4 december 2000 Tema: Store børn og unge Tidsskrift om forebyggelse
6 12 18 8 14 20 Tema: Store børn og unge Leder...s. 3 Tema: Store børn og unge Den sundhedsfremmede skole? Børns sundhedsadfærd er ikke særlig god, viser to undersøgelser. Forældre, lærere og sundhedsvæsen bør mobiliseres, mener to af forfatterne til en rapport om en udskolingsundersøgelse fra Statens Institut for Folkesundhed, SIF. Vi mangler en børnesundhedspolitik, mener sociolog, der har været med til at lave Skolebørnsundersøgelsen 1998 under WHO...s. 4 Kom - rigtig godt - i gang På Sønderbro Skole på Amager bruger syvende klasse Sundhedsstyrelsens udstilling Kom i gang. Udstillingen skal hjælpe eleverne til at lære og mærke, at motion gør godt og giver energi...s. 8 Sund madkultur uden for hjemmet Børns mad og måltider blev før i tiden betragtet som hjemmets ansvar alene. Men i dag tilbringer børn og unge en stor del af hverdagen uden for hjemmet, og derfor må skoler, dag- og fritidsinstitutioner samt idrætsforeninger inddrages i arbejdet med at udvikle sunde mad- og måltidskulturer blandt børn og unge...s. 13 Nordjylland klar til kamp mod rusmidler Ansvarlighed er et af nøgleordene i Nordjyllands Amt, hvor man nu som modelamt går tæt på de unge i kampen mod ecstacy og andre rusmidler...s. 14 De voksne lægger linjen Langt hen ad vejen lever børn op til de voksnes forventninger. Hvis forældrene og skolen signalerer, at det er i orden at drikke så drikker de. Derfor må de voksne markere en ansvarlig holdning til alkohol....s. 18 Når nogen gider lytte Tusinder af danske børn bruger Børnetelefonen til at råbe om hjælp, fordi de synes alle andre svigter....s. 20 Sundhed på dagsordenen hver dag Undervisere fra ungdomsuddannelser i Frederiksborg Amt har i over ti år været organiseret i et sundhedsnetværk. Det har sat det forebyggende arbejde for de 16-20årige i system...s. 22 Skru ned for støjen Bliver man udsat for pludselige, kraftige lyde, risikerer man at få nedsat hørelse og tinnitus, som er konstant kimen, susen eller ringen for ørerne.tinnitus og høreskader kan forebygges men ikke helbredes....s. 25 Når skaden er sket Tinnitus og høreskader forringer livskvaliteteten..s. 27 Fokus på metoder: Sundhedskampagner der virker Det er gennem samtaler, vi tolker budskaber. Derfor består den gode sundhedskampagne i et samspil mellem massekommunikation og personlig kommunikation....s. 28 Nyt fra Tobaksskaderådet...s. 30 NB Læsestof...s. 32 Nyt...s. 35 Kalender...s. 35 Med andre øjne: Sundhed i en social sammenhæng...s. 36 Udgiver: Sundhedsstyrelsen Redaktion: Afdelingschef Eva Vinding, ansvh. redaktør Fuldmægtig Anne-Marie Borritz, chefredaktør Redaktionssekretariat: J.H. Schultz Information A/S Sekretariatschef Regitze Schrøder Redaktør Tine Lottrup Medlemmer af Vitals redaktionspanel: Kontorchef Morten Elbæk Petersen, Fyns Amt, Fuldmægtig Kirsten Nielsen, Sundhedsstyrelsen, Forebyggelseskonsulent Annemarie Knigge, Roskilde Amt Lektor Bjørn Holstein, Panuminstituttet, Afd. for socialmedicin Ernæringsfaglig medarbejder Ida Husby, Sundhedsstyrelsen Redaktionens adresse: Vital, Sundhedsstyrelsen Amaliegade 13 Postboks 2020 1012 København K. Tlf.: 33 91 16 01, fax: 33 93 00 18, E-post: vital@sst.dk Oplag: 17.000 Produktion og tryk: J.H. Schultz Grafisk A/S Forsidebillede: Sonja Iskov Artikler eller større uddrag må gengives med kildeangivelse og efter aftale med forfatteren. Signerede indlæg står for forfatterens synspunkter og deles ikke nødvendigvis af redaktionen. 10. årgang Udkommer fire gange årligt. Redaktionen afsluttet 16.10.2000. Deadline for næste nummer: 16.01.2000 ISSN 0906-2750 Næste tema: Sundhed og trivsel 2
Leder Foto: Mads Madsen Det er aldrig for tidligt Børn og unge er centrale grupper inden for forebyggelse og sundhedsfremme. For tænk, hvis man kan få dem til at spise sundt, være fysisk aktive, tidligst drikke alkohol når de er femten, aldrig tænde den første cigaret? Så vil der måske være større chancer for, at de bevarer deres sunde livsstil som voksne. I dag har vi en del viden om børn og unges sundhed og trivsel. En ny undersøgelse viser, at et stort flertal af skoleeleverne generelt er sunde og trives godt, men den viser også, at 90 procent af eleverne har haft symptomer som ondt i maven, hovedet eller ryggen inden for de sidste 14 dage. Der er desuden flere overvægtige unge i dag end for 20 år siden, og sammenligner man børn og unge fra forskellige lande i Europa, er det de danske, der drikker mest alkohol. Vi har valgt at koncentrere os om skolebørnene i dette nummer af Vital, først og fremmest dem, der er over 10 år. For emnet er stort og vilkårene forskellige for de forskellige aldersgrupper. Vi har bl.a. besøgt en skole på Amager, der arbejder med det undervisningsmateriale om fysisk aktivitet, som er udarbejdet til skolernes 6-7. klasser. Vi ser også på madkulturen i skolerne og i fritidsinstitutionerne, for det er her, børnene er det meste af dagen. Og slik og sodavand som alternativ til en lunken madpakke kan ikke siges at være det bedste udgangspunkt for læring, men det er ikke desto mindre hverdagskost for en del skoleelever. I dette år har unges omgang med ecstacy fyldt meget i medierne. Nordjyllands Amt er et af de to modelamter, der skal udvikle nye forebyggelsesmetoder og indsamle viden og dokumentation om ecstacy.vital har talt med den nordjyske amtsborgmester, socialdirektør og lederen af amtets rusmiddelcenter om organiseringen og samarbejdet omkring indsatsen. For Sundhedsnetværket i Frederiksborg Amt er organisering og samarbejde også væsentlige begreber. Sundhedsnetværket består af undervisere fra ungdomsuddannelser i amtet, og det er med til at sikre forankring og fælles fodslag. Hvad der skal til for at skabe en vellykket sundhedskampagne, kan man få nogle bud på i dette nummers metodeartikel, der denne gang har fokus på kampagner. I artiklerne uden for tema handler det om høreskader, som kan forebygges, men ikke helbredes. Sidst - men ikke mindst giver vi ordet til formanden for Børnerådet, Per Schultz Jørgensen. God læsning. Af Eva Vinding Ansv. redaktør 3
