Studiebesøg i Bulgarien Abstract Som fagkonsulent i matematik for htx drog undertegnede midt i marts 2011på sit første studiebesøg (Study Visit). Besøget, der er en del af EU- programmet for Livslang Læring, var organiseret af Centre for Control and Assessment of the Quality in Education, Sofia, Bulgarien, med titlen Development of key competences in mathematics and science. Under besøget deltog man i møder med repræsentanter for Undervisningsministeriet, læreruddannelsen på Sofia Universitet samt observerede undervisning på flere forskellige niveauer. Sammen med gruppediskussioner gav dette et godt indblik i trenden inden for undervisning samt hvor Danmark placerer sig i denne sammenhæng. Hvad er et studiebesøg? Formålet med et studiebesøg er at lære noget om et særligt felt indenfor uddannelsessystemet i værtslandet, samtidig med at der skabes kontakt mellem personer, der har indflydelse og kendskab til dette felt: Derigennem opnår man viden om uddannelse og uddannelsesudvikling i mange europæiske lande. Deltagerne Gruppen, der deltog i dette studiebesøg, havde meget forskellige forudsætninger og fokusområder, men alle udviste på samme tid en ægte interesse og et stort engagement inden for undervisning i matematik og naturvidenskab. Vi var i alt 10 personer, der repræsenterede 9 lande: Norge, Danmark, Tyskland, England, Skotland, Italien, Frankrig, Italien og Tyrkiet. Gruppen repræsenterede så forskellige områder indenfor undervisningsverdenen som fx voksenunder- visning (adult returners) i Skotland, sammenhængen mellem matematik/ naturvidenskab og robotteknologi på et gymnasium i Portugal, pædagogikum- uddannelsen i Sydtyskland, italiensk biologiundervisning i grundskolen, benyttelse af private firmaer, som arbejder for et konsortium af skoler i Birmingham, med det formål at forbedre elevernes testresultater m.m.
Gruppen, der besøgte Bulgarien, flankeret af de to værtinder Catya og Galya Programmet Det konkrete formål med dette studiebesøg var at lære om udvikling af kompetencer (key competences som beskrevet i forbindelse med Bologna processen) og bedømmelsen af disse. Derudover at se eksempler på god praksis i matematik- og naturvidenskabsundervisning samt høre om undervisnings- aktiviteter udenfor den almindelige undervisning herunder træning til konkurrencer og olympiader. Vi besøgte derfor forskellige undervisningsinstitutioner: en teknisk skole, flere folkeskoler og gymnasier, det matematiske institut på Sofia Universitet, der er ansvarlig for læreruddannelsen samt Bulgariens Undervisningsministerium og Center for Kontrol og Evaluering af Uddannelseskvaliteten. De to sidstnævnte svarer til den danske Uddannelsesstyrelse samt Kvalitets- og Tilsynsstyrelse. Det var imponerende som vi blev modtaget på skolerne af både lærere og elever. Lærerne var åbne og ville gerne vise deres undervisning frem, og eleverne, der alle talte glimrende engelsk, diskuterede gerne deres oplevelse af skolen og undervisningen. Naturligvis skal man huske på, at det nok er de bedste skoler og elever, vi fik mulighed for at møde, men ikke desto mindre var det meget positivt at se hvordan man i Bulgarien har påtaget sig opgaven med at reformere et undervisningssystem med rod i kommunisttiden til et moderne europæisk undervisningssystem. Inden vi kommer til de konkrete skolebesøg vil vi rette blikket mod opbygningen af det bulgarske uddannelsessystem, som det blev præsenteret i Undervisningsministeriet og på Centret for Kontrol og Bedømmelse. Det bulgarske undervisningssystem Man har i Bulgarien valgt en model, der minder meget om opbygningen af uddannelserne i mange andre europæiske lande:
