09 valg af sikkerheds repræsentant din mulighed for at komme i front med arbejdsmiljøet
er du den nye sikkerhedsrepræsentant? Det giver mulighed for at sætte fokus på et godt og udviklende arbejdsmiljø, når der er valg til sikkerhedsorganisationen i virksomheden. Du og dine kolleger har ret og pligt til at vælge en sikkerhedsrepræsentant til at varetage jeres interesser i arbejdsmiljømæssige spørgsmål indenfor sikkerhedsgruppens område. Derfor bør du overveje, om det er noget for dig. Er du den nye sikkerhedsrepræsentant? At være sikkerhedsrepræsentant er udfordrende og udviklende både fagligt og personligt. Det forpligter også at være kollegernes talsmand. Finansforbundet August 2009 Tekst: Analyse og politik Layout: Kommunikation Oplag: 500 3
valg af sikkerhedsrepræsentant Hvis der er 10 eller flere ansatte i din virksomhed, skal virksomheden opbygge en sikkerhedsorganisation, og skal derfor vælge en eller flere sikkerhedsrepræsentanter. Som sikkerhedsrepræsentant vælges du af dine kollegaer og kun dine kollegaer. Alle ansatte har ret til at deltage i valget, uanset om de er medlem af en fagforening eller ej. Du bliver altså sikkerhedsrepræsentant for alle ansatte i det område, som du vælges til at være sikkerhedsrepræsentant for. Sikkerhedsgruppen skal deltage i undersøgelser af arbejdsmiljøet Ofte er der kun én kandidat til valget som sikkerhedsrepræsentant. Alligevel er det vigtigt, at I holder et rigtigt valg. På den måde sikrer I, at der er opbakning og tillid blandt de ansatte til dig som sikkerhedsrepræsentant. Herudover er valget med til at synliggøre dig over for de ansatte, så de ved, hvem de skal gå til med et evt. arbejdsmiljøproblem. valg af sikkerhedsrepræsentant En sikkerhedsrepræsentant vælges ved ordinære valg normalt for en toårig periode. Valgperioden kan forlænges til højst fire år efter aftale mellem virksomheden og de ansatte. I de fleste virksomheder finder ordinært valg sted i første kvartal i lige år, mens enkelte virksomheder har andre valgtidspunkter. Som sikkerhedsrepræsentant nyder du samme beskyttelse som tillidsmanden. 4 5
sikkerhedsgruppen Arbejdsmiljøet ændrer sig løbende Sikkerhedsgruppen, som består af en ledelsesrepræsentant og en sikkerhedsrepræsentant, skal arbejde for, at afdelingens eller arbejdsområdets arbejdsmiljøproblemer bliver afdækket og løst. Gruppen skal løbende iagttage arbejdsmiljøet for at forhindre, at problemer opstår. Det er også vigtigt, at gruppen bliver inddraget, før virksomheden træffer beslutninger, der kan få konsekvenser for arbejdsmiljøet. Arbejdsmiljøet er et af de elementer, som virksomheden skal tage højde for, inden den indkøber nyt materiel eller ændrer arbejdsopgaver. Sikkerhedsgruppen er kontaktleddet mellem de ansatte og sikkerhedsudvalget, som har den overordnede koordinerende rolle i virksomheden. sikkerhedsgruppen skal blandt andet inddrages ved planlægning af Arbejdets organisering samt ændringer heri Udvidelse eller ombygning af afdelingen/kontoret Anskaffelse og ændring af maskiner og tekniske hjælpemidler Indkøb og brug af stoffer og materialer Behandling af tilsynsrapporter fra Arbejdstilsynet (AT) om afdelingen Arbejdspladsvurdering, herunder de forhold i virksomhedens arbejdsmiljø, der medvirker til øget sygefravær På en arbejdsplads foretages der løbende ændringer i arbejdsgange, i anvendelsen af teknik og software, arbejdsfunktioner mm. Disse ændringer har betydning for de ansattes job, og for det arbejdsmiljø, som de arbejder i. Som sikkerhedsrepræsentant