Fattigdom; marginalisering og udstødelse i institutionelt og samfundsmæssigt perspektiv.

Fattigdom; marginalisering og udstødelse i institutionelt og samfundsmæssigt perspektiv. VIA University College Pædagog Uddannelsen Grenå. Hold: PJ10TG Karina Timm Kejser () Censor: IIS eksamen d. 16-04-2012 Anslag: 23.655

IIS Eksamen 1.0 INDLEDNING 3 1.1 Problemstilling 3 1.2 Afgrænsning 4 1.3 Metode 4 2.0 FATTIGDOM I DANMARK 4 3.0 MARGINALISERING 6 4.0 PÆDAGOGERS OG DAGINSTITUTIONERNES ROLLE 9 5.0 KONKLUSION 10 2

1.0 Indledning IIS Eksamen Jeg har trukket emnet: Fattigdom; marginalisering og udstødelse i institutionelt og samfundsmæssigt perspektiv. Det er et spændende emne for mig, da jeg var i praktik i en SFO med mange ressourcesvage forældre og i den forbindelse var tæt på nogle udsatte børn. Jeg synes det er interessant at kunne kombinere praktisk og faglig viden, så man kender baggrunden for de børn/unge man arbejder med til daglig og familiens bevæggrunde for, at reagere som de gør. Mange børn er klare over at deres familie er fattig. De har mange forskellige måder at reagere på; nogle børn reagerer aktivt ved at plage, særligt de yngste, mens andre reagerer ved at blive kede af at de ikke får noget. De fleste større børn tilpasser sig efter omstændighederne i solidaritet med forældrene. 1 I min barndom kan jeg huske en fra min klasse, som faldt lidt udenfor normen. Hans familie havde kun råd til en fritidsaktivitet pr. barn. Flere af mine kammerater gik til fodbold, børnebio osv. Han kunne kun vælge en ting og valgte boksning. Det var der desværre ingen andre i klassen, som gjorde og derfor husker jeg at han hurtigt tabte forbindelsen til de andre drenge i min klasse. Jeg husker det tydeligt, fordi jeg dengang synes der var synd at han var udenfor. Børn kan være lede overfor hinanden - specielt overfor nogen som er anderledes. Derfor skal vi som pædagoger være klare over de forskellige baggrunde, som vores børn/brugere har og vi skal kunne agere så alle børn føler sig inkluderet, hvad enten de kommer fra ressourcestærke eller ressourcesvage familier. Det kan være en udfordring at arrangere ture som alle kan være med til at betale, men jeg ser det som en nødvendighed at inddrage alle på lige fod, sådan at ingen føler sig ekskluderet eller marginaliseret. For at kunne starte bedst op med dette emne, synes jeg det er væsentligt at få klarlagt hvad fattigdom i Danmark er, så derfor er det min begyndelse på min opgave. Jeg synes det kunne være spændende at se på det velfærdssamfund, som vi har i Danmark og sammenligne med andre velfærdssamfund verden over. Dette for at kunne finde ud af, om der er flere marginaliserede mennesker i andre velfærdssamfund og i så fald, hvad det har af betydning. 1.1 Problemstilling Jeg synes det er spændende at finde ud af, om vi som pædagoger er med til at marginalisere. I så fald, hvad kan man gøre ved det? Hvordan står det beskrevet i lovgivning? Hvordan ser velfærdssamfundet ud i Danmark i forhold til andre lande? Er der flere marginaliserede mennesker i andre samfund og hvorfor? 1 Skytte, Marianne, Fattigdom og velfærd. s. 292. 3

