JUNI 2012 LANDEANALYSER Kina Af Kasper Breinbjerg og Mathias Milfeldt, Politisk Økonomisk afdeling De økonomiske forventninger Dansk Erhverv forventer en vækst i den kinesiske økonomi på 8,2 pct. i 2012, hvilket er lavere end væksten i 2011, som endte på 9,2 pct. De faldende men trods alt fortsat høje vækstrater kan tilskrives, at den økonomiske afmatning i Vesten rammer Kinas eksport. Ganske vist forsøger den kinesisiske regering af imødekomme dette efterspørgselsfald med økonomiske stimuli, men det er vanskeligt at målrette tiltagene således, at de gavner de eksportorienterede erhverv i nævneværdig grad. Privatforbruget ventes at stige hurtigere end BNP i det kommende år. Det på trods af at høj inflation mindsker reallønsstigningerne. Det er dog i den forbindelse væsentligt at have in mente, at privatforbruget udgør en forholdsvis lille andel af efterspørgslen, hvorfor vækstbidraget vil være moderat. Tabel 1. Nøgletal Procent 2011 2012 2013 BNP, realvækst 9,2 8,2 8,4 Privat forbrug, realvækst 8,9 9,1 10,1 Import, realvækst 10,9 8,8 11,9 Eksport, realvækst 10,0 7,1 9,3 Inflation 5,5 3,7 4,0 Arbejdsløshed 6,5 6,4 6,4 Kilde: EIU og Dansk Erhvervs egne beregninger - 1 -
Økonomien Kina har i de seneste 10 år oplevet en gennemsnitlig årlig vækstrate i BNP på hele 10,4 pct. Væksten i den kinesiske økonomi er baseret på en succesfuld orientering mod eksport. Den kinesiske eksport voksede fra 1998 til 2008 med over 400 pct. Selv under den globale økonomiske krise har den kinesiske eksport formået at vokse med 31 pct. fra 2008 til 2010. Den kinesiske eksport udgjorde i 2010 halvdelen af den samlede kinesiske økonomi. Kina er i dag verdens 2. største økonomi og er hastigt på vej mod pladsen som nummer 1. Kinas høje investeringsniveau har været en væsentlig årsag til væksteventuret. Kun 34 procent af Kinas BNP afsættes til landets egne forbrugere, mens astonomiske 45 procent investeres. Investeringer i infrastruktur og produktionsudstyr har medført betydelige produktivitetsforøgelser, og har transformeret Kina fra u-land til til verdens måske førende fremstillingsnation på blot en generation. Imidlertid har det kun været muligt at øge produktionskapaciteten i og med at Kina har kunne afsætte fortstat flere varer på verdensmarkedet ikke mindst til Vesten. Med udsigten til Europæisk recession og historisk lave vækstrater i USA, er det et åbent spørgsmål, om Kina også fremover vil kunne lukrere på stigende udefrakommende efterspørgsel. BNP-vækst 14% 12% 10% 8% 6% 4% 2% 0% 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012* 2013* Langsigtet overgangen til højere forbrug Det forekommer unægtelig ironisk, at kinesiske arbejdere, der sammelignet med vestlige har en lav indtægt, forbruger en langt mindre andel af deres løn end deres vestlige lønmodtagere. Hvis efterspørgslen i Kina skal stå mål med landets stigende produktion, er det - 2 -
nødvendigt, at kineserne i stigende grad får del i de varer, som de selv producerer. I modsætning til den vestlige verden, har Kina rig mulighed for at øge privatforbruget uden at det fører til gældsætning. Imidlertid er det uvist, om den kinesiske regering er villig til at give slip på et økonomisk paradigme, der den seneste generation har tjent dem så vel. Kinesisk boligboble? Det høje investeringsniveau er blandt andet blevet udmøntet i kraftigt stigende land- og boligpriser. Stigningen er blevet hjulpet på vej af meget lave renter og en tro på, at den økonomiske udvikling vil medføre fremtidige prisstigninger. Det er vanskeligt at sige, om priserne rent faktisk er overvurderede, men mange af de ingredienser, der skal til for at opbygge en boble, er til stede. Det frygtes, at drastiske fald i boligpriserne vil kunne