er det en af dine opgaver at være med til at udvikle forebyggende løsninger på de nye arbejdsmiljøproblemer, som løbende opstår. Ændringer i arbejdsmiljøet kan også forårsages af, at der i en periode har været fokus på at løse en type arbejdsmiljøproblem, hvormed løsningen af andre arbejdsmiljøproblemer har været mindre i fokus. Det gør sig fx gældende i forhold til fysisk arbejdsmiljø, hvor der stadig er problemer med indeklima og storrum, men hvor man i den finansielle sektor samtidig er nået rigtigt langt i forhold til det ergonomiske dvs. hæve-sænke skriveborde, stole, belysning, tastatur, mus, skærme mm. Det gør sig også gældende i og med, at der de seneste 10 år er sket et gradvist skift i fokus fra det fysiske til det psykiske arbejdsmiljø. Trivsel og stress er kommet i fokus 12 pct. af Finansforbundets medlemmer har således helbredstruende stress, mens yderligere 21 pct. har symptomer på stress. Trods en stor indsats fra såvel virksomhedernes som Finansforbundets side er det ikke lykkedes at nedbringe antallet af stressede medlemmer. Så der er stadig meget, der skal gøres og her kommer du til en spille en vigtig rolle. 6 7
Opgaver og samarbejde Som sikkerhedsrepræsentant har du mange vigtige samarbejdsflader. Først og fremmest dine kolleger, hvis åbenhed og tillid til dig er afgørende for, at du kan udfylde din rolle tilfredsstillende. Herefter er det også vigtigt, at du får etableret et godt dagligt samarbejde med lederen af sikkerhedsgruppen. Det gør det meget lettere at tage tidligt fat i de problemer, som løbende måtte opstå inden de vokser sig større og mere komplekse end de behøver at være. Du skal løse opgaverne sammen med ledelsesrepræsentanten, men det er lederens/arbejdsgiverens ansvar, at reglerne overholdes. Endelig kan du med fordel søge at få etableret et godt samarbejde mellem alle tre parter: Leder, tillidsrepræsentant og dig som sikkerhedsrepræsentant. En FTF-undersøgelse viser således entydigt, at arbejdsmiljøarbejdet fungerer bedre, og frem for alt at arbejdsmiljøet er bedre på de finansielle arbejdspladser, hvor der er etableret et formelt samarbejde mellem de tre ovennævnte parter. Det er også vigtigt, at du får etableret et godt samarbejde med tillidsrepræsentanten, da I sammen kan tage fat på at løse problemerne med både overenskomsten og arbejdsmiljøloven i hånden. Herudover er der en række helt konkrete arbejdsopgaver, som både tillidsrepræsentanten og sikkerhedsrepræsentanten skal forholde sig til og samarbejde om. Tillidsrepræsentant Begge Sikkerhedsrepræsentant Samarbejdsudvalg Lønforhandlinger Ansættelser Advarsler Afskedigelser Evt. sammenlagt SU/SIU Stress Trivsel og sundhed Psykisk arbejdsmiljø Sygefravær Sikkerhedsgruppe Evt. sikkerhedsudvalg Arbejdsskader APV Fysisk arbejdsmiljø (fx ergonomi og indeklima) 8 9
arbejdspladsvurdering en kerneopgave arbejdsmiljøuddannelsen Sikkerhedsgruppens medlemmer er nøglepersoner ved gennemførelsen af arbejdspladsvurderingen (APV). Gruppen deltager i APV inden for det område, som gruppen dækker. Gennem APV involveres alle medarbejdere, og områdets arbejdsmiljøforhold kortlægges. På baggrund heraf skal der udarbejdes en konkret handlingsplan for løsninger og forbedringer. APV skal sikre, at virksomhedens arbejdsmiljøarbejde omfatter alle virksomhedens arbejdsmiljøproblemer, og at der arbejdes systematisk og løbende med at løse problemerne. Kort sagt - APV skal forebygge, at der opstår arbejdsmiljøproblemer. Der skal foretages en APV omfattende både det fysiske og