1.2 Afgrænsning IIS Eksamen Da det er familier med børn og børn i daginstitutioner, som mest interesserer mig, ønsker jeg at holde mit fokus på dem og deres familier. Jeg er klar over, at der findes fattigdom på gaderne blandt hjemløse, posedamer etc., den såkaldte synlige 2 fattigdom, men da det er børn og børnefamilier, som jeg senere gerne vil arbejde med, er det dem jeg berører mest. Dog vil jeg stadig redegøre for de forskellige former for fattigdom, og jeg synes det skaber bedst kontekst at starte med det. Jeg synes også det er relevant at finde ud, hvordan velfærdssamfundet i Danmark fungerer i forhold til andre lande og om det har nogen betydning for marginaliseringen. Jeg er klar over, at når man snakker om marginalisering er integration også en del af det, men da jeg ønsker at gå mere i dybden med nogle andre former for marginalisering, har jeg valgt integrationen fra. I forbindelse med marginalisering og fattigdom, kunne det også have været spændende at inddrage social arv. 1.3 Metode For at belyse mit emne, vil jeg tage udgangspunkt i diverse litteratur og lovsamlinger. Jeg vil bruge tidsskriftet Udenfor nummer og forklare hvordan man kan opfatte fattigdom. Derudover vil jeg bruge Marianne Skyttes artikel Fattigdom og velfærd til bl.a. at belyse afsavnsfattigdom. Jeg synes også det er vigtigt at komme omkring begrebet marginalisering og til dette, vil jeg bruge Catarina Juul Kristensen, for til sidst at binde det sammen med, hvad man som pædagog kan gøre for at undgå at marginalisere og inkludere i stedet. Jeg vil også bruge Bent Greves tekst om velfærdssamfund for at finde ud af, hvilken forskel der er på marginaliseringen i Danmark og i andre lande med andre velfærdssamfund. Men til at starte med vil jeg redegøre for fattigdommen i Danmark. 2.0 Fattigdom i Danmark For at kunne forstå, hvad begrebet fattigdom i Danmark dækker over, kan man passende bruge Finn Kenneth Hansens diskussion herom i tidsskriftet med titlen Udenfor nummer. 3 Finn Kenneth Hansen diskuterer ulighed og fattigdom og argumenterer for at de ikke er lig med hinanden. Hans argumenter er, at ulighed betyder at nogen har det dårligere eller bedre end andre. Det kan både være psykisk og fysisk og lægger sig ikke som sådan udelukkende op af økonomi og indkomster. Fattigdom definerer han som værende et socialt problem, hvor man ikke kan klare sig i det 2 Hansen, Finn Kenneth, Fattigdom i Danmark Erkendelse og viden. s. 6, spalte 2. 3 Hansen, Finn Kenneth, Fattigdom i Danmark Erkendelse og viden. 4

IIS Eksamen samfund, som man lever i. Men der findes flere begreber under ordet fattigdom. Fattigdommen kan ifølge Finn Kenneth Hansen, deles op i to forskellige grupper, synlig fattigdom og usynlig fattigdom. 4 Den synlige fattigdom er den man møder på gaderne, hjemløse, posedamer eller folk som tigger åbenlyst. Den fattigdom som man ville sige er til at få øje på. Den anden fattigdom, den usynlige, er sværere at se for den individuelle borger. Det er f.eks. den enlige mor med børn, som kun knap har til dagen og vejen. Fattigdom er baseret på indkomster. I Danmark er man fattig, hvis man får under 50% af median indkomsten. 5 Men problemet med at måle fattigdommen på den måde, er at det i højere grad viser noget om ulighed end det viser fattigdommen. En indkomst afslører ikke, hvordan menneskernes levestandart er. Derfor synes jeg det er mere relevant i denne sammenhæng at bruge Marianne Skyttes beskrivelse af afsavnsfattigdom. 6 Marianne Skytte ser afsavn, som værende et begreb, der dækker over manglede behovstilfredsstillelse. Behovstilfredsstillelse er individuelt, så selvom to familier får det samme økonomisk, kan den ene familie godt lide større afsavn end den anden. Nogen føler afsavn ved ikke at kunne gå til frisøren, mens andre føler afsavn ved ikke at kunne invitere gæster hjem. Hovedsagen er at når man føler afsavn, så mindsker det ens levekår og påvirker en psykisk. Rune Hagel Andersen skriver i en artikel også om fattigdom 7 at i den vestlige verden er fattigdom ikke at have råd til at kunne gå i byen og drikke en kop kaffe med sine veninder. Det er ikke at have råd til det, som alle dem