Syntaks for at skrive i L A TEX. Steffen Holst

Transkript

1 Syntaks for at skrive i L A TEX Steffen Holst 11. september 2002

2

3 Forord Dette dokument er fremstillet for at forklare de mest nødvendige funktioner, i tekstbehandlingsprogrammet L A TEX. Dokumentet er lavet på baggrund af "The L A TEXCompanion"og "L A TEXfor forfattere". Ydermere er dokumentet fremstillet efter ønsker og erfaringer fra gruppe C210 s Projekt i foråret 2002, på Aalborg Universtitet. i

4 Indholdsfortegnelse 1 Krydshenvisninger label Henvisningen foretages med ref pageref vref prettyref (pref) Kildehenvisninger cite bibdatabase Grafik Indsættelse af grafik som er lavet i L A TEXformat Programering af billeder Billeder fremstillet ved hjælp af xfig Indsættelse af billeder som ikke er lavet i L A TEXformat Vigtige ting omkring billeder der bruges til indsættelse Tabeller tabular Streger mellem kolonner og rækkker Fletning af celler ii

5 INDHOLDSFORTEGNELSE Skriv på den anden led Usynlig skrift table Matematik Ligninger Tegn i matematik Preamble Dokumenttype Pakkerne som hentes ind Layoutkommandoer Margener Afsnit Stilen på en side Sidehoved og sidefod Indholdsfortegnelse Definitioner af sprog Definitioner af hvad der bruges i prettyref Kommandoer anvendt i hoveddokumentet (rap) Kommandoer til layout Litteraturliste 24 Bilag 25 I preamblesh.tex 26 II rap.tex 30 III eksempel på en.bib fil 33 iii

6 INDHOLDSFORTEGNELSE iv

7 Kapitel 1 Krydshenvisninger For at kunne foretage Krydshenvisninger, skal man kende positionen af det der skal henvises til, for at kunne lave henvisningen fra et andet sted. 1.1 label For at kunne lave krydshenvisninger skal der være noget at henvise til denne laves ved hjælp af kommandoen: \label{type:key} Hvor typen er: Type cha sec fig eq tab bil app mal Placering kapitel afsnit figur formel tabel bilag appendix Målerapport Fordelen ved at tage typen med er det mindsker risikoen for at man får henvist til en forkert label, og at der er to labels der hedder det samme. 1

8 KAPITEL 1. KRYDSHENVISNINGER 1.2 Henvisningen foretages med Der findes flere forskellige henvisninger alt efter hvad det er der skal bruges, fælles for dem alle er at de hedder noget med ref, de mest grundlæggende er \ref{type:key} og \pageref{type:key} ref Den grundlæggende form for krydshenvisning foretages med: \ref{type:key} Denne giver da nummeret som L A TEXhar tildelt denne label, hvis det et kapitel der henvise til, giver den nummeret. Er det derimod et afsnit i et kapitel giver den kapitel.afsnit. Er det en figur, formel eller tabel, giver den kapitel.fortløbende nummer pageref Denne kan bruges hvis der ønskes et sidenummer på given afsnit eller andet. Den foretages således og give kun sidenummeret. \pageref{type:key} vref Ønsker man derimod både at have kapitel nummer samt hvor det findes, kan der bruges kommandoen \vref{type:key} Denne er smartere at bruge end selv skulle kombinere \ref{type:key} og \pref{type:key}, da denne selv holder styr på hvor det står henne i forhold hvor henvisningen er. Dette er meget anvendeligt især hvis der henvises til figurer, formler eller tabeller, da man ikke altid ved hvor disse er i forhold til henvisningen. Et eksempel på dette kan ses her, hvor L A TEX vælger den bedste måde at skrive det på, alt efter placeringen af \label i forhold til \vref 2

9 1.2. HENVISNINGEN FORETAGES MED 3.10 på side på næste side 3.10 på modstående side 3.10 på forige side 3.10 Her behøver man ikke tænke over hvilken side labelen er på, hvis det skulle risikere at være et uheldigt sideskift. Da gør den det meget mere læsevenligt prettyref (pref) eller forkortet \prettyref{type:key} \pref{type:key} Denne kommando benytter \vref og den har smarte egenskab at den kan udnytte typen, således at den skriver det man har defineret i preamble. Denne kommando giver følgende hvis type = formel (se formel 3.10 på side 8) (se formel 3.10 på næste side) (se formel 3.10 på modstående side) (se formel 3.10 på forige side) (se formel 3.10) 3

