INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2017 - Fokus på ikke-vestlige lande Maj 2017 1
Indhold OPBYGNING 4 1. BEFOLKNING 6 1.1 Sammenfatning vedr. befolkningstal 6 1.2 Indvandrere og efterkommere i Danmark 7 1.3 Oprindelsesland 7 1.4 Vandringer 9 1.5 Udviklingen i antallet af indvandrere og efterkommere i Danmark 10 1.6 Aldersfordeling 11 1.7 Geografisk fordeling 12 1.8 Statsborgerskab 15 1.9. Bilagstabeller befolkning 16 2. IGANGVÆRENDE UDDANNELSE 21 2.1 Sammenfatning vedr. igangværende uddannelse 21 2.2 16-19-årige indvandrere og efterkommere 21 2.3 20-24-årige indvandrere og efterkommere 23 3 HØJEST FULDFØRTE DANSKE UDDANNELSE 26 3.1 Sammenfatning vedr. højeste fuldførte danske uddannelse 26 3.1 Grundskole 26 3.2 Ungdomsuddannelse 28 3.3 Videregående uddannelse 29 3.4 Andel af en ungdomsårgang, som forventes at gennemføre mindst en ungdomsuddannelse 31 4 BESKÆFTIGELSE 33 4.1 Sammenfatning vedr. beskæftigelsen 33 2
4.2 Beskæftigelsen blandt personer i den erhvervsaktive alder 33 4.3 Beskæftigelsen blandt 25-64-årige 35 4.4 Udviklingen i beskæftigelsesfrekvensen blandt 25-64-årige 36 4.5 Bilagstabeller beskæftigelse 39 5. NYANKOMNES TILKNYTNING TIL ARBEJDSMARKEDET 41 5.1 Sammenfatning vedr. nyankomnes tilknytning til arbejdsmarkedet. 41 5.2. Udviklingen i antallet af nyankomne flygtninge og familiesammenførte 42 5.3 Tilknytning til arbejdsmarkedet blandt nyankomne flygtninge og familiesammenførte 42 Udgiver: Udlændinge- og Integrationsministeriet, maj 2017 Hjemmeside: www.uim.dk E-mail: uim@uim.dk Redaktion: Heino Jespersen ISBN nr. 978-87-93396-47-0 3
OPBYGNING Udlændinge- og Integrationsministeriets publikation Integration: Status og udvikling 2017 indeholder en række hovedtal om indvandrere og efterkommere i Danmark 1, herunder befolkningstal og tal om uddannelse og beskæftigelse. Første kapitel beskriver udviklingen i antallet af indvandrere og efterkommere og deres fordeling på herkomst, oprindelsesland og alder pr. 1. januar 2017. Andet kapitel omhandler indvandrere og efterkommeres igangværende danske uddannelse med tal for skoleåret 2016/2017. Tredje kapitel omhandler indvandrere og efterkommeres højest fuldførte danske uddannelse. Fjerde kapitel beskriver beskæftigelsen blandt indvandrere og efterkommere med tal for ultimo november 2015. Femte kapitel fokuserer på de nyankomne flygtninge og familiesammenførte, som er omfattet af integrationsprogrammet. Det bemærkes, at afrunding af tallene kan medføre, at tallene i publikationens tabeller og figurer ikke summer til totalen. 1 Redaktionen er afsluttet den 8. maj 2017. 4
5
1. BEFOLKNING 1.1 Sammenfatning af befolkningstal 741.572 60 pct. 37.700 Den 1. januar 2017 boede der i alt 741.572 indvandrere og efterkommere i Danmark. Det er 12,9 pct. af befolkningen. 476.727 har oprindelse i ikke-vestlige lande. 60 pct. af alle indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse har oprindelse i de 10 største ikke-vestlige indvandringslande Tyrkiet, Syrien, Irak, Libanon, Pakistan, Bosnien-Hercegovina, Somalia, Iran, Afghanistan og Vietnam. Fra 2016 til 2017 er antallet af indvandrere og efterkommere steget med i alt knap 37.700 personer. Antallet af efterkommere er steget med 7.600, antallet af indvandrere med ikke-vestlig oprindelse er steget med 18.400, og antallet af indvandrere med vestlig oprindelse er steget med 11.700 personer. 589.000 Det samlede antal indvandrere og efterkommere er vokset med knap 589.000 personer i perioden 1980-2017. 82 pct. 82 pct. af de i alt knap 143.900 ikke-vestlige efterkommere var den 1. januar 2017 under 25 år. 27 pct. 27 pct. af indvandrere og efterkommere bor i København og Aarhus Kommuner, og knap halvdelen af alle indvandrere og efterkommere bor i 10 kommuner. 35 pct. Knap 4 ud af 10 indvandrere og efterkommere har dansk statsborgerskab 6
1.2 Indvandrere og efterkommere i Danmark Den 1. januar 2017 var der i alt 741.572 indvandrere og efterkommere i Danmark. Heraf har 476.727 ikke-vestlig oprindelse. I alt udgør indvandrere og efterkommere 12,9 pct. af befolkningen i Danmark, jf. figur 1.1. I bilagstabel 1.a er Danmarks befolkning fordelt på oprindelse og herkomst. Figur 1.1: Danmarks befolkning fordelt på herkomst og oprindelse, pr. 1. januar 2017, pct. 5,8% 2,5% 4,1% 0,5% 87,1% Indvandrere, ikke-vestlige lande Efterkommere, ikke vestlige lande Indvandrere, vestlige lande Efterkommere, vestlige lande Dansk oprindelse Kilde: Statistikbanken i Danmarks Statistik, FOLK1C. 1.3 Oprindelsesland Omkring 60 pct. af alle indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse har oprindelse i 10 lande, jf. figur 1.2. Personer med tyrkisk oprindelse udgør den største gruppe. 62.707 tilhører denne gruppe. De tre næststørste grupper udgøres af personer, som stammer fra Syrien (37.880), Irak (31.902) og Libanon (26.458). Bilagstabel 1.b indeholder indvandrere og efterkommere fordelt på oprindelsesland. 7
Figur 1.2: Indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse fordelt på oprindelsesland, pr. 1. januar 2017, pct. og antal 14% 12% 10% 8% 6% 4% 2% 0% 62.707 37.880 31.902 13,2% 26.45824.789 22.95721.050 19.98517.715 15.203 7,9% 6,7% 5,5% 5,2% 4,8% 4,4% 4,2% 3,7% 3,2% 70.000 60.000 50.000 40.000 30.000 20.000 10.000 0 Andel Antal Kilde: Statistikbanken i Danmarks Statistik, FOLK1C. Fakta: Definitioner Hvad er vestlige henholdsvis ikke-vestlige lande? Vestlige lande omfatter Norden, EU-landene samt Andorra, Liechtenstein, Monaco, San Marino, Schweiz, Vatikanstaten, Canada, USA, Australien og New Zealand. Ikke-vestlige lande omfatter alle øvrige lande. Hvad vil det sige at være indvandrer? Indvandrere er født uden for Danmark. Ingen af forældrene er både danske statsborgere og født i Danmark. Hvad vil det sige at være efterkommer? Efterkommere er født i Danmark. Ingen af forældrene er både danske statsborgere og født i Danmark. Hvorfor fokuserer notatet på ikke-vestlige indvandrere og efterkommere? Personer med ikke-vestlig oprindelse udgør størstedelen af indvandrere og efterkommere i Danmark. Desuden viser tidligere analyser, at denne gruppe står over for de største udfordringer, når det gælder integration. 8