man sidestiller sig selv med har. Der hvor jeg synes Rune Hagel Andersen rammer hovedet på sømmet, er med dette citat fra en enlig mor:»de (børnene red.) kan ikke gå ud med deres venner, for det er der ikke råd til. Og det gør jo så også, at man bliver ensom, fordi der så ikke bliver særlig meget samvær med dem i klassen... ( ) 8 Det er virkelig essentielt i arbejdet med børn at være opmærksom på dette problem. I dagtilbudsloven 1 nr. 3 står: Forebygge negativ social arv og eksklusion, ved at de pædagogiske tilbud er en integreret del af både kommunens samlede generelle tilbud til børn og unge og af den forebyggende og støttende indsats overfor børn og unge med behov for en særlig indsats, herunder børn og unge med nedsat psykisk og fysisk funktionsevne( ) 9 Hermed understreges der at pædagoger i deres arbejde, skal tage hensyn til alle så der ikke bliver gjort forskel uanset om det er psykisk, fysiske eller 4 Hansen, Finn Kenneth, Fattigdom i Danmark Erkendelse og viden. s. 6, spalte 2. 5 Hansen, Finn Kenneth, Fattigdom i Danmark Erkendelse og viden. s. 6, spalte 2. 6 Skytte, Marianne, Fattigdom og velfærd. s. 284, nederst. 7 Andersen, Rune Hagel (2008), Livet som fattig Om ikke at kunne gøre som de fleste. s. 19, øverst. 8 Andersen, Rune Hagel (2008), Livet som fattig Om ikke at kunne gøre som de fleste. s. 19, øverst. 9 Lov nr. 501 af d. 6 juni 2007. Lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge. 5

IIS Eksamen økonomiske vanskeligheder, som børnene eller deres forældre måtte have. Vi skal med andre ord inkludere alle uden forbehold. Jeg synes det er væsentligt at få mere opmærksomhed på at arrangere ture i daginstitutionerne etc., som ikke koster mere end alle kan være med. Hvis først man bliver ekskluderet af samfundet fordi man ikke kan være deltagende pga. økonomiske forhold, kan det være svært at komme på rette spor igen og have lyst til at være deltagende i et samfund, som man i forvejen føler har udelukket en. Man kunne godt forestille sig at et barn oplever i børnehaven at blive ekskluderet, fordi han ikke har mulighed for at invitere drengene hjem til sin fødselsdag, ligesom alle de andre. Allerede her vil han føle sig udenfor og marginaliseret. Det kan være starten på et liv med nederlag efter nederlag, hvis han ikke kan begå sig socialt i de rammer han færdes i, kan det bevirke at han føler sig skubbet mere og mere ud af fællesskabet. Men her bør pædagogen komme ind i billedet. Hun bør undersøge mulighederne for at drengen, på en anden måde får noget fælles med de andre drenge og i samarbejde med forældrene sørge for at de får en forståelse af vigtigheden i det sociale samspil. I dagtilbudsloven står der i afsnit 2, kap. 2 7: Børn i dagtilbud skal have et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø, som fremmer deres trivsel, sundhed, udvikling og læring. Stk. 2. Dagtilbud skal i samarbejde med forældrene give børn omsorg og understøtte det enkelte barns alsidige udvikling og selvværd samt bidrage til, at børn får en god og tryg opvækst. ( ) 10 Man skal som pædagog understøtte det enkelte barn, ved at være deltagende i at skabe en tryggere opvækst, uanset livsvilkår, så barnet får de trygge rammer, det har brug for til at udvikles i. Fordi han falder udenfor skal han ikke glemmes og marginaliseres, men derimod fremhæves for det han er god til, så han kan blive en del af fællesskabet på en anden måde. Marginalisering er et vidt begreb, som jeg vil prøve at diskutere. 3.0 Marginalisering For tiden er der en samfundsdebat om, hvorvidt de rige skal have lov til at få eneværelse på hospitaler med internet mod betaling. Allerede ved at starte debatten er der nogen, som bliver marginaliseret. Ved at give de rige muligheder, som de mindre velhavende ikke har muligheden for, opstår der automatisk en kløft i samfundet mellem de rige og fattige. Ifølge Bent Greve, som har skrevet bogen Velfærdsamfundet en grundbog, lyder definitionen på en velfærdsstat således: [ ] velfærdsstater tager udgangspunkt i forskellige måder at tænke 10 Lov nr. 501 af d. 6 juni 2007. Lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge. 6