10 Kapitel 2 Kildehenvisninger Kildehenvisninger består af to dele, henvisningen fra teksten, og en database, hvor det der skal skrives ind i dokumentet og i litteraturlisten står. 2.1 cite Kildehenvisninger i teksten foretages med: \cite[]{key} Denne giver da forfatterens navn, samt årstallet for udgivelse. Bemærk det er vigtigt at huske de [] selvom der ikke skal indføres nogen bemærkning, da det ellers giver problemer med parentesen i teksten. Funktionen af denne kommando er da [Efternavn, 2002] Hvis der ønskes indført bemærkninger som sidetal..., kan den skrives i [], denne giver bemærkningen efter kilden. Da kommer det til at se således ud: [Efternavn, 2002, Bemærkning] Udsende af litteraturlisten kan ses på side 24, hvor der indsat flere kilder, grunden hertil kan læses i det følgende afsnit. 4

11 2.2. BIBDATABASE 2.2 bibdatabase Dette skal da kunne findes i en database, under den samme key, i en.bib fil og det skrives efter denne title = "Titel", author = "Forfatter", year = {\aa}rstal, month = "m{\aa}ned", publisher = "Forlag", edition = "udgave", note = "Bem{\ae}rkninger", URL = "adressen p{\aa} en hjemmeside" } Felterne adskilles af, Felter der ikke bruges kan undlades. Omkring nogle af felterne gælder der noget specielt, da bibtex f.eks. forkorter nogle ord i forfatter og indsætter nogle ord automatisk. Derfor vil alle felterne blive gennemgået. title (forfatter) Titlen indsættes som den den skrives. Så her gør bibtex ikke noget særligt author (forfatter) Omkring forfatter er der forskellig syntaks alt efter hvad det er. En forfatter Er det kun en forfatter skrives det således i databasen: Da bliver udseendet i teksten author = "Fornavn Efternavn" [Efternavn, 2002, Bemærkning] 5

12 KAPITEL 2. KILDEHENVISNINGER Firma Hvis et firma sættes som forfatter da det måske er hentet fra deres hjemmeside, {} omkring flere ord får L A TEX til at se det hele som et ord. author = "{Firma navne i flere ord}" Da bliver udseendet i teksten [Firma i flere navne, 2002, Bemærkning] Flere forfattere Hvis der er flere forfattere adskilles disse af "and"i bib databasen, dette oversættes til "og"når det sættes ind teksten. author = "Fornavn Efternavn" and "Fornavn Efternavn" Da bliver udseendet i teksten [Efternavn1 og Efternavn2, 2002, Bemærkning] year (årstal) Her skal kun skrives et årstal, ikke hele datoen, for udgivelse. month = (måned) I måned skal der skrives den pågælden måned for udgivelsen. publisher (forlag) Lige som ved titlen ændres der ikke i dette felt. edition (udgave) Her skal kun skrives hvad udgave det er og ordet udgave indsætter bibtex selv, f.eks. edition = 1. note (bemærkninger) Her kan indsættes bemærkninger som vil stå til lige før URL som er på næste linie. 6

13 2.2. BIBDATABASE URL (hjemmeside) Dette felt har en linie for sig selv. Og påvirker derfor ikke de ovenstående felter. 7

14 Kapitel 3 Grafik Generelt findes 2 forskellige former for grafik der kan inkluderes i L A TEX, den ene type er skrevet som L A TEXkode (kan fremstilles selv eller kan laves ved hjælp af xfig og da konverteres til L A TEX). Den anden form form af grafik vil være billeder, som kan være digitalbilleder eller lignende disse skal indsættes på en anden måde. 3.1 Indsættelse af grafik som er lavet i L A TEXformat Når billederne er i L A TEXformat indsættes de på følgende måde: \begin{figure} \centering \input{subdir/filnavn.tex} \caption{figurtekst\label{fig:key}} \end{figure} Illustrationer kan da fremstilles på følgende måde: Programering af billeder Det er lidt omstændigt at forklare hvordan billeder programeres i L A TEX derfor har jeg valgt at henvise til L A TEXCompanion og "L A TEX"for forfattere, for lave disse billeder. 8