destabilisere Kinas finansielle system, hvilket vil være en bombe under en økonomi, der bygger på en overflod af risikovillig kapital. Inflation At holde infaltionen i ave er en væsentlig økonomisk udfordring for Kinas regering. Opadgående lønninger, stigende boligpriser og høje energipriser er med til at presse forbrugerpriserne op. Ganske vist har den senere tids faldende vækstrater taget toppen af inflationen, men prisstigningerne er ikke desto mindre markant højere end i USA, som Kina mere eller mindre har bundet sin valuta op på. På længere sigt kan stigende priser i Kina føre til, at Kinas konkurrenceevne erroderer i en sådan grad, at det truer Kinas eksportorienterede produktion. Samtidig er der i kommunistpartiet frygt for, at stigende forbrugerpriser fører til utilfredshed og sociale spændinger. Markedspotentiale og forretningsklima Kinas efterspørgsel efter energi har været stærkt stigende og forventes at vokse med omkring 5,5 procent om året frem til år 2020. I 2030, forudsiger det Internationale Energi Agentur at Kina vil tegne sig for en femtedel af verdens samlede energiforbrug. Selvom Kina på nuværende tidspunkt er den tredje største energiproducent i verden (tegner sig for ca. 10 procent), er landet nettoimportør af energi. Danske virksomheder er meget konkurrencedygtige hvad angår vedvarende energi, og mange har allerede med succes, entreret det kinesiske marked. Kina er med høj hastighed på vej til at blive det vigtigste eksportmarked for danske virksomheder inden for fjernvarmesektoren. - 3 -
Derudover er kinas farmaceutiske og medicinske produktmarkeder fortsat lovende for danske virksomheder. Med en befolkning omkring 1,3 milliarder mennesker, og en aggressiv moderniseringsplan i hele landet, vil Kina fortsat være et vigtigt marked. Der er over 64.000 hospitaler i Kina; af disse benytter ca. 13.000 sig af medicin og medicinsk udstyr fra Vesten, som traditionelt har været leveret gennem statsdrevne produktdistributører. Privatiseringen af det statslige distributionssystem skaber store muligheder for danske virksomheder. Derudover arbejder den kinesiske regering på at indføre en centraliseret licitationsordning i landet, der vil gælde for lægemidler og medicinsk udstyr. Endelig er der indenfor den kinesiske metal- og maskinindustri en høj efterspørgsel efter højteknologiske systemer, samtidig med at der er tale om et overudbud af lavteknologiske kinesiske produkter. Dette giver gode muligheder for danske virksomheder for at komme ind på det kinesiske marked, eftersom den danske industri har et international renome for levering af produkter af høj kvalitet. Korruption Ifølge Transparency International s liste over de mindst korrupte lande i verden, indtog Kina i 2010 en 78. plads sammen med Columbia, Grækenland, Peru, Serbien og Thailand. I januar 2010 lovede Det Kinesiske Kommunist Parti (CCP) at styrke sin antikorruptionsindsats ved at implementere partiets officielle familie-rapporterings reguleringssystem, hvilket er et etisk regelsæt, der påbyder embedsmænd at fortælle om modtagelse af pengegaver, brug af overflødigt mange offentlige midler på køretøjer, underholdning, bygninger mv. Der kan argumenteres for, at stærkere midler er nødvendige for at nedbringe korruptionen i landet. Dansk-kinesiske investeringer Kina er en af verdens hurtigst voksende økonomier og har buldret frem på trods af finanskrisen. Derfor vil det være oplagt for Danmark at sikre sig, at Kina vil bruge flere ressourcer på at investere i Danmark, da der er tale om et kæmpe markedspotentiale, der langt fra er udnyttet fuldt ud. I 2010 var der en beholdning af kinesiske investeringer i Danmark på 4,8 mia. kr., hvilket gør at vi halter efter de andre nordiske lande. Sverige havde en beholdning af kinesiske investeringer på hvad der svarer til 8,78 mia. dkr., mens Norge havde en beholdning af kinesiske investeringer på hvad der svarer til 10,73 mia. dkr. Det er ganske naturligt, at Kina har flere investeringer i både Norge og Sverige, da de begge er større økonomier end den danske. - 4 -
