Ledelse og Politik Læseplan Undervisere: Michael Baggesen Klitgaard Kim Sass Mikkelsen Indledning Formålet med faget er at sætte deltagerne i stand til at forstå den politiske, institutionelle og organisatoriske virkelighed, de agerer i til daglig, herunder hvordan forskellige faktorer i det politisk-administrative system spiller sammen og definerer det rum, ledere i offentlige organisationer arbejder i. Faget giver viden om udviklingen og opbygningen af det politisk administrative system i Danmark, om centrale beslutningsprocesser og om forholdet mellem politik, institutioner og ledelsesautonomi. Faget giver færdigheder i at analysere konkrete situationer og beslutninger under anvendelse af relevante teorier. Faget giver kompetencer til at fortolke komplekse ledelsesmæssige situationer ved systematisk anvendelse af alternative fortolkningsrammer og teorier. Faget består af otte moduler. Over de otte moduler diskuteres en række gennemgående problemstillinger, herunder: Hvad betyder institutioner for politisk og administrativ ledelse? Er mennesker i politik og administration normstyrede eller rationelle egoister? Hvad er demokrati? Hvordan fungerer demokratiet i Danmark i praksis? Hvad betyder formelle spilleregler og legitimitet for den offentlige sektors virkemåde og effektivitet? Går ansvar og magt hånd i hånd i teorien, i praksis? Er politisk styring udtryk for interessekamp, varetagelse af det fælles bedste eller de små justeringers politik? Til faget indkøbes tre bøger samt en materialesamling. De tre bøger er: 1. Jens Blom-Hansen m.fl. 2014. Offentlig Forvaltning: Et Politologisk Perspektiv. København: Hans Reitzels Forlag 2. Jørgen Grønnegaard Christensen og Peter Bjerre Mortensen. 2016. I politikkens vold. København: Jurist- og Økonomforbundets Forlag 3. Peter Munk Christiansen (red.). 2014. Budgetlægning og offentlige udgifter. København: Academica Den resterende litteratur hentes enten på nettet eller indgår i materialesamlingen. Sidstnævnte er markeret med (*) nedenfor.
Modul 1: Demokrati, Politisk styring og velfærdsstat Modul 1a: Demokrati, styring, og de politiske konflikters oprindelse Fagets første modul introducerer til nogle af politologiens kernebegreber, og præsenterer nogle grundlæggende synsvinkler og perspektiver for politologisk analyse af moderne demokratier. Vi gør os bekendte med idealet om den parlamentariske styringskæde og diskuterer styringskædens mangler og vi forholder os til nogle af de centrale dilemmaer og situationer af krydspres, politiske ledere skal navigere i. 4. Jens Peter Frølund Thomsen. 2013. Politologi. En introduktion. København: Hans Reitzels Forlag, kapitel 1 og s. 89-98.* 5. Jørgen Grønnegård Christensen, Peter Munk Christiansen & Marius Ibsen. 2011. Politik & Forvaltning. København: Hans Reitzels Forlag, kapitel 1-2.* 6. Michael Gallagher, Michael Laver & Peter Mair. 2006. Representative Government in Modern Europe. McGraw Hill, s. 263-269.* 7. Pepper D. Culpepper. 2010. Quiet politics and business power: Corporate control in Europe and Japan. Cambridge, UK: Cambridge University Press.* 8. Christian Elmelund-Præstekær og Michael Baggesen Klitgaard. 2012. Policy or Institution? The Political Choice of Retrenchment Strategy. Journal of European Public Policy 19 (7), s. 1089-1107. (side 1089-1092 læses intensivt, den øvrige del af artiklen kursorisk)* Modul 1b: Demokrati og velfærdsstatens institutioner Velfærdsstaten er et af det politiske systems mest markante frembringelser i efterkrigstiden. Dette modul er bygget op omkring en analyse af den danske velfærdsstat og dens særlige karakteristika. En sådan kan lære os meget om sammenhængen mellem velfungerende institutioner, demokratiets tilstand, og det politiske lederskabs rolle heri. De seneste par årtiers bestræbelser på at øge velfærdsstatens lydhørhed overfor borgerne, er desuden et lærestykke i de strukturer af muligheder og begrænsninger, der gælder for det politisk lederskab. 1. Gert Tinggard Svendsen. 2006. Hvordan flyver brumbassen Social kapital og velfærdsstaten. Økonomi & Politik, 1, s. 42-55.* 2. Carsten Jensen. 2011. Velfærdsstaten: En introduktion. København: Hans Reitzels Forlag, s. 13-23, 28-50.* 3. Bo Rothstein. 2011. The Quality of Government. Chicago: University of Chicago Press, kapitel 6.* 4. Jørgen Grønnegaard Christensen. 2003. Velfærdsstatens institutioner. Aarhus: Aarhus Universitetsforlag, kapitel 1-3 (kan hentes gratis på http://en.unipress.dk/media/2911927/87-7934-818-1_velfaerdsstatens_institutioner.pdf)
Modul 2: Politisk og administrativ organisering i stat og kommuner Modul 2a: Folketinget, centraladministrationen og deres omgivelser Vi gennemgår i dette modul udvalgte dele af den danske centraladministration og dennes samspil med omgivelserne, særligt Folketinget og interesseorganisationerne. Vi skal have fokus på begreberne ministerstyre, ministeransvar og parlamentarisme, men også på de faktorer der påvirker det politiske spil og forholdet mellem regering og Folketinget og forholdet mellem Slotsholmen og omgivelserne. 1. Jens Blom-Hansen m.fl. 2014. Offentlig Forvaltning: Et Politologisk Perspektiv. København: Hans Reitzels Forlag, s. 78-107, 352-371. 2. Flemming Juul Christiansen og Asbjørn Skjæveland. 2013. Folketinget i Jørgen Grønnegaard Christensen og Jørgen Elklit (ed.) Det demokratiske system. 3. Udgave. København: Hans Reitzels Forlag, s. 94-129.* 3. Jens Blom-Hansen og Ingvild Olsen. Folketingets kontrol med EU-politikken. Politica 45(4), s. 457-479.* 4. Mads Boss m.fl. 2014. Formel Organisering: Forsvarets omstrukturering i Mads Boss m.fl. Den Offentlige Sektor: Cases fra Maskinrummet. København: Hans Reitzels Forlag, s. 25-45.* Modul 2b: Kommunerne, kommunestyret og relationen til staten Vi vil i dette modul se på kommunestyret og kommunal politisk og administrativ organisering. Herunder hvordan man kan begrunde eksistensen af et kommunalt selvstyre, samarbejdet mellem staten og kommuner, samt udvalgsstyret og alternative former for kommunal politisk og administrativ organisering. 1. Jens Blom-Hansen m.fl. 2014. Offentlig Forvaltning: Et Politologisk Perspektiv. København: Hans Reitzels Forlag, s. 108-132. 2. Jens Blom-Hansen m.fl. 2012. Fra Sogn til Velfærdsproducent: Kommunestyret gennem fire årtier. Odense: Syddansk Universitetsforlag, s. 95-115, 157-175.* 3. Ulrik Kjær og Niels Opstrup. 2016. Variationer i Udvalgsstyret: Den Politiske Organisering i Syv Kommuner. København: Kommunernes Jubilæumsfond af 1995, s. 3-35.*
Modul 3: Beslutningsprocesser og offentlige budgetter Modul 3a: Beslutninger og beslutningsprocesser i den offentlige sektor I den offentlige sektor træffes dagligt masser af politiske beslutninger med implikationer for borgerne. Beslutningsteorierne er udviklet i grænselandet mellem økonomi, organisationsteori og politologi. Formålet med gennemgangen af beslutningsteorier er at forstå og forklare individuel og organisatorisk adfærd i beslutningsprocessen. Vi fokuserer blandt andet på Strukturreformen som case, og diskuterer især den politiske tilrettelæggelse af reformprocessen. 1. Peter Munk Christiansen og Asbjørn Sonne Nørgaard. 2012. Demokrati, magt og politik i Danmark. Gyldendal: København, s. 259-281.* 2. Jørgen Grønnegaard Christensen og Peter Bjerre Mortensen. 2016. I politikkens vold. København: Jurist- og Økonomforbundets Forlag, kapitel 3-4. 3. Peter Munk Christiansen og Michael Baggesen Klitgaard. 2008. Den utænkelige reform. Odense: Syddansk Universitetsforlag, kapitel 4.* 4. Peter Munk Christiansen og Michael Baggesen Klitgaard. 2010. Behind the Veil of Vagueness: Success and Failure in Institutional Reforms. Journal of Public Policy 30, s. 183-200.* Modul 3b: Instrumenter, budgetter og ressourceallokering Politiske ledere kan vælge mellem forskellige værktøjer, når de forsøger at nå de mål, de styrer efter. I dette modul lægger vi ud med at kortlægge landskabet af politik-instrumenter, og vi interesserer os særligt for årsager til -- og konsekvenser af -- specifikke instrumentvalg. Budgettet hører til blandt de stærkeste af instrumenterne, og vi fokuserer særligt på en af de mest centrale og evigt tilbagevendende politiske begivenheder: budgetlægning og allokering af økonomiske ressourcer. 1. Søren C. Winther og Vibeke Lehmann Nielsen. 2008. Implementering af politik. Aarhus: Academica, kapitel 3.* 2. Peter Munk Christiansen (red.). 2014. Budgetlægning og offentlige udgifter. København: Academica, kapitel 1, 2 og 4.
Modul 4: Politikere og embedsmænd, ledere og medarbejdere Modul 4a: Samspillet mellem politikere og embedsmænd I de seneste årtier har forholdet mellem politikere og embedsmænd tiltrukket sig meget opmærksomhed. Det skyldes ikke mindst, at vi har haft mange sager både i centraladministrationen, i regionerne og i kommunerne. Vi skal i dette modul se nærmere på forholdet mellem politikere og embedsmænd, med fokus på embedsmændenes rådgiverrolle. Vi ser på modeller for politisk-administrative samspilsrelationer, normer for god embedsmandsadfærd og møgsager, på politikernes og embedsværkets respektive indflydelse og på de kontrolredskaber Folketinget og den bredere offentlighed har til rådighed for at forhindre flere møgsager i at opstå. 1. Bo Smith-udvalget. 2015. Embedsmanden i det Moderne Folkestyre. København: Jurist- og Økonomforbundets Forlag, s. 15-56 (kan hentes gratis på https://www.djoefforlag.dk/bosmith/9788757498677.pdf) 2. Richard W. Waterman og Kenneth J. Meier. 1998. Principal-Agent Models: An Expansion? Journal of Public Administration Research and Theory 8 (2), s. 173 202.* 3. Jens Blom-Hansen m.fl. 2014. Offentlig Forvaltning: Et Politologisk Perspektiv. København: Hans Reitzels Forlag, s. 383-414. 4. Martin Bækgaard. 2013. Afhænger politikernes indflydelse af den administrative organisering? Anvendelsen af direktions- og forvaltningsmodeller i de danske kommuner. Politica 45(2), s. 159-177.* Modul 4b: Offentlige ledere og medarbejdere Hvis samspillet mellem politikere og embedsmænd er væsentlig i den danske offentlige forvaltning, er samspillet mellem ledere og medarbejdere helt afgørende. Hvis alle medarbejdere på alle niveauer i den offentlige sektor loyalt arbejdede for demokratisk fastlagte og saglige målsætninger, var der fra et demokratisk perspektiv næppe brug for megen central styring og prioritering. Men hvordan ser medarbejderne verden og hvad motiverer dem? Og hvad kan lederne gøre for at styre og forbedre medarbejdernes arbejdsindsats? 1. Lotte Bøgh Andersen og Rikke Skou Jensen. 2002. Medarbejderne: Virkelighedens institutionsledere? i Jens Blom-Hansen m.fl. (red.) Kommunale Patologier. Aarhus: Systime, s. 67-91.* 2. Caroline Howard Grøn. 2016. Offentlig Ledelse i Anders Berg Sørensen m.fl. Organiseringen af den Offentlige Sektor. 2. Udgave. København: Hans Reitzels Forlag, s. 295-318.* 3. Lotte Bøgh Andersen m.fl. 2016. Forskning i ledelseseffekter på borgernes udbytte af de offentlige ydelser: styrker, svagheder og fremtidige perspektiver. Politica 48(2), 113-134.*
4. Kenneth J. Meier og Laurence J. O Toole, Jr. (2009). The Proverbs of New Public Management: Lessons from an Evidence-Based Research Agenda. The American Review of Public Administration 39(1), s. 4-22.* 5. Lotte Bøgh Andersen m.fl. 2016. Ledelse og medarbejdermotivation: Danske og internationale forskningsresultater. Økonomi & Politik 89(4), s. 55-65.*