Forord og formål Pædagogisk håndbog Stokholtbuen Formålet med denne udgave af en pædagogisk håndbog med teori og metoder samt værktøjskasse er, at den skal være med til at styrke og synliggøre den teoretiske, pædagogiske og metodiske tilgang i arbejdet med beboerne på Stokholtbuen. Håndbogen er en vejledning i, hvordan der skal arbejdes pædagogisk med beboerne på Stokholtbuen og dermed understøtte og fastholde den højt specialiserede og helhedsorienterede indsats, der kendetegner Stokholtbuen. Stokholtbuen er et permanent botilbud jf. 108 og et aktivitets og samværstilbud jf. 104 Håndbogen skal fungere som: Det teoretiske fundament pædagogikken bygger på Ledetråd og vedtagen retning i den pædagogiske tilgang Et overblik over de analyseredskaber og værktøjer vi benytter os af Baggrund for den vedtagne pædagogik og metoder. Vigtigheden omkring det at arbejde struktureret og følge den samme struktur og dagsprogrammerne. Hele miljøet og måden at arbejde med udviklingshæmmede mennesker med autisme spektrum forstyrrelser skiller sig ofte væsentligt ud fra andre pædagogiske arbejdsfelter. Måden at arbejde på kan derfor ofte virke absurd, især hvis man ikke har et kendskab til problematikkerne der følger med autisme spektrum forstyrrelser. Særligt kan den meget stramme daglige struktur og de strenge retningslinjer der bruges for at skabe sammenhæng og mening i vores beboers hverdag til tider virke absurd. På Stokholtbuen arbejder vi ud fra en opdeling i vidensområder der - udover fokus på det autistiske handicap - også har særligt fokus på følgende: Sanseintegration Ældre problematik Særligt behov for meget struktur Særlig udfordrende adfærd.
Bag autisme spektrum forstyrrelsen er der særligt tre grundlæggende psykologiske forstyrrelser: 1. Central coherens der er en betegnelse for den kognitive evne, som bruges til at skabe en sammenhængende helhed og forståelse ud fra alle de enkelte sansestimuli og indtryk vi modtager. Kortfattet handler det om, hvordan vi sorterer denne information fra omverdenen. Normal funktion her betyder at vi kan skabe en sammenhængende (coherent)helhed, ud fra det vi sanser. Fx kan et menneske uden autisme, der ser på hundrede træer hurtigt udlede dette til en skov. For mennesker med autisme bliver træerne aldrig til en skov, men opfattes hver for sig. Et ansigt med et smil viser at personen er glad for mennesker med autisme lægges mærke til detaljen, at mundvigene vender fx opad. Det er forstyrrelser i denne funktion vi bl.a. ser i dagligdagen. Fokus bliver lagt på en, måske for os ligegyldig detalje, i stedet for det meningsbærende i vores oplevelser, erfaringer og kommunikation og verden opleves derfor usammenhængende og fragmenteret og dermed meget svær at forstå. Alt tyder på, at det er visuelle indtryk og detaljer, som er den vigtigste informationskilde for mennesker med autisme spektrum forstyrrelser. 2. Mennesker med autisme spektrum forstyrrelser har også grundlæggende svært ved at forstå det talte sprog og de sociale signaler der sendes gennem brug af kropssprog, mimik, gestus og blik. Begrebet Theory of Mind dækker denne psykologiske eller mentale proces, hvor vi mennesker danner os tanker om andre menneskers tanker, følelser og motiver. 3. Og sidst er der forstyrrelser i de eksekutive funktioner De eksekutive funktioner er betegnelsen for de neuropsykologiske processer, som styres af frontallapperne dvs. den forreste del af cortex (hjernebarken). Det er anerkendt viden, at frontallapperne har hovedansvaret for, at adfærd og mentale processer kan blive målrettede og problemløsende For at en person kan handle målrettet og problemløsende, må tre fundamentale funktioner være intakt: Evnen til at ignorere eller kontrollere uvedkommende stimuli