IIS Eksamen samfundsudvikling, og herunder hvem der løser hvilke opgave, med den forudsætning at staten har en central rolle i forhold til levering af ydelser i velfærdsstaten. 11 En velfærdsstat har en forpligtelse overfor sine samfundsborgere, med at sikre dem overlevelse med værdighed 12. En velfærdsstat kan bedst forklares som en trekant, hvor der i hvert hjørne er en aktør hhv.; stat, marked og civil. Der findes tre forskellige velfærdssamfund 13. Den første er den kontinentale, som man typisk støder på i Europa. Den kontinentale organisering er en blanding mellem stat og marked, der fungerer ved at staten betaler penge oveni timelønningerne sådan at folket bliver forsikret. Problematikken med den måde at tænke velfærd på, er at man som arbejdsløs ikke har de samme muligheder, som dem der er i arbejde. I den nordiske, som vi blandet andet har i Danmark, trækker staten skat af den overordnede løn og prøver at udligne arbejdsmarkedstilknytningen ved at det bl.a. ikke er nødvendigt at have været tilknyttet arbejdsmarkedet for at kunne modtage ydelser, hvis man er dansk statsborger. Til sidst er der den liberale velfærdsstat, som er England og USA's model. Den bygger på at dem uden penge ikke kan forsikres og på den måde står meget svagt i samfundet. Ved at sammenligne disse tre former for velfærdssamfund, er det tydeligt at der i den liberale og kontinentale hurtigt vil opstå folk som bliver marginaliseret og føle sig forskelsbehandlet. Det er en konsekvens af statens måde at have et velfærdssamfund på. Jeg synes ulempen ved denne form for velfærdssamfund er, at de marginaliserede ikke har en chance for at komme i gang og blive deltagende i samfundet. Her kan man tale om udstødelse i stedet for marginalisering. Udstødelse og marginalisering mener jeg ikke er det samme og jeg giver Catarina Juul Kristensen 14 ret i at udstødelse bedst defineres som decideret udelukkelse Der er ingen vej tilbage. Hvorimod marginalisering kan være for en begrænset periode, f.eks. at man er arbejdsløs, men her kan man komme ind igen og være deltagende i samfundet ved at få et arbejde. Marginalisering kan også forekomme udelukkende på nogle områder uden at inkludere andre, så fordi man er marginaliseret på et område, betyder det ikke at man er marginaliseret overalt hvor man befinder sig. Jeg tror, det er vigtigt at folk har en mulighed, for at kunne blive deltagende i samfundet igen. Tendensen i USA viser at de marginaliserede eller direkte udstødte, finder sammen i grupper og bliver på den måde 11 Greve, Bent Velfærdsamfundet en grundbog, s. 23. 12 Greve, Bent, s. 23. 13 Greve, Bent (2008), Velfærdssamfundet en grundbog s. 23-24. 14 Kristensen, Catarina Juul (2000), Marginalisering En begrebsudredning. s. 143. 7