1.4 Vandringer Figur 1.2 viser udviklingen i nettoindvandringen fordelt på oprindelse fra 2007 til 2016. Nettoindvandringen af personer med vestlig oprindelse har været jævnt stigende fra 2009 til 2015. I 2016 er nettoindvandringen faldet lidt, men er stadig på et højt niveau. Nettoindvandringen af personer med ikke-vestlig oprindelse var faldende fra 2009 til 2011 og steg i årene herefter markant, men er faldet fra 2015 til 2016. Nettoindvandringen for personer med dansk oprindelse steg til 2009, faldt herefter frem til 2011 og har stort set været konstant siden. Vandringer er opgjort som de ind- og udvandringer, der er registreret i året. Se anmærkning nedenfor i figur 1.2. Figur 1.2: Nettoindvandring fordelt på oprindelse, 2007-2016, antal 30.000 25.000 20.000 15.000 10.000 5.000 0-5.000 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 Danmark Vestlige lande Ikke-vestlige lande Anm. 1: Nettoindvandringen udregnes som antal indvandringer minus antal udvandringer. Anm. 2: Vandringstabellen er opgjort på samme måde i Statistikbanken og udlændingedatabasen. I begge databaser anvendes de ind- og udvandringer, der er registreret i året, uanset i hvilket år selve vandringen er foregået. Danmarks Statistik anvender denne metode, da der er en del forsinkelser på registrering af særligt udvandringer, hvilket ville give et skævt billede af den akkumulerede udvandring. Anm. 3: Bemærk, at der er en væsentlig forskel mellem nettoindvandringen og befolkningstilvæksten. En vigtig grund til dette er fødsler og dødsfald, samt at der i nettoindvandringen ikke tages højde for de personer, der har forladt landet uden at oplyse det til myndighederne. Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMVAN1. Det fremgår af bilagstabel 1.c, at lidt mere end 42.500 indvandrere og efterkommere udvandrede fra Danmark i 2016. I samme år indrejste knap 75.000 indvandrere og efterkommere til landet. Dermed er der en samlet nettoindvandring på lidt mindre end 32.500 personer i 2016. Blandt efterkommere med vestlig oprindelse er flere personer udvandret end indvandret. Figur 1.3 viser indvandring og nettoindvandring i 2016 blandt de ti lande med flest indvandrede med ikke-vestlig oprindelse i 2016. Der var især en høj nettoindvandring fra Syrien, Indien, Eritrea og Kina. 9
1980 1981 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 Figur 1.3: De ti største ikke-vestlige indvandringslande fordelt på vandringstype i 2016, antal. Indvandring Nettoindvandring 9.990 862 880 997 1.078 1.201 1.264 1.534 2.250 2.885 Pakistan Tyrkiet Eritrea Iran Nepal Filippinerne Ukraine Kina Indien Syrien 251 240 979 474 758 215 601 740 1.289 9.622 10000 8000 6000 4000 2000 0 0 2000 4000 6000 8000 10000 Anm.1: Nettoindvandringen udregnes som antal indvandringer minus antal udvandringer. Anm. 2: Vandringstabellen er opgjort på samme måde i Statistikbanken og udlændingedatabasen. I begge databaser anvendes de ind- og udvandringer, der er registreret i året, uanset i hvilket år selve vandringen er foregået. Danmarks Statistik anvender denne metode, da der er en del forsinkelser på registrering af særligt udvandringer, hvilket ville give et skævt billede af den akkumulerede udvandring. Anm. 3: Bemærk, at der er en væsentlig forskel mellem nettoindvandringen og befolkningstilvæksten. En vigtig grund til dette er fødsler og dødsfald, samt at der i nettoindvandringen ikke tages højde for de personer, der har forladt landet uden at oplyse det til myndighederne. Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMVAN1. 1.5 Udviklingen i antallet af indvandrere og efterkommere i Danmark Det samlede antal indvandrere og efterkommere er øget med knap 589.000 personer i perioden 1980-2017. Det betyder, at indvandrere og efterkommeres andel af den samlede befolkning er steget med omkring 10 procentpoint siden 1980 fra 3,0 pct. i 1980 til knap 13 pct. i 2017, jf. figur 1.5. Indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse har haft den største stigning siden 1980. Andelen af indvandrere med ikke-vestlig baggrund er steget fra 0,9 pct. af befolkningen i 1980 til 5,8 pct. i 2017. Figur 1.5: Indvandrere og efterkommeres andel af den samlede danske befolkning fordelt på oprindelse, pr. 1. januar 1980 til 1. januar 2017, pct. 14% 12% 10% 8% 6% 4% 2% 0% Indvandrere, vestlige lande Efterkommere, ikke-vestlige lande Indvandrere, ikke-vestlige lande Efterkommere, vestlige lande Kilde: Statistikbanken i Danmarks Statistik, FOLK2. 10
I bilagstabel 1.d. er vist de 10 nationaliteter med den største befolkningstilvækst i Danmark fra 2016 til 2017 Som det fremgår, er antallet af indvandrere og efterkommere fra henholdsvis Syrien, Rumænien, Polen og Indien steget med henholdsvis omkring 10.700, 2.900, 2.400 og 1.400 personer. Det fremgår af bilagstabel 1.e, at antallet af indvandrere og efterkommere er steget med knap 38.000 personer fra 2016 til 2017. I forhold til ikke-vestlige lande er antallet af indvandrere og efterkommere steget med henholdsvis 18.400 og 5.800 personer. Antallet af indvandrere og efterkommere med vestlig oprindelse er steget med omkring 13.500 personer. 1.6 Aldersfordeling Indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse har en aldersfordeling, der afviger væsentligt fra den øvrige befolkning. Der er en meget større andel af børn og unge. Det fremgår af figur 1.5, at kun 7 pct. af indvandrerne er over 65 år mod 21 pct. af danskerne. Blandt efterkommerne er der en endnu større overvægt af børn og unge. Således er 82 pct. af efterkommerne under 25 år. Figur 1.5: Aldersfordelingen for indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse, pr. 1. januar 2017, pct. 65+ år 0,0% 20,8% 6,7% 40-64-årige 2,2% 33,8% 39,9% 25-39-årige 16,2% 16,2% 36,1% 16-24-årige 11,2% 9,7% 28,1% 0-15-årige 18,0% 7,6% 53,5% 0,0% 10,0% 20,0% 30,0% 40,0% 50,0% 60,0% Personer med dansk oprindelse Efterkommere Indvandrere Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMBEF02. Det fremgår af bilagstabel 1.f, at gruppen af indvandrere med både vestlig og ikke-vestlig oprindelse hovedsageligt omfatter personer i den erhvervsaktive alder, dvs. 16-64 år. 82,8 pct. af indvandrere med vestlig oprindelse, og 85,7 pct. af indvandrere med ikke-vestlig oprindelse er i alderen 16-64 år. Andelen af personer over 64 år er størst blandt personer med dansk oprindelse (20,8 pct.). De efterfølges af indvandrere med vestlig oprindelse (12,4 pct.). 11