Tema: Store børn og unge Den sundhed Skolebørns sundhedsadfærd er ikke særlig god, viser to undersøgelser. Forældre, lærere og sundhedsvæsen bør mobiliseres, mener to forfattere til en rapport om udskolingsundersøgelsen fra Statens Institut for Folkesundhed, SIF. Vi mangler en børnesundhedspolitik, mener sociolog, der har været med til at lave Skolebørnsundersøgelsen 1998 under WHO Af journalist Charlotte Bach Et stort flertal af de store skoleelever er sunde og raske og trives godt. Men hver tiende elev i ottende og niende klasse har været kede af at gå i skole det meste af skoletiden. Og to tredjedele af eleverne har haft perioder, hvor de var kede af at gå i skole. 90 procent af eleverne har inden for de sidste 14 dage haft symptomer som ondt i maven, hovedet eller ryggen. Adskillige, der var normalvægtige ved skolestart, går ud som overvægtige det gælder især pigerne.ti procent får sjældent morgenmad og fem procent sjældent frokost. En ud af fire er rygere, og halvdelen af drengene og en tredjedel af pigerne i niende klasse drikker alkohol hver uge. Det er nogle af resultaterne i den nye udskolingsundersøgelse, som Statens Institut for Folkesundhed, SIF, har udarbejdet. Undersøgelsen er blevet til i samarbejde med Dansk Kommunallægeforening og 3.458 skoleelever i ottende og niende klasse samt deres klasselærere. Eleverne har selv beskrevet deres sundhedstilstand og trivsel i dagligdagen ved den afsluttende lægeundersøgelse i skoleåret 1996-97. Det faktum, at både elever, klasselærere og kommunallæger har svaret, gør undersøgelsen temmelig enestående i Danmark. Status på sundhedstilstand Hovedformålet med udskolingsundersøgelsen har været at beskrive de unges sundhedstilstand ved folkeskolens afslutning til brug for det forebyggende arbejde. Både helbred, sundhedsadfærd og trivsel i dagligdagen er med i undersøgelsen. Rapportens hovedforfattere er afdelingslæge på børne- og ungeområdet Tove Petersen, Sundhedsstyrelsen, og forsker, ph.d. Anne Nielsen fra SIF. Begge er tidligere skolelæger.tove Petersen og Anne Nielsen understreger, at de anbefalinger, de giver, står for deres egen regning og ikke nødvendigvis deles af Sundhedsstyrelsen eller SIF. Årsagerne til, at eleverne er kede af skolen er, at de keder sig, har problemer med lærerne eller kammeraterne, eller at der er for meget uro i klassen. De fagligt svage har en dårligere skoletrivsel end de fagligt stærke. Jeg synes, det er et stort problem, at ti procent af eleverne er kede af at gå i skole det meste af tiden, siger Anne Nielsen. - Og når så mange angiver kedsomhed som årsag, må lærerne forsøge at gøre eleverne mere aktive. Det vil også mindske uroen i klassen. Problemer med kammeraterne er typisk mobning, som i Danmark er øget betragteligt fra 1984 til 1996 ifølge en nordisk undersøgelse. I Sverige har man sat effektivt ind over for mobning. Man efteruddanner lærerne i at tackle fænomenet, man udvikler metoder og følger op på initiativerne. I Danmark står vi lovgivningsmæssigt meget vagt vedrørende mobning. Men det er et stort problem, som vedrører hele skolen, og jeg mener, enhver skole burde have en handleplan imod mobning og en placering af ansvaret for at stoppe mobning. Lærerne skulle uddannes i at klare mobningsproblemer, mener Anne Nielsen. Skolen fremmer fedme Tove Petersen peger på nogle faktorer, som fremmer fedme i skolen. For det første trænger man på de fleste skoler til at få en helt anden måltidskultur, siger hun. Børnene skal ikke sidde ved deres arbejdsplads og spise en lunken, halvmast madpakke. De skal have mulighed for at lægge madpakken i køleskab, de skal have et spisested - en café eller en kantine - hvor de kan købe sund mad fra en bod, hvis de ikke har madpakke med.vi ved fra udskolingsundersøgelsen, at ti procent af børnene sjældent eller aldrig får morgenmad og fem procent sjældent eller aldrig får frokost. Og tykke børn spiser sjældent morgenmad.til gengæld er de skrupsultne op ad dagen, og så står den ofte på chips og sodavand fra en nærliggende kiosk. De har svært ved at blive mætte og spiser forkert og for meget, siger Tove Petersen. Hun tilføjer, at vi ikke alene kan bebrejde børnene, at de springer måltider over og spiser slik og drikker sodavand vi må også spørge os selv, hvilke muligheder vi giver børnene for at få sund mad i skolen. Anne Nielsen mener, der afsættes for lidt tid gennem skoleforløbet til at tale med eleverne om sunde vaner i 4
sfremmede skole? De fleste skoler trænger til en ny måltidskultur. I stedet for lunkne, halvmatte madpakker bør børnene have mulighed for at lægge madpakken i køleskab og have et spisested, hvor de kan købe sund mad. det hele taget. Hun ser også gerne forældrene inddraget i den diskussion. Mange af de tykke elever bevæger sig for lidt. Her kan såvel skolen som forældrene gøre noget ved problemet, mener rapportens forfattere. Skolen bør have mere end to timers idræt på skemaet om ugen, og der bør være flere idrætsformer at vælge imellem såsom dans, aerobic og atletik, så alle elever kan finde en motionsform, der interesserer dem. Forældrene bør lade være med at køre børnene til alt, men lade dem cykle i stedet. Arkivfoto: Billedhuset/2.maj. Mange unge er fuldkommen vænnet af med at bevæge sig uden for de tidspunkter, hvor de dyrker organiseret idræt, siger Tove Petersen. Laissez-faire politik Udskolingsundersøgelsens resultater er ikke lysere end resultaterne fra den sidste danske HBSC-undersøgelse (Health Behaviour in School- Aged Children), som er gennemført fem gange i løbet af den sidste snes år blandt 28 lande i samarbejde med WHO. Her har man set på helbredet hos de 11-13- og 15årige skoleelever. Konklusionen er, at de fleste danske børn trives godt og er sunde og raske. Men et lidt for stort mindretal har det lidt for dårligt, vurderer en af forfatterne til Skolebørnsundersøgelsen 1998, lektor og sociolog Bjørn Holstein fra Institut for Folkesundhedsvidenskab. 20 procent af børnene lider hver dag af symptomer som søvnbesvær, hovedpine, mavepine, ondt i ryggen, svimmelhed, nervøsitet eller er kede af det. Andelen af rygere er steget, og de unge drikker hyppigere alkohol. Motionsbilledet viser en nedgang, og spisevanerne har ændret sig i retning af mere sodavand og mindre frugt og grønt. Bjørn Holstein understreger, at der er stor forskel på børnenes trivsel fra skole til skole, og at nogle skoler gør et fremragende stykke arbejde. Men det afhænger af enkeltinitiativer. Spørgsmålet er, hvad samfundet har gjort de seneste 20 år for at fremme trivslen og helbredet blandt skolebørn. Svaret er: næsten ingenting, fastslår Bjørn Holstein. Nærmest tværtimod. Skolelægeordningen er blevet skåret ned. Det samme er antallet af idrætstimer samt lærernes efteruddannelse og skematimer i sundhedsundervisning. I stedet 5
