Revideret tidsplan for sundhedsaftalen opdateret 27. februar 2014

Relaterede dokumenter
BILAG til trafikplan for Silkeborg Kommune: Kortmateriale og ruteoversigt

Hvordan ser det ud med sundheden i de socialt udfordrede boligområder i Aarhus?

Odder Kommunes sundhedspolitik

TRAFIKPLAN FOR silkeborg KOMMUNE

Hvordan har du det? 2017

Odder Kommunes sundhedspolitik

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester

Hvordan har du det? 2010

Sundhedsprofilen Hvordan har du det? Data for Skanderborg Kommune. Kultur-, Sundheds- og Beskæftigelsesudvalget Den 4.

Sundhed og beskæftigelse

Vi opfordrer til fairplay!

Sundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 Resultatet for Skanderborg Kommune

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet

Sundhedsprofil 2013 Region Sjælland og kommuner

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

Præsentation af Region Syddanmarks. Hvordan har du det? Byråd i Assens Kommune 9. april 2018

SUNDHEDSPOLITIK 2015


Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt. Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling

Monitorering og forebyggelse på folkesundhedsområdet Erfaringer fra Hvordan har du det?- undersøgelserne

Sundhedspolitik Omsorgs- og Forebyggelsesudvalg

Sundhedsindsats for socialt udsatte enlige i landområder. Randers Kommune

Sundhedsprofil 2017 Sundhedspolitik

-* Ingen radius når beregningsmetode er Iterativ eller BNBO er samlet med andre

Hvordan har du det? 2013

Eksisterende forhold. Kollektiv trafik

Uddybende om emner, som relaterer sig til udfordringsbilledet som beskrevet i plenum. Sygelighed Unge

Udviklingen indenfor: Helbred og trivsel Sygelighed Sundhedsvaner Mental sundhed

Hvordan har du det? 2017 Odder Kommune

Byder. Velkommen til ENERGI MIDT CUP Lørdag D. 14/6 2014

SUNDHEDSPROFIL 2017 FOLKESUNDHEDEN BLANDT KØBENHAVNERNE PÅ 16 ÅR OG DEROVER BASERET PÅ RESULTATERNE I SUNDHEDSPROFIL 2017

Ledelsesinformation på sundhedsområdet Ikast-Brande Kommune

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Unges sundhedsvaner. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling & Institut for Psykologi, Syddansk Universitet

SUNDHEDS- POLITIK i Faaborg-Midtfyn Kommune

NOTAT. Allerød Kommune

Visioner og værdier for sundhedsaftalen. - Udspil til det fælles politiske møde den 28. april 2014.

SUNDHEDS- POLITIK i Faaborg-Midtfyn Kommune

1. Resume Sammen om sundhed mere af det der virker er Aarhus Kommunes sundhedspolitik for

Lette trafikanter 26

Tids- og aktivitetsplan

Social ulighed i sundhed

Sundhedsprofil Trivsel, Sundhed og Sygdom i Nordjylland

gladsaxe.dk Sundhedspolitik

Strategi for sundhedsfremme og forebyggelse

Region Hovedstaden Tal for Region Hovedstaden

Høje-Taastrup Kommune. Høje-Taastrup Kommune Tal for 2017

Halsnæs Kommune. Halsnæs Kommune Tal for 2017

Furesø Kommune. Furesø Kommune Tal for 2017

Furesø Kommune. Furesø Kommune Tal for 2017

Hørsholm Kommune. Hørsholm Kommune Tal for 2017

Glostrup Kommune. Glostrup Kommune Tal for 2017

Dragør Kommune. Dragør Kommune Tal for 2017

Forslag til ændringer til SA på baggrund af høringssvar

Hvad er ulighed i sundhed

Sundhedsprofilen 2017 FAXE KOMMUNE

Vi opfordrer til fairplay!

Uddrag af kommuneplan Genereret på

Udkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune

FOREBYGGELSE - SUNDE RAMMER FOR BORGERNES LIV I HELE KOMMUNEN

SOGN FOR SOGN En gennemgang af situationen i sognene i Silkeborg Provsti i forhold til konfirmationsforberedelsen.

