Erhvervs- og Selskabsstyrelsen:

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen: Aktivitetsbaseret måling af virksomheders administrative byrder af erhvervsrelateret regulering på Økonomi- og Erhvervsministeriets område Juni 2005 Rambøll Management Nørregade 7A DK-1165 København K Denmark Tlf: 3397 8200 www.ramboll-management.dk

Indholdsfortegnelse 1. Forord 1 2. English summary 2 3. Resumé 8 3.1 Økonomi- og Erhvervsministeriets lovgivning 8 3.2 Omfang ca. 9 mia. kr. i administrative omkostninger 10 3.3 Udviklingen i administrative omkostninger - stigning på 60 mio. kr. årligt 13 4. Indledning 14 4.1 Baggrund for målingen 14 4.2 Økonomi- og Erhvervsministeriets område 15 4.3 AMVAB-metoden 17 4.4 Organisering af målingen 20 4.5 Læsevejledning 21 5. Økonomi- og Erhvervsministeriets erhvervsrettede lovgivning 23 5.1 Beskrivelse af lovgivningen på ressortområdet 23 5.2 Karakteristika for de berørte virksomheder 25 6. De samlede administrative omkostninger på Økonomi- og Erhvervsministeriets område 26 6.1 Samlede administrative omkostninger på Økonomi- og Erhvervsministeriets område (basismåling) 26 6.2 Udviklingen i administrative omkostninger siden november 2001 (nulpunktsmåling) 27 6.3 Oversigt over de mest omkostningsfulde love og informationsforpligtelser 28 7. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen 31 7.1 Beskrivelse af Erhvervs- og Selskabsstyrelsens lovgivning 31 7.2 Metodiske udfordringer 31 7.3 Samlet oversigt over administrative omkostninger 32 7.4 ABC-fordeling 35 7.5 De mest omkostningsfulde love 36 7.6 Udvikling i de administrative omkostninger 50 7.7 Afgrænsning til anden lovgivning 51 7.8 Irritationsbyrder 51 7.9 Forslag til regelforenkling 51 8. Finanstilsynet 53 8.1 Beskrivelse af Finanstilsynets lovgivning 53 8.2 Metodiske udfordringer 54 8.3 Samlet oversigt over administrative omkostninger 58 8.4 ABC-fordeling 59 8.5 De mest administrativt omkostningsfulde love og bekendtgørelser 59 8.6 Udvikling i de administrative omkostninger 69

8.7 Afgrænsning til anden lovgivning 71 8.8 Irritationsbyrder og regelforenklinger 71 8.9 Bedste praksis blandt de interviewede virksomheder 72 9. Søfartsstyrelsen 73 9.1 Beskrivelse af Søfartsstyrelsens lovgivning 73 9.2 Metodiske udfordringer 74 9.3 Samlet oversigt over administrative omkostninger 76 9.4 ABC-fordeling 79 9.5 De mest administrativt omkostningsfulde love 80 9.6 Udvikling i de administrative omkostninger 87 9.7 Afgrænsning til anden lovgivning 87 9.8 Irritationsbyrder 87 9.9 Forslag til regelforenkling 88 10. Erhvervs- og Byggestyrelsen 89 10.1 Beskrivelse af Erhvervs- og Byggestyrelsens lovgivning 89 10.2 Metodiske udfordringer 90 10.3 Samlet oversigt over administrative omkostninger 90 10.4 ABC-fordeling 91 10.5 De mest administativt omkostningsfulde love 91 10.6 Udviklingen i virksomhedernes administrative omkostninger 100 10.7 Afgrænsning til anden lovgivning 101 10.8 Irritationsbyrder 101 10.9 Bedste praksis blandt de interviewede virksomheder 102 10.10 Forslag til regelforenkling 102 11. Danmarks Statistik 103 11.1 Baggrund: Pilotmålingen 103 11.2 Resultaterne af målingen 103 12. Sikkerhedsstyrelsen 106 12.1 Beskrivelse af Sikkerhedsstyrelsens lovgivning 106 12.2 Metodiske udfordringer 106 12.3 Samlet oversigt over administrative omkostninger 108 12.4 ABC-fordeling 109 12.5 De mest administrativt omkostningsfulde love 109 12.6 Udvikling i de administrative omkostninger 116 12.7 Afgrænsning til anden lovgivning 116 12.8 Irritationsbyrder 116 12.9 Bedste praksis blandt de interviewede virksomheder 117 12.10 Forslag til regelforenkling 117 13. Energistyrelsen 118 13.1 Beskrivelse af Energistyrelsens lovgivning 118 13.2 Metodiske udfordringer 118 13.3 Samlet oversigt over administrative omkostninger 120 13.4 ABC-fordeling 121 13.5 De mest administrativt omkostningsfulde love 121 13.6 Udvikling i de administrative omkostninger 125

13.7 Afgrænsning til anden lovgivning 125 13.8 Irritationsbyrder 125 13.9 Forslag til regelforenkling 125 14. Konkurrencestyrelsen 126 14.1 Beskrivelse af Konkurrencestyrelsens lovgivning 126 14.2 Metodiske udfordringer 126 14.3 Samlet oversigt over de administrative omkostninger 128 14.4 ABC-fordeling 128 14.5 De mest administrativt omkostningsfulde love 129 14.6 Udvikling i de administrative omkostninger 133 14.7 Afgrænsning til anden lovgivning 133 14.8 Irritationsbyrder og forslag til regelforenkling 133 15. Vurdering af målingens resultater 134 15.1 Virksomhedsinterview vs. ekspertskøn 134 15.2 Følsomhedsanalyser 135 15.3 Opdatering af målingen 141

1. Forord Det er regeringens målsætning at reducere virksomhedernes administrative byrder med op til 25 pct. inden 2010. Dette er senest blevet fremhævet i regeringsgrundlaget Nye mål fra 18. februar 2005, hvoraf det fremgår, at der skal gennemføres en kortlægning af de administrative byrder. Herefter skal der foretages en systematisk gennemgang af, hvor der er mulighed for at forenkle eller digitalisere eksisterende regler. Administrative byrder lægger en dæmper på virksomhedernes produktion og vækst. Regeringen vil derfor fortsætte indsatsen for at lette virksomhedernes byrder med op til 25 pct. i 2010. Det sker ved, at regeringen kortlægger de administrative pligter, som virksomhederne bliver pålagt gennem den samlede erhvervsregulering på alle ministerområder. Derefter vil det i alle ministerier med erhvervsrettet regulering systematisk blive vurderet, hvor der er mulighed for forenkling og digitalisering. Nye mål februar 2005, side 69 Nærværende rapport redegør for resultaterne fra den AMVAB-måling, der i perioden fra september 2004 til marts 2005 er gennemført af de administrative omkostninger ved Økonomi- og Erhvervsministeriets erhvervsrettede lovgivning. Rapporten redegør dels for de samlede administrative omkostninger ved lovgivningen, dels for hvad det er for nogle love og bekendtgørelser, der er de mest omkostningstunge administrativt set på Økonomi- og Erhvervsministeriets område. Rapporten gengiver de væsentligste resultater fra AMVAB-målingen. Hele datagrundlaget fra AMVAB-målingen er samlet i en database, som fremover kan bruges til at uddrage resultater til videre analyser. Begge dele vil være tilgængelig via www.amvab.dk. AMVAB-målingen kommer til at udgøre fundamentet for det videre arbejde med systematisk at gennemgå reglerne for at finde frem til, hvor der er mulighed for at gennemføre administrative lettelser. Hvordan dette arbejde kan gennemføres, er nærmere beskrevet på www.regelforenkling.dk, som desuden indeholder en række værktøjer, der kan bruges i forbindelse med det systematiske regelforenklingsarbejde. Betina Hagerup Vicedirektør Erhvervs- og Selskabsstyrelsen 1

