molekylerne for overskuelighedens skyld ikke angivet med navne, men med antal - og -atomer. Fotosyntesen kan samlet afstemmes som følger: Lysprocesser: 1 + 1 + 18 AD - + 18 4-6 + 1 1 + + 18 AT 3- + 18 alvins cyklus: 6 + 1 1 + + 18 AT 3- +18 6 1 6 + 6 + 1 + 18 AD - + 18 4 - Samlet: 6 + 6 6 1 6 + 6 Ved lysprocessen spaltes, og der dannes. Der frigøres dog også ved omdannelsen af AD til AT. AT og NAD som dannes ved lysprocesserne, anvendes til at binde eller fiksere ved mørkeprocesserne i alvins cyklus. AT leverer energien til aktiveringen af molekylerne, og NAD leverer elektroner til at reducere til monosakkarider, produktet i alvins cyklus. UDDYBENDE FIGURER Supplerende materiale til Biokemibogen Kresten æsar Torp (tekst), Finn etersen (figurer) og Nucleus Forlag ApS.

Appendiks 6 6 + 6 6 + 6 Ribulose-1,5-bifosfat Ustabilt mellemprodukt 1 glycerat-3-fosfat 6 AD 1 AT 6 AT 1. bindes 1 AD 6 5 3. Gendannelse af ribulose-1,5-bifosfat. Reduktion 4 5 1 glycerat-1,3-bifosfat 3 1 NAD 7 3 1 1 4 3 6 3 3 5 3 1 glycerolaldehyd- 3-fosfat 3 fruktose-6-fosfat (3 6 ) Figur 17. alvins cyklus. UDDYBENDE FIGURER Supplerende materiale til Biokemibogen Kresten æsar Torp (tekst), Finn etersen (figurer) og Nucleus Forlag ApS. 1 fruktose-6-fosfat 1 glukose

Uddybning af glykolysen Figuren viser glykolysens delprocesser. De fleste af glykolysens delprocesser kan forløbe begge veje. Dvs. at den udven dige blå pil angiver delprocesserne i nedbrydning af glukose, se Biokemi bogen side 13, mens den inderste pil viser processerne ved nydannelse af glukose, glukoneogenese, se Biokemi bogen side 181. I teksten er forklaringerne til glukoneogenesen angivet med blå skrift. Glykolysen giver et nettoudbytte på AT pr. glukosemolekyle, samt + som enten oxideres igen ved mælkesyregæring, eller overføres til elektrontransportkæden i mitokondrierne. Glykolysen katalyseres af enzymer som tilhører flere forskellige enzymgrupper: 1. Transferaser (proces 1, 3, 7, 10): Enzymer som overfører funktionelle grupper mellem substratmolekyler. I glykolysen er der tale om kinaser, som overfører fosfat fra AT eller til AD ved en såkaldt fosforylering, se også Biokemibogen side 176-179.. xidoreduktaser (proces 6, 11): Enzymer som oxiderer eller reducerer substratet, typisk ved at overføre e - og + til NAD +. 3. Isomeraser (proces, 5, 8): Enzymer som flytter funktionelle grupper rundt inden for molekylet. 