Resultatrevision 2008

Resultatrevision 2008 M

Indhold 1. Indledning Side 3 2. Sammenfatning 5 3. Resultat 2008 Jobcenter Syddjurs Bilag: Ministermål Aktiveringsgrad Rettidighed Ydelsesgrupper Besparelsespotentiale 1. Resultatrevision del 1: Scorecard ministermål (jobindsats.dk) a) Arbejdskraftreserven (mål 1): andel i forhold til arbejdsstyrke, samt udviklingen i 2008 b) Sygedagpengeforløb (mål 2): andel i forhold til arbejdsstyrken, samt udvikling i 2008 c) Ungeledigheden (mål 3): andel i forhold til arbejdsstyrken, samt udvikling i 2008 d) Samlet resultat på de prioriterede indsatsområder 2. Resultatrevision del 2: Scorecard rettidighed (jobindsats.dk) 3. Resultatrevision del 3: Besparelsespotentiale (jobindsats.dk) 4. Resultatrevision del 4: Resultatoversigt, februar 2009 (jobindsats.dk) 5. Kort beskrivelse af rammevilkår og klynger 6. Høringssvar, det lokale beskæftigelsesråd (LBR) 8 8 11 12 13 15 17 18 19 20 21 22 23 26 27 29 30 Resultatrevision 2008 2

Resultatrevision 2008 1. Indledning Resultatrevisionen har til formål at give et årligt overblik over resultaterne af beskæftigelses-indsatsen i jobcenteret. Ideen med resultatrevisionen er, at jobcenteret får adgang til et enkelt styringsinstrument, som kan give et godt grundlag for justering af indsatsen og danne udgangspunkt for det kommende års beskæftigelsesplan med formulering af mål og strategier. Resultatrevisionen kan således fungere som redskab for dialog med fagudvalg, kommunalbestyrelsen, beskæftigelsesregionen, samt det lokale og det regionale beskæftigelsesråd. Resultatrevisionen giver en status for indsats og resultater i jobcenteret i det forgangne år og jobcenteret har mulighed for at sammenligne resultater med sammenlignelige jobcentre (klyngen) 1. Resultatrevisionen består af fire dele: scorecard for ministermål, scorecard for rettidighed, besparelsespotentiale, samt resultatoversigten februar 2009 2. Scorecard Ministermål Scorecard ministermål viser det seneste års udvikling inden for de tre ministermål for jobcenteret. Desuden vises de tilsvarende udviklinger i de sammenlignelige jobcentre (klyngen). Jobcentrene sammenlignes og sorteres i scorecardet, så det jobcenter, der har haft den bedste udvikling inden for de tre ministermål, ligger øverst. Formålet med scorecardet er at understøtte jobcentrenes opfølgning på udviklingen i disse indsatsområder og sammenholde udviklingen med den tilsvarende udvikling i klyngen. Scorecardet giver således jobcenteret en idé om hvilke dele af indsatsen, der kan forbedres. Scorecard Rettidighed Scorecard rettidighed indeholder kvartalsvise opgørelser af hvor stor en andel af beskæftigelsesindsatsen, der gives til tiden sammenlignet med hele landet. Målingerne viser jobsamtaler, første aktiveringstilbud og gentagne aktiveringstilbud for hhv. a-dagpenge, kontant- og starthjælp. Første aktiveringstilbud og gentagne aktiveringstilbud for kontant- og starthjælp er opdelt på arbejdsmarkedsparate og ikke-arbejdsmarkedsparate, fordi målsætningerne er forskellige for disse grupper. Besparelsepotentiale Besparelsespotentialet giver viden om, hvor mange penge kommunen kan spare på forsørgelse. Det antages at jobcenteret har mulighed for at opnå samme niveau for antallet af fuldtidspersoner på en forsørgelsesydelse som det gennemsnitlige niveau i klyngen. 1 Bilag 5, side 29 2 Bilag 1, 2, 3 og 4, side 18, 23, 26 og 27 Resultatrevision 2008 3

Besparelsespotentialet for de enkelte ydelsesgrupper kan fremkomme som et enten positivt eller negativt beløb afhængig af, om kommunen ligger bedre eller dårligere end gennemsnittet i klyngen. Negative beløb medregnes ikke i udregningen af det samlede besparelsespotentiale (I alt). Resultatoversigt, februar 2009 I resultatoversigten er det muligt at følge udviklingen i antallet af personer, der er på offentlig forsørgelsesydelser og se hvorvidt udviklingen adskiller sig fra udviklingen i klyngen. Denne sammenligning danner grundlag for at vurdere, om der er særlige ydelsesgrupper, der fremover med fordel bør kunne sættes ind overfor med henblik på at reducere antallet af personer. Resultatrevisionen er ændret i forhold til sidste år, men formål og koncept er grundlæggende det samme. Intentionen med justeringerne har været at simplificere og forbedre resultatrevisionen, samt gøre processen for udarbejdelse af resultatrevisionen mere fleksibel. Modsat tidligere stilles der ikke præcise formkrav til udformningen af resultatrevisionen. Det forventes dog, at jobcentrene i et særskilt notat som minimum kommenterer på alle dele af resultatrevisionen 3 og forholder sig til både jobcenterets positive resultater og hvor udfordringerne for jobcentrets indsats ligger. Resultatrevisionen for Jobcenter Syddjurs kommenteres i kapitel 3 under fem overskrifter: Ministermål, aktiveringsgrad, rettidighed, ydelsesgrupper og besparelsespotentiale. Jobcenter Syddjurs kommentarer til resultatrevisionen er sammenfattet i kapitel 2. 3 Bilag 1, 2, 3 og 4, side 18, 23, 26 og 27 Resultatrevision 2008 4

2. Sammenfatning Resultaterne Jobcenter Syddjurs kommer ud af 2008 med det sammenlagt bedste resultat på ministermålene i en benchmarking med sammenlignelige jobcentre 4. Jobcenter Syddjurs har opnået de bedste resultater i forhold til at nedbringe antallet af langvarige sygedagpengeforløb og antallet af unge på offentlig forsørgelse. Jobcenter Syddjurs præsterer det tredje bedste resultat i forhold til at nedbringe arbejdskraftreserven og det er lykkedes fastholde det positivt resultat ind i 2009 trods stigende ledighed. Ved indgangen til 2008 var udfordringerne i forhold til ministermålene store. De målgrupper, som er omfattet af ministermålene, udgjorde en forholdsvis stor andel af arbejdsstyrken. Det betyder, at Jobcenteret til trods for en meget positiv udvikling i 2008 fortsat står overfor udfordringer i forhold til at nedringe arbejdskraftreserven og antallet af sygedagpengeforløb over 26 uger, idet disse målgrupper stadig udgør en forholdsvis stor andel af arbejdsstyrken 5. Nedbringe arbejdskraftreserven Arbejdskraftreserven er nedbragt med 8,8 % i forhold til året før(februar måned). Arbejdskraftreserven er under indflydelse af konjunkturudsvinget og indsatsen må fremadrettet tilpasses dette nye vilkår. Aktiveringsindsatsen forventes i 2009 at blive fremrykket og jobsøgningsaktiviteter vil i videre udstrækning blive suppleret af opkvalificering og omskoling gennem uddannelse og praktik. Nedbringe antallet af langvarige sygedagpengeforløb Antallet af sygedagpengeforløb over 26 uger reduceres med 21,3 % i forhold til året før (januar måned). Der har været iværksat et større kompetenceudviklingsprojekt i forhold til sygedagpengeindsatsen i 2008 og i forlængelse heraf er der sket en kvalificering af indsatsen i jobcenteret. Der synes at være grund til at antage, at de flotte resultater er frugten af en forbedret indsats og på baggrund heraf fortsættes den nuværende indsats i 2009. Jobcenter Syddjurs har opmærksomhed på vigtigheden af fortsat udvikling på området og i 2009 iværksættes et nyt projekt, som sigter på at forbedre den forebyggende indsats. Dertil kommer, at tilbudsviften udbygges i løbet af 2009 for at imødekomme lovændringer, som træder i kraft ved årsskiftet. Nedbringe antallet af unge på offentlig forsørgelse Syddjurs har det bedste resultat i forhold til at nedbringe antallet af unge på offentlig forsørgelse og Syddjurs har i begyndelsen af 2009 den anden laveste andel unge på offentlig forsørgelse i sammenligning med andre jobcentre med samme rammevilkår. Det er dog svært at betragte et resultat, 4 Bilag 1, side 18 5 Bilag 1d, side 22 Resultatrevision 2008 5