15 3.2. BILLEDER FREMSTILLET VED HJÆLP AF XFIG 3.2 Billeder fremstillet ved hjælp af xfig En hurtigere måde at fremstille billederne på er at tegne billedet i programmet xfig. Dette program kan da eksportere billedet til L A TEX således at det bare skal indsættes som man henter en almindelig til.tex fil. Ulempen ved dette er grafikken er konverteret og skaleret, så hvis f.eks. billedet størrelse skal ændres, skal mann have fat i det originale billede igen. Dette billede skal da gemmes som fig. 3.3 Indsættelse af billeder som ikke er lavet i L A TEXformat Indsættelse af billeder og tegninger foretages således: \begin{figure}[h] \centering \includegraphics[width=5cm]{subdir/filnavn.format} \caption{figurtekst\label{fig:key}} \end{figure} Her er subdir, det biblliotek som filen findes under, fra hovedfilen, hvilket ofte vil være samme placering som tex filen, men det skal også skrives. Det har den fordel at hovedbiblioteket blive meget mere overskueligt. Gruppen skal da vælge om der skal anvendes billeder af eps eller jpg. Andvendes eps foregår det således for at få billedet indsat Der køres L A TEX, DVIPS og til sidst konvertering fra PS til PDF, dette kan gøres med Adobe Acrobat Distiller eller et andet program. Anvendes jpg billeder skal der kun bruges PDFL A TEX. (Der kan evt. anvendes L A TEXfor at få indsamlet til indholdsfortegnelse med mere, da denne er hurtigere end PDFL A TEX.) [h] bruges til angive placeringen af billedet, denne gør at det bliver placeret så tæt som muligt på placeringen i forhold til tektsten. Udfra [width=5cm] angiver bredden af billedet til at være 5cm, og finder derfor selv højden af billedet. I stedet for kan der bruges [scale=1.0] men denne kan være svært at ramme den rigtige størrelse. Denne kan dog bruges hvis der er to billeder hvori noget har samme størrelse, og denne størrelse ønskes bevaret. 9

16 KAPITEL 3. GRAFIK Vigtige ting omkring billeder der bruges til indsættelse Billederne skal være af høj opløsning især hvis L A TEXskal forstørre billedet. Billedet skal beskæres så tæt som muligt på figuren, for L A TEXkan give den rigtige størrelse. Ydermere for få figur teksten så tæt på billedet som muligt, og at den har samme afstand til alle billeder. 10

17 Kapitel 4 Tabeller 4.1 tabular Tabeller laves ved hjælp tabular kommandoen således \begin{tabular}{cc} 1 & 2 \\ 3 & 4 \\ \end{tabular} {cc} antallet af kolonner er antallet af bogstaver, justeringen af kolonnerne sættes ved c l r Centreret venstrejusteret højrejusteret Hver kollonne adskilles da med &, og hver række adskilles da med \\. Kun antallet kolonner skal defineres, hvor antallet af rækker bare angives ved at antallet af \\ Streger mellem kolonner og rækkker Lodrette streger i tabeller laves ved hjælp af, som da sættes mellem kolonnerne { c c }, her er lodrette streger omkring begge kolonner. Vandrette streger laves med \hline Denne placeres de steder hvor der ønskede vandrette streger. 11

18 KAPITEL 4. TABELLER Fletning af celler Fletning af celler foretages med \multicolum{n}{c}{tekst i cellen} {n} er tallet af kolonner der skal flettes, {c} er justeringen af den flettede celle. Den skal da indsættes i på samme plads som almindelige celler Skriv på den anden led Hvis en tabel skal skrives på den anden led eller bare dele af en tabel kan denne bruges. \begin{sideways} Det skal skrives p{\aa} den anden led \end{sideways} Usynlig skrift Hvis der ønskes ekstra afstand i f.eks. en tabular konstruktion kan man bruge: \phantom{antal tegn} Da blive det i parentesen skrevet med usynligt, og derfor bliver der bare ekstra afstand, dette er ofte en nemmere måde at slutredigere en tabularkonstruktion på end at skulle til at definere bredden af hver kolonne, da det ofte kun er nogle enkelte kolonner der ikke ser ud som det ønskes. Denne bruge f.eks. under generering af ordlisten for at give lidt luft mellem forkortelsen og forklaringen. 4.2 table Denne minder meget om figur som er omtalt i afsnittet om grafik (se kapitel 3 på side 8). \begin{table}[h] \centering \begin{tabular}{cc} 1 & 2 \\ 3 & 4 \\ \end{tabular} 12

