Indledning side 2. Baggrund side 3. Principper for Svendborg Kommunes rusmiddelpolitik side 4. Svendborg Kommunes overordnede rolle side 5



Relaterede dokumenter
Indledning side 2. Baggrund side 3. Principper for Svendborg Kommunes rusmiddelpolitik side 4. Svendborg Kommunes overordnede rolle side 5

Referat Udvalget for Børn og Unge's møde Onsdag den Kl. 15:00 udvalgsværelse 3

Ballerup Kommune deltager i projekt: Narkoen ud af byen. En forebyggende indsats mod brug og tilgængelighed af stoffer blandt unge

Målgruppen for den fremadrettede indsats, er børn og unge fra 5. til 10. klasse samt deres forældre.

Samlet status stoffer Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: Juni 2016

Varde Kommunes Rusmiddelstrategi

Rusmiddelpolitik Vedtaget i Byrådet d. xx.xx.2016

Rusmiddelpolitik Vedtaget i Byrådet d. xx.xx.2016

Forslag til Alkoholpolitik. - for sundhed og trivsel Juni 2012

Sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet i Norddjurs Kommune

Handleplan 1: Udvidelse af det nuværende alkoholkoordinationsudvalg til også at dække rusmidler ifht. unge

Sundhedspolitikken har tre overordnede pejlemærker:

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed del 1

Alkohol- og rusmiddelforebyggelse

Vidensråd for forebyggelse d. 26. august Trygt Natteliv. Rusmiddelpolitik

SST-krav vs. målgruppeopdeling

Formålet med handleplanen har været at få skabt en koordinerende indsats på rusmiddelområdet for derved at sikre en struktureret og sammenhængende

Oplæg for Sundhedsudvalget d. 21. juni 2018

Forslag til kommunale indsatser i Boligsocial Helhedsplan ,

Handle- og Forebyggelsesplan for Ishøj og Vallensbæk kommuners Rusmiddelpolitik

Organisering af arbejdet

Gladsaxe Kommunes Rusmiddelpolitik

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune

Orientering om KL's udspil om sundhedsfremme og forebyggelse

Svendborg Kommunes plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, jf. servicelovens 19, stk juli 2011

Forslag til Gladsaxe Kommunes Rusmiddelpolitik

Ungeprofilundersøgelsen

Servicekvalitet 9.2.7

Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009

Sundhed Godkendt den

Indsats for børn og unge med anden etnisk baggrund i Børn & Kultur.

Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser

Delt ager e: Ulrik San d Lars en, Med hat Khat tab, Jesp er

Handleplan for ungeindsatsen i Halsnæs Kommune Version

1 of 14. Alkoholpolitik for. Syddjurs Kommune

Alkoholpolitik. - for sundhed og trivsel

STATUS- OG STRATEGINOTAT

Fælles strategi for unges fysiske og mentale sundhed

SSP samarbejde og handleplan

Fælles rusmiddelpolitik. - for elever på ungdomsuddannelser i Aalborg Kommune

Pejlemærker og mål for Fritidscentre (25) år

Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik

Tjekliste for forebyggelsespakke om Stoffer

Notat vedr. udvalgte data fra BørnUngeLiv skoleåret 2018/19

SAMMEN om det sunde liv

Socialudvalgsdrøftelse om alkohol, frivillige og socialt udsatte

Alkoholpolitisk Handleplan Statusredegørelse 2012

STATUS PÅ INDSATSERNE I DEN ALKOHOLPOLITISKE HANDLEPLAN

Misbrugspolitik. for Ishøj og Vallensbæk Kommuner

Fælles RUSMIDDELSTRATEGI for ungdomsuddannelserne. Skanderborg Kommune

Alkoholstrategi November Udgiver Herlev Kommune Herlev Bygade Herlev Tlf Design, prepress og tryk: Cool Gray

Handleplan til forebyggelse og bekæmpelse af ungdomskriminalitet i Assens Kommune

Rusmiddelpolitik. mod til at se mod til at handle på det, vi ser mod til at bryde hemmeligheden mod til at være konfronterende

Anvendelse af sundhedsprofilen i forebyggelsesarbejdet

Pejlemærker og mål for Fritidscentre (25) år

Herunder er de måltal vi sigter efter. Vi ønsker at flytte debutalderen for 23 % af de unge i de nuværende 7. klasser. Målsætning

Vejen til. - om præventivt partnerskab. 5 mm

Kan tobakserfaringerne overføres til alkohol?