der viser en stigning ledighed blandt unge på 24,3 %, som et godt resultat. Stigningen i ledigheden viste sig svagt først på sommeren og tog fart i løbet af efteråret. Vi kan se af ledighedsudviklingen på landsplan og sammenligning med tidligere konjunktursvingninger, at det er de unge, der er først og hårdest ramt i en tid med faldende beskæftigelse. Syddjurs vil derfor fortsat have fokus på indsatsen i forhold til at få unge i uddannelse og arbejde. Indsatsen I resultatrevisionen måles indsatsen på aktiveringsgrad 6 og rettidighed 7. Aktiveringsgraden siger noget om, i hvilket omfange redskaberne i beskæftigelsesindsatsen har været anvendt. Aktiveringsgraden indregner imidlertid ikke anvendelsen revalidering i indsatsen. Rettidigheden siger noget om, i hvilket omfang der har været løbende kontakte til de ledige. Aktiveringsgrad Aktiveringsgraden for a-dagpengemodtagere er 22 % i februar 2009. Det er den højeste aktiveringsgrad i klyngen. De arbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælpsmodtagere har en aktiveringsgrad på 40 %, hvilket er 1 % under gennemsnittet for klyngen i februar 2009. Aktiveringsgraden for de ikke arbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælpsmodtagere er meget lav i sammenligning med klyngen. I februar 2009 er aktiveringsgraden i Syddjurs 19 %, mens gennemsnittet er 27 %. Jobcenteret vil i forlængelse af den stigende ledighed have øget fokus på opkvalificering og omskoling. Dette forhold forventes at afspejle sig i en stigning i aktiveringsgraden, særligt i forhold til de arbejdsmarkedsparate. I forhold til de ikke arbejdsmarkedsparate er udfordringen at få udviklet og tilpasset tilbuddene i forhold til målgruppen. Revalideringsforløb Der er det seneste år sket et fald i anvendelsen af revalideringsforløb i beskæftigelsesindsatsen. Revalideringsydelse er ikke en passiv forsørgelsen, men et aktivt redskab som kan anvendes kvalitativt i forhold til at sikre udsatte målgrupper en mere stabil tilknytning til arbejdsmarkedet. Der kan derfor være gode grunde til at anvende redskabet i videst omfang og dermed få en stigning i antallet af revalideringsforløb. Mulighederne i at anvende revalideringsforløb i øget omfang med henblik på at opnå bede resultater kan overvejes i forhold til den aktuelle situation, hvor antallet af ikke arbejdsmarkedsparate øges betydelig hurtigere end gruppen af arbejdsmarkedsparate ledige. Rettidighed i indsatsen Målsætningen for rettidighed er indfriet for a-dagpengemodtagerne i forhold til såvel jobsamtaler som første og gentagne aktiveringstilbud. 6 Bilag 4, side 27 7 Bilag 2, side 23 Resultatrevision 2008 6

Den største udfordring i forhold til at sikre rettidigheden i indsatsen synes at være i forhold til aktiveringsindsatsen for både arbejdsmarkedsparate og ikke-arbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælpsmodtagere. Jobcenteret har opmærksomhed på, at der er et behov for at skaffe flere aktiveringstilbud med en tilpas brede, samt at der skal strammes op på de procedurer i jobcenteret, som kan fremme, at aktivering iværksættes til tiden. Besparelsespotentialet Ifølge resultatrevisionens opgørelse vil der alt i alt kunne spares 24,8 mill. under forudsætning af, at de områder, der ikke omfattes af besparelser, kan fastholdes på nuværende niveau. Besparelsespotentialet for kommunen ved fratræk af den mulige besparelse på a-dagpenge vil være 17,4 mill. Ovenstående kommentarer til resultatrevisionen giver perspektiv på det besparelsespotentiale der er udregnet for Syddjurs i resultatrevisionens del 3. Det vurderes at være urealistisk at antage at besparelser indenfor enkelte ydelsesgrupper ikke vil give udslag på andre ydelsesgrupper. Der er i nogen grad tale om forbundne kar, da det ikke altid er muligt at bringe de berørte til selvforsørgelse. Det er endvidere af betydning for det samlede resultat, at revalidering og forrevalidering ikke er passive ydelser med aktive redskaber i beskæftigelsesindsatsen og at en reduktion i anvendelsen af disse redskaber kan betyde tab i kvalitet og udeblivelse af positive resultater. En begrænsning i anvendelsen af revalidering og forrevalidering i indsatsen kan således betyde øget udgiftsniveau indenfor andre ydelsesgrupper. Til trods for at Syddjurs det seneste år har haft en stigning i antal personer på førtidspension, som ligger over gennemsnittet for klyngen, må vi påregne en fortsat stigning i 2009, da der nu pågår et arbejde med at afklare en del sager på ledighedsydelse og integrationsydelse i forhold til om de er berettiget til førtidspension. I forlængelse af afklaringen af berettigelse til førtidspension kan vi have forventning om, at antallet af personer, der modtager ledighedsydelse vil kunne bringes ned i løbet af 2009. Dog er det vigtig her at have for øje, at personer ansat i fleksjob generelt er mere udsatte for fyring i en konjunkturnedgang. Resultatrevision 2008 7

3. Resultat 2008 Jobcenter Syddjurs Jobcenter Syddjurs kommenterer resultatrevisionen under følgende overskrifter: Ministermål Aktiveringsgrad Rettidighed Ydelsesgrupper Besparelsespotentiale Kommentarerne er i øvrigt disponeret med udgangspunkt i Arbejdsmarkedsstyrelsens vejledning til udarbejdelse af resultatrevisionen. Jobcenteret anbefales at forholde sig til de væsentligste problemstillinger, hvor resultater i indsatsåret er blevet forringet i forhold til året før i jobcenteret resultater i jobcenteret er mindre gode end for klyngen resultaterne i jobcenteret kan forbedres set i lyset af den generelle udvikling på arbejdsmarkedet Ministermål Scorecard ministermål 8 viser det seneste års udvikling inden for de tre ministermål for det valgte jobcenter. Desuden vises de tilsvarende udviklinger i de sammenlignelige jobcentre (klyngen). Jobcentrene sammenlignes og sorteres i scorecardet, så det jobcenter, der har haft den bedste udvikling inden for de tre ministermål, ligger øverst. Formålet med scorecardet er at understøtte jobcentrenes opfølgning på udviklingen i disse indsatsområder og sammenholde udviklingen med den tilsvarende udvikling i klyngen. Scorecardet giver således jobcenteret en idé om hvilke dele af indsatsen, der kan forbedres. Resultatoversigten 9 indeholder også data vedrørende udviklingen i indsatsen indenfor de tre ministermål. 8 Bilag 1, side 18 9 Bilag 4, side 27 Resultatrevision 2008 8