19 4.2. TABLE \caption{tabeltekst\label{tab:key}} \end{table} 13

20 Kapitel 5 Matematik For at kunne indsætte matematik tegn skal der bruges det specielle matematikmode som startes og sluttes med $. Det bruges hvis der skal bruges matematik inden i en tekst f.eks. hvis noget fra en ligning skal forklares. Udover det blive muligt at indføre de specielle tegn skal det nævnes at mellemrum bliver ignoreret. 5.1 Ligninger Indsættelse af ligninger, formeler og lignende som der måske senere skal henvises til gøres således: \begin{equation}\label{eq:key} U = R \cdot I \end{equation} Resultatet af denne lige blive da: U = R I (5.1) Selvom disse er nummereret bliver disse på den samme plads som teksten og bliver derfor behandlet som et afsnit og ikke som float. 14

21 5.2. TEGN I MATEMATIK 5.2 Tegn i matematik Ud over de almindelige tal og bogstaver som anvendes i matetik, findes der en mængde symboler og regneoperationer som man vil få brug for. Der henvises til L A TEXCompanion og L A TEX for forfattere, ellers kan der under Σ i WinEdt findes de fleste af de tegn og regneoperationer som der skulle blive brug for. 15

22 Kapitel 6 Preamble Preamblen er der hvor alle opsætninger der skal gælde generelt for et dokument sættes op, samtidig med at der hentes de ekstra funktioner som der er brug for, som ikke findes i L A TEX. 6.1 Dokumenttype Det allerførste der skal definere er hvilken type dokument det er der er tale om, for L A TEX kan bruges til andet end store rapporter. Dette gøres med kommandoen i den opsætning som vi har brugt \documentclass[square,12pt,twoside,a4paper,danish]{report} Dokumenttypen er da en rapport, og den er på dansk, og er skrevet på A4 papir, den er tosidet det vil sige som en bog, er skrevet med størrelse 12, og litteraturhenvisninger laves med firkantede parenteser. Denne sætter da en helt masse ting som standard, og disse kan da blive rettet som man har lyst til. 6.2 Pakkerne som hentes ind Pakkerne hentes med kommandoen \usepackage[ops{\ae}tning]{navn} Pakkerne som bliver hentet ind er: 16

23 6.2. PAKKERNE SOM HENTES IND babel Denne pakke bruges til at styre sproget, det findes ord som kapitel som L A TEX selv indsætter, ydermere styres den danske orddeling, samt andre opsætteninger t1enc Denne pakke addere flere tegn til, og gør den bedre til flere sprog times Denne pakke ændre skrifttypen til Times New Roman fancyhdr Denne pakke gøre det muligt at have to forskellige sidehoveder og sidefødder, ved at man skifter mellem to forskellige sidestile (pagestyle). Dette gør L A TEX automatisk, de fleste steder, hvis pagestyle er sat til fancyplain således: \pagestyle{fancyplain} Da vil kapitelsider have stilarten plain og andre sider vil have plain. graphicx Denne bruges til indkludering af grafik. epsfig Denne bruges til indkludering af grafik i eps format. rotating Denne pakke skal bruge for at det er muligt at dreje figurer, og skrive andre retninger i f.eks. tabular. epic Denne pakke giver bedre muligheder for at tegne simple tegninger, i L A TEX. eepic Denne pakke er en udvidelse til epic. theorem Denne pakke bruges i forbindelse med matematik. amssymb Denne pakke indeholder de tegne der skal bruges, for at skrive matematik i L A TEX. varioref Den pakke skal findes for at kunne bruge \vref. (se afsnit på side 2) prettyref Den pakke skal findes for at kunne bruge \prettyref (se afsnit på side 2). longtable Denne pakke gøre det muligt at lave tabular konstruktioner over flere sider, dette bruges f.eks. til fremstillingen af ordlisten. multicol Denne skal bruges for at kunne flette celler (se afsnit på side 12). 17

