Delrapport Interaktionsdesign Efteråret 2008 Gruppe 4: Anja Bang Georg Esager Grimur Fjeldsted Mette Kyrpø
Indholdsfortegnelse Indledning...3 Baggrund...3 Problemformulering...3 Målgruppe...3 Fokus og formål...3 Vision...4 Beskrivelse af vores aktiviteter...5 Metode...6 Arbejde i felten...6 Interview med informanten...6 Cultural probes...7 Andre metoder...7 Personas og scenarier...7 Formidling...8 Fortællinger...8 Moodboard...8 Kalender og kort...8 Citater...9 Projektets status...10 Arbejdsplan...10 Konceptbeskrivelse...11 Konklusion...13 Perspektivering...13 Bilag...14 Bilag 1: Første interview...15 Bilag 2: Andet interview...16 Fortælling...16 Interview - Informantens relationer...17 Bilag 3: Kort...18 Bilag 4: Informantens kalender...19 Bilag 5: Citater fra interview med informanten...20 Bilag 6: Fotos...22 Bilag 7: Plakat til præsentation af MemoprisM...23 Bilag 8: Kildekode til MemoprisM...24 2
Indledning I denne delrapport skitserer vi hvordan vores gruppe har arbejdet med den stillede opgave om ældre og design for socialt interaktion på kurset Interaktionsdesign efterår 2008 på ITU. I det følgende beskriver vi baggrunden for projektet, hvilket problemfelt vi har opridset samt hvilken problemformulering vi har uddraget heraf. Derefter følger beskrivelse af målgruppe, hvad projektets fokus og formål, som efterfølges af den vision vi har formuleret. Næste hovedafsnit synliggør gruppens forskellige aktiviteter, dels som opsummering af allerede udførte aktiviteter og dels planlagte aktiviteter. I metodeafsnittet belyser vi vores arbejde i felten i forhold til de metoder vi har valgt at tage i anvendelse. Formidlingen af vores projekt i forløbet analyserer vi herefter ganske kort for dernæst at redegøre for projektets status. Dette efterfølges af en arbejdsplan som beskriver idéer for det videre forløb. Vi slutter rapporten med en beskrivelse af vores koncept som fører frem til konklusion og perspektivering. Baggrund Projektet er resultat af et samarbejde mellem ITU og Københavns Kommune, hvor studerende ved hjælp af etnografisk inspirerede metoder skal søge at udfolde en ældre informants hverdagsbehov og ønsker i forhold til at skabe et design med ny teknologi, der understøtter den ældre borgers sociale interaktion. Problemformulering Vi ønsker at vores design skal give bedre kvalitet i den ældres hverdag ved at understøtte hukommelsen, således at den ældre kan skabe og opretholde socialt netværk i hverdagslivet. Målgruppe Vores målgruppe er fortrinsvis aktive, raske og rørige ældre medborgere, som i deres hverdagsliv har begyndende hukommelsesproblemer, men som endnu ikke har alvorlige gener heraf. Fokus og formål Vores fokus ligger på aktivitet, struktur og hukommelse. Som vi nu kender informanten er hun meget aktiv, og har mange planer og aftaler i sin hverdag. Informanten kan lide sit aktive liv. Vores fokus ligger på den sårbarhed, der ligger i den struktur informanten har i sin hverdag. Uventede situationer kan betyde, at det er svært at holde fast i strukturen, og hukommelsen kan også have glæde af en hjælpende hånd. 3
Vi vil gerne udfordre vores oplevelse af sårbarhed yderligere, og f.eks. dykke ned i strategier for at opretholde hverdagens struktur. Vision Vi ser vores informant som repræsentant for et segment af ældre, der fører et aktivt liv. Geografisk bevæger de sig rundt til mange aktiviteter og har derfor brug for at strukturere deres aktive hverdag. I den forbindelse spiller hukommelse en naturlig rolle, fordi det er vigtigt at kunne holde styr på aftaler, - huske hvor man skal være hvornår. Vi har valgt at fokusere på, hvordan hukommelsen spiller sammen med hverdagens struktur, og på hvordan man kan understøtte hukommelsen, så den ældre får det aktive liv, den ældre ønsker sig. Således er vores vision at forhindre, at en dårlig hukommelse bliver en barriere for det aktive ældreliv. Det er vigtigt at vores løsning interagerer med den ældres mobilitet, således at løsningen understøtter hverdagens struktur, både i hjemmet og når den ældre er på farten. 4
