Først lidt nyttig baggrundsviden: 3 essentielle tips, der gør din tekst BEDRE Første Tip: Brug kommunikationstrekanten til at finde formålet med din tekst Når du skriver tekster, er det godt at vide, at der findes en kommunikationstrekant om moderne tekstforståelse. Trekanten viser, at skribent, tekst og læser står i indbyrdes forhold til hinanden. Når du skriver tekster, gør du det, fordi du ønsker, at en anden skal læse dem og forstå dit budskab. Du ønsker med andre ord at formidle et budskab. Formålene med denne formidling kan være så forskellige som at: dele en viden, fortælle en historie, give værdi, vække til debat, inspirere til refleksion, opfordre til en bestemt handling, sælge en ydelse eller vare og meget mere. SKRIBENT (afsender) TEKST (budskab) Andet Tip: Bliv bevidst om hvilken teksttype, du vil skrive Forholdet mellem læser og tekst ændrer karakter alt efter, hvilken teksttype, der er tale om. Fx bliver skribenten af en brugermanual nødt til at sætte sig ind i LÆSER (modtager)
læserens behov og spørgsmål, for at manualen bliver god. Da hele formålet med teksten i en brugermanual er at hjælpe læseren med at forstå et nyt produkt. En journalist skal også have læseren i sin bevidsthed, når han skriver en journalistisk tekst. En god, journalistisk læresætning lyder, at man skriver til den intelligente, men uvidende læser. Man undersøger og forsøger at besvare læserens spørgsmål: Hvad, hvem, hvor, hvornår, hvordan og måske hvorfor. En journalist må sætte sig i læserens sted, når han skriver, og stille de spørgsmål (fx under et interview), som læseren/modtageren gerne vil have svar på. Bevæger vi os over til genren skønlitteratur, bliver forholdet mellem læseren og teksten anderledes. Romaner, noveller og digte er kunstarter fremfor informationstekster. Derfor indeholder de en større grad af fortolkningsmuligheder. Budskabet er ikke klokkeklart - og det skal det heller ikke være De skønlitterære stilarter har som formål at fortælle historier og åbne for refleksion om de store spørgsmål, vi som mennesker kan have. Selvom en bog har camoufleret sig bag en høj underholdsningsværdi, så er der altid i de fiktive genrer temaer, der kredser om livet og det at være menneske (eksempelvis kærlighed). Tredje Tip: Derfor skal din læser kunne spejle sig i den fiktive tekst Læseren spejler sig i teksten og fortolker den ud fra sig selv. Dette forhold mellem tekst og læser kaldes for reader-response-teorien inden for litteraturteori. Derfor kan en skønlitterær tekst opfattes meget forskelligt fra person til person. Det kender du sikkert ved, at din ven overhovedet ikke kan lide den bog, som du selv med stor fornøjelse har læst til langt ud på natten. Det er svært at forstå, hvordan der kan være så stor forskel på vores oplevelse af en bog, men det er netop fordi, at litteratur også handler om os selv
En skønlitterær forfatter har selvfølgelig en form for læserbevidsthed, når han skriver, men der er ikke de samme krav om, at læseren skal forstå alle fakta eller sættes ind i alle sider af historien - ihvertfald ikke lige med det samme. Jeg kan huske, at forfatteren Svend Åge Madsen har fortalt i et interview, at han altid blev overrasket, når han læste anmeldelser eller analyser af sine bøger. At han tænkte: Nå, er det DET, min roman handler om Når han blev spurgt om, hvad hans romaner betyder og handler om, så sagde han: Det ved jeg ikke. Hvad synes du? Læseren af en fiktiv tekst vil acceptere, at hun ikke nødvendigvis bliver oplyst om hvad, hvem, hvor osv, når hun går i gang med at læse en roman eller et digt. Man siger endda, at den litterære kvalitet daler, hvis man propper tekstens betydninger ned i halsen på læseren. KORT SAGT: I skønlitteratur bliver læseprocessen en interaktion og en dialog mellem tekst og læser, fremfor en information, der kun går fra tekst til læser (som fx et trafikskilt). I modsætning hertil kræver fagtekster en højere grad af læserbevidsthed, især hvis du gerne vil have din læser til at udføre en bestemt handling eller få hende til at forstå et bestemt budskab. Denne baggrundsviden om kommunikationstrekanten, genrer og læserbevidsthed er nyttig for at kunne vide, hvordan man skriver præcist og klart. Så du kan blive en dygtig skribent, der rammer DIN læser, og så din tekst får værdi for dem.