får markedskræfterne lov at spille med børnenes tarv i form af colaautomater og slikkiosker på skolerne. Vi har en laissez-faire politik på sundhedsområdet for børn og unge, som man undrer sig over i andre lande.vi har ingen arbejdsmiljølov for børn og ingen børnesundhedspolitik. Det er jo nærmest katastrofalt, mener Bjørn Holstein. Han opfordrer politikerne til at give skolerne bedre vilkår for at arbejde med sundhed og kalder det skammeligt, at skolerne mange steder er nedslidte, og at lærerne er blevet mere og mere pressede både økonomisk og fagligt de seneste ti år. Symptomer og adfærd I udskolingsundersøgelsen er eleverne blevet spurgt om deres helbred ud fra, om de har været syge, været hjemme fra skole eller haft symptomer de seneste 14 dage. En fjerdedel har været syge, først og fremmest af akutte infektioner som forkølelse, en femtedel har været hjemme fra skole, og 90 procent har haft symptomer som ondt i hovedet, maven eller ryggen. Det lyder voldsomt, siger Tove Petersen, men symptomerne er sjældent så alvorlige og oftest forbigående, fx menstruationssmerter og allergisymptomer. Men det er ikke acceptabelt med så mange symptomer, selv om de sjældent er tegn på alvorlig sygdom. Symptomerne kan have sammenhæng med ringe indeklima, dårlige lys- og akustikforhold samt dårlige spiseforhold i skolerne. Det lyder også voldsomt, at lægerne har kunnet stille en diagnose hos halvdelen af eleverne. Det skyldes imidlertid, at lægerne, foruden sygdomme, også sætter diagnoser på let nedsat syn og hørelse, farveblindhed, mindre misdannelser og andet, som ikke behøver betyde noget for elevens funktion i det daglige. Udskolingsundersøgelsen viser, at eleverne er blevet mere overvægtige, og det ser også ud til, at antallet af elever med astma er steget de seneste 20 år, mens det er vanskeligere at vurdere udviklingen, når det drejer sig om ryglidelser. Hertil kommer, at en fjerdedel af eleverne i ottende og niende klasse ryger. Danske børn er blandt dem, der drikker mest i Europa, og alkoholvanerne har ændret sig, så der udover øl også er tale om stærk spiritus. Anne Nielsen mener, at man må have forældrene på banen. De kunne evt. drøfte fælles holdninger til alkohol ved klassefester og private fester. De er for manges vedkommende for liberale i deres holdning til de unges drikkeri, synes hun. Forfatterne konkluderer, at foræl- 6
drene må være tilgængelige for deres store børn og fortsat yde omsorg og støtte. De 14-16årige er ikke børn, men de er heller ikke voksne. De har fortsat brug for støtte fra far og mor, siger Tove Petersen. Desuden bør skolen give faget sundheds- og seksualoplysning og familiekundskab fast timetal, fx fire gange i løbet af en skolekarriere. Endelig mener de to forskere, at man bør opnormere sundhedsplejerskerne og kommunallægerne, så de kan tage mere del i undervisningen. Mange børn bevæger sig for lidt. For at ændre på det, kunne skolen have mere end to timers idræt på skemaet. Ligeledes kunne der være flere idrætsformer at vælge imellem, så eleverne fik mulighed for at dyrke den motionsform, der interesserer dem. Fra udskolingsundersøgelsen Udskolingsundersøgelsen bygger på besvarelser fra 3.458 danske skoleelever i 8. og 9. klasse og deres klasselærere sammen med Dansk Kommunallægeforening. 35 kommunallæger og 135 skoler i 23 kommuner deltog. Svarprocent: 81. En fjerdedel af eleverne er undersøgt i 8. klasse, resten i 9. klasse. Undersøgelsesår: 1996-97. 84 procent vurderer deres helbred som godt 90 procent har inden for de sidste 14 dage haft symptomer som ondt i maven, hovedet eller ryggen 3-4 procent har funktionsbegrænsning i betydelig grad 5 procent har astma 3-4 procent har allergisk snue 7 procent af drengene og 10 procent af pigerne er overvægtige 3-4 procent er så fede, at det er et helbredsproblem 8 procent har ryglidelser 2 procent har synsnedsættelse, selv om de bruger briller/kontaktlinser 4 procent har alvorligere hørenedsættelse 10 procent har været kede af at gå i skole det meste af skoletiden 10 procent får sjældent eller aldrig morgenmad flere piger end drenge 5 procent får sjældent eller aldrig frokost 25 procent ryger flere piger end drenge 13 procent ryger dagligt lige så mange drenge som piger 50 procent af drengene i 9. klasse drikker alkohol hver uge 33 procent af pigerne i 9. klasse drikker alkohol hver uge Udskolingsrapportens hovedforfattere er afdelingslæge Tove Pedersen, speciallæge i samfundsmedicin og almen medicin, og forsker, ph.d. Anne Nielsen, speciallæge i samfundsmedicin/socialmedicin. Øvrige forfattere er kommunallæge Margrethe Paludan, cand.scient. Søren Rasmussen og forskningsleder Mette Madsen. Rapporten kan rekvireres hos Statens Institut for Folkesundhed. Fra Skolebørnsundersøgelsen 1998 Arkivfoto: Billedhuset/2.maj. 28 europæiske lande medvirker i undersøgelsen, foruden USA, Israel, Canada og dele af Rusland. Undersøgelsen omfatter et stort repræsentativt udsnit af 11-, 13- og 15årige skoleelever. Det er den femte undersøgelse af sin art. De øvrige fandt sted i 1984, 1988, 1991 og 1994. I den danske del af undersøgelsen fra 1998 deltog 55 skoler og 5.205 elever, og svarprocenten var 91. Her er nogle af den danske dels resultater: 28 procent føler næsten aldrig selvtillid 27 procent føler sig ofte udenfor 33 procent mangler fortrolig kontakt med forældre eller venner 26 procent bliver jævnligt mobbet 18 procent bryder sig ikke om at gå i skole 42 procent er meget glade for skolen (en andel der har været jævnt faldende gennem de seneste 15 år) 34 procent keder sig i skolen 20 procent lider hver dag af symptomer som ondt i hovedet, maven eller ryggen, søvnbesvær, svimmelhed, nervøsitet eller er kede af det 7 procent er ikke glade for deres liv 7 procent føler sig ofte ensomme Mette Rasmussen, Pernille Bue og Bjørn E. Holstein: Skolebørnsundersøgelsen 1998 - sundhed, sundhedsvaner og sociale forhold. Skolebørnsundersøgelsen kan fås hos Komiteen for Sundhedsoplysning og koster 100 kr. 7