Præ- skole Præ- skole, forberedelse Underskole Mellemskole Gymnasium/erhvervsudd. 3-6 år 6 år 7-10 år 11-14 år 15-18/19 år Herefter kan man vælge forskellige niveauer og uddannelsestyper, som det også er tilfældet i Danmark. Hvert af de sidstnævnte 3 trin (inden den videregående uddannelse) afsluttes med forskellige typer tests, der er afgørende for, hvilken skoleform og skole, man har mulighed for at fortsætte i. Derudover arbejder man med indførelse af yderligere tests i såvel begyndelsen som slutning af hvert skoleår. En af grundende til disse tests er, at Bulgarien arbejder målrettet på at få en god placering i de mange internationale undersøgelser som PISA, TIMMS, PIRLS, TALIS og ICCS. De nuværende testresultater peger på, at eleverne ligger meget spredt, og der er meget stor forskel på skolernes resultater. Ikke underligt ligger skoler med en særlig profil meget bedre end de generelle skoler. Samtidig er man meget bevidste om, at man i Bulgarien endnu ikke har en veludviklet kultur for udvikling af tests samt en konstruktiv udnyttelse af resultaterne. Der arbejdes fortløbende med udvikling af læreplanerne i de enkelte fag. Vejen mellem embedsmændene i ministeriet og lærerne på skolerne er meget lang og udviklingen går langsomt. En gennemgang af fysikfaget på bulgarsk! Blandt de udfordringer man især står overfor er først og fremmest de begrænsede økonomiske ressourcer. Ofte er skolerne nødt til at få sponsoreret indkøb af fx IT- udstyr af private firmaer, men mange firmaer opfatter ikke uddannelse som en investering, så det er vanskeligt.
I Bulgarien er de lokale forskelle meget store. Vi besøgte hovedstaden Sofia, der har en (relativ) høj levestandard, og hvor uddannelsesinstitutionerne er af god kvalitet. Så snart man kommer ud på landet eller til egne, der ligger langt fra hovedstaden er billedet et helt andet. Der er interessen og motivationen for at tage en uddannelse langt mindre, end hvad vi var vidner til. Som et resultat af Bolognaprocessen har også Bulgarien besluttet at (delvist) beskrive undervisningen vha. kompetencer, men her støder man ind i flere problemer. Der er blandt mange lærere (og de er i Bulgarien langt overvejende ældre kvinder) en udbredt modstand mod brugen af kompetencer i beskrivelsen af undervisningen. Kompetencebegrebet ikke en del af lærerne uddannelse, de er ikke synlige i lærebøger og andet undervisningsmateriale og endelig er de ikke genstand for test og eksamen. Bemærkelsesværdigt er det også, at man i Bulgarien ikke fra central hånd har indført krav til eller begrænsninger i brug af it i undervisningen. Det er således op til den enkelte lærer, hvorvidt eleverne må bruge nogen form for hjælpemidler i deres arbejde med stoffet. Dette resulterer i store forskelle, som nedenstående observationer giver eksempler på. Skolebesøgene Besøgene på de forskellige typer skoler var sammen med de diskussioner og den erfaringsudveksling gruppen havde under studiebesøget både interessante og tankevækkende. Besøgene var bygget op således at vi efter en velkomst og kort introduktion kom med i undervisningen i ca. 30 minutter. Herefter mødtes vi på lærerværelset med elever og lærere til en forfriskning og diskussion. Vi så eksempler på ekstracurriculære aktiviteter i både grundskolen og på gymnasieniveau. På mange skoler samler man elever, der er særlig gode til et fag, til ekstra timer sidst på dagen, hvor man så har mulighed for at træne til konkurrencer. Selve konkurrencemomentet udnyttes til at fange især drengenes interesse. Træning til konkurrencer uden for almindelig under- visning
Billedet viser elever fra 2.- 3. klasse, der er ved at træne til deres første internationale matematikkonkurrence Kangaroo. Bemærkelsesværdigt var det, at der kun var to piger på holdet. Vi besøgte også et naturvidenskabeligt gymnasium, hvor man træner eleverne til olympiader i matematik, fysik, kemi og datalogi. Derudover blev der arbejdet med det faglige på alle niveauer både i og udenfor skoletiden. Som en elev udtrykte det: We all like the teachers and the lessons but when school ends, that is when the fun starts! På skolen havde man organiseret det således, at elever, der havde en særlig interesse, fx geometri, fik tilknyttet en lærer eller en tidligere elev, der nu gik på universitetet, og man i små grupper arbejdede med netop dette emne. Flere elever havde på denne måde fået lavet mindre men nye matematiske beviser og havde lært hvordan man publicerer forskning i tidsskrifter. Andre elever, der havde en særlig interesse for biologi, havde