1.7 Geografisk fordeling Indvandrere og efterkommere fordeler sig ikke jævnt ud over hele landet. Som det fremgår af figur 1.6 bor mere end 1/4 af alle indvandrere og efterkommere i Københavns og Aarhus Kommuner. Knap halvdelen af alle indvandrere og efterkommere bor i 10 kommuner. Figur 1.6: De 10 kommuner med flest indvandrere og efterkommere, pr. 1. januar 2017, pct. 25% 21,2% 20% 19,0% 15% 10% 5% 8,0% 6,4% 4,8% 3,3% 3,3% 3,5% 2,9% 2,2% 2,3% 1,1% 1,5% 2,1% 1,9% 1,8% 2,3% 2,1% 1,3% 1,4% 0% København Aarhus Odense Aalborg Frederiksberg Høje-Taastrup Gladsaxe Vejle Gentofte Horsens Vestlige lande Ikke-vestlige lande Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMBEF13. I figurerne 1.7 og 1.8 fremgår andelen af indvandrere og efterkommere med henholdsvis ikkevestlig og vestlig oprindelse i forhold til den samlede befolkning i de enkelte kommuner. Vestegnens kommuner, først og fremmest Ishøj (31,8 pct.), Brøndby (27,1 pct.), Albertslund (23,7 pct.) og Høje-Taastrup (21,7 pct.), er de kommuner, som har de højeste befolkningsandele af indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse. Kommunerne København, Frederiksberg, Gentofte og Aabenraa har de højeste befolkningsandele af indvandrere og efterkommere med vestlig oprindelse. I bilagstabel 1.g ses de 10 kommuner med flest indvandrere og efterkommere, pr. 1. januar 2017. 12
Figur 1.7: Indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse i pct. af kommunernes befolkning, pr. 1. januar 2017, pct. Anm.: Tallene i parentes angiver, hvor mange kommuner der tilhører den enkelte gruppering. Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMBEF13. 13
Figur 1.8: Indvandrere og efterkommere med vestlig oprindelse i pct. af kommunernes befolkning, pr. 1. januar 2017, pct. Anm.: Tallene i parentes angiver, hvor mange kommuner der tilhører den enkelte gruppering. Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMBEF13. 14
1.8 Statsborgerskab Knap 4 ud af 10 indvandrere og efterkommere har dansk statsborgerskab. Som det fremgår af figur 1.9, er der som forventet en større andel af danske statsborgere blandt efterkommere end blandt indvandrere. Figur 1.9: Indvandrere og efterkommere fordelt på statsborgerskab, pr. 1. januar 2017, pct. Indvandrere, ikke-vestlige lande 34,4% 65,6% Efterkommere, ikke-vestlige lande 74,0% 26,0% Indvandrere, vestlige lande 13,1% 86,9% Efterkommere, vestlige lande 38,6% 61,4% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Dansk statsborgerskab Ikke dansk statsborgerskab Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMBEF34. Efterkommere med ikke-vestlig oprindelse har den højeste andel af personer med dansk statsborgerskab (74,0 pct.). Indvandrere med vestlig oprindelse har den højeste andel af personer med udenlandsk statsborgerskab (86,9 pct.). Figur 1.10: Andelen af indvandrere og efterkommere med dansk statsborgerskab fordelt på herkomst og oprindelse, 2007-2017, pct. 71,3% 71,2% 71,8% 72,8% 72,6% 72,8% 72,8% 72,4% 72,4% 72,2% 74,0% 80% 60% 57,6% 51,5% 49,9% 50,1% 48,5% 46,2% 45,0% 43,3% 41,5% 39,6% 38,6% 40% 20% 0% 39,1% 38,2% 38,1% 38,5% 38,0% 38,1% 38,0% 36,8% 35,9% 33,8% 34,4% 27,2% 24,2% 21,6% 20,5% 19,3% 18,1% 17,0% 15,8% 14,8% 13,6% 13,1% 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 Indvandrere, ikke-vestlige lande Indvandrere, vestlige lande Efterkommere, ikke-vestlige lande Efterkommere, vestlige lande Kilde: Statistikbanken i Danmarks Statistik, FOLK2. Figur 1.10 viser udviklingen i andelen af indvandrere og efterkommere, som har dansk statsborgerskab. Udviklingen afspejler blandt andet, at der de seneste år er kommet relativt mange ikke-vestlige indvandrere, der endnu ikke opfylder betingelserne for at søge om dansk indfødsret. 15
1.9. Bilagstabeller befolkning Bilagstabel 1.a: Danmarks befolkning fordelt på oprindelse og herkomst, pr. 1. januar 2017, pct. og antal Ikke-vestlig oprindelse Personer Andel af hele befolkningen Indvandrere 332.874 5,8% Efterkommere 143.853 2,5% I alt 476.727 8,3% Vestlig oprindelse Indvandrere 237.707 4,1% Efterkommere 27.138 0,5% I alt 264.845 4,6% Alle indvandrere og efterkommere 741.572 12,9% Dansk oprindelse 5.007.197 87,1% Hele befolkningen 5.748.769 100,0% Kilde: Statistikbanken i Danmarks Statistik, FOLK1. Bilagstabel 1.b: Indvandrere og efterkommere fordelt på oprindelsesland, pr. 1. januar 2017, pct. og antal Andel af alle indvandrere Indvandrere Efterkommere I alt og efterkommere Tyrkiet 32.606 30.101 62.707 8,5% Polen 39.070 5.856 44.926 6,1% Syrien 33.616 4.264 37.880 5,1% Tyskland 29.578 3.494 33.072 4,5% Irak 21.383 10.519 31.902 4,3% Rumænien 24.312 2.410 26.722 3,6% Libanon 12.722 13.736 26.458 3,6% Pakistan 14.014 10.775 24.789 3,3% Bosnien-Hercegovina 17.104 5.853 22.957 3,1% Somalia 11.920 9.130 21.050 2,8% Iran 15.970 4015 19.985 2,7% Afghanistan 13.020 4.695 17.715 2,4% Norge 15.776 1.572 17.348 2,3% Sverige 13.821 2.097 15.918 2,1% Storbritannien 14.094 1.534 15.628 2,1% Vietnam 9.335 5.868 15.203 2,1% Jugoslavien 9.153 5.937 15.090 2,0% Øvrige lande 243.087 49.135 292.222 39,4% I alt 570.581 170.991 741.572 100,0% Kilde: Statistikbanken i Danmarks Statistik, FOLK1C. 16
Bilagstabel 1.c: Vandringer fordelt på oprindelse og herkomst, 2016, antal Ikke-vestlig oprindelse Indvandring Udvandring Nettoindvandring Indvandrere Efterkommere I alt Vestlig oprindelse 32.589 12.914 19.675 1.621 1.621 0 34.210 14.535 19.675 Indvandrere Efterkommere I alt Alle indvandrere og efterkommere Dansk oprindelse Hele befolkningen Anm. 1: Nettoindvandringen udregnes som antal indvandringer minus antal udvandringer. 40.450 27.138 13.312 329 830-501 40.779 27.968 12.811 74.989 42.503 32.486 19.376 18.575 801 94.365 61.078 33.287 Anm. 2: Vandringstabellen er opgjort på samme måde i Statistikbanken og udlændingedatabasen. I begge databaser anvendes de ind- og udvandringer, der er registreret i året, uanset hvilket år selve vandringen er foregået i. Danmarks Statistik anvender denne metode, da der er en del forsinkelser på registrering af særligt udvandringer, hvilket ville give et skævt billede af den akkumulerede udvandring. Anm. 3: Bemærk, at der er en væsentlig forskel mellem nettoindvandringen og befolkningstilvæksten. En vigtig grund til dette er fødsler og dødsfald, samt at der i nettoindvandringen ikke tages højde for de personer, der har forladt landet uden at oplyse det til myndighederne. Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMVAN1. Bilagstabel 1.d: Befolkningsudvikling fordelt på oprindelseslande med den største andel i den samlede befolkningstilvækst i Danmark, pr. 1. januar 2016-1. januar 2017, pct. og antal 2016 2017 Vækst, antal personer Vækst, pct. Gruppens andel af den samlede befolkningstilvækst Syrien 27.141 37.880 10.739 39,6% 25,9% Rumænien 23.823 26.722 2.899 12,2% 7,0% Polen 42.500 44.926 2.426 5,7% 5,8% Indien 10.198 11.627 1.429 14,0% 3,4% Eritrea 3.697 4.754 1.057 28,6% 2,5% Litauen 11.778 12.714 936 7,9% 2,3% Kina 12.600 13.475 875 6,9% 2,1% Ukraine 9.392 10.232 840 8,9% 2,0% Nepal 3.366 4.183 817 24,3% 2,0% Bulgarien 8.476 9.266 790 9,3% 1,9% Kilde: Statistikbanken i Danmarks Statistik, FOLK2. 17