IIS Eksamen fastholdt i deres position som værende de marginaliserede eller i værre tilfælde bliver de de udstødte. Det liberale synspunkt er i midlertidig at social ulighed skaber dynamik i samfundet. 15 Jeg synes ikke at, det er i orden at affærdige den sociale ulighed med at det skaber dynamik i samfundet. Jeg kan sagtens se ideen i det fra statens side, da de får arbejdskraft og betaler minimalt til de civile. Men det betyder at der i det samfund bliver mange tabere, hvilket jeg synes er uhensigtsmæssigt for dem, som en gang er blevet marginaliseret, men i den grad også for staten som ikke får borgere, som bliver deltagende i samfundet. Det kan føre til at de marginaliserede bliver udstødte og hvis de først er udstødte af samfundet, er chancen for at de bliver deltagende i samfundet igen minimal. Jeg synes generelt ikke det er i orden at nogen har det bedre end andre, fordi de er født med flere penge end andre. Ting som hospitalsbesøg, lægebehandling og tandlæge er for mig basale behov, som alle mennesker skal have muligheden for at få, på lige fod med andre uanset indkomst og status. Catarina Juul Kristensen definerer marginalisering med 4 elementer. 16 Hun mener at Marginalisering er en proces og at denne proces er uønsket for den enkelte. Der er hermed tale om udelukkelse fra deltagelse i nogle områder af samfundslivet, der både anses som væsentligt i det givne samfund (objektiv vurdering) og af det givne menneske (subjektiv betydning) og at der ikke nødvendigvis er tale om fuldstændig udelukkelse fra deltagelse i et område ( ) 17 Catarina Juul Kristensen mener kort sagt at marginalisering er, når man ufrivilligt er udelukket fra at deltage på områder, hvor det normativt forventes man deltager. Et eksempel på dette kunne være en dreng, som går i SFO, men som ikke er deltagende, fordi at han føler sig socialt udenfor. Han er marginaliseret. Jeg forstår marginalisering som værende noget, der er uønsket for den individuelle. Det er ikke et udtryk for ikke at ville være deltagende, men en konsekvens af at man ikke har mulighed for at gøre det. Marginalisering forstår jeg også som at gøre nogen overflødig. Hvis man er overflødig, betyder man ikke noget for nogen og betragtes som en der ikke kan være deltagende i samfundet. Tilbage til Danmark, har der i mange år været en forståelse af, at marginalisering var en del af fattigdomsbegrebet 18, hvis man var fattig var man automatisk marginaliseret og betragtedes ikke som en del af samfundet. Nøglebegrebet i nutiden er udstødelse og dets forbindelse til 15 Skytte, Marianne, Fattigdom og velfærd. s. 273. 16 Kristensen, Catarina Juul (2000), Marginalisering En begrebsudredning. s. 143. 17 Kristensen, Catarina Juul (2000), Marginalisering En begrebsudredning. s. 143. 18 Kristensen, Catarina Juul (2000), Marginalisering En begrebsudredning. s. 143. 8

marginalisering. 19 IIS Eksamen Som skrevet tidligere, mener jeg ikke at udstødelse og marginalisering er det samme og tænker hvordan daginstitutioner og vi som pædagoger kan gøre en forskel, så vi ikke ender med et velfærdssamfund med flere marginaliserede og udstødte borgere? 4.0 Pædagogers og daginstitutionernes rolle Pædagogerne og daginstitutionerne bidrager desværre til marginaliseringen, ved bl.a. at sætte diagnoser på børnene. Børnene bliver marginaliseret fordi de har en diagnose og bliver behandlet derefter. Tendensen bliver desværre, at når børnene er diagnosticeret, kan pædagogerne handle uhensigtsmæssigt i den gode tro på at man gør det korrekte. For at forhindre dette kan pædagogen i samarbejde med forældre og barnet, sørge for en åbenhed til resten af børnegruppen og deres forældre. Dette kan gøres ved at indkalde til en forældresamtale, hvor man aftaler eksempelvis at forældrene skriver et brev til resten af forældregruppen og at man i institutionen holder et børnemøde med børnene, hvor man fortæller hvilke problemstillinger og udfordringer barnet har. På den måde bliver det inkludering i stedet for marginalisering. Som pædagog kan vi bruge marginaliseringsbegrebet