sammen med en vejleder dannet en gruppe, der drog i felten i weekenderne og foretog prøver etc. Et par drenge lavede film om fysik, og hvordan fysik er en del af hverdagen og ikke blot et fag i skolen. De havde været i både Moskva og USA og vist deres film frem. Drengene havde deres egen hjemmeside http://fizicifilms.tk og de var overordentlig engagerede og seriøse omkring deres arbejde. På et andet profilgymnasium foregik al naturvidenskabsundervisning på tysk. Efter deres afsluttende eksamen havde de hvad der svarer til en tysk studentereksamen og kunne søge direkte optagelse på et tysk universitet. Skolen havde været heldig og havde fået midler til at investere i interaktive tavler i alle naturvidenskabslokaler samt computere til hver anden elev i matematikundervisningen. Fysikundervisning på tysk og med interaktive tavler På trods af samarbejdet om en computer i timen er gruppearbejde eller samarbejde mellem eleverne ikke udbredt. Vi diskuterede brugen af sociale
medier som fx Facebook, YouTube og internettet generelt som platform for undervisning, og eleverne fortalte, at de (som alle andre elever!) har svært ved ikke at benytte disse medier i undervisningstiden, når muligheden er der, men at de ikke benyttes i forbindelse med undervisningen. Nogle brugte dem dog i mindre grad, når de lavede lektier. Her er et stort uudnyttet potentiale. Den stik modsatte holdning til undervisning mødte vi på en teknisk skole. Skolen havde en sponsoraftale med den lokale afdeling af Apple, og skolen var derfor overordentlig veludstyret med hensyn til elektronisk udstyr. Dette blev imidlertid ikke udnyttet i alle fag. Vi deltog i en matematiktime, og ved den efterfølgende samtale med læreren blev det gjort meget klart, at hjælpemidler ikke har nogen plads i matematikundervisningen. Det er udmærket til naturvidenskabelige fag og ingeniørfag, men i matematikundervisningen virker de altødelæggende for tankeprocessen. Disse elever havde ikke adgang til hverken tabeller, formelsamlinger, lommeregnere eller computere. (Det var dog befriende at se, hvorledes nogle af dem benyttede lommeregneren på deres mobiltelefon i ly af bordet!) Nu foregik dette på en teknisk skole, men ifølge embedsmændene i Undervisningsministeriet kunne det lige så godt have været en grundskole eller et gymnasium, hvor denne type undervisning havde fundet sted. Det er meget tankevækkende, hvor stor forskel der er på den undervisning, herunder brug af moderne hjælpemidler, som eleverne får, og det stiller dem meget forskelligt i forhold til videre uddannelse. Tradition matematikundervisning. INGEN hjælpemidler tilladt Gruppediskussioner En meget væsentlig del af et studiebesøg er som tidligere nævnt de diskussioner og den erfaringsudveksling, der foregår internt i gruppen. Denne gruppe havde en yderst livlig diskussion om de forskellige landes uddannelsessystemer, og ud fra disse tegner der sig et billede af, at Danmark på væsentlige områder adskiller
sig markant fra de fleste af de øvrige europæiske lande (dog undtaget Norge). Blandt disse forskelle kan nævnes: Opdelingen af grundskolen i en under- og en mellemskole Mindre fokus på test, selvom Danmark er ved at ændre praksis på dette område Brug af mundtlige prøver og åbne skriftlige opgaver i modsætning til den udstrakte brug af Multiple Choice i andre lande. I matematikundervisningen er der i Danmark fokus på modelleringskompetencen i modsætning til de øvrige europæiske lande, hvor færdigheder (basic skills) spiller en langt større rolle I Danmark er der en nøje sammenhæng mellem undervisningsmetoder og de afsluttende prøver. Man forsøger at lade prøverne afspejle den konkrete undervisning. (Man kan også sige at man gennem de valgte prøveformer bevidst dyrker udbredelsen af nogle ønskværdige undervisningsformer.) I de øvrige lande er der ikke samme fokus på sammenhængen mellem prøver og undervisning. Særligt i England hvor test og prøver er meget udbredte, er der en tendens til at resultaterne helt overskygger interessen for undervisningsudvikling. I Danmark har vi en udstrakt brug af it i undervisning