Nedbringe arbejdskraftreserven 10 Arbejdsreserven er nedbragt med 8,8 % i forhold til året før (februar måned), hvilket er det 3. bedste resultat i forhold til klyngen af sammenlignelige jobcentre og et resultat der placere sig bedre end gennemsnittet for hele klyngen (-3,5 %), samt gennemsnittet for hele landet (-2 %). 11 Arbejdskraftreserven reduceredes markant i de 9 første måneder af 2008. I september 2008 var arbejdskraftreserven reduceret med 39,9 % siden januar 2008, men herefter stiger antallet af ledige i arbejdskraftreserven. Stigningen i arbejdskraftreserven de sidste måneder af 2008 og begyndelsen af 2009 er alene i forhold til a-dagpengemodtagerne. På en måned (fra januar til februar 2009) er arbejdskraftreserven blandt a- dagpengemodtagere steget med 26 %. Et resultat på -8,8 % på udviklingen i arbejdskraftreserven synes at være et godt resultat i en benchmarking. Men det må også iagttages, at Syddjurs fortsat står overfor en større opgave i forhold til at nedbringe arbejdskraftreserven. Arbejdskraftreservens andel af arbejdsstyrken er 11,7 pr. 1000 i arbejdsstyrken. Det er sammenlignet med klyngen den 5. største arbejdskraftreserve i forhold til arbejdsstyrken og tæt på gennemsnittet for klyngen. 12 Nedbringe antallet af langvarige sygedagpengeforløb Antallet af langvarige sygedagpengeforløb over 26 uger er nedbragt med 21,3 % i forhold til året før (januar måned), hvilket er det bedste resultat i klyngen, hvor gennemsnittet er - 4,2 %. Resultat er også bedre end gennemsnittet for hele landet (-8 %). 13 Den positive udvikling i antal sygedagpengeforløb over 26 uger viser sig fra april 2008 og synes at fortsætte ind i 2009. Antallet af sygedagpengeforløb over 26 uger falder med 25 % fra april 2008 til januar 2009 svarende til en reduktion på 106 langvarige sygedagpengeforløb. Jobcenter Syddjurs præsenterer et godt resultat i sammenligning med andre jobcentre. Men Syddjurs står fortsat overfor en stor udfordring, idet andelen af sygedagpengeforløb over 26 uger i forhold til arbejdsstyrken er den 3. største i klyngen. For hver 1000 i arbejdsstyrken er 15,6 sygemeldt mere end 26 uger. 14 10 Arbejdskraftreserven er ledige arbejdsmarkedsparate (a-dagpenge og kontanthjælpsmodtagere) med mere end 3 måneders sammenhængende ledighed. Antallet opgøres som helårspersoner. 11 Bilag 1, side 18 12 Bilag 1a, side 19 13 Bilag 1, side 18 14 Bilag 1b, side 20 Resultatrevision 2008 9

Nedbringe antallet af unge på offentlig forsørgelse Det er ikke lykkedes at nedbringe antallet af unge under 30 år på offentlig forsørgelse i forhold til året før (februar måned). Antallet af unge på offentlig forsørgelse er steget med 24,3 %. Det kan være svært at se en stigning i ledigheden blandt unge, som et godt resultat, men i sammenligning med jobcentre med samme rammevilkår præsterer Syddjurs det bedste resultat. Gennemsnittet for klyngen er en stigning i antallet af unge på offentlig forsørgelse på 39,5 %. 15 Der kan frem til maj 2008 iagttages et fald i antallet af unge på offentlig forsørgelse, herefter stiger ledigheden blandt unge med 39,8 % i perioden frem til februar 2009. Dette svarer til, at antallet af fuldtidsledige unge stiger med 84 unge. Andelen af unge på offentlig forsørgelse i forhold til arbejdsstyrken er den 2. laveste i klyngen. For hver 1000 i arbejdsstyrken er 14,5 unge på offentlig forsørgelse. Gennemsnittet for klyngen er 19 unge på offentlig forsørgelse for hver 1000 i arbejdsstyrken. 16 Udfordringerne og mulighederne for at forbedre resultaterne Jobcenter Syddjurs kommer ud af 2008 med det sammenlagt bedste resultat i klyngen, men synes alligevel fortsat at stå over for store udfordringer i forhold til at nedbringe antallet af ledige i arbejdskraftreserven og antallet af sygedagpengeforløb over 26 uger. 17 I Syddjurs har udfordringen i forhold til ministermålene været stor ved indgangen til 2008. De målgrupper, der er omfattet af ministermålene, har været meget store i forhold til arbejdsstyrken og synes fortsat at være det, hvad angår arbejdskraftreserven og sygedagpengeforløb over 26 uger. Arbejdskraftreserven er under indflydelse af konjunkturudsvinget (den finansielle krise) og indsatsen må fremadrettet tilpasses dette nye vilkår. Aktiveringsindsatsen forventes i 2009 at blive fremrykket og jobsøgningsaktiviteter vil i videre udstrækning blive suppleret af opkvalificering og omskoling gennem uddannelse og praktik. Antallet af sygedagpengeforløb over 26 uger reduceres betydeligt i 2008, særligt i den sidste halvdel af året. Der har været iværksat et større kompetenceudviklingsprojekt i forhold til sygedagpengeindsatsen i 2008 og i forlængelse heraf er der sket en kvalificering af indsatsen i jobcenteret. Der synes at være grund til at antage, at de flotte resultater er frugten af en forbedret indsats og på baggrund heraf fortsættes den nuværende indsats i 2009. Jobcenter Syddjurs har opmærksomhed på vigtigheden af fortsat udvikling på området og i 2009 iværksættes et nyt projekt, som sigter på at forbedre den forebyggende indsats. Dertil kommer, at tilbudsviften udbygges i løbet af 2009 for at imødekomme lovændringer, som træder i kraft ved årsskiftet. 15 Bilag 1, side 18 16 Bilag 1c, side 21 17 Bilag 1d, side 22 Resultatrevision 2008 10

Syddjurs har det bedste resultat i forhold til at nedbringe antallet af unge på offentlig forsørgelse og Syddjurs har i begyndelsen af 2009 den anden laveste andel unge på offentlig forsørgelse i sammenligning med andre jobcentre med samme rammevilkår. Det er dog svært at betragte et resultat, der viser en stigende ledighed blandt unge, som et godt resultat. Stigningen i ledigheden viste sig svagt først på sommeren og tog fart i løbet af efteråret. Vi kan se af ledighedsudviklingen på landsplan og sammenligning med tidligere konjunktursvingninger, at det er de unge, der er først og hårdest ramt i en krisetid med faldende beskæftigelse. Syddjurs vil derfor fortsat have stærkt fokus på indsatsen i forhold til at få unge i uddannelse og arbejde. Aktiveringsgrad Aktiveringsgraden fremgår af resultatoversigten 18. Aktiveringsgraden viser hvor stor en andel af tiden ydelsesmodtagere i gennemsnit har deltaget i aktivering inden for den valgt periode. Aktiveringsgraden er beregnet som det samlede antal aktiveringstimer for alle ydelsesmodtagerne indenfor en valgt periode divideret med antallet af mulige aktiveringstimer. Aktivering 37 timer ugentlig regnes som fuld tid. Udviklingen i aktiveringsgraden i forhold til de arbejdsmarkedsparate Aktiveringsgraden for a-dagpengemodtagere er 22 % i februar 2009. Det er den højeste aktiveringsgrad til klyngen og 4 % højere end gennemsnittet. De arbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælpsmodtagere har en aktiveringsgrad på 40 %, hvilket er 1 % under gennemsnittet for klyngen i februar 2009. Udviklingen i aktiveringsgraden i forhold til de ikke arbejdsmarkedsparate Aktiveringsgraden for de ikke arbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælpsmodtagere er meget lav i sammenligning med klyngen. I februar 2009 er aktiveringsgraden i Syddjurs 19 %, mens gennemsnittet er 27 % og den højeste aktiveringsgrad i klyngen er på 43 %. Udfordringerne og mulighederne for at forbedre resultaterne gennem øget aktivering Jobcenteret vil i forlængelse af den stigende ledighed have øget fokus på opkvalificering og omskoling. Dette forhold forventes at afspejle sig i en stigning i aktiveringsgraden, særligt i forhold til de arbejdsmarkedsparate. I forhold til de ikke arbejdsmarkedsparate er udfordringen at få udviklet og tilpasset tilbuddene i forhold til målgruppen. 18 Bilag 4, side 27 Resultatrevision 2008 11

