Høje-Taastrup kommune. Vurdering af behovet for butikker, der alene forhandler særlig pladskrævende varegrupper



Relaterede dokumenter
Centerstruktur og detailhandel

Greve kommune. Detailhandelsanalyse

Brøndby Kommune. Analyse af detailhandelen

Vestegnssamarbejdet. Detailhandelsanalyse

Kommuneplantillæg nr Forslag. Butikker for særligt pladskrævende varegrupper. Ishøj Kommune

Dagens indhold. Afgrænsning af bymidter og bydelscentre. Showrooms og pladskrævende varer Aflastningsområder redegørelseskrav

Viborg Kommune har anmodet KL om en juridisk vurdering af sag vedrørende planforhold for ejendommen Lundborgvej 2a, 8800 Viborg.

Debatmøde i Erhvervsforum. Vicedirektør Sigmund Lubanski, Erhvervsstyrelsen

Udvikling af ejendomme til butiksformål. Copsum 20. maj 2015

Detailhandel i Brøndby

UDVIDELSE AF PLANLAGT LOKALCENTER VED ALMINDINGS RUNDDEL INDHOLD. 1 Baggrund. 1 Baggrund 1. 2 Planlovens regler 2

Schaumann Development A/S. Bydelscenter på Huginsvej 2-4, Ringsted

Principper for særlig pladskrævende varer mv. i Farum Erhvervsområde.

Planlægning. Landzonetilladelse? gives der også begrænsninger. Når der gives muligheder. Regeringenslovgivning. Planlov. Statslig interesse

Tillæg nr. 21 til Kommuneplan Bydelscenter ved Jyllandsvej og Bogensevej

Landsplanområdet, Skov- og Naturstyrelsen. Udviklingen i detailhandelen i Fyns Amt

DETAILHANDELSSTRATEGI. Strategi for udvikling i Vejen, Brørup, Rødding og Holsted

Notat kort gennemgang af planlovens bestemmelser om detailhandelsplanlægning

Taastrup, Kuldysssen. Konsekvensvurderinger af etablering af Lidl-dagligvarebutik i Taastrup

Dette notat er forvaltningens vurdering af og kommentarer til Bech-Bruuns notat af 12. februar 2014 vedr. Jafi, Lundborgvej 2A i Viborg.

Notat om forslag til indhold i kommuneplanens detailhandelsafsnit

J.nr. D Den 28. marts 2003

Landsplanafdelingen, Miljøministeriet

KOMMUNEPLAN 09 Tillæg nr. 20. Dagligvarebutik til lokalområdets daglige forsyning Skaboeshusevej 103, Nyborg samt naboarealer

INDKALDELSE AF IDEER OG FORSLAG

Nyborg kommune. Detailhandelsanalyse

Byrådscentret Naturstyrelsen har i sit høringssvar til Forslag til Kommuneplan 2014 bemærket, at;

Høje-Taastrup kommune

Uddrag af kommuneplan Genereret på

Kommuneplantillægget omfatter samme område som lokalplanen.

VVM-redegørelse Butikscenter på Herlev Hovedgade 17

SUNDBY SOLBJERG OVTRUP RAKKEBY VILS REDSTED TISSINGHUSE ØRDING ØSTER ASSELS

Per Nyborg Nordkraft, den 8. januar 2013

For at styrke eksisterende og allerede planlagte centerområder udlægges der ingen nye områder i forslag til Kommuneplan 2015.

Kommuneplantillæg nr. 3 Ikast-Brande Kommuneplan Erhvervsområde, Fabriksvej, Bording FORSLAG

Furesø Kommune. Analyse af detailhandelen

Detailhandelsanalyse Bilag til planredegørelsen Kommuneplan 2006

Detailhandel ved Jyllandsvej og Bogensevej

Silkeborg kommune. Analyse af detailhandelen

Planlovens detailhandelsregulering butikker der forhandler særligt pladskrævende varegrupper - i lyset af en ny landsretsdom

Strategi for detailhandlen i Lyngby-Taarbæk Kommune

Ikast-Brande kommune. Analyse af detailhandelen

Definition af detailhandel En detailhandelsbutik er et sted, hvorfra der sælges og/eller udleveres varer til privatkunder.