Men når man tager højde for dette, og holder beholdningen af kinesiske investeringer i 2010 op mod BNP, halter Danmark fortsat efter de nordiske naboer. Således ligger beholdningen af de kinesiske investeringer i procent af BNP på 0,27 pct. for Danmark, mens tallet for henholdsvis Norge og Sverige er 0,45 pct. og 0,33 pct. Det at Danmark ligger bag Norge og Sverige er et relativt nyt fænomen, vi skal kun tilbage til 2008 for Danmark lå markant foran Norge og Sverige. De seneste år har niveauet af kinesiske investeringer dog stagneret i Danmark mens det har oplevet en markant stigning i både Norge og Sverige. Dansk kinesisk samhandel Den danske eksport til Kina voksede i 2011 med 13,1 pct. Efter væksten i 2010 var helt oppe på 16,8 pct., denne voldsomme vækst kom dog efter et skidt år i 2009, hvor væksten var nede på 2,3 pct. I årene op til krisen oplevede dansk eksport til Kina store årlige stigninger. Fra 1998 og frem til 2008 steg eksporten med 440 pct. Og fra 2008 og frem til 2010 (inkl. kriseåret 2009) steg den danske eksport til Kina med 19,5 pct., svarende til 2,2 mia. kr. I 2009 var det især maskiner og transportmidler og råstoffer, ikke spiselige, som trak eksporten ned. Siden da er alle store eksportgrupper gået frem og især eksporten af kemikalier har taget et stort de seneste år, herunder eksporten af medicin, der er vokset med over 20 pct. per år siden 2007. Dansk vareeksport til Kina Mio. kr. 18.000 16.000 14.000 12.000 10.000 8.000 Tendenslinje 6.000 4.000 2.000-1988 1990 1992 1994 1996 1998 2000 2002 2004 2006 2008 2010 2012* Kilde: Danmarks statistik og egne beregninger - 5 -
Kina var i 2011 Danmarks 10. største eksportmarked og aftog 2,5 pct. af den samlede danske eksport, svarende til 15,1 mia. kr. Krisen har drevet Kina opad på denne liste; i 2008 lå Kina som nummer 12 og aftog 2,3 pct. af den samlede danske eksport. Den bedre placering er på bekostning af europæiske økonomier, hvor efterspørgslen i langt højere grad har været påvirket af den økonomiske krise. I 2011 havde Danmark et underskud på handlen af varer med Kina på 21,1 mia. kr., hvilket er 7 pct. mindre end året før. Årsagen er, at importen er steg 0,12 pct., mens eksporten til Kina steg 13,1 pct. Dansk Erhverv forventer, at eksporten til Kina i 2012 vil vokse i et højere tempo end i 2011. Dansk Erhverv forventer på baggrund af fortsat høj vækst i den kinesiske økonomi, og forventningen om øget import og privatforbrug i Kina, at den danske eksport til landet vil vokse med 16,7 pct. i 2011. Dette tal bygger desuden på en flot vækst i eksporten til Kina i de to første måneder af 2012, samt en forhåbning om, at det kinesiske besøg i juni vil have en positiv afsmitning på den dansk-kinesiske samhandel. Detaljeret beskrivelse af eksporten i 2011 Den langt største hovedgruppe i dansk eksport til Kina er maskiner og transportmidler. Denne gruppe udgjorde 36,7 pct. af den samlede eksport til Kina i 2011 og gik tilbage med 3,2 pct. i forhold til 2010. Hovedgruppen udgøres overvejende af maskiner og -tilbehør til industrien, som udgør 14,4 pct. af den samlede eksport til Kina og gik tilbage med 2,5 pct. i 2011. Undergruppen kraftmaskiner og motorer udgjorde 6,7 pct. af den samlede dansker vareeksport til Kina i 2011, efter at være gået tilbage med hele 20,6 pct. Dette er forstat en hovedgruppe der svinger meget, og har haft svært ved at finde fodfæste efter