Terminal palliativ indsats Væsentlige retningslinier Connie Engelund
WHO s definition af palliativ indsats (oktober 2002) Den palliative indsats tilbyder lindring af smerter og andre generende symptomer bekræfter livet og opfatter døden som en normal proces tilstræber hverken at fremskynde eller udsætte dødens indtræden integrerer omsorgens psykologiske og åndelige aspekter tilbyder en støttefunktion for at hjælpe patienten til at leve så aktivt som muligt indtil døden. tilbyder en støttefunktion til familien under patientens sygdom og i sorgen over tabet anvender en tværfaglig teambaseret tilnærmelse for at imødekomme behovene hos patienterne og deres familier, inklusive støtte i sorgen om nødvendigt har til formål at fremme livskvaliteten og kan også have positiv indvirkning på sygdommens forløb kan indsættes tidligt i sygdomsforløbet, i sammenhæng med andre behandlinger, som udføre med henblik på livforlængelse, som for eksempel kemo- eller stråleterapi, og inkluderer de undersøgelser, som er nødvendige for bedre at forstå og håndtere lidelsesfyldte kliniske komplikationer
FN 1975 Menneskerettighedsdeklarationen En værdig livsafslutning 1. Ret til at forvente kontinuerlig medicinsk behandling og omsorg, selvom målet skifter fra helbredelse til lindring 2. Ret til smertelindring 3. Ret til på egen måde at udtrykke sine tanker og følelser omkring den forestående død 4. Ret til at få ærlige svar på spørgsmål 5. Ret til at deltage i beslutninger om behandlingen 6. Ret til at bevare individualiteten og ikke blive dømt for sine valg, selvom de går imod andres opfattelser 7. Ret til at blive behandlet som et levende menneske til det sidste
FN 1975 Menneskerettighedsdeklarationen 8. Ret til at bevare håb, selv om målet forandres 9. Ret til at diskutere og udtrykke åndelige, eksistentielle og religiøse oplevelser, uanset hvad de betyder for andre 10. Ret til at blive behandlet af omsorgsfulde, medfølende og fagligt kompetente mennesker, som forstår den døendes behov og finder det meningsfuldt at hjælpe med at møde døden 11. Ret til at få hjælp til familien til at acceptere døden 12. Ret til ikke at skulle dø alene 13. Ret til at dø i fred og med værdighed 14. Ret til at kroppen behandles med værdighed efter dødens indtræden
Sundhedsstyrelsen Anbefalinger for den palliative indsats - 2011 Anbefalingerne dækker hele det palliative område inklusiv kræft og retter sig primært mod organiseringen af det palliative område. Endvidere anbefales det, at de faglige miljøer, der beskæftiger sig med patienter med andre sygdomme end kræft, afklarer hvordan patienter med palliative behov inden for deres speciale bedst varetages. Der er herudover organiseringen et behov for at koordinere den uddannelsesmæssige opgave. Det er væsentligt, at de fagprofessionelle er opmærksomme på patienter palliative behov, at der sikres en plan for indsatsen, herunder at der sker en samordning af indsatsen fra de involverede parter.
Sundhedsloven Formålet med Sundhedslovens regler om patienters retsstilling er at sikre, at patienters integritet og selvbestemmelsesret respekteres. Loven skal sikre den enkelte patients retssikkerhed i forbindelse med undersøgelse, behandling og pleje inden for sundhedsvæsnet.
Vejledning om beboeres retsstilling på plejehjem En sundhedsperson er som udgangspunkt forpligtet til at følge en voksen habil beboers ønsker i forbindelse med beslutningen, om en tilbudt behandling skal iværksættes eller ej, eller om en behandling skal ophøre. Det gælder både, når beboerens sygdom er relativ harmløs, og hvis behandlingen er livsnødvendig.
Vejledning om beboeres retsstilling på plejehjem Beboere, der er varigt inhabile, er først og fremmest voksne personer med nedsat psykisk funktionsevne, hvad enten denne tilstand er opstået ved fødslen eller senere, som tilfældet er for demente personer. Endvidere vil kronisk sindslidende og sindslidende med langvarige sygdomsforløb ofte kunne anses for varigt inhabile. Det afgørende er, om beboeren kan forholde sig fornuftsmæssigt til pleje- og behandlingsforslag.
Vejledning om beboeres retsstilling på plejehjem Et samtykke fra nærmeste pårørende (eller værge) er et stedfortrædende samtykke. Stiltiende samtykke
Vejledning om beboeres retsstilling på plejehjem Den kompetence, nærmeste pårørende har til at træffe beslutning vedrørende behandlingen af en beboer, der er varigt ude af stand til selv at tage stilling, omfatter ikke beslutninger om at fravælge livsnødvendig behandling, f.eks. hjertestopbehandling eller ophør med insulinbehandling, beslutninger vedrørende sultestrejker og beslutninger om afvisning af behandling med blod eller blodprodukter.
Vejledning om beboeres retsstilling på plejehjem Et stiltiende samtykke bør kun accepteres i situationer, hvor det er utvivlsomt, at beboeren gennem sin adfærd har tilkendegivet at være enig, og som oftest kun, når der er tale om stiltiende samtykke til enkelte del-elementer i et undersøgelses- og behandlingsforløb.
Vejledning om beboeres retsstilling på plejehjem Livsforlængende behandling er behandling, hvor der ikke er udsigt til helbredelse, bedring eller lindring, men alene til en vis livsforlængelse.
Livstestamente Tilkendegivelse af holdning at man ikke ønsker livsforlængende behandling: 1. når man er uafvendeligt døende 2. i en situation, hvor sygdom, fremadskridende aldersdomssvækkelse, ulykke, hjertestop eller lignende har medført så stor invaliditet, at man varigt vil være ude af stand til at tage vare på sig selv, fysisk og psykisk Et livstestamente får først virkning fra det tidspunkt, hvor personen ikke længere er i stand til at udøve sin selvbestemmelsesret.
Vejledning om beboeres retsstilling på plejehjem En person er uafvendeligt døende, når det med stor sandsynlighed må forventes, at døden vil indtræde inden for kortere tid (dage til uger), trods anvendelsen af de ud fra den tilgængelige viden om grundsygdommen og dens eventuelle følgetilstande foreliggende behandlingsmuligheder.