Beskrivelse af vores aktiviteter Uge Aktivitet Kommentar 36 37 Etablering af kontakt og 1. interview med informant 38 Brainstorm & første udkast af vision 39 Konceptudvikling af første prototype Workshop Søndags-chat 2. interview med informant, samt udlevering af cultural probe 40 Præsentation af første prototype (skitse) Workshop Visionen revideret 41 3. interview med informant Workshop Formidling af vores empiri til etno-gruppen Videreudvikling af prototype (armbånd& pyramide) Præsentation af prototype & plakat (pyramiden) 42 Efterårsferie 43 Arbejde med projektlandskab Delrapport påbegyndt Brainstorm på videreudvikling af vores prototype 44 Kamera (cultural probe) afhentes hos informant Informantens evaluering af prototyper Plan 45 Brainstorm Ny eller revideret prototype Scenarier og persona Videodokumentation ud fra storyboard 46 Målgruppeanalyse Arbejde med website og poster 47 Forberede præsentation Website & Poster afleveres 48 49 50 Aflevere eksamensrapport Aflevere delrapport 5
Metode Arbejde i felten Vores informant er en 75 årig kvinder, der bor i Storkøbenhavn, for yderligere beskrivelse af informanten se bilag 1. Figur 1: Vores informant Vi har tre gange været ude at interviewe den ældre, der er vores informant. Interviewene har været af ca. en times varighed. Herudover har vi én gang været ud for at hente et engangskamera samt lade informanten evaluere vores prototyper. Ved dette besøg blev forløbet hos informanten afsluttet. Undervejs har vi givet informanten forskellige cultural probes: en notesbog, en stak postkort og et engangskamera. Interview med informanten Ved det første møde, var interviewet ustruktureret. Formålet var at etablere en god kontakt til informanten, og få det første indtryk af informantens liv. Der blev taget nogle notater umiddelbart efter mødet (se bilag 1). Ved andet interview fik vi en dybere forståelse for informantens hverdag. Ved tredje interview, som var et semi-struktureret interview, lå fokus på hukommelse og strukturen i hverdagen. Ved tredje interview fik vi lov til at optage interviewet på Ipod. 6
Cultural probes Vi har givet Informanten forskellige probes. Ved andet interview fik hun postkort og en notesbog, med opfordring til at skrive notater om sine aktiviteter. Informanten glemte, hvorfor hun havde disse ting liggende. Ved tredje interview fik informanten et engangskamera. Allerede ved interviewet tog vi nogle stemningsbilleder bl.a. af hendes bordkalender, hendes pc. Informanten blev opfordret til at tage billeder af de aktiviteter hun deltager i, samt af ting der er vigtige i hendes daglige færden. Informanten har taget billede af de veninder hun har kaffeaftale med og af hendes cykel, som hun bruger meget. Andre metoder Personas og scenarier I det resterende del af forløbet, vil vi arbejde med disse værktøjer. Vi har et relativt spinkelt empirisk grundlag, som vi på denne måde vil supplere. Vi ønsker at afprøve vores idé yderligere, og gøre det ved at udfolde nogle situationer, hvor vores personas kommer i problemstillinger, der relaterer til struktur og hukommelse. Vi er startet diskussionen omkring scenarier, herunder et eksempel hvor personen bliver først skriver en aftale, som hun senere bliver mindet om, før hun modtager besøg. Tabel 1: Scenarie, påmindelse om besøg 7