Styrkelse af den forebyggende indsats, herunder særligt den kriminalpræventive indsats

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Alkohol- og rusmiddelprincipper for skoler UDKAST

VELKOMMEN TIL TEMADAG OM BEDRE SAMARBEJDE MED UNGDOMSUDDANNELSER OM UNGES TRIVSEL OG SUNDHED

Sammenhængende Børne- og ungepolitik

Sammenhængende Børnepolitik

Unge-undersøgelse Alkohol, rygning og andre rusmidler. Spørgeskemaundersøgelse klasse

Alkoholpolitik Sorø kommune 2009

Arbejdsgrundlag for det kriminalitets- og misbrugsforebyggende arbejde i SSP-organisationen i Roskilde Kommune

Click here to enter text. Aalborg Kommunes Rusmiddelpolitik høringsudkast. Aalborg Kommunes Rusmiddelpolitik høringsudkast

Referat Udvalg for Tryghed og Forebyggelse ( 17,4)

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune

Årsberetning 2015 fra SSP

Sammenhængende strategi for forebyggelse af ungdomskriminalitet

Lokalbestyrelse Søhus/Stige/Lumby

UNGES BRUG AF RUSMIDLER PÅ VORDINGBORG KOMMUNES UNGDOMSUDDANNELSER. Center for Rusmidler 2016

Projekter på tværs i kommunen erfaringer fra Bornholm

Målsætninger for Børne og ungeområdet i Frederikssund Kommune

Alkoholpolitik Kalundborg kommune 2009

2015 Resultater fra SSP s indledende analyse

SSP Dragør er et lokalt samarbejde mellem Skole, Socialforvaltning, Politi, Fritids/ungdomsklubber,

Tillæg til Børne- og Ungepolitik Plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet

Børn- og Ungesundhedsprofilen 2017

Strategisk forebyggelse frem for brandslukning - Kan vi være andet bekendt? Slut med Børn og Sprut

Referat Udvalg for Tryghed og Forebyggelse ( 17,4)

Overordnet handle- og tidsplan for arbejdet med SSP-indsatsområder

VIRKSOMHEDSPLAN FOR UU SYDFYN 2018

Den samlede koordinering sker gennem seks lokalgrupper hvor den gennemgående og samlende kraft er SSP-konsulenten.

UNGE OG ALKOHOL ANSVARLIG UDSKÆNKNING

Det kriminalitetsforebyggende arbejde i Helsingør Kommune

- vi søger langsigtede resultater

STATUS oktober Status oktober 2014

SSP-årsmøde 17. marts Projektchef Peter Dalum Kræftens Bekæmpelse og Trygfondens alkoholkampagne Fuld af liv

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Orientering om Rusmiddelundersøgelse 2015

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune

Børne- og Velfærdsforvaltningen BilagBUV_140904_pkt.19.01

SUNDHEDSPOLITIK

Nye tal og vigtige forebyggelsesarenaer. Pernille Bendtsen og Veronica Pisinger, Ungdomsprofilen Statens Institut for Folkesundhed, SDU

Børn og Unge i Furesø Kommune

I både Junior- og ungdomsklubben har vi taget stilling til, hvilken rusmiddelpolitik, vi ønsker at føre i vores hus.

Aalborg Kommunes. Rusmiddelpolitik

Transkript:

1 Indholdsfortegnelse Indledning side 2 Baggrund side 3 Principper for Svendborg Kommunes rusmiddelpolitik side 4 Svendborg Kommunes overordnede rolle side 5 Folkeskolen side 6 Ungdomsuddannelserne side 7 Fritidsliv side 8 Festmiljøet side 9 Evaluering side 10