2. English summary The Division for Better Business Regulation an agency under The Danish Commerce and Companies Agency has, with assistance from Rambøll Management Ltd. and Mortensen & Beierholm, completed an analysis of the administrative burdens on enterprises stemming from the legislation administrated by The Danish Ministry of Economic and Business Affairs. The methodology used in the study is the Standard Cost Model. The analysis was conducted in the period September 2004 - March 2005. In 2002 the Danish Government outlined a new strategy for providing support to the private sector in Denmark named The Danish Growth Strategy. The main aim of the strategy is to reduce the administrative burdens that Danish enterprises face with up to 25 percent by the year 2010. Key to the strategy of reducing the administrative burdens for businesses has been to gather and supply the Ministry of Economic and Business Affairs with data on administrative costs stemming from regulation, to be utilised in the Minstry s further work on improving the conditions of Danish businesses. The main product of this study has been a database containing more than 2.000 so-called information obligations and their components, which each have over 18 cost variables. These data are important in working towards easing the burdens on enterprises and simplifying the regulatory framework. Staff and particularly the coordinators from the respective Danish Agencies have throughout the analysis cooperated with the consultants on assuring the quality of the data used in the study and have also provided more general information within their specific sphere of authority. The legislation administrated by the Danish Ministry of Economic and Business Affairs The evaluation of the administrative burdens related to The Danish Ministry of Economic and Business Affairs has been based on 78 Acts and 358 Executive Orders. The legislation for which the Ministry is responsible can be divided in two main areas. One area contains legislation applicable to the entire business environment i.e. cross-sectoral legislation. The other area contains a variety of commercial laws applicable to certain and more specific types of business i.e. sector-based. The figure below contains examples of both types of legislation, and illustrates furthermore the assortment between the eight Agencies. The typical cost for a single company related to fulfilling the obligations within general legislation, is on an average basis very low. But since the legislation is applicable for the majority of the Danish companies, the aggregated cost to society is high. When looking at specific legislation the situation is the opposite, i.e. the cost for the single company is high, but the total cost to society is more limited. 2

Tabel 2.1: Cross-sectoral- and sector-based legislation assorted by the eight Agencies under the Ministry Agency Crosssectoral Sectorbased Comments and examples The Danish Commerce and Companies Agency Danish Financial Supervisory Authority Danish Maritime Authority National Agency for Enterprise and Construction Statistics Denmark Danish Safety Authority Agency Danish Energy Authority Danish Competition Authority ( ) The agency is responsible for the administration of a number of cross-sectoral legislative business acts including The Company Accunts Act and The Public - and Private Copmanies Acts. The agency is, furthermore, responsible for a variety of commercial laws applicable to certain types of business such as accountants, real estate agents, authorised translators, interpreters, and restaurants and hotels as well as the HomeService Scheme. The Danish FSA administrates the regulation of financial institutions and further companies listed by the stock-exchange. The Danish Maritime Authority administrates the regulation of the shipping trade. This includes the administration of the Working Environment Legislation and other legislative areas, which outside the shipping trade, is regulated cross-sectorally. The Agency administrates the lateral Commercial Tennancy Legislation and the sector-based Construction regulation. Statistics Denmark is responsible for the retrival of both statistic data from the business environment in general, and for the sector-based statistics. The agency has overall responsibility for the sector-based legislation concerning gas safety in connection with all types of gas installations and plants, and further for electrical safety, both in connection with production, transmission, distribution and the use of electricity. Furthermore the Agency administers general product safety, including safety control of consumer products in general, and the specific regulation of sertain products, for example fireworks. The Danish Energy Authority administrates regulation related to to the production, supply and consumption of energy within the different energy producing sectors (oil, natural gas, heat, electricity etc.). The Authority is responsible for matters related to competition i.e the legislation is relevant for the entire business environment. Total administrative costs approximately 9 billion The result of the evaluation shows that the business related legislation imposes costs on the private sector amounting to a total of approximately 9 billion d.kr. a year. The table below illustrates the result of the analysis sorted according to the 8 agencies that the Ministry of Economic and Business Affairs comprises. 3

Table 2.2: Total administrative costs, including ABC-allocation 1 Cost (m. d.kr./year) ABC-legislation Cost (percent) (percent) A B C The Danish Commerce and Companies Agency 7,130.4 80 % 41 % 13 % 46 % Danish Financial Supervisory Authority 1,046.0 12 % 19 % 18 % 62 % Danish Maritime Authority 210.2 2 % 55 % 17 % 27 % National Agency for Enterprise and Construction 172.9 2 % 0 % 2 % 98 % Statistics Denmark 163.1 2 % 95 % 4 % 1 % Danish Safety Authority Agency 70.8 1 % 24 % 1 % 75 % Danish Energy Authority 44.4 1 % 30 % 32 % 38 % Danish Competition Authority 28.0 0 % 37 % 0 % 63 % The Danish Ministry of Economic and Business Affairs (total) 8,865.9 100 % 39 % 14 % 48 % 7.1 billion d.kr. a year - or approx. 80 pct. of the total administrative costs associated with the legislation under the Ministry of Economic and Business Affairs - can be allocated to the Danish Commerce and Companies Agency, which administers the majority of the cross-sectoral legislation under the Ministry. Second to DCCA is the Danish Financial Supervisory Authority. Danish FSA supervises a number of financial institutions in Denmark, and the total administrative costs on society counts to a total of 1.0 billion d.kr. a year, or 12 percent of the total cost to the Ministry. The costs connected to the two agencies amount to a total of 92 percent of the total cost indicating that the legislation administrated by the 6 remaining agencies constitutes a relatively limited part of the total administrative costs. Notably the Danish Energy Authority and the Danish Competition Authority administers legislation - that from a society view - is less significant. As shown in the table above 48 percent of the burdensome legislation belongs to the so called C-regulation, i.e. legislation of national origin. Furthermore, the table shows that respectively 39 percent and 14 percent of the costs is stemming from categories A and B. The 10 most burdensome Acts 95 percent of the total administrative cost under The Danish Ministry of Economic and Business Affairs can be allocated to the 10 acts (and related legal notices), listed in the table below. 1 A-regulation refers to national regulation that derives exclusively from international obligations, i.e. EU-Regulation. B-regulation refers to national regulation that has its origins in international obligations, i.e. EU-Directives, but where member states can implement and hence choose administrative models at their own discretion. C-regulation refers to national regulation which has been formulated entirely as a result of national requirements. 4