Bilagstabel 1.e: Befolkningsudvikling pr. 1. januar 2016 og 1. januar 2017 fordelt på oprindelseslande og herkomst, pct. og antal Ikke-vestlige lande 2016 2017 Vækst, antal personer Vækst, pct. Gruppens andel af den samlede befolkningstilvækst Indvandrere 314.484 332.874 18.390 5,8% 44,3% Efterkommere 138.064 143.853 5.789 4,2% 13,9% I alt 452.548 476.727 24.179 5,3% 58,2% Vestlige lande Indvandrere 226.019 237.707 11.688 5,2% 28,2% Efterkommere 25.306 27.138 1.832 7,2% 4,4% I alt 251.325 26.4845 13.520 5,4% 32,6% Alle indvandrere og efterkommere 703.873 741.572 37.699 5,4% 90,8% Personer med dansk oprindelse 5.003.378 5.007.197 3.819 0,1% 9,2% Hele befolkningen 5.707.251 5.748.769 41.518 0,7% 100,0% Kilde: Statistikbanken i Danmarks Statistik, FOLK2. Bilagstabel 1.f: Aldersfordelingen fordelt på oprindelse og herkomst, pr. 1. januar 2017, pct. Aldersgrupper Ikke-vestlige lande 0-15 år 16-24 år 25-39 år 40-64 år 65+ år I alt Indvandrere 7,6% 9,7% 36,1% 39,9% 6,7% 100% Efterkommere 53,5% 28,1% 16,2% 2,2% 0,0% 100% I alt 21,5% 15,2% 30,1% 28,5% 4,7% 100% Vestlige lande Indvandrere 4,8% 14,5% 38,6% 29,7% 12,4% 100% Efterkommere 58,5% 11,4% 12,2% 13,1% 4,9% 100% I alt 10,3% 14,2% 35,9% 28,0% 11,6% 100% Alle indvandrere og efterkommere 17,5% 14,9% 32,2% 28,3% 7,1% 100% Dansk oprindelse 18,0% 11,2% 16,2% 33,8% 20,8% 100% Hele befolkningen 17,9% 11,7% 18,2% 33,1% 19,1% 100% Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMBEF02. 18
Bilagstabel 1.g: De 10 kommuner med flest indvandrere og efterkommere, pr. 1. januar 2017, pct. og antal Alle indvandrere og efterkommere Vestlige lande Ikke-vestlige lande I alt Andel I alt Andel I alt Andel København 56.158 21,2% 90.565 19,0% 146.723 19,8% Aarhus 16.824 6,4% 37.998 8,0% 54.822 7,4% Odense 8.826 3,3% 22.884 4,8% 31.710 4,3% Aalborg 8.780 3,3% 13.649 2,9% 22.429 3,0% Frederiksberg 9.297 3,5% 10.708 2,2% 20.005 2,7% Høje-Taastrup 29.22 1,1% 10.907 2,3% 13.829 1,9% Gladsaxe 3.993 1,5% 9.818 2,1% 13.811 1,9% Vejle 5.036 1,9% 8.582 1,8% 13.618 1,8% Gentofte 5.982 2,3% 6.367 1,3% 12.349 1,7% Horsens 5.449 2,1% 6.701 1,4% 12.150 1,6% Øvrige 141.578 53,5% 258.548 54,2% 400.126 54,0% Hele Landet 264.845 100,0% 476.727 100,0% 741.572 100,0% Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMBEF13. 19
20
2. IGANGVÆRENDE UDDANNELSE I dette kapitel belyses en række nøgletal om unge udlændinges uddannelse i Danmark. Indvandrere med ophold i Danmark i mindre end 2 år er udeladt af analyserne i dette kapitel. På den måde undtages de personer, som er kommet til Danmark for at studere i en kortere periode. Det skal understreges, at tallene vedrørende igangværende uddannelse ikke nødvendigvis viser, hvor stor en andel der rent faktisk fuldfører den påbegyndte uddannelse. Danmarks Statistik har ændret sine uddannelsesklassifikationer, hvilket kan medføre, at der er sket mindre ændringer i tallene i forhold til tidligere opgørelser. 2 2.1 Sammenfatning vedr. igangværende uddannelse 80 pct. Lidt mindre end 80 pct. af 16-19 årige med ikke-vestlig oprindelse er i gang med at uddanne sig. Blandt 16-19 årige personer med dansk oprindelse er lidt mindre end 83 pct. i gang med at uddanne sig. 68 pct. 68 pct. af de 16-19-årige efterkommerkvinder med ikke-vestlig oprindelse er i gang med en ungdomsuddannelse eller videregående uddannelse, hvilket er lidt mere end den tilsvarende andel for kvinder med dansk oprindelse (65 pct.) 2.2 16-19-årige indvandrere og efterkommere Andelen af 16-19-årige indvandrere og efterkommere, der er i gang med at uddanne sig i skoleåret 2016/2017, er lidt lavere end den tilsvarende andel af personer med dansk oprindelse. Tabel 2.1 viser, at lidt mindre end 80 pct. af 16-19 årige med ikke-vestlig oprindelse er i gang med at uddanne sig. Blandt personer med dansk oprindelse er den tilsvarende andel lidt mindre end 83 pct. I forhold til tabellen skal det bemærkes, at forskellene på andelene af 16-19-årige, der er i gang med en videregående uddannelse, fx kan afspejle, at der er forskel på, hvor stor en andel der vælger en erhvervsuddannelse, og at relativt flere unge med dansk baggrund har været på efterskole, før de går videre med en ungdomsuddannelse. 2 Danmarks Statistik oplyser, at I forbindelse med opdatering af tidsserier med uddannelsesdata i 2015 med ny uddannelsesklassifikation, er der sket større ændringer inden for uddannelsesgrupperinger pga. løbende ændringer af uddannelsers placering. Se flere oplysninger på http://www.dst.dk/da/statistik/dokumentation/nomenklaturer/ny-uddannelsesklassifikation-disced-15. 21
Tabel 2.1: 16-19-årige indvandrere og efterkommere samt personer med dansk oprindelse, der er i gang med en uddannelse i skoleåret 2016/2017, fordelt på oprindelse, herkomst og uddannelsesniveau, pct. Ikke-vestlig oprindelse Grundskole Ungdomsuddannelse Videregående uddannelse Uoplyst/ingen uddannelse I alt Indvandrere Efterkommere I alt Vestlig oprindelse 24,6% 47,3% 2,7% 25,4% 100,0% 17,7% 60,0% 4,0% 18,3% 100,0% 19,4% 56,8% 3,7% 20,1% 100,0% Indvandrere Efterkommere I alt Alle indvandrere og efterkommere Personer med dansk oprindelse Hele befolkningen Anm. 1: Kun indvandrere, der har opholdt sig i Danmark i mindst 2 år, er inkluderet. 19,4% 49,9% 1,9% 28,8% 100,0% 15,5% 62,6% 2,6% 19,4% 100,0% 18,0% 54,4% 2,1% 25,5% 100,0% 19,3% 56,5% 3,5% 20,8% 100,0% 18,8% 62,7% 1,2% 17,3% 100,0% 18,9% 62,0% 1,4% 17,7% 100,0% Anm. 2: Ungdomsuddannelse henviser til almengymnasial, erhvervsgymnasial og erhvervsfaglig uddannelse. Anm. 3: Videregående uddannelse omfatter kort, mellemlang og lang videregående uddannelse samt bacheloruddannelse. Anm. 4: Danmarks Statistik har med opdateringen af uddannelsesdata i 2015 lavet nye uddannelsesklassifikationer. For mere information læs fodnote 2. Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMUDD320. Figur 2.1 viser kønsopdelingen af andelen af 16-19-årige, der er i gang med en ungdoms- eller videregående uddannelse. Som det fremgår af figuren, er kvinder i højere grad end mænd i gang med en uddannelse. Forskellen mellem mænd og kvinder gør sig i særlig grad gældende for unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund. Det skal i øvrigt bemærkes, at 68 pct. af de 16-19-årige efterkommerkvinder med ikke-vestlig oprindelse er i gang med en ungdomsuddannelse eller videregående uddannelse. Dette er lidt mere end den tilsvarende andel af kvinder med dansk oprindelse på 65 pct. 22