2 Indledning: Svendborg Kommune prioriterer forebyggelsesindsatsen blandt børn og unge på rusmiddelområdet og har derfor udarbejdet en rusmiddelpolitik, der skal bidrage til at synliggøre de mål, der på tværs af fagområder arbejdes efter. Rusmidler defineres som værende både alkohol, hash og andre euforiserende stoffer. Målgruppen omfatter alle unge fra 12-20 år. De overordnede mål i Svendborg Kommunes rusmiddelpolitik er: Hæve debutalderen for afprøvningen af alkohol Mindske tilgængeligheden af rusmidler Begrænse antallet af unge der afprøver hash og stoffer Mindske forbruget af alkohol blandt unge, så brug ikke bliver til misbrug Styrke og udvikle det tværfaglige samarbejde på området Politikken henvender sig til alle, der arbejder med børn og unge, såvel internt som eksternt, hvad enten de arbejder i folkeskolen, ungdomsklubberne, idrætsforeningerne, festmiljøet eller ungdomsuddannelserne. Politikken er udarbejdet i et samarbejde på tværs af direktørområder, med bred repræsentation af de forskellige aktører på området, Der er nedsat en følgegruppe, som har bidraget med sparring og konkrete handlepunkter til politikkens indhold. Følgegruppen består af repræsentanter fra: Natteravnene, ungdomsskolen, forældrebestyrelse, Rådgivnings - og Familiecentret heldagsskolerne, idrætsforeninger, boligforeninger, sundhedskonsulent, alkoholkoordinator, SSP, folkeskolelærer/leder/skolebestyrelse, politi, ungdomsuddannelserne (gymnasiet, produktionsskolen og erhvervsskolerne) Der er via et ungepanel bidraget med input fra de unge. Ungepanelet er en bred repræsentation af unge fra folkeskolen, erhvervsskolerne og ungdomsskolen. Politikken bygger på og tager et naturligt afsæt i Svendborg Kommunes værdier: - helhed i opgaveløsningen, borgeren i centrum, læring og udvikling, trivsel.

3 Baggrund Alkoholforbruget er stort blandt børn og unge, og danske børn drikker mere og hyppigere end i andre europæiske lande. De danske unge drikker typisk alkohol første gang, når de er ca. 13 år gamle, og der ses en tæt sammenhæng mellem tobaksrygning, stort forbrug af alkohol og brugen af stoffer, og der er dermed et stort forebyggelsespotentiale i særlige indsatser målrettet imod unges alkoholforbrug. Sundhedsstyrelsens Center for Forebyggelse iværksatte i 2004 et 3-årigt model projekt: Narkoen ud af byen. hvor Svendborg var en af de deltagende kommuner. Formålet med projektet var at nedsætte tilgængeligheden af stoffer og begrænse de unges brug. Der blev i forbindelse med modelprojektet gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt de unge i Svendborg Kommune i alderen 15-20 år. Spørgeskemaundersøgelse 2006 viste i forhold til alkohol, at: 66 % af 15-16 årige drenge har været beruset mellem én og fem gange den sidste måned. 20% af drengene har været beruset seks gange eller mere den sidste måned. Alkoholforbruget blandt de unge i Svendborg Kommune viste tendens til at ligge lidt højere end landsgennemsnittet for jævnaldrende unge. Spørgeskemaundersøgelse viste i forhold til stoffer at: 46% af de 15-20 årige drenge har prøvet at ryge hash 28% af de 15-20 årige piger har prøvet at ryge hash 15 år gammel er den gennemsnitlige debutalder, og der ses generelt en tendens til, at de unge som prøver hash første gang bliver yngre. 7% af de unge, der har prøvet at ryge hash, var under 13 år, da de prøvede første gang. 14% af de unge i Svendborg Kommune har prøvet at bruge andre stoffer end hash. I forhold til stoffer er der blandt de unge på landsplan ca. 30%, der mener, at det er ok at ryge hash. Efter hash er amfetamin det stof, flest unge har prøvet. kilde: Narkoen ud af byen anden kortlægningsrapport dec. 2006 Muusmann. MULD undersøgelsen Principper for Svendborg Kommunes rusmiddelpolitik