psykiske arbejdsmiljø mindst én gang hvert tredje år, eller hvis der sker markante ændringer. apv ens 5 elementer Identifikation og kortlægning af virksomhedens arbejdsmiljøforhold Beskrivelse og vurdering af virksomhedens arbejdsmiljøproblemer Inddragelse af virksomhedens sygefravær med henblik på at vurdere, om der er forhold i virksomhedens arbejdsmiljø, der kan medvirke til sygefraværet Prioritering og opstilling af en handlingsplan til løsning af virksomhedens arbejdsmiljøproblemer Opfølgning på handlingsplan I løbet af arbejdsmiljøuddannelsen vil du tilegne dig viden, færdigheder og holdninger såvel fagligt som socialt og personligt. Derved bliver du handlingskompetent og i stand til at forebygge og løse konkrete arbejdsmiljømæssige problemstillinger. Du kan medvirke til at integrere arbejdsmiljøspørgsmål i virksomhedens organisationsudvikling og beslutningsprocesser. Arbejdsmiljøuddannelsen er en lovpligtig uddannelse af 30 timers varighed. Formålet med uddannelsen er at styrke det forebyggende arbejdsmiljøarbejde og effektivisere sikkerhedsorganisationens arbejde. Alle nyudpegede og nyvalgte medlemmer af sikkerhedsorganisationen skal tilmeldes en uddannelse senest fire uger efter, at de tiltræder, og uddannelsen skal være gennemført inden for otte måneder. På finansområdet står Finansforbundet sammen med de øvrige organisationer, som udbyder af Finanssektorens Arbejdsmiljøuddannelse. Uddannelsen udbydes både som virksomhedsrettede og som åbne kurser. Den er opbygget over to moduler på to gange to dage. Det er din virksomhed, der betaler uddannelsen. Når du er valgt, sker tilmelding til kurserne efter aftale med din ledelse Hvis du vil vide mere om arbejdsmiljøuddannelsen, kan du kontakte Finansforbundets Kompetence. Her kan du også bestille en kursuspjece over uddannelsen og terminerne for kursernes afholdelse. 10 11
Finansforbundets tilbud til sikkerhedsrepræsentanter Ny lovgivning fra juli 2010 I henhold til Finansforbundets aftale med Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA) om organiseringen af virksomhedernes arbejdsmiljøarbejde har du løbende ret til at deltage i kompetenceudvikling med frihed og løn. Det første år efter gennemførelse af den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse 4 dage, det andet år 3 dage, og herefter 2 dage pr. år. Med kompetenceudvikling tænkes der på deltagelse i fx temadage og kurser. Efter aftale med din arbejdsgiver har du mulighed for at pulje dine kompetenceudviklingsdage, så du fx har 5 eller 6 dages kompetenceudvikling det ene år, mens du så det efterfølgende år eller to har tilsvarende mindre kompetenceudvikling. Finansforbundet har udviklet en række målrettede tilbud til sikkerhedsrepræsentanterne, som du kan benytte dig af som led i din løbende kompetenceudvikling. Temadage Dagsarrangementer, hvor du dels introduceres til aktuelle temaer, dels kan holde dig ajour i forhold til ændringer i lovgivning, bekendtgørelser mm. Sikkerhedsseminar Årligt 2 dages seminar for alle sikkerhedsrepræsentanter, som går i dybden med et aktuelt tema. Stressvejlederuddannelse 6-dages uddannelse fordelt på 3 moduler - der udbydes i samarbejde med Center for Stress. Kursus om psykisk arbejdsmiljø 2-dages kursus, hvor du får viden om, hvad psykisk arbejdsmiljø er, herunder arbejdstrivsel og arbejdsglæde. Udover det faglige udbytte giver Finansforbundets tilbud dig mulighed for at netværke og erfaringsudveksle med andre sikkerhedsrepræsentanter i sektoren. Det forventes, at der i efteråret 