Tema På Sønderbro Skole på Amager bruger 7. klasse Sundhedsstyrelsens udstilling Kom i gang. Udstillingen skal hjælpe eleverne til at lære og mærke, at motion gør godt og giver energi. Af journalist Ulla Lund Kom - rigtig godt Du må ikke bøje i knæene. De skal være helt strakte - og så stræk dig frem og se, hvor langt du kan nå. Mere, mere..kom så. Der kommer godt med tilråb og instruktioner fra de andre piger til Ditte, da hun første gang skal teste sin smidighed i benene og sætte hasemusklerne på prøve. Pigerne flokkes om stræk- og balanceøvelser, mens drengene instinktivt søger hen for at teste størrelsen af deres armmuskler. Eleverne er i gang med at prøve de forskellige tests, der indgår i motionsudstillingen Kom i gang. Udstillingen har premiere på Sønderbro Skole på Amager. Og den 7. klasse, der har inviteret Vital indenfor, er den første, der arbejder med temaet via det nye undervisningsmateriale, som Sundhedsstyrelsen har stået for i samarbejde med en række fagpersoner og organisationer. Kom i gang tæller først og fremmest en flot plancheudstilling med morsomme tegninger og enkle overkommelige tekster. Men også elevhæfte, lærervejledning, en hjemmeside - med sider rettet mod henholdsvis lærere og elever - indgår i det nye 8
Især drengene er optaget af machoprøven, hvor eleverne afprøver deres armuskler. I Sundhedsstyrelsens undervisningsmateriale Kom i gang indgår bl.a. en hjemmeside, www.komigang.dk. Foto: Sonja Iskov. Foto: Sonja Iskov. - i gang materiale. For at få det bedste udbytte er det nødvendigt med god forberedelse - af både lærere og elever, mener Nina Nielsen. - Men så er den også en enestående chance for at komme bredt rundt om emnet, og bruge mange forskellige fag - og på en måde, som eleverne synes er sjov. Nina Nielsen er lærer for klassen og har også været med til at planlægge udstillingen og skrive lærervejledningen - som fagkonsulent i idræt for Undervisningsministeriet. Også kollega Linda Poulton deltager i projektet med klassen og har været med til at skrive lærervejledningen. Deres erfaring er, at det ikke dur bare at slippe elever løs alene. Desuden skal udstillingen opstilles på en måde, så der er god plads rundt om de enkelte plancher til at lave de konkrete tests. Behov for at arbejde med krop og sundhed Amalie og Nina dyrker begge sport - ridning, synkronsvømning og badminton. Pigerne har, som mange andre i de 6. og 7. klasser, som udstillingen er rettet mod, fuld fokus på deres krop. - I forbindelse med udstillingen har vi snakket om, hvor tilfredse eleverne er med deres udseende. Kun to ud af 26 var tilfredse - og det var to af de meget tynde drenge. Det chokerer mig, og fortæller om behovet for at arbejde med krop og sundhed, fortæller Nina Nielsen. 9
En elev på Sønderbro Skole på Amager er i gang med at afprøve hurtige hop fra side til side, som er en af de 13 fysiske tests i Kom i gang. Foto: Sonja Iskov. Kost og motion Eleverne går til den i udstillingslokalet. Ditte tester sin smidighed og konstaterer, at hun kan komme længere frem end sidste gang. I mens tester Sussi og Marcella deres reaktionsevne. Også hos dem er der mange ønsker til forandring af deres udseende: Min ende er for stor, siger Ditte, mens Marcella vil tabe sig - og have en anden næse. Sussie vil også være tyndere og have noget andet hår. Fælles for alle disse piger er, at de ser sunde og vægtmæssigt helt normale ud. - Vi gør meget ud af at snakke om kost. Mange har den forestilling, at bare de helt lader være med at spise, så vil de tabe sig hvorefter de kommer til at snuppe en pose kanelsnegle ved frokosttid, når blodsukkeret er i bund.vi taler så om, at de faktisk kan spise som tærskeværk, bare det er fortrinsvis sundt, og de får bevæget sig i deres hverdag, siger Nina Nielsen. Baggrunden for det nye materiale er netop, at det præcist er de 13-15 årige, der i stor stil melder sig ud af sportsklubberne. Samtidig er de i en alder, hvor informationer omkring vægt skal serveres spændende og uden løftede pegefingre - fordi det er et følsomt område både for de flere og flere overvægtige i den alder, og de der bare føler sig for store og forkerte. - Klassen kommer til at arbejde cirka en måned med temaet på tværs af fagene dansk, biolog, historie, geografi og idræt. Og nu hvor vi skal til at arbejde mere teoretisk med gruppeprojekter kommer matematik faktisk også ind i billedet, når alle deres data fra elevhæftet skal bearbejdes og indføres i computeren. Når udstillingen har været rundt i landet, kan klasserne gå ind på computeren og sammenligne deres resultater. Desuden vil der ligge et værdifuldt forskningsmateriale, fortæller Nina Nielsen. Kø ved macho-prøven Drengene flokkes ved macho-prøven, hvor musklerne i armen sættes på prøve. Der er stor diskussion om, hvorvidt de forskelliges overarme er korrekt i bordet - og om de nu trækker lige eller lidt for skråt. Et par af drengene hopper bagefter op på badevægten. De fleste af dem er mere tilbageholdende end pigerne, når de skal tale om vægt. Alle er dog enige om, at det er vigtigt ikke at veje for meget. Ali vil gerne fortælle, selv om han er lidt utilfreds med sine 59 kilo. - Jeg har tabt mig en del de sidste par måneder ved at spise lidt mere sundt og spille fodbold to gange om ugen, siger Ali. Undersøgelser viser, at hvis man først har fået en inaktiv og usund livsstil, er det utroligt svært at ændre på. Omvendt fortsætter de børn, der er kommet i vane med at lave sport og leve rimeligt sundt, med det som voksne. - Det er tydeligt, at de i klassen, der dyrker mest sport, også har fundet ud af, at man vinder ikke kampe på kogt vand. Der skal ordentlig mad til, siger Nina Nielsen. Det kulinariske kommer til at afslutte specialet. Klassen runder af, når de tager på lejrskole. I den uge skal eleverne selv lave lækker og sund mand ud fra opskrifter, som de via en ernæringsekspert allerede er ved at sammensætte. Doping og danske lege Men inden da skal de manglende test i udstillingen udføres. Så venter et par uger med gruppespeciale - og i dag er det valgdag: Mange af pigerne tager emnet Kost og krop op, mens mange drenge vælger OL og doping. Kun enkelte er skrevet op til emnerne Idrættens historie i folkeskolen, og Gamle danske lege. - Klassen skal prøve en ny form for afrapportering, der gerne skulle være lidt sjovere. De skal bruge lys, lyd og billeder og gerne tekst på utraditionelle måder. Pigerne skal interviewe jævnaldrende - og som afrapportering lave en artikel til et ungdomsblad. Mens Gamle lege gerne skulle give nogle anvisninger, som andre kan bruge, siger Nina Nielsen. Lige nu bliver der leget og sammenlignet resultater ved hurtige hop 10