4. Lyaser (proces 4, 9): Enzymer som spalter molekyler. Enzymernes inddeling er opsummeret i Biokemibogen, side 84. roces 1. Enzymet hexokinase over fører fosfat fra AT til glukose. Ved fosforyleringen energiberiges glukosen som derved bliver mere ustabil. Ved spaltning af glykogen dannes glukose-6-fosfat som indgår i glykolysen på dette trin, se Biokemibogen side 175. exokinase hæmmes af glukose- 6-fosfat. Ved glukoneogenese katalyserer enzymet glukose-6- fosfatase den modsat rettede proces. Det sker ved at der fraspaltes fos fat. Glukose-6-fosfat kan i modsætning til glukose ikke transporteres gennem cellemembranen. Se uddybende forkla ringer på side 178-179. roces. Fosfoglukose-isomerase omdanner glukose-6-fosfat til fruktose-6-fosfat. Reaktionen går begge veje, og der indstiller sig der for en ligevægt mellem de to stoffer. ga. glykolysens næste trin forbruges der imidlertid fruktose- 6-fosfat, så der omdannes mere glukose-6-fosfat. roces 3. Fosfofruktokinase fosforylerer fruktose -6-fosfat til fruktose-1,6-bifosfat. Enzymets evne til at binde fruktose- 6-fosfat ned sættes af AT, men stimuleres af AM. Dvs. at glykolysen stopper på dette trin hvis cellens AT er opladet. AM dannes ved at AD kan omdannes til AT + AM. AM forekommer i lav koncentration hvorfor selv små ændringer i koncentrationen er lette at registrere. Enzymet hæmmes ligeledes af lav p. Dvs. at ophobning af laktat ved mælkesyregæringen hæm mer glykolysen. Det samme gør citrat som ophobes i citronsyrecyklus. Dette trin anses for at være det vigtigste i regu leringen af glykolysen, se Biokemibogen side 131. å dette tidspunkt har glykolysen kostet celler AT pr. glukosemolekyle. gså dette trin katalyseres af et andet enzym ved glukoneogenesen, nemlig fruktose-1,6-bifosfatase. Dette enzym stimuleres af citrat, men hæmmes af AM. roces 4. Aldolase spalter fruktose-1,6-bifosfat til dihydroxyacetonefosfat og glycerolaldehyd-3-fosfat, begge 3 - forbindelser. roces 5. Triosefosfat-isomerase katalyserer om dannelsen mellem de to 3 -forbindelser. Dvs. at når næste trin i glykolysen for bru ger glycerolaldehyd-3-fosfat, om dannes der mere dihydroxy-acetone fosfat. Et glukosemolekyle resulterer således i to glyce rolaldehyd-3-fosfat som om dannes gennem de næste trin. UDDYBENDE FIGURER Supplerende materiale til Biokemibogen Kresten æsar Torp (tekst), Finn etersen (figurer) og Nucleus Forlag ApS.