Rettidighed Scorecard rettidighed 19 indeholder opgørelser af hvor stor en andel af beskæftigelsesindsatsen, der gives til tiden sammenlignet med hele landet (opgjort samlet for 4.kvartal 2008). Målingerne viser jobsamtaler, første aktiveringstilbud og gentagne aktiveringstilbud for hhv. A-dagpenge og kontant- og starthjælp. Første aktiveringstilbud og gentagne aktiveringstilbud for kontant- og starthjælp er opdelt på arbejdsmarkedsparate og ikke-arbejdsmarkedsparate, fordi målsætningerne er forskellige for disse grupper. Data for rettidighed fremgår også af resultatoversigten 20, men her gælder, at data er trukket for januar 2009. Data om rettidighed i scorecard - rettidighed og resultatoversigten er ikke samstemmende, da der er tale om opgørelser for to forskellige perioder hhv. samlet for 4 kvartal 2008 og januar 2009. Målsætningen er, at minimum 90% af alle a-dagpengemodtagere skal have deres jobsamtale, første aktiveringstilbud og gentagne aktiveringstilbud til tiden. For kontant- og starthjælpsmodtagere, at minimum 90% af jobsamtalerne, 80% af første og gentagne aktiveringstilbud til arbejdsmarkedsparate og 75% af første og gentagne aktiveringstilbud til ikke-arbejdsmarkedsparate gives til tiden. Rettidigheden indenfor de enkelte indsatsområder og målgrupper Målsætningen for rettidighed er indfriet for a-dagpengemodtagerne i forhold til såvel jobsamtaler som første og gentagne aktiveringstilbud. 96 % af jobsamtalerne med a-dagpengemodtagere er gennemført til tiden. Første aktiveringstilbud er iværksat til tiden for 93 % af a-dagpengemodtagerne og gentagne aktiveringstilbud er iværksat rettidigt for 90 % af denne målgruppe. Målsætningen for rettidighed er ikke indfriet for kontant- og starthjælpsmodtagere. Jobsamtaler er iværksat rettidigt for 79 % af kontant- og starthjælpsmodtagerne. Dette svarer til, at 79 samtaler ikke er gennemført til tiden i forhold til 100 % rettidighed (målsætningen er 90 %). Første aktiveringstilbud er iværksat rettidigt for 57 % af de arbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælpsmodtagere og gentagne tilbud er rettidige for 46 % i denne målgruppe. Det svarer til, at 17 arbejdsmarkedsparate ikke har fået aktiveringstilbud rettidigt i forhold til 100 % rettidighed (målsætningen er 80 %). Første aktiveringstilbud er iværksat til tiden for 43 % af de ikke arbejdsmarkedsparate og gentagne aktiveringstilbud er rettidige for 64 % af de ikke arbejdsmarkedsparate. Det svarer til, at 39 ikke arbejdsmarkedsparate ikke får aktiveringstilbud til tiden i forhold til 100 % rettidighed (målsætningen er 75 %). 19 Bilag 2, side 23 20 Bilag 4, side 27 Resultatrevision 2008 12

Jobcenter Syddjurs placerer sig omkring gennemsnittet for hele landet i forhold til målsætningen for rettidighed. Udfordringerne i forhold til at sikre rettidigheden i indsatsen Den største udfordring synes umiddelbart at være i forhold til aktiveringsindsatsen for både arbejdsmarkedsparate og ikke-arbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælpsmodtagere. Jobcenteret har opmærksomhed på, at der er et behov for at skaffe flere aktiveringstilbud med en tilpas brede, samt at der skal strammes op på de procedurer i jobcenteret, som kan fremme, at aktivering iværksættes til tiden. Ydelsesgrupper I resultatoversigten 21 er det muligt at følge udviklingen i antallet af personer, der er på offentlig forsørgelse og se hvorvidt udviklingen adskiller sig fra udviklingen i klyngen. Denne sammenligning danner grundlag for at vurdere, om der er særlige ydelsesgrupper, der fremover med fordel kan sættes ind overfor med henblik på at reducere antallet af personer. Udviklingen indenfor gruppen af arbejdsmarkedsparate ledige Antallet af arbejdsmarkedsparate som modtager a-dagpenge, kontanthjælp eller starthjælp er steget med 7 % i forhold til for et år siden. Det er det bedste resultat i klyngen, hvor det næst bedste resultat er en stigning på 14 % og gennemsnittet er 33 %. Mens ledigheden stiger kan der iagttages et fald i antal berørte personer på kontant- og starthjælp, som er arbejdsmarkedsparate. Dette forhold afviger fra det generelle billede. Udviklingen indenfor gruppen af ikke arbejdsmarkedsparate ledige Antallet af ikke-arbejdsmarkedsparate (fuldtidspersoner) er steget med 22 % i forhold til året før. En udvikling der afviger noget fra den generelle udvikling i klyngen. Gennemsnittet for klyngen er en stigning på 11 % i gruppen af ikke arbejdsmarkedsparate og det bedste resultat er et fald i antallet af ikke arbejdsmarkedsparate på 3 %. Udviklingen i antallet af sygedagpengeforløb Antallet af sygedagpengemodtagere målt i fuldtidspersoner er reduceret med 12 % i forhold til året før. Jobcenter Syddjurs har oplevet en meget positiv udvikling i antallet af sygedagpengemodtagere i sammenligning med klyngen. Antallet af sygedagpengeforløb over 52 uger er forholdsmæssigt faldet mest (27 %) og Syddjurs har her opnået det bedste resultat i klyngen, hvor gennemsnittet er et fald på 2 %. 21 Bilag 4, side 27 Resultatrevision 2008 13