Evnen til at fastholde en plan i tid og rum, som igen kræver, hvad man kan kalde arbejdende hukommelse Fleksibilitet i handlinger, så man kan skifte strategi, når en plan viser sig at være forkert Det betyder at når mennesker med autisme spektrum forstyrrelser fokuserer på detaljer frem for helheder (problemet med central coherense) har de vanskeligt ved at skelne mellem hvad der er væsentligt og uvæsentligt, det giver problemer med at planlægge og udføre opgaver og ikke mindst overføre dette fra en situation til en anden altså evnen til at generalisere fra en situation til en anden (problemet med de eksekutive funktioner) samt forstå intentioner bag social adfærd (Problemet med theory of mind) Den samme strukturerede pædagogik i alle situationer for den enkelte beboer har derfor en meget fremtrædende rolle, fordi netop dette er med til at hjælpe beboeren med disse problemer. Det daglige pædagogiske arbejde udføres og tilrettelægges derfor så de bærende elementer er: Overskuelighed Forudsigelighed Tydelighed Visualisering Gentagelse Den daglige struktur bliver holdepunkt i beboerens hverdag i alle situationer og målet er at hverdagen hermed bliver forudsigelig for beboeren, hvilket giver mindre angst og uro, samt muligheder for bedre at kunne koncentrere sig om at gennemføre dagens aktiviteter. De eksekutive funktioner er ansvarlige for vores evne til at handle på behov og stimuli/impulser, få nye idéer og formå at igangsætte disse. Derfor er ansvaret således vores for at hverdagen for beboeren tager sit udgangspunkt i at hjælpe beboeren med at udfylde deres dag, med for dem meningsfulde aktiviteter. På Stokholtbuen ses strukturen som støttesystemer i form af ugeplaner, dagsplaner og arbejdssystemer, dels til brug for os, så vi ved, hvad der skal gøres hvornår og hvordan, samt en synliggørelse for den enkelte beboer fx gennem visuelt materiale i form af billeder eller konkrete genstande så beboeren ved, hvad der skal ske. Mere selvstædig og mindre personafhængig. Når vi alle gør det samme og følger den vedtagende struktur, og der på denne måde er en fast struktur og kommunikationen foregår på en visuel, systematisk og struktureret måde, gør det på sigt beboeren mere selvstændig. Beboeren bliver heller ikke så personafhængig i relationen til os, og skal ikke ude lukkende navigere i forhold til os, eller forholde sig til, at dagen ikke er forudsigelig.
Hvad er meningen med offentlig omsorgshjælp til personer med nedsat funktionsevne eller særlige sociale problemer? Servicelovens 81 at forebygge forværring af problemerne at forbedre funktioner og udviklingsmuligheder at forbedre mulighederne for den enkeltes livsudfoldelse (kontakt, tilbud om samvær, aktivitet, behandling, omsorg og pleje) at yde en helhedsorienteret indsats med servicetilbud afpasset efter den enkeltes særlige behov i egen bolig personlig hjælp, omsorg og pleje skal i fornødent omfang kunne varetages døgnet rundt (Servicelovens 87) Hvis personen siger nej tak til omsorg fra det offentlige? Personer med nedsat funktionsevne og særlige sociale problemer har ret til hjælp i form af personlig og praktisk hjælp, socialpædagogisk bistand, behandling og aktiverende tilbud. Men også ret til selv at bestemme, om man vil tage imod hjælpen Næsten!!!! Og det stiller os i et retligt og etisk dilemma som vi altid skal have med i vores overvejelser når vi arbejder. - selvbestemmelse kontra omsorgssvigt. Kommunen har pligt til at undgå omsorgssvigt jf. Servicelovens 82. Nogle mennesker skal tilbydes hjælp, selv om de ikke beder om den eller ikke vil modtage den. Hvem: personer med betydeligt nedsat psykisk funktionsevne, som ikke kan tage vare på deres egne interesser Hvilken hjælp:
den nødvendige hjælp efter Serviceloven ret til handleplan for indsatsen MEN der må ikke bruges fysisk tvang til hjælpen(kilde: Cand.jur. susanne B. Holm) Se desuden for yderligere uddybning og vejledning: HÅNDBOG Handicap- og Psykiatri Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten - sådan håndterer og administrerer du reglerne Du kan finde den på www. Giraffen.dk På Stokholtbuen arbejder vi ud fra TEACCH metoden og LOW AROUSAL metoden, det er de to pædagogiske metoder vi har valgt at benytte for at kunne leve op til de særlige problematikker der knytter sig til autisme spektrum forstyrrelser samt opfylde ovenstående lovkrav. Disse metoder er vedtaget ud fra den viden og erfaring der er særligt omkring mennesker med ASF og svær psykisk udviklingshæmning i dag. TEACCH er en struktureret, visualiseret specialpædagogisk indsats til mennesker med autisme, med basis i forståelse af handicappet autisme, og bygget op om begreber som: individualiseret tilgang, udgangspunkt i ressourcer, interesser og behov, struktur i tid og rum, udvikling af kommunikations færdigheder og udvikling af selvstændighed. TEACCH står for Treatment and Education of Autistic and related Communication CHhandicapped children
Strukturen og de visuelle hjælpemidler har vist sig at være et godt støttemiddel til mennesker med autisme spektrum forstyrrelser til øget kommunikation og selvstændiggørelse. Problemerne med Central Coherens, Theory of mind og de eksekutive funktioner får følgende psykologiske og pædagogiske konsekvenser: Vi ved der er vanskeligheder med at danne helheder hvorfor der ofte fokuseres på detaljer. Det betyder, at en visuel fremhævelse af det meningsbærende kan hjælpe beboeren med at forstå og handle. Det kan fx være i form af at organisere det fysiske miljø hvem, hvad, hvor understøttet af billeder/konkreter og ved hjælp af dagsprogrammer til at forberede beboeren. Der er vanskeligheder med at overskue handlingsrækkefølger. Et dagsprogram eller anden form for forståelig strukturering af rækkefølgen af aktiviteter er her en stor hjælp Mennesker med ASF. har svært ved at overføre erfaringer fra en situation til en anden at kunne generalisere i forhold til fx løsning af arbejdsopgaver. Det kan imødekommes med individuelle arbejdssystemer, der eksplicit forklarer fremgangsmåde. Der er vanskeligheder med at forstå talt sprog, ord som forstås i en sammenhæng, forstås måske ikke i en anden og det er uanset om beboeren ikke kan tale eller har et veludviklet sprog. Her kan visuelle hjælpemidler være med til at fremme forståelsen Der er vanskeligheder med at forstå mentale forhold(theory of mind) dvs. at forstå og tolke, hvad andre mennesker tænker, føler og mener. Det visuelle hjælpemiddel i form som et dagsprogram eller andet støttesystem med billeder eller konkreter skal være så enkelt så selv mennesker uden autisme spektrum forstyrrelser kan forstå dem (Hverdagspædagogik, 2004) Vi kan bruge meget tid på verbalt at forklare hvad der skal ske, hvor billedet eller konkretet kan forklare den samme ting meget mere sikkert, forståeligt og enkelt for beboeren. Det kræver generelt meget tid og tålmodighed for den enkelte beboer at lære dagsprogrammets funktion at kende. Det kræver en del pædagogisk træning men dette varierer selvfølgelig også fra beboer til beboer.