fra side til side. Leyla når i et af sine forsøg 18 hop på et minut - hendes to foregående resultater var 17 og 18. Mens Sinem i et af sine forsøg nåede op på 30. - Men så husk lige alle de gange, du prøvede men faldt, fordi det skulle gå så hurtigt, kommenterer de andre. Hjemmeside med opgaver Mens nogle elever klarer pusteprøven for at teste lungekapaciteten, går andre på rundtur mellem plancherne. Mange fniser lidt over tegninger og de korte tekster, der både er morsomme og informative. En af de mere seriøse er en silhuet, der viser størrelsen fra mindste miniaturegymnast til største sumobryder. Den viser, at der skal noget meget forskelligt til at være god inden for diverse sportsgrene. Det er klassen helt enig i. Mange af testene har overrasket dem, idet de har opdaget deres forskellige styrker og svagheder. Men alle siger, at balanceøvelsen på et ben er meget sværere, end de havde troet. - Tanken er ikke at give eleverne lyst til at blive elitegymnaster, men derimod hjælpe dem til selv at finde ud af, hvordan de kan få et liv med god livskvalitet. I mange år har forældrene kommanderet den rigtige mad i munden på dem, men de skal selv lære - og mærke - hvad der gør godt og giver energi. Ligesådan med motion. Derfor har vi også talt om, hvilke mange muligheder der er her i lokalområdet for at bevæge sig og have det sjovt, siger Nina Nielsen. Og apropos forældre har de også været inviteret til at forsøge sig med udstillingen. De syntes, det var spændende, fortæller Nina Nielsen. - Og de blev forbavsede over, at deres højde ikke mere passede - fordi de var vokset nedad. I computerrummet klikker eleverne sig nu ind på udstillingens hjemmeside www.komigang.com, der ser flot ud, synes de. De suser straks hen til de spørgsmål, man kan lege med på hver ny side, for som sloganet på forsiden siger: Her er det sjovere at blive klogere. Udstilling med praktiske øvelser Sundhedsstyrelsen har i samarbejde med en række fagpersoner og organisationer udarbejdet undervisningsmaterialet Kom i gang som først og fremmest tæller en plancheudstilling. Ideen har været at fabrikere et moderne multi-medie undervisningsmateriale med vægt også på praktiske øvelser, både via de 13 fysiske tests og opgaverne på hjemmesiden www.komigang.com. Den har et indhold, som de unge kan overføre til noget i deres eget liv, for ellers får det ingen i den alder til at ændre adfærd, fortæller Søren Nabe-Nielsen, der sammen med Karen Lorenzen fra Sundhedsstyrelsen har været primus motor bag undervisningsmaterialet. Når skolerne har bestilt udstillingsplancherne på de lokale amtscentraler, kan de få det trykte materiale tilsendt i klassesæt og forberede sig, inden udstillingen ankommer. Den er samlet i tre kasser - og kan samles af to personer på omkring en time. Kom i gang kan blive cirka fjorten dage hvert sted. Interesserede kan få en appetitvækker på www.komigang.com. Skolebørn og fysisk aktivitet 71 procent af skolebørnene i Danmark deltager i den organiserede idræt. Hvert sjette barn (17 procent) dyrker udelukkende uorganiseret idræt. Alt i alt deltager 88 procent af alle skolebørn regelmæssigt i en eller anden form for fysisk aktivitet, mens en restgruppe på 11 procent er inaktive eller kun deltager sporadisk. Aktivitetsniveauet topper omkring 12års alderen. Herefter falder deltagelsen markant frem til 17års alderen, hvor 46 procent angiver at dyrke sport/motion. Børn af velstillede forældre er mest aktive. 88 procent af børn fra familier med en årsindkomst på 600.000 kr. eller derover dyrker regelmæssigt idræt i en forening mod 54 procent af børn fra familier med en årsindkomst på under 300.000 kr. Der er sket en øget polarisering mellem de aktive og de inaktive børn. Midt i 1980 erne var der mindre forskel mellem de børn og unge, som var i dårlig fysisk form, og dem, som var i god fysisk form, end der var sidst i 1990 erne. De overvægtige børn er ligeledes mere overvægtige i slutningen af 1990 erne end midt i 1980 erne. Ti til 13 procent af samtlige børn trives dårligt rent sundhedsmæssigt. De bliver overvægtige, og deres kondital er på linie med blinde børns, som af naturlige årsager ikke bevæger sig ret meget. For de svageste børn kan det have alvorlige konsekvenser som fx fedme, forhøjet blodtryk, højt kolesterolindhold i blodet og insulinresistens (tidlige tegn på sukkersyge, type 2 diabetes). Af Anne-Marie Borritz, Sundhedsstyrelsen 11
Undersøgelse om børns sundhed i Norden i 1996 I 1984 og 1996 blev der lavet en nordisk undersøgelse om børns sundhed og velfærd. Den omhandler børn fra 2-17 år og blev udarbejdet i Sverige, Finland, Norge, Island og Danmark. Undersøgelsen bygger på forældrenes udsagn. Tallene angiver procent. Andel af børn med ondt i maven, hovedet eller ryggen: Ondt i maven: Sverige: 6,7 Island: 11,9 Norge: 9,5 Finland: 9.0 Danmark: 11,0 Ondt i hovedet: Sverige: 10,4 Island: 10,7 Norge: 11,7 Finland: 14,5 Danmark: 11,0 Ondt i ryggen: Sverige: 2,5 Island: 4,7 Norge: 4,1 Finland: 2,7 Danmark: 6,1 Bliver barnet mobbet?: Ofte/af og til: Sverige: 7,1 Island: 9,0 Norge: 15,3 Finland: 21,7 Danmark: 21,3 Sjældent/aldrig: Sverige: 83,5 Island: 79,1 Norge: 76,9 Finland: 72,2 Danmark: 67,0 Ved ikke: Sverige: 9,4 Island: 11,8 Norge: 7,7 Finland: 6,1 Danmark: 11,6 I Danmark og Finland bliver flest børn mobbet. Norge indtager en mellemposition. I Island og Sverige bliver færrest børn mobbet. Mobber barnet andre børn? Ofte/af og til: Sverige: 2,5 Island: 2,7 Norge: 7,9 Finland: 14,7 Danmark: 16,4 Sjældent/aldrig: Sverige: 82,5 Island: 77,9 Norge: 75,0 Finland: 78,6 Danmark: 63,8 Ved ikke: Sverige: 15,0 Island: 19,4 Norge: 17,1 Finland: 6,6 Danmark: 19,8 Danmark og Finland adskiller sig ved, at en høj andel af børnene mobber andre, ofte eller af og til. Norge indtager en mellemposition, og andelene var klart lavest i Island og Sverige. Af journalist Charlotte Bach Foto: Lars Bahl, Billedhuset/2maj. 12
