Drift, miljø og flora ved Rødding Sø. Det overordnede formål med projektet:

Relaterede dokumenter
Jordbrug. Grønt regnskab med inddragelse af naturværdier. Natur- og miljømæssige forbedringer. Ressource regnskab

Effekt af den tidligere drift på græsarealer - etablering af ny og naturvenlig drift

Øget opsamling af næringsstoffer på næringsrig humusjord umiddelbar miljøforbedring og højere naturpotentiale på sigt

Næringsstoffer væk fra de vandløbs nære arealer effekt af driftsstrategier

Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier

Helt enkelt går systemet til prioritering af enge til naturvenlig drift ud på:

Lilleådalens græsningsselskab foderværdi, højde og botanisk sammensætning

Projekt Miljø i sædskiftet

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr

Høst af engbiomasse naturforbedring, næringsstofopsamling og bioenergi (Kort: NaNuDrive)

Baggrunden for etablering af græsningsselskabet

BAGGRUNDSNOTAT: Udbytteniveauer ved forskellig drift af lavbundsjord. Lisbeth Nielsen. Natur & Landbrug

Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen

Værløse Naturplejeforening Koklapperne

Slotsmosens Kogræsserselskab Slangerup

Græs på engarealer. Alternative afgrøder græs på engarealer

Vandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune

Forenklet jordbearbejdning

Temadag: Brutale ændringer i landskabet. Den 5. marts Naturhistorisk Museum, Aarhus. Eksempler fra landbrugsdrift.

Smag på Landskabet - arealernes plantebestand som grundlag for vurdering af kødkvalitet

Regionplantillæg nr. 72 Udvidelse af potentielle vådområder med Nørre Enge nord for Viborg Nørresø

1 Badevandsprofil: Rødding Sø September 2015

Økologiens muligheder som natur- og miljøpolitisk instrument

Sundby Sø (Areal nr. 24)

Grøftekant forvaltning slåningstidspunkt og botanisk udvikling

Produktion og næringsstofudnyttelse i kløvergræsmarker

Forslag til retningslinier for landområderne i Kommuneplan 2009

Jersey Græskalv - Plantemoniteringer relateret til foderproduktion og naturpleje

Kan kvælstofudvaskning fra majsdyrkning reduceres?

Høst af engbiomasse naturforbedring, næringsstofopsamling og bioenergi

sammen om landbrug og natur Velkommen til et naturligt samarbejde

Produktion og næringsstofudnyttelse

Kultureng. Kultureng er vidt udbredt i hele landet og gives lav prioritet i forvaltningen.

Demonstrationsprojekter Miljøvenligt landbrug

Bilag II. Ellenberg værdier og eksempler på plus og minus arter på områder inden for Dynamo naturplansområdet Sdr. Lem Vig

Grundvand og terrestriske økosystemer

Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Norsminde Fjord

Bestilling vedrørende etablering af efterafgrøder

August 2001 TEKNISK-BIOLOGISK FORUNDERSØ GELSE OG FORLAG TIL ETABLERING AF VÅDOMRÅDER I SKJOLD ÅDALEN SYD FOR BJERRE SKOV

Arealet er blevet vejledende registreret som følge af naturstyrelsens opdatering af den vejledende registrering i 2013 i Frederikshavn Kommune.

Kan oplandsdata anvendes til beskrivelse af vandkvalitet og biologi i søer?

Status for VMP i Limfjordens opland

Bekendtgørelse om kriterier for vurdering af kommunale vådområdeprojekter

Området er beliggende ca.150 m Sø for Skærum Mølle ca, 20 m fra syd for Lilleå

Spildevand. Dræn og vandløb. Ænder

Gyldenrisbekæmpelse i testområde på Amager Fælled

4 visioner én natur: Landbrug. Wilhjelmkonferencen 18. november 2011 Niels Peter Nørring, direktør for Miljø & Energi, Landbrug & Fødevarer

Naturgradienter i enge på tørveholdig bund

Natura 2000-handleplan Nipgård Sø. Natura 2000-område nr. 36. Habitatområde H36

Der er registreret 17 3 områder indenfor fredningsforslaget: 11 vandhuller, 1 mose, 2 strandenge og 3 ferske enge.