Vi har allerede diskuteret disse scenarier: Påmindelse af aftaler Påmindelse af medicinindtagelse (alternativt: børn med diabetes?) Integration af anden kommunikation, fx. sms-påmindelser Formidling I etnografiworkshoppen er vi blevet introduceret til en række formidlende metoder, som dels har formidlet konkrete informationer internt i gruppen, dels har angivet status for vores projekt til sparringspartnere og endvidere har givet gruppen inspiration til den videre udviklingsproces. Vi har valgt at arbejde med de nedenstående metoder. Fortællinger Vi opdagede hurtigt, at der var en masse information, i selve situationerne, hvor vi mødtes med vores informant. Disse informationer lå ikke i spørgsmål og svar, men i stemninger og oplevelser under møderne. Derfor valgte vi at bruger fortællinger til at formidle disse observationer. Mette oplevede f.eks., at informanten havde glemt aftalen om interview, men informanten var heldigvis hjemme. Det påvirkede Mette, og den oplevelse er beskrevet i en fortælling (bilag 2). Vi har valgt fortællingen til at formidle en konkret situation, for at få resten af gruppen som medoplevere på den oplevelse, der førte os til det fokus vi har lige nu, nemlig sårbarheden omkring aktivitet og struktur. Fortællingen skal således udkrystallisere den episode, der gav os vores fokus. Moodboard Moodboard: oplevelsen af aktivitet og struktur vil vi formidle gennem et moodboard. Det har vi valgt for at visualisere den aktive ældres liv, også her kan resten af gruppen blive med-oplevere, og danne indre billeder. Kalender og kort For at visualisere informantens hverdag, lavede vi sammen med informanten en kalender over en typisk uge samt et kort, der viser vigtige geografiske positioner i informantens hverdagsliv (bilag 3 og 4). Kalenderen gjorde hverdagsstrukturen meget tydelig, der var nemt for informanten at give et bud på en typisk uge, der dels indeholder faste aftaler (som svømning og gymnastik), dels ofte tilbagevendende begivenheder, som middagsaftaler med familie og gammel kollegagruppe. På kortet blev det meget tydeligt, hvor mobil informanten er. Især cykelturen til Herlev imponerede os. Cyklen blev nævnt igen og igen, og en meget central i informantens hverdag. 8
Figur 2: Informantens cykel Citater Ud fra optagelser af det tredje interview, har vi udtaget nogle beskrivende citater (bilag 5). Citaterne kredser bl.a. om temaer som informantens forhold til teknologi, brug af kalender og mobiltelefon samt feedback på vores prototype. 9
Projektets status Status for vores projekt er på nuværende tidspunkt at vi bør træffe en afgørende beslutning vedrørende vores prototype. Skal vi arbejde videre på den eksisterende prototype eller skal vi udvikle en ny? Formentlig vægter vi at arbejde videre med den eksisterende, idet vi kan se et udviklingspotentiale i den og vi har fået god feedback fra vores informant, som godt kan se relevansen af en samkoordinering af kalendere. Vores informant har desuden givet konstruktiv kritik på vores armbåndsmodel, som vi først havde forsynet med en lysfunktion, men kritikken lød på at man ikke ville være opmærksom på lyset. I stedet foreslog vores informant at indarbejde en vibrator, som hun har en god erfaring med i sin mobiltelefon. Vi indsatte efterfølgende en vibrator, som vores informant siden har afprøvet og valideret. Arbejdsplan Næste skridt i vores arbejdsplan er en ny brainstorm, der skal bringe os nærmere en ny prototype og danne grundlag for videreudvikling af vores koncept. Derefter vil vi bruge ideerne til at opstille nye scenarier, også med henblik på videodokumentationen, der skal foreligge i uge 45. Vi forsøger at lave en målgruppeanalyse med henblik på at vores prototype også kan bruges af mennesker med andre behov end netop vores informant. Når en ny prototype foreligger, vil vi påbegynde arbejdet med poster og website til aflevering i uge 47. I løbet af hele processen vil vi evaluere på prototypen, også sammen med informanten og revidere scenarier derefter. 10