Udviklingen i antal personer, som er i revalideringsforløb Der kan iagttages et fald i antal personer i revalideringsforløb. Et fald på 7 %, hvilket ligger tæt på gennemsnittet for klyngen (8 %). I alt er 133 personer i revalideringsforløb i februar 2009. Udviklingen i gruppen af personer der søger fleksjob Antallet af personer på ledighedsydelse målt i fuldtidspersoner er faldet med 1 % i forhold til året før. Det er langt fra det bedste resultat, men da gennemsnittet for klyngen er en stigning på 9 %, kan Syddjurs glæde sig over, at der dog er tale om et fald i antal på ledighedsydelse. Udviklingen i antal personer ansat i fleksjob Der kan ses en stigning på 19 % i antal personer ansat i fleksjob siden sidst år. Det er på et niveau pænt over gennemsnittet på 11 %. I alt er 625 personer ansat i fleksjob i februar 2009. Udviklingen i antal personer på førtidspension Antal personer på førtidspension er steget med 5 % i 2009. Det er den største stigning i klyngen. I februar 2009 er der i Syddjurs i alt 1.621 personer på førtidspension. Udfordringerne og mulighederne for at nedbringe antallet af borgere på offentlig forsørgelse Der er det seneste år sket et fald i anvendelsen af revalideringsforløb i beskæftigelsesindsatsen. Revalideringsydelse er ikke en passiv forsørgelsen, men et aktivt redskab som kan anvendes kvalitativt i forhold til at sikre udsatte personer en mere stabil tilknytning til arbejdsmarkedet. Der kan derfor være gode grunde til at anvende redskabet i videst omfang og dermed få en stigning i antallet af revalideringsforløb. Mulighederne i at anvende revalideringsforløb i øget omfang med henblik på at opnå bede resultater bør overvejes i forhold til den aktuelle situation, hvor antallet af ikke arbejdsmarkedsparate øges betydelig hurtigere end gruppen af arbejdsmarkedsparate ledige. Til trods for at Syddjurs det seneste år har haft en stigning i antal personer på førtidspension, som ligger over gennemsnittet for klyngen, må vi påregne en fortsat stigning i 2009, da der nu pågår et arbejde med at afklare en del sager på ledighedsydelse og integrationsydelse i forhold til, om de er berettiget til førtidspension. I forlængelse af afklaringen af berettigelse til førtidspension kan vi have forventning om at antallet af personer der modtager ledighedsydelse vil kunne bringes ned i løbet af 2009. Dog er det vigtig her at have for øje, at personer ansat i fleksjob generelt er mere udsatte for fyring i en konjunkturnedgang. Resultatrevision 2008 14

Besparelsespotentialet Besparelsespotentialet 22 viser hvor mange penge kommunen potentielt kan spare på forsørgelsesydelser i løbet af et år, hvis kommunen nedbringer andelen af fuldtidspersoner af befolkningen mellem 16-66 år på offentlige forsørgelsesydelser til samme niveau som gennemsnittet i klyngen. Besparelsespotentialet for de enkelte ydelsesgrupper kan fremkomme som et enten positivt eller negativt beløb afhængig af, om kommunen ligger bedre eller dårligere end gennemsnittet i klyngen. Negative beløb medregnes ikke i udregningen af det samlede besparelsespotentiale (I alt). Potentielle muligheder for besparelser ved sammenligning med klyngen Jobcenter Syddjurs synes at have det største besparelsespotentiale på sygedagpengeområdet. En reduktion i antal fuldtidspersoner til det gennemsnitlige niveau for sammenlignelige jobcentre (klyngen) svarende til 118 fuldtidspersoner - vil betyde en besparelse på sygedagpengeforsørgelse på 9,7 mill. Udgifterne til a-dagpenge skulle kunne reduceres med 7,4 mill. ved at nedbringe antallet af fuldtidspersoner med 56 til det gennemsnitlige niveau for klyngen. Ved en nedbringelse af antal fuldtidspersoner på ledighedsydelse med 30 personer kan der opnås en besparelse på 3,9 mill. Hvis Jobcenter Syddjurs nedbringer anvendelsen af revalidering og forrevalidering i beskæftigelsesindsatsen til det gennemsnitlige niveau for klyngen, vil der på denne konto kun spares 3,5 mill. Ifølge resultatrevisionens opgørelse vil der alt i alt kunne spares 24,8 mill. under forudsætning af, at de områder, der ikke omfattes af besparelser, kan fastholdes på nuværende niveau. Besparelsespotentialet for kommunen ved fratræk af den mulige besparelse på a-dagpenge vil være 17,4 mill. Mulighederne for besparelser i beskæftigelsesindsatsen Det er vigtigt her at have øje for, at en nedbringelse af antallet af fuldtidspersoner inden for en forsørgelsesydelse ikke nødvendigvis giver en samlet besparelse for kommunen, da det må antages, at det ikke i alle tilfælde lykkes at bringe de berørte personer ud af offentlig forsørgelse. Indsatsen vil i nogle tilfælde resultere i overgang til anden offentlig forsørgelse. Ex. fra sygedagpenge til førtidspension. Det vurderes at være urealistisk at antage at besparelser indenfor enkelte ydelsesgrupper ikke vil give udslag på andre ydelsesgrupper. Der er i nogen grad tale om forbundne kar, da det ikke altid er muligt at bringe de berørte til selvforsørgelse. 22 Bilag 3, side 26 Resultatrevision 2008 15

Det er endvidere af betydning for det samlede resultat, at revalidering og forrevalidering ikke er passive ydelser men aktive redskaber i beskæftigelsesindsatsen og at en reduktion i anvendelsen af disse redskaber kan betyde tab i kvalitet og udeblivelse af positive resultater, hvilket igen betyder øgede udgifter på andre områder. Resultatrevision 2008 16

Bilag Resultatrevision 2008 17

Bilag 1 Resultatrevision del 1: Scorecard - ministermål Scorecard - Syddjurs Ministerens mål Arbejdskraftreserven Sygedagpengeforløb over 26 uger Unge på offentlig forsørgelse Feb 2009 Jan 2009 Feb 2009 Jobcenter Antal personer Udvikling ift. samme måned året før, pct. Antal forløb Udvikling ift. samme måned året før, pct. Antal fuldtidspersoner Udvikling ift. samme måned året før, pct. Placering Syddjurs 237-8,8 318-21,3 295 24,3 1 Hjørring 491-9,4 503-19,0 742 30,5 2 Sønderborg 453-16,1 581 13,7 814 29,6 3 Odsherred 245-2,8 249-18,1 347 38,7 4 Silkeborg 431-1,8 684-0,6 677 35,5 5 Mariagerfjord 268-7,3 333-0,3 403 40,4 6 Rebild 132-7,7 160 9,6 207 60,3 7 Skive 274 26,9 373-1,6 523 60,9 8 Ikast-Brande 232 5,0 294 8,9 370 52,1 9 Struer 132 33,3 140 0,7 239 69,8 10 Hele klyngen 2.895-3,5 3.635-4,2 4.618 39,5. Kilde: jobindsats.dk Anm.: Jobcenterets placering er givet på baggrund af, hvor god udviklingen i jobcenteret har været for hvert ministermål ift. samme måned året før, sammenlignet med de andre jobcentre i klyngen. Der gives en placering for hvert ministermål, og den viste placering er den gennemsnitlige placering, som jobcenteret har opnået i forhold til de andre jobcentre i klyngen. Resultatrevision 2008 18

Bilag 1a Arbejdskraftreserven Jobcenter Arbejdsstyrken (2007) Arbejdskraftreserven februar 2009 Arbejdskraftreserven pr. 1000 i arbejdsstyrken Udvikling i arbejdskraftreserven ift. sammen måned 2008, pct Rating arbejdskraftreservens andel af arbejdsstyrken Rating udviklingen i arbejdskraftreserven Syddjurs 20330 237 11,7-8,8 5 3 Hjørring 33207 491 14,8-9,4 8 2 Sønderborg 36714 453 12,3-16,1 6 1 Odsherred 15172 245 16,1-2,8 9 6 Silkeborg 45489 431 9,5-1,8 2 7 Mariagerfjord 21315 268 12,6-7,3 7 5 Rebild 15026 132 8,8-7,7 1 4 Skive 24202 274 11,3 26,9 3 9 Ikast-Brande 20603 232 11,3 5,0 3 8 Struer 11344 132 11,6 33,3 4 10 hele klyngen 243402 2895 11,9-3,5 Kilde: Statistikbanken og Jobindsats Arbejdskraftreserven opgøres her, som antal arbejdsmarkedsparate ledige på dagpenge, kontanthjælp eller starthjælp der har været ledige i mere end 3 måneder Resultatrevision 2008 19

Bilag 1b Sygedagpengeforløb over 26 uger Jobcenter Arbejdsstyrken (2007) Sygedagpengeforløb over 26 uger januar 2009 Sygedagpengeforløb over 26 uger pr. 1000 i arbejdsstyrken Udvikling i sygedagpengeforløb over 26 uger ift. sammen måned 2008, pct Rating sygedagpengeforløb over 26 uger s andel af arbejdsstyrken Rating udviklingen i antal sygedagpengeforløb over 26 uger Syddjurs 20330 318 15,6-21,3 7 1 Hjørring 33207 503 15,1-19,0 5 2 Sønderborg 36714 581 15,8 13,7 8 10 Odsherred 15172 249 16,4-18,1 9 3 Silkeborg 45489 684 15,0-0,6 4 5 Mariagerfjord 21315 333 15,6-0,3 7 6 Rebild 15026 160 10,6 9,6 1 9 Skive 24202 373 15,4-1,6 6 4 Ikast-Brande 20603 294 14,3 8,9 3 8 Struer 11344 140 12,3 0,7 2 7 hele klyngen 243402 3635 14,9-4,2 Kilde: Statistikbanken og Jobindsats Resultatrevision 2008 20

Bilag 1c Unge på offentlig forsørgelse Jobcenter Arbejdsstyrken (2007) Unge på offentlig forsørgelse februar 2009 Unge på offentlig forsørgelse pr. 1000 i arbejdsstyrken Udvikling i unge på offentlig forsørgelse ift. sammen måned 2008, pct Rating unge på offentlig forsørgelses andel af arbejdsstyrken Rating udviklingen i unge på offentlig forsørgelse Syddjurs 20330 295 14,5 24,3 2 1 Hjørring 33207 742 22,3 30,5 9 3 Sønderborg 36714 814 22,2 29,6 8 2 Odsherred 15172 347 22,9 38,7 10 5 Silkeborg 45489 677 14,9 35,5 3 4 Mariagerfjord 21315 403 18,9 40,4 5 6 Rebild 15026 207 13,8 60,3 1 8 Skive 24202 523 21,6 60,9 7 9 Ikast-Brande 20603 370 18,0 52,1 4 7 Struer 11344 239 21,1 69,8 6 10 hele klyngen 243402 4617 19,0 39,5 Kilde: Statistikbanken og Jobindsats Unge på offentlig forsørgelse opgøres her, som unge der modtager dagpenge, kontanthjælp, starthjælp eller introduktionsydelse omregnet i fuldtidspersoner Resultatrevision 2008 21

Bilag 1d Samlet resultat på de prioriterede indsatsområder Jobcenter Rating på andel i forhold til arbejdsstyrken Arbejdskraftreserven Sygedagpengeforløb over 26 uger Unge på offentlig forsørgelse Rating på udviklingen i forhold til året før Samlet placering i forhold til andel af arbejdsstyrken Arbejdskraftreserven Sygedagpengeforløb over 26 uger Unge på offentlig forsørgelse Samlet placering i forhold til udviklingen Syddjurs 5 7 2 5 3 1 1 1 Hjørring 8 5 9 8 2 2 3 2 Sønderborg 6 8 8 8 1 10 2 3 Odsherred 9 9 10 9 6 3 5 4 Silkeborg 2 4 3 2 7 5 4 5 Mariagerfjord 7 7 5 7 5 6 6 6 Rebild 1 1 1 1 4 9 8 7 Skive 3 6 7 6 9 4 9 8 Ikast-Brande 3 3 4 3 8 8 7 9 Struer 4 2 6 4 10 7 10 10 Kilde: Statistikbanken og Jobindsats Resultatrevision 2008 22

Bilag 2 Resultatrevision del 2: Scorecard - rettidighed Rettidighed 4. kvt 2008 Jobsamtaler A-dagpenge Første aktiveringstilbud Gentagne aktiveringstilbud Jobsamtaler Kontant- og starthjælp Første aktiveringstilbud Arbejdsmarkedsparate Gentagne aktiveringstilbud Arbejdsmarkedsparate Ikkearbejds- markeds- parate Ikkearbejds- markeds- parate Målsætning 90 90 90 90 80 75 80 75 Jobcenter Andel Andel Andel Andel Andel Andel Andel Andel Manglende antal jobsamtaler og aktiveringstilbud til tiden for opnået målsætning Randers 99 90 97 90 84 96 50 96 3 1 Skive 98 97 94 90 85 90 53 89 5 1 Slagelse 98 97 95 80 87 90 81 82 148 2 Egedal 99 92 100 90 77 55 25 86 5 3 Hedensted 100 95 100 91 75 58 0 83 9 3 Middelfart 99 92 100 87 89 73 87 75 10 3 Stevns 98 100 100 77 76 76 83 81 26 3 Struer 99 85 94 92 89 77 71 77 1 3 Holbæk 96 92 96 86 72 81 66 75 60 4 Ikast-Brande 97 90 100 84 76 75 53 79 29 4 Odense 93 94 97 94 69 56 68 60 171 4 Skanderborg 99 100 96 79 86 50 83 60 47 4 Thisted 97 94 96 92 56 53 55 63 33 4 Vesthimmerland 96 92 100 56 86 76 65 74 122 4 Aabenraa 98 95 100 75 80 42 56 51 186 5 Allerød 97 100 100 72 71 17 100 57 19 5 Frederikshavn/Læsø 98 93 93 88 53 53 56 76 57 5 Guldborgsund 99 98 97 73 87 69 69 69 200 5 Haderslev 97 78 97 90 83 69 70 72 13 5 Kalundborg 99 90 94 73 65 56 69 81 150 5 Kerteminde 93 100 100 63 92 63 71 63 63 5 Lemvig 98 90 80 85 86 83 83 58 11 5 Lolland 99 98 96 84 84 59 77 67 99 5 Mariagerfjord 96 94 93 67 61 82 43 66 119 5 Norddjurs 99 100 95 88 79 53 83 60 43 5 Nordfyns 98 88 93 96 85 62 54 71 10 5 Nyborg 99 93 97 85 54 75 78 65 20 5 Rebild 88 100 100 91 58 67 33 76 13 5 Billund 97 100 80 88 80 56 80 48 16 6 Esbjerg/Fanø 98 86 93 90 70 59 65 64 79 6 Faaborg-Midtfyn 95 92 100 71 59 60 48 59 129 6 Faxe 99 93 81 90 45 60 72 70 22 6 Fredensborg 98 95 93 75 33 20 40 57 137 6 Fredericia 96 93 96 64 78 47 66 47 349 6 Furesø 99 100 96 81 42 30 39 55 64 6 Gentofte 96 100 96 82 61 43 56 45 64 6 Gribskov 97 91 100 79 57 32 46 52 74 6 Helsingør 98 91 94 79 56 39 74 55 188 6 Herning 95 91 93 81 44 47 50 66 120 6 Placering Resultatrevision 2008 23

Rettidighed 4. kvt 2008 Jobsamtaler A-dagpenge Første aktiveringstilbud Gentagne aktiveringstilbud Jobsamtaler Kontant- og starthjælp Første aktiveringstilbud Arbejdsmarkedsparate Gentagne aktiveringstilbud Arbejdsmarkedsparate Ikkearbejds- markeds- parate Ikkearbejds- markeds- parate Målsætning 90 90 90 90 80 75 80 75 Jobcenter Andel Andel Andel Andel Andel Andel Andel Andel Manglende antal jobsamtaler og aktiveringstilbud til tiden for opnået målsætning Horsens 97 96 99 87 53 49 55 63 117 6 Hvidovre 96 100 95 65 74 56 66 61 230 6 Høje-Tåstrup 96 91 91 86 62 52 59 57 79 6 Jammerbugt 96 75 96 87 75 92 73 87 13 6 Morsø 99 95 100 83 75 53 64 69 35 6 Odder 92 94 88 88 83 71 0 77 5 6 Ringsted 100 95 95 76 28 69 36 72 75 6 Roskilde 98 100 100 80 46 38 46 39 172 6 Silkeborg 97 91 96 61 54 54 54 63 374 6 Sorø 97 100 96 86 60 63 71 67 24 6 Syddjurs 96 93 90 79 57 43 46 64 69 6 Tårnby/Dragør 98 95 96 58 26 46 52 23 267 6 Vallensbæk/Ishøj 99 86 92 86 81 65 61 76 29 6 Varde 98 93 95 89 68 64 55 57 28 6 Vejen 97 100 100 79 65 55 35 74 53 6 Vejle 94 91 96 75 64 61 60 50 282 6 Viborg 97 92 94 80 61 42 56 55 182 6 Vordingborg 97 89 92 82 75 78 73 76 71 6 Århus/Samsø 95 90 94 77 54 56 62 63 962 6 Halsnæs 94 88 100 84 86 73 75 68 30 7 Holstebro 98 89 98 89 64 77 75 70 12 7 Ringkøbing-Skjern 97 91 82 86 62 58 63 76 34 7 Aalborg 97 89 96 88 59 47 60 57 330 8 Albertslund 96 81 98 84 74 41 53 55 88 8 Bornholm 97 86 99 77 53 53 40 59 149 8 Brøndby 98 80 97 86 55 67 62 61 61 8 Favrskov 97 77 96 72 41 44 33 52 82 8 Frederiksberg 96 78 91 61 60 60 59 35 496 8 Frederikssund 97 88 97 83 32 40 43 59 81 8 Gladsaxe 97 90 89 79 58 53 64 50 153 8 Herlev 97 84 100 80 50 38 78 56 90 8 Hillerød 99 88 92 79 61 50 47 63 87 8 Hjørring 98 89 96 72 61 46 48 55 210 8 Kolding 97 85 96 89 78 61 56 56 69 8 København 91 80 90 74 68 45 77 63 3041 8 Køge 96 84 96 73 67 49 70 38 215 8 Lyngby-Taarbæk 98 86 96 70 55 68 64 74 102 8 Næstved 92 94 89 86 72 36 76 73 81 8 Odsherred 98 71 93 65 67 43 53 57 144 8 Rudersdal 96 88 97 75 50 43 75 53 61 8 Solrød 98 80 100 76 29 20 67 45 47 8 Sv.borg/Langel./Ærø 97 88 95 78 72 49 57 67 177 8 Sønderborg 97 84 93 81 74 54 66 58 157 8 Placering Resultatrevision 2008 24

Rettidighed 4. kvt 2008 Jobsamtaler A-dagpenge Første aktiveringstilbud Gentagne aktiveringstilbud Jobsamtaler Kontant- og starthjælp Første aktiveringstilbud Arbejdsmarkedsparate Gentagne aktiveringstilbud Arbejdsmarkedsparate Ikkearbejds- markeds- parate Ikkearbejds- markeds- parate Målsætning 90 90 90 90 80 75 80 75 Jobcenter Andel Andel Andel Andel Andel Andel Andel Andel Manglende antal jobsamtaler og aktiveringstilbud til tiden for opnået målsætning Hørsholm 90 79 80 53 50 14 100 50 43 9 Placering Ballerup 98 59 87 83 49 65 53 58 84 10 Brønderslev 98 78 87 76 75 74 54 45 95 10 Glostrup 98 88 87 62 57 38 71 43 131 10 Greve 99 84 89 86 38 61 33 57 59 10 Lejre 99 75 87 80 63 36 58 67 29 10 Rødovre 89 85 98 78 70 62 70 57 115 10 Tønder 97 87 88 80 70 41 75 60 96 10 Assens 89 72 86 80 63 47 59 72 83 11 Hele landet 96 89 94 79 65 57 66 63 12171. Kilde: Jobindsats.dk Anm.: En grøn farve i tabellen angiver, at den givne rettidighedsmålsætning er nået. Placeringen er givet på baggrund af antallet af opnåede rettidighedsmålsætninger. Rettidighedsopgørelserne er ikke korrigeret for personer, der er fritaget for aktivering som følge af barsel mv. Resultatrevision 2008 25

Bilag 3 Resultatrevision del 3: Besparelsespotentiale Besparelsespotentiale - Syddjurs Forsørgelsesydelse 1. kvartal 2008-4. kvartal 2008 Fuldtidspersoner på ydelsen i pct. af befolkningen i jobcentret Fuldtidspersoner på ydelsen i pct. af befolkningen i klyngen Potentiel reduktion af antal fuldtidsperson er ift. klyngen Besparelsespotentiale (i mio. kr.) A-dagpenge 1,62 1,40 56 7,4 Kontant- og starthjælp, arbejdsmarkedsparate Kontant- og starthjælp, ikkearbejdsmarkedsparate 0,36 0,53-44 -2,9 1,23 1,44-56 -3,7 Introduktionsydelse 0,11 0,05 17 0,3 Revalidering, inkl. forrevalidering 0,70 0,46 65 3,5 Sygedagpenge 3,20 2,76 118 9,7 Ledighedsydelse 0,51 0,40 30 3,9 Førtidspension 5,88 6,93-279 -18,8 I alt 13,62 13,97 286 24,8 Kilde: Jobindsats.dk Anm.: Tabellen viser, hvor mange fuldtidspersoner og hvor mange udgifter til forsørgelsesydelser (efter statslig refusion), som kan spares i jobcentret, hvis jobcentret nedbringer andelen af fuldtidspersoner på forsørgelsesydelse af befolkningen til samme niveau som den gennemsnitlige andel fuldtidspersoner for de sammenlignelige jobcentre (klyngen). Besparelsespotentialet i jobcentret beregnes ved at gange den potentielle reduktion af fuldtidspersoner med udgiften (ekskl. udgift til løntilskud) til en gennemsnitlig fuldtidsperson på forsørgelsesydelsen i jobcentret. Et negativt besparelsespotentiale kan forekomme, hvis andelen af fuldtidspersoner af befolkningen i jobcentret er lavere end gennemsnittet i klyngen. Negative besparelsespotentialer regnes ikke med i det samlede besparelsespotentiale for alle forsørgelsesydelser. Det samlede besparelsespotentiale vil således være 0 kroner, hvis andelen af fuldtidspersoner på forsørgelsesydelser af befolkningen i jobcentret er mindre end den gennemsnitlige andel i klyngen for alle forsørgelsesgrupper. For at beregne jobcentrets potentielle reduktion af antal fuldtidspersoner ift. klyngen trækkes klyngens andel af fuldtidspersoner på offentlige forsørgelsesydelser af befolkningen fra andelen i jobcentrets. Forskellen i andelene kan således både være positiv og negativ. Den potentielle reduktion i fuldtidspersoner findes ved at gange antallet af personer i befolkningen i jobcentret med forskellen i procentandelene. Resultatrevision 2008 26