Hvordan har du det? 2017 Skanderborg Kommune

SUOC Team Udvikling og Sundhed

Forudsætninger for forventet regnskab efter 2. kvartal for Silkeborg Kommune:

Sundhedsprofilen fortæller os om: Forekomst, fordeling, sammenhæng og udviklingstendenser. Sundhedsprofilen fortæller ikke noget om

Highlights fra Sundhedsprofilens resultater Status og udvikling i befolkningens trivsel, sundhed og sygdom

Godkendelse af Sundhedsaftalen

Den 12. april 2016: Præsentation af. Politisk aftale om den fremtidige skolestruktur i Silkeborg Kommune

Notat - oplæg til proces 3. generations sundhedsaftaler

INVITATION TIL FOLKESUNDHEDSMØDE 28. JANUAR KL PIXI-DEBATOPLÆG TIL SUNDHEDSPOLITIK

Forslag til arbejdsspor i Sundhedspolitik

Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6

Den Nationale Sundhedsprofil

Sundhedsprofil for Aarhus

Forudsætninger for forventet regnskab efter 3. kvartal for Silkeborg Kommune:

Udkast Forebyggelses- og Sundhedsfremmepolitik for Furesø Kommune

Haves: Liv Ønskes: Sundere liv

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød

Sundhedsaftalen

Sundhedsprofil for Aarhus

9. DE UNGES SUNDHED. I kapitlet beskrives udviklingen i unges sundhedsvaner ud fra seks vinkler: Rygning Alkohol Fysisk aktivitet Kost Overvægt Søvn

Forord. - Sundhed er en fælles opgave sundhed skaber vi sammen - Sundhed er en fælles opgave alle forventes at tage ansvar

Antal borgere over 16 år i Region Sjællands kommuner afrundet til nærmeste 100

Sundheds- og Ældrepolitik. Silkeborg Kommune

Til alle interesserede i Frederikssund Kommune. Høring om ny sundhedspolitik

Foreløbig godkendelse af ny skolestruktur i Silkeborg Kommune

Horsens kommunes sundhedsprofil. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Temagruppen for sundhedsfremme og forebyggelse i Region Midtjylland. Sundheds- og sekretariatschef Pia Moldt

Strategi for Sundhed Sammen satser vi sundt. Oprettet den 9. november 2015 Dokument nr Sags nr.

Bilag 13 Telefonliste Almene vandværker med forsyning i Silkeborg Kommune (D: direkte, P: privat, A: arbejde, H: hovednummer, M: mobil, V: vagtnr.

Aftale mellem Socialsektionen og Job- og Borgerservicechef

Oplæg til Strategi for Sundhed Sammen satser vi sundt. Oprettet den 14. august 2015 Dokument nr Sags nr.

Kompetencedækning i Silkeborg Kommune

Projekt SundhedscenterThyholm - et kvasieksperiment

Randers Kommune. Sundhedspolitik

Godkendelse af høringsudkast til ny sundhedspolitik og handleplaner der omsætter sundhedspolitikken

STRATEGI FOR ARBEJDET MED FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020

Transkript:

Revideret tidsplan for sundhedsaftalen opdateret 27. februar 2014 Tid Hvem Handling 17. marts Sundhedsstyregruppen 14. marts Møde formandskab Drøfter administrationsgrundlag for sundhedsaftalen 31. marts Sundhedskoordinationsudvalget Drøfter vision, værdier, mål, særlige indsatsområder 10. april Møde formandskab Drøfter udkast til politisk aftale Uge 17 Sundhedskoordinationsudvalget Skriftlig kommentering af udkast til politisk aftale 28. april Fælles møde mellem Sundhedskoordinationsudvalget og kommunale/regionale formænd Oplæg til politisk aftale præsenteres og drøftes. 16. juni Sundhedsstyregruppen Administrativ behandling af udkast til politisk aftale 24. juni Sundhedskoordinationsudvalget Politisk behandling af udkast til politisk aftale 27. juni Temagrupper Frist for aflevering af sundhedsaftaler Uge 34 Sundhedsstyregruppen Administrativ behandling af høringsudkast for den samlede sundhedsaftale 1. september Sekretariat Høringsudkast udsendes 23. oktober Høringsfrist Uge 48 Sundhedsstyregruppen Behandling af høringssvar samt behandling af endelig aftale Uge 49 Sundhedskoordinationsudvalget Behandling af høringssvar samt behandling af endelig aftale 8. december Sekretariat Udsendelse af endelig aftale til godkendelse i region og kommuner Uge 35 Sundhedskoordinationsudvalget Politisk behandling af høringsudkast for den samlede sundhedsaftale December/januar Region og kommuner Godkendelsesproces i kommuner, region 26. januar 2015 Region og kommuner Frist for tilbagemelding til regionen om godkendelse 28. januar 2015 Sekretariat Indsendelse af aftale til Sundhedsstyrelsen

HVORDAN HAR DU DET? 2013 SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 1 Silkeborg Kommune Sogne i de fem sociogeografiske grupper SOCIOGEOGRAFISKE GRUPPER Gruppe 1 (højest) Gruppe 2 Gruppe 3 Gruppe 4 Gruppe 5 (lavest) 12.300 personer 16.380 personer 12.716 personer 18.920 personer 431 personer Balle Sogn Dallerup Sogn Bryrup Sogn Alderslyst Sogn Vrads Sogn Sejs-Svejbæk Sogn Funder Sogn Grønbæk Sogn Grathe Sogn Virklund Sogn Gjern Sogn Gødvad Sogn Hørup Sogn Lemming Sogn Hinge Sogn Silkeborg Sogn Linå Sogn Kragelund Sogn Thorning Sogn Mariehøj Sogn Levring Sogn Tvilum Sogn Sinding Sogn Sejling Sogn Vium Sogn Skorup Sogn Svostrup Sogn Them Sogn Voel Sogn Serup Sogn Sjørslev Sogn Skannerup Sogn Vinderslev Sogn Vinding Sogn LÆSEVEJLEDNING. Den sociogeografiske opdeling af kommunerne tager udgangspunkt i sogne, der er den mindste administrative enhed i befolkningsregistrene. Den sociogeografiske opdeling af sognene i kommunen, samt de anvendte mål for sundhedstilstanden er beskrevet på side 454-457 i Hvordan har du det? 2013 - sundhedsprofil for region og kommuner (bind 1). En grundigere beskrivelse findes i de kapitler, der beskæftiger sig med de forskellige områder. Sociografisk gruppe 5 er de sogne med høj andel med kort uddannelse, høj andel uden for arbejdsmarkedet i den erhvervsaktive alder (25-64 år), samt lav gennemsnitlig bruttoindkomst. Modsat er sociogeografisk gruppe 1 de sogne med lav andel med kort uddannelse, lav andel uden for arbejdsmarkedet i den erhvervsaktive alder (25-64 år), samt høj gennemsnitlig bruttoindkomst. Demstrup Sjørslev Neder Hvam Levring Ans Thorning Kjellerup Fårvang Vinderslev Nørre Knudstrup Serup Lemming Grauballe Sejling Gjern Kragelund Skægkær Sinding Silkeborg Voel Sorring Funder Kirkeby Linå Virklund Svejbæk Gjessø Laven Them Salten I nogle kommuner er der ikke sogne i en eller flere af de fem sociogeografiske grupper. Dette skyldes den måde, hvorpå analyserne er foretaget. I nogle kommuner, at der er for få svarpersoner til, at der kan foretages analyser for en eller flere af de sociogeografiske grupper. Dette er markeret med en streg i figuren. Analyserne i Sundhed på én side er foretaget for de 25-79-årige etnisk danske. Vrads Bryrup 1 2 CFK FOLKESUNDHED OG KVALITETSUDVIKLING