Table 2.3: The 10 most burdensome Acts under the Danish Ministry of Economic and Business Affairs Act Aggregated total costs to the private sector (m. d.kr./year) Total costs Share of total (percent) The Danish Company Accounts Act (LBK nr 196 af 23/03/2004) 5,932.7 66.9 % Financial Business Act (LBK nr 686 af 25/06/2004) 701.1 7.9 % The Danish Public Companies Act (LBK nr 9 af 09/01/2002) 416.2 4.7 % The Danish Private Companies Act (LBK nr 10 af 09/01/2002) 331.4 3.7 % Act on trade of Real Property (LBK nr 691 af 02/07/2003) 287.1 3.2 % Consolidated Act of Securities Trading, etc. (LBK nr 1269 af 19/12/2003) 192.4 2.2 % Act on Statistics Denmark (LBK nr 1189 af 21/12/1992) 163.1 1.8 % Act concerning Safety at Sea (LBK nr 627 af 26/07/2002) 135.2 1.5 % Act on Construction (LBK nr 452 af 24/06/1998) 119.8 1.4 % Act on Accounting (LOV nr 1006 af 23/12/1998) 110.7 1.2 % Top-10 (total) 8,389.7 94.6 % The Danish Ministry of Economic and Business Affairs (total) 8,865.9 100.0 % The Company Accounts Act is the single most cost-intensive act. The total cost to society associated with the act is 5.9 billion d.kr. a year equal to 67 percent of the Ministry s total administrative costs. The Company Accounts Act contains the provisions regulating the presentation of Annual Accounts. The Company-law, i.e. The Danish Public Companies Act and The Danish Private Companies Act, results in a total cost to society of approx. 750 million d.kr. a year. The Company law comprise the regulation relevant for companies founded as limited companies or private limited companies and contains regulation concerning founding, corporate governance, operating and converting a limited company. Consumer-protection legislation and legislation that aims at protecting smaller enterprises represent subsequently the most burdensome legislative area, amounting to a total cost of 750 million d.kr. It contains among other things the regulation related to trade of Real Property (The Danish Commerce and Companies Agency) and the obligation of written proceedings in customer relations, ratified in The Financial Business Act and The Consolidated Act of Securities Trading (Danish Financial Supervisory Authority). Substansial amount of legislation The approach in the analyses has been a complete mapping of the business legislation, with the purpose of identifying Informationobligations and their underlying Messages. 5

Table 2.4: Legislation included in the baseline measurement Acts Executive Orders etc. Number of information obligations Number of messages The Danish Commerce and Companies Agency 18 38 439 1,290 Danish Financial Supervisory Authority 19 88 628 1,274 Danish Maritime Authority 8 129 54 104 National Agency for Enterprise and Construction 12 23 558 805 Statistics Denmark 1-52 - Danish Safety Authority Agency 6 38 138 168 Danish Energy Authority 8 37 120 204 Danish Competition Authority 3 3 9 26 The Danish Ministry of Economic and Business Affairs (total) 75 356 1,998 3,871 The table above illustrates that the legislation administrated by the eight Agencies contains a large amount of information obligations. Furthermore, the table shows that the quantity of information obligations that the respective Agencies are responsible for varies significantly, from a total of 9 for the Danish Competition Authority, to a total of 628 for the Danish Financial Supervisory Authority. The development of the administrative costs shows an increase of app. 60 million d.kr./ year The evaluation of the administrative costs consists of a baseline measurement (costs associated with legislation effective the 15 th of September 2004) and a reference point measurement (costs associated with legislation effective and/or adopted by the Danish Parliament before the 27 th of November 2001). The difference between the baseline and reference point measurement represents the net effect of the legislative initiatives taken by the current government since it came to office in November 2001. 6

Table 2.5: The development of the administrative costs (November 2001 - medio September 2004) The development of the administrative costs Cost Nov. 2001 (m. d.kr./year) Cost Sept. 2004 (m. d.kr./year) Net effect (m. d.kr./year) Development (percent) The Danish Commerce and Companies Agency 7,363.6 7,130.4-233.2-3.2 % Danish Financial Supervisory Authority 782.4 1,046.0 263.6 33.7 % Danish Maritime Authority 196.3 210.2 13.9 7.1 % National Agency for Enterprise and Construction 166.4 172.9 6.5 3.9 % Statistics Denmark 163.1 163.1 0.0 0.0 % Danish Safety Authority Agency 63.0 70.8 7.8 12.4 % Danish Energy Authority 43.7 44.4 0.7 1.7 % Danish Competition Authority 28.0 28.0 0.0 0.0 % The Danish Ministry of Economic and Business Affairs (total) 8,806.5 8,865.9 59.3 0.7 % As shown in the table above, the net effect of the changes in regulation represent an increase of approx. 60 million d.kr./year, equivalent to approx. 1 percent of the Ministry s total administrative costs. The majority of the net effect can be allocated to the Commerce and Companies Agency. This legislative area has seen a reduction in the administrative costs amounting to 233.2 million d.kr./year. This reduction is mainly due to a revision of the Company Accounts Act that, among other things, included an alteration of the classification of the companies subject to the diversified rules of accounting, inccluded in the Act. The increase related to the Financial Supervisory Authority is namely caused by the transfer of the good practice legislation to the agency s competence sphere. The good practice legislation contains obligations for the companies, subject to the rules, of written proceedings in customer relations and sales materiel, and documenation of compliance with the regulation. 7