Appendiks Glukose pyruvat G L Y K L Y S E Glukose- 6-fosfat AT AD Fruktose- 6-fosfat AT AD Fruktose- 1,6-bifosfat 1 3 G L U K N E G E N E S E G L U K N E G E N E S E AT AD enol- pyruvat- -fosfat glycerat- -fosfat glycerat- 3-fosfat AT AD glycerat- 1,3-bifosfat 3 AT 10 AD 9 8 AT 7 AD G L Y K L Y S E 11 + M Æ L K E S Y R E G Æ R I N G 3 laktat 4 + 6 + Dihydroxy-acetone-fosfat 5 Glycerol-aldehyd-3-fosfat Figur 18. Glykolysen. UDDYBENDE FIGURER Supplerende materiale til Biokemibogen Kresten æsar Torp (tekst), Finn etersen (figurer) og Nucleus Forlag ApS.

roces 6. Glycerolaldehyd-3-fosfat-dehydrogenase oxiderer glycerolaldehyd-3-fosfat til glycerat-1,3-bifosfat. Sammenlign med oxidationen af aldehyd til syre i figur 5. To elektroner overføres sammen med + til NAD + som derved reduceres til NAD + +. xidationen leverer energi til at glycerataldehyd-3-fosfat kan binde den ekstra fosfat. Glycerat-3-fosfat er udgangspunkt for dannelsen af flere aminosyrer, se Biokemibogen side 151. roces 11. vis der er ilt til stede, kan pyruvat og NAD + + optages i mitokondriet og indgå i citronsyrecyklus. Er der ikke ilt til stede, sker der en mælkesyregæring. Laktat-dehydrogenase overfører elek troner og + til pyruvat. erved gendannes NAD + hvilket er en forudsætning for at proces 6 fortsat kan forløbe. Laktat kan omdannes til pyruvat i leveren, se side 183. roces 7. Fosfoglycerat-kinase katalyserer over førs len af en fosfatgruppe til AD. Da der herved dannes AT pr. glu kosemolekyle, balancerer AT-regn skabet med de to AT forbrugt i trin 1 og 3. roces 8. Fosfoglycerat-mutase flytter fosfat gruppen fra 3 til hvilket forbereder næste trin. roces 9. Enolase katalyserer en vandfraspaltning, så der dannes en dobbeltbinding i mo lekylet. Det gør enolpyruvat-- fosfat mere villigt til at fraspalte fosfat. Enolpyruvat er udgangspunkt for dannelsen af flere aminosyrer, se side 151. roces 10. yruvat-kinase overfører fosfat fra enolpyruvat--fosfat til AD. Det be ty der at der dannes AT for hvert glukosemolekyle der løber gennem glykolysen. De AT er glykolysens nettoresultat. yruvat-kinase hæmmes af AT og stimuleres af AM, ligesom trin 3. Desuden stimuleres enzymet af fruktose- 1,6-bifosfat. Det betyder at når glykolysen kører, holdes denne proces også i gang. Trin 10 er ligeledes et vigtigt trin i reguleringen af glykolysen. yruvat er et helt centralt stof ved glukoneogenesen, se Biokemibogen side 181. mdannelsen af pyruvat til enolpyruvat--fosfat sker gennem to trin. Først om dannes pyruvat til oxaloacetat, derefter til enolpyruvat--fosfat. Enzymerne aktiveres af acetyl-oa, men hæmmes af AD. UDDYBENDE FIGURER Supplerende materiale til Biokemibogen Kresten æsar Torp (tekst), Finn etersen (figurer) og Nucleus Forlag ApS.

itronsyrecyklus uddybende kommentarer Figuren uddyber Biokemibogens figur 143. Gennem glykolysen nedbrydes et glukosemolekyle til pyruvat. yruvat transporteres fra glykolysen ind i mitokondriets matrix, til citronsyrecyklus. itronsyrecyklus giver ved omsætning af pyruvat et nettoresultat på AT samt FAD og 8 NAD + 8 +. FAD og NAD + + overføres til elektrontransportkæden. Appendiks Enzymerne i citronsyrecyklus er: 1. xidoreduktaser (roces 1, 4, 5, 7, 9): Enzymer som katalyserer oxidation og reduktion. er er der tale om dehydrogenaser som oxiderer molekylet ved at overføre e - og + til enten NAD + eller FAD, som derved reduceres. erved dannes NAD og FAD som overfører elektronerne til elektrontransportkæden.. Transferaser (roces 1, 5): Enzymer som overfører funktionelle grupper mellem to molekyler. er er det dele af enzymkomplekser som overfører methylgrupper til eller fra acetyl-oa. 3. Isomeraser: (roces 3): Enzymer som flytter rundt på funktionelle grupper inden for molekylet. 4. Ligaser (roces, 6): Enzymer som benytter energien fra en reaktion til at sætte andre molekyler sammen. er danner enzymet GT ved den energi der frigøres ved oxidation af substratet. 5. Lyaser (roces 1, 4, 5, 8) som spalter eller evt. danner covalente bindinger. I proces 1, 4 og 5 fraspaltes ved en decarboxylering. I proces 8 bindes vand til substratet. Bemærk at processerne kan løbe begge veje. Som det ses, katalyseres flere af reaktionerne af enzymkomplekser som er sammensat af flere typer af enzymer. Fortsættes UDDYBENDE FIGURER Supplerende materiale til Biokemibogen Kresten æsar Torp (tekst), Finn etersen (figurer) og Nucleus Forlag ApS.