Figur 2.1: 16-19-årige indvandrere og efterkommere med ikke vestlig oprindelse samt personer med dansk oprindelse, som er i gang med en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse i skoleåret 2016/2017, fordelt på køn og herkomst, pct. 80% 70% 60% 50% 46,9% 53,3% 60,0% 68,2% 62,8% 64,9% 40% 30% 20% 10% 0% Indvandrere, ikke-vestlige lande Efterkommere, ikke-vestlige lande Personer med dansk oprindelse Mænd Kvinder Anm. 1: Kun indvandrere, der har opholdt sig i Danmark i mindst 2 år, er inkluderet. Anm. 2: Ungdomsuddannelse henviser til almengymnasial, erhvervsgymnasial og erhvervsfaglig uddannelse. Anm. 3: Videregående uddannelse omfatter kort, mellemlang og lang videregående uddannelse samt bacheloruddannelse. Anm. 4: Danmarks Statistik har med opdateringen af uddannelsesdata i 2015 lavet nye uddannelsesklassifikationer. For mere information læs fodnote 2. Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMUDD320. 2.3 20-24-årige indvandrere og efterkommere Det fremgår af tabel 2.2, at knap 48 pct. af de 20-24-årige indvandrere og efterkommere er i gang med en uddannelse i skoleåret 2016/2017. Det er omkring 4 procentpoint lavere end andelen af personer med dansk oprindelse i samme aldersgruppe. Andelen af personer, som ikke er i uddannelse, er ret høj for alle grupper. Det er derfor vigtigt at understrege, at en del af disse personer kan have gennemført en uddannelse og kan være i beskæftigelse. Tabel 2.2 viser endvidere, at andelen af efterkommere med ikke-vestlig oprindelse, der er i gang med en videregående uddannelse, er højere end andelen af personer med dansk oprindelse. Gruppen af indvandrere med ikke-vestlig oprindelse har derimod den laveste andel af personer, som er i gang med en videregående uddannelse. 23
Tabel 2.2: 20-24-årige indvandrere og efterkommere samt personer med dansk oprindelse, der er i gang med en uddannelse i skoleåret 2016/2017, fordelt på oprindelse, herkomst og uddannelsesniveau, pct. Ikke-vestlig oprindelse Videregående uddannelse Anden uddannelse Uoplyst/ingen uddannelse I alt Indvandrere Efterkommere I alt Vestlig oprindelse 27,2% 14,2% 58,6% 100,0% 40,7% 12,0% 47,3% 100,0% 35,2% 12,9% 51,9% 100,0% Indvandrere Efterkommere I alt Alle indvandrere og efterkommere Personer med dansk oprindelse Hele befolkningen Anm. 1: Kun indvandrere, der har opholdt sig i Danmark i mindst 2 år, er inkluderet 42,0% 4,4% 53,6% 100,0% 40,5% 12,2% 47,2% 100,0% 41,8% 5,4% 52,8% 100,0% 37,1% 10,7% 52,2% 100,0% 36,4% 15,5% 48,1% 100,0% 36,5% 14,9% 48,6% 100,0% Anm. 2: Videregående uddannelse omfatter kort, mellemlang og lang videregående uddannelse samt bacheloruddannelse. Anm. 3: Anden uddannelse omfatter grundskole, almengymnasial, erhvervsgymnasial og erhvervsfaglig uddannelse. Anm. 4: Danmarks Statistik har med opdateringen af uddannelsesdata i 2015 lavet nye uddannelsesklassifikationer. For mere information læs fodnote 2. Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMUDD320. Figur 2.2 viser, at for unge med såvel dansk baggrund som unge indvandrere og efterkommere, er der en højere andel af kvinderne, der er i gang med en videregående uddannelse. Særlig for efterkommerne med ikke-vestlig oprindelse er der en stor kønsforskel. 49 pct. af kvinderne er således i gang med en videregående uddannelse mod 33 pct. af mændene. Figur 2.2: 20-24-årige indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse samt personer med dansk oprindelse, som er i gang med en videregående uddannelse i skoleåret 2016/2017, fordelt på køn, herkomst og oprindelse, pct. 60,0% 50,0% 40,0% 30,0% 20,0% 10,0% 0,0% 22,7% 32,4% Indvandrere, ikke-vestlige lande 33,1% 48,8% Efterkommere, ikke-vestlige lande 30,1% 43,0% Personer med dansk oprindelse Mænd Kvinder Anm. 1: Kun indvandrere, der har opholdt sig i Danmark i mindst 2 år, er inkluderet. Anm. 2: Videregående uddannelse omfatter kort, mellemlang og lang videregående uddannelse samt bacheloruddannelse. Anm. 3: Danmarks Statistik har med opdateringen af uddannelsesdata i 2015 lavet nye uddannelsesklassifikationer. For mere information læs fodnote 2. Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMUDD320. 24
25
3 HØJEST FULDFØRTE DANSKE UDDANNELSE I dette kapitel præsenteres nøgletal om højest fuldførte danske uddannelse for indvandrere og efterkommere med vestlig og ikke-vestlig oprindelse samt personer med dansk oprindelse. Kapitlet er inddelt i tre afsnit om henholdsvis grundskole, ungdomsuddannelse og videregående uddannelse. Afsnittene om grundskole og ungdomsuddannelse omhandler 20-24-årige. Afsnittet om videregående uddannelse handler om 25-39-årige. Indvandrere, der kom til Danmark, efter at de var fyldt 13 år, er udeladt af disse analyser, da de ikke har haft mulighed for at fuldføre hele eller en væsentlig del af grundskolen. Danmarks Statistik har ændret sine uddannelsesklassifikationer, hvilket kan medføre, at der er sket ændringer i tallene i forhold til tidligere opgørelser. 3 3.1 Sammenfatning vedr. højeste fuldførte danske uddannelse 16 procentpoint Fra 2006 til 2016 er andelen af 20-24-årige personer med ikke vestlig baggrund, der mindst har gennemført en ungdomsuddannelse, steget med 16 procentpoint. For unge med dansk baggrund er andelen steget med 6 procentpoint. 14 procentpoint Andelen af personer mellem 25 og 39 år med ikke-vestlig oprindelse, som har gennemført en videregående uddannelse, er steget med knap 14 procentpoint i perioden 2006 til 2016, mens andelen er steget med omkring 10 procentpoint for personer med dansk oprindelse. 40 pct. Lidt mindre end 40 pct. af 20-24-årige med ikke-vestlig oprindelse har grundskolen som deres højest fuldførte uddannelse. Det er knap 12 procentpoint flere end blandt personer med dansk oprindelse. 3.1 Grundskole Tabel 3.1 viser, at lidt mindre end 40 pct. af 20-24-årige med ikke-vestlig oprindelse har grundskolen som deres højest fuldførte uddannelse. Det er knap 9 procentpoint flere end blandt personer med vestlig oprindelse i samme aldersgruppe og knap 12 procentpoint flere end blandt personer med dansk oprindelse. Der er en større andel af indvandrere, der højest har fuldført grundskolen, end for efterkommerne. Der er ligeledes store forskelle kønnene imellem. Den største forskel findes blandt efterkommere med ikke-vestlig oprindelse, hvor forskellen er lidt mindre end 17 procentpoint. 3 Danmarks Statistik oplyser, at I forbindelse med opdatering af tidsserier med uddannelsesdata i 2015 med ny uddannelsesklassifikation, er der sket større ændringer inden for uddannelsesgrupperinger pga. løbende ændringer af uddannelsers placering. Se flere oplysninger på http://www.dst.dk/da/statistik/dokumentation/kvalitetsdeklarationer/hoejest-fuldfoert-uddannelse.aspx. 26