3. Resumé Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering (CKR) under Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har med assistance fra Rambøll Management A/S og Mortensen & Beierholm målt erhvervslivets administrative omkostninger, der er en konsekvens af regulering på Økonomi- og Erhvervsministeriets område. Målingen er gennemført i perioden fra september 2004 til marts 2005. Den anvendte målemetode er Aktivitetsbaseret Måling af Virksomhedernes Administrative Byrder (AMVAB). Formålet med målingen er at tilvejebringe et datagrundlag, der kan assistere ministeriet i det fremtidige regelforenklingsarbejde, således at målsætningen i regeringens vækststrategi Vækst med vilje fra 2002 om at reducere erhvervslivets administrative byrder med op til 25 pct. kan realiseres i 2010. 3.1 Økonomi- og Erhvervsministeriets lovgivning Lovgivningen kan opdeles i almen lovgivning, som er rettet mod alle virksomheder, og branchespecifik lovgivning, som rettet mod virksomheder inden for bestemte brancher. Almen erhvervslovgivning er f.eks. aktieselskabsloven, og branchespecifik lovgivning er f.eks. Lov om værdipapirhandel. Den almene lovgivning giver typisk relativt lave administrative omkostninger for den enkelte virksomhed, men store administrative omkostninger på samfundsniveau, da en stor del af landets virksomheder skal opfylde kravene. Det omvendte er som oftest tilfældet for den branchespecifikke lovgivning. Nedenstående skema viser på et overordnet niveau ministeriets erhvervsrettede lovgivning på de to typer af lovgivning fordelt på den enhed, som administrerer den pågældende lovgivning. 8

Enhed 2 Almen Branchespecifik Erhvervs- og Selskabsstyrelsen ( ) Finanstilsynet Søfartsstyrelsen Danmarks Statistik Erhvervs- og Byggestyrelsen Sikkerhedsstyrelsen Energistyrelsen Konkurrencestyrelsen Kommentar Administrerer almene regler, som omfatter størstedelen af landets virksomheder herunder årsregnskabslovgivningen og selskabslovgivningen. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har endvidere en mindre del branchespecifik lovgivning inden for bl.a. detailhandel samt hotel- og restaurationsbranchen. Administrerer regulering af finansielle virksomheder, men omfatter også lovgivningen for børsnoterede selskaber. Administrerer regulering af søfartserhvervet, herunder også arbejdsmiljøregler og anden regulering, som i andre brancher er omfattet af almen regulering. Indsamling af statistik både fra alle virksomheder og fra bestemte brancher. Delt mellem erhvervslejelovgivning rettet mod alle virksomheder og mod virksomheder i byggebranchen. Regulering af alle produkter med undtagelse af produkter, der er undergivet særlovgivning. Regulering af forsyningsvirksomheder, lovgivning, der er rettet mod el-installatører, samt alle typer af produktionsvirksomheder og øvrige led i distributionskæden undtagen de virksomheder, der er reguleret af særlovgivning. Administrerer regulering af energiforsyningsvirksomheder. Administrerer almen konkurrencelovgivning, der er rettet mod alle virksomheder. For en nærmere beskrivelse af de enkelte styrelsers lovgivning henvises til kapitel 7 til 14. 2 Patent- og Varemærkestyrelsen er ikke omfattet af Økonomi- og Erhvervsministeriets AM- VAB-måling, da reguleringen på Patent- og Varemærkestyrelsen ikke er obligatorisk og dermed ikke pålægger virksomhederne administrative omkostninger. 9

Tabel 3.1: De samlede administrative omkostninger, herunder ABC-fordeling Omkostninger (mio. kr./år) 3.2 Omfang ca. 9 mia. kr. i administrative omkostninger Målingen viser, at der totalt på Økonomi- og Erhvervsministeriets område er administrative omkostninger for erhvervslivet på ca. 9 mia. kr. årligt. Tabel 3.1 viser målingens resultater fordelt på administrerende styrelser under Økonomi- og Erhvervsministeriet. Omkostninger (pct.) ABC-regulering (pct.) A B C Erhvervs- og Selskabsstyrelsen 7.130,4 80 % 41 % 13 % 46 % Finanstilsynet 1.046,0 12 % 19 % 18 % 62 % Søfartsstyrelsen 210,2 2 % 55 % 17 % 27 % Erhvervs- og Byggestyrelsen 172,9 2 % 0 % 2 % 98 % Danmarks Statistik 163,1 2 % 95 % 4 % 1 % Sikkerhedsstyrelsen 70,8 1 % 24 % 1 % 75 % Energistyrelsen* 44,4 1 % 30 % 32 % 38 % Konkurrencestyrelsen 28,0 0 % 37 % 0 % 63 % I alt for Økonomi- og Erhvervsministeriet 8.865,9 100 % 39 % 14 % 48 % Note: Energistyrelsen er efter basismålingens gennemførelse i februar 2005 overflyttet til Transport- og Energiministeriet. Det er valgt at præsentere resultaterne som en del af denne rapport, da Transportministeriet først er endelig opmålt i anden halvdel af 2005. Energistyrelsen vil ikke fremover indgå i Økonomi- og Erhvervsministeriets måltal. Forskellig fordeling af administrative omkostninger mellem styrelserne Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, som administrerer størstedelen af den almene regulering på ministeriets område, står for ca. 7,1 mia. kr. årligt eller ca. 80 pct. af ministeriets samlede administrative omkostninger. Finanstilsynet er den næstmest administrativt omkostningstunge styrelse med ca. 1,0 mia. kr. årligt eller 12 pct. af de samlede administrative omkostninger. Der er kun 845 virksomheder under Finanstilsynets tilsyn, men langt størstedelen af de administrative omkostninger bliver afholdt af et mindre antal finansielle virksomheder inden for bank, forsikring, realkredit og værdipapirhandel. Tilsammen udmønter Erhvervs- og Selskabsstyrelsens og Finanstilsynets regulering sig i 92 pct. af de samlede administrative omkostninger på Økonomi- og Erhvervsministeriets område. Dermed udgør bestemmelserne på de øvrige styrelser relativt begrænsede administrative omkostninger; Søfartsstyrelsen, Erhvervs- og Byggestyrelsen, Danmarks Statistik og i særdeleshed Sikkerheds-, Energi-, og Konkurrencestyrelsen administrerer bestemmelser, der på samfundsniveau ikke medfører betydelige administrative omkostninger. 10