Naturgenopretning ved Hostrup Sø

Rambøll har kigget nærmere på afslaget og har i det følgende kommenteret på afslaget og hvad, der taler for indvinding af råstoffer

Fugtig eng. Beskyttelse. Afgræsset fugtig eng. Foto: Miljøcenter Århus.

planer om by, og bestårr af Å mod øst og Nikkelborgsøernee mod sess i figur 1..

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012

2. Bredderne skal anlægges så flade som muligt, med en hældning, der ikke overstiger 1:5, og dybden på vandhullet må ikke være mere end 1 meter.

Kamdyrkning (drill) et økologisk alternativ

1 Badevandsprofil: Hald Sø Skytteholmen September 2015

Vil du gerne pleje natur?

Gødningslære A. Faglærer Karin Juul Hesselsøe

Ansøgningsfristen er 16. april 2014 kl Fællesskema. Støtteordninger Nyt i 2014 Landbrugsreform

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet

Grøn Viden. Kvælstofgødskning af kløvergræsmarker. Karen Søegaard. Markbrug nr. 304 December 2004

Smag på landskabet i Ringkøbing-Skjern Kommune Naturhandleplan for Skjern Vesteng ved Nykærsvej

Bedømmelse af græsmarkens kløverindhold

Skema til undersøgelse af vandhuller og småsøer

ODDER KOMMUNES Praksis for vedligeholdelse af grøftekanter

Vurdering af udbringningsarealer i Vejle Kommune

Regeringen. Vandmiljøplan III 2004

Status på vinternedbør og N-prognose Optimal gødskning af flotte og kraftige vintersædsmarker

Badevandsprofil Rødding Søbad

Bilag 2, Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 30

Naturpleje Jammerbugt Kommune udfører naturpleje i samarbejde med ejere af naturområder. Kreaturer, får, heste og geder græsser mange steder efter,

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 31

Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Foulum Aarhus Universitet. Afgræsning : Urter, tilbud, praksis

Jette Thelin Ravnebakkevej 4A 3490 Tikøb. Mail: Dispensation til etablering af sø i mose.

Hvordan sikre rent vand i en ny sø?

Søborg Sø. Genopretning af. den 21. november Kendelsesmøde Ida Dahl-Nielsen, Naturstyrelsen Nordsjælland

Figur 1. Kontrolleret dræning. Reguleringsbrønden sikrer hævet vandstand i efterårs- og vintermånederne.

Plejeplaner - Hvad kan de bruges til? Belyst ud fra konkrete planer

Naturplanerne Hvordan vil Naturplanerne påvirke din bedrift

Forsøg med N og L køer på Rugballegård Temadag Økologisk mælkeproduktion Forskningscenter Foulum, 27. januar 2005

VMP2-vådområder: kort status

Bilag 3 Relevante afgrødekoder for miljøtilsagn

Tanker og ideer skal flyve: 6000 hektar ved Glenstrup Sø som forsøgsmark

Status for havmiljøet, målrettet regulering og havet som et rammevilkår. Stiig Markager Aarhus Universitet

Dato: 3. januar qweqwe. Nationalpark "Kongernes Nordsjælland"

Det er markeret med rødt på kortet nedenfor, hvor midlertidigt oplag af slam/sediment placeres.

Naturplejeforeninger for alle

Udvikling af et Økologisk Samdyrkningssystem for. fuldgødskning af vinterhvede og vårhvede med Perserkløver

Ansøgning om landzonetilladelse til etablering af minivådområde hos Hvelplund Agro, Kjelstrupvej 37, 7700 Thisted.