2009 vedtages ny lovgivning vedr. organiseringen af virksomhedernes sikkerhedsarbejde. Den nye lovgivning forventes at træde i kraft juli 2010. Den nye lovgivning indebærer ændringer på 5 områder: Terminologien ændres, så der ikke længere tales om sikkerhedsorganisation, sikkerhedsudvalg og sikkerhedsrepræsentant. Fremadrettet vil det komme til at hedde arbejdsmiljøorganisation, arbejdsmiljøudvalg og arbejdsmiljørepræsentant. Arbejdsmiljø skal fremadrettet være en del af den strategiske ledelse og den daglige drift, og arbejdsmiljø bør drøftes i de fora, hvor virksomheden i forvejen drøfter drift, økonomi, osv. Mulighederne for at organisere arbejdsmiljøarbejdet på den enkelte virksomhed gøres mere fleksibel, så det i højere grad end i dag er muligt at organisere arbejdsmiljøarbejdet på en måde, der bedre passer til den enkelte virksomhed. Den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse forkortes fra 4 til 3 dage. Uddannelsen skal gennemføres inden for de første 3 måneder efter valg og skal suppleres med yderligere 2 dages relevant uddannelse inden for de næste 9 måneder. For virksomheder, der har indgået en lokalaftale om organisering af arbejdsmiljøarbejdet, vil der ske en række tilpasninger. Således skal den enkelte virksomhed fremover årligt tage stilling til formålet med arbejdsmiljøarbejdet, målsætninger, målopfyldelse samt evt. krav til dokumentation heraf. Inden den nye lovgivning træder i kraft, bør I på jeres arbejdsplads tage en drøftelse af, hvad den nye lovgivning giver jer af muligheder og forpligtelser. 12 13
gode hjemmesider På internettet kan du finde mange relevante og opdaterede oplysninger om arbejdsmiljø. Nedenfor kan du finde en lille oversigt over nogle af de mest interessante hjemmesider. Finansforbundet - www.finansforbundet.dk Læs mere om arbejdsmiljø, arbejdet som sikkerhedsrepræsentant og hvordan Finansforbundet kan hjælpe dig. Finansforbundet har blandt andet udviklet to temasider om henholdsvis stress og røveri. Arbejdstilsynet - www.at.dk Arbejdstilsynets hjemmeside har bl.a. en søgefunktion, der gør det muligt at finde relevante oplysninger om næsten alle emner inden for arbejdsmiljø. Her kan du under regler finde sidste nye love og bekendtgørelser. Du kan også finde Arbejdstilsynets egne vejledninger, herunder vejledningerne F.2.1 9 om sikkerhedsorganisationen. Branchearbejdsmiljøråd (BAR) www.arbejdsmiljoweb.dk Oplysninger om arbejdsliv i finanssektoren og i det offentlige www.barkontor.dk Formidler det du har brug for til et sundt og sikkert arbejdsmiljø Læs mere om arbejdsmiljøet i den finansielle sektor på arbejdsmiljøweb.dk eller hent vejledninger og værktøjer på barkontor.dk Videncenter for arbejdsmiljø www.arbejdsmiljoviden.dk Videncenter for Arbejdsmiljø er et nationalt samlingssted for viden om arbejdsmiljø. Centeret indsamler og formidler viden om arbejdsmiljø både fra virksomheder, fra projekter samt forskningsbaseret viden. Arbejdsmiljøbutikken - www.arbejdsmiljobutikken.dk Her kan du finde aktuelt informationsmateriale om arbejdsmiljø i form af bøger, pjecer, videoer, branchevejledninger, forskningsrapporter og spil. Du kan blandt andet finde alle udgivelser fra branche-arbejdsmiljørådene. Her er noget for alle sikkerhedsrepræsentanter, sikkerhedsudvalg og ledelse. 14 15
arbejdsgange/ arbejdsulykker / arbejdsmetoder/ arbejdsprocesser/ arbejdspladsvurdering/... og meget mere Finansforbundet Applebys Plads 5 / Postboks 1960 / 1411 København K / telefon 32 96 46 00 www.finansforbundet.dk