Med beboerne på Stokholtbuen kan det være svært at danne sig et billede af hvor meget kommunikation den enkelte forstår. Men hvis man kigger godt efter er det ofte sådan at beboeren faktisk gør meget for at kommunikere og ofte selv har dannet sig et system. Det er vigtigt at tage udgangspunkt i disse små kommunikative udspil fra beboeren, fordi man på denne måde tager sit udgangspunkt i den enkelte. Formålet med visualiseret støtte og struktur er derfor at: Give mulighed for størst mulig selvstændighed på alle områder: Selvhjælpsfærdigheder: Kommunikation Sociale færdigheder Praktiske færdigheder Fritids- og pausebetonede færdigheder Gennem Struktur der er et hjælpemiddel til at skabe mening i kaos. Men husk struktur ikke er et mål i sig selv, men en tydeliggørelse af form og indhold, så personen kan få svar på følgende spørgsmål: Hvad skal jeg lave? Hvordan skal jeg lave det? Hvor skal jeg lave det? Hvem skal jeg lave det med? Hvor meget skal jeg lave Hvornår er jeg færdig? Hvad skal jeg bagefter? Til dette bruges Støttesystemer der kan være: Dagsprogram: Oversigt, der viser indhold og rækkefølge. Arbejdssystem: Opskrift på enkelte afgrænsede praktiske forløb, der viser indhold, rækkefølge, start, slut, - og hvad så derefter. Social story: Beskrivelse, af social situation og de ønskede reaktioner herpå. Giver mening til adfærd. Ikke ændrer adfærd, men lærer en ny forståelse af sociale koder.
Støttesystemer tilpasses altid personens forudsætninger/niveau for kommunikation gennem: Konkreter Fotos Piktogrammer / boardmaker billeder Visuelle pejlemærker, f.eks. farvekoder Den fysiske indretning hvor foregår aktiviteten? Medarbejderadfærd i forhold til autisme spektrum forstyrrelser: Samarbejde og ensartethed er vigtige forudsætninger når vi som medarbejdere skal arbejde med at give mennesker med autisme spektrum forstyrrelser og mental retardering en tryg og forudsigelig hverdag. Ensartethed betyder ikke at vi som medarbejdere skal være tro kopier af hinanden men derimod at vi skal opbygge en daglig detaljeret struktur fx dagsprogram, der synliggør for alle hvilke situationer/aktiviteter der kommer førend noget andet og dermed sikrer en ensartet tilgang til beboeren. På den måde bygger vi beboerens dag op ud fra at imødekomme behovet for forudsigelighed og individuelle meningsfulde aktiviteter, der skal ske i dagens løb. Samarbejdet medarbejdere imellem skal basere sig på tillid til at alle overholder de indgåede aftaler for hvordan den daglige struktur for hver enkelt beboer ser ud. Vi skal som medarbejdere hele tiden fokusere på hvad der er godt for den enkelte beboer og lægge egne antagelser om hvordan det gode liv skal leves på hylden i arbejdet med beboerne. Vi tager udgangspunkt i meningsfulde og motiverende aktiviteter for beboeren hvis en aktivitet ikke umiddelbart giver mening, vurderer vi om den skal præsenteres anderledes, tilrettelægges anderledes eller om den overhovedet giver mening for beboeren. Tag træning, læring og aktiviteter væk som ikke umiddelbart forstås af beboeren. Vi er i 80 % af de tilfælde, hvor der opstår konflikter, selv som medarbejdere, medvirkende til at skabe dem, med de krav vi stiller. Vi som medarbejdere har en tendens til ofte at være på vej et sted hen i stedet for at være i nuet med beboerne. Vores pædagogiske fokus er at vi skal se os selv som værende dem, beboerne har behov for til at skabe overblik og meningsfulde sammenhænge for at kunne forstå deres omverden, følelser og behov.