Ballerup kommune. Analyse af detailhandelen

Ishøj kommune. Analyse af detailhandelen

Randersvej 229, Skejby - stor udvalgsvarebutik, erhverv og pladskrævende varegrupper

Vurdering af afgrænsning, omfang, arealudlæg og indhold af bymidte og aflastningscenter i Hillerød

Per Nyborg Vordingborg, den 23. oktober 2008

Kommuneplan 2009 Udvidelse af bymidteafgrænsningen i Ringe med kolonihavegrunden

Skal kommuneplanens rammer for detailhandel i Rønne ændres? Høringsfrist 12. august 2013

Sødalsparken 24 i Brabrand mulig omdannelse til virksomhed med særlig pladskrævende varegrupper

Tillæg nr. 11 til Kommuneplan Forslag i offentlig høring fra den 31. marts 2017 til den 31. maj 2017

Innovater A/S. Omsætningsvurdering af to dagligvarebutikker i Haderslev

Redegørelse for Syddjurs Kommuneplan 2009

Butiksstrukturen i Hovedstadsområdet

AREALBEHOV INDHOLD. 1 Resultat og fremtidig planlægning. 1 Resultat og fremtidig planlægning 1. 2 Grundlag og forudsætninger 3.

Tønder kommune. Analyse af detailhandelen

Aalborg kommune. Analyse af detailhandelen

Målsætninger Byrådet vil arbejde for at styrke og sikre en god og varieret detailhandel i kommunen.

Skive Kommune. Konsekvenser ved etablering af bydelscenter på Slagterigrunden

Haderslev kommune. Analyse af detailhandelen

Landsplanområdet Skov- og Naturstyrelsen. Kædernes udbredelse

Per Nyborg Hillerød, den 28. september 2006

Kommuneplan for Odense Kommune

Tillæg nr. 17 til Kommuneplan 2013 Fer.BE.1 Blandet bolig- og erhvervsområde Lodskovvej, Ferritslev

Lolland kommune. Analyse af detailhandelen

ELF Development A/S. VVM input til belysning af de detailhandelsmæssige konsekvenser af Irma-Byen

Kommuneplantillæg nr. 3 Ikast-Brande Kommuneplan Erhvervsområde, Fabriksvej, Bording

Detailhandelsplanlægningens

Odense kommune. Analyse af detailhandelen

Kommuneplan for Odense Kommune

1. Rudkøbing Bolig og erhvervsområder

BRØNDERSLEV KOMMUNE. Fordebat I offentlig høring i perioden fra den 23. november til 21. december Lokalplan 01-C-27.01

Kommuneplantillæg nr. 7 til Kommuneplan Sindal 2004 Møbelhus i Hørmested

Redegørelse og argumentation for flytning og udvidelse af eksisterende varehus fra bydelscenter Østerbyen til bydelscenter Rørkær i Esbjerg Kommune

LOKALPLAN For et område ved Kildebrøndevej 50 og 60 til salg af planter og havebrugsvarer

Krusåvej Løgumkloster til salg

Notat om kommuneplanens bestemmelser om detailhandel

Redegørelse for konsekvenserne af nye aflastningsområder i Hovedstadsområdet

detailhandel planlov Koncentrationstendenserne er blevet bremset, men de er ikke blevet afgørende ændret. Per Nyborg

Detailhandelsstrukturen i Viborg Kommune

4.10 Detailhandel HOVEDSTRUKTUR KOMMUNEPLAN pladskrævende varegrupper

Rudersdal Kommune. Detailhandelsanalyse

Skal kommuneplanens rammer for detailhandel i Rønne ændres?

Bilag: Bilag35_Revisionsprotokollat årsrapport 2015_Forsyningen Allerød Rudersdal_PwC.pdf

Kommuneplanen og detailhandelen i Høje- Tastrup Kommune

DETAILHANDELSPLAN FOR NÆSTVED KOMMUNE

By- og Landskabsudvalget indstiller, at byrådet godkender ovennævnte planer endeligt.

1. Udkast til helhedsplan for den østlige del af Ry. Skitse til disponering Skitse til aflastningsområde

Allerød kommune. Analyse af detailhandelen

Zonestatus. Butiksforsyning. Lokalplaner. Strandparken. B: Transportsti C: Mulighed for Camping D: Rekreativ sti. By- og landzone

23 indikatorer - en sammenligning på Fritvalgsområdet.

