Opgaver i LaTeX - IDA på AAU Gennemgående er opgaverne opdelt i en obligatorisk del og en bonus del. Oplægget er, at alle laver opgaverne i den obligatoriske del, mens opgaverne i bonusdelen kan laves efter behov, lyst og tid. Sværhedsgraden vil i denne del ofte være større, men det vil også typisk være her, at der kan gemme sig gode råd til forenklede metoder, pænere fremstilling og lignende. Hvis en opgave stilles uden at den nødvendige kommando er givet, kan der søges inspiration i slides. Til løsninger af opgaver kan filen Opgaveskabelon.zip hentes her fra hjemmesiden jesper.noergaard.eu/latex/aau/opgaveskabelon.zip. Pak filen ud et lettilgængeligt sted, f.eks. en mappe Latex på Skrivebordet. Opgave 1 Inkludering af filer og kompilering Det første du skal gøre, er at åbne TeXMaker. Åbn filen Master.tex i opgaveskabelonen. I denne master-fil er der opbygget en struktur, hvor preamble samt \begin og \end{document}, som kræves i ethvert LaTeX-dokument, er inkluderet. Studer filen og de tilhørende mapper i skabelonen. Opret et nyt dokument under File New eller med Ctrl + N. Skriv heri din første Latex-tekst, f.eks. Dette er min første brødtekst. Gem dokumentet som opgave1.tex i mappen filer i skabelonen. Naviger tilbage til master-filen og inkluder opgave1 før opgave2 med \include{}. Du er nu klar til at kompilere (eller bygge) dokumentet. Det er altid dit hoveddokument, som du konverterer til PDF. På kompilerings-værktøjslinjen ( ) vælges Quick Build. Tjek i indstillinger (Options Configure TeXMaker Quick Build) at kommandoen dækker over PDFLatex + View PDF. Tryk herefter på den blå pil til venstre for Quick Build på værktøjslinjen for at få vist dit dokument. Skriv lidt mere i opgave1, f.eks. Jeg har nu includet et dokument på en ny linje samt med en tom linje ovenover (2x Enter). Gem filen. Naviger tilbage til master-filen og byg dit dokument igen for at se ændringen. Det er ikke nødvendigt at navigere tilbage til master-filen hver gang for at bygge. I master-filen, kan du under Options vælge Define Current Document as Master Document. Det kommer nu til at stå i nederste højre hjørne og betyder, at der kan bygges fra alle de tilknyttede dokumenter. Skriv mere til opgave1, kompiler nu herfra og se resultatet. Hver gang TeXMaker åbnes, skal Master document defineres på ny. Som du måske har bemærket i mappen med opgaveskabelonen, tager PDF-outputtet navn efter master-filen. Luk TeXMaker og omdøb Master.tex til noget mere sigende, f.eks. Opgaver.tex. Skriv noget mere til opgaven, kompiler og se resultatet.
Opgave 2 Kapitler, afsnit og underafsnit Åbn filen opgave2.tex i mappen filer. Der kan evt. trykkes på filen i TeXMakers Structure -vindue. Her er en liste over de inkluderede filer. Opret et kapitel med valgfrit navn. Indsæt et afsnit og et underafsnit med valgfrie navne. Tvunget sideskift kan laves med \newpage. Indsæt ét efterfulgt af noget valgfrit tekst. Opret et kapitel med valgfrit navn i opgave1. Så får hver opgave et kapitel med tilhørende nummer for nemheds skyld. Indsæt et afsnit yderligere et niveau dybere måske TeXMaker kan hjælpe med syntaksen. Kompiler og se resultatet hvad sker der med nummereringen? Med * efter kommandoen kan nummereringen fra afsnit fjernes. Dette gøres typisk for forord og indholdsfortegnelse. Forsøg med f.eks. \section*{}.
Opgave 3 Formatering af tekst Åbn filen opgave3.tex i mappen filer. Lav et kapitel der hedder Formatering af tekst. Indsæt noget valgfrit tekst i fed skrift Indsæt noget valgfrit tekst i kursiv skrift Udskift teksten med noget andet og kompiler. Indsæt noget valgfrit tekst i både fed og kursiv. Tilføj en fodnote, f.eks. \footnote{kursiv er flot!} Skulle man ønske at ændre justeringen af ord, linjer eller afsnit kan kommandoerne flushleft, flushright og center benyttes. Prøv f.eks. at skrive: \begin{flushright} Tid er penge \\ \textit{benjamin Franklin} \end{flushright} Tekst kan farves med \textcolor{farve}{tekst}. Leg lidt med forskellige farver og tekst. Hvis ikke standard-farverne er tilstrækkelige, kan man lave sine egne med \definecolor{navn}{rgb}{0,160,0}. Tallene angiver RGB-farver (Red, Green, Blue) fra 0-255. Se evt. mere på http://en.wikibooks.org/wiki/latex/colors. Leg lidt med hjemmelavede farver med valgfrit navn.