Tabel 3.1: 20-24-årige indvandrere og efterkommere med vestlig og ikke-vestlig oprindelse samt personer med dansk oprindelse, som højest har gennemført grundskolen, fordelt på oprindelse, herkomst og køn, 2016, pct. Ikke-vestlig oprindelse Mænd Kvinder I alt Indvandrere 48,8% 34,2% 42,0% Efterkommere 44,8% 27,9% 36,7% I alt 46,2% 30,0% 38,5% Vestlig oprindelse Indvandrere 35,7% 27,9% 31,9% Efterkommere 32,1% 23,9% 28,1% I alt 33,9% 25,8% 30,0% Alle indvandrere og efterkommere 45,0% 29,5% 37,6% Personer med dansk oprindelse 31,3% 22,2% 26,9% Hele befolkningen 32,6% 22,8% 27,8% Anm. 1: Kun indvandrere, der kom til Danmark i alderen 0-12 år, er inkluderet. Anm. 2: Danmarks Statistik har med opdateringen af uddannelsesdata i 2015 lavet nye uddannelsesklassifikationer. For mere information læs fodnote 3. Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMUDD040. Figur 3.1 viser, at andelen af 20-24-årige, der har grundskolen som deres højeste fuldførte uddannelse, generelt er faldet for alle tre oprindelsesgrupper siden 2006. Dette gælder særligt unge med ikke-vestlig oprindelse, hvor andelen uden uddannelse ud over grundskole er faldet med 14 procentpoint siden 2006. Figur 3.1: 20-24-årige indvandrere og efterkommere samt personer med dansk oprindelse, som højest har gennemført grundskolen, fordelt på oprindelse, 2006-2016, pct. 60% 50% 40% 30% 52,5% 51,0% 50,1% 49,9% 48,9% 47,7% 34,8% 34,0% 34,2% 33,8% 35,4% 34,4% 45,6% 43,7% 42,2% 40,4% 38,5% 30,8% 30,1% 29,5% 29,6% 30,0% 20% 32,6% 32,7% 32,4% 32,7% 32,5% 32,3% 31,4% 30,3% 28,9% 27,9% 26,9% 10% 0% 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 Ikke-vestlige lande Vestlige lande Personer med dansk oprindelse Anm. 1: Kun indvandrere, der kom til Danmark i alderen 0-12 år, er inkluderet. Anm. 2: Danmarks Statistik har med opdateringen af uddannelsesdata i 2015 lavet nye uddannelsesklassifikationer. For mere information læs fodnote 3. Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMUDD040. 27
3.2 Ungdomsuddannelse Det fremgår af tabel 3.2, at en betydelig større andel af 20-24-årige personer med dansk oprindelse har gennemført mindst en ungdomsuddannelse end indvandrere og efterkommere i samme aldersgruppe. Mens 72,5 pct. af personer med dansk oprindelse har gennemført mindst en ungdomsuddannelse, er den tilsvarende andel for indvandrere og efterkommere 60,7 pct. Gruppen af indvandrere og efterkommere med vestlig oprindelse klarer sig generelt bedre i forhold til uddannelse end indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse. Efterkommere har i højere grad end indvandrere gennemført mindst en ungdomsuddannelse. Det gælder både blandt vestlig og ikke-vestlig oprindelse. Kvinder klarer sig generelt bedre end mænd. Dette gælder især kvinder med ikke-vestlig oprindelse. Tabel 3.2: 20-24-årige indvandrere og efterkommere samt personer med dansk oprindelse, som har gennemført mindst en ungdomsuddannelse, fordelt på oprindelse, herkomst og køn, 2016, pct. Ikke-vestlig oprindelse Mænd Kvinder I alt Indvandrere 50,0% 65,0% 57,0% Efterkommere 53,6% 71,0% 61,9% I alt 52,4% 69,0% 60,3% Vestlig oprindelse Indvandrere 58,7% 65,2% 61,8% Efterkommere 62,5% 70,4% 66,4% I alt 60,6% 67,9% 64,1% Alle indvandrere og efterkommere 53,2% 68,9% 60,7% Personer med dansk oprindelse 68,1% 77,2% 72,5% Hele befolkningen 66,7% 76,5% 71,5% Anm. 1: Mindst en ungdomsuddannelse omfatter almengymnasial, erhvervsgymnasial, erhvervsfaglig uddannelse, kort, mellemlang og lang videregående uddannelse samt bacheloruddannelse. Anm. 2: Kun indvandrere, der kom til Danmark i alderen 0-12 år, er inkluderet. Anm. 3: Danmarks Statistik har med opdateringen af uddannelsesdata i 2015 lavet nye uddannelsesklassifikationer. For mere information læs fodnote 3. Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMUDD040. Figur 3.2 viser, at andelen af 20-24-årige, som mindst har gennemført en ungdomsuddannelse, er steget i perioden 2006 til 2016 for indvandrere og efterkommere med både vestlig og ikke-vestlig oprindelse samt personer med dansk oprindelse. Hvor andelen for personer med dansk oprindelse er steget med lidt mere end 6 procentpoint, er andelen steget med omkring 10,5 procentpoint for personer med vestlig oprindelse og med lidt mere end 16 procentpoint for personer med ikke-vestlig oprindelse. 28
Figur 3.2: 20-24-årige indvandrere og efterkommere samt personer med dansk oprindelse, som har gennemført mindst en ungdomsuddannelse, 2006-2016, fordelt på oprindelse, pct. 80% 70% 60% 50% 40% 66,4% 66,3% 66,5% 66,3% 66,5% 66,7% 67,7% 68,8% 70,2% 71,5% 72,5% 63,1% 61,0% 64,1% 64,1% 56,4% 57,0% 53,6% 53,5% 54,4% 54,2% 55,0% 54,7% 56,5% 58,4% 60,3% 52,7% 46,2% 47,1% 47,6% 49,2% 50,5% 44,2% 30% 20% 10% 0% 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 Ikke-vestlige lande Vestlige lande Personer med dansk oprindelse Anm. 1: Mindst en ungdomsuddannelse omfatter almengymnasial, erhvervsgymnasial, erhvervsfaglig uddannelse, kort, mellemlang og lang videregående uddannelse samt bacheloruddannelse. Anm. 2: Kun indvandrere, der kom til Danmark i alderen 0-12 år, er inkluderet. Anm. 3: Danmarks Statistik har med opdateringen af uddannelsesdata i 2015 lavet nye uddannelsesklassifikationer. For mere information læs fodnote 3. Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMUDD040. 3.3 Videregående uddannelse Tabel 3.3 viser, at der er stor forskel i andelen af 25-39-årige personer med vestlig og ikkevestlig oprindelse, der har gennemført en videregående uddannelse. 30,5 pct. af indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse har gennemført en videregående uddannelse, mod 40 pct. af indvandrere og efterkommere med vestlig oprindelse. Andelen af personer med vestlig oprindelse, der har gennemført en videregående uddannelse, er således næsten lige så høj som andelen af personer med dansk oprindelse. Gabet mellem personer med ikke-vestlig oprindelse og dansk oprindelse er derimod omkring 12,5 procentpoint. Som det fremgår af tabel 3.3, er der forskel mellem efterkommere og indvandrere med både ikke-vestlig og vestlig oprindelse. I begge grupper er andelen, der har gennemført en videregående uddannelse, omkring 5 procentpoint højere blandt efterkommere end blandt indvandrere. 29