24 KAPITEL 6. PREAMBLE 6.3 Layoutkommandoer Margener Margener sættes ved hjælp af \evensidemargin, \oddsidemargin og \textwidth. De to første sætter venstre margenen på henholdsvis lige og ulige sider (det er smart når både er højre- og venstresider, således at det er muligt at lave disse forskellige). Bredden af teksten sættes da med \textwidth. Venstre margenen kan både være negativ da den adderes eller trækkes fra en standard margen, som er 1". Ønskes det at se hvordan layoutet af dokumentet ser ud kan man ved hjælp af kommandoen \layout hvis man har hentet pakken layout Afsnit \parskip bruges til at give lidt ekstra plads omkring overskrifter \parindent bruges til at sætte op hvor meget et afsnit skal rygges, når man starter på ny linie. \baselineskip er afstanden mellem linier Stilen på en side Stilen på en side sættes da med disse kommandoer \pagestyle{fancyplain} og \thispagestyle{fancyplain} Det meste af projektet bruges denne sidestil, den gør det muligt at skifte mellem to forskellige sidelayout, hvor det ene bliver brugt på kapitelsider, hvor det andet blive brugt på alle andre sider. Der er en tredje mulighed, nemligt at sidehovedet også kan blive tom Sidehoved og sidefod \headheight Sætter højden af sidehovedet, denne kan være nødvendig at bruge, hvis man har en lang overskrift og dermed får højere sidehoved i resten af dokumentet, denne kommando kan da sætte det tilbage igen. Der findes 6 positioner hvori man kan placere noget i sidehovet disse er, venstre, centreret, højre (naturligivis det sammme i top og bund). Disse er sat således til dette dokument. \lhead[\fancyplain{}{\leftmark}]{}% \rhead[]{\fancyplain{}{\rightmark}}% 18

25 6.4. DEFINITIONER AF SPROG \chead[]{}% \lfoot[\fancyplain{\thepage}{\thepage}]{}% \cfoot[]{}% \rfoot[]{\fancyplain{\thepage}{\thepage}}% Indholdsfortegnelse \setcounter{tocdepth}{2} Denne kommando sætter dybden af indholdsfortegnelsen det vil sige hvor mange underoverskrifter den tager med. Her vil den da tage alt med over \subsection. 6.4 Definitioner af sprog Med denne kommando er det muligt at rette nogle af de låste ord til man ønsker, f.eks. er det ord der bliver brugt om indholdsfortegnelsen "indhold", men vi syntes at "indholdsfortegnelse"var bedre. \addto\captionsdanish{ \def\contentsname{indholdsfortegnelse}% \def\bibname{litteraturliste}% \def\listfigurename{figuroversigt}% \def\listtablename{tabeloversigt}% \def\appendixname{appendiks}% } 6.5 Definitioner af hvad der bruges i prettyref Her ses det der skal stå i preamble for at det er muligt at bruge kommandoen \prettyref til krydshenvisninger. Det er her det bliver defineret hvad det er der skal stå i når kommandoen afvendes. (se afsnit på side 3) \newrefformat{cha}{(se kapitel \vref{#1})} \newrefformat{sec}{(se afsnit \vref{#1})} \newrefformat{fig}{(se figur \vref{#1})} \newrefformat{eq}{(se formel \vref{#1})} \newrefformat{tab}{(se tabel \vref{#1})} \newrefformat{app}{(se appendix \vref{#1})} 19

26 KAPITEL 6. PREAMBLE \newrefformat{mal}{(se m{\aa}lerapport \vref{#1})} \newrefformat{bil}{(se bilag \vref{#1})} 20

27 Kapitel 7 Kommandoer anvendt i hoveddokumentet (rap) Virkningen af kommandoerne i preamblesh.tex vil i det følgende forklaret. 7.1 Kommandoer til layout Forside Indsætter forsiden med titel, forfatter, dato. Derefter indsættes en tom side. \forside Titelblad Indsættelse af filen titelblad/titelblad.tex Hvorefter en tom side indsættes \titelblad Forord \forord 21

28 KAPITEL 7. KOMMANDOER ANVENDT I HOVEDDOKUMENTET (RAP) Laver overskriften: Forord, indsætter sidetal med små romertal, og begynder da med i. Retter sidehovedet på følgende sider således at der står FORORD Indsætter filen forord/forord.tex, hvor der så ingen overskrift skal være. Indholdsfortegnelse \indholdsfortegnelse Indsætter indholdsfortegnelsen Begynder på en højreside, for undgå problem med lige /ulige sider i indbindingsmargen Da sættes tælleren på sidetallet til at tælle med tal, og denne starter da fra 1 på siden efter. Ordliste \Ordliste Denne gør ordlisten klar, således at det kun er selve ordlisten der skal skrives og dette gøres efter syntaksen Et eksempel kan være \textbf{forkortelse}&forklaring\\ \textbf{am}&amplitude Modulation\\ litteraturliste \litteraturliste Indsætter litteraturlisten i indholdsfortegnelsen. Litteraturlisten indsættes med den valgt stil. appendiks \appendiks Ændre kapitel til appendiks og ændre tælleren på kapitlet til at tælle med store bogstaver. Derefter indsættes en side med overskriften Appendiks 22