13. marts 2008 J.nr.: NKN sni. Afgørelse i sagen om opførelse af butiksprojekt på Løversysselvej i Vejle Kommune

Vedr. Detailhandelsanalyse 2016, metodebeskrivelse, analyseresultater samt notat om konsekvenser af etablering af dagligvarebutik i Fårevejle Kirkeby

Frederikssund Kommune. Detailhandelsanalyse

Redegørelse for arealudlæg for Kommuneplan 2017

INDHOLD ØSTJYSK VÅBENHANDEL A/S - VURDERING AF DETAILHANDELSMÆSSIGE KONSEKVENSER. 1 Indledning. 2 Østjysk Våbenhandel A/S - præsentation

Byrådscentret

Landsplandirektiv. Om beliggenheden af aflastningsområder i Århus, hvori der kan placeres udvalgsvarebutikker over m 2

3.1 Strategiske udviklingsmål. 3.2 Status og perspektiver

Transkript:

Høje-Taastrup kommune Vurdering af behovet for butikker, der alene forhandler særlig pladskrævende varegrupper Marts 2008

INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion 3 2. Forhandlere af særligt pladskrævende varegrupper 6 3. Den fremtidige konkurrencesituation 14

Konklusion 1. Konklusion, Indledning ICP er af Høje-Taastrup Kommune blevet bedt om at foretage en vurdering af behovet for arealer til særligt pladskrævende varegrupper. Pladskrævende varegrupper er udtømmende defineret i Planloven. Der er tale om butikker, der alene forhandler biler, lystbåde, campingvogne, planter, havebrugsvarer, tømmer, byggematerialer, grus-, sten- og betonvarer samt møbler. For møbler gælder den særlige regel, at disse butikker skal placeres i bymidter, medmindre der kan redegøres for, at dette ikke er muligt. Kun såfremt det ikke er muligt at placere møbelbutikken i bymidten eller et bydelscenter, kan den etableres i et område, der er udlagt til butikker, der forhandler særligt pladskrævende varegrupper. ICP har foretaget en rekognoscering af butikker, der forhandler særligt pladskrævende varegrupper i Høje-Taastrup Kommune samt i omegnskommunerne Ishøj, Greve, Roskilde, Albertslund og Glostrup. Desuden er der foretaget en beskrivelse af den overordnede konkurrencesituation i omegnskommunerne. Analyserne Der er i dag godt 70.000 m 2 til særligt pladskrævende butikker i Høje-Taastrup kommune. I omegnskommunerne er der ca. 200.000 m 2 til rådighed. I omegnskommunerne er der i dag en lang række projekter. Der er bl.a. givet byggetilladelse til et projekt for et byggevarehus på ca. 15.000 m 2 i Ishøj kommune, der er konkrete projekter for udvidelser af arealerne i Ventrupparken eller Greve Megacenter i Greve kommune med ca. 6.000 m 2. Ligeledes er der planmæssigt grundlag for udvidelser her på 10.000 m 2. I Roskilde kommune arbejdes der på et indledende stadie med planer om et byggevarehus på 15.000 m 2, ligeledes er der planmæssigt grundlag for butikker, der forhandler særligt pladskrævende varegrupper på 10-15.000 m 2 langs Københavnsvej. 3

Konklusion I Albertslund er der planlægningsmæssigt grundlag for butikker, der forhandler særligt pladskrævende varegrupper på 15.000 m 2 i Fabriksparken. Generelle forhold Generelt er der en tendens til at butikkerne bliver større og større. Grunden til dette skal primært søges i at kæderne på den måde ønsker at markere sig på markedet i forhold til mindre konkurrenter. Der er dog også en tendens til at arbejdskraft substitueres med areal, da en stor og regulær butik kræver mindre personale til eksempelvis varehåndtering, overvågning og betjening. Dette skal kombineres med en forventning om et generelt stigende forbrug pr. person også inden for særligt pladskrævende varegrupper. ICP regner relativt konservativt med en årlig mængdemæssig stigning i forbruget pr. person på 1,5%. Disse forhold er de primære årsager til at der i disse år ses en lang række projekter for butikker, der forhandler særligt pladskrævende varegrupper. Udviklingen har de senere år i højere grad været udbudsbrevet end drevet af en tilsvarende stigning i efterspørgslen. Behovet for at udlægge arealer til butikker, der forhandler særligt arealkrævende varegrupper skal således i højere grad ses i sammenhæng med ønsket om at opretholde kommunens status i den regionale balance. Det fremtidige arealbehov til butikker, der alene forhandler særligt pladskrævende varegrupper ICP har på baggrund af bl.a. opgørelserne fra rekognosceringen, viden om omfanget af projekter og ansøgninger i Høje- Taastrup kommune samt sine generelle erfaringer i forbindelse med etableringen af butikker, der forhandler særligt pladskrævende varegrupper foretaget en vurdering af mulighederne for arealudlæg inden for rammerne af, hvad der kan lade sig gøre uden at påvirke den regionale balance væsentligt. Høje-Taastrup kommune har med Ikea en butik med et meget stort regionalt opland, især i den centrale, vestlige og sydlige del af Hovedstadsregionen samt i områder i den sydlige og vestlige del af Sjælland i øvrigt. Det er vor vurdering, at der i Danmark i dag ikke findes butikker, der i sig selv kan mønstre en regionalitet som Ikea. 4