Opgave 4 Punktopstilling Åbn filen opgave4.tex i mappen filer. Lav et kapitel der hedder Punktopstilling. Indsæt herefter følgende kode: Dette er et eksempel på brug af punktopstillinger i \LaTeX. Vi starter med en punktopstilling med bullets. \begin{itemize} \item Punkt 1 \item Punkt 2 \item Punkt 3 \end{itemize} Dette er punktopstilling med nummerering. \begin{enumerate} \item Ananas \item Chokolade \item Banan \end{enumerate} Udskift teksten i punkterne noget andet. Kompiler og se resultatet. Tilføj flere punkter til listerne. Kompiler og se resultatet. Tilføj underpunkter til en af opstillingerne. Dette gøres ved at tilføje et nyt environment af \begin og \end. Man kan selv bestemme typen af bullets med f.eks. \item[a.]. Leg lidt med mulighederne. Det kan dog også gøres mere globalt for hele listen. Der kan tilføjes alle tegn efter ønske i [] efter \begin{itemzie}, f.eks. \begin{itemize}[label=$\star$]. Prøv at udskifte \star med \circ og/eller andre tegn og se resultatet. Tælleren i den nummererede liste kan også ændres efter ønske i [] efter \begin{enumerate}, f.eks. \begin{enumerate}[label=\alph*.]. Kompiler og se resultatet. Andre eksempler på sammensætning af type og tegn: \arabic*) 1), 2), 3) \alph*. a., b., c. \Alph*) A), B), C) \roman*. i., ii., iii. \Roman*. I., II., III.
Opgave 5 Indsættelse af billeder Åbn filen opgave5.tex i mappen filer. Lav et kapitel der hedder Billeder. Indsæt følgende kode: Dette viser hvordan et billede kan implementeres i \LaTeX. \begin{figure}[htbp] \centering \includegraphics[width=1.00\textwidth]{billeder/billede1.jpg} \caption{billede fra Unifitness.} \label{fig:billede1} \end{figure} Skift billedet ud med billede2.jpg. Reducer billedet til at fylde 50 % af tekstbredden, udskift figurteksten og se resultatet. Prøv at indsætte de to billeder ved siden af hinanden med minipage: \begin{figure}[htbp] \centering \begin{minipage}[b]{0.48\textwidth} \centering \includegraphics[width=1.00\textwidth]{billeder/billede1.jpg} \end{minipage} \hfill \begin{minipage}[b]{0.48\textwidth} \centering \includegraphics[width=1.00\textwidth]{billeder/billede2.jpg} \end{minipage} \\ % Captions og labels \begin{minipage}[t]{0.48\textwidth} \caption{figurtekst 1.} % Left caption and label \label{fig:billede1} \end{minipage} \hfill \begin{minipage}[t]{0.48\textwidth} % Left picture % Right picture
\caption{figurtekst 2.} \label{fig:billede2} \end{minipage} \end{figure} % Right caption and label Leg lidt med størrelser, captions og figurer. Er der kommet en warning? Sørg altid for unikke labels!! Tilføj evt. et tredje, valgfrit billede, så der er tre billeder på stribe.