Halvdelen af de administrative omkostninger stammer fra national lovgivning Som det også fremgår af ovenstående tabel 3.1, kan knap halvdelen af de administrative omkostninger (ca. 48 pct.) henføres til såkaldt C-regulering, som er oplysningskrav, der udelukkende følger af nationale love og bekendtgørelser. Cirka 14 pct. af de administrative omkostninger kan henføres til B-regulering, som er en følge af EU-regler eller øvrige internationale forpligtelser, mens ca. 39 pct. kan henføres til oplysningskrav, som udelukkende er en følge af EU-regler eller øvrige internationale forpligtelser (A-regulering). De 10 mest byrdefulde love De ti mest administrativt omkostningstunge love på Økonomi- og Erhvervsministeriets område udgør ca. 95 pct. af de samlede administrative omkostninger. Tabel 3.2 nedenfor viser fordelingen af administrative omkostninger på de ti mest byrdefulde love. Tabel 3.2: De 10 mest byrdefulde love på Økonomi- og Erhvervsministeriets område (samfundsniveau) Lov Samlede omkostninger Bekendtgørelse af lov om erhvervsdrivende virksomheders aflæggelse af årsregnskab mv. (årsregnskabsloven) (LBK nr. 196 af 23/03/2004) Samfundsniveau (mio. kr./år) Andel af samlede omkostninger (pct.) 5.932,7 66,9 % Bekendtgørelse af lov om finansiel virksomhed (LBK nr. 686 af 25/06/2004) 701,1 7,9 % Bekendtgørelse af lov om aktieselskaber (LBK nr. 9 af 09/01/2002) 416,2 4,7 % Bekendtgørelse af lov om anpartsselskaber (LBK nr. 10 af 09/01/2002) 331,4 3,7 % Bekendtgørelse af lov om omsætning af fast ejendom (LBK nr. 691 af 02/07/2003) Bekendtgørelse af lov om værdipapirhandel mv. (LBK nr. 1269 af 19/12/2003) 287,1 3,2 % 192,4 2,2 % Bekendtgørelse af lov om Danmarks Statistik (LBK nr. 1189 af 21/12/1992) 163,1 1,8 % Bekendtgørelse af lov om sikkerhed til søs (LBK nr. 627 af 26/07/2002) 135,2 1,5 % Bekendtgørelse af byggelov (LBK nr. 452 af 24/06/1998) 119,8 1,4 % Bogføringslov (LOV nr. 1006 af 23/12/1998) 110,7 1,2 % Top-10 i alt 8.389,7 94,6 % I alt for Økonomi- og Erhvervsministeriet 8.865,9 100,0 % Årsregnskabet er den tungeste administrative omkostning Årsregnskabsloven er med sine ca. 5,9 mia. kr. årligt, svarende til ca. 67 pct. af ministeriets samlede administrative omkostninger, langt den største post. Målingen viser desuden, at revisionsbesøg af ekstern revisor, som er en oplysningspligt, der udspringer af årsregnskabsloven, alene tegner sig for ca. 3,4 mia. kr. årligt. Selskabslovene Efter årsregnskabslovgivningen er selskabslovgivningen, dvs. aktieselskabsloven og anpartsselskabsloven, med ca. 750 mio. kr. årligt det mest administrativt omkostningsfulde område under Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. 11

Byrder ved forbrugerbeskyttelse Lovgivning, som har til formål at beskytte forbrugere, udgør derefter de administrativt mest omkostningstunge områder. De væsentligste områder er regulering af køb og salg af fast ejendom i Lov om omsætning af fast ejendom (Erhvervs- og Selskabsstyrelsen), og skriftlighed ved kundehenvendelser i Lov om finansiel virksomhed og Lov om værdipapirhandel (Finanstilsynet). Tilsammen udgør erhvervslivets administrative omkostninger ved oplysningspligter til kunder på disse tre love 3 ca. 750 mio. kr. årligt. Stort reguleringsområde I målingen er den erhvervsrelevante lovgivning blevet kortlagt, og informationsforpligtelser og oplysningskrav identificeret. Tabel 3.3: Erhvervsrelevant regulering, der indgår i basismålingen Antal love Antal bekendtgørelser etc. Antal informationsforpligtelser Antal oplysningskrav Erhvervs- og Selskabsstyrelsen 18 38 439 1.290 Finanstilsynet 19 88 628 1.274 Søfartsstyrelsen 8 129 558 805 Erhvervs- og Byggestyrelsen 12 23 54 104 Danmarks Statistik 1-52 - Sikkerhedsstyrelsen 6 38 138 168 Energistyrelsen 8 37 120 204 Konkurrencestyrelsen 3 3 9 26 I alt for Økonomi- og Erhvervsministeriet 75 356 1.998 3.871 Note: Antallet af oplysningskrav under Danmarks Statistik er ikke angivet i den gennemførte pilotmåling. Tabel 3.3 viser, at Økonomi- og Erhvervsministeriets reguleringsområde er meget stort. Især bidrager den branchespecifikke lovgivning, som findes under Finanstilsynet og Søfartsstyrelsen, med mange informationsforpligtelser. Da disse informationsforpligtelser som oftest er integreret i de underlagte virksomheders normale forretningsprocesser, er de i gennemsnit mindre omkostningsfulde end andre mere generelle informationsforpligtelser. Derudover er antallet af virksomheder, som skal leve op til bestemmelserne under eksempelvis Søfartsstyrelsen, mindre i forhold til antallet af virksomheder, der er omfattet af bestemmelserne om f.eks. årsregnskab. Antallet af informationsforpligtelser på Økonomi- og Erhvervsministeriets område er fire gange så højt som på Skatteministeriets område, mens de administrative omkostninger er næsten ens. Lovgivningsansvarlige og koordinatorer i ministeriets styrelser har over hele målingsperioden ydet en stor indsats med at kvalitetssikre omfanget af målingen og assistere konsulenterne med opklarende information. Målingens hovedleverance er en database med de ca. 4.000 oplysningskrav, hvor hvert oplysningskrav har 18 omkostningsparametre tilknyttet, hvilket kan blive benyttet aktivt i det fremadrettede regelforenklingsarbejde. Virksomhedsinterviewene har blandt andet været møntet på at identificere eventuelle irritationsbyrder, og disse observationer kan være nyttige i forenklingsarbejdet fremover. 3 Lovene indeholder også bestemmelser, som ikke har et forbrugerbeskyttelsesformål, hvorfor de totale omkostninger på de tre love er højere end 1 mia. kr. 12