Konklusion Dette betyder, at man i Høje-Taastrup kommune kan udlægge relativt store arealer uden at forrykke den regionale balance væsentligt. Det er vor vurdering at Ikea s regionalitet også kan anvendes i forhold til de øvrige varegrupper. Den generelle tendens i detailhandelen går mod, at de større enheder i mere og mere udbredt grad søger placeringer sammen med andre store butikker. På den måde sikres det, at butikkerne er mest muligt synlige i den samlede konkurrencesituation. Vælger man i Høje-Taastrup kommune ikke at udlægge arealer i større målestok, vil man på længere sigt ikke kunne opretholde sin status i den overordnede konkurrencesituation. Dette skal primært ses i lyset af den konkurrence som projekterne i nabokommunerne vil påføre butikkerne i Høje-Taastrup kommune. ICP foreslog i 2005, at man i alt udlagde 40-45.000 m 2 til butikker, der forhandler særligt pladskrævende varegrupper. De 40-50.000 m 2 skal således ses som et areal, der kan tillægges de eksisterende godt 70.000 m 2, der i dag fysisk er tilstede i kommunen. Dette skal dels ses i sammenhæng dels med den meget betydelige regionale status som Høje-Taastrup kommune i dag har, dels i sammenhæng med de planer, der er i nabokommunerne. For så vidt angår størrelsen på de enkelte butikker, er det vor vurdering igen med henvisning til Ikea s overregionale status, at man kan gå relativt højt op i butiksstørrelse og stadig ikke påvirke den regionale balance. På baggrund af vor viden om butikkernes generelle størrelser i forhold til deres beliggenhed, er det vor vurdering, at bilforhandlere i Høje-Taastrup kommune kan være op til 3-5.000 m 2, møbler op til 10.000 m 2, byggemarkeder op til 15.000 m 2, planteforhandlere op til 5-7.000 m 2 og camping- og bådforhandlere op til ca. 2.500 m 2. I forhold til de godt 70.000 m 2 der i dag findes i Høje-Taastrup kommune, er det vor vurdering, at man uden at forrykke den regionale konkurrence kan etablere 40-50.000 m 2 yderligere i kommunen. Dette udlæg er inklusive ovennævnte 40-45.000 m 2 samt projekter og planer. 5

2. Forhandlere af særlig pladskrævende varegrupper I nærværende afsnit beskrives udbuddet af butikker, der forhandler særlig pladskrævende varer, hvorved forstås biler, lystbåde, campingvogne, planter, møbler samt trælast og byggemarkedsvarer for så vidt angår Høje-Taastrup kommune samt omegnskommunerne Ishøj, Greve, Roskilde, Albertslund og Glostrup. ICP har med baggrund i data fra andre planlægningsopgaver rekognosceret for forhandlere af særlig pladskrævede varegrupper i de respektive kommuner i februar 2008. I den forbindelse er de enkelte butikkers bruttoareal vurderet. Desuden skal det nævnes, at der kun er medtaget forhandlere med et egentligt salgslokale. Denne sondring kommer især til udtryk ved bilforhandlere, hvor flere af de mindre forhandlere ingen udstilling har. Som det ses af tabel 2.1 findes der op mod 90 forhandlere af særlig pladskrævende varegrupper i de 6 kommuner; flest i Roskilde kommune og færrest i Albertslund kommune. Som det ligeledes ses af tabellen, finder der i nogen grad en arbejdsdeling sted de seks kommuner imellem f.eks. har Tabel 2.1 Antal forhandlere af særlig arealkrævende varegrupper pr. februar 2008 fordelt på brancher og områder Bilforhandlere m. salgslokale Forh. af lystbåde Forh. af campingvogne Planteskoler Møbelbutikker Byggemarkeder, trælast og materialer I alt Høje-Taastrup kommune 11 1 - - 2 1 15 Ishøj kommune 4 - - 1 5 3 13 Greve kommune 2-1 3 2 4 12 Roskilde kommune 16 1-2 11 5 35 Albertslund kommune 2 - - - 1 3 6 Glostrup kommune 3 - - - 3 1 7 I alt 38 2 1 6 24 17 88 6