Her får du de 5 vigtigste råd til at nå din læser med succes 1. Bliv bevidst om tekstens genre - et digt, en brochure eller en fagbog? Når du nu ved, hvorfor det er vigtigt at blive bevidst om din teksts genre for at nå ud til din læser, så kan du hver gang, du skal til at skrive, spørge dig selv: Hvilken genre er denne tekst, og hvad kendetegner denne teksttype?
For eksempel: På en hjemmeside leder læseren efter et svar eller vil købe noget. I en roman vil læseren underholdes og beriges. I en brochure vil læseren oplyses om en vare og få lyst til at vide mere. På en blog vil læseren både have ny viden og underholdes - gerne krydret med lidt hygge og et personligt touch. Med følgende eksempler på tekstgenrer er det nemmere for dig at blive klar over, hvilken genre du skriver i, og hvornår du skifter til en anden genre. 2. Hvem er min læser, og hvordan tænker hun? - find tekstens målgruppe Hvis du nu var så talentfuld, at du både skrev skønlitterære børnebøger til skolebørn i alderen 8-10 år og også skrev rejsebøger om pensionistrejser til Italien, så ville du også være bevidst om, at dine læsere inddeler sig i to meget forskellige grupper. Nemlig skolebørn og pensionister. Både sprog og indhold i dine bøger vil være meget forskelligt for at ramme din målgruppe. En læser vil ofte tænke således, når hun læser en tekst (bog eller kort tekst - princippet er det samme): Hvorfor skal jeg vide det her? Kan jeg lide dette? Hvad har det med mig at gøre? Hvad får jeg ud af at læse dette? Din tekst skal være både vedkommende, relevant, interessant og måske underholdende for læseren. Teksten skal give noget af værdi - noget din læser har brug for og er interesseret i. Så spørg dig selv:
Hvad vil jeg gerne have, at min læser får ud af at læse min tekst? Overvej også, hvordan dine læsere er. Hvilke interesser og læsevaner har de? Og har du forskellige typer læsere, ligesom i eksemplet foroven? Med de spørgsmål i baghovedet er der større chance for, at du skriver en tekst, der er relevant og interessant for læseren. 3. Skriv konkret fremfor abstrakt - sælger du legetøj eller hoppebolde? Kunne du tænke dig at gøre dine tekster mere levende for din læser? Så er det noget, der kan læres ved at kende til forskellen mellem konkret og abstrakt sprog. Konkret sprog er det modsatte af abstrakt sprog. Hvis du har en højere uddannelse, så har du sikkert skrevet en del opgaver fyldt med fagligt, abstrakt sprog. Konkret sprog er længere nede på abstraktionsstigen. Tættere på vores hverdagssprog. Konkrete ord taler til flere sanser i læseren, da de skaber indre billeder. Abstrakt sprog er ofte generaliseringer og kan dække meget bredt, såsom offentlige transportmidler (menes der bus, båd, tog?), afsætning, husholdningsredskab, aktivitet (hvilken aktivitet?) eller medarbejder (hvilken funktion?). Abstrakte ord kræver mere af læseren, da hun skal afkode og gætte, hvad du helt præcist mener, hvis du skriver fx kvalitet. Kom hellere med eksempler, der viser betydningen kvalitet. Et alt for abstrakt sprog dur ikke, når du skriver tekster til hjemmesider, blogs og bøger. Heller ikke i en roman. Eksempel: Et kattedyr (abstrakt) En hvid huskat med sorte poter og rød snude (konkret) Hvis din tekst pr. vane er blevet lidt for knudret og abstrakt, så spørg dig selv: Hvad er det egentlig, jeg vil sige?