4 Politikkens succes og forankring er afhængig af mange forskellige aktører. De væsentligste er de unge og forældrene. Svendborg Kommunes samarbejde med de unge og forældrene bygger på følgende principper: De unge: - Vi opfatter den enkelte unge som et individ med individuelle løsningsmuligheder - Vi inddrager de unge i rusmiddelforebyggelsen og behandlingen Forældrene: - Vi anser forældrene som hovedansvarlige for løbende at have dialog med deres børn og unge, også om rusmidler - Vi betragter forældrene som de væsentligste grænsesættere på rusmiddelområdet - Vi vil gerne være i dialog med forældrene Samarbejdet med de øvrige aktører, internt såvel som eksternt i kommunen, ønsker vi skal bygge på følgende principper: Samarbejdspartnere: - Vi inddrager hinandens kompetencer på tværs - Vi samarbejder om at løse opgaverne på rusmiddelområdet - Vi har alle et ansvar for at skabe og opretholde et miljø og en kommunikation, der anerkender forskellighed. - Vi er alle rollemodeller. - De voksne i skoler og i det frivillige foreningsliv skal være opmærksomme på at sikre gældende lovgivning for udskænkning af alkohol overholdes. Svendborg Kommunes overordnede rolle

5 Målsætning: Svendborg Kommune sikrer, at der løbende etableres forebyggelsesindsatser og behandlingstilbud på rusmiddelområdet, som modsvarer det behov, der er blandt de unge i kommunen Delmål: 1. Alle de relevante aktører inddrages, når der iværksættes indsatser på rusmiddelområdet. 2. Der nedsættes et ungepanel med repræsentanter for de unge mellem 12 og 20 år. Ungepanelet forankres fremadrettet under SSP-samarbejdet. 3. Det skal sikres, at forældre, fagpersoner og de unge har let adgang til opdaterede og overskuelige informationer vedrørende rusmidler og behandling på Svendborg Kommunes hjemmeside. 4. Det tværfaglige samarbejde fastholdes, bl.a. for at sikre sammenhæng i tiltagene på rusmiddelområdet blandt unge. Arbejdet koordineres med kommunens alkoholråd, som blev etableret dec 08. 5. I samarbejde med følgegruppen og ungepanelet udarbejdes en værktøjskasse, som indeholder evidensbaserede forslag til indsatser og undervisningsmateriale til folkeskolen, ungdomsskolen, idrætsklubberne og ungdomsuddannelserne. 6. Der udarbejdes materiale til SSP konsulenter, Værktøjskassen der i samarbejde med forældre, skolebestyrelser, klasseråd og lærere kan benyttes til den løbende rusmiddelundervisning/oplysning. Undervisningsmateriale er inddelt i temaer om alkohol, stoffer og tobak 7. Der skal være adgang til rådgivning for forældre og unge med rusmiddelproblematikker. 8. Der arbejdes for en ændring af bevillingspraksis i nattelivet, herunder 5 - bevillingen i hverdage. 9. Der udsendes materiale som kan benyttes til udarbejdelsen af den lokale handleplan på rusmiddelområdet.

6 Folkeskolen Når det gælder forebyggelsen i relation til unge og rusmidler, spiller folkeskolen en hovedrolle på baggrund af skolens langvarige kontakt til børn/unge og deres forældre. Målsætning: Folkeskolen skal være forebyggende aktør på rusmiddelområdet, og i samarbejde med skolebetyrelser og klassens forældre sikre den løbende rusmiddeldrøftelse, som inddrager forældre, lærere og de unge selv. En konkret og systematisk indsats på folkeskoleområdet kan medvirke til at begrænse antallet af unge, som afprøver rusmidler og hæve debutalderen på alle rusmiddelområder. Delmål: 1. Hver enkelt folkeskole udarbejder i løbet af år 2009 en handleplan, som understøtter kommunens overordnede mål på rusmiddelområdet, og som beskriver, hvordan rusmiddelforebyggelsen skal effektueres på den enkelte skole. Handleplanen skal ikke nødvendigvis udarbejdes særskilt, men kan med fordel inddrages i skolens eksisterende politikker og afledte handleplaner. 2. Alle folkeskoler har fra skolestart 2009 kendskab til og benytter rusmiddelværktøjskassen 3. Alle SSP- lærere har særlig viden om og fokus på opsporing af rusmiddelproblematikker, iværksættelse af de tidlige indsatser og behandlingsmulighederne. 4. Alle forældre til børn i folkeskolens 6-10 klasse har stiftet bekendtskab med dele af værktøjskassen på forældremøder eller lign.