Høje-Taastrup og Roskilde kommuner relativt mange bilforhandlere, mens netop Roskilde har langt det største udbud af møbelbutikker. Det skal i relation til ovenstående nævnes, at f.eks. udbuddet langs Roskildevej i nogen udstrækning fornemmes som ét udbudspunkt til trods for kommuneskel ikke mindst fra motorvejstilkørselen i Brøndby og ud mod Albertslund. Derefter er der et spring til enhederne langs Roskildevej i Høje-Taastrup kommune, mens forhandlerne i Roskilde igen er et helt separat udbudspunkt. Desuden er det tydeligt, at især bilforhandlerne og de nyere byggemarkeder og møbelbutikker placerer sig sammen med andre forhandlere af særlig pladskrævende varegrupper samt store udvalgsvarebutikker. Derimod er især plantecentre og forhandlere af campingvogne placeret alene. Plantecentre kræver i sagens natur et større friareal, ligesom f.eks. bådforhandlere ofte er lokaliseret nær vandet. Bilforhandler langs Københavnsvej i Roskilde 7

Bruttoareal Et er antallet af butikker i de forskellige branchegrupper, noget andet er størrelsen af disse. I tabel 2.2 ses det samlede vurderede bruttoareal* inden for de respektive branchegrupper. Arealet dækker alt under tag i tilknytning til den enkelte butik. Udendørsarealer indgår således ikke. Som det ses af tabel 2.2 findes der for tiden op mod 275.000 m 2 inden for disse brancher i de 6 kommuner betragtet under ét. Det er i Høje-Taastrup og Roskilde kommuner vi finder de største arealer i hver af disse kommuner er der mere end 70.000 m 2 med forhandlere af særlig pladskrævende varegrupper. Kommunerne grupperer sig groft taget i to grupper: de to kommuner med mere end 70.000 m 2 og de øvrige kommuner med hver især mindre end halvdelen af dette areal. Ses tabellen kolonnevist, fremstår bilforhandlerne, møbelbutikkerne og byggemarkederne som de butikstyper, der råder over langt den overvejende del af arealet. Dette hænger naturligvis sammen med, at disse ligeledes er størst i antal. Byggemarkederne er dog gennemsnitligt langt de største, da kun 17 byggemarkeder (med evt. trælast) gennemsnitligt råder over ca. 5.650 m 2 pr. enhed. Tabel 2.2 Samlet vurderet bruttoareal inden for de respektive brancher Bilforhandlere m. salgslokale Forh. af camping vogne Forh. af lystbåde Planteskoler Møbelbutikker Byggemarkeder, trælast og materialer I alt Høje-Taastrup kommune 23.600 500 - - 37.600 9.500 71.200 Ishøj kommune 5.000 - - 600 19.400 8.200 33.200 Greve kommune 2.400-1.100 6.100 1.400 16.800 27.800 Roskilde kommune 28.800 3.000-4.800 14.500 26.200 77.300 Albertslund kommune 1.900 - - - 800 25.800 28.500 Glostrup kommune 7.400 - - - 17.500 9.500 34.400 I alt 69.100 3.500 1.100 11.500 91.200 96.000 272.400 * opmålt og/eller med supplerende dataudtræk fra BBR 8

Peugeot ved Roskildevej i Taastrup Som nævnt grupperer mange af forhandlerne sig i områder, hvor der ofte også findes større udvalgsvarebutikker. I de følgende figurer (2.2 til 2.8) ses forhandlerne af de særlig pladskrævende varegrupper og deres omtrentlige geografiske placering i kommunerne. Bemærk, at meget yderligt beliggende enheder f.eks. byggemarkeder i landsbyer ikke kan vises sammen med de større koncentrationer. Der er derfor en række enheder, der ikke ses af kortene. De forskellige typer er vist med følgende signaturer Figur 2.1 Signaturforklaring Fælles for enhedernes beliggenhed er stort set i alle tilfælde lokaliseringer nær motorveje og eller store hovedveje og indfaldsveje. 9