3.3 Udviklingen i administrative omkostninger - stigning på 60 mio. kr. årligt Målingen af administrative omkostninger indeholder både en basismåling (omkostninger forbundet med den lovgivning, der var trådt i kraft og dermed gældende pr. 15. september 2004) og en nulpunktsmåling (omkostninger forbundet med den lovgivning, der var gældende før d 27. november 2001). Forskellen mellem basismåling og nulpunktsmåling udgør nettoeffekten af de ændringer af lovgivningen eller administrationen af denne i perioden. Tabel 3.4: Udviklingen i de administrative omkostninger fra november 2001 og frem til medio september 2004 Omkostninger i nov. 2001 (mio. kr./år) Udvikling i administrative omkostninger Omkostninger ved basismålingen (mio. kr./år) Nettoeffekt (mio. kr./år) Udvikling i procent Erhvervs- og Selskabsstyrelsen 7.363,6 7.130,4-233,2-3,2 % Finanstilsynet 782,4 1.046,0 263,6 33,7 % Søfartsstyrelsen 196,3 210,2 13,9 7,1 % Erhvervs- og Byggestyrelsen 166,4 172,9 6,5 3,9 % Danmarks Statistik 163,1 163,1 0,0 0,0 % Sikkerhedsstyrelsen 63,0 70,8 7,8 12,3 % Energistyrelsen 43,7 44,4 0,7 1,7 % Konkurrencestyrelsen 28,0 28,0 0,0 0,0 % I alt for Økonomi- og Erhvervsministeriet 8.806,5 8.865,9 59,3 0,7 % Som det fremgår af ovenstående tabel 3.4, udgør nettoeffekten af ændret regulering og øget digitalisering i perioden en samlet stigning på ca. 60 mio. kr. årligt, svarende til en stigning på ca. 1 pct. Som det fremgår af tabel 3.4, er virksomhedernes administrative omkostninger på Erhvervs- og Selskabsstyrelsens område faldet med ca. 233 mio. kr., svarende til 3,2 pct., siden regeringens tiltræden i november 2001. Faldet er for størstedelens vedkommende en konsekvens af en forenkling af årsregnskabsloven i perioden. Ændringen indebar blandt andet en justering af beløbsgrænserne mellem de forskellige regnskabsklasser. Et stort antal virksomheder overgik i den forbindelse til en regnskabsklasse, hvor kravene til årsregnskabet er lempligere. På Finanstilsynets område er det først og fremmest indførelsen af god skik-regler med krav om udsendelse af skriftligt materiale i forbindelse med udsendelse af aftaler og tilbud til kunder samt dokumentation af overholdelse af reglerne, der har medført en stigning i de administrative omkostninger. 13

4. Indledning I denne rapport præsenterer Rambøll Management A/S og Mortensen & Beierholm resultaterne af en aktivitetsbaseret måling af virksomheders administrative byrder (AMVAB) som følge af den erhvervsrelaterede regulering på Økonomi- og Erhvervsministeriets område. Målingen er gennemført for Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i samarbejde med departementet og øvrige styrelser under Økonomi- og Erhvervsministeriets område. Målingen er gennemført i perioden fra september 2004 til marts 2005. 4.1 Baggrund for målingen Virksomheders administrative byrder i forbindelse med offentlig regulering er inden for de senere år blevet et højt prioriteret emne på den politiske dagsorden i såvel Danmark som i udlandet. Den danske regering har i sin vækststrategi Vækst med vilje fra 2002 således sat sig som målsætning, at de administrative byrder for erhvervslivet skal falde år for år og i 2010 være reduceret med op til 25 pct. For at nå målet har regeringen i forbindelse med handlingsplanen En mere virksomhedsnær offentlig sektor, oktober 2003 desuden besluttet, at der hvert år frem mod 2010 skal offentliggøres mål for, hvor meget hvert enkelt ministerium skal reducere de administrative byrder. Samtidig er det blevet besluttet, at der hvert år vil blive fulgt op på det forgangne års indsats i ministerierne for at reducere byrderne. I den forbindelse har man i Danmark, såvel som i udlandet, anvendt en række forskellige metoder til at opgøre de administrative byrder, både i forbindelse med forslag til ny regulering og til en opgørelse af de samlede administrative byrder for virksomhederne som følge af eksisterende regulering. I Danmark har man hidtil anvendt Test- og Fokuspanelerne til at vurdere konsekvenserne af ny lovgivning og Modelvirksomheder til løbende at overvåge udviklingen i byrderne. Disse metoder er dog ikke designet til at opgøre de administrative byrder med den præcision og på det detaljeringsniveau, som kræves for at måle fordelingen af byrderne på lov- eller bekendtgørelsesniveau, hvilket er nødvendigt for at følge op på ministeriernes indsats. Formålet med denne måling af virksomhedernes administrative byrder forbundet med den erhvervsrelaterede lovgivning inden for Økonomi- og Erhvervsministeriets område har bl.a. været: at foretage en retvisende og troværdig måling af sammensætningen af de administrative byrder på Økonomi- og Erhvervsministeriets område. at gennemføre effektberegninger af de ændringer og forenklingstiltag, som Økonomi- og Erhvervsministeriet har gennemført i perioden november 2001 til september 2004. at afdække om reguleringens administrative omkostninger stammer fra EU eller internationale regler, eller om der er tale om rent nationale bestemmelser. at indsamle og videreformidle virksomhedernes forslag til eventuelle lettelser af de administrative byrder. 14

4.2 Økonomi- og Erhvervsministeriets område Lovgivningen på Økonomi- og Erhvervsministeriets område omfatter virksomheder inden for mange forskellige segmenter, ligesom de krav virksomhederne pålægges, er forskellige på tværs af styrelserne, der administrerer lovgivningen. Omfang På Økonomi- og Erhvervsministeriets område er administrationen af den erhvervsrelevante regulering uddelegeret til en række forskellige styrelser: Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Finanstilsynet Søfartsstyrelsen Erhvervs- og Byggestyrelsen Danmarks Statistik Sikkerhedsstyrelsen Energistyrelsen 4 Konkurrencestyrelsen Patent- og Varemærkestyrelsen 5 Type af lovgivning Emnemæssigt kan lovgivningen opdeles i to hovedgrupper: 1. Almene erhvervsregler: Denne gruppe af lovgivning er kendetegnet ved at berøre store dele af dansk erhvervsliv. Bogføringsloven og aktieselskabsloven er eksempler på dette. 2. Sektorspecifikke erhvervsregler: Denne gruppe er kendetegnet ved erhvervsregler rettet mod specifikke sektorer, herunder finans, byggeri, søfart og energi. Et eksempel herpå er Lov om finansiel virksomhed. De mest byrdefulde love inden for de enkelte styrelser er listet herunder: Erhvervs- og Selskabsstyrelsen: Årsregnskabsloven (LBK nr. 196 af 23/03/2004) Lov om aktieselskaber (LBK nr. 9 af 09/01/2002) Lov om anpartsselskaber (LBK nr. 10 af 09/01/2002) Lov om omsætning af fast ejendom (LBK nr. 691 af 02/07/2003) Bogføringsloven (LOV nr. 1006 af 23/12/1998) 4 Energistyrelsen blev I ferbruar 2005 flyttet til Transport- og Energiministeriet og vil derfor ikke fremover indgå i Økonomi- og Erhvervsministeriets måltal. 5 Patent- og Varemærkestyrelsen er ikke omfattet af Økonomi- og Erhvervsministeriets AM- VAB-måling, da reguleringen på Patent- og Varemærkestyrelsen ikke er obligatorisk og dermed ikke pålægger virksomhederne administrative omkostninger. 15