Tabel 3.3: 25-39-årige indvandrere og efterkommere samt personer med dansk oprindelse, som har gennemført en videregående uddannelse, fordelt på oprindelse, herkomst og køn, 2016, pct. Ikke vestlig oprindelse Mænd Kvinder I alt Indvandrere 22,6% 34,9% 28,3% Efterkommere 25,2% 40,9% 32,8% I alt 23,9% 37,9% 30,5% Vestlig oprindelse Indvandrere 28,1% 46,6% 37,3% Efterkommere 35,7% 50,7% 42,7% I alt 32,0% 48,6% 40,0% Alle indvandrere og efterkommere 24,9% 39,3% 31,8% Personer med dansk oprindelse 34,8% 51,6% 43,1% Hele befolkningen 34,2% 50,9% 42,4% Anm. 1: Videregående uddannelse omfatter kort, mellemlang og lang videregående uddannelse samt bacheloruddannelse. Anm. 2: Kun indvandrere, der kom til Danmark i alderen 0-12 år, er inkluderet. Anm. 3: Danmarks Statistik har med opdateringen af uddannelsesdata i 2015 lavet nye uddannelsesklassifikationer. For mere information læs fodnote 3. Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMUDD040. Figur 3.3 viser, at der i perioden 2006 til 2016 er sket en positiv udvikling i andelen af 25-39- årige personer med vestlig, ikke-vestlig og dansk oprindelse, som har gennemført en videregående uddannelse. Andelen af personer med ikke-vestlig oprindelse, som har gennemført en videregående uddannelse, er steget med knap 14 procentpoint i hele perioden, mens andelen er steget med lidt mere end 6 procentpoint for personer med vestlig oprindelse og omkring 10 procentpoint for personer med dansk oprindelse. Figur 3.3: 25-39-årige indvandrere og efterkommere samt personer med dansk oprindelse, som har gennemført en videregående uddannelse, fordelt på oprindelse, 2006-2016, pct. 50% 33,8% 34,5% 35,7% 36,9% 38,0% 39,0% 39,8% 40,5% 41,3% 42,1% 43,1% 45% 40% 35% 36,7% 36,9% 37,1% 37,3% 38,2% 39,2% 40,0% 30% 33,0% 34,4% 34,1% 34,2% 25% 30,5% 25,5% 26,9% 28,7% 20% 24,0% 15% 19,7% 22,6% 16,7% 17,9% 18,1% 21,2% 10% 5% 0% 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 Ikke-vestlige lande Vestlige lande Personer med dansk oprindelse Anm. 1: Videregående uddannelse omfatter kort, mellemlang og lang videregående uddannelse samt bacheloruddannelse. Anm. 2: Kun indvandrere, der kom til Danmark i alderen 0-12 år, er inkluderet. Anm. 3: Danmarks Statistik har med opdateringen af uddannelsesdata i 2015 lavet nye uddannelsesklassifikationer. For mere information læs fodnote 3. Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMUDD040. 30
3.4 Andel af en ungdomsårgang, som forventes at gennemføre mindst en ungdomsuddannelse I det følgende vises beregninger på Undervisningsministeriets profilmodel. 4 Beregningerne viser, hvor stor en andel af en ungdomsårgang der forventes at gennemføre mindst en ungdomsuddannelse i løbet af 25 år efter 9. klasse. Mindst en ungdomsuddannelse betyder, at man enten har gennemført en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse. Figur 3.4 viser således, at 95,4 pct. af kvinder fra årgang 2014 og med dansk oprindelse forventes at gennemføre mindst en ungdomsuddannelse. Herefter kommer kvinder med udenlandsk oprindelse og mænd med dansk oprindelse, begge med 92,1 pct. For mænd med udenlandsk oprindelse er andelen 80,8 pct. Gruppen af mænd med udenlandsk oprindelse har haft den største stigning fra 66,1 pct. for årgang 2004 til 80,8 pct. for årgang 2014. Herefter følger gruppen af kvinder med udenlandsk oprindelse, som er steget med 10 procentpoint fra 2004 til 2014. Figur 3.4: Andel af ungdomsårgang, som forventes at opnå mindst en ungdomsuddannelse i løbet af 25 år efter 9. klasse, 2004 og 2014, pct. 100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 92,1 92,1 92,1 95,4 85,0 80,8 82,1 66,1 2004 2014 2004 2014 Mænd Kvinder Vestlig og ikke-vestlig oprindelse Dansk oprindelse Kilde: Undervisningsministeriets databank (Profilmodellen). 4 Beregningerne er baseret på Undervisningsministeriets profilmodel - https://www.uvm.dk/service/statistik/tvaergaaende-statistik/andel-af-en-aargangder-forventes-at-faa-en-uddannelse 31
32
4 BESKÆFTIGELSE Dette kapitel indeholder nøgletal om indvandrere og efterkommeres beskæftigelse opdelt på herkomst, køn, alder og oprindelse. Kapitlet fokuserer på ikke-vestlige indvandrere og efterkommere. Personer med ikke-vestlig oprindelse udgør størstedelen af indvandrere og efterkommere i Danmark. Desuden viser tidligere analyser, at denne gruppe står over for de største udfordringer, når det gælder integration. 4.1 Sammenfatning vedr. beskæftigelsen 54,8 pct. Beskæftigelsesfrekvensen blandt 25-64-årige mandlige indvandrere med ikke-vestlig oprindelse er på 54,8 pct. i 2015. 46,2 pct. Beskæftigelsesfrekvensen blandt 25-64-årige kvindelige indvandrere med ikke-vestlig oprindelse er på 46,2 pct. i 2015. 30 procentpoint Forskellen mellem beskæftigelsesfrekvensen for 25-64-årige kvinder med dansk oprindelse og indvandrerkvinder med ikke-vestlig oprindelse er på 30 procentpoint i 2015. 4.2 Beskæftigelsen blandt personer i den erhvervsaktive alder I 2015 (ultimo november) er der omkring 3.598.405 personer i Danmark i den erhvervsaktive alder, dvs. mellem 16 og 64 år. I gennemsnit er 7 ud af 10 personer (72,1 pct.) i beskæftigelse. Dette svarer til omkring 2.594.037 personer. Blandt dem er der omkring 289.236 indvandrere og efterkommere. Figur 4.1 viser, at under halvdelen (48,9 pct.) af indvandrerne med ikke-vestlig oprindelse i den erhvervsaktive alder er i beskæftigelse i november 2015. Det er den laveste beskæftigelsesfrekvens blandt indvandrere og efterkommere med vestlig og ikke-vestlig oprindelse samt personer med dansk oprindelse. Gruppen af 16-64-årige indvandrere med ikke-vestlig oprindelse er også kendetegnet ved, at en større andel er arbejdsløse (4,9 pct.) eller står uden for arbejdsstyrken (46,3 pct.) end blandt de øvrige befolkningsgrupper. I bilagstabel 4.a er vist udviklingen i beskæftigelsesfrekvensen blandt 16-64-årige fordelt på oprindelse og herkomst. 33
Figur 4.1: Personer i den erhvervsaktive alder (16-64 år) fordelt på oprindelse, herkomst og arbejdsmarkedstilknytning, ultimo november 2015, pct. 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Indvandrere, ikke-vestlige lande 48,9% 4,9% 46,3% Efterkommere, ikke-vestlige lande 54,7% 4,0% 41,3% Indvandrere, vestlige lande 63,7% 3,9% 32,4% Efterkommere, vestlige lande 66,1% 3,4% 30,5% Dansk oprindelse 75,0% 2,5% 22,5% Hele befolkningen 72,1% 2,8% 25,1% Beskæftigede Arbejdsløse Uden for arbejdsstyrken Anm. 1: Beskæftiget, arbejdsløs og uden for arbejdsstyrken er udregnet som en andel af hele populationen i den erhvervsaktive alder. Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMRAS17. Figur 4.2 viser beskæftigelsesfrekvensen ultimo november 2015 blandt 16-64-årige indvandrere fra ikke-vestlige lande samt personer med dansk oprindelse fordelt på aldersgrupper, køn og oprindelse. Beskæftigelsesfrekvensen blandt indvandrere med ikke-vestlig oprindelse er for alle aldersgrupper lavere end for de tilsvarende grupper af personer med dansk oprindelse. De mest markante forskelle i beskæftigelsesfrekvensen findes blandt 50-59-årige kvinder, hvor forskellen mellem kvinder med dansk oprindelse og indvandrerkvinder med ikke-vestlig oprindelse er 39 procentpoint. Den tilsvarende forskel mellem 50-59-årige mænd med dansk oprindelse og indvandrermænd med ikke-vestlig oprindelse er 35 procentpoint. Det mindste gab i beskæftigelsesfrekvensen findes mellem 16-24-årige indvandrermænd fra ikke-vestlige lande og personer med dansk oprindelse i samme aldersgruppe. 34