Opgave 6 Indsættelse af tabeller Åbn filen opgave6.tex i mappen filer. Lav et kapitel der hedder Tabeller og et afsnit Peters skoleskema. Her er et eksempel på en tabel: \begin{table}[htbp] \centering \begin{tabular}{ l l l l l l } % l for left, c for center, r for right \hline & Mandag & Tirsdag & Onsdag & Torsdag & Fredag \\\hline 09:00-10:00 & Kemi & Dansk & Matematik & Gymnastik & Engelsk \\\hline 10:00-11:00 & Tysk & Fransk & Biologi & Metal & Fysik \\\hline \end{tabular} \caption{peters skoleskema uge 41.} \label{tab:skoleskema} \end{table} Skriv alle ugedage med fed skrift. Indsæt en ekstra linje i tabellen, som viser hvad Peter skal have imellem 11:00 12:00. Indsæt to ekstra kolonner, som viser hvad Peter skal lave lørdag og søndag. Centrer indholdet af ugedagenes kolonner. Flet Lørdag og Søndag sammen til Weekend med funktionen \multicolumn. Den skal have tre input: \multicolumn{antal kolonner}{opsætning}{indhold}. Tip: Opsætning handler om justeringen (l, c eller r) samt streger. Kolonner der er for brede kan indskrænkes med funktionen p{bredde} i tabel-preamblen i stedet for l, c eller r. Prøv at udskifte første kolonnes l med p{1cm}. Kolonnen er automatisk venstrejusteret. Den kan centreres med >{\centering\arraybackslash}p{1cm}. Alt er muligt i LaTeX. Inden for tabeller kan der flettes kolonner og rækker, farves celler, roteres tekst og meget mere. Se evt. mere i Lars Madsens Introduktion til LaTeX. Det er også muligt at lave mere professionelt udseende tabeller, hvor nederste og øverste streger er tykkere samt hvor de lodrette streger undlades. På næste side er et eksempel.
\begin{table}[htbp] \centering \begin{tabular}{cccc} \toprule Sektor & Areal & Kapacitet & Pris \\\midrule A & 1200 & 900 & 400 \\ B & 1500 & 1250 & 500 \\ C & 1100 & 850 & 450 \\ \bottomrule \end{tabular} \caption{oversigt over festivalens sektorer.} \label{tab:omr} \end{table} Kig lidt på koden og bemærk forskellene.
Del 2
Opgave 7 Indsættelse af matematik Åbn filen opgave7.tex i mappen filer. Lav et kapitel der hedder Matematik. Lav en section der hedder Yndlingsligninger og indsæt følgende kode: \begin{align} xˆ2 + yˆ2-4x + 8y + 11 = 0 \label{eq:ligning1} \end{align} \begin{align} P(x) = \frac{x - a}{b \cdot a} \end{align} Kompiler og se hvad der sker. Eksperimenter med andre ligninger. \cdot er en af de funktioner, man hurtigt lærer, når man skriver matematik i LaTeX. Prøv at udskifte det med \m og se hvad der sker. Genvejen er kodet i preamble for at lette arbejdet. Gå på opdagelse i værktøjslinjerne med matematik og fyld mere på. Lav et nyt align-environment og indtast følgende ligning. Hint: Sum-tegnet er lavet med \sum, mens pilen kan findes i værktøjslinjen med de 2 tuborg-parenteser. x i = x hav +x sø + x fjord +... Hvor blev ø af? Måske \textit{} kan hjælpe? Tilføj tal med tilhørende enhed med kommandoen \SI{tal}{enhed} til én af ligningerne. Til at skrive matematik udenfor et align-environment anvendes også kommandoerne fra SIunitxpakken. Dette er yderst anvendeligt i brødteksten, figurtekster, tabeller osv. Lav en section Matematik i brødtekst og indsæt følgende kode: Enheden for volumen er typisk \si{mˆ3}. Tyngdeaccelerationen er i Danmark \SI{9,82}{m/sˆ2}. Brug af si-makroerne giver en pæn og konsistent præsentation af matematik. Til græske bogstaver eller specialtegn bruges \$\$-konstruktionen, f.eks. $\alpha$ eller $\Rightarrow$. Kompiler og se hvad der sker. Eksperimenter med andre tal, enheder og tegn. Prøv at indsætte 20 $\decc$. Genvejen er ligeledes kodet i preamble. Tilføj en linie mere til én af ligningerne (linjeskift med \\). Leg med justeringen (linjerne venstrejusteres hvor der placeres et & i hver linje).
Tilføj endnu en linje og fjern nummereringen af de to øverste ligninger. Dette kan tænkes anvendt ved udledninger, hvor kun den endelige formel ønskes nummereret. Efter formlerne skal symbolerne defineres. Dette kan med fordel bygges op i en flot og enkel tabel. Her er et eksempel: \begin{align} \Phi = \rho \m c_p \m q_v \m \Delta T \label{eq:flux} \endalign Hvor: \begin{table}[h] \begin{tabular}{l l} $\Phi$ & Varmestrøm [\si{w}] \\ $\rho$ & Massefylde [\si{kg/mˆ3}] \\ $c_p$ & Varmefylde [\si{j/kgk}] \\ $\Delta T$ & Temperaturforskel [\si{k}] \end{tabular} \end{table} Eksperimenter med andre tal, enheder og tegn.