Konceptbeskrivelse Konceptet er udviklet ud fra tre faktorer. De etnografiske undersøgelser, den indledende vision og et pilotprojekt. De overordnede begreber vi arbejder med er således: Mobilitet Struktur Hukommelse Vores informant bruger en kalender til at strukturere hverdagen og huske aftaler. Kalenderen har en meget central rolle i informantens liv og er således også placeret centralt i hjemmet. Det sker dog at informanten glemmer at se i kalenderen og således går glip af aftaler. Desuden er informanten meget undervejs uden for hjemmet og har i den forbindelse ikke mulighed for at støtte sig til kalenderen. Vores mål er således er skabe en dims, der overtager eller supplerer kalenderens funktioner og skaber struktur i informantens liv. Den skal hjælpe hukommelsen også på farten og forhindre at den ældre går glip af aftaler, der hæmmer det aktive og sociale liv. Det er desuden vigtigt, at dimsen indtager en central rolle i omgivelserne og at den er nem at betjene. I vores pilotprojekt har vi arbejdet med to dimser, der antyder ovenstående funktioner. Den første er en bordpyramide, der påminder om en forestående aftaler. Pyramiden afgiver et pulserende lys inden en aftale og brugeren kan kvittere ved at løfte genstanden op fra bordet og samtidigt aflæse hvilken type aftale/påmindelse det drejer sig om. Den anden dims er et ur/ smykke med en pyramide i mindre format, der skal bruges på lignende måde, når brugeren er på farten (som regel på cykel). Uret har samme funktion som bordpyramiden, vibrerer dog ved en påmindelse, så informanten ikke er afhængig af at skulle se på uret undervejs. Vi døbte genstandende MemoprisM (se bilag 7). Genstandene fra pilotprojektet kan ses på billederne nedenfor. Figur 3: MemoprisM, bordmodel og bærbar model 11
Vi vil gerne arbejde videre med pilotprojektet. En videreudvikling skal sørge for at dimsen ikke blot påminder, men samtidigt også integrerer funktioner en gængs kalender besidder. Vi vil fortsat arbejde videre med en mobil enhed, der støtter funktionerne når informanten er undervejs. Den største udfordring ser vi i brugervenligheden. Dimsen skal erstatte en kalender, uden at tvinge brugeren til at oplære nye tekniske færdigheder. Desuden ser vi gerne at både den stationære samt den mobile enhed bliver æstetisk, da den vil indtage en central rolle i hverdagen. Vi har i den forbindelse talt om at give brugeren mulighed for at individualisere genstanden, eller at skabe et micro-device der kan monteres på en genstand, der tiltaler brugerens smag. Det kunne f.eks. være et smykke, med en fatning, hvor selve enheden monteres. Således kan brugeren vælge mellem farve, materiale og evt. hvilken type smykke (armbånd, ring, etc.). Vi har udleveret prototypen fra pilotprojektet til informanten og vil i et interview evaluere på brugerens holdning og omgang med denne. Ud fra denne evaluering vil vi se på hvilke funktioner vi vil beholde og hvilke funktioner der skal revideres. Derefter vil vi bruge den data til en ny brainstorm i gruppen, der forhåbentlig sætter os på sporet at en ny prototype. Vi forventer at bruge den tilegnede viden fra begge workshops (etnografi, sketching in hardware) til udarbejdelse af den næste prototype og vil arbejde med storyboards og evt. video til at simulere brugen og videreformidle egenskaber og funktionsomfang. 12
Konklusion Vi har udleveret prototypen fra pilotprojektet til informanten og har i et interview evalueret på brugerens holdning og omgang med denne. Ud fra denne evaluering vil vi se på hvilke funktioner vi vil beholde og hvilke funktioner der skal revideres. Derefter vil vi bruge disse data til en ny brainstorm i gruppen, der forhåbentlig sætter os på sporet at en ny prototype. Vores informant har fra første færd vist interesse for vores idé til en prototype. Allerede ved første præsentation af idéen lænede informanten sig begejstret frem i stolen og sagde at det lød spændende. Hvis man relaterer vores prototypeidé til vores målgruppe, kan man konkludere at vi har arbejdet ud fra et spinkelt empirisk grundlag. Vi har gjort brug af samspillet med en enkelt informant, som vi har fulgt op med common sense og erfaringsbaseret forståelse af hukommelse og struktur i målgruppens liv. Vi er imidlertid klar over at den manglende validering af de empiriske data bør forankres yderligere. Det er derfor også vores intention at fortsætte vores