Vi skal derudover arbejde med vores ydre fremtoning, mimik, verbale tale osv. idet mennesker med autisme spektrum forstyrrelser kun ser den ydre skal og ikke forstår bagvedliggende intentioner. Det gør de fordi de ikke kan danne sig en forestilling om din indre mentale tilstand (theory of mind) Vi skal derfor arbejde målrettet med at tage den passende frakke på når vi møder på arbejde. Vi skal være nærværende og engageret i at ville være den person, man som beboere trygt kan koble sig på den pågældende dag, aften eller nat. På Stokholtbuen anvendes følgende pædagogiske metode til at imødekomme dette: Low Arousal Low Arousal er en metode, der håndterer problem skabende adfærd på en ikke-konfronterende måde. Metoden bruges særligt over for mennesker med autisme spektrum forstyrrelser, udviklings hæmning eller andre alvorlige udviklingsforstyrrelser. Metodens udgangspunkt Studio III arbejder ud fra grundlæggende værdier om at yde støtte og omsorg på en ikke-konfronterende måde. Formålet er at afværge konflikter og forhindre magtanvendelser. Metoden Low Arousal er en afslappet tilgang til beboerne frem for en regulerende. Metodens udgangspunkt er, at en problem skabende adfærd er anderledes - ikke afvigende. Kort sagt bygger Low Arousal på fire grundpiller: 1. Nedbringelse af krav Medarbejderne skal aktivt være opmærksomme på krav til beboeren - og eventuelt nedbringe de krav, de stiller til beboeren. Det er metodens grundholdning, at problem skabende adfærd i vidt omfang er reaktioner på de krav, der stilles. Krav i forhold til at kommunikere, være udholdende, omstille sig, forholde sig til flere mennesker på en gang mv. Metoden bygger på den antagelse, at man ved at sænke kravene - f.eks. hvis beboeren har en svær periode - også nedsætter antallet af konflikter. På den måde frigøres der energi til at udvikle personen. 2. Gå ud af konflikten Medarbejderne skal i en konfliktsituation altid vælge at gå ud af konflikten. Rent praktisk betyder det, at man skal træne sig selv i forskellige undvigelses manøvrer. Det kan være at tale dæmpet og roligt, distrahere personen væk fra aggressionen, undgå øjenkontakt og lignende. Netop den ikke-sproglige kommunikation har Studio III metoden stor fokus på. Fordi den udgør størstedelen af den kommunikation, der er mellem medarbejdere og beboere. Man skal f.eks. passe på med løftede hænder og andre hånd- og krops bevægelser,
der kan virke provokerende eller truende. Ikke-sproglig kommunikation påvirker alle menneskers oplevelse af verden, men for mennesker med udviklings- forstyrrelser, kan den form for kommunikation være særlig voldsom og angstprovokerende. 3. Medarbejderne skal reflektere Medarbejderne skal arbejde med deres forestillinger om beboerens motiver til at reagere, som han/hun gør, og med opfattelsen af, hvad f.eks. eftergivenhed i den pædagogiske indsats fører til. Mennesker på et tidligt udviklingstrin har sjældent bagtanker med deres opførsel. Ofte kan de heller ikke se sammenhænge mellem årsag og virkning. Med en Low Arousal tilgang arbejder man derfor aldrig med konsekvens pædagogik, og pædagogen må gerne løse konflikter vha. slik og andre afledningsformer. Medarbejderen skal - ud fra en forståelse af beboerens præmisser støtte personen frem for at forsøge at ændre pågældendes adfærd. Et af redskaberne til at opnå en større forståelse er, at vende analyserne af en beboer om og i stedet stille spørgsmålene til sig selv - hvornår man selv bliver vred? Om man selv har kastet med noget, råbt eller slået nogen? Og hvordan man så håndterede den vrede? På Stokholtbuen skal der for hver enkelt beboer være udarbejdet: En individuel pædagogisk plan herunder: En adfærdsbeskrivelse En kort Anamnese (fastholder viden om og sikrer grundigt kendskab til beboerens liv før og til nu) Individuelt udarbejdet uge basisprogram med beskrivelse af aktiviteter for beboeren (der fungerer som medarbejderens arbejdsredskab) Vejledninger til hvordan aktiviteter udføres til brug for medarbejderne(skemaer med beboer gør/personale gør ) Et individuelt udarbejdet dagsprogram udvikles ud fra principperne i TEACCH Et individuelt udarbejdet arbejdssystem - udvikles ud fra principperne i TEACCH