HVORDAN HAR DU DET? 2013 SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 1 Silkeborg Kommune Sundhed på én side Region Silkeborg Sociografiske grupper i kommunen Midtjylland Kommune Grp. 1 Grp. 2 Grp. 3 Grp. 4 Grp. 5 Pct Pct Pct Pct Pct Pct Pct Region Midtjylland Silkeborg Kommune Dårligt selvvurderet helbred (7.100 personer i Silkeborg Kommune) 14 13 10 10 16 17-4+ kroniske sygdomme (5.400 personer i Silkeborg Kommune) 11 10 7 8 12 13 - Dårlig trivsel og livskvalitet (13.000 personer i Silkeborg Kommune) 24 24 21 21 28 25 - Højt stressniveau (12.000 personer i Silkeborg Kommune) 24 23 20 16 30 26 - Usundt kostmønster (5.600 personer i Silkeborg Kommune) 12 11 8 8 14 13 - Daglig rygning (8.300 personer i Silkeborg Kommune) 18 15 11 15 16 19 - Ugentligt rusdrikkeri (5+) (3.900 personer i Silkeborg Kommune) 10 7 7 6 8 8 - Højrisikoforbrug af alkohol (>14/21) (2.600 personer i Silkeborg Kommune) 7 5 4 5 8 4 - Tegn på alkoholproblemer (6.700 personer i Silkeborg Kommune) 14 13 12 15 13 11 - Ingen idræt eller motion i fritiden (23.000 personer i Silkeborg Kommune) 46 42 34 40 46 48 - Fysisk inaktiv (30 min/dag 0-1 dag/uge) (8.400 personer i Silkeborg Kommune) 18 16 17 15 15 15 - Moderat overvægt (19.000 personer i Silkeborg Kommune) 36 35 36 36 36 34 - Svær overvægt (7.500 personer i Silkeborg Kommune) 16 14 9 13 18 16-2 2 CFK FOLKESUNDHED OG KVALITETSUDVIKLING

Opsamling fra SFU s seminar 17.-18. februar 2014 Politiske pejlemærker www.silkeborgkommune.dk 1

SFU er til for: At sikre en positiv udvikling i borgernes sundhedstilstand og oplevelse af livskvalitet gennem sundhedsfremmende, forebyggende og rehabiliterende indsatser Særligt at have fokus på at styrke sundhedstilstanden for udsatte borgere og dermed mindske uligheden i sundhed www.silkeborgkommune.dk 2

(fortsat) At sikre fokus på sundhedsfremme og forebyggelse overalt i Silkeborg Kommune At skabe sammenhængende og helhedsorienterede indsatser på tværs af sektorer med borgeren i centrum www.silkeborgkommune.dk 3

Hvorfor? Fordi alle borgere skal have lige muligheder for at leve et godt liv www.silkeborgkommune.dk 4

På den korte bane vil SFU: Definere Hvad er sundhed? Sundhed indeholder både en fysisk, psykisk og social dimension. Vi skal stille skarpt på, hvad vi forstår ved sundhed Indgå i og evt. selv skabe samarbejdsfora med udvalgets interessenter (Indadtil i forhold til medarbejdere, ledere og politikere, og udadtil i forhold til regionen, praksislæger, frivillige, arbejdsmarkedets parter mv.) www.silkeborgkommune.dk 5

(fortsat) Igangsætte konkrete initiativer på baggrund af undersøgelsen: Hvordan har du det? Overvejende arbejde med evidensbaserede indsatser Skabe projekter med kant, hvor effekten formodes at være positiv (uden/spinkel evidens) Sætte fokus på mental sundhed og trivsel bl.a. med KRAM 2.0 Idé: Sundhed i festivaller eller sundhedsfestival www.silkeborgkommune.dk 6

På den lange bane vil SFU: Skabe målbare resultater for borgernes sundhed vi vil have fokus på effekten for borgerne Insistere på samarbejde med regionen om lokale sundheds- og rehabiliteringsindsatser Sikre et smidigt samarbejde med alle instanser og på tværs af faglige og fysiske skel/afstande www.silkeborgkommune.dk 7

