FØRSTEHJÆLPENS 4 HVEDPUNKTER Som førstehjælper skal du sikre, at hjælpen bliver så effektiv som muligt, og du skal begrænse ulykkens omfang. Du skal derfor følge førstehjælpens fire hovedpunkter: 1. Skab sikkerhed 2. Vurdér personen 3. Tilkald hjælp 4. Giv førstehjælp 1. Skab sikkerhed Sørg for at sikre dig selv og andre. Bedøm situationen, og forsøg at afværge eventuelle farer: Trafik Advar trafikken. Tag refleksvest på, og sæt advarselstrekanter op. Send evt. en person ud for at advare den øvrige trafik, eller placer en bil med havariblinket tændt, så den skærmer skadesstedet. Er der tåget, dårlig sigtbarhed, glat, eller er det på anden måde vanskeligt at skabe sikkerhed, bør du overveje at nødflytte den tilskadekomne. Brand eller brandfare Nødflyt personer, der er truet af brand. Er der ild, skal den slukkes. Det er en god ide at have en ildslukker i bilen - køb kun godkendte ildslukkere, og læs brugsanvisningen, inden den skal bruges. Lækker bilen benzin, eller er der andre brandfarer, kan du stille en brandslukker klar. Brand i biler starter oftest i motorrummet. Med en ildslukker kan branden dæmpes eller slukkes. Er der personer i bilen, så red dem ud før brandslukning. Brug et par kraftige arbejdshandsker som beskyttelse mod varmen fra ilden. Hvis det er muligt, kan du forsøge at slukke ilden f.eks. gennem kølergitter, under skærmkasser, ved køleribber eller lignende. Er der ild i en person, kan du trykke det brændende sted mod jorden - eller lægge et tæppe over personen og trykke fra hovedet og nedefter, til ilden er slukket. Strøm, maskiner og højspænding Rør aldrig ved en tilskadekommen, der har forbindelse med elektriske installationer eller maskiner, før strømmen er afbrudt. Afbryd strømmen ved nærmeste afbryder, og fjern ledningen. Er ulykken sket ved en arbejdende maskine, skal maskinen standses på nærmeste nødafbryder. Hvis du arbejder med maskiner, så undersøg hvor nødafbryderen er placeret - før ulykken sker! Ved nedfaldne højspændingsledninger, tilkald hjælp først (1-1-2). Kom aldrig nærmere en nedfalden ledning end 10 meter (se side 31). Drukning Red den druknede op af vandet. Når personen er bjærget på land eller i en båd, kan du gå i gang med førstehjælpen (se side 29). Tænk på din egen sikkerhed først. Hvis du ikke er en god svømmer, kan du måske ikke bjærge en druknet person uden at bringe dig selv i fare. Kemikalier, skadelige stoffer og luftarter Ved ulykker med kemikalier, skadelige stoffer - eller hvis du ikke ved, hvor giftigt stoffet er, skal du alarmere og holde tilskuere på afstand. Vær opmærksom på vindretningen! Alarmcentralen skal oplyses om eventuelle faretavler, sikker-hedsnumre på orange tavler, faresymboler eller anden afmærkning på lastbiler eller tønder. Hvis en person er forgiftet af kulilte, kan du nødflytte den tilskadekomne ud i frisk luft. Nødflytning Tænk på din egen sikkerhed først - og dernæst på de tilskadekomnes og eventuelle tilskueres. Som udgangspunkt skal tilskadekomne blive på findestedet, til hjælpen når frem. Du må kun nødflytte den tilskadekomne, hvis det ikke er muligt at skabe sikkerhed for dig selv og den tilskadekomne, eller hvis personens placering ikke gør det muligt at give vigtig førstehjælp (f.eks. Hjerte- Lunge-Redning). Metode til nødflytning Løft den tilskadekomne op til siddende stilling ved at løfte i skuldrene. Før dine arme ind under den tilskadekomnes armhuler og tag fat om den ene underarm. Klem personen helt ind til din brystkasse. Løft og træk personen bort. Hvis du skal nødflytte den tilskadekomne fra en bil, benyttes samme greb. Vær opmærksom på, at personen kan sidde fast i sikkerhedsselen, eller at fødderne kan sidde fast i pedalerne.
Tilskadekomne skal så vidt muligt blive i bilen, medmindre de ikke er i sikkerhed, eller de er truet på de livsvigtige funktioner (frie luftveje, vejrtrækning, kredsløb). Du kan forsøge at frigøre fastklemte personer sådan: - Udløs sikkerhedsselen eller skær den over - Læg ryglænet ned - Skub sædet tilbage til bagerste position Vurdér med jævne mellemrum, om skadesstedet stadig er sikkert, eller situationen har ændret sig. 2. Vurdér personen Tal til den tilskadekomne og undersøg, om personen er ved bevidsthed. Undersøg personen ud fra ABC-princippet: - Airways (frie luftveje) - Breathing (normal vejrtrækning) - Circulation (kredsløbet/blodcirkulation) Ved hjælp af ABC-princippet kan du let afgøre, om en tilskadekommen har alvorlige skader og hvilken hjælp, personen skal have. Hvis der er flere tilskadekomne, kan ABC-princippet også bruges til at prioritere, hvem der først skal have hjælp. Læs mere om ABC-princippet på side 23. 3. Tilkald hjælp Ring 1-1-2 og oplys: - Hvad der er sket - Hvor du er, og hvem du er - Hvor mange tilskadekomne der er, og hvor hårdt de er kommet til skade - Et telefonnummer, så du kan kontaktes, hvis der er brug for flere oplysninger - m særlige forhold (risiko for brand, kemikalier, advarsels- og faretavler, faresymboler, særlige adgangsveje eller lignende) Afbryd ikke, før alarmcentralen giver dig besked på det. Hvis din virksomhed har en intern alarmeringsprocedure, skal denne følges. På mange veje er der kantpæle, hvor der kan være angivet et nummer. Nummeret angiver, hvor kantpælen står, og alarmcentralen kan ud fra nummeret fastslå, hvor du befinder dig. På motorveje er der placeret nødtelefoner med ca. 2 kilometers mellemrum. Nødtelefonerne vil altid befinde sig overfor hinanden, så det ikke er nødvendigt at krydse vejen. Se efter en blå pil på kantpælen; den peger i retning af den nærmeste nødtelefon. På nødtelefonerne er der en tekst og et nummer, så man kan tilkalde hjælp med SMS, hvis man ikke kan alarmere mundtligt. På mobiltelefoner kan du ringe 1-1-2 uden at have pinkoden, selv om telefonen er tastaturlåst, eller der ikke er taletid på. 4, Giv førstehjælp Giv forstehjælp ud fra ABC-princippet. Vær opmærksom på, at den tilskadekomne hele tiden skal revurderes ud fra ABC-princippet, fordi tilstanden kan ændre sig. Er personen vågen, så tal med og berolig personen hele tiden. Læs mere om førstehjælp fra side 12. HJERTE-LUNGE-REDNING De bedste muligheder for at overleve et hjertestop er beskrevet i overlevelseskæden: Det er vigtigt, at du som førstehjælper hurtigt finder ud af, om der er tale om et hjertestop og tilkalder hjælp. Dernæst skal hjerte-lunge-redning hurtigt i gang. Hvis du ikke er uddannet i at give hjerte-lunge-redning, vil alarmcentralens personale kunne vejlede om bl.a. hjertemassagen. Hvis en hjertestarter (AED) er til stede, skal den anvendes hurtigst muligt, efter at hjertestoppet er konstateret. Alarmcentralen kan henvise til nærmeste offentligt tilgængelige hjertestarter. Endelig skal den tilskadekomne eller pludseligt syge hurtigst muligt have avanceret genoplivning (ambulance, læge eller hospital}. Uanset hvad årsagen til hjertestoppet er, skal du som førstehjælper altid følge førstehjælpens 4 hovedpunkter. VKSNE Hvis en person pludselig falder om, eller du finder en person tilsyneladende livløs, skal du gøre følgende:
1. Skab sikkerhed Se side 6. 2. Vurdér personen Kontrollér, om personen reagerer: Tal højt til og rusk forsigtigt i personen. Hvis personen reagerer: - Lad personen sidde eller stå op efter eget ønske - Giv førstehjælp i samarbejde med personen, og vurdér personen jævnligt Hvis personen ikke reagerer: - Råb højt HJÆLP! Hvis der er andre til stede, så bed dem om at vente. Du får måske brug for hjælp - Skab frie luftveje (se side 13). Vend om nødvendigt personen om på ryggen - Kontrollér ved se-føl-lyt, om der er vejrtrækning (se side 14) - Sørg for, at personen fortsat har frie luftveje Hvis der er normal vejrtrækning: - Læg personen i stabilt sideleje (se side 18) - Vurder personen jævnligt 3. Tilkald hjælp - Vurder personen. Hvis der ikke er normal vejrtrækning: - Er der andre til stede, bør de tilkalde hjælp og eventuelt hente en hjertestarter - Er du alene, så brug din mobiltelefon. Gå kun fra den tilskadekomne, hvis der ikke er andre muligheder 4. Giv førstehjælp - Giv hjertemassage: 30 tryk - Skab frie luftveje, og giv 2 indblæsninger - Fortsæt med skiftevis 30 tryk og 2 indblæsninger, indtil professionel hjælp tager over, personen begynder at vågne (bevæge sig, åbne øjnene og får normal vejrtrækning), eller du selv udmattes og ikke kan mere Skab frie luftveje - Hold den ene hånd under personens hage og den anden hånd på panden - Løft op i hagen, og bøj hovedet bagover, indtil du mærker naturlig modstand - Sørg for ikke at flytte hånden fra hagen. Herved løftes tungen op, og luften kan igen komme ned i lungerne Se-føl-lyt Kontrol af vejrtrækning må ikke tage mere end 10 sekunder. Hold personens hoved i frie luftveje (se ovenfor). Se, om personens bryst hæver og sænker sig Føl på din egen kind, om du kan mærke luft fra personens næse og mund Lyt til personens mund efter normal vejrtrækning. Normal vejrtrækning En voksen person trækker vejret cirka 12-20 gange i minuttet - børn noget hurtigere. I de første minutter efter et hjertestop kan personen have meget svag, langsom eller uregelmæssig vejrtrækning samt gispe. Det er ikke normal vejrtrækning. Hvis du er i tvivl, om vejrtrækningen er normal, er den det ikke! Hjertemassage Knæl ved siden af personen. Fjern personens tøj på overkroppen, så brystet er synligt. Placér din ene håndhæl midt på personens bryst (hvilket svarer til den nederste halvdel af brystbenet), og placér din anden hånd ovenpå. Flet hænderne sammen, så du kun rammer brystbenet og ikke personens ribben eller bughule. Stræk dine arme. Tryk mindst 5 cm ned (men ikke mere end 6 cm). Slip trykket, og sørg for ikke at hvile på brystet, mens brystet udvider sig, dog uden at fjerne hænderne fra brystet. Gentag trykket, så hastigheden svarer til mindst 100 tryk pr. minut (men ikke mere end 120 tryk pr. minut). Indblæsninger Hold personens hoved, så der er frie luftveje (se side 13). Klem med din ene hånds pege- og tommelfinger om personens næse. Med din anden hånd åbnes personens mund lidt, mens du stadig løfter op i hagen. Tag en indånding selv, og placér dine læber rundt om personens mund; sørg for at slutte tæt. Blæs i personens mund, samtidig med at du ser efter, om brystkassen hæver sig. Indblæsningen tager ca. 1 sekund. Mens du holder personens hoved, så der er frie luftveje, drejer du dit hoved, så du kan se personens brystkasse sænke sig som ved udånding. Tag endnu en indånding selv, og giv en indblæs-ning mere. Det bør maksimalt tage 5 sekunder at give de 2 indblæsninger.