Og vær ikke bange for at bruge helt almindeligt hverdagssprog. Det enkle sprog er nogle gange det bedste, når du vil ud med et budskab og nå din læser. 4. Undgå fremmedord, fagligt sprog og gamle ord - Læseren er ligeglad med, hvor mange fremmedord du kender Denne regel vil variere lidt alt efter, om du skriver en faglig eller skønlitterær tekst. I digte vil læseren være mere indstillet på at møde svære ord, mens han som kunde på en virksomheds hjemmeside vil føle sig hægtet af, hvis virksomheden bruger faglige begreber til fx produktbeskrivelser. Undgå disse 4 dødssynder, hvis du gerne vil nå din læser: Forkortelser (på fx en organisation, som læseren måske ikke kender. Husk i det mindste at skrive, hvad forkortelsen står for) Faglige begreber (hvis de er uundgåelige, så forklar, hvad de betyder første gang, de nævnes. Lav evt. en ordliste bagerst i bogen med fagord eller brug fodnoter) Uforståelige grafer eller statistikker (som måske kræver forklaringer for at kunne blive aflæst korrekt) Indforståetheder (som forudsætter en baggrundsviden, som hovedparten af dine læsere ikke har) Gør i stedet dette for at nå din læser: Giv konkrete eksempler (Kender du det med at læse en tekst, og så er det først, når der kommer et for eksempel med en konkret handling, at du forstår meningen? Det er fordi, vi skal kunne se det for os, når vi skal lære noget nyt.) Brug casestories (de er bare geniale, fordi de giver liv og og personlighed til fx fagbogen. Læseren kan måske identificere sig med personen i en casestory.) Brug tidskorrekte ord og sprog (hvis du skriver en historisk roman, så er det vigtigt, at der ikke sniger sig nutidige ord og begreber ind i teksten)
Det er smag og behag, hvad man synes om brug af svære ord og fremmedord i skønlitterære tekster. Personligt forstår jeg ikke ideen ved at bruge mange fremmedord i en roman, hvis det påvirker læseflowet og læserens forståelse af teksten og dermed historien. Det kan for læseren virke irriterende og unødvendigt. Det giver heller ingen mening at overdynge en børnebog med ord og sætninger med et alt for højt LIX-tal 1 for de børn, der læser teksten. Det vil ødelægge deres læselyst, og det er det samme for voksne. OBS: Det er klart, at hvis du skriver en videnskabelig artikel i et fagblad, så er reglerne for fagord helt anderledes. Fordi målgruppen er fagligt vidende lige som du selv. 5. Få et forhold til din læser - Brug du-form i stedet for De-form Når en læser kan lide en tekst, så er det ofte fordi, hun føler sig mødt i teksten. Det gælder både formidlingstekster og skønlitteratur. Læseren føler, at skribenten skriver til hende og rammer noget, som hun mangler eller søger svar på. I nogle tekstgenrer bliver dette forhold tydeligt ved, at skribenten tiltaler sin læser direkte med et du. Fx i en webtekst eller en brochure, hvor man tiltaler sin kunde som du. Men det kan også være mere uklart, hvem du og jeg er som fx i lyrik. Her ved læseren godt, at skribenten ikke henvender sig direkte til hende, selvom der står et du, men det taler alligevel til hende, og det opbygger et du-jeg-forhold i en tekst. Et forhold, der vækker læserens interesse og læselyst. Man hører også læsere sige: Jamen, den bog (eller det digt) var jo som skrevet til mig personligt Det er ikke noget nyt eller moderne at henvende sig til sin læser med et du. H. C. Andersen brugte det rigtig meget i sine eventyr. Som i starten af eventyret Gåseurten : Nu skal du høre - 1 LIX er en forkortelse for læsbarhedsindeks, der er en skala, der giver et mål for en teksts læsbarhed. Jo højere et LIX-tal en tekst har, jo sværere er den.
Ude på landet, tæt ved vejen, lå et lyststed; du har bestemt selv engang set det der er foran en lille have med blomster og et stakit, som er malet. Han får endda nedbrudt den litterære grænse mellem virkelighed og fantasi ved at hentyde, at vi læsere sikkert kender det sted, han fortæller om. Med dette simple krumspring rammer H.C. Andersen begge målgrupper: Børnene og de voksne (der læser op). Børnene har ikke helt forstået, at der er forskel på virkeligheden og historier, så de tror, at det sted findes rigtigt, mens de voksne vil gå med på præmissen, velvidende at det bare er en historie. Se, det var et rigtigt eventyr God skrivelyst