(fortsat) Sikre, at borgerne oplever sammenhængende og velkoordinerede forløb også når der er tale om komplekse forløb Sørge for, at alle politiske initiativer trykprøves i forhold til, om de har et forebyggende og/eller sundhedsfremmende perspektiv www.silkeborgkommune.dk 8

Vi kommer i mål ved at: Sætte målbare mål, som aktiverer alle Holde for øje, at vi skal gøre en forskel for alle borgere Tænke sundhed hele vejen rundt Tænke i fællesskaber Sætte lighed i sundhed højt Banke hul på siloer og have fokus på snitflader www.silkeborgkommune.dk 9

(fortsat) Have en god dialog og samarbejde med hele Byrådet de skal kende vores ambitioner for at kunne arbejde med Skabe ejerskab med borgerne de skal være med til at definere udfordringer og indsatser Ildsjælene vi vil sørge for at få fat i dem, som vil gøre en forskel www.silkeborgkommune.dk 10

(fortsat) Kombinere evidens og eksperimenterer. Vi skal turde begge dele for at blive klogere på hvad virker Have skarpt fokus på de områder, hvor vi er i førertrøjen Dele vores viden www.silkeborgkommune.dk 11

Opsamling fra udsatterådsmødet i Varmestuen d. 11.3.2014 med deltagelse af varmestuens brugere og Sundheds- og Forebyggelsesudvalget Omkring 50 brugere af Varmestuen deltog i fællesspisning og det efterfølgende møde i Udsatterådet. Der var en god og livlig snak ved alle bordene. Udvalgsmedlemmerne har siddet fordelt ved bordene, og undervejs noteret udsagn, spørgsmål og ønsker fra deltagerne: Der var følgende bemærkninger ved bordene: Stor tilfredshed med personalet i Varmestuen, som gør en masse for at skabe nogle gode og trygge rammer Stor tilfredshed med muligheden for at kunne spise et måltid varm mad til rimelige penge 6 dage om ugen (minus lørdag, hvor der er lukket) Ønske om længere åbningstid meget gerne om aftenen et par gange om ugen (nattesæde), og med mulighed for spisning. Der gives udtryk for, at det kunne afhjælpe ensomheden for mange, da ensomheden ofte er værst om aftenen Ønske om flere medarbejdere til at snakke med og få støtte ved Kan man få hjælp hos kommunen til at oprette Nem-ID, og til hvordan man bruger det? o Svar: Ja, man kan få hjælp i Silkeborg Kommunes Borgerservice, der også gerne kommer i varmestuen. Kan man søge om at få brev i stedet for digital post? o Svar: Ja, det er også Borgerservice, hvor man kan blive fritaget for digital post. Kan man få hjælp til, hvordan man bruger en I-Pad? o Svar: Nej, ikke til generel brug af Ipad, men Silkeborg Kommune vil gerne være behjælpelig med digital post på en Ipad. Det vil være fint med én eller flere frivillige til at lave lidt undervisning i brug af computer og div. programmer Hvis man er ordblind, hvordan kan man så få en scanner-pen til oplæsning? o Svar: Job- og Borgerserviceafdelingen vil gerne være behjælpelige med nogle scanningspenne, som kan lægge i Varmestuen. Godrum er et fint tilbud, men det ligger for langt ude på landet Et tilbud bør indeholde et sted at sove og sociale aktiviteter bespisning er ikke så vigtigt

Ønsker om et nødherberg hvor man samler alle aktiviteter, varmestue, sovested, misbrugscenter m.v. Behøver ikke ligge i centrum, men heller ikke på landet Forslag om Marienlund plejehjem til en form for forsorgshjem Et par stykker udtrykte usikkerhed om deres bostøtters roller de har brug for hjælp til at holde deres lejligheder ren, vask, oprydning m.v. men bostøtten snakker kun en time eller to Forslag til sted, hvor man kan drikke i fred og ro: Grotten i Viborg, anbefalet, at vi kigger forbi der det er brugerstyret og de rydder selv op