Opgave 8 Indsættelse af interne referencer Åbn filen opgave8.tex i mappen filer. Lav et kapitel der hedder Interne referencer. Indsæt en \label{valgfrit ID} efter \chapter{matematik} i opgave 7. Henvis til kapitlet med f.eks. Kapitel \ref{valgfrit ID} omhandlede matematik. Kompiler 3 gange og se hvad der sker. Kompilering 3 gange er ALTID nødvendigt, da referencer er en dynamisk udvidelse til LaTeX, der skriver information til andre filer. Henvis til den første ligning indsat i kapitel 7. Prøv både med \ref og \eqref og se forskellen. Indsæt et valgfrit billede eller en tabel og henvis til elementet eller henvis til billeder/tabeller i kapitel 5/6. Husk at man selv skal skrive figur, tabel, afsnit eller ligning foran, da reference blot indsætter tallet. Indsæt en dynamisk reference til et valgfrit element, som også henviser til sidetallet. Se slides for inspiration. Med Quick Build-funktionen i TeXMaker har man mulighed for at kode sin egen kompileringsmakro. Det kunne i denne sammenhæng være fordelagtigt, at Quick Build dækkede over 3x PDFLatex + View PDF. Så skal der kun trykkes på pilen én gang, men dokumentet bygges de obligatoriske 3 gange. Quick Build kan programmeres under Options Configure TeXMaker Quick Build. Alternativt er det let at lære genvejene under fanen Tools.
Opgave 9 Indsættelse af kilder Åbn filen opgave9.tex i mappen filer. Lav et kapitel der hedder Kilder. Alle kilder ligger i filen bibtex/litteratur.bib. Først skal vi tilføje den første kilde, som er bogen Physics for Scientists and Engineers. Åben filen bibitex/litteratur.bib og tjek om bogen findes i filen. Henvis til kilden med \citep{label}. Dokumentet skal nu kompileres. Start med at kompilere én gang med PDFLatex (skift fra Quick Build i menuen eller tryk F6) for at få det med du har skrevet. Herefter skal BibTeX kompileres separat, da det er et eksternt modul. Skift til BibTeX i menuen (eller tryk F11) og kompiler igen (på Mac kommer en fejl ignorer den). Til sidst skal der kompileres 2 gange med PDFLatex. Bagerst i dokumentet vil der nu være en litteraturliste over de kilder som er anvendt i teksten. Der kan altså godt være tilføjet mange kilder i litteratur.bib, men de vil ikke blive tilføjet listen bagi, før de er anvendt i teksten. Prøv både en passiv og aktiv kildehenvisning og se forskellen. Se evt. slides. Tilføj en ny kilde af typen manual i filen bibtex/litteratur.bib, henvis til den i dokumentet og se forskellen i litteraturlisten. Det er muligt at tilføje valgfri tekst til henvisningen ( side 9, tabel 7.2, kapitel 8 og lign.). Prøv at indsætte en valgfri tekst i [], som beskrevet i slides og se hvad der sker. Sidder teksten helt op ad kommaet? Start med et mellemrum i []. Som ved de interne referencer kan Quick Build med fordel programmeres til at klare hele kompileringsprocessen. Det kræver således følgende makro: PDFLatex + BibTeX + 2x PDFLatex + View PDF. Alternativt er det let at lære genvejene under fanen Tools.
Opgave 10 Opsætning af projekt I kan søge inspiration til filstrukturen til jeres projekt i filen Projektskabelon på hjemmesiden jesper.noergaard.eu/latex/aau/projektskabelon.zip. Gå på opdagelsen i strukturen både mapperne og Rapport.tex. Modificer strukturen efter behov. Såfremt I har en server klar, kan I evt. committe strukturen til drevet (efter Checkout) og så er I klar til at benytte LaTeX og SVN. God fornøjelse! Rediger sidehoved/sidefod (pagestyle) i preamble, så det passer til jeres projekt. Hvis kapiteludseendet ikke falder i jeres smag, kan det også skiftes i preamble. Nye chapterstyles kan findes ved at Google memoir chapter styles. Det første hit rummer adskillige stile samlet af Lars daleif Madsen.