7 Ungdomsuddannelserne Ungdomsuddannelserne har kontakt med netop den aldersgruppe, hvor forbrug af alkohol og illegale stoffer topper. Målsætning: - Svendborg Kommune understøtter, at ungdomsuddannelserne prioriterer forebyggelse på rusmiddelområdet. Delmål: 1. At der fortsat er fokus på forebyggelsen på rusmiddelområdet i overgangen fra folkeskolen til ungdomsuddannelserne. 2. Ungdomsuddannelserne opfordres til i løbet af år 2009 at udarbejde en handleplan for håndteringen af rusmiddelproblematikker på den enkelte skole. Handleplanen beskriver bl.a. hvordan forældrene inddrages i samarbejdet med skolen. Handleplanen skal ikke nødvendigvis udarbejdes særskilt, men kan med fordel inddrages i skolens eksisterende politikker og afledte handleplaner. 3. At der er fokus på rusmidlers betydning for drop out 4. Ungdomsuddannelserne tilbyder samværsformer, hvor der tilbydes alternativer til indtagelsen af alkohol.

8 Fritidsliv, herunder også ungdomsskolen og idrætsklubberne Forebyggelsen i de unges fritidsmiljø retter sig primært mod klubber, ungdomsskolen, idrætsforeninger og øvrige andre foreninger Målsætning: Fritidsområdet tilbyder et miljø, hvor de unge finder det attraktivt at færdes, og giver en social dimension, der kan bidrage til at modvirke rusmiddeltiltrækningen. Delmål: 1. Der udvikles flere fleksible tilbud under ungdomsskolen, hvor de unge kan opholde sig i eftermiddagstimerne og de tidlige aftentimer. 2. Klubber og foreninger opfordres til i løbet af år 2009 at udarbejde handleplan for håndteringen af rusmiddelproblematikker. Handleplanen skal ikke nødvendigvis udarbejdes særskilt, men kan med fordel inddrages i eksisterende politikker og afledte handleplaner. 3. De enkelte klubber, klubledere og trænere har fokus på deres funktion som rollemodel i forbindelse med indtagelse af alkohol i idrætsregi` 4. Der arbejdes med aktivt at inddrage forældre, de unge og fritidslivet i fælles dialog. Dette for at styrke aktiviteterne i de enkelte klubber, herunder også rusmiddelindsatsen. 5. Svendborg Kommune vil i samarbejde med folkeoplysningsudvalget og Svendborg Idræts-Samvirke understøtte, at foreninger og idrætsliv arbejder aktivt og målrettet med forebyggelse på rusmiddelområdet. 6. Ung til ung metoden benyttes i relevante sammenhænge, bl.a. i ungdomsskoleregi`.

9 Festmiljøet Festmiljøet omfatter diskoteker, halfester, lukkede private fester samt festkulturen på ungdomsuddannelserne. Festmiljøet er meget bredt sammensat, og forebyggelsen må ske på flere planer - Målsætning: - Svendborg Kommune understøtter et festmiljø, hvor der ikke er stoffer, og hvor alkohol ikke er omdrejningspunktet. - Delmål: 1. Det nuværende samarbejde mellem politi, beværterforeningen og børn og ungeområdet Tryg i natten fremmes og udmøntes i konkrete indsatser på området. 2. Ungepanelet inddrages med holdningstilkendegivelser og ideer til fx afholdelse af alternative fester, uden fokus på alkohol. 3. Svendborg Kommune vil styrke arbejdet med at overholde gældende lovgivning på området, herunder i butikker og på restaurationer.

10 Evaluering Familieafdelingen i Svendborg Kommune har i samarbejde med følgegruppen og ungepanelet ansvaret for løbende at følge op på rusmiddelpolitikkens mål og delmål. Forankring sker via SSP samarbejdet. Alle, der arbejder med børn og unge, både i og udenfor kommunen, har et ansvar for, at målene nås, og at der arbejdes efter de lokalt udarbejdede handleplaner.