til at skærpe opmærksomheden på problemet. Det er vigtigt at blive opmærksom på, hvad det gør for nogen, at de føler sig udelukket af den ene eller anden grund. Om det er fordi de ikke har mulighed for at invitere børnehaven hjem til fødselsdag eller noget tredje, er ikke det afgørende. Det elementære i denne diskussion er, at alle skal have en mulighed for at kunne være med. Det betyder at vi som pædagoger skal have en særlig opmærksomhed på, at alle forældre og børn kan være deltagende i eksempelsvis børnehavens aktiviteter. Det kræver at man som pædagog kender sine kompetencer og kan tænke innovativt, da der desværre er færre ressourcer tilgængelig og deraf en større arbejdsbyrde end tidligere. Pædagogerne har ikke direkte indflydelse på udviklingen af fattigdom, og de kan ikke gå ind og ændre på familiernes økonomiske forhold, men de har mulighed for gøre en indsats, for at fattige børn og deres forældre ikke marginaliseres og udstødes i de institutionelle sammenhænge. Pædagogerne kan rådgive forældrene om friplads til særligt økonomisk dårligt stillede, mens de har mulighed for at bruge en pædagogik, hvor målet er at alle børn bliver inkluderet og ikke marginaliserede. Men det kræver respekt og anerkendelse af det enkelte fattige/marginaliserede 19 Kristensen, Catarina Juul (2000), Marginalisering En begrebsudredning. s. 141. 9

barn og dets forældre. 20 IIS Eksamen Derfor er det vigtigt at man som pædagog er imødekommende overfor forældrenes ønsker, er lyttende og forstående sådan at de ikke føler sig marginaliseret, fordi de ikke står så stærkt økonomisk, som andre. Det er vigtigt også at huske på, at daginstitutionen ikke længere kun er et pasningstilbud, men der også er nogle lovmæssige krav til, hvad den skal med børnene. I dagtilbudsloven 7, stk. 2 står der " (...) Dagtilbud skal i samarbejde med forældrene give børn omsorg og understøtte det enkelte barns alsidige udvikling og selvværd samt bidrage til, at børn får en god og tryg opvækst". Dvs. at ansvaret for børnenes trivsel og udvikling både er forældrenes og daginstitutions. Derfor er det altafgørende, at man som pædagog har en god relation til forældrene. En god relation til forældrene kunne være Flemming Andersens komplementære relation 21, hvor man respekterer hinandens holdninger selvom de muligvis er forskellige. Man skal altid huske på at man som pædagog er den autoritære og selvom man har den komplementære relation til forældrene, skal man være klar over hvornår man skal blive autoritær for at hjælpe barnet og dets forældre. Den komplementære relation er den man bruger til hverdagssnak, mens den autoritære forekommer når man sidder i møder eller andet formelt. Jeg vil ikke kalde den autoritære for den Andersen kalder magtfordrejede 22, da jeg mener at man på trods af at man har autoritet, stadig kan være lyttende og respektere hinanden. Det mener jeg ikke at man gør i den magtfordrejede. I den magtfordrejede er der en som bestemmer, mens den anden adlyder uden at modargumentere. En sådan relation vil ikke være befordrende for samarbejdet mellem pædagog og forældre, da man efter min mening altid skal sørge for, at have en god relation til forældrene, så samarbejdet omkring barnet er optimalt. Vores fælles ønske samt mål er at deres barn trives og har det godt. Jeg vil nu at runde af og sammenligne det jeg har fundet ud af i min konklusion. 5.0 Konklusion Pædagogerne har ikke direkte indflydelse på udviklingen af fattigdom, og de kan ikke gå ind og ændre på familiernes økonomiske forhold, men de har mulighed for gøre en indsats, for at fattige børn og deres forældre ikke marginaliseres og udstødes i de institutionelle sammenhænge. Det kan man gøre ved at lave arrangementer i daginstitutionerne, som alle har mulighed for at deltage i på 20 Skytte, Marianne, Fattigdom og velfærd. 21 Andersen, Flemming: Selvbestemmelse og komplementaritet. 22 Andersen, Flemming: Selvbestemmelse og komplementaritet. 10