projekt ved at udvikle statistisk baserede personaer og scenarier. Vi forventer endvidere at bruge den tilegnede viden fra begge workshops (etnografi, sketching in hardware) til udarbejdelse af den næste prototype og vil arbejde med storyboards og evt. video til at simulere brugen af vores prototype samt til at videreformidle egenskaber og funktionsomfang. Perspektivering Konceptets målgruppe er indtil videre vores informant, men vi ser en del muligheder for at udvide målgruppen. Vi ser en mulighed for at integrere flere slags påmindelser, som vores informant ikke nødvendigvis har behov for, men som en bredere målgruppe kunne have glæde af. Vi har i prototypen arbejdet med ideen om at dimsen kan påminde brugeren om medicin indtagelse og vi har leget lidt med tanken om at integrere påmindelser om modtagne sms. Vi har også diskuteret et samspil med andre enheder, som familiemedlemmer eller social- og sundhedshjælpere kunne bruge til at få adgang til kalenderen og hjælpe brugeren til at strukturere hverdagen. 13
Bilag 14
Bilag 1: Første interview Første møde med informanten. Notat af Grimur Svetlana og jeg mødes foran informantens lejlighed, hvor informanten ankommer. Vi venter til det aftale tidspunkt og ringer på. Informanten inviterer os indenfor. Vi bliver budt på te og ostekiks. Vi fortæller lidt om hvem vi er og taler lidt om projektet. Informanten får ikke helt fat i hvad det er vi skal, så vi forklarer det et par gange. Derefter fortæller informanten om sig sig selv, bla. om badminton, hendes sociale relationer og om familien i USA. Hun har en vennegruppe på til "piger" der mødes regelmæssigt. 8 af disse 10 veninder bruger internettet og e-mail. Informanten forklarer at hun bruger computeren til Skype, e-mail og til en sjælden gang at bestille billetter (også en flybillet). Hun er dog ked af, at computeren er så klodset og fylder så meget på skrivebordet. Desuden er hun utilfreds med mus & tastatur. Vi taler herefter om familien i USA og informanten fortæller om hendes flittige brug af Skype og webcam og fortæller hvordan hun kan følge med i barnebarnets opvækst. På den måde. Hun påpeger, at hvis der virkelig er behov, såsom i Skype, så har hun nemmere ved at lære det. Derefter taler vi om EDB kurser informanten har taget. Hun har prøvet 2 forskellige kurser, men når der var yngre personer med, kunne hun ikke følge det høje undervisningstempo. Det andet kursus havde en dårlig underviser og Informanten synes kun hun fik meget lidt ud af kurset. Hun har anskaffet sig de små lærebøger (fra posthus mm.), men kan ikke rigtig bruge dem til så meget. Hendes veninde har dog lært meget af disse bøger. Vi taler lidt om hvordan man bedst kunne lære omgang med computeren og finder ud af at undervisning med folk i samme tempo ville være bedst. En online løsning, f.eks. over Skype ville være en mulighed. Informanten påpeger, at hun ikke gider sætte sig ind i ny teknologi. Hun har digitalkamera (som hun synes lave dårlige billeder i forhold til hendes udmærkede analoge Nikon kamera), en computer og en mobil. Der hvor der er behov, kan hun godt klare, alt andet helst ikke. Vi taler meget om løst og fast. Bl.a. fotografi og mere om vores og Informantens baggrund. Kl. 15.30 er jeg nødt til at gå, da jeg skal i sommerhus og vi takker for en god snak. Følgende noter lavede jeg på min mobil: Virkelig motiveret, så bestille billet ikke noget problem. Gider ikke sætte mig ind i alt muligt nyt teknolgi. Behov skaber interesse. Skype f. eks tutorials for brug frem for posthus bøger, flash tutorials for Skype example. mus, tastatur for irriterende - computer på skrivebordet - Windows light(mature) /OS. mail med 8 ud af 10 venner. læringsrum med folk i samme tempo. Skyper (e-learning i grupper) styring mindre grad af mus og tastatur. 15