Tema: Sund madkultur Børns mad og måltider blev før i tiden betragtet som hjemmets ansvar alene. Men i dag tilbringer børn og unge en stor del af hverdagen uden for hjemmet, og derfor må skoler, dag- og fritidsinstitutioner samt idrætsforeninger inddrages i arbejdet med at udvikle sunde mad- og måltidskulturer blandt børn og unge Af ernæringsfaglig medarbejder Susanne Lorenzen, Sundhedsstyrelsen Sund mad har stor betydning for sundhed og trivsel både på kort og lang sigt. Og måltider er vigtige platforme for trivsel, samvær og kulturel integration. Med initiativet Børn, Mad & Måltider ønsker Sundhedsstyrelsen at støtte skoler og fritidsinstitutioner, som vil tage et medansvar for, at børn udvikler et godt og sundt forhold til mad og måltider. Dette omfatter ikke kun viden om, hvad der er sundt og usundt, men også at børn og unge får konkrete erfaringer med måltider som kulinariske og værdifulde oplevelser. Derfor iværksætter Sundhedsstyrelsen en indsats i 2000-01 i skoler og fritidsinstitutioner. Indsatsen bygges op om konkurrencer i skoler og fritidsinstitutioner, hvor best-pratice belønnes fx inden for bedste mad- og måltidspolitik bedste udbud af mad bedste hjemkundskabsundervisning bedste pædagogiske aktivitet om sundhed, mad og måltider uden for hjemmet Lanceringen skete i uge 43, mens finalen finder sted i maj 2001. Målsætningen er at støtte udviklingen af politikker for mad og måltider at inspirere til forbedring af madtilbudet til børn at styrke undervisning og pædagogisk aktivitet om sundhed, mad og måltider. www.spisesiden.dk Deltagelse i konkurrencerne forudsætter aktiv anvendelse af Børn, Mad & Måltiders websted, som er omdrejningspunkt for initiativet. Her kan man få idéer til at iværksætte lokale initiativer, ligesom der er mulighed for erfaringsudveksling. Formålet er at samle viden om børn og unges madog måltidsvaner og skabe et forum for debat.webstedet henvender sig primært til voksne, som beskæftiger sig med børn og unges mad og måltider i skoler, dag- og fritidsinstitutioner. Initiativet Børn, Mad & Måltider er baseret på en netværksstrategi og dermed på aktiv involvering af børn og voksne foruden en række nøglepersoner. Forudsætningen for succes med en sådan strategi er, at den er realistisk - og at der er bred opbakning til den. Derfor valgte Sundhedsstyrelsen fra starten at involvere de forskellige fag- og interessegrupper, som kan medvirke til at føre strategien ud i livet. Initiativet sigter mod at påvirke de samfundsmæssige rammer, herunder de kulturelle påvirkninger og signaler om gode og dårlige normer, som børn og unge udsættes for hver dag, og som har indflydelse på deres valg. Målet er at integrere mad og måltider i skolens eller institutionens kultur. Strategien består ikke alene i at levere viden, men i også at anvise og afprøve metoder samt skabe motivation til at gøre noget på lokalt plan. Sund By Netværket har i øvrigt netop besluttet at arbejde med temaet Kost og fysisk aktivitet i år 2001, med særlig fokus på børns mad og måltider i skolen. Læs om nye udgivelser i forbindelse med Børn, Mad og Måltider, s. 32 Børns madvaner De sundhedsmæssige problemer, som knytter sig til skolelevers mad og måltider, er et uregelmæssigt måltidsmønster med måltider, som springes over at der spises meget usund mad mellem måltiderne et højt sukkerindtag fra slik, sodavand og saftevand et højt indtag af mættet fedt fra bl.a. fede mejeriprodukter et lavt indtag af frugt og grønt 13
Tema Nordjylland klar til k Ansvarlighed er et af nøgleordene i Nordjyllands Amt, hvor man nu som modelamt går tæt på de unge i kampen mod ecstasy og andre rusmidler Af journalist Lonnie Findal Den kendte tv-journalist Trine Gregorius stod på scenen som ordstyrer og salen var fyldt til bristepunktet, da Nordjyllands Amt først i september inviterede til debatmøde om de unge og deres brug af ecstasy og andre rusmidler. Den direkte anledning til mødet var, at amtet som det ene af to modelamter skal udvikle nye forebyggelsesmetoder og indsamle viden og dokumentation i de kommende to år. Men den overvældende og brede interesse skal ikke mindst ses i lyset af de meget omtalte ecstasy-forgiftninger i Aalborg, Løkken og Blokhus i sommers. Tilstede i salen var nemlig repræsentanter for en lang række grupper, foreninger og organisationer, som ikke før har markeret sig så tydeligt i debatten. Fx de unge selv, forældre, restauratører, politi og læger - nye aktører, som nu erklærede sig parate til at gå aktivt ind mod især ecstacy. - Det virkede måske lidt overvældende på de fagfolk, som i mange år har gjort et fagligt godt arbejde, siger amtsborgmester Orla Hav. - Pludselig er der en voldsom interesse for deres område fra alle sider. Jeg kan godt forstå, hvis de er bekymrede for, om man overeksponerer ecstasy, så man henleder de unges opmærksomhed på det i stedet for at få dem fra det. Men når det er sagt, vil jeg stadig mene, at det må være en styrke, at flere vil bidrage til at løse problemet. I øjeblikket er trådene ved at blive samlet efter konferencen, og når det er sket, har Orla Hav tillid til, at der kan gøres et gedigent stykke arbejde under udviklingsprojektet. Amtet har før haft succes med nye tiltag som fx skytsengleordningen, hvor unge piger tog hånd om unge mænds spirituskørsel, en ordning som virkelig nyttede. - Vi har en ret ung organisation, som godt tør prøve nogle nye ting, og samtidig er der politisk klangbund for det, siger han. Foregangsamt Nordjyllands Amt er da heller ingen novice på området. Det var det første amt i landet, der ansatte to fuldtids konsulenter til forebyggelse af rusmidler. Det skete allerede i 1983, og i 1992 fik amtet en selvstændig afdeling til forebyggelse af rusmidler. - Forebyggelsen har siddet med ved bordet og har været på dagsordenen, hver gang vigtige emner er blevet diskuteret. Den kontinuitet er en af vores store styrker, siger Alice Thaarup, som er leder af amtets rusmiddelorganisation Foldbjergcentret, hvor forebyggelse, behandling og Foto: Billedhuset, 2.maj. Det er ikke nok at fokusere forebyggelsesarbejdet på ecstacy og de andre stoffer, vi kender i dag. Det er nødvendigt også at være parat til de nye stoffer, som er undervejs. 14
amp mod rusmidler efterbehandling af stofmisbrug er placeret. I samarbejde med Aalborg Kommune åbner snart et center specielt for unge, og netop samarbejdet med kommunerne fremhæver både Orla Hav og Alice Thaarup som en anden styrke. På politisk plan er det organiseret i Social- og Sundhedspolitisk Forum, hvor repræsentanter for amtets og kommunernes social- og sundhedsudvalg mødes og diskuterer emner af fælles interesse. På fagligt niveau er det nære samarbejde ikke mindst udsprunget af den fem år gamle ordning med nøglepersoner på skolerne i kommunerne. - Ud af den ordning er der vokset et netværk, hvor fagfolk snakker sammen og samarbejder på kryds og tværs. Nøglepersonerne har jo mange forskellige kasketter. Ud over, at mange er folkeskolelærere, sidder nogle i SSP, mens andre er Sund By-koordi- 15