IIS Eksamen lige fod. Ved at lytte til de forældre som har begrænsede muligheder, inddrager og inkluderer vi alle, så ingen bliver marginaliseret i daginstitutionerne. I dagtilbudsloven 1 nr. 3 står: Forebygge negativ social arv og eksklusion, ved at de pædagogiske tilbud er en integreret del af både kommunens samlede generelle tilbud til børn og unge og af den forebyggende og støttende indsats overfor børn og unge med behov for en særlig indsats, herunder børn og unge med nedsat psykisk og fysisk funktionsevne( ) 23 Vi er via lovgivningen forpligtet til at inkludere alle uanset status, indkomst og muligheder for deltagelse. Alle skal være på lige fod og have de samme muligheder. Pædagogerne og daginstitutionerne bidrager desværre til marginaliseringen, ved bl.a. at sætte diagnoser på børnene. Børnene bliver marginaliseret fordi de har en diagnose og bliver behandlet derefter. Det sætter nogle tanker i gang hos mig og efter jeg har skrevet den her opgave, er jeg blevet mere opmærksom på problematikken. I vores arbejde som pædagoger, handler det om at vi skal kunne inkludere alle. Det betyder at vi skal være særligt opmærksomme på at vi ikke kommer til at marginalisere og sætte i boks. Marginaliseringen kan være en afgørende faktor, for om et samarbejde omkring et barn mellem forældre og pædagog, fungerer ligeværdigt. Hvis forældrene først er marginaliseret, kan det være svært for pædagogen at være objektiv og hjælpe barnet, som hun burde. Ved at sammenligne Danmark med andre lande, som eks. USA, har jeg i min opgave diskuteret mig frem til at jo flere marginaliserede der er, jo mere vil de finde sammen i grupper og på den måde blive fastholdt i deres position. Derfor kan jeg konkludere at det yderst hensigtsmæssigt for fremtiden at fokusere på ikke at marginalisere nogen og sætte i boks. Vi skal skabe plads til alle og forebygge marginaliseringen - For er man først marginaliseret på et område, kan der følge flere områder med, som i sidste ende ender med at man bliver udstødt af samfundet. 23 Lov nr. 501 af d. 6 juni 2007. Lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge. 11

Litteratur Andersen, Flemming: Selvbestemmelse og komplementaritet. Unge Pædagoger nr. 5/1985. IIS Eksamen Andersen, Rune Hagel (2008), Livet som fattig Om ikke at kunne gøre som de fleste. I: Dansk socialrådgiverforening. Tidsskrift for forskning og praksis i socialt arbejde. Udenfor nummer. 9 årgang, nr. 17, 2008. Breinholt, Christian og Christiansen, Jørgen (2010) Socialpædagogisk regelsamling : Nye rammer for det pædagogiske arbejde, 4. udgave, Frederikshavn, Dafolo og fortatterne. Greve, Bent (2008), Velfærdssamfundet en grundbog. Academica, 1, udgave, 1 oplæg. Kap. 1 Hvad er velfærd. Hansen, Finn Kenneth (2008), Fattigdom i Danmark Erkendelse og viden. I: Dansk socialrådgiverforening. Tidsskrift for forskning og praksis i socialt arbejde. Udenfor nummer. 9 årgang, nr. 17, 2008. Møller Iver Hornemann, Lind Jens & Larsen Jørgen Elm (red.) (2000) Kontinuitet og forandring, Samfundslitteratur, 1 udgave 2000. Kristensen, Catarina Juul (2000), Marginalisering En begrebsudredning. Schou, Carsten & Pedersen Carsten (red.) (2009) Samfundet i pædagogisk arbejde, et sociologisk perspektiv. Akademisk forlag, 2 udgave, 3 oplag. Skytte, Marianne, Kap. 10, Fattigdom og velfærd. 12