Bilag 2: Andet interview Mettes besøg hos Informanten fredag d. 26/9 2008 kl. 15-16. Fortælling Jeg ringer på dørtelefonen og bliver straks lukket ind. Jeg går op ad den skæve trappe. Huset er gammelt, -levende, ikke særlig velholdt og ligger i det indre København tæt ved Kgs. Have. Oppe på 2. Sal åbner Informanten døren og ser spørgende på mig. Jeg spørger: Er du [navn]? Ja, siger hun, Kom indenfor og ser lidt desorienteret ud. Jeg præsenterer mig som Mette fra IT-Universitetet og henviser til vores telefonsamtale om onsdagen, hvor vi aftalte dette besøg. Det viser sig at informanten har glemt vores aftale. Hun kommer i tanke om aftalen og fortæller at hun ikke har checket sin kalender og at hun derfor ikke huskede jeg kom. Indenfor i lejligheden bliver jeg stående i gangen foran den lukkede hoveddør. Gangen og køkkenet er slået sammen, så jeg står dér mens informanten giver sig til at lave te. Først har hun spurgt om jeg vil have kaffe eller te. Jeg siger jeg drikker begge dele, så hvad der passer hende. Jeg giver Informanten en buket blomster. Hun giver dem tilbage til mig og siger hun desværre er allergisk for alt andet end roser og viser mig endnu en buket, der i et tilstødende lokale står og venter på at blive afhændet til informantens datter, som kommer på besøg den følgende dag. Den buket jeg medbragte bliver også lagt til side i det tilstødende værelse. Mens Informanten laver te, finder jeg en dåse kinesisk jasmin-te frem og giver informanten i stedet for blomsterne. ( Jeg havde først købt teen, men så tænkte jeg, at hvis informanten nu var kaffe-drikker.. og at det var bedre at komme med blomster til en ældre dame..) Informanten spørger mig om interviewet er til et ph.d-projekt? -og jeg svarer at det er til et almindeligt kursus på kandidatuddannelsen og samarbejdet er kommet i stand via Ældresagen og ITU (som jeg mener at have snappet op!). Informanten lyser op og henviser til den tidligere formand for Ældresagen, som hun kendte og som hun mener, har gjort et rigtig godt stykke arbejde i foreningen. Informantens te-brygning er en omstændelig affære. Hun finder te frem mens vi snakker: først én dåse, hvorfra hun hælder en betragtelig mængde te i sien og derefter endnu en tedåse og hvorfra informanten hælder flere teblade i sien. Mængden af te får mig til at spekulere på om hun mon har glemt at hun allerede har hældt teblade i sien. Vi går ind i stuen og sætter os ved spisebordet af fyrretræ som står i nærheden af vinduet. Der er lyst og venligt. Interviewet går i gang. (Efterrationalisering: muligvis blev hun lidt konfus over mit besøg og finder ro i te-brygningsritualet?) 16
Interview - Informantens relationer Gennem samtalen får jeg rede på at Informanten har boet i lejligheden i over 50 år. Først sammen med sin mor og søster, siden med sin søster og derefter med sin datter, som er ergoterapeut og bosiddende i Kbh. Tilhørsforhold til barnefaderen nævnes ikke. Jeg spørger heller ikke, da jeg fornemmer et tabubelagt område. Datteren ringer og inviterer sig selv til middag 1-2 gange ugentlig. Informanten har en bror og svigerinde som hun ser til middag 1-2 gange om måneden. Broderen har 2 døtre som Informanten også ser (bl.a. til børnefødselsdage). Begge er bosiddende i Kbh. Fra en afdød søster har informanten 2 nevøer og en niece. Niecen rejste tidligt til USA og blev gift derovre. Niecen har en søn. Informanten taler med niecen og dennes søn over Skype en gang om ugen. Informanten var selv som ung i USA i 18 måneder. Hun passede først sin søsters børn, derefter passede hun børn et sted ude på landet, men det var for isoleret for informanten. Hun tog derfor til NY og arbejdede i Wall Street qua sin bogholderuddannelse. Da informanten kom hjem til DK, startede hun på lærerseminariet, fordi det var et område med ligeløn for mænd og kvinder. Dengang var der ikke ligeløn på arbejdsmarkedet og informanten havde følt sig uretmæssigt behandlet i sin bogholderstilling. Informanten har en barndomsveninde der bor i New Mexico. De holder også kontakt via Skype en gang om ugen. Informanten ser en gruppe