roces 1. yruvat-dehydrogenase er et kompleks af flere enzymer der først spalter fra pyruvat, så der dannes en acetylgruppe. Derefter oxideres acetylgruppen og overfører elektronerne til NAD + som derved reduceres. Endelig overføres acetylgruppen til oa. NAD + + overføres til elektrontransportkæden. Når pyruvat er omdannet til acetyl og bundet til oa, kan dyreceller ikke lave det om til glukose igen. Acetyl-oA kan til gengæld benyttes enten videre i citronsyrecyklus, eller til opbygning af lipider, se Biokemibogen side 149. yruvat-dehydrogenase hæmmes af sine produkter, acetyl-oa og NAD. Det kan ligeledes inaktiveres ved at det reagerer med AT. Alle tre stoffer er til stede, når cellen er energimæssigt opladet, og enzymet spiller sammen med proces 4 og 5 en central rolle i reguleringen af citronsyrecyklus. roces. itratsyntetase overfører acetylgruppen fra oa til oxaloacetat. erved dannes der citrat. Energien til processen kommer fra bindingen mellem acetylgruppen og oa. roces 3. Aconitase katalyserer en omdannelse mellem citrat og isocitrat. roces 4. Isocitrat-dehydrogenase katalyserer den første af de fire oxidationer i selve citronsyrecyklus. Elektronerne overføres til NAD + som reduceres til NAD + +. NAD + + overføres til elektrontransportkæden. Enzymet hæmmes af AT og NAD, men stimuleres af AD. Når enzymet hæmmes, ophobes der citrat i mitokondriet. itrat transporteres ud i cellens cytoplasma hvor det virker hæmmende for glykolysens tredje proces, se denne. roces 5. α-ketoglutarat-dehydrogenase er et enzymkompleks som i sin struktur minder om pyruvat-dehydrogenase, se proces 1. Enzymkomplekset katalyserer en tilsvarende reaktion, dvs. fraspaltning af og omdannelse af NAD + til NAD + + og binding af oa til substratet. I dette tilfælde efterfølges processen af en overførsel af en succinyl-gruppe til oa, i den efterfølgende reaktion. Reaktionen er citronsyrecyklus anden oxidation, og NAD + + overføres til elektrontransportkæden. α-ketoglutarat-dehydrogenase kontrolleres på sammen måde som pyruvat-dehydrogenase. Det inaktiveres af AT og hæmmes af NAD og succinyl-oa. Denne hæmning medfører en ophobning af α-ketoglutarat som cellen benytter som udgangspunkt for dannelsen af flere aminosyrer og for purin-baserne adenin og guanin, se side 151-15. roces 6. Succinyl oa-syntetase binder en succinyl-gruppe til oa. Energien fra reaktionen bruges til at binde fosfat til Guanosin Difosfat, GD, hvorved der dannes GT. GT overfører fosfaten til AD hvorved der dannes AT. En sådan direkte dannelse af AT, uden at det involverer elektrontransportkæden, kaldes en omdannelse på substratniveau, sammenlign med glykolysen. roces 7. Succinat-dehydrogenase katalyserer citronsyrecyklus tredje oxidation. Energien i oxidationen rækker ikke til en reduktion af NAD +, men e - + + overføres i stedet til FAD. FAD overføres derefter til elektrontransportkæden. roces 8. Fumarase binder vand til fumarat som omdannes til malat. roces 9. Malat-dehydrogenase udfører citronsyrecyklus fjerde oxidation. e - og + overføres til NAD +, og NAD + + overføres til elektrontransportkæden. Ved processen gendannes oxaloacetat, og citronsyrecyklus kan gentages. xaloacetat er udgangspunkt for dannelsen af flere aminosyrer, se Biokemibogen side 151. UDDYBENDE FIGURER Supplerende materiale til Biokemibogen Kresten æsar Torp (tekst), Finn etersen (figurer) og Nucleus Forlag ApS.

Appendiks 3 pyruvat + 1 3 S oa acetyl-oa SoA + + malat + 9 oxaloacetat citrat 3 isocitrat 8 4 NAD + + + fumarat 7 SoA FAD FAD Figur 19. itronsyrecyklus. succinat GT AD 6 GD AT S oa 5 α-ketoglutarat + succinyl-oa UDDYBENDE FIGURER Supplerende materiale til Biokemibogen Kresten æsar Torp (tekst), Finn etersen (figurer) og Nucleus Forlag ApS.