7.6 LAVBUNDSOMRÅDER potentielle vådområder

Søerne er levested for mange plante- og dyrarter

Smag på landskabet i Ringkøbing Skjern Kommune Naturhandleplan for Skjern Østeng ved Trykkerivej

Simested Å udspring. Kort sammendrag af forundersøgelsen. Mariagerfjord kommune

Kamme et alternativ til pløjning?

Vejledning til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo

Landbrugets udvikling - status og udvikling

Få pulsen op i græsmarken. Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion

Transkript:

Drift, miljø flora ved Rødding Sø Pumperne, der afdrænede et større landbrugsareal ved Rødding blev slukket i efteråret 2004. Her ligger den nu genskabte Rødding Sø på ca. 21 ha. De omkringliggende landbrugsarealer er udlagt som Særligt Følsomt Landbrugsområde (SFL) dækker et areal på ca. 34 ha. Disse arealer er drevet mere eller mindre intensivt gennem de foregående år. Fremover fokuseres på en mere natur miljøvenlig drift, så driftsformer der kan fremme naturligt forekommende engplanter på arealerne omkring søen. Derfor er der brug for en plan for driften, hvor der tages hensyn til de forskellige arealtypers forhistorie deres forskellige naturpotentiale. Ved Rødding Sø er der etableret et demonstrationsprojekt for miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger med støtte fra Direktoratet For FødevareErhverv. Projektet foregår i perioden 1. juli 2005-31. juni 2008. Det overordnede formål med projektet: At demonstrere mulige driftsstrategier for landbrugsarealer under vandmiljøplanens regler for vådområder, hvor der er fokus på reduktion af næringsstofbelastning. Da der ønskes mere natur omkring den nyetablerede sø skal driften samtidig fremme den botaniske udvikling på arealerne omkring søen. August 2004 før søen blev etableret. Set fra syd. September 2005 efter etablering af søen. Set fra syd.

Delmål: At belyse muligheder for at styre den botaniske sammensætning i ønsket retning Hvordan kan driften af arealerne styres, så den botaniske sammensætning udvikler sig der kommer flere forskellige engplanter på arealet, men samtidig undgår at søbredden bliver domineret af plantearter, som stor nælde, kæmpe bjørneklo eller lyse-siv At belyse betydningen af tidligere drift for jordens næringsstofpuljer mulig fremme af botanisk naturkvalitet Hvor arealerne er meget næringsstofbelastet forventes, at det er vanskeligt for mange naturligt forekommende engplanter at klare sig. Mange lavt voksende urter har svært ved at klare sig i konkurrencen med græsserne, når næringsstofniveauet er højt. At demonstrere en alternativ metode til at vurdere jordens indhold af plantetilgængeligt fosfor På humusholdige jorde jernholdige jorde er den traditionelle metode til undersøgelse af fosfor i jorden ikke så velegnet. I projektet afprøves en alternativ metode. At belyse muligheder for driftsjusteringer til reduktion af næringsstofoverskud på landbrugsarealer ved søen Projektet udføres af LandboCenter Randers-Viborg, kontaktperson: Ib Møller Jensen, tlf. 87 28 18 00 i samarbejde med Natur & Landbrug, kontaktperson: Lisbeth Nielsen, tlf. 89 99 25 21. www.natlan.dk