finanskrisen. Næststørste hovedgruppe er kemikalier og kemiske produkter, der i 2011 udgjorde 19,6 pct. af den samlede eksport til Kina og havde en stigning på 20,8 pct. i forhold til 2010. Største undergruppe her under er den danske ekpsortguldfugl medicinske og farmaceutiske produkter, som udjorde 15,3 pct. af den samlede eksport til Kina. Denne varegruppe har oplevet konstant fremgang siden 2007, og selv under kriseåret 2009, oplevede undergruppen en vækst på 42,0 pct. Den tredje største eksportgruppe i 2010 var næringsmidler og levende dyr, som udgjorde 17,9 pct. og steg med hele 41,6 pct. Dermed ydede hovedgruppen klart det største vækstbidrag på 6,0 pct. point til den samlede vækst i den danske eksport til Kina. Største undergruppe er - 6 -
eksporten af kød og kødvarer med en andel på 52,8 pct. af hovedgruppen. Denne varegruppe voksede med hele 88,6 pct. i 2011, og har konstant udvidet sin andel af den samlede danske eksport til Kina, hvor den er gået fra en andel på 1,2 pct. i 2006 til 9,5 pct. i 2011. Eksportsammensætning 2010 2011 2012 I alt* Andel Vækst I alt* Andel Vækst Vækst** I alt 13.392 100,0% 17% 15.142 100,0% 13,1% 1 6,7 % Maskiner og transportmidler 5.7 36 42,8% 1 1 % 5.552 36,7 % -3,2% 0,5% Forarbejdede v arer, i,a,n 1.252 9,3% 32% 1.41 6 9,3 % 1 3,1 % 0,4% Kemikalier og kemiske produkter 2.452 1 8,3 % 1 4% 2.962 1 9,6% 20,8% 34,5% Næringsm idler og lev ende dy r 1.91 8 1 4,3 % 3 4% 2.7 1 5 1 7,9% 41,6% 4,9% Bearbejdede v arer, hov edsageligt halv fabrikata 620 4,6% -23 % 609 4,0% -1,9% -8,3 % Mineral, brændsel og smørestoffer 1 0,0% -66% 1 0,0% -4,1 % - Råstoffer ikke spiselige 1.1 89 8,9% 52% 1.528 1 0,1 % 28,5% 1 5,6% Drikkev arer og tobak 2 0,0% 358% 2 0,0% -3,0% - Anim, Og v eg, Olier, fedtstoffer, og v oks 1 0 0,1 % 52% 38 0,2% 291,0% - Div erse v arer og transaktioner i,a,n, 213 1,6% 40% 320 2,1 % 50,2% 1 7,7 % *Enhed: Millioner **Dansk Erhverv skøn Kilde: DST og Dansk Erhvervs egne beregninger Serviceeksport Den danske serviceeksport til Kina udgjorde 14,9 mia. kr. i 2011, hvilket er en stigning på 6,2 pct. i forhold til 2010. I 2010 var Kina Danmarks næststørste servicehandelspartner uden for Europa, kun overgået af USA. Den danske serviceeksport til Kina har udviklet sig kraftigt positivt i mange år, og er således vokset med over 120 pct. siden 2005. Eksporten er vokset hvert år, undtagen i krisåret 2009, hvor serviceeksporten oplevede et fald på 29,6 pct., hvorefter den steg med hele 33,9 pct. i 2010. I 2010 bestod langt den største del af søtransport, der udgjorde hele 83,6 pct. Hvis man ser på den både eksport og import, havde Danmark en samhandel af tjenester med Kina på 23,5 mia. kr. i 2011, hvilket er en stigning på 6,4 pct. ift. 2010. Denne udvikling ser ud til at fortsætte, således ligger samhandelstallene for første kvartal af 2012 for serviceeksport og -import henholdsvis 14,8 pct. og 23,5 pct. højere end samme periode i 2011. Importen Den samlede danske vareimport fra Kina beløb sig i 2011 til 36,2 mia. kr. og bestod for 25,9 procents vedkommende af beklædningsgenstande og tilbehør. Importen af denne gruppe er steget med 5,5 pct. i 2011. Anden og tredje største undergruppe i importen er diverse - 7 -
forarbejdede varer og elektriske maskiner og apparater, som hhv. har en andel på 9,0 pct. og 7,5 pct. Af beklædningsgenstande er størstedelen (15,6 pct.) sweatere, pullovers og cardigans. En anden stor gruppe (11,4 pct.) er benklæder. Af diverse forarbejdede varer er 26,3 pct. trehjulede cykler, løbehjul og andet legetøj på hjul. Af elektriske maskiner og apparater er den største varegruppe (10,4 pct.) dele til elektriske maskiner. For yderligere oplysninger, kontakt Kasper Breinbjerg på kbh@danskerhverv.dk - 8 -