Udover dette i særlige tilfælde: Ved anvendelse af magt udarbejdes yderligere individuel handleplan for den enkelte beboer For hver enkelt retning sanse, ældre og struktur: Beboere i sanse teams skal have udarbejdet sanserapport. Særligt fokus på omgivelser/fysisk miljø fx støjkilder, lys, dufte, farver osv. Beboere i ældreteams skal have udarbejdet demensskema/funktionsskema. Særligt fokus på bolig og indretning er den ældre venlig skal der kompenseres for noget fx lys, seng, håndtag osv., helbredsundersøgelse, plan for motion/kost Beboere i strukturteams skal have særligt fokus på fysisk miljø og særligt detaljeret udarbejdelse af uge skema, dagsskema og arbejdssystem Værktøjskasse og virkemidler: De pædagogiske værktøjer er: 1. Den pædagogiske plan herunder: Skabelon til evaluering af mål. 2. Funktionsudredning(Kuno Beller i EKJ) herunder: Valg af kommunikationsmåde/metode ud fra den enkelte beboers niveau (konkrete genstande/eller billeder) 3. Den fysiske indretning af rummet fx hvor arbejdes der, hvor spises der, afskærmning osv. herunder: Visualisering af rummet fx billede ved spiseplads el. fx ved hjælp af farver. 4. Individuelt udarbejdet uge basisprogram med beskrivelse af aktiviteter og hvordan de udføres til brug for medarbejderne(skemaer med beboer gør/medarbejder gør ) 5. Individuelt udarbejdet kommunikationssystem fx hylde med konkreter el. billedtavle, der synliggør hvad beboeren skal nu og efterfølgende.
6. Individuelt udarbejdet arbejdssystem (hvordan arbejdes der og hvordan udføres arbejdet - fx opstilling af materiale) Adfærd her og nu man gerne vil undersøge systematisk Variationsregistreringer: kan bruges til at registrere om der er typiske tidsrum, steder, personer, dage osv. hvor en bestemt adfærd forekommer? både positiv og negativ adfærd. Typisk vil det være en bestemt sag man fokuserer på fx vælter borde og så registrere antal i forhold til fx dage, personer, toiletbesøg osv. Herefter kan der laves opsamling på data/tælle og indsætte i fx søjle diagram. Det kan give et fingerpeg om i hvilken retning man skal søge. ABC metoden: følgende skrives ned og analyseres efterfølgende Hvad sker forud for adfærd el. episoder Hvad sker der under adfærd el. episoder Hvad sker der efter adfærd el. episoder Brug af Video: Når man har fat i hvilken retning man vil søge er video et godt redskab til videre afdækning af den problematik man gerne vil undersøge. Den er optimal fordi den er objektiv alle ser det samme og kan ud fra dette sammen finde årsager og løsninger. Ide katalog ved udfordrende adfærd. Ide kataloget kan bruges som inspiration til at komme i gang med systematisk at afdække årsager/problemer, hvis man ikke ved hvilken problematik det er hos beboeren, der forårsager den udfordrende/ændrede adfærd. Funktions/Demensksema Hvis der er mistanke om færdighedsstab kan dette skema være med til at synliggøre dette. For at blive klædt på til at løse opgaven bedst muligt forventer vi at du har læst følgende faglitteratur: Forventet læsning: Theo Peters: Autisme Teori og praksis.
Uta Frith : En gådes afklaring. Birgitte Christensen Gammeltoft: Sansestimulering. Pernille Dyrbjerg /Maria Vedel: Hverdagspædagogik. Bo Hejlskov Elvén o.a.: Udviklingsforstyrrelser og psykisk sårbarhed Håndbog magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten sådan håndterer og administrere du reglerne. Kan findes på Giraffen. Forslag til videre læsning: Demetrious Haracapos: Håndtering af problemadfærd og ledsagende forstyrrelser.