kvindelige kolleger. Disse kvinder skiftes til at lave middag for hinanden i hjemmet. De ses fast en gang om måneden. Ved andet inteview havde gruppen netop været på restaurant ved Rosenborg Slot for at fejre deres 50 års jubilæum, som vennekreds. Informanten spiller badminton 2 gange om ugen, svømmer 1 gang om ugen og er frivillig i et center på Nørrebro 1 gang om ugen. I gennemsnit har Informanten gæster 2-3 gange om ugen og informanten er ude af huset i dagtimerne til faste aftaler mindst 4 gang om ugen. Hun sover gerne til kl. 9, men de 2-3 dage hvor hun ikke skal ud ad døren kan hun godt sove videre selvom clockradioen er gået i gang. Så hun sover til kl. 11. Informanten er således ofte ude om formiddagen. Hun kommer hjem og spiser frokost ved 14- tiden og spiser aftensmad efter kl. 19. Når der kommer gæster tager hun det afslappet og kan lide en uformel stil. Middagen er eksempelvis aldrig færdig på klokkeslæt. Informanten laver varm aftensmad, også når hun spiser alene. Hun har engang gået på husholdningsskole på aftensskole og lærte dér at lave mad fra grunden. Ved mit besøg fortæller informanten, at hun samme dag har været ved lægen og fået konstateret en lettere kronisk sygdom, hvilket lægen præsenterede på en meget upædagogisk måde. Informanten var derfor lettere rystet. Til badminton havde hun dog talt om det med en tidligere fysioterapeut (eller sygeplejerske?), som havde beroliget hende med at vi alle har slidgigt i informantens alder og at når hun kunne gøre visse bevægelser, som de afprøvede, var der ingen problemer. 17
Bilag 3: Kort 18
Bilag 4: Informantens kalender Dette er et konstrueret eksempel på, hvordan en uge i Informantens liv kunne se ud. 19
Bilag 5: Citater fra interview med informanten Interviewer (it) 1+2 Informant (inf) Informanten har haft besøg af en elektriker til at ordne ledningerne: It 1: Virker internettet? Inf: Nej jeg kan ikke komme ind på det, så står der at der er en fejl ( ) Det så ud jeg ved ikke hvad det lignede..nu er det så pænt, men hvis det så ikke fungerer ( ) hvis jeg går op i sendt og modtaget, så får jeg ikke noget. It 1: det er opsætningen af din konto. Inf: at han lægger det derind, skulle da ikke kunne gøre.. [at elektrikeren lægger ledninger ind i en boks] It 1: det har ikke noget med den ledning at gøre Inf: den store boks dér? Har den noget med det at gøre? It 2: det er en transformer. It 1: det har ikke noget med printeren at gøre. Vi taler ale tre om om at informanten skal ringe til support. Vi interviewer 1+2 kan heller ikke løse problemet. Inf: Jeg kender jo ikke alle de udtryk dér( ) det er ikke lige til at overskue Inf: vi er 10 kolleger, nogle af dem bor Jeg svømmer i.altså (kan ikke huske navnet). It 1+ 2 foreslår forskellige svømmehaller. Inf: Emdrupbadet! Der cykler jeg ud Inf: Vi er 10 kolleger, nogle af dem bor i Hellerup, der cykler jeg da ud. Og jeg har en bror der bor i Gentofte, der cykler jeg sometider ud. Vedr. mobiltelefonen: Inf: Det er lige så tit jeg glemmer den. Der er ikke så mange der bruger den overfor mig. Vi er ikke så hidsige med de dér. Jeg tror det er noget med alderen. It 2: Hvad med din datter? Inf: Hun bimler tit. Lige i starten tænkte jeg at sådan én skal jeg ikke have! Men [min datter] blev ved med at pukke på mig. Så fik jeg én. Det er praktisk. Det er den altså. It 2 spørger om informanten kunne tænke sig at have flere funktioner i sin mobiltelefon. Inf: Det er egentli gt praktisk at have sin kalender i den. ( ) Jeg har kunnet sende sms er, men nu er den seddel blevet væk. Men jeg kan da godt modtage. It2: det er jo også noget med at holde det vedlige. For du kan jo godt bruge Skype. Inf: Ja, men det er jeg jo også motiveret for. Jeg har jo en veninde i Alberque. Den ryster nede i lommen for jeg kan jo ikke høre den i trafikken. Inf: Jeg går tur i Kgs. Have. Jeg har også sådan nogle stavstænger Vores informant er meget kulturelt interesseret og går ofte i Det Kongelige Teater. En aften havde hun dog taget fejl af datoerne og kom en dag for sent til en forestillling. Beder om kritik fra informanten vedr. vores prototype idé: 20