natorer, Streetwalkers eller har andre relevante funktioner. Det er et vældigt godt afsæt for at arbejde sammen på kryds og tværs af kommunerne også i denne sammenhæng, siger Alice Thaarup. Hun forventer sig meget af de kommende to års udviklingsarbejde og er især tilfreds med, at der i regeringens oplæg er lagt vægt på evaluering og dokumentation. - Det er en stor svaghed ved forebyggelse - at der er er så lidt forskning og dokumentation.vi må vide noget mere om validiteten af de ting, vi går og gør, for ikke alle metoder er lige gode, påpeger hun. rådgivning og brevkasse, samt Øjebliksbilleder, en spørgeskemaundersøgelse, hvor man spørger til de unges liv og vaner og bagefter vender tilbage og debatterer det med dem. Ungesamråd er et eksempel på andet initiativ, som er af ret ny dato. Det er et panel, hvor man lodder tidens trends og hører om, hvad der optager de unge - ikke bare med hensyn til rusmidler men i bred forstand, blandt andet for at følge de hurtige skift, der sker i de unges subkulturer. - Det bliver en af de helt store udfordringer i denne sammenhæng, fremhæver Inge Margrethe Thomsen, - at geare organisationen og udvikle nogle metoder til at fange nye problemer, som dukker op. Dette handler ikke kun om ecstasy og de stoffer, vi kender i dag. Nye er på vej, og vi skal være parate til at ændre kurs undervejs, når det viser sig nødvendigt.vi skal jo ikke kun sætte ind i de to år udviklingsprojektet varer.vi skal blive ved! Var selv i gang Regeringens oplæg til udviklingsprojektet lægger vægt på at få de unge til at føle ansvar for sig selv og hinanden, og det retter sig med lige så stor vægt mod alle voksne tæt på de unge, som også skal motiveres til at tage ansvar, gribe ind og markere normer. Det falder fint i tråd med den måde Nordjyllands Amt hidtil har arbejdet på. - Vi var selv meget opmærksomme på ecstasyproblemet, og forebyggelsesafdelingen var allerede i gang med at udforme en handleplan, da Nordjyllands Amt blev opfordret til at blive modelamt, fortæller socialdirektør Inge Margrethe Thomsen. - Nu skal vi have udpeget nogle indsatsområder.vi bør inddrage så mange aktører som muligt, og vores opgave bliver i vid udstrækning at tilbyde dem konsulentbistand og være tovholder for dem. En anden opgave bliver at finde ud af, hvilke metoder der er levedygtige i længden. - Lige nu er det ecstasy, der sætter scenen, men vi må bestemt ikke underkende alkohol og andre rusmidlers betydning. Overfor dem skal vi også gerne kunne bruge de metoder vi udvikler, siger hun. Den store udfordring Som eksempler på den kontakt til de unge, der allerede var etableret før amtet blev modelamt, kan nævnes en hjemmeside med faktuel oplysning, Foto: Udlånt af Alice Thaarup. Alice Thaarup er leder af Foldbjergcenteret, hvor forebyggelse, behandling og efterbehandling af stofmisbrug er placeret i Nordjyllands Amt. Hun er godt tilfreds med, at der i regeringens oplæg til de næste to år er lagt vægt på evaluering og dokumentation i forebyggelsesarbejdet. 16
Tal på unges brug af stoffer Hash er fortsat det mest udbredte illegale stof blandt de unge. Det viser de foreløbige tal fra en større undersøgelse af befolkningens sundhed og sygelighed, som Statens Institut for Folkesundhed er i gang med. Foreløbig er der kun offentliggjort tal for de 16-24åriges forbrug, og her viser det sig, at næsten en tredjedel af de unge har prøvet hash. Amfetamin er det stof, som har den næststørste udbredelse. 7,5 procent af de unge svarer ja til, at de på et eller andet tidspunkt har prøvet at tage amfetamin. Ecstacy kommer ind på en femteplads. Knap tre procent af de unge oplyser, at de har prøvet dette stof, men forbruget er stigende. Når man sammenligner med de unge, der har prøvet kokain og amfetamin, er det en relativt stor del af unge, der oplyser, at de har prøvet ecstasy inden for den sidste måned. Undersøgelsen viser samtidig, at det er de unge mænd, som er de mest eksperimenterende. Dobbelt så mange unge mænd som kvinder har prøvet ecstasy.tre gange så mange mænd har prøvet kokain, og for amfetamin gælder det, at godt ni procent af de unge mænd har prøvet det, mens tallet for unge kvinder er seks procent. Den procentvise andel af de 16-24årige unge, der angiver at de har prøvet et eller flere illegale stoffer inden for den sidste måned, sidste år eller nogensinde. I alt har 1118 unge i aldersgruppen svaret på spørgsmålene: Sidste måned sidste år nogensinde Hash 5.3 14.3 29.6 Amfetamin 1.1 4.7 7.5 Kokain 0.6 1.9 3.0 Psilosybinsvampe 0.5 1.4 3.0 Ecstasy 0.8 1.5 2.9 Lsd 0.4 0.6 1.1 Heroin 0.1 0.2 0.4 Andre stoffer 0.7 1.5 2.5 (Andre stoffer dækker over fx GHB, diverse lægemidler mm.) Ecstacy-kampagne Evaluering af kampagnen ecstacy-dk-narko en over alle Sommeren over har der på privat initiativ kørt en stor massemediekampagne mod ecstasy. Kampagnen, der havde sit udspring i DJ-miljøet, har anvendt en lang række medier og vakt opsigt, bl.a. på grund af sin ironiske form. Sundhedsstyrelsen har taget initiativ til at få gennemført en kampagneevaluering, som Advice A/S har stået for. Evalueringsrapporten foreligger nu og kan rekvireres af interesserede så længe oplag haves hos Sundhedsstyrelsens publikationer, tlf. 70 26 26 36, mod betaling af porto og ekspedition. Udviklingsprojektet Midt i august sendte Sundhedsstyrelsen et tæt pakket oplæg afsted til de to modelamter, Nordjyllands og Århus amter, som i de kommende to år skal udvikle metoder til at dæmme op for de unges brug af ecstasy og andre rusmidler. Ikke mindre end fire ministerier har arbejdet sammen med Sundhedsstyrelsen om oplægget: Sundhedsministeriet, Socialministeriet, Justitsministeriet og Undervisningsministeriet. Hermed er der lagt op til, at der skal tages fat om misbruget overalt, hvor de unge færdes: Derhjemme, i skolerne, i klubberne, på diskotekerne, til fester og festivals. De to modelamter skal arbejde sammen med alle relevante fagfolk i kommunerne om at nå ud i de unges nærmiljøer, og oplægget indeholder en bred vifte af forslag til, hvordan man lokalt kan gå ind med støtte til de unge selv og til de voksne, som omgiver dem. Eksempelvis er der forslag til, hvordan man kan støtte deres forældre ved lokalt at holde dem orienteret om, hvor stofferne florerer - eller hvordan man kan hjælpe restauratørerne med at danne lokale netværker, så de kan stå sammen om at bekæmpe rusmiddelproblemet. Ung-til-ung-rådgivere, mobile indsatsenheder og erfaringer fra sommerens ecstacykampagne er andre eksempler på de tiltag, der er omtalt i forslaget. Under hele projektperioden følges og støttes de to modelamter af en central følgegruppe, som løbende bistår med faglig opbakning og indsamling af viden fra ind- og udland. De to modelamters erfaringer vil samlet blive evalueret og formidlet til andre amter, når projektet slutter om to år. Mens erfaringer, som kræver hurtig handling vil blive formidlet videre, mens projektet kører. 17