Finanstilsynet: Lov om finansiel virksomhed (LBK nr. 686 af 25/06/2004), herunder: - Bekendtgørelse om god skik for finansielle virksomheder (BEK nr. 604 af 26/06/2003) - Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om god skik for finansielle virksomheder (BEK nr. 369 af 17/05/2004) - Bekendtgørelse om information fra forsikringsselskabet til forsikringstager ved indgåelse af en livsforsikringsaftale (BEK nr. 609 af 14/07/1995) Lov om værdipapirhandel mv. (LBK nr. 1269 af 19/12/2003), herunder: - Bekendtgørelse om god værdipapirhandelsskik (BEK nr. 72 af 31/01/2003) Søfartsstyrelsen: Lov om sikkerhed til søs (LBK nr. 627 af 26/07/2002) Meddelelser fra Søfartsstyrelsen B, Kapitel XXIII, Forebyggelse af forurening med skadelige stoffer, der transporteres til søs i emballeret form, 1. februar 2002 (BEK nr. 12.489 af 12/12/2001) Meddelelser fra Søfartsstyrelsen B. Skibes bygning og udstyr mv. Kapitel B III B Redningsmidler og -arrangementer Forskrifter for skibe og redningsmidler, 1. september 2003 (BEK nr. 9593 af 2003) Teknisk forskrift om afholdelse af syn og egenkontrol (BEK nr. 9419 af 15/07/2004) Bekendtgørelse om skibsbøger og tilsynsbog (BEK nr. 744 af 04/09/2002) Sømandsloven (LBK nr. 766 af 19/09/1995) Bekendtgørelse om søfarendes hviletid mv. (BEK nr. 515 af 21/06/2002) Bekendtgørelse om på- og afmønstring af søfarende, om besætningsskemaer og om søfartsbøger (BEK nr. 1029 af 04/12/1996) Lov om skibes besætning (LOV nr. 15 af 13/01/1997) Søloven (LBK nr. 538 af 15/06/2004) Erhvervs- og Byggestyrelsen: Byggelovgivningen: Bygningsreglement 1995 (erhvervs- og etagebygger), (RGM nr. 4002 af 13/02/1995) Bygningsreglement 1998 (småhuse), (BEK nr. 60027 af 25/06/1998) Bekendtgørelse om CE-mærkning og markedskontrol af byggevarer (BEK nr. 118 af 13/03/20029) Erhvervslejeloven (LOV nr. 934 af 20/12/1999) Danmarks Statistik: Lov om Danmarks Statistik 16

Energistyrelsen: Lov om fremme af energi- og vandbesparelser i bygninger (LOV nr 485 af 12/06/1996) Lov om visse havanlæg (LOV nr 292 af 10/06/1981) Sikkerhedsstyrelsen: Lov om gasinstallationer mv. (LBK nr. 988 af 08/12/2003) Stærkstrømsloven (LBK nr. 990 af 08/12/2003) Produktsikkerhedsloven (LOV nr. 364 af 18/05/1994) Lov om erhvervsfremme (LBK nr. 992 af 08/12/2003) Lov om autorisation af elinstallatører mv. (LBK nr. 989 af 08/12/2003) Fyrværkeriloven (LOV nr. 193 af 24. maj 1972) Konkurrencestyrelsen: Konkurrenceloven (LBK nr. 539 af 28/06/2002) Lov om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af bygge- og anlægskontrakter og indkøb mv. (LBK nr. 600 af 30/06/1992) Lov om indhentning af tilbud i bygge- og anlægssektoren (LOV nr. 450 af 07/06/2001) Patent- og Varemærkestyrelsen: Da reguleringen på Patent- og Varemærkestyrelsen ikke er obligatorisk og dermed ikke pålægger virksomhederne administrative omkostninger, indgår denne styrelse ikke i målingen. 4.3 AMVAB-metoden 4.3.1 Hovedprincipper i metoden For at måle de administrative byrder med den nødvendige præcision og på et højt detaljeringsniveau har Erhvervs- og Selskabsstyrelsen besluttet at anvende en målemetode, som har været anvendt i Holland siden 1994 til overvågning af udviklingen i de administrative byrder og til konsekvensberegninger af regelændringer, den såkaldte Standard Cost-metode. I Danmark har metoden fået betegnelsen AMVAB (Aktivitetsbaseret Måling af Virksomhedernes Administrative Byrder). Metoden er blevet afprøvet gennem pilotmålinger på årsregnskabsloven, momsloven og Lov om Danmarks Statistik. AMVAB-metoden tager udgangspunkt i en gennemgang af de pågældende love og bekendtgørelser med henblik på at identificere de områder, hvorpå virksomhederne har pligt til at stille informationer til rådighed for myndigheder eller tredjepart. Disse benævnes i metoden informationsforpligtelser. Eksempelvis kan en informationsforpligtelse være en anmeldelse af en bestemt hændelse eller en ansøgning om udførelse af en aktivitet. Hver informationsforpligtelse består af en række forskellige oplysninger, som virksomhederne skal give for at kunne leve op til informationsforpligtelsen. Disse benævnes oplysningskrav. Oplysningskrav er de oplysninger, der eksempelvis kræves i de enkelte rubrikker i forbindelse med et indberetningsskema. For at kunne tilvejebringe de pågældende oplysninger gennemfører virksomhederne en række administrative aktiviteter, som dels kræver et internt ressourcefor- 17

brug i form af medarbejdernes tidsforbrug og eventuelle specifikke anskaffelser, dels kræver et eksternt ressourceforbrug i form af udgifter til revisorer, eksterne eksperter og lignende. Samlet set er de administrative omkostninger ved en regel de omkostninger, som er forbundet med at skulle gennemføre de forskellige administrative aktiviteter. Figur 4.1 nedenfor illustrerer i et eksempel relationen mellem informationsforpligtelser, oplysningskrav, administrative aktiviteter og omkostningsparametre. Figur 4.1: Dekomponering af en lov eller regel via AMVAB-metoden Love og bekendtgørelser Informationsforpligtelser Oplysningskrav Byggeloven Bygningsreglement 1995 (inkl. tillæg) Ansøgning om byggetilladelse Obligatoriske krav: Datering og underskrivelse Identifikation af ejendommen Evt. dispensationer Beskrivelse af bygningens benyttelse Bilag med relevant tegningsmateriale Særlige krav: Brandteknisk dokumentation Attestering af landinspektør Overholdelse af lydmæssige krav Information om byggeriets faser mhp. tilsyn Bygningsreglement 1998 (inkl. tillæg) Anmeldelse af byggearbejder Antenner Avls- og driftsbygninger, vindmøller Datering og ejers underskrift Dispensationer Identifikation og beskrivelse af byggearbejde Nedrivning Ombygninger og forandringer Data om virksomhedens aktiviteter indsamles gennem dybdegående interview med virksomheder. På baggrund af disse data fastsættes de administrative omkostninger, som er forbundet med opfyldelsen af hvert oplysningskrav. Gennem aggregering kan de samlede administrative omkostninger på det pågældende reguleringsområde derefter estimeres. 4.3.2 Afgrænsning af målingen Ved en AMVAB-måling gennemføres en værdifastsættelse af de administrative byrder til omkostninger, som private danske virksomheder har ved at skulle efterleve erhvervsrelevante danske love og bekendtgørelser m.m. Ved erhvervsrelevant forstås i denne sammenhæng, at reglen indeholder informationsforpligtelser eller oplysningskrav, som medfører administrative omkostninger for private virksomheder. I en AMVAB-måling indgår regler, som ligger inden for følgende område: Alle danske erhvervsrelevante love og bekendtgørelser med informationsforpligtelser og oplysningskrav indgår i målingen. Heri indgår også EU-regler samt internationale konventioner i det omfang, de er implementeret i dansk lovgivning. Alle obligatoriske regler indgår i målingen. Ligeledes indgår de frivillige regler, som det vurderes nødvendigt for virksomhederne at følge, for at være på markedet. Kun regler, der omfatter private virksomheder, indgår i målingen. Ved private virksomheder forstås enheder (fysiske personer, selskaber og andre juridiske personer), som producerer og/eller leverer varer og/eller tje- 18