Afprøvning af forskellige miljøvenlige driftsstrategier deres påvirkning af plantebestanden i demonstrationsfelter langs søen Naturfremmende aktiviteter i landbruget koncentreres mest hensigtsmæssigt på steder, hvor der i forvejen er net at bygge videre på. Det er bedre at bevare områder med en spændende flora udvide disse områder, end at bruge kræfter på at fremme naturindhold, hvor der ikke er net i forvejen. Når der er etableret en sø, der er store rekreative interesser til området, kan der gøres en særlig indsats for at komme hurtigere frem til en ønskværdig tilstand. Ved Rødding Sø er der vældområder med forskellige naturligt forekommende plantearter. Med henblik på at få den vilde flora de traditionelle engplanter - til at brede sig rundt langs søen afprøves forskellige strategier. Traditionel landbrugsdrift i form af afgræsning sammenlignes med det, at lade arealerne gro til (ubenyttet), strategier til en reduktion eller binding af næringsstoffer, således at de vilde plantearter får mulighed for at etablere sig. Behandlinger: 1. Afgræsning Hensigt: At vise effekten af en traditionel benyttelse 2. Ubenyttet Hensigt: At vise effekten af manglende drift 3. Tidligt første Hensigt: At hæmme græsser fremme forskellige urter 4. Sent første Hensigt: At vise norm for med MVJ-tilskud, hvor tidspunktet er valgt af hensyn til ynglende fugle (Viborg Amt) 5. Afskrabning af næringsrig overjord til en dybde af 5 cm første år, herefter som 4 Hensigt: At give forskellige plantearter bedre mulighed for at etablere sig mindre næring mindre konkurrence 6. Relativ dyb pløjning første år herefter som 4 Hensigt: At give forskellige plantearter bedre mulighed for at etablere sig - mindre næring i overjorden færre frø af konkurrerende kultur arter 7. Nedfræsning af savsmuld første år herefter som 4 Hensigt: En reduktion i tilgængelighed af kvælstof i overjorden Ingen gødning tilføres, hvilket gælder samtlige behandlinger. De mere drastiske behandlinger med afskrabning af overjord, dyb pløjning tilførsel af savsmuld er kun tænkt som en indledende behandling. Afskrabning af overjord pløjning er generelt uhensigtsmæssige langs vandmiljøet, retfærdiggøres ud fra en forventning om, at behandlingerne på sigt vil fremme botanikken.

Luftfoto af området. Placering af felter med demonstrationsbehandlinger vist med brunt. Der er tre gentagelser - på grund af et meget vådt område ligger den tredje gentagelse vest for de to andre.

De forskellige behandlingers placering fremgår af skitsen Rødding Sø Gentagelse 1 Gentagelse 2 Gentagelse 3 1 Afgr. 2 Uben. 3 Tidl. 4 Sent 5 Over jord 6 Dyb pløj. 7 Savsmuld 7 Savsmuld 6 Dyb pløj. 5 Over jord 4 Sent 3 Tidl. 2 Uben. 1 Afgr. 7 Savsmuld 6 Dyb pløj. 5 Over jord 4 Sent 3 Tidl. 2 Uben. 1 Afgr. Behandlinger alle uden gødningstilførsel: 1. Afgræsning fortsætter som tidligere. 2. Ubenyttet. 3. Tidligt første. 4. Sent første. 5. Afskrabning af næringsrig overjord til en dybde af 5 cm første år, herefter som behandling 4. 6. Relativ dyb pløjning første år herefter som behandling 4. 7. Nedfræsning af savsmuld første år herefter som behandling 4.

Etablering af demonstrationsfelter Arealerne var græsset godt ned i oktober 2005, hvor demonstrationsfelterne blev etableret. I september blev parcellernes plantebestand beskrevet almindelig rajgræs var generelt dominerende, men så arter som mælkebøtte, hvidkløver, eng-rapgræs, rød svingel almindelig kvik forekom som dominerende i felterne.

Udlægning af savsmuld Der blev udlagt 70 t savsmuld per ha Nedfræsning af savsmuld det var nødvendigt med 2 gange fræsning som til venstre én gang var ikke tilstrækkeligt Der benyttes groft savsmuld

Afskrabning af overjord er en kostbar behandling det kan i praksis benyttes til mindre områder, hvor vilde planter kan etablere sig, herfra spredes videre. Felt efter afskrabning af overjord græsmåtte. Pløjning. Jorden jævnes efter pløjning.