Funktionen i den skulle være at man har et armbånd, som lyser hvis man skal huske at kigge i sin kalender, eller et display der fortæller at man for besøg. Informanten har en veninde der bruger en elektronisk kalender: Det er meget meget smart,med den elektronisk kalender. Det med vibrationen ( )[refererer til sin mobiltelefons vibration]- det er meget smart. For man kan ikke huske det ( ) Jeg går hen flere gange [om dagen] for at kigge i min kalender. Vibration! Man er meget følsom på sin arm. I trafikken kan man ikke høre den. Nogle er tunghøre i min alder. ( ) 21
Interaktionsdesign, efteråret 2008, Gruppe 4 Bilag 6: Fotos Figur 4: middag med gamle kolleger Figur 5: Badminton 22
Bilag 7: Plakat til præsentation af MemoprisM 23
Bilag 8: Kildekode til MemoprisM /////////////////////////////////////////////////////////////////////// // Name: memoprism.pde // // Description: MemoPrisM Prototype software for Arduino board. // // Version: 1.0 // // Last updated: 29-10-2008 13:49 // // Authors: Georg Esager / Grimur Fjeldsted // // Owner: Interaction design - E2008 ITU, Group 4 // /////////////////////////////////////////////////////////////////////// //////////////////////////////////////////////////////////////////////// Setting initial program values. // Setting initial value of value counter. int value = 0; // Setting the output pins on Arduino board for the four LEDs. int ledpinblue = 9; int ledpinred = 10; int ledpinyellow = 11; int ledpingreen = 12; // Setting the input pins on Arduino board for the LDR lightsensor. int LDR = 5; // Initiating variable to store the value coming from the LDR lightsensor. int lightvalue = 0; // Initiating bool to store if the LDR lightsensor reads a specific amout of light. // As the lightsensor is placed under the bottom of the prototype, // the value true indicates that the prototype has been picked up from the table. bool ispickedup = false; /////////////////////////////////////////////////////////////////////// Setup method for Arduino board. void setup() { // Declaring the LDR lightsensor as an INPUT device. pinmode(ldr, INPUT); // Setting the BAUD rate for receving input data to the Arduino board and consol. Serial.begin(9600); } ////////////////////////////////////////////////////////////////////// // Main program loop. void loop() { 24
// Reading the value of the LDR lightsensor. 1023 = no light 0 = full light. lightvalue = analogread(ldr); // Printing value from LDR lightsensor to consol window. Serial.println(lightValue, DEC); // If the value is less that 1020, the LDR lightsensor recives some light and // thereby indicates that the device has been picket up from the table. if (lightvalue < 1020) ispickedup = true; else ispickedup = false; // If the device is on the table. // Here the device should wave with a blue light, indication that an // appointment or alarm is waiting for the user. // The effect is generated by giving the blue LED more and more power with a // short delay, until the max power is reached. Then the process is reversed. if (!ispickedup) { for(value=0; value<=255; value+=1) { analogwrite(ledpinblue, value); delay(5); } for(value=255; value>=0; value-=1) { analogwrite(ledpinblue, value); delay(5); } } // If the device is picked up - display a random message. else { // Turn of all leds to reset. analogwrite(ledpinblue, 0); analogwrite(ledpinred, 0); analogwrite(ledpinyellow, 0); analogwrite(ledpingreen, 0); // Choose a random LED (red/green/yellow), indication the type of message. analogwrite(random(10, 13), 255); // Wait 10 seconds, then turn of all alarm LEDs to reset. delay(10000); analogwrite(ledpinred, 0); analogwrite(ledpinyellow, 0); analogwrite(ledpingreen, 0); // Wait 10 seconds while the table is placed on the table again, 25