og ved prøver. I mange af de øvrige lande er der ikke samme detaljerede beskrivelse af hvorledes IT kan og skal benyttes, og ofte er det helt tilfældigt og lærerafhængigt, idet de afsluttende prøver ikke tester elevernes kompetencer indenfor dette område. Alle lande gør brug af kompetencebegrebet i en eller anden udstrækning, men ingen steder har der været en diskussion og dialog om brugen helt ned på lærerniveau som vi har i Danmark. Under præsentationen af det danske uddannelsessystem blev der vist eksempler på eksamensformerne i matematik på htx. På B- niveau er dette en projektprøve, hvor eleverne i en 14 dages periode arbejder med et oplæg, der udleveres på en CD- rom. Her findes udover selve opgaverne også små film, animationer etc. der giver elever med forskellige forudsætninger og læringsstile mulighed for at forstå og arbejde med opgaven på flere niveauer. På A- niveau arbejder eleverne i 2 dage med et forberedelsesmateriale, indeholdende teori, eksempler og opgaver indenfor et ukendt område, og materialet benyttes ved såvel den mundtlige som den skriftlige prøve. Den skriftlige prøve omfatter opgaver, der tester alle fagets 8 kernekompetencer og forudsætter brug af it. Der var meget stor interesse for disse eksempler på prøveformer, der er helt ukendte andre steder. Der har allerede været flere henvendelser om uddybning og flere eksempler. Hvad kan vi bruge? Formålet med studiebesøget er som sagt at lære om udviklingen af andre europæiske landes uddannelsespraksis samt at danne netværk til fremme af erfaringsudveksling og udvikling.
På dette studiebesøg var der eksempler på flere områder, som kan tilpasses danske forhold og implementeres her. Brugen af ekstracurikulære aktiviteter i grundskolen er ikke almindelig i Danmark. Spørgsmålet er om sådanne aktiviteter ikke vil kunne virke motiverende for elever, der har specielle interesser/talenter. En belønning i form af mulighed for at deltage i konkurrencer er en mulighed, der især virker tiltalende på drenge. Idéen med profilgymnasier er meget interessant og findes allerede i mindre målestok herhjemme. Men fænomenet kan udbygges til glæde for de elever, der har en særlig interesse, de ønsker at forfølge. Man må her overveje om der skal stilles særlige optagelsesprøver eller sættes krav til elevernes afgangsprøve før en optagelse kan ske. Hvis der ikke stilles særlige krav, bliver niveauet nemt så lavt, at det ikke gavner de virkelig interesserede elever. På gymnasieniveau kan nedsættelsen af mindre grupper af elever, der ønsker at arbejde målrettet med et særligt felt og med tilknytning af en lærer eller en tidligere elev, virke motiverende for elever, der brænder for at blive dygtigere. Elever, der måske ellers vil bruge deres tid og energi på erhvervsarbejde eller computerspil. Nogle af de midler der nu frigives til elever med særlige talenter eller særlige behov, kan bruges på denne måde. På forfatterens egen skole er man netop gået i gang med at kortlægge hvilke grupper vi har mulighed for at nedsætte efter denne model. Med hensyn til dannelse af netværk vil kun tiden kunne vise, hvor stærke disse er. Konkret er der indgået en samarbejdsaftale med en af de engelske deltagere, der til august starter et ph.d. projekt med titlen Engineering in math teaching. Her har vi på htx bestemt meget at byde ind med, samtidig med at et sådan projekt vil virke inspirerende og givende i den fortsatte udvikling af matematikfaget på htx. Resumé Studiebesøget viste gode eksempler på praksis inden for undervisning i matematik og naturvidenskab. Især var det interessant at se, hvordan man kan organisere aktiviteter for motiverede elever uden for almindelig undervisning. Dette gælder for elever i alle aldre og på alle niveau. Gennem gruppediskussioner fik man et godt indblik i undervisningssystemet i andre europæiske lande, og skønt der er mange udfordringer i Danmark, får man klart en fornemmelse af, at vi gøre rigtig mange ting rigtig godt. Der blev indgået en samarbejdsaftale om en videreudvikling af sammenhængen mellem undervisning i matematik og ingeniørvidenskab.