Tema Foto: Billedhuset/2.maj. De voksne Langt hen ad vejen lever børn op til de voksnes forventninger. Hvis forældrene og skolen signalerer, at det er i orden at drikke - så drikker de. Derfor må de voksne markere en ansvarlig holdning til alkohol Af journalist Lonnie Findal Børn og unge drikker mere end du tror. Det er titlen på to brochurer, som er sendt ud til forældre, lærere og skolebestyrelser overalt i landet. Brochurerne er en del af et større materiale om børn, unge og alkohol, som Sundhedsstyrelsen har udformet for at få de voksne til at tage ansvar for - og hånd om - børnenes alkoholforbrug. Danske børn ligger nemlig inde med en meget kedelig Europa-rekord. En undersøgelse viser, at i Danmark har langt de fleste af børnene i niende klasse været fulde inden for det sidste år, mens det i gennemsnit kun er halvdelen i de andre 26 europæiske lande, der har deltaget i undersøgelsen. Helt grelt tegner det sig, når man eksempelvis sammenligner danske børns forhold til alkohol med franske børns. I Danmark har en tredjedel af både drengene og pigerne været fulde mere end ti gange det sidste år. I Frankrig er det kun fire procent af drengene og en procent af pigerne, der har haft så stort et forbrug. De voldsomme drikkevaner er et dansk fænomen. Danskerne drikker som helhed mere end nogensinde før. På 40 år er forbruget tredoblet, og de unge følger med. Sammenligner man med tal fra 1984, viser det sig, at dobbelt så mange 15årige piger og tre gange så mange 15årige drenge drikker alkohol hver uge. Det er ikke uden omkostninger. Tømmermændene dagen derpå er desværre det mindste af de problemer, der følger med. Slagsmål, ulykker, usikker sex og spirituskørsel er blot nogle af de ting, der følger i kølvandet. Desuden forholder det sig således, at børn og unge, der starter tidligt med at drikke, også drikker mere senere i livet. De ryger også mere, og det er blandt storforbrugerne af alkohol, man finder de unge, der eksperimenterer med hash og andre stoffer. Hele 40 procent af de unge, der drikker meget, har også prøvet hash. Blandt andre unge er det kun 14 procent. Udsæt det første glas Alle undersøgelser tyder i det hele taget på, at meget er vundet, hvis man kan udsætte de første erfaringer med alkohol. Det er her, de voksne skal være bevidste om deres ansvar som rollemodeller. Det er nemlig i vid udstrækning de voksne, der bestemmer, hvornår bør- 18
lægger linjen nene skal begynde at drikke, og hvordan de senere skal omgås alkohol. Hvis forældrene og skolen klart markerer, at alkohol ikke er noget for børn, udsætter børnene deres alkoholdebut. Og når de senere begynder at drikke, søger de ind i miljøer, hvor man drikker mindre. Det viser flere af de undersøgelser, som lægges frem i materialet. Målet er derfor at udsætte børnenes alkoholdebut til de er omkring 15 år. Som det er nu, har en femtedel af alle drenge på 11 år prøvet at være fulde. Og i 14årsalderen har halvdelen af alle unge prøvet det. Men der er stadig en anden halvdel, som ikke har prøvet det, og som måske ikke har lyst endnu. De er blot en del af en alkoholkultur, som de voksne har indflydelse på, hvis de sætter alkohol på dagsordenen og bliver enige om en fælles holdning. I brochurerne til skolebestyrelserne, lærerne og forældrene er der en række bud på, hvordan det kan lade sig gøre. En synlig alkoholpolitik på skolerne er et af dem. Faste aftaler om rammerne for deres fester er et andet. Og en klar holdning derhjemme er et tredje. - Der er jo ingen før de selv begynder at plage om det... Erfaringer med udvalgte rusmidler i 9. klasse i relation til alkoholdebut: Alder ved alkoholdebut: Erfaringer med 11 år el. yngre 12-13 14-16 udvalgte rusmidler (tal i procent) Røget hash drenge 25 17 5 mindst 3 gange piger 20 14 2 Taget amfetamin drenge 7 5 0 mindst 1 gang piger 5 3 0 Taget ecstasy drenge 6 2 2 mindst 1 gang piger 5 2 0 Kilde: Lektor Svend Saboe, Aarhus Universitet Hvis skolen markerer, at alkohol ikke er noget for børn, udsættes tidspunktet for deres alkoholdebut. Og senere vil de drikke mindre. Derfor er det vigtigt, at der er en synlig alkoholpolitik på skolerne og faste rammer omkring skolefester. Tidlig alkoholdebut, større erfaring med rusmidler 19
Tema Når nogen gider lytte Tusinder af danske børn bruger Børnetelefonen til at råbe om hjælp, fordi de synes alle andre svigter. Stadig flere børn henvender sig om spiseproblemer, sygdom og selvmord Af journalist Karl Jack En dreng fortæller, at han bliver mobbet i skolen, fordi han er for tyk. Ingen vil være sammen med ham. Han føler sig mere og mere trist. Han får lov til at tale ud. Ved at stille spørgsmål får den voksne i telefonen en god fornemmelse af problemet om det er isoleret eller snarere symptom på noget mere omfattende og dybtliggende. Barnet støttes i at have brudt sin isolation. For der er nogen, som gider lytte. Herefter følger nogle udspil om, hvordan drengen kommer videre: - Er der nogen i din familie, som du snakker godt med? - Er der en lærer, du stoler på? Isolerede børn Samtalen her er fri fantasi. Men den er alligevel typisk for, hvad Børnetelefonen oplever hver dag. Nemlig at der er børn, som føler sig helt isolerede i forhold til voksne og kammerater. På Børnetelefonen, som foreningen Børns Vilkår står bag, har man hvert år flere tusinde ulykkelige børn i røret. Eller man rådgiver forældre og andre voksne i Forældretelefonen, som er foreningens anden service. I alt 80 voksne frivillige sidder ved de to rådgivninger. Alle rådgiverne bruger en del af deres fritid på telefonvagter. De har alle en fagligt relevant baggrund som pædagoger, socialrådgivere, psykologer, sygeplejersker eller lærere. Flere tunge problemer Kirsten Gravesen har ledet rådgivningen gennem fem år. I den periode har hun oplevet markante ændringer. Der kommer flere og flere tunge problemer. Således stiger antallet af henvendelser om seksuelle krænkelser af børn. Det er tilsyneladende blevet mere almindeligt at tale åbent om den slags. Desuden handler 35 procent af samtalerne nu bl.a. om samvær, et tal som også er øget i forhold til tidligere. Derudover er der er mange flere, som henvender sig om tvangsfjernelse 20