Figur 2.2 Forhandlere af særlig arealkrævende varegrupper i Høje-Taastrup kommune (øst) Figur 2.3 Forhandlere af særlig arealkrævende varegrupper i Høje-Taastrup kommune (Hedehusene) 10

Figur 2.4 Forhandlere af særlig arealkrævende varegrupper i Ishøj kommune Figur 2.5 Forhandlere af særlig arealkrævende varegrupper i Greve kommune (nord) 11

Figur 2.6 Forhandlere af særlig arealkrævende varegrupper i Greve kommune (syd) Figur 2.7 Forhandlere af særlig arealkrævende varegrupper i Roskilde kommune 12

Figur 2.8 Forhandlere af særlig arealkrævende varegrupper i Albertslund og Glostrup kommuner 13

Konkurrencesituation 3. Den fremtidige konkurrencesituation Inden for de senere år, er der i store dele af landet sket en kraftig etablering af såvel store udvalgsvarebutikker samt butikker der forhandler særlig pladskrævende varegrupper. De store udvalgsvarebutikker skal nævnes i denne sammenhæng, da forhandlere af pladskrævende varegrupper tidligere ofte er blevet placeret sammen med storbutikkerne typisk uden for bymidterne. Den reviderede Planlov har dog øget vanskeligheden af sådanne konstellationer på flere felter f.eks. skal møbelbutikker placeres i bymidterne, såfremt dette er muligt. Ekspansionen er igennem de seneste år sket inden for velkendte kædekoncepter inden for møbler, herunder Biva, Jysk Møbelværk og Daells Bolighus, samt byggemarkeder, herunder Jem&Fix. Derimod har etableringen af større byggemarkeder og møbelhuse været svagere. Der er kun sket yderst få nyetableringer inden for salg af campingvogne og lystbåde samt plantecentre. Derimod er der sket en vis ekspansion inden for bilforhandlere i form af nybyggerier og flytning af eksisterende bilhuse, typisk beliggende sammen i områder uden for bymidterne. I Høje-Taastrup kommune og de omkringliggende kommuner er etableringerne sket på forskellig vis. I kommunerne langs Roskildevej sker udviklingen især tæt herved, mens man i f.eks. Greve kommune har bygget et nyt område som Greve Mega (Ventrupparken) helt op fra grunden. Generelt synes ønsket om synlighed dog fortsat at være efterspurgt. Lokaliteter langs Roskildevej giver såvel synlighed som kundestrøm lige uden for døren, men placeringer langs f.eks. Køge Bugt motorvejen besidder også stor synlighed og attraktion. Fremtidig konkurrencesituation Der vil i de kommende år ske tiltag i såvel Høje-Taastrup kommune som i omegnskommunerne. I dette afsnit beskrives de projekterede tiltag i omegnskommunerne. Ser man på projekterne i de øvrige kommuner i regionen, er der tale om en ganske væsentlig forøgelse af arealerne til butikker der forhandler særligt pladskrævende varer. I Greve kommune åbnede Silvan og Biva medio 2007 i Ventrupparken, umiddelbart vest for Køge Bugt Motorvejen. Området benævnes også Greve Megacenter. Her 14

Konkurrencesituation er i alt mulighed for at bygge 11.300 m 2, således er det umiddelbart muligt at bygge yderligere ca. 6.000 m 2. Der er planmæssigt mulighed for, at der bygges en fløj mere, hvorved der tilkommer yderligere 10.000 m 2. Derudover er der ikke aktuelle planer. I Vallensbæk er der ingen aktuelle planer for etablering af butikker, der forhandler særligt pladskrævende varer, mens der i Brøndby er mulighed for yderligere 6.000 m 2 ved Søndre Ringvej. I Ishøj er der givet byggetilladelse til et byggemarkedsvarehus på 15.000 m 2. I Roskilde er der planlæssigt grundlag for ca. 15.000 m 2 til særligt arealkrævende varegrupper langs Københavnsvej. Desuden arbejdes der indledende med planer om et byggevaremarked på 10-15.000 m 2. I Albertslund er der planmæssigt grundlag for at etablere butikker, der forhandler særligt pladskrævende butikker ved Fabriksparken/Smedeland i en størrelsesorden på 15-16.000 m 2. I Hvidovre er der ingen aktuelle planer for etablering af butikker, der forhandler særligt pladskrævende varer. 15