nesteydelser på markedsmæssige vilkår med det formål at generere profit til ejerkredsen. Fuld efterlevelse af reglerne: Målingen af en regel ved hjælp af AMVABmetoden tager udgangspunkt i en måling af de administrative omkostninger, som alle omfattede virksomheder har ved at leve fuldt og helt op til reglerne. Informationsforpligtelser der ikke indgår i målingen: Love eller bekendtgørelser som vurderes at medføre under 100 timers administrativt arbejde på samfundsniveau pr. år for alle de berørte virksomheder, indgår ikke i forbindelse med AMVAB-målingen. I nogle tilfælde er virksomhederne pålagt informationsforpligtelser, hvor de får dækket deres udgifter i forbindelse med tilvejebringelsen af de påkrævede informationer. Sådanne omkostningsbestemte refusioner i forbindelse med informationsforpligtelser er heller ikke omfattet af AMVAB-målingen. Måling af digitale løsninger: For et stigende antal informationsforpligtelser er der stillet digitale løsninger til rådighed for virksomhederne, hvor de kan anmelde eller indberette påkrævede informationer, ansøge om tilskud eller tilladelser osv. Ved en digital løsning forstås, at virksomhederne kan indsende de krævede oplysninger via digital kommunikation. En blanket, som virksomhederne kan finde på en hjemmeside, men som skal printes ud og sendes ind med brev eller fax, er således ikke en digital løsning. Effekten af disse digitale løsninger indgår også i målingen. 4.3.3 Centrale begreber I det følgende vil de væsentligste begreber i AMVAB-metoden blive defineret. Den normalt effektive virksomhed Den grundlæggende måleenhed i en AMVAB-analyse er begrebet den normalt effektive virksomhed. Herved forstås virksomheder inden for målgruppen, som håndterer deres administrative opgaver på almindelig vis. Det vil med andre ord sige, at virksomhederne hverken håndterer opgaverne værre eller bedre, end det med rimelighed kan forventes. Intentionen med AMVAB er således at identificere generelle sammenhænge, som kan føres direkte tilbage til politisk regulering. AMVABmålingen omfatter derfor ikke virksomheder, der af forskellige årsager enten er særdeles effektive eller ineffektive. Den normalt effektive virksomhed findes ved at gennemføre interview i et antal typiske virksomheder inden for målgruppen med eventuelle eksterne rådgivere, der håndterer outsourcede opgaver for virksomhederne, og med eventuelle andre eksperter. Interviewene har til formål at finde frem til, hvor lang tid virksomhederne bruger på den enkelte administrative aktivitet, der er forbundet med en informationsforpligtelse eller et oplysningskrav. 19

ABC-regulering Set i et regelforenklingsperspektiv er det af stor betydning, om de administrative omkostninger stammer fra national eller international lovgivning, primært EUlovgivning. I nærværende måling er reguleringen og dermed de administrative omkostninger forbundet med opfyldelsen af kravene blevet opdelt efter, hvor de stammer fra. I den sammenhæng sondres der mellem A-, B- og C-regulering: A: Oplysningskrav, som udelukkende og helt er en følge af EU-regler eller øvrige internationale forpligtelser. B: Oplysningskrav, som er en delvis følge af EU-regler eller øvrige internationale forpligtelser. Her vil der i den internationale forpligtelse alene være formuleret et formål, som landene gennem deres egen regulering skal tilgodese. Det vil derfor være op til landene selv at formulere eventuelle oplysningskrav, som virksomhederne skal efterleve. C: Oplysningskrav, som udelukkende er en følge af nationale love og bekendtgørelser. Inddelingen tager sigte på at angive, hvilke regler der omfattes af hvilke indflydelsesområder. En sådan inddeling vil kunne anvendes til at identificere, hvilke informationsforpligtelser/oplysningskrav der udelukkende er en følge af dansk politik, og som derfor kan ændres, uden at der skal føres samråd med andre EUmedlemslande eller internationale partnere. Ligeledes vil den kunne angive, hvilke informationsforpligtelser/oplysningskrav der kun kan ændres i EU-regi eller sammen med andre internationale partnere. I sidstnævnte tilfælde kan de administrative byrder, som disse informationsforpligtelser medfører, dog også begrænses ved f.eks. at forenkle og effektivisere informationsefterspørgslen ved eksemplevis at bruge it. Standardisering Beregningerne af virksomhedernes administrative omkostninger er baseret på standardiserede vurderinger af, hvor lang tid det tager en normalt effektiv virksomhed at gennemføre de forskellige administrative aktiviteter der skal til for at opfylde et oplysningskrav under en given informationsforpligtelse. Herefter beregnes administrative omkostninger internt i virksomheden og omkostninger forbundet med ekstern assistance. Standardiseringen sker med udgangspunkt i informationer, som er fremkommet gennem interview med de udvalgte virksomheder. På baggrund af virksomhedernes angivelser foretages en kvalitativ vurdering af, hvor lang tid virksomhederne bruger på hver enkelt af de administrative aktiviteter i forbindelse med opfyldelsen af et oplysningskrav. 4.4 Organisering af målingen AMVAB-målingen af den erhvervsrettede lovgivning på Økonomi- og Erhvervsministeriets område er gennemført af et konsortium af konsulenter fra konsulentfirmaet Rambøll Management A/S og revisionsfirmaet Mortensen og Beierholm i tæt samarbejde med medarbejdere fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsReguleringen (CKR) samt øvrige styrelser og departementet tilhørende Økonomi- og Erhvervsministeriets ressortområde. 20