29 7.1. KOMMANDOER TIL LAYOUT Målerapporter \malerapporter Laver ny tom højre side, og ændre appendiks navnet til Målerapport Derefter indsættes en side med overskriften Målerapporter Bilag \Bilag Ændrer appendiks til bilag, og ændre tælleren til at tælle med store romertal. 23

30 Litteraturliste Efternavn, Fornavn Titel. 1. udgave Forlag. Bemærkninger. URL: Efternavn1, Fornavn1 og Fornavn2 Efternavn Titel. 1. udgave Forlag. Bemærkninger. URL: Firma i flere navne Titel. 1. udgave Forlag. Bemærkninger. URL: 24

31 Bilag 25

32 Bilag I preamblesh.tex %Preamble210 lavet den 5-5,2002 af Steffen %GATHER{littsh.bib} %Kun til brug for winedt %%%%%Pakkker%%%%%Pakkker%%%%%Pakkker%%%%%Pakkker \documentclass[square,12pt,twoside,a4paper,danish]{report} \usepackage{natbib} \usepackage[danish]{babel} \usepackage{t1enc} \usepackage{times} \usepackage{fancyhdr} \usepackage{graphicx} \usepackage{psfig} \usepackage{float} \usepackage{rotating} %\usepackage{wrapfig} %\usepackage{epic} %\usepackage{eepic} %\usepackage{rotfloat} \usepackage{latexsym} \usepackage{theorem} 26

33 preamplesh.tex \usepackage{amssymb} %\usepackage{amsmath} \usepackage{varioref} %\usepackage{makeidx} \usepackage{prettyref} \usepackage{longtable} \usepackage{multicol} %\usepackage{ifthen} %%%%%Layout%%%%%Layout%%%%%Layout%%%%%Layout%%%%%Layout \evensidemargin = -0.5cm% \oddsidemargin = 1.8cm% \textwidth = 15cm \parskip = 1ex% \parindent = 0em% \baselineskip = 2ex% %\pagestyle{fancyplain}% \pagestyle{empty}% \headheight = 15pt% \lhead[\fancyplain{}{\leftmark}]{}% \rhead[]{\fancyplain{}{\rightmark}}% \chead[]{}% \lfoot[\fancyplain{\thepage}{\thepage}]{}% \cfoot[]{}% \rfoot[]{\fancyplain{\thepage}{\thepage}}% \setcounter{tocdepth}{2} %\renewcommand{\thefootnote}{\alph{footnote}} %%%%%Bib%%%%%Bib%%%%%Bib%%%%%Bib%%%%%Bib%%%%%Bib%%%%%Bib \bibliographystyle{apsrsh} 27

34 preamplesh.tex \providecommand{\harvardand}{og} %%%%%Definitionener%%%%%Definitionener%%%%%Definitionener \addto\captionsdanish{ \def\contentsname{indholdsfortegnelse}% \def\bibname{litteraturliste}% \def\listfigurename{figuroversigt}% \def\listtablename{tabeloversigt}% \def\appendixname{appendiks}% } \newrefformat{cha}{kapitel \vref{#1}} \newrefformat{sec}{afsnit \vref{#1}} \newrefformat{fig}{figur \vref{#1}} \newrefformat{eq}{formel \vref{#1}} \newrefformat{tab}{tabel \vref{#1}} \newrefformat{app}{appendix \vref{#1}} \newrefformat{mal}{m{\aa}lerapport \vref{#1}} \newrefformat{bil}{bilag \vref{#1}} %%%%%Kommandoer%%%%%Kommandoer%%%%%Kommandoer%%%%%Kommandoer \providecommand{\pref}{\prettyref} \providecommand{\forside}{ \maketitle% \cleardoublepage% } \providecommand{\titelblad}{ \input{titelblad/titelblad.tex}% \cleardoublepage% } \providecommand{\forord}{ \pagenumbering{roman}% \chapter*{forord}% \label{forord}% \markboth{forord}{forord}% \pagestyle{fancyplain}% \input{forord/forord.tex}% 28

