Projekt SundhedscenterThyholm - et kvasieksperiment

Transkript

1 Projekt SundhedscenterThyholm - et kvasieksperiment 204 Udarbejdet af Åse Skytte august 204

2 Indhold Baggrund... 5 Formål... 6 Metode... 6 Undersøgelsesdesign... 6 Studiepopulation... 6 Dataindsamling... 7 Analyse... 7 Deltagere... 8 Alder... 8 Køn... 9 Deltagernes socio-økonomiske profil... Samlivsforhold... Uddannelse... 2 Erhvervsmæssig stilling... 4 Økonomiske forhold... 5 Helbred og trivsel... 8 Selvvurderet helbred... 8 Kronisk sygdom... 9 Funktionsevne... 2 SF Vægt Fysisk form Søvn Ensomhed... 3 Stress Smerter Sundhedsadfærd Kost Rygning Alkohol Fysisk aktivitet og motion... 4 Ønsker om adfærdsændringer Rygning Alkohol Fysisk aktivitet Kost Vægttab Diskussion... 5 Validitet... 5 Design... 5 Deltagelse

3 Repræsentativitet og selektionsbias Informationsbias Validitet Det sociale udgangspunkt Det sundhedsmæssige udgangspunkt Effekt? Udligning af forskelle Udvikling over tid Resultater vedrørende sundhedsadfærd Årsagssammenhæng Bivirkninger Konklusion Litteratur... 6 Bilag. Tabeller

4 4

5 Baggrund SundhedscenterStruer får i 200 midler fra Sundhedsstyrelsens Satspulje Forebyggelsesindsatser i nærmiljøet til at oprette en satellitfunktion af SundhedscenterStruer i Hvidbjerg på Thyholm. Projekt SundhedscenterThyholm er således en realitet i perioden november 200 til og med oktober 204 []. Thyholm er udvalgt som indsatsområde, da det formodes, at der er en ringere folkesundhed på Thyholm end i resten af Struer Kommune. Det særlige ved indsatserne i projekt SundhedscenterThyholm, som ikke er til stede i det nuværende SundhedscenterStruer, er nærmiljø, proaktiv rekruttering og borgerinddragelse. Nærmiljø hentyder til, at der gennem projektet gøres en indsats for at være tæt på borgerne. Proaktiv rekruttering indebærer en række opsøgende aktiviteter både telefonisk og personligt. Borgerinddragelsen hentyder til, at såvel indsatsernes mål, indhold og form udvikles i dialog med borgerne, så de får indflydelse på hvilke sundhedsfremme og forebyggelsesindsatser, der skal tilbydes. I forbindelse med projektet er der fastlagt en række dataindsamlinger og undersøgelser blandt andet dette effektstudie (fig. ) [2]. Figur. Illustration af de forskellige undersøgelser og evalueringer, der iværksættes i forbindelse med projekt SundhedscenterThyholm. Projekt SundhedscenterThyholm - et kvasieksperiment. Struer Kommune 204. Lokalsamfundsanalyse 0. Samlet rapport 2. Vurderinger af behov og lokalsamfundskapacitet 3. Nærmiljøsundhedsprofil (NIRAS) 7. Validering af sundhedsprofil Metodetriangulering. Vurderinger af behov og lokalsamfundskapacitet 2. Afsluttende Procesevaluering (NIRAS) 4. Tværsnitsundersøgelse Thyholm (Interventionsgruppe) B 8. Tværsnitsundersøgelse Thyholm (Interventionsgruppe) A D 3. Kvasieksperiment Effektvurdering A,B,C & D 5. Tværsnitsundersøgelse Struer Landområde (kontrolgruppe) C 9. Tværsnitsundersøgelse Struer Landområde (kontrolgruppe) 6. Dokumentation og evaluering Løbende monitorering, registrering, dokumentation og evaluering af indsatser og aktiviteter Forår 20 Forår 204 Efterår 204 5

6 For at kunne vurdere effekten af indsatsen ved hjælp af kvantitative data er der behov for at vurdere folkesundheden på Thyholