Specialiseringsmoduler Læreruddannelsen University College Lillebælt

Relaterede dokumenter
Fælles specialiserings-/valgmoduler Efterår 2019

Fordybelsesmoduler Læreruddannelsen University College Lillebælt

Håndværk og design KiU modul 2

Dette kompetenceområde beskæftiger sig med at arrangere, improvisere og komponere musik samt igangsætte og lede skabende musikalske aktiviteter.

Forskning vedrørende musikfaget i folkeskolen udgør et centralt grundlag.

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet

Forskning vedrørende musikfaget i folkeskolen udgør et centralt grundlag.

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018

Professionsbachelorprojektet

Billedkunst. Kompetenceområder

Læreruddannelsen i Skive

PRAKTIK. L æ r e r u d d a n n e l s e n i N ø r r e N i s s u m

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Tillæg til Studieordning 2019

B. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode a) Dagtilbudspædagogik

Uddannelsesplan praktikniveau II

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

Bacheloruddannelsen i musik (BMus)

IT og digitalisering i folkeskolen

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet

Praktik. Kompetenceområder: Kompetenceområde 1: Didaktik Kompetenceområde 2: Klasseledelse Kompetenceområde 3: Relationsarbejde

Studieordning Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle Bilag 3: Praktik

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK.

Bilag 6: Specialiseringsmoduler udbudt pa Bornholm i fora rssemesteret 2014

Læreruddannelsen i Skive

Læreruddannelsen i Skive

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

Studieordning Tillæg Talentforløbet i Musik og Pædagogik

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

Læreruddannelsen i Skive

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

Vejledning om dataindsamlingsmetoder. praktikken. Læreruddannelsen

Innovation PÅ TVÆRS Odense-Svenborg forår 2017

billedsproglige virkemidler, analoge og digitale produktions- og anvendelsesmetoder,

INDLEDNING. Undervisningskendskab et kompetenceområde og en bog. Kompetencemål som udgangspunkt

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen Praktiske oplysninger

Vejledning om undervisningsplan i faget praktik

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musikpædagog (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

Idræt omhandler kroppens og bevægelsens tværvidenskabelige betydning for det enkelte menneskes udvikling og læring.

Læreruddannelsen i Skive

Skabelon for læreplan

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet

Nationale moduler i pædagoguddannelsen

Vi vil nytænke digitale læringsmiljøer, der rækker ud over grænser

Læreruddannelsen i Skive

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018

Dansk, klassetrin

Området retter sig mod systematisk og vidensbaseret refleksion over og bidrag til udvikling og innovation i pædagogisk praksis

Læreruddannelsens samarbejde med praksis, muligheder og udfordringer. Schæffergården, d Elsebeth Jensen og Lis Madsen

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

Vejledning til kompetencemålsprøve. - For studerende

ENTREPRENØRIELLE KOMPETENCER

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Tillæg til Studieordning 2019

Kandidatuddannelsen til musikpædagog (cand. musicae)

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

Bilag 3: Praktik. Studieordning Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle

Fælles mål Fokus på It i folkeskolen Fokus på It i folkeskolen Fokus på It i folkeskolen Læringsperspektivet i Fælles Mål

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, SKOLE- OG FRITIDSPÆDAGOGIK.

Uddannelsesplan praktikniveau I for Skole

Studieordning for Adjunktuddannelsen

Orienteringsdag -praktik

Uddannelsesplan for lærerstuderende Mørke Skole, 2.årgang ( )

Bjergsnæs Efterskoles uddannelsesplan for lærerstuderende 2015/16

PRAKTIKNIVEAU II LÆRERUDDANNELSEN UCSJ LU /

Innovation i læreruddannelsen NORDISK LÆRERUDDANNELSESKONGRES 2014 LILIAN ROHDE

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium

PRAKTIKBESKRIVELSE 1. PRAKTIKPERIODE. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog.

Hornbæk Skole Randers Kommune

Kompetenceområde 3: Pædagogens praksis Området retter sig mod deltagelse i pædagogisk praksis inden for det pædagogiske arbejdsområde.

Praktikhæfte 2018/2019 Center for Skole og Læring Praktikniveau 2 LU13 Læreruddannelsen Roskilde

6. Resultat Elevernes digitale egenproduktion kvalificerer elevernes faglige læreprocesser og læringsresultater

VIA University College Læreruddannelsen i Aarhus. Prøven i praktik

PRAKTIKPLAN FOR ØSTERHÅBSKOLEN Skoleåret Resumé Uddannelsesplan for Østerhåbskolens overordnede principper for praktik.

Favrskov læring for alle

Området retter sig mod systematisk og vidensbaseret refleksion over og bidrag til udvikling og innovation i pædagogisk praksis.

Uddannelsesplan for Strøbyskolen

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 1. semester

Området retter sig mod systematisk og vidensbaseret refleksion over og bidrag til udvikling og innovation i pædagogisk praksis.

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

Virum Skoles uddannelsesplan, 2014/2015

Den studerendes plan for 3. praktik, inkl. udtalelse Rev

Linjer / valgfag på Skåde Skole

Specialiseringsmoduler Læreruddannelsen University College Lillebælt

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

Læreruddannelsen Vejledning om trepartssamtalen og kontakt i praktikperioden LU13

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018

Videns og færdighedsmål. Uddannelsesplan for Modul 9 - Praktikperiode 2 - DTP Institutionens navn: Børnehaven Over Vejen

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter:

Læseplan for valgfaget musik

a) identificere musikalske parametre i forskellige stilarter og genrer i grønlandsk musik og i vestlig kunst- og populærmusik,

Kvalitet i dansk og matematik. Invitation til deltagelse i forskningsprojekt

Transkript:

Specialiseringsmoduler 2017-2018 Læreruddannelsen University College Lillebælt 1

Indholdsfortegnelse Hvordan skaber vi mening? Undervisning i det 21. årh.... 3 Musik i skolen... 5 Teknologiforståelse - vil blive redigeret lidt... 8 2

Hvordan skaber vi mening? Undervisning i det 21. årh. Specialiseringsmodul, 10 ECTS Kort beskrivelse af modulet En national trivselsundersøgelse fra 2016 viser, at hver 4. skoleelev keder sig i skolen og rapporten fastslår, at Jo mere eleverne keder sig, des værre går det typisk med læring, social forbundethed, troen på sig selv osv. (DCUM, 2016) 1. Hvordan bliver DU som kommende lærer bedre til at variere din undervisning, gøre undervisningen meningsfuld og motiverede for eleverne og giver dem troen på, at de kan lære? Hvordan tilrettelægger du en undervisning, der sigter mod at eleverne bliver kreative og problemløsende og i stand til at tage del i den globale virkeligheds udfordringer? På dette specialiseringsmodul vil vi, i samarbejde med projektet Børnenes Hovedstad, der er et partnerskab mellem Billund Kommune og LEGO fonden, undersøge, hvordan elevernes læring kan styrkes gennem en legende, eksperimenterende og anvendelsesorienteret didaktik, hvor læringens indhold og form giver mening for eleverne. Du vil blive introduceret til didaktisk teori, og du vil møde praksis, der bryder med den traditionelle undervisning og har fokus på leg, kreativitet og elevernes undersøgelser af reelle problemstillinger. I løbet af modulet skal du selv prøve kræfter med at tilrettelægge, gennemføre og evaluere legende og eksperimenterende undervisning i dine undervisningsfag. Kompetenceområder og mål Specialiseringsmodulet kan ses og gennemføres i relation til alle læreruddannelsens øvrige fag Modulets vidensgrundlag Vidensgrundlaget for modulet bygger dels på national og international forskning og teoridannelse om motivation, kreativitet, innovation, entreprenørskab og undersøgelses- og anvendelsesbaseret læring og didaktik, dels på praksisbaseret erfaring og viden særligt i relation til projekter gennemført af Børnenes Hovedstad. Modulets videns- og færdighedsmål Vidensmål den studerende har viden om: Det 21. århundredes kompetencer Motivationsteori Kreative, innovative og entreprenørielle læreprocesser og kompetencer Anvendelsesorienteret og scenariebaseret didaktik Færdighedsmål den studerende kan: Analysere undervisning med fokus på det 21. årh. kompetencer Identificere muligheder og udfordringer for motivation i undervisning Tilrettelægge kreative, innovative og entreprenørielle læringsaktiviteter Tilrettelægge undervisning med fokus på, hvordan 1 DCUM, 2016: Analyse: Fra kedsomhed til trivsel teori og data fra den nationale trivselsmåling, Lok. d. 18.07.17 på http://dcum.dk/undersoegelser/analyse-fra-kedsomhed-til-trivsel-teori-og-data-fra-den-nationale-trivselsmaaling 3

Formålet med og mulighederne i Den åbne skole Fagdidaktik og metode i eget undervisningsfag i relation til anvendelsesorienterede og scenariebaserede undervisningsaktiviteter eleverne kan opleve transfer fra det lærte til andre situationer Tilrettelægge forløb og aktiviteter i Den åbne skole, som udvikler børns og unges lyst og evner til at være aktive medborgere. Realisere faglige begreber, metoder og tilgange i anvendelsesorienterede og scenariebaserede undervisningsaktiviteter med udgangspunkt i den studerendes eget undervisningsfag Arbejdsformer i modulet Modulet er tilrettelagt således at de studerende selv afprøver de behandlede undervisningstilgange og metoder Evaluering af modulet Modulet vil være bygget op om de studerendes undersøgelser af forskellige didaktiske områder undersøgelserne vil munde ud i konkrete produkter, der peger mod tilrettelæggelse, gennemførsel eller evaluering af undervisning. Disse produkter vil danne udgangspunkt for evalueringen af den studerendes udbytte af modulet. Krav til deltagelsespligten vil fremgå af modulplanen. Modulets relation til praksis Modulet gennemføres i samarbejde med Børnenes Hovedstad, som er et partnerskab mellem Billund kommune og LEGO fonden. Undervejs i modulet vil vi besøge og medvirke i projekter, som Børnenes Hovedstad gennemfører. Vi vil i den forbindelse møde lærere og elever, der har arbejdet med en legende og eksperimenterende tilgang til læring. De studerende vil ligeledes få mulighed for at gennemføre egne undervisningsdesign og aktiviteter sammen med skoler og børn i Billund Kommune. 4

Musik i skolen Specialiseringsmodul, 10 ECTS Kort beskrivelse af modulet Modulet henvender sig til den kommende lærer i folkeskole, friskole eller efterskole, der gerne vil inddrage musik i anden undervisning. Der indgår fortløbende spil på guitar og/eller klaver med henblik på at lære at spille til fællessange Vokale aktiviteter indgår (fællessang, sangteknik, sangmetodik med børn, let kor...) I forbindelse med sammmenspil indgår enkelt spil på skoleinstrumenter som bas, klaver og guitar. I mindre omfang arbejdes der yderligere med drama og teater med sigte på at det kan indgå i mindre musicalforestillinger. Musiklege/rytmelege, stomp, boomwhackers og andet sammenspil indgår. Den studerende indgår i grupper, der i løbet af året fremfører musikindslag ved f.eks. fællesamlinger. Digitale medier og redskaber inddrages f.eks. video, lydproduktion mv. I modulet arbejder du med hvordan du didaktisk og praktisk kan arbejde med musical, musik, sang, teater og drama i skolen, efterskolen mv. Modulet forsøger også at inddrage de studerendes ønsker til indhold. En række redskabskurser indgår (lyssætning, lydproduktion videoproduktion) Mål Målet er at udvikle lærerstuderendes egne kompetencer indenfor musik og delvis drama/teater. Modulets vidensgrundlag Faget har sin basis fra to forskellige videns- og færdighedsdimensioner, en kunstnerisk og en vidensbaseret. Modulet bygger på teori og forskning vedrørende børn og unges musikalske udvikling og læring samt på teorier om musikkens kvaliteter og mangfoldighed. Forskning vedrørende musikfaget i folkeskolen udgør et centralt grundlag. Modulets videns- og færdighedsmål I dele af modulet kan den studerende udvælge og specialisere sig indenfor modulet videns- og færdighedsmål. Færdighedsmål: Den studerende kan Vidensmål: Den studerende har viden om Anvende egen stemme musikalsk og nuanceret som hjælpemiddel og arbejdsredskab i undervisningen Deltage i og instruere i et bredt vokalt repertoire. Lede sang med børn og voksne på didaktisk, Stemmearbejde i relation til musikalsk og sproglig udvikling og udvikling af egen stemme Et bredt vokalt repertoire til brug i forskellige skoleformer Indstuderingsformer. Tale- og sangstemmens 5

reflekteret grundlag Akkompagnere fællessang på guitar og/eller klaver og ved brug af digitale hjælpemidler Lede musikaktiviteter med leg, dans, bevægelse og dramatisering med øje for elevers potentialer og forudsætninger Planlægge, gennemføre og evaluere varieret og aktiverende undervisning i musiklytning og musikoplevelse Planlægge, organisere øvning og fremføre musikalske indslag ved fællessamlinger Anvende og reflektere over forskellige metoder indenfor musik, musicalproduktion i en pædagogisk og kunstnerisk sammenhæng At anvende musik og drama/teater i skolens øvrige fag Dramapædagogik og musikpædagogik fysiologi og dennes betydning for sang. Nødvendig Musikteori ift. spil brugsinstrument. Forskellige akkompagnementsformer. Valg af toneart ift. Vokalstemmens omfang Kroppens, bevægelsens og legens betydning for musikalsk udvikling og læring Metoder til musiklytning og musikalsk udvikling Øvemetodik. Øve-organisering. Praktisk-teknisk opstilling. Forskellige arbejdsmetoder indenfor musicalproduktion i en pædagogisk og kunstnerisk sammenhæng Musikdidaktik Kan reflektere over anvendelsen af musik og teater i skolens øvrige fag Reflektere over praksis på et teoretisk pædagogisk-didaktisk samt kunstnerisk grundlag Arbejdsformer i modulet Underviseroplæg Workshops indenfor forskellige af modulets Værktøjer Evt. Ekskursioner arrangeret af underviser eller af studerende selv Fælles teamarbejde i den evt. afsluttende forestilling Evaluering af modulet Den studerende afleverer ét interaktivt dokument, der med links til f.eks. video og andre materialer og refleksioner skal kunne dokumentere aktiv deltagelse i hele modulet og den evt. afsluttende forestilling. 6

Dette gøres ved at udføre de aktiviteter, der indgår i modulplanen, samt ved udføre de opgaver, den studerende tildeles og påtager sig i forbindelse med det afsluttende projekt/musicalforestilling. Der aftales mødepligt til dele af modulet. Modulets relation til praksis Ekskursioner til skoler mv., der arbejder med musik og drama/teater. 7

Teknologiforståelse - vil blive redigeret lidt Specialiseringsmodul, 10 ECTS Kort beskrivelse af modulet I dagens skole er det et grundvilkår at anvende digital teknologi. Men hvordan kvalificerer man sig som lærerstuderende og sidenhen lærer til løbende at besidde kompetencer til at agere i en dynamisk teknologiudvikling? Teknologiforståelse er andet og mere end kompetencen til at anvende læringsteknologier. Det at kunne inddrage nye teknologier i undervisningen kræver at læreren besidder kompetencer til at kunne forstå, vurdere og analysere nye læringsteknologiers indflydelse på elevers læring, fagets indhold og undervisningens tilrettelæggelse. Du teoretiserer, afprøver og reflekterer over brugen af læringsteknologi i forhold til: - kritisk stillingtagen til teknologi - lærerprofession/lærervirke (Hvad gør man, hvis kollegerne siger nej tak? Undersøge virkeligheden, da der ikke er en virkelighed) - interview (leder, lærer, elev), observation (undervisning, fagteammøde, PLC...) - lærerrollen (tilgangen til ny teknologi, hvornår bruger læreren it og hvordan skal eleven bruge det ) - elevrollen (eleverne som producenter, de 4 elevpositioner) Læringsteknologi.dk definerer hovedspørgsmålene til 21 st skills således: Hvad det er for kompetencer der er og i stigende grad bliver efterspurgte og afgørende nødvendige at beherske i et globaliseret, gennemdigitaliseret samfund under hastigt stigende forandringsudvikling? Hvordan kan vi planlægge undervisningen, så eleverne får mulighed for at udvikle disse kompetencer? Hvordan kan vi bruge læringsteknologi til at understøtte og kvalificere denne kompetenceudvikling? Disse spørgsmål vil vi bl.a. arbejde med i modulet. Kompetenceområder- og mål Specialiseringsmodulet skal ses og gennemføres i relation til alle læreruddannelsens øvrige fag Modulets vidensgrundlag Viden om lærerfaglig anvendelse af teknologi og medier. Viden om det 21. århundredes kompetencer. Viden om almen didaktik og pædagogik. Viden om innovation, kreativitet og entreprenørskab. Viden om digital fabrikation, designthinking og makerperspektiver. Viden om kriterier for vurdering af digitale læremidler. 8

Modulets videns- og færdighedsmål Færdighedsmål: Den studerende kan Vidensmål: Den studerende har viden om Forstå og anvende skolerelevante og -aktuelle teknologier og medier fra et lærerprofessionelt perspektiv. Skolerelevante og -aktuelle teknologier og medier. Planlægge, gennemføre og udvikle undervisning, som orienterer sig mod udvikling af elevers kompetencer til det 21. århundrede. Det 21. århundredes kompetencer i en lærerfaglig kontekst. Reflektere over sammenhænge mellem dataunderstøttet læring (learning analytics) og dannelse til et digitaliseret samfund. Dataunderstøttet læring (learning analytics) og dannelse til et digitaliseret samfund. Planlægge, gennemføre og udvikle undervisning som centrerer sig elevens arbejde med digital fabrikation, design og makerkultur. Digital fabrikation, designthinking og makerperspektiver. Planlægge, gennemføre og udvikle undervisning med og om it og medier, der understøtter elevernes evne til at agere kritisk undersøger, analyserende modtager, målrettet og kreativ producent og ansvarlig deltager. Lærerfaglige teknologi- og mediekompetencer. Ved anvendelse af teknologi og medier at planlægge, gennemføre og udvikle undervisning, som udvikler elevernes fantasi, innovative og entreprenante kompetencer samt styrker deres lyst til at lære og motivation for at handle. Teknologi og medier som undervisningsvilkår for kreativitet, innovation og entreprenørskab i relation til elevens dannelse og lærerens professionelle udvikling. Anvende et bredt repertoire af relevante digitale læremidler og andre teknologi- og medieressourcer. Digitale læremidlers og andre ressourcers praktiske anvendelighed i forhold til elevforudsætninger, undervisningens etik, formål, mål og indhold. 9

Arbejdsformer i modulet Undervisning foregår som en vekselvirkning mellem forskellige arbejdsformer. I den forbindelse arbejder den studerende med analyse, diskussion og refleksion. Der arbejdes endvidere med kendskab til, analyse og lærerproffessionel anvendelse af en række digitale læremidler og skolerelevante teknologier. Evaluering af modulet Undervejs i modulet skal den studerende afdække en skoles (f.eks. praktik eller traineeskolen) brug af diverse teknologier, og præsentere et billede - en såkaldt case af den pågældende skole. Dette fremlægges i plenum, så alle studerende opnår et mere nuanceret billede af variationerne i deres fremtidige profession. Efterfølgende skal den studerende selv formulere en problemstilling, der ønskes undersøgt som pilotprojekt. Problemstillingerne vil kunne fremstå på mange niveauer afhængigt af den enkelte studerendes erfaringer og kompetencer, men skal godkendes af underviseren inden afprøvning. Efter pilotafprøvningen og efterfølgende præsentation på en markedsplads, skal problemstillingen reformuleres og videreudvikles til den endelige problemstilling, der afprøves i foråret. Modulevalueringen vil herefter bestå i den studerendes udvalgte sekvenser fra afprøvninger efter- og forår. Det kan være skriftligt, en videooptagelse, et digitalt produkt og/eller nyudviklet teknologi osv. Disse skal kunne præsenteres for resten af holdet på en reflekteret måde, der afspejler den studerendes læring og forholdende sig til teknologiforståelse. Aftales endeligt mellem underviser og de studerende. Modulets relation til praksis Vi arbejder i praksis, idet både undersøgelsen af en skoles brug af teknologi, og de efterfølgende afprøvninger foregår i praksis. 10