35 preamplesh.tex } \providecommand{\indholdsfortegnelse}{ \tableofcontents% \newpage\cleardoublepage% \pagenumbering{arabic}% } \providecommand{\litteraturliste}{ \newpage% \label{litteraturliste}% \addcontentsline{toc}{chapter}{\bibname}% \bibliography{littsh}% \newpage% } \providecommand{\ordliste}{ \chapter*{ordliste}% \addcontentsline{toc}{chapter}{ordliste}% \label{ordliste}% \markboth{ordliste}{ordliste}% \setlongtables% \begin{longtable}[l]{ll}% \input{ordliste/ordliste.tex}% \end{longtable} } \providecommand{\appendix}{ \label{rapportsidetal}% \appendix% \part{appendiks}% } \providecommand{\malerapporter}{ \renewcommand{\appendixname}{m{\aa}lerapport}% \part{m{\aa}lerapporter}% } \providecommand{\bilag}{ \cleardoublepage \appendix% \renewcommand{\appendixname}{bilag}% \part{bilag}% \renewcommand{\thechapter}{\roman{chapter}}% } 29

36 Bilag II rap.tex Her findes da hovedfilen som er skelettet over hele rapporten, denne bruges til at hente andre mindre filer. Dette har især den fordel at flere forskellige kan skrive samtidig, samt det er nemt at ændre rækkefølgen på nogle afsnit, hvis de er hver sin fil. \include{preamblesh} \title{} \author{} \date{} \begin{document} %%%%%%%%%%%%%%%%Forside%%%%%%%%%%%%%%%%%%%% \forside %%%%%%%%%%%%%%%%Titelblad%%%%%%%%%%%%%%%%% \titelblad %%%Husk synopsis%%% %%%%%%%%%%%%%%%%Forord%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%% \input{forord/forord.tex} %%%%%%%%%%%%%%%%Indholdsfortegnelse%%%%%%%% \indholdsfortegnelse %%%%%%%%%%%%%%%%Indledning%%%%%%%%%%%%%%%%% \input{indledning/indledning.tex} 30

37 rap.tex %%%%%%%%%%%%%%%%Problemanalyse%%%%%%%%%%%%% \part{problemanalyse} %%%%%%%%%%%%%%%%Problemformulering%%%%%%%%% \input{probformulering/probformulering.tex} %%%%%%%%%%%%%%%%Problembearbejdning%%%%%%%% \part{problembearbejdning} %%%%%%%%%%%%%%%%konklusion%%%%%%%%%%%%%%%%% \input{konklusion/konklusion.tex} %%%%%%%%%%%%%%%%Perspektivering%%%%%%%%%%%% \input{perspektivering/perspektivering.tex} \litteraturliste %%%%%%%%%%%%%%%%Ordliste%%%%%%%%%%%%%%% \input{ordliste/ordliste.tex} %%%%%%%%%%%%%%%%appendix%%%%%%%%%%%%%%%%%%% \Appendix% \input{appendiks/.tex} %%%%%%%%%%%%%%%%M{\aa}lejournaler%%%%%%%%%%%%%% \malerapporter %\input{.tex} %%%%%%%%%%%%%%%%bilag%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%% \Bilag %\input{bilag/.tex} %%%%%%%%%%%Figur og tabel oversigt%%%%%%%% 31

38 rap.tex %\figurogtabeloversigter %%%%%%%%%%%%%%%%SLUT%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%%% \end{document} 32

39 Bilag III eksempel på en.bib title = "Titel", author = "Fornavn Efternavn", year = 2002, month = "januar", publisher = "Forlag", edition = "1.", note = "Bem{\ae}rkninger", URL = " title = "Titel", author = "{Firma i flere navne}", year = 2002, month = "januar", publisher = "Forlag", edition = "1.", note = "Bem{\ae}rkninger", URL = " title = "Titel", author = "Fornavn1 Efternavn1 and Fornavn2 Efternavn2", year = 2002, month = "januar", publisher = "Forlag", edition = "1.", 33

40 BILAG III. EKSEMPEL PÅ EN.BIB FIL } note = "Bem{\ae}rkninger", URL = " 34