Bilag 4 Resultatrevision del 4: Resultatoversigt Resultatoversigt - Syddjurs Resultater Periode Niveau Udvikling Sammenligning Ift. Ift. samme Gnsn. Bedste Antal måneden måned året udvikling i udvikling i klyngen ift. før, pct. før, pct. klyngen ift. året før, året før, pct. pct. Arbejdskraftreserve i alt Feb 2009 237 19-9 -16-3 A-dagpenge Feb 2009 183 26-5 -24-3 Kontant- og starthjælp Feb 2009 54-2 -21-20 -4 Sygedagpengeforløb over 26 uger Jan 2009 318-6 -21-19 -2 Unge under 30 år i alt Feb 2009 295 2 24 30 41 A-dagpenge Feb 2009 80 0 70 50 89 Kontant- og starthjælp Feb 2009 216 2 13 8 26 Forsørgelsesgrupper Periode Niveau Udvikling Sammenligning Antal Ift. måneden før, pct. Ift. samme måned året før, pct. Bedste udvikling i klyngen ift. året før, pct. Gnsn. udvikling i klyngen ift. året før, pct. Forsørgede i alt (sum af alle fuldtidspersoner nedenfor) 4.457 0 4 1 6 Arbejdsmarkedsparate - fuldtidspersoner 718 0 7 14 33 A-dagpenge - antal berørte personer Feb 2009 752 0 0 2 33 Kontant- og starthjælp - antal berørte personer Feb 2009 140-6 -1 2 18 Ikke-arbejdsmarkedsparate - fuldtidspersoner Feb 2009 380 5 22-3 11 Kontant- og starthjælp - antal berørte personer Feb 2009 394 5 23-3 11 Sygedagpenge - fuldtidspersoner Jan 2009 839-3 -12-12 -5 Antal forløb (26-52 uger) Jan 2009 169-10 -15-23 -2 Antal forløb (over 52 uger) Jan 2009 149-2 -27-25 -2 Revalidering - fuldtidspersoner Feb 2009 130-6 -7-26 -8 Antal berørte personer Feb 2009 133-6 -7-28 -8 Fleksjob - fuldtidspersoner Feb 2009 624 2 19 23 11 Påbegyndte forløb Feb 2009 13 30 44 80-29 Antal berørte personer Feb 2009 625 1 19 22 11 Ledighedsydelse - fuldtidspersoner Feb 2009 145 3-1 -19 9 Antal berørte personer Feb 2009 154-1 -3-16 7 Antal forløb (over 13 uger) Jan 2009 82 3-16 -20 3 Førtidspension - fuldtidspersoner Feb 2009 1.621 0 5-2 1 Påbegyndte forløb Feb 2009 16-16 60-68 -34 Resultatrevision 2008 27

Indsatsen Periode Niveau Udvikling Sammenligning Procent Ift. måneden før, pct. point Ift. samme måned året før, pct. point Højeste niveau i klyngen i samme måned, pct. Gnsn. niveau i klyngen i samme måned, pct. Aktiveringsgrad i alt 22 2-1 22 20 A-dagpenge Feb 2009 22 2-1 21 18 Kontant- og starthjælp, arbejdsmarkedsparate Feb 2009 40 8 4 62 41 Kontant- og starthjælp, ikke-arbejdsmarkedsparate Feb 2009 19 0 2 43 27 Rettidighed Jobsamtaler a-dagpenge Jan 2009 84-12 4 98 88 Jobsamtaler kontant- og starthjælp Feb 2009 85 4 16 93 78 Første tilbud - a-dagpenge Jan 2009 94-6 12 100 89 Første tilbud - kontant- og starthjælp Jan 2009 54-2 9 87 50 - arbejdsmarkedsparate Jan 2009 67 42 4 100 57 - ikke-arbejdsmarkedsparate Jan 2009 47-24 14 81 44 Gentagne tilbud - a-dagpenge Jan 2009 75-19 -17 100 92 Gentagne tilbud - kontant- og starthjælp Jan 2009 37-13 -19 87 54 - arbejdsmarkedsparate Jan 2009 25 25-19 100 64 - ikke-arbejdsmarkedsparate Jan 2009 38-15 -34 88 54 Kilde: Jobindsats.dk Anm.: Antallet af personer og forløb for den viste periode vil generelt være undervurderet som følge af efterregistreringer. Det vil især være tilfældet for sygedagpenge- og a-dagpengemålingerne, hvor antallet af fuldtidspersoner ved den efterfølgende opdatering typisk vil stige med omkring 5-6 procent, og antal forløb med omkring 7-10 procent. Resultatrevision 2008 28

Bilag 5 Kort beskrivelse af rammevilkår og klynger Rammevilkår At jobcentre har samme rammevilkår betyder, at de har en række grundlæggende træk til fælles, der har betydning for, hvor lang tid borgerne kan forventes at modtage offentlig forsørgelse. SFI og AKF har udarbejdet en rammevilkårsanalyse for Arbejdsmarkedsstyrelsen. SFI / AKF estimerer hvor mange dage en gennemsnitsborger i en given kommune kan forventes at modtage en bestemt forsørgelsesydelse i løbet af ét år. Dette estimat fremkommer på baggrund af forhold på det lokale arbejdsmarked (den lokale ledighedsprocent, sæsonvariationer og antal jobåbninger i lokalområdet), forhold der knytter sig til den enkelte (andel enlige forsørgere, indvandre, lavtuddannede og lejere), samt andre forhold (køn, a-kassemedlemsskab, erhvervserfaring, flyttemønster, brug af lægemidler, sygesikringsydelser og antallet af indlæggelsesdage) Rammevilkårsanalysen lister / rangordner jobcentrene efter deres rammevilkår. (I rangordenen er 1 det jobcenter der har de bedste rammevilkår, mens 91 er jobcenteret med de ringeste vilkår). Syddjurs har rang 25 for kontanthjælp, rang 72 for a-dagpenge og rang 66 for sygedagpenge. Klynger At jobcentre er i samme klynge beror på, at de ligger inden for samme interval for antal dage på offentlig forsørgelse i de enkelte forsørgelsestyper; kontanthjælp, a-dagpenge og sygedagpenge. Arbejdsmarkedsstyrelsen har søgt at omsætte rammevilkårsanalysen til et praktisk værktøj, som både er fagligt korrekt og let tilgængelig ved at danne klynger af jobcentre med samme rammevilkår. På hver ydelsestype er kommunerne opdelt i tre intervaller. For at tilhøre en bestemt klynge skal en kommune både ligge i det samme kontanthjælpsinterval, det samme a-dagpengeinterval og det samme sygedagpengeinterval. Når man grupperer på denne måde tager man højde for kommunernes forskellige profil med hensyn til forventet antal dage på hhv. kontanthjælp, arbejdsløshedsdagpenge og sygedagpenge. Syddjurs er i klynge med; Hjørring, Ikast-Brande, Mariagerfjord, Odsherred, Rebild, Silkeborg, Skive, Struer og Sønderborg. Resultatrevision 2008 29

Bilag 6 Høringssvar LBR Resultatrevision 2008 har været til høring i Det Lokale Beskæftigelsesråd - LBR Syddjurs i perioden fra 1. maj 2009 til den 19. maj 2009. LBR Syddjurs drøftede Resultatrevision 2008 på møde den 19. maj 2009. På mødet var der enighed om, at tage Resultatrevision 2008 til efterretning uden yderligere kommentarer. Resultatrevision 2008 30