Figur 4.2: Beskæftigelsesfrekvensen blandt 16-64-årige indvandrere fra ikke-vestlige lande, samt personer med dansk oprindelse fordelt på aldersgrupper, køn og oprindelse, ultimo november 2015, pct. 80% 84% 48% 41% 50% 24% 60-64-årige 50-59-årige 40-49-årige 32% 62% 48% 58% 83% 87% 81% 50% 30-39-årige 61% 85% 70% 45% 25-29-årige 54% 75% 60% 38% 16-24-årige 38% 56% 100% 80% 60% 40% 20% 0% 0% 50% 100% Kvinder, indvandrere ikke-vestlige lande Kvinder, dansk oprindelse Mænd, indvandrere ikke-vestlige lande Mænd, dansk oprindelse Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMRAS17. 4.3 Beskæftigelsen blandt 25-64-årige I dette afsnit belyses beskæftigelsen blandt personer mellem 25 og 64 år. 16-24-årige personer er udeladt af analysen, da en stor andel af denne gruppe er i gang med en uddannelse. Derudover har efterkommerne en alderssammensætning, der afviger væsentligt fra resten af befolkningens. Figur 4.3 viser, at beskæftigelsesfrekvensen for 25-64-årige ikke-vestlige indvandrere ultimo november 2015 var på 54,8 pct. for mændene og 46,2 pct. for kvinderne. For personer med dansk oprindelse var henholdsvis 81,2 og 76,4 pct. i beskæftigelse. Det fremgår af bilagstabel 4.b, at der samlet set var 135.000 ikke-vestlige indvandrere og efterkommere i aldersgruppen 25-64-år, der var i beskæftigelse ultimo november 2015. 35
Figur 4.3: Beskæftigelsesfrekvensen blandt 25-64-årige indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse og personer med dansk oprindelse fordelt på køn, ultimo november 2015, pct. 90% 80% 70% 68,6% 63,7% 81,2% 76,4% 60% 54,8% 50% 46,2% 40% 30% 20% 10% 0% Indvandrere, ikke-vestlige lande Efterkommere, ikke-vestlige lande Personer med dansk oprindelse Beskæftigelsesfrekvens Mænd Beskæftigelsesfrekvens Kvinder Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMRAS17. 4.4 Udviklingen i beskæftigelsesfrekvensen blandt 25-64-årige Udviklingen i beskæftigelsesfrekvensen blandt 25-64-årige fordelt på køn og oprindelse i perioden 2010-2015 fremgår af figur 4.4. Siden 2010 er der ikke sket større ændringer i rangeringen af grupperne i forhold til deres beskæftigelsesfrekvens. 36
Figur 4.4: Beskæftigelsesfrekvensen blandt 25-64-årige indvandrere og efterkommere samt personer med dansk oprindelse fordelt på køn og oprindelse, ultimo november 2009-2014, pct. 90% 80% 79% 80% 80% 80% 81% 81% 76% 75% 75% 75% 76% 76% 70% 68% 68% 66% 66% 67% 69% 60% 64% 63% 62% 62% 62% 64% 50% 56% 56% 55% 55% 55% 55% 40% 47% 47% 46% 46% 46% 46% 2010 2011 2012 2013 2014 2015 Kvinder, efterkommere ikke-vestlige lande Mænd, efterkommere ikke-vestlige lande Kvinder med dansk oprindelse Mænd, indvandrere ikke-vestlige lande Kvinder, indvandrere ikke-vestlige lande Mænd med dansk oprindelse Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMRAS17. Figur 4.5 viser udviklingen i gabet mellem beskæftigelsesfrekvensen blandt personer med ikke-vestlig oprindelse i forhold til beskæftigelsesfrekvensen blandt personer med dansk oprindelse. Gabet for de 25-64-årige både kvindelige og mandlige efterkommere med ikke-vestlig oprindelse har ligget forholdsvis stabilt på mellem 11 og 14 procentpoint i hele perioden fra 2010 til 2015. Blandt de 25-64-årige både mandlige og kvindelige indvandrere med ikke-vestlig oprindelse har beskæftigelsesgabet været svagt stigende i hele perioden, fra et gab på 24 procentpoint i 2010 for mandlige indvandrere fra ikke-vestlige lande til det nuværende niveau på 26 procentpoint og 28 procentpoint i 2010 for kvindelige indvandrere fra ikke-vestlig lande til det nuværende niveau på 30 procentpoint. 37
Figur 4.5: Gabet mellem beskæftigelsesfrekvensen blandt 25-64-årige indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig og beskæftigelsesfrekvensen blandt personer med dansk oprindelse i tilsvarende aldersgruppe, ultimo november 2010-2015, procentpoint 35 30 25 20 15 10 5 0 2010 2011 2012 2013 2014 2015 Mænd, Indvandrere ikke-vestlige lande Mænd, efterkommere ikke-vestlige lande Kvinder, indvandrere ikke-vestlige lande Kvinder, efterkommere ikke-vestlige lande Anm. 1: Beskæftigelsesgabet er beregnet som forskellen mellem beskæftigelsesfrekvensen for hhv. indvandrere/efterkommere og personer med dansk oprindelse i alderen 25-64 år. Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMRAS17. 38
4.5 Bilagstabeller beskæftigelse Bilagstabel 4.a: Udviklingen i beskæftigelsesfrekvensen blandt 16-64-årige fordelt på oprindelse og herkomst, ultimo november 2015, pct. 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 Indvandrere, ikke-vestlige lande 56% 52% 51% 50% 50% 49% 49% 49% Efterkommere, ikke-vestlige lande 64% 58% 55% 54% 52% 52% 53% 55% Indvandrere, vestlige lande 65% 61% 61% 61% 61% 62% 63% 64% Efterkommere, vestlige lande 71% 68% 66% 65% 64% 64% 66% 66% Personer med dansk oprindelse 78% 75% 74% 74% 74% 74% 74% 75% Hele befolkningen 76% 73% 72% 72% 71% 71% 72% 72% Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMRAS17. Bilagstabel 4.b: Beskæftigelsesfrekvensen og antallet af beskæftigede blandt 25-64-årige fordelt på oprindelse, herkomst og køn, ultimo november 2015, pct. og antal Ikke-vestlig oprindelse Beskæftigelsesfrekvens Beskæftigede Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt Indvandrere 54,8% 46,2% 50,3% 63.293 56.889 120.182 Efterkommere 68,6% 63,7% 66,2% 8.124 7.175 15.299 I alt 56,0% 47,6% 51,7% 71.417 64.064 135.481 Vestlig oprindelse Indvandrere 73,6% 64,3% 69,2% 58.503 45.649 104.152 Efterkommere 74,3% 72,5% 73,4% 2.597 2.285 4.882 I alt 73,6% 64,6% 69,4% 61.100 47.934 109.034 Alle indvandrere og efterkommere 63,0% 53,7% 58,3% 132.517 111.998 244.515 Personer med dansk oprindelse 81,2% 76,4% 78,8% 1.026.521 952.459 1.978.980 Hele befolkningen 78,6% 73,1% 75,9% 1.159.038 1.064.457 2.223.495 Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMRAS17. 39
40