Hvis du ikke kan få luft i personen ved din første indblæsning, bør du kontrollere personens mund og fjerne eventuelle blokeringer (se side 25) samt kontrollere, at personens hoved ligger, så der er frie luftveje (se side 13). Flere førstehjælpere Hvis der er flere førstehjælpere til at give hjerte-lunge-redning, kan den ene give hjertemassage, og den anden give indblæsnin-ger. I bør skiftes hvert andet minut for at undgå udmattelse. BØRN Hjerte-lunge-redning til børn adskiller sig ikke væsentligt fra hjerte-lunge-redning til voksne. Hvis et barn pludselig falder om, eller du finder barnet tilsyneladende livløst, skal du gøre følgende: 1. Skab sikkerhed Se side 6. 2. Vurdér barnet Kontrollér, om barnet reagerer: Tal højt til og rusk forsigtigt i barnet. Hvis barnet reagerer: - Lad barnet blive hvor det er og vurdér, om der er behov for at tilkalde hjælp - Vurdér barnet jævnligt Hvis barnet ikke reagerer: - Råb højt HJÆLP! Hvis der er andre til stede, så bed dem om at vente. Du får måske brug for hjælp - Skab frie luftveje (se side 16). Vend om nødvendigt barnet forsigtig om på ryggen - Kontrollér ved se-føl-lyt, om der er vejrtrækning (se side 14) - Sørg for, at barnet fortsat har frie luftveje Hvis der er normal vejrtrækning: - Læg barnet i stabilt sideleje - Vurdér jævnligt barnets vejrtrækning 3. Tilkald hjælp Hvis der ikke er normal vejrtrækning: - Kontrollér, om barnets luftveje er blokerede (se side 27 og 28) - Giv 5 indblæsninger (se nedenfor/se side 17) - Vurdér barnets cirkulation i maksimalt 10 sekunder. Se efter, om barnet bevæger sig, hoster, eller har normal vejrtrækning Hvis der er cirkulation, men ikke normal vejrtrækning: - Fortsæt med at give indblæsninger Hvis der ikke er cirkulation: - Giv hjertemassage, 30 tryk. - Fortsæt med at give hjertemassage, 30 tryk og 2 indblæsninger Tilkald hjælp efter 1 minuts hjerte-lunge-redning, og fortsæt derefter hjerte-lunge-redning, indtil redningsmandskabet tager over. Frie luftveje børn Ved børn over 1 år bøjes hovedet kun let bagover. Ved børn fra 0 til 1 år holdes barnets hoved i neutral stilling. indblæsninger børn Ved børn over 1 år holdes barnets hoved, så der er frie luftveje. Klem med din ene hånds pege- og tommelfinger om barnets næse og åbn barnets mund lidt med din anden hånd, mens du stadig løfter op i hagen. Tag en indånding selv, og placér dine læber rundt om barnets mund; sørg for at slutte tæt. Blæs i barnets mund, samtidig med at du ser efter, om brystkassen hæver sig. Indblæsningen bør tage ca. 1-1 Vi sekund. Mens du fortsat holder barnets luftveje frie, drejer du dit hoved, så du kan se barnets brystkasse sænke sig som ved udånding. Tag endnu en indånding selv og giv en indblæsning mere. Gentag, til du har givet 5 indblæsninger første gang, og derefter 2 indblæsninger. Ved børn 0-1 år holdes barnets hoved i neutral stilling. Tag en indånding selv, og placér dine læber rundt om barnets mund og næse; sørg for at slutte tæt. Pust i barnets mund og næse, samtidig med at du ser efter, om brystkassen hæver sig. Indblæsningen bør tage ca. 1-1 Vz sekund. Mens du fortsat holder barnets hoved i neutral stilling, drejer du dit hoved, så du kan se barnets brystkasse sænke sig som ved udånding. Tag endnu en indånding selv og giv en indblæsning mere. Gentag, til du har givet 5 indblæsninger første gang, og derefter 2 indblæsninger. Hjertemassage Trykstedet på børn er den nedre halvdel af brystbenet, men undgå at trykke i bughulen. Trykdybden er 1/3 af brystkassens dybde. Vær ikke bange for at trykke for hårdt. Efter et tryk slippes trykket, så brystet kan udvide sig. Hold fingrene eller hænderne på brystet, men pas på ikke at lade dem hvile på brystet. Der trykkes med en hastighed, der svarer til mindst 100 tryk pr. minut (men ikke mere end 120 tryk pr. minut). Børn over 1 år: Placér din ene håndhæl på den nedre halvdel af barnets brystben og løft dine fingre, så du ikke trykker på barnets ribben. Stræk din arm, så du trykker lige ned i brystet. Ved større børn kan begge hænder anvendes som ved voksne (se side 14). Børn 0-1 år: Placér to fingre på den nedre halvdel af barnets brystben. STABILT SIDELEJE AH* bevkhltws* med normal vejrtrækning skal lejres i stabilt si-detaje. StabAt sideleje»kror, at luftvejene holdes frie, selv hvis <fen bevidstlose skulle kaste op eller har blødning i luftvejene. Knæl ned ved siden af personen. Placér den arm, der er tættes«pi e%, si don danner en rot vinkel ud fra personens krop. Albuen skal være bojet og håndfladen vende opad. For armen længst væk fra dig over personens bryst og hold personens håndryg imod den kind, der er nærmest dig. Tag med din anden hånd fat lige over knæet i det ben, der er længst væk fra dtg, og træk benet op i en vinkel, mens foden bover på jorden. Mens du stadig holder personens hånd mod kinden, trækker du nu forsigtigt i personens bøjede knæ over mod dig selv. Tag hensyn til personens hoved under vendingen. Kontrollér efter vendingen, at hovedet er bøjet tilbage til naturlig modstand, og at den bojede arm og det bøjede ben er i en ret vinket Kontrollér, om der fortsat er normal vejrtrækning, og overvåg vejrtrækningen, indtil redningsmandskab tager over. Personer, der ligger i stabilt sideleje, skal vendes på den anden HJERTESTARTER Flere og flere steder placeres der hjertestartere tilgængelige for førstehjælpere. Hjertestarteren er en del af overlevelseskæden, som bruges, når en person falder om med hjertestop.
Hjertestartere bør placeres synligt og markeres med det internationale symbol for hjertestartere. Alle kan bruge en hjertestarter, og man kan ikke gøre skade med den. Hjertestarteren kan analysere hjerterytmen. Den vil ikke give stød, med mindre der er behov for det, og kun når der trykkes på en knap. Det anbefales dog at have gennemgået et kursus i brug af hjertestarter. Der findes forskellige modeller af hjertestartere, men de virker på samme måde. Du skal blot tænde for hjertestarteren og følge instruktionerne, som gives gennem hjertestarterens højttaler (voice-guide). Hjertestarterens opbygning Hjertestarteren består af selve hjertestarteren og elektroder. Elektroderne kan ligge løst sammen med hjertestarteren, være placeret under dens låg eller i en skuffe i maskinen. På de fleste hjertestartere er det vist, både på hjertestarter og elektroder, hvordan elektroderne skal placeres på overkroppen. Brug af hjertestarteren Hjertestartere må kun bruges på personer, der er bevidstløse og uden normal vejrtrækning. - Tænd for hjertestarteren, og følg instruktionerne - Placér elektroderne på personens bare brystkasse, når hjertestarteren beder dig gøre det - Hjertestarteren analyserer personens hjerterytme. Rør ikke personen imens, og sørg for, at andre ikke rører personen - Hvis hjertestarteren vil give stød til personen, beder den dig trykke på en knap for at give stødet. Sørg for, at ingen rører ved personen - Så snart stødet er givet, kan du igen røre ved personen og fortsætte hjerte-lunge-redning. Det er vigtigt, at afbrydelserne i hjerte-lunge-redningen bliver så korte som muligt (se side 14) - Følg fortsat hjertestarterens instruktioner Hvis den tilskadekomne får normal vejrtrækning, lægges vedkommende i stabilt sideleje (se side 18). Lad elektroderne sidde på personen og hjertestarteren være tændt. Vær opmærksom på følgende inden brug af hjertestarter - Hvis den tilskadekomne ligger i vand eller på vådt underlag, skal personen flyttes - Hvis personen er våd eller svedig, skal brystet tørres af, inden elektroderne sættes på - Fjern alle smykker, plastre eller andre ting på brystet, der kan komme i kontakt med elektroderne - Hvis personen har meget hår på brystet, hvor elektroderne skal sidde, skal håret fjernes - Er der brændbare dampe eller luftarter (benzin eller gas), skal personen flyttes væk fra disse - Hvis personen har iltudstyr på, skal det fjernes - Hvis personen har pacemaker, skal elektroderne placeres ved siden af eller under pacemakeren Vi anbefaler at have følgende sammen med hjertestarteren: - Barberskraber - Aftørringspapir Hjertestartere og børn Hjertestartere kan bruges på børn fra de er 8 år. Til børn fra 1-8 år findes der specielle børneelektroder. Er der ikke børneelektroder, bruges elektroder til voksne. Hjertestartere anbefales ikke til børn under 1 år. ABC-PRINCIPPET A - Frie luftveje B - Vejrtrækning ALLE TILSKADEKMNE G SYGE SKAL VURDERES UD FRA ABC-PRINCIPPET A Airways (frie luftveje) B a Breathing (vejrtrækning) C s Circulation (kredsløb) ABC-princippet bruges til at prioritere førstehjælpen for den enkelte tilskadekomne, men kan også bruges til at prioritere hjælpen ved ulykker med flere tilskadekomne. Ved at følge ABC sikres den livsvigtige transport af ilt, og at ingen skader overses. A - Frie luftveje Undersøg først, om personen har frie luftveje. Kan personen tale eller hoste? Er der ydre ting, der påvirker personens frie luftveje (f.eks. stramme ting om halsen)? Skab frie luftveje, eventuelt ved at løfte op i hagen og samtidig bøje hovedet tilbage til naturlig modstand. B - Vejrtrækning Undersøg herefter, om personens vejrtrækning er normal. Er der skader eller sygdomme, der kan påvirke personens vejrtrækning (skader på brystet, astma el.lign.)? Forsøg at løse problemer med vejrtrækningen (hvis muligt), inden du fortsætter. C - Kredsløb Undersøg, om personens kredsløb (blodcirkulation) er påvirket. Er der synlige blødninger eller skader (forbrændinger eller knoglebrud)? Se om personen er bleg og koldsvedende. Husk!, En tilskadekommen eller syg persons tilstand kan hurtigt forværres. Derfor skal du igen og igen vurdere den tilskadekomne ud fra ABC. TRUSLER MD FRIE LUFTVEJE LUFTVEJENE Luftvejene består af næse og mund, svælg og luftrør. Blokeringer i eller af luftvejene er kritiske: Et menneske kan kun overleve i en kortere periode uden at kunne trække vejret. Frie luftveje kan trues af ydre påvirkninger (hængning eller kvælning) eller indre påvirkninger. Er personen bevidstløs, kan tungen, opkast eller en blødning blokere for luftvejene. Det første, du skal gøre, er at kontrollere og sikre, at luftvejene er frie!
FREMMEDLEGEME I LUFTVEJENE Fremmedlegemer i luftvejene opdeles i to kategorier: mild og alvorlig blokering. Spørg, om personen har fået noget galt i hal sen for at vurdere, om det er en mild eller alvorlig blokering. Mild blokering - Personen kan tale, trække vejret og hoster - pfordr personen til at hoste, og observer personen, til fremmedlegemet kommer ud, eller personen får en alvorlig blokering Mild blokering Symptom: Personen kan tale, trække vejret og hoster. Alvorlig blokering - Personen kan ikke tale, har enten ingen eller hvæsende vejrtrækning, lydløse forsøg på hoste, bevidstløshed - Stå på siden og lidt bag personen - Støt brystet og læn personen forover - Giv op til 5 slag mellem skulderbladene med håndhælen - Kontrollér efter hvert slag, om fremmedlegemet er kommet ud Alvorlig blokering Symptom: Personen kan ikke tale, har enten ingen eller hvæsende vejrtrækning, lydløse forsøg på hoste, bevidstløshed.
Hvis ikke det hjælper: - Stå bag personen. Læg armene om livet på personen - Placér en knyttet hånd mellem personens navle og sværdben (i bughulen! - Læn personen forover og læg din anden hånd oven på den knyttede hånd - Giv et præcist tryk indad og opad mod mellemgulvet - Giv op tit 5 tryk. Kontrollér efter hvert tryk, om fremmedlegemet er kommet ud - Giv skiftevis 5 slag mellem skulderbladene og 5 tryk i bughulen, Indtil fremmedlegemet kommer ud, eller personen bliver bevidstløs Hvis personen bliver bevidstløs: - Læg personen ned og ring 1-1-2 - Begynd på hjerte-lunge-redning (se side 13) og fortsæt, til fremmedlegemet kommer ud, personen får normal vejrtrækning, eller redningsmandskab tager over Personer, der har været udsat for tryk i bughulen, skal undersøges af læge eller skadestue. Alvorlig blokering - børn over 1 år Forstehjælp: - Læg barnet hen over dit skød med hovedet nedad, eller støt barnet og læn det forover - Giv op til 5 slag mellem skulderbladene med håndhælen. Kontrollér efter hvert slag, om fremmedlegemet er kommet ud Hvis ikke det hjælper: - Stå eller knæl bag barnet. Læg armene om livet på barnet - Placér en knyttet hånd mellem barnets navle og sværdben (i bughulen) - Læn barnet forover og læg din anden hånd oven på den knyttede hånd - Givet præcist tryk indad og opad mod mellemgulvet - Giv op til 5 tryk - Kontroller efter hvert tryk, om fremmedlegemet er kommet ud - Giv skiftevis 5 slag mellem skulderbladene og 5 tryk i bughulen, indtil fremmedlegemet kommer ud, eller barnet bliver bevidstløs Hvis barnet bliver bevidstløs: Begynd på hjerte-lunge-redning (se side 16), og fortsæt til fremmedlegemet kommer ud, barnet får normal vejrtrækning, eller redningsmandskab tager over. Børn, der har været udsat for tryk i bughulen, skal undersøges af læge eller skadestue. Børn. der har været udsat for tryk i bughulen, skal undersøges af læge eller skadestue. Alvorlig blokering - børn under 1 år - Læg barnet på maven, på din arm eller dit lår, med hovedet nedad - Støt barnets hoved, og giv op til 5 slag mellem skulderbladene med håndhælen - Kontrollér efter hvert slag, om fremmedlegemet er kommet ud Hvis ikke det hjælper: - Vend barnet om på ryggen - Giv 5 tryk i brystet på den nedre halvdel af barnets brystben med to fingre (samme metode som hjertemassage til børn 0-1 år, beskrevet på side 17) - Tryk brystkassen en tredjedel ned. Kontrollér efter hvert tryk, om fremmedlegemet er kommet ud - Giv skiftevis 5 slag mellem skulderbladene og 5 tryk i brystkassen, indtil fremmedlegemet kommer ud, eller barnet bliver bevidstløs Hvis barnet bliver bevidstløs: Begynd på hjerte-lunge-redning (se side 16) og fortsæt, til fremmedlegemet kommer ud, barnet får normal vejrtrækning, eller redningsmandskab tager over. Børn, der har været udsat fortryk i brystkassen, skal undersøges af læge eller skadestue. Børn. der har været udsat for tryk i brystkassen skal undersøges af læge eller skadestue. Hængning og kvælning - Blålig farve omkring læber og i huden Icyanotisk) - Ingen normal vejrtrækning - Fjern det, der strammer om halsen - Er personen bevidstløs: Gennemgå ABC-princippet (se side 23), tilkald hjælp og giv førstehjælp Drukning Skab sikkerhed. Bjærg personen op af vandet, hvis du kan gøre det uden fare for dig selv eller andre. - Bevidstløshed - Ingen normal vejrtrækning - Gennemgå ABC-princippet (se side 23), tilkald hjælp og giv førstehjælp Forsøg ikke at give førstehjælp, mens den tilskadekomne er i vandet, med mindre du er trænet i det. Det er ikke nødvendigt at forsøge at fjerne vand fra luftvejene. De fleste har kun en lille mængde vand i luftvejene, der ikke påvirker førstehjælpen. TRUSLER MD VEJRTRÆKNINGEN
VEJRTRÆKNING blodet optager ilt, der transporteres ud til cellerne. Vejrtrækningen sker automatisk og er styret af reflekser. Man kan dog i en kortere pertode selv regulere sin vejrtrækning ved at holde vejret eller trække vejret hurtigere. En voksen person trækker normalt vejret 12-20 gange i minuttet. Skader på brystkassen eller sygdomme i luftvejene kan føre til ændret eller besværet vejrtrækning. Som førstehjælper skal du undersøge og afhjælpe problemer med vejrtrækning, før du tager dig af f.eks. blødninger eller knoglebrud. El-ulykker Ved el-ulykker kan åndedrættets muskler lammes, og vejrtrækningen stopper. Der kan også opstå andre skader som forbrændinger eller hjertestop. Skab sikkerhed ved at afbryde strømmen. Afbryd strømmen på den nærmeste afbryder, og fjern ledningen. Kom aldrig tættere end 10 meter på en nedfalden højspændingsledning. Tilkald hjælp, og hold andre på afstand. - Er personen bevidstløs: Gennemgå ABC-princippet (se side 23), tilkald hjælp og giv førstehjælp VIGTIGT! ALLE. DER ER BLEVET PÅVIRKET AF ELEKTRICITET, SKAL UNDERSØGES PÅ SKADESTUE ELLER AF LÆGE - UANSET STRØMSTYRKE ELLER SPÆNDING. Sammenklemning af brystet Ved nogle ulykker (jord-, sneskred eller fastklemning) kan den tilskadekomnes brystkasse blive presset sammen, og vejrtrækningen være besværet eller umulig. Skab sikkerhed (hvis muligt), og forsøg eventuelt at grave den tilskadekomne fri eller at frigøre den fastklemte. - Ingen normal vejrtrækning - Eventuelt bevidstløshed - Er personen bevidstløs: Gennemgå ABC-princippet (se side 23), tilkald hjælp og giv førstehjælp Lungelæsion Læsion af lungen sker oftest efter påvirkning af brystet (trafikulykker, ulykker under sport, skader efter knivstik eller skud). Lukket lungelæsion Hvis påvirkningen ikke bryder gennem huden, er der tale om en lukket lungelæsion. Der kan ske skade på ribben, som kan brække. Ribbenene kan trænge ind i lungen og skabe en blødning. - Bleghed eller blålig kulør - Smerter - Stakåndethed eller besværet vejrtrækning - pkastning eller hoste med blod - Bevidstløshed - Læg den tilskadekomne i stabilt sideleje på den skadede side, uanset om personen er bevidstløs eller ej - Bliver personen bevidstløs: Gennemgå ABC-princippet, tilkald hjælp og giv førstehjælp Åben lungelæsion Hvis påvirkningen bryder gennem huden, er der tale om en åben lungelæsion. Der kan trænge luft ind imellem indersiden af brystet og lungen, hvilket kan få lungen til at falde sammen. - Bleghed eller blålig kulør - Smerter og blødning - Stakåndethed eller besværet vejrtrækning - pkastning eller hoste med blod - Luftsusen fra såret - Bevidstløshed - Dæk straks såret med en håndflade - Læg eventuelt en forbinding af lufttæt materiale som ventil - Læg den tilskadekomne i stabilt sideleje på den skadede side, uanset om personen er bevidstløs eller ej - Ved skudulykker kan der være et ind- og udgangshul. Begge huller skal lukkes, så der ikke trænger luft ind - Bliver personen bevidstløs: Gennemgå ABC-princippet (se side 23), tilkald hjælp og giv førstehjælp TRUSLER MD KREDSLØBET KREDSLØBET Et menneske indeholder ca. 5 liter blod. afhængig af personens størrelse. Blodet har forskellige opgaver, blandt andet at transportere ilt rundt i kroppen. Blodet transporteres rundt i kredsløbet, der består af hjertet [pumpe), pulsårer (arterier), hårkamet (kapillærer) og retur-ker (vener). Kroppen regulerer blodtrykket og hjerterytmen, så blodet cirkulerer i rette mængde og hastighed. Kredslobssvigt Bliver kredsløbet skadet, kan det påvirke transporten af ilt til blandt andet hjernen, hvis celler er meget følsomme over for iltmange.- Store påvirkninger af kredsløbet kan medføre kredslobssvigt. Ifjedsløbssvigt er et livstruende blodtryksfald, hvor hjernen og store dele af kroppen vil lide af iltmangel. Kredslobssvigt kan opstå ved
- Store blødninger Hvis blødninger ikke bliver standset, er der ikke blod nok til at transportere ilten. Vær opmærksom på. at en blødning ikke nødvendigvis er synlig, hvis den er forårsaget af indre skader - Større hudafskrabninger, forbrændinger og ætsninger Når huden skades, vil der ske en udsivning af væske fra - Allergiske reaktioner og forgiftninger Ved alvorlig allergisk reaktion og forgiftning kan de små blodkar rij - skier og bughule udvides. Derved falder blodtrykket - fkntå^ethed. eventuelt anast eller aqqressrvitet ulykke, eller i forbin-igiftninger. er i livsfare. Førstehjælp, der kan forsinke kredsløbssvigt Som førstehjælper kan du ikke afhjælpe kredsløbssvigt, men du kan forsinke eller forhindre det: - Læg den tilskadekomne ned - Stands synlige blødninger - Hold den tilskadekomne varm - Berolig den tilskadekomne - Begræns smerter Når den tilskadekomne lægges ned, lettes blodets cirkulation i kroppen. Standsede blødninger sikrer, at den tilskadekomne ikke mister mere blod og dermed risikerer endnu dårligere transport af ilt. Hvis kroppens temperatur falder, nedsættes blodets evne til at størkne. Derved nedsættes kroppens egen mulighed for at standse blødninger. Angst og smerte kan ikke udløse kredsløbssvigt, men fremskynde eller forværre det. Angst og smerte får hjertet til at slå hurtigere, og derved øges tilstrømningen af blod til blødninger. Psykisk førstehjælp og begrænsning af smerter ved at lejre personen, vil sænke hjerterytmen. Giv aldrig en tilskadekommen mad, drikke eller tobak. Det kan øge indre blødninger. Store pulsåreblødninger Pulsåreblødninger over knæ og over albuer (det skraverede område] er livstruende. Blødningen vil hurtigt medføre stort blodtab, og der vil være risiko for kredsløbssvigt. - Sprøjtende blødning - Bleghed og koldsved - mtågethed - Bevidstløshed - Tryk din tommelfinger i såret, til blødningen standser - Læg personen ned - Løft det blødende sted højt, hvis muligt - Få eventuelt en anden til at tilkalde hjælp - Slip ikke det blødende sted, før ambulance eller læge beder dig om det - Bliver du træt, kan du trykke oven på din tommelfinger med din anden hånd eller lade en anden trykke oven på dine fingre - Forebyg kredsløbssvigt Bliver personen bevidstløs: Gennemgå ABC-princippet (se side 23), tilkald hjælp og giv førstehjælp. Mindre pulsåreblødninger og veneblødninger Pulsåreblødninger uden for det skraverede område og veneblødninger (sivende blødninger) inden for eller uden for det skraverede område, er ikke umiddelbart livstruende. Blodtrykket er ikke højt, og blodtabet vil ikke være kritisk på kort sigt. Men standses blødningen ikke, kan det udvikle sig til kredsløbssvigt. - Blødning - Eventuelt bleghed og koldsved - Eventuelt omtågethed - Tryk din tommelfinger i såret - Læg personen ned - Løft det blødende sted højt, hvis muligt - Læg en forbinding - Forebyg kredsløbssvigt, hvis den tilskadekomne er bleg og koldsvedende Bliver personen bevidstløs: Gennemgå ABC-princippet (se side 23), tilkald hjælp og giv førstehjælp. Afrevet del af kroppen Afrevne dele af kroppen som fingre, tæer, hænder, dele af arme eller ben kan ofte syes på, så den tilskadekomne vil have funktion i delen efterfølgende. - Blødning - Den afrevne del - Stands blødningen - Læg den tilskadekomne ned, og løft det blødende sted højt, hvis muligt - Læg en forbinding på det blødende sted - Forebyg kredsløbssvigt, hvis den tilskadekomne er bleg og koldsvedende - Læg den afrevne del i en ren og tør pose, der lukkes vandtæt Kom posen i en spand eller beholder med koldt vand. Kom eventuelt isterninger i vandet for at holde det koldt, men frost-frit. Læg aldrig den afrevne del direkte i vand eller direkte på is - Medbring delen til hospitalet Kom aldrig den afrevne del i munden! Bliver personen bevidstløs: Gennemgå ABC-princippet Ise side 23), tilkald hjælp og giv førstehjælp. Indre blødninger Store ulykker så som højenergiulykker (se side 53) kan beskadige indre organer. Selvom blødningen ikke er synlig, kan blodtabet være stort og fremkalde kredsløbssvigt. Læsionen kan være åben, og der kan være revet hul på bughulen, så tarmene kan være faldet ud. - Smerter og angst - Spændte og ømme muskler i bughulen - Eventuel misfarvning af det skadede område - mtågethed og koldsved - Eventuelt synlige tarme
- Bevidstløshed - Forebyg kredsløbssvigt - Dask synlige tarme til. Forsøg aldrig at stoppe tarmene tilbage i bughulen! - Læg eventuelt personen i aflastende ryg leje for at mindske trykket på bughulen og nedsætte smerter Bliver personen bevidstløs: Gennemgå ABC-princippet, tilkald hjælp og giv førstehjælp. Stik- og skudsår Stik- og skudsår uden for brystet kan medføre større eller mindre blødning og skade på indre organer, blodårer, sener, nerver og muskler. - Blødning, eventuelt fra både ind- og udgangssår - Eventuelt symptomer på kredsløbssvigt - Fjern aldrig genstanden, hvis den sidder i såret - Stands blødning med fingerpres eller forbinding - Dæk såret - Forebyg kredsløbssvigt Bliver personen bevidsttøs: Gennemgå ABC-princippet (se side 23), tilkald hjælp og giv førstehjælp. Knoglebrud Knoglebrud kan være lukkede eller åbne. Ved åbne brud er der hul på huden, og der kan være synlige knogleender eller brudender. Både åbne og lukkede brud kan medføre indre blødning omkring bruddet, hvis blodårer og nerver skæres over af den brækkede knogle. Brud på nakke, ryg eller bækken Ved alle højenergiulykker Ise side 53) bør du være opmærksom på, at der kan være brud på nakke, ryg eller bækken. Disse brud kan også ske ved sportsulykker, så som udspring på for lavt vand. - Smerter og angst - Eventuelt føleforstyrrelser eller manglende følelse fra brudstedet og ned - Eventuelt symptomer på kredsløbssvigt - Nærm dig personen i dennes synsretning, hvis muligt - Bed personen holde sig helt i ro - Støt personens hoved - Forebyg kredsløbssvigt Bliver personen bevidstløs: Gennemgå ABC-princippet (se tide 23), tilkald hjælp og giv førstehjælp. Brud på arme og ben - Smerter og angst - Nedsat følelse og bevægelse - Hævet og misfarvet hud - Ændret form og udseende - Lyden af et knæk, da ulykken skete - Eventuelt åbent brud - Støt bruddet i den stilling, det har, med tæpper, tasker, tøj eller andet - Forebyg kredsløbssvigt - Ved åbne brud: Dæk såret til, gerne sterilt, hvis muligt Ved åbne brud eller brud på ben, tilkald hjælp! Bliver personen bevidstløs: Gennemgå ABC-princippet (se side 23), tilkald hjælp og giv førstehjælp. Hvis den tilskadekomne ønsker det, kan brud på arme, hænder og skuldre støttes i et trekantet tørklæde eller lignende. 1. Løft armen, og støt den 2. Læg tørklædet som vist 3. Bind som vist. Hånden skal være inde i tørklædet og ligge højere end albuen Ledskred Når et led ikke er i sin normale stilling, er der tale om et ledskred. Der er risiko for skade på ledbånd, blodårer og nerver. Det kan være svært at skelne mellem ledskred og knoglebrud. - Smerter - Nedsat bevægelse - Hævet og misfarvet hud - Ændret form og udseende - Støt det skadede led i den stilling, det har, med tæpper, tasker, tøj eller andet - Ledskred i arme eller skuldre kan støttes i et trekantet tørklæde eller lignende, hvis tilskadekomne ønsker det Søg altid læge eller skadestue ved ledskred; forsøg ikke selv at sætte det på plads. Forbrændinger Forbrændinger opdeles i tre kategorier: - 1. grad = rødme, men huden er hel (solskoldning) - 2. grad = blærer og udsivning af væske - 3. grad = huden forkullet eller kogt Selvom den direkte påvirkning fra varmen er stoppet, vil forbrændingen fortsætte sin virkning. For at standse den skal førstehjælpen straks påbegyndes. - Smerter og angst - Rødme - Blærer eller vabler - Huden forkullet eller kogt - Sluk evt. ild i personer med vand eller et tæppe (se side 6) - Skyl straks med vand
- Fjern tøj, der sidder løst. Tøj, der er brændt fast i huden, skal blive siddende - Tilpas vandets temperatur, så det er behageligt køligt. Fortsæt med at skylle, til personen er smertefri, dog mindst Vi time - Tilkald hjælp ved 2.- eller 3.-gradsforbrændinger på større dele af kroppen - Undgå, at personen bliver afkølet, ved at dække resten af kroppen med tæpper eller lignende Bliver personen bevidstløs: Gennemgå ABC-princippet (se side 23), tilkald hjælp og giv førstehjælp. Søg læge eller skadestue ved: - 2.-gradsforbrændinger større end personens håndflade - 3.-gradsforbrænding - Forbrænding i ansigt eller over led - Forbrænding rundt om kropsdel (om finger eller håndled) - Forbrænding i håndflade eller under foden. Medbring våde omslag og vand til fortsat køling under transport til læge eller skadestue. Ætsninger Ætsninger kan være ydre ætsning pi hud eller ætsning i øjne. SS længe det ætsende stof er i kontakt med hud, slimhinder eller øjne. vil det nedbryde vævet. En hurtig indsats kan hindre alvorlige skader eller senere komplikationer. Både syrer og baser virker ætsende. Ydre ætsninger Det ætsende stof ødelægger huden, og væske vil sive ud. - Svie og rødme - Smerter - Beskadiget hud - Skyl straks med vand Fjern løstsiddende tøj, efter skylning er begyndt - Skyl med rigelige mængder vand (mindst 1-2 liter) i V> time, og fortsæt skylningen, til der ikke er irritation eller svie - Tilkald hjælp, hvis huden er beskadiget på større dele af kroppen - Undgå, at personen bliver afkølet ved at dække resten af kroppen med tæpper eller lignende Søg læge eller skadestue hvis: - Huden er skadet - Smerterne ikke mindskes ved skylning Ætsninger i øjne et ætsende stof kan både ødelægge synet og trænge ind i tårekanalerne og skade dem. For at undgå at skade tårekanalerne er det vigtigt at yde førstehjælpen korrekt. - Svie og smerter - Angst - Eventuelt sløret eller nedsat syn. * SM straks fr«næsen og udefter i 15 minutter» Fjern eventuelle kontaktlinser - Hold øjnene 5bne mod et par fingre - Sørg for, at den tilskadekomne ikke gnider sig selv i øjnene» Skyl, indtil svie og smerte er væk Søg altid læge eller skadestue! Forgiftninger og indre ætsninger Både børn og voksne kan ubevidst indtage giftige eller ætsende stoffer, Medbring altid emballage, rester af planter eller medicin i ambulancen, til lægen eller på skadestuen. Symptomert - Besværet vejrtrækning - Sløvhed eller omtåget hed - Brændende, sviende smerter i spiserør og mavesæk - Kramper - Bevidstløshed Hvis personen er omtåget, sløv, har besværet vejrtrækning eller kremper: - Fjern eventuelle giftrester fra munden med en finger - Tilkald hjælp Bliver personen bevidstles: Gennemgå ABC-princippet (se side 231, tilkald hjælp og giv førstehjælp. Hvis personen er vågen: - Fjern eventuelle giftrester fra munden og skyl med vand - Giv ét glas vand eller mælk Er der tale om et petroleumsprodukt, så giv mælk eller flødeis - Er der tale om ætsende stof: Tilkald hjælp! Kontakt Giftlinjen på Uf. 82 12 12 12 døgnet rundt og få råd og vejledning, Forsfg ikke at fremprovokere opkastning, med mindre læge eller Giftlinjen anbefaler det. Hovedskader Ved slag mod hovedet er der risiko for hovedskader. Hovedskader kan udvikle sig alvorligt og bør altid tages seriøst. Typer af hovedskader: 1. Hjernerystelse Efter et slag mod hovedet kan væske sive ud og samles omkring hjernen. 2. Kraniebrud Ved en kraftig påvirkning af kraniets knogler kan der ske brud. Bruddet kan være åbent eller lukket. 3. Blødning mellem hjerne og kranie Blodkar på ydersiden af hjernen kan briste og bløde. Trykket fra blødningen kan påvirke åndedræts- og kredsløbscentrene i den forlængede rygmarv. Dette kan medføre, at vejrtrækning og hjerte standser. Som førstehjælper har du ikke mulighed for at skelne mellem de forskellige typer hovedskader. Det er heller ikke nødvendigt. Alle tilskadekomne, der har symptomer efter et et kraftigt slag mod hovedet, skal tilses af læge eller skadestue. - Bevidstløshed i kortere eller længere tid
- Påvirket hukommelse eller omtågethed - Synsforstyrrelser - Svimmelhed - Ved kraniebrud: Blødning fra næse, øre eller blodsmag i munden Senere: - Kraftig hovedpine - Kvalme og opkastning - Hold personen i ro - Dæk åbne sår - Søg læge eller skadestue, hvis der er symptomer Bliver personen bevidstløs: Gennemgå ABC-princippet (se side 23), tilkald hjælp og giv førstehjælp. Alle, der har slået hovedet, skal overvåges i mindst 24 timer. bservér og tal med personen hver time. Søg læge eller skadestue, hvis personen får symptomer. Almen kuldepåvirkning Ved ophold i koldt vand eller udendørs uden tilstrækkelig påklædning vil kroppen blive afkølet. Kropstemperaturen falder, 09 kroppen vil forsage at modvirke varmetabet ved at nedsætte blodcirkulationen i arme og ben. Blodet i arme og ben har derfor en lavere temperatur end blodet omkring de indre organer, Symptomer? - Kulderystelser, som efter en tid ophører - Udpræget træthed og trang til hvile - Nedsat bevægelse i arme og ben - mtågethed - Eventuelt bevidstløshed og en ikke-normal vejrtrækning - Bring personen i læ i et uopvarmet rum - Fjern vådt tøj - Pak eventuelt kroppen ind i plastik eller folie - Pak forsigtigt kroppen i tørre, uopvarmede tæpper - Isolér armene fra kroppen - Tilkald hjælp Er personen ved bevidsthed: Giv varme drikke (gerne sødet med sukker), så opvarmningen sker indefra. Personen må ikke få alkohol. Bliver personen bevidstlis: Gennemgå ABC-princippet (se side 23), tilkald hjælp og giv førstehjælp. Hedeslag og solstik phold i varmt og fugtigt vejr, ofte i forbindelse med fysisk arbejde eller for varm påklædning, kan give hedeslag. Kroppen kan ikke komme af med varmen, og kropstemperaturen stiger til et kritisk punkt Solstik opstår som følge af kraftig påvirkning af solens stråler direkte på hovedet. Temperaturen i kraniet stiger, og hjernen bliver overophedet. Solstik kan opstå flere timer efter påvirkning fra solen. - Utilpashed - mtågethed og svimmelhed - Hovedpine ' Rød og varm hud - Kramper - Bevidstløshed - Anbring personen i skyggen - Fjern overflødigt tøj samt sko og strømper - Læg kolde omslag på håndled, fødder, isse, nakke og pande. Kom evt hænder og fødder i køligt vand (15-18 C). Brug ikke koldere vand, da den kølende effekt er mindre - Giv personen kolde drikke, ikke alkohol Søg læge eller skadestue, hvis personen ikke er i bedring i løbet af kort tid. Tilkald hjælp, hvis personens bevidsthed er påvirket. PSYKISK FØRSTEHJÆLP Hvis den tilskadekomne er vågen, er psykisk førstehjælp vigtig. Psykisk førstehjælp kan forebygge eller forsinke kredsløbssvigt. Den fysiske førstehjælp, der gives, virker også som psykisk førstehjælp. Skab ro og tryghed Du bør som førstehjælper optræde roligt og myndigt på skades-stedet. Nysgerrige eller tilskuere kan aktiveres med at yde førstehjælp eller med praktiske ting (samle personlige ejendele, dirigere trafik eller skabe plads til ambulancen). Forsøg at aflede den tilskadekomnes opmærksomhed fra tilskueres kommentarer. Tal med den tilskadekomne Når du yder psykisk førstehjælp, bør du sætte dig ved siden af den tilskadekomne, præsentere dig med navn og spørge om tilskadekomnes navn samt: - Fortælle, hvilken førstehjælp du giver, og hvorfor - Fortælle, at ambulancen er på vej - Dække skader til - Lægge en hånd på tilskadekomnes skulder eller holde i hånd - Fortælle kort om skaderne, hvis den tilskadekomne spørger, men undgå at gå i detaljer - Undgå at komme med teorier om videre behandling eller mén - Være forberedt på, at den tilskadekomne kan vise følelser (vrede, skyld eller gråd) - Være opmærksom på den tilskadekomnes bekymringer (pårørende involveret i ulykken, børn der skal hentes med mere) Spørg efter navn og telefonnummer på pårørende, der skal kontaktes. Aflever oplysninger til ambulancemandskabet, så pårørende kan kontaktes fra skadestuen. Det vil ikke være en god idé at kontakte pårørende på skadesstedet. Det kan give anledning til forvirring og unødig angst hos pårørende. Dine egne reaktioner bagefter Efter at have ydet førstehjælp er det normalt at få en eller anden form for reaktion. Reaktionen kan være alt fra en følelse af tomhed til vrede, skyld eller angst. En god måde at få bearbejdet oplevelserne på er at fortælle familie og venner, hvad du oplevede, gjorde og følte. Fortæl ooplevelserne igen og igen, til du ikke længere føler, at du har behov for det. Det er helt naturligt at vise følelser eller gråd, når du genfortæller oplevelsen.
Forsøg ikke at dæmpe dine følelser med alkohol eller sovemedicin, og lad være med at isolere dig. Hvis du føler, at du har svært ved at lægge oplevelsen bag dig, eller at den har en negativ indflydelse på dit liv, kan det være en god idé at tale med din læge om det. Husk, at det er helt normalt at få reaktioner på en unormal situation. STØRRE ULYKKER Ved ulykker med mange tilskadekomne bruges de 4 hovedpunkter som ved alle andre ulykker: 1) Skab sikkerhed, hvis det er muligt 2) Vurdér, hvor mange der er kommet til skade 3) Tilkald hjælp, og understreg ved alarmeringen, at der er tale om en stor ulykke 4) Giv førstehjælp Hvis I er flere førstehjælpere Hvis der er flere førstehjælpere på stedet, kan den ene med fordel forsøge at bevare overblikket og lede førstehjælpen. Når redningsmandskabet ankommer, kan lederen tage imod og orientere om situationen, antallet af tilskadekomne og deres skader. Førstehjælperne kan vurdere de tilskadekomnes tilstand ud fra ABC-princippet og på den måde afgøre, hvem der har hurtigst brug for hjælp (se side 23). Du kan også forsøge at inddrage tilskadekomne med mindre skader eller tilskuere som førstehjælpere. Bliv ved! Fortsæt med at yde førstehjælp, selvom redningsmandskabet ankommer, eventuelt i samarbejde med dem. VERLEVERING TIL REDNINGSMANDSKAB Fortsæt førstehjælpen, når ambulance, akutlæge eller andet redningsmandskab ankommer, indtil de beder dig stoppe. Fortæl redningsmandskabet, hvilken hjælp du har givet, om personens tilstand har ændret sig, mens du har været hos ham eller hende, og hvilke oplysninger personen har givet dig (tidligere sygdomme, medicin, allergier, pårørende eller lignende). plysninger om ulykkens forløb fra vidner, tilskadekomne eller dig selv, hvis du har set ulykken, kan give redningsmandskabet vigtige fingerpeg om, hvilke skader de tilskadekomne kan have. Redningsmandskabet har travlt med at tage sig af tilskadekomne eller syge. Det betyder ikke, at de ikke er glade for din førstehjælp, inden de når frem. Din førstehjælp, inden professionelt mandskab når frem, kan være afgørende for om personen overlever! FÆRDSELSULYKKER Bilens sikkerhedsudstyr I biler er der sikkerhedsudstyr (sikkerhedsseler, airbags), der mindsker risikoen for at blive kvæstet eller dræbt i tilfælde af færdselsuheld. Sikkerhedsseler Sikkerhedsseler mindsker risikoen for at blive kvæstet eller dræbt i en færdselsulykke med op til 50 %. Samtidig holder sikkerhedsselen dig i bilen, hvis den ruller rundt. Personer, der bliver slynget ud af biler, har 5-10 gange større risiko for at blive dræbt, end personer der er fastspændt i bilen. Airbags Airbags udløses med en lille sprængladning, hvilket giver et brag på over 100 decibel. Det kan medføre midlertidigt høretab hos den tilskadekomne. Samtidig kan tilskadekomne være smurt ind i talkum eller andet pulver fra airbaggen. Er airbaggen ikke blevet udløst ved uheldet, er der en teoretisk risiko for, at den kan udløses senere. Derfor skal du så vidt muligt forsøge at undgå at komme imellem den tilskadekomne og den uudløste airbag. Hvis du skal nødflytte en tilskadekommen fra en bil og ikke kan undgå sideairbaggen, så forsøg at placere dig sådan, at airbaggen ikke vil ramme dig i hovedet eller nakken, hvis den udløses. Der er dog meget få eksempler på, at airbags er udløst og har skadet førstehjælpere. Det bør derfor ikke afholde dig fra at yde hjælp til tilskadekomne. Fartens fysik Farten i en ulykkessituation har stor betydning for ulykkens omfang og de tilskadekomnes tilstand. Jo højere farten er, desto større er risikoen for livstruende skader. Kører man galt med 10 km/t, svarer det til et fald fra 38 centimeters højde, ved 50 km/t svarer det til et fald fra 9,6 meters højde og med 100 km/t til et fald fra 38,k meter. Hver gang hastigheden fordobles, firedobles energien. Løse genstande og ikke-fastspændte personer i bilen vil fortsætte frem med en hastighed, der svarer til bilens, indtil de bremses ved at ramme bilens indre, andre passagerer eller bliver slynget ud. En førstehjælpskasse på 1,5 kg, der ligger løst i bagruden, kan ramme personer i bilen med et tryk, der svarer til ca. 45 kg. Højenergiulykker Færdselsulykker vil ofte være højenergiulykker, dvs. en ulykke, hvor de tilskadekomne i ulykkesøjeblikket er blevet påvirket af en voldsom energi. Følgende ulykker er altid højenergiulykker: - På motorvej eller med hastigheder over 60 km/t - Med fastklemte - Hvor køretøj er rullet rundt - Med motorcyklist indblandet - Med lastbil eller bus indblandet - Hvor fodgænger eller cyklist er blevet ramt af bil - Fald fra mere end 2,5 gange personens egen højde Forvent, at personer involveret i højenergiulykker har alvorlige indre kvæstelser, uanset om kvæstelserne er synlige eller ej. Skader på nakke og ryg samt indre blødninger forekommer ofte, og personen er i risiko for at udvikle kredsløbssvigt. - Smerter, eventuelt angst og forvirring - Føleforstyrrelser eller følelsesløshed - Bleghed og koldsved - Nærm dig personen i dennes synsretning, hvis muligt - Bed personen holde sig helt i ro - Støt personens hoved - Tilkald altid hjælp Motorcykler Motorcykelulykker er ofte alvorlige på grund af høj fart kombineret med, at motorcyklister er dårligere beskyttet end bilister. Styrthjelmen kan være i vejen for førstehjælpen. Det kan være vanskeligt at kontrollere vejrtrækning eller at sikre frie luftveje, og hvis den tilskadekomne er bevidstløs, kan det være nødvendigt at tage hjelmen af. Når personen er ved bevidsthed: - Støt personens hoved ved at holde på siden af hjelmen med begge hænder (sæt dig bagved personen, hvis muligt] - Bed personen om at forholde sig roligt og at undgå at bevæge hovedet - Åbn visiret i hjelmen, så personen lettere kan trække vejret - Bed personen om at beholde hjelmen på, til redningsmandskabet når frem, og tal beroligende, mens I venter Når personen er bevidstløs: Vend forsigtigt personen om på ryggen sammen med en hjælper, mens I støtter hovedet. - Hjælper 1 sætter sig oven for hovedet og støtter hovedet med begge hænder på hjelmen
- Hjælper 2 løsner hageremmen, griber derefter fat i underkæben og tager fat i nakkebenet med den anden hånd, så hovedet støttes i naturlig stilling - Hjælper 1 fjerner herefter forsigtigt hjelmen, mens hjælper 2 støtter hovedet i naturlig stilling - Når hjelmen er fjernet, støtter hjælper 1 hovedet, mens personen lægges i stabilt sideleje Møde med udrykningskøretøj Giv plads for udrykningskøretøjer i trafikken. Placér dig hensynsfuldt, og vis din hensigt i god tid. Når du opdager et udrykningskøretøj, der nærmer sig bagfra: Tænd blinklyset og træk ind til siden. Træd samtidig let på bremsen, så bremselygterne lyser. Hvis udrykningskøretøjet kommer imod dig: Tænd blinklyset og træk ind til siden. På motorveje med nødspor vil udrykningskøretøjer køre i nødsporet i tilfælde af kø; hold derfor nødsporet åbent. Er din bil bagerst i en motorvejskø, er det lovpligtigt at have havariblinket tændt - det er samtidig en god ide at træde på bremsen, så bremselygterne lyser. På motorvej uden nødspor eller andre flersporede veje, skal du give plads til udrykningskøretøjer mellem rækkerne af biler. Vær opmærksom Så snart du opdager udrykningskøretøjet, skal du forberede dig på at give plads ved at orientere dig om mulighederne for at trække ind til siden. Hører du udrykning, men ikke kan se noget, så sæt farten ned og vær opmærksom, indtil du ved, hvor udrykningskøretøjet kommer fra. Vær opmærksom på, at et udrykningskøretøj ofte vil blive fulgt af et eller flere andre. Hvis uheldet er sket Hvis du bliver involveret i et uheld, hvor der er personskade, skal du altid kontakte politiet. Er der en modpart i uheldet, skal du forsøge at få følgende oplysninger: - Navn, adresse og telefonnummer - Registreringsnummer på modpartens køretøj - Forsikringsselskab og eventuelt policenummer - Bilens ejer, hvis det ikke er føreren - Eventuelt førerens kørekortnummer Lav en kort beskrivelse af uheldet, og tegn en skitse. Er der vidner til uheldet, så bed om deres navn og adresse. Er køretøjerne i vejen for trafikken eller til fare for andre, skal de afmærkes (så der ikke sker flere uheld) og flyttes så hurtigt som muligt. Hvis du påkører et dyr - Advar andre trafikanter, og tænk på din egen sikkerhed. Brug havariblinket på bilen, tag refleksvest på og sæt advarselstrekant op - Undgå at skræmme et såret dyr. Nærm dig dyret stille og roligt, mens du taler beroligende til det. Er det et vildt dyr, f.eks. en ræv, grævling, hare eller en hjort, bør du holde afstand til dyret - Undgå om muligt at flytte dyret - Prøv aldrig på selv at aflive et såret dyr. Det kan påføre dyret unødig lidelse - Flygter dyret, markér da stedet, så en hundefører kan opspore det sårede dyr - Kontakt politiet på 1-1-4 for at tilkalde dyreambulance eller hundefører. mkostningerne bliver betalt af forskellige dyre-organisationer Nyttige ting i bilen - Refleksvest. Placér den under sædet eller i dørens lomme. Du skal kunne tage den på, inden du stiger ud af bilen. Hav veste til alle passagerer i bilen - Advarselstrekant. Placér trekanten minimum 50 meter fra ulykken på almindelig vej og 100 meter fra ulykken på motorvej - Førstehjælpskasse. Læg den under sædet, eller fastgør den inde i bilen - Pulverslukker. Husk at fastgøre den inde i bilen Vi anbefaler også tæpper, seleskærer eller -saks, rudehammer, kraftige arbejdshandsker og lommelygte. SYGDM Sygdom kan opstå pludseligt eller forværres. Førstehjælp til en pludseligt syg er den samme som ved tilskadekomst. Du skal handle efter førstehjælpens k hovedpunkter. Personen skal sikres og vurderes ud fra ABC-princippet, ligesom psykisk førstehjælp er en vigtig del af førstehjælpen (bevar roen, og forsøg at berolige personen). Har personen åndenød og besværet vejrtrækning, så sørg for, at personen kun behøver svare ja eller nej til dine spørgsmål (eventuelt blot nikke eller ryste på hovedet). Hvis personen er eller bliver bevidstløs uden normal vejrtrækning, skal der tilkaldes hjælp og derefter gives Hjerte-Lunge-Redning. Sygdomme der påvirker luftveje (A) eller vejrtrækning (B) Astma og kronisk obstruktiv lungelidelse (KL) Pibende eller hvæsende vejrtrækning, langvarig hoste, åndenød, blålige læber og negle, kan være tegn på en forværring af astma eller KL. Er den syge vågen, så lad personen sidde eller stå op efter eget ønske. Hjælp personen med at tage sin medicin. Tilkald hjælp (1-1-2) hvis medicinen ikke virker, selv efter flere doser - eller hvis der ikke er medicin til rådighed. Blodprop i lungen og lungeblødning Et pludseligt stik i brystet, hoste med blodige slimklatter, åndedrætsbesvær, angst samt bleghed og koldsved kan være tegn på blodprop i lungen eller lungeblødning. Er den syge vågen, så lad personen ligge eller sidde op efter eget ønske, og kontakt læge. pstår symptomerne i løbet af få minutter, tilkald hjælp (1-1-2). Hvis den syge bliver bevidstløs med normal vejrtrækning, bør personen lejres i stabilt sideleje på den syge side, hvis det er muligt at afgøre dette. Sygdomme der påvirker kredsløbet (C) Blodprop i hjertet Pludseligt opståede brystsmerter, der kan stråle ud i venstre eller højre arm, underkæbe, bughule eller ryg, besværet vejrtrækning samt svimmelhed kan være tegn på en blodprop i hjertet. Er den syge vågen, så lad personen ligge eller sidde op efter eget ønske. Hjælp personen med at tage sin medicin. Tilkald hjælp (1-1-2) hvis medicinen ikke virker, eller hvis der ikke er medicin til rådighed. Kramper (epilepsi) Kramper kan variere i styrke fra en arm, der svagt ryster, til at hele kroppen ryster. Mindre anfald kan påvirke bevidstheden i større eller mindre grad og vise sig på mange måder (personen bliver fjern, smasker, taler sort, handler formålsløst eller bliver angst). Normalt varer et anfald kun få minutter og går over af sig selv. Personen har ikke smerter og er ikke i livsfare. Forsøg at lægge personen ned på siden og løsn stramt tøj. Sørg for at personen har frie luftveje og ikke kommer til skade ved at beskytte personen mod stød og slag. Tilkald hjælp (1-1-2), hvis kramperne varer mere end 5 minutter; hvis anfaldene gentager sig, sker under badning, eller personen er kommet til skade. Bliv hos personen, til han eller hun kan klare sig selv. Tilkald hjælp, hvis det er en person, du ikke kender eller du ikke ved, om personen har epilepsi. Kramper kan skyldes andre sygdomme eller skader. Børn med kramper (feberkramper) 2-4 % af alle børn fra Vi til k år får et eller flere tilfælde af feberkrampe. Efter 5-års-alderen er feberkramper sjældne. Ved høj feber skal barnet køles af. Giv ofte barnet ekstra væske i små portioner, hvis barnet er vågent og kan synke. Lad barnet opholde sig i kølige omgivelser og være let klædt på (kun sokker og undertøj). Brug lagen i stedet for dyne. Beskyt barnet mod stød og slag under kramperne. Er det første gang barnet kramper, så tilkald hjælp. Sukkersyge (Diabetes)
Der findes flere typer af sukkersyge. Blodets indhold af sukker kan blive for højt eller for lavt. For lavt blodsukker medfører påvirkning af hjernens funktion, sult og uro. Sløring af bevidstheden kan udvikle sig i løbet af 10-30 minutter, og personen kan blive bevidstløs. Er du i tvivl om, om blodsukkeret er for højt eller for lavt, så er førstehjælpen den samme. Er den syge vågen og kan synke, så giv sukkerholdig drik gerne med sugerør (juice eller mælk). Hjælp eventuelt personen ved at sige: "Sug - synk", "sug - synk". Kan personen ikke synke, kan honning eller sukkergel smøres på gummerne. Tilkald hjælp, hvis personen ikke får det bedre i løbet af kort tid. Hjerneblødning (blodprop i hjernen) Pludseligt opstået lammelse eller snurren og følelsesløshed i dele af krop eller ansigt, blindhed i dele af synsfeltet, uforståelig tale eller forståelsesproblemer, svimmelhed, problemer med balance eller koordinationsevne kan være tegn på en hjerneblødning eller blodprop i hjernen. Er den syge vågen, så lad personen ligge eller sidde op efter eget ønske, og tilkald hjælp. Smerter i bughulen Pludseligt opstået, kraftige smerter i bughulen. Er den syge vågen, så lad personen ligge eller sidde op (eventuelt i aflastende rygleje) efter eget ønske. Løsn stramtsiddende tøj, og undgå at give væske, mad eller medicin. Hvis personen kaster blod op, så tilkald hjælp. MINDRE SKADER Mindre slag mod hovedet - buler Læg noget koldt (eventuelt is) på bulen for at dulme smerte og hævelse. Husk, at is aldrig må lægges direkte på huden. Søg straks læge eller skadestue, hvis personen bliver dårlig, får kraftig hovedpine, kaster op, eller bevidstheden bliver påvirket. Fremmedlegeme i øret Søg læge eller skadestue, hvis fremmedlegemet ikke falder ud, når hovedet drejes. Fremmedlegeme i øjet Undgå at gnide i øjet. Skyl forsigtigt øjet med vand. Hvis ikke det hjælper, så tag fat i øjenvipperne og træk øverste øjenlåg ned over de nederste øjenvipper og slip. Forsøg aldrig at fjerne fremmedlegemet med vatpinde eller ved at vende øjenlåget. Søg læge eller skadestue, hvis fremmedlegemet ikke kommer ud efter flere skylninger. Næseblod Lad personen sidde op med hagen bøjet mod brystet. Klem på næsen lige under den hårde del i 10 minutter. Søg læge eller skadestue, hvis blødningen ikke standser efter tre forsøg. Lad eventuelt personen sutte på en isklump eller læg is på næsen, mens der klemmes. Husk at is aldrig må lægges direkte på huden. Fremmedlegeme i næsen Lad personen forsigtigt pudse næse (eventuelt et næsebor ad gangen). Hjælper det ikke - søg læge eller skadestue. Udslåede tænder Læg tand og tandstumper i et glas mælk eller vand og undgå at røre ved tandens rod. Forsøg ikke at rengøre tanden eller at sætte den på plads. Søg tandlæge eller skadestue inden for en time, hvis muligt. Sår og hudafskrabninger - Skyl med rindende vand (gerne ca. 32 C for at undgå afkøling; prøv vandets temperatur med spidsen af albuen) - Skyl til alle fremmedlegemer er ude; brug evt. en ren engangsvaskeklud til at fjerne det med - Dup såret tørt med rent gaze eller køkkenrulle - Læg eventuelt en forbinding for at standse blødningen Søg altid læge ved sår, der er: - Mere end 0,5 cm dybe - Mere end 1,5 cm lange, eller der gaber meget - Meget urene eller har risiko for infektion (alle bidsår) - ver led, i og omkring øjne eller i ansigtet Brug ikke sæbe i åbne sår, det kan forsinke sårheling. Vær opmærksom på risikoen for stivkrampe og infektion. Søg læge, hvis der opstår tegn på infektion som rødme, betændelse og dunken. Bi- og hvepsestik Søg straks læge, eller tilkald hjælp, hvis personen: - Er allergisk - Er stukket direkte i en blodåre - Er stukket i mund eller svælg. Hvis personen er stukket i mund eller svælg, kan det mindske hævelsen at sutte på en klump is. Ved bistik på huden skal brodden fjernes. Brug en flamberet nål, og vip brodden op. Forsøg ikke at fjerne brodden med en pincet. Bagerst på brodden sidder der en giftblære, der tømmes, hvilket øger irritation og hævelse. Splinter Søg læge eller skadestue, hvis splinten sidder dybere end 1 cm Fjern splinten med en pincet eller flamberet nål for at undgå infektion. Skyl med vand, når splinten er fjernet. Nogle splinter (glas) kan være svære at se. Søg læge, hvis du ikke kan fa splinten ud. Bjørneklo Saften fra bjørneklo kan give skader på huden. - Irritation og rødme - Hævelse og mørkfarvning af huden - Blærer (vabler) - Fjern plante og tøj, der er forurenet med saften - Vask huden med vand og sæbe så hurtigt som muligt - Dæk huden den første uge efter for at beskytte mod sollys Søg læge eller skadestue ved kraftige eller allergiske reaktioner. Fjæsingstik Stik fra fjæsing er smertefulde, men sjældent alvorlige. Giften nedbrydes ved varme, så placer legemsdelen i så varmt vand, som det kan holdes ud (40-42 C), indtil smerten forsvinder, typisk efter 30-60 minutter. Fjern eventuelle rester af piggen, og vask med vand og sæbe. Kontakt læge, skadestue eller Giftlinien på 82 12 12 12, hvis smerterne fortsætter, er meget voldsomme, eller der er tegn på infektion. Hugormebid Hold personen i ro, og afkøl biddet. Biddet er normalt ufarligt, men mennesker reagerer forskelligt på hugormebid. Søg derfor altid skadestue. Tilkald hjælp (1-1-2) ved kraftige eller allergiske reaktioner.
Skovflåt Skovflåter kan i sjældne tilfælde overføre Borrelia. Hvis flåten fjernes inden 2A timer, er risikoen lille. Brug en flåttang eller en pincet, og tag fat om flåten så tæt på dens hoved og huden som muligt. Træk langsomt og roligt flåten af med et jævnt træk. Undgå at klemme eller rive flåten i stykker. Brug ikke gamle husråd som at dreje eller brænde flåten, smøre den ind i olie eller lignende. Det giver risiko for smitte. Skyl såret under rindende vand. Tegn en ring på størrelse med en to-krone uden om stedet. Søg læge, hvis der dannes en rød plet, der vokser ud over ringen og bliver bleg i midten, eller hvis personen oplever utilpashed efter biddet. Brandmænd Brandmænd efterlader små "nåle" i huden. De kan fjernes ved at skrabe området med en barberskraber, et plastikkort eller andet med en hård kant. Vask det ramte sted med saltvand bagefter og brug evt. et lokalbedøvende middel. Vabler Skyl vablen og området omkring med rindende vand, eller rens med et desinficerende middel. Prik hul i kanten af vablen med en ren, flamberet nål, og pres forsigtigt væsken ud. Skyl vablen med rindende vand igen, og dup tør. Fjern ikke det øverste hudlag, der dækker vablen. Sæt plaster eller forbinding på. Forfrysning Huden vil være bleg og voksagtig. Vurdér, om forfrysningen er overfladisk (huden kan bevæges henover knoglerne) eller dyb (huden er dybfrossen). En overfladisk forfrysning opvarmes passivt ved kropsvarme, f.eks. i en armhule. Ved en dyb forfrysning skal personen lægebehandles. Er det ikke muligt at komme til læge, må du som førstehjælper foretage optøningen ved at anbringe legemsdelen i varmt vand (40-4-2 C). ptøningen er meget smertefuld, og det ramte område skal bagefter pakkes ind for at beskytte mod yderligere afkøling. Forstuvninger/vrid og muskelskader Det kan være svært at konstatere, om der er tale om forstuvning eller brud. Er du i tvivl, bør du søge læge eller skadestue. Muskelskader kan være fibersprængninger eller trælår. - Smerte og hævelse - Rødme og misfarvning - Nedsat bevægelse i leddet Brug RICE-princippet: - Ro: Stop aktiviteten, og hold leddet i ro i 24-48 timer - Is: Læg ispose eller andet koldt på det skadede led. Husk, at is aldrig må ligge direkte på huden. Læg is på ca. 20 minutter en gang i timen - dette kan gøres de første 24 timer - Compres: Læg så hurtigt som muligt efter skaden en støtteforbinding for at hindre mere hævelse. Læg ispose eller andet koldt uden på forbindingen - Elevation: Løft det skadede led, gerne over hjertet, for at mindske hævelsen Søg læge, hvis der ikke er nogen bedring efter 3-4 dage. PGAVE! KLASSE-/GRUPPEPGAVE Scenarier I et vejsving på en tandevej er tre unge mennesker med høj hastighed kørt ind i et træ. Bilen er meget skadet. I den modsatte side af vejen holder en personbil med en ca. 60-årig mand, der er sunket sammen hen over rattet. I er tre førstehjælpere til stede. Hurtigt overblik: Nærmere undersøgelse:1: Fører af bilen: Sidder bøjet over rattet. Blødning fra venstre øre. Kødsår i panden.reagerer ikke på tale eller rusken. Trækker vejret normalt.2: Passager: Er slynget ud af bilen. Stødvis blødning fra venstre underarm.er bleg, forvirret og taler usammenhængende. Klager over rygsmerter og er bange.3: Passager: Løber forvirret og råbende rundt.højre arm hænger slapt ned. Græder og har mindre snitsår i ansigtet.4; Fører af bilen: Sidder sammensunket over rattet. Motoren går i tomgang.reagerer ikke på tale eller rusken. Har ikke normal vejrtrækning. ^Hvad vil du/l gøre - og i hvilken rækkefølge? SITUATINSØVELSE 16 På en trafikeret vej får cyklisten foran dig halstørklædet ind i baghjulet. Han vælter og ligger på vejen, tilsyneladende livløs. Instruks: Førstehjælpere: Forestil jer situationen på billedet. Reagér som I ville gøre i situationen. Figurant: Læs figurantinstruksen på næste side og placér dig som vist på tegningen. bservatør: Læs figurantinstruksen på næste side. Tjek af på handlingsskemaet, efterhånden som førstehjælperen udfører handlingen. Ved kontrol af bevidsthed eller
vejrtrækning fortæller du, om der er bevidsthed eller vejrtrækning. Alle: Tal om, efter I har gennemført Figurantinstruks: Du ligger bevidstløs på vejen med halstørklædet stramt om halsen. Du reagerer ikke, når førstehjælperne taler til dig eller rusker i dig. Du har normal vejrtrækning gennem hele forløbet. Handlingsskema for observatør: Nødflyt personen Fjern halstørklædet Undersøg bevidsthed (Personen er bevidstløs) Råb HJÆLP! Skab frie luftveje Undersøg vejrtrækning (Der er normal vejrtrækning) Læg personen i stabilt sideleje Ring 1-1-2 Undersøg vejrtrækning igen (Der er stadig normal vejrtrækning) Læg et tæppe over personen Kontrollér vejrtrækning jævnligt (Der er stadig normal vejrtrækning). SITUATINSØVELSE 17 Under et besøg hos en veninde drikker hendes barn lampeolie. Barnet køkkenbordet og virker omtåget og sløv. Instruks: Førstehjælpere: Forestil jer situationen på billedet. Reagér som I ville gøre i situationen. Figurant: Læs figurantinstruksen på næste side og placér dig som vist på tegningen. bservatør: Læs figurantinstruksen på næste side. Tjek af på handlingsskemaet, efterhånden som førstehjælperen udfører handlingen. Ved kontrol af bevidsthed eller vejrtrækning fortæller du, om der er bevidsthed eller vejrtrækning. Alle: Tal om, efter I har gennemført situationsøvel-sen, hvad der gik godt, og hvad I kunne have gjort bedre. Figurantinstruks: Du sidder ved et bord med en flaske lampeolie. Du er omtåget og sløv. Når førstehjælperen har givet dig noget at drikke, bliver du bevidstløs. Du reagerer ikke, når førstehjælperne taler til dig eller rusker i dig. Du har normal vejrtrækning gennem hele forløbet. Handlingsskema for observatør: Fjern flasken med lampeolie Undersøg bevidsthed (Personen er omtåget og sløv) Ring 1-1-2 Fjern evt. giftrester fra munden og skyl munden med vand Giv mælk eller flødeis (Barnet mister nu bevidstheden) Kontrollér bevidsthed (Personen er bevidstløs) Råb HJÆLP! Undersøg vejrtrækning (Der er normal vejrtrækning) Skab frie luftveje Læ 9 personen i stabilt sideleje SITUATINSØVELSE 17 Under et besøg i dit hjem falder en håndværker ned af en trap pestige. Han tager fra med armen, men klager efterfølgende over smerter i højre håndled. Instruks: Førstehjælpere: Forestil jer situationen på billedet. Reagér som I ville gøre i situationen. Figurant: Læs figurantinstruksen på næste side og placér dig som vist på tegningen. bservatør: Læs figurantinstruksen på næste side. Tjek af på handlingsskemaet, efterhånden som førstehjælperen udfører handlingen. Ved kontrol af bevidsthed eller vejrtrækning fortæller du, om der er bevidsthed eller vejrtrækning. Alle: Tal om, efter I har gennemført situationsøvel-sen, hvad der gik godt, og hvad I kunne have gjort bedre. Figurantinstruks: Du er netop faldet ned af en trappestige. Du fortæller, at du tog fra med armen, og at du hørte et knæk i håndleddet. Du klager over stærke smerter, og at håndleddet er hævet. Du har ikke ondt andre steder og har ikke andre skader. Handlingsskema for observatør: Undersøg bevidsthed Undersøg håndleddet og genkend symptomer: - Stærke smerter - Hævelse - Smerter ved berøring
Undersøg om personen har skader andre steder Lad personen støtte hånden med den raske arm Lav en armslynge Hjælp personen med at komme til læge eller skadestue. SITUATINSØVELSE 4 Under en tenniskamp synker din modstander sammen, mens han tager sig til brystet. Instruks: Førstehjælpere: Forestil jer situationen på billedet. Reagér som I ville gøre i situationen. Figurant: Læs figurantinstruksen på næste side og placér dig som vist på tegningen. bservatør: Læs figurantinstruksen på næste side. Tjek af på handlingsskemaet, efterhånden som førstehjælperen udfører handlingen. Ved kontrol af bevidsthed eller vejrtrækning fortæller du, om der er bevidsthed eller vejrtrækning. Alle: Tal om, efter I har gennemført situationsøvel-sen, hvad der gik godt, og hvad I kunne have gjort bedre. Figurantinstruks: Du synker sammen, mens du tager dig til brystet. Du klager over åndenød, stærke brystsmerter og strålende smerter ud i venstre arm. Hvis førstehjælperne spørger dig, har du aldrig haft det sådan før. Du er meget urolig og bange for, hvad der sker. På et tidspunkt mister du bevidstheden, men har stadig normal vejrtrækning. Handlingsskema for observatør: Undersøg bevidsthed (Personen er ved bevidsthed) Genkend symptomerne: - Brystsmerter - Åndenød - Smerter strålende ud i venstre arm Ring 1-1-2 Få personen til at sidde eller ligge som det føles bedst Tal beroligende til personen Spørg om personen har prøvet det før og tager medicin Fjern stramtsiddende tøj Når personen mister bevidstheden: Undersøg bevidsthed (Personen er bevidstløs) Råb HJÆLP! Undersøg vejrtrækning (Der er normal vejrtrækning) Skab frie luftveje Læ 9 personen i stabilt sideleje Undersøg vejrtrækning igen (Der er stadig normal vejrtrækning) Læ 9 et tæppe over personen SITUATINSØVELSE 5 Du kommer forbi en byggeplads, da du hører et brag^dele af et stillads^er styrtet sammen, mens en håndværker stod på det. Håndværkeren Ugger tilsyneladende livløs på jorden ved siden af resten af stilladset. Instruks: Førstehjælpere: Forestil jer situationen på billedet. Reagér som I ville gøre i situationen. Figurant: Læs figurantinstruksen på næste side og placér dig som vist på tegningen. bservatør: Læs figurantinstruksen på næste side. Tjek af på handlingsskemaet, efterhånden som førstehjælperen udfører handlingen. Ved kontrol af bevidsthed eller vejrtrækning fortæller du, om der er bevidsthed eller vejrtrækning. Alle: Tal om, efter I har gennemført situationsøvelsen, hvad der gik godt, og hvad I kunne have gjort bedr. Figurantinstruks: Handlingsskema for observatør: Nødf lyt personen Undersøg bevidsthed (Personen er bevidstløs) Råb HJÆLP! Undersøg vejrtrækning (Der er normal vejrtrækning) Skab frie luftveje Læg personen i stabilt sideleje Undersøg vejrtrækning igen (Der er stadig normal vejrtrækning) Læg et tæppe over personen Kontrollér vejrtrækning jævnligt (Der er stadig normal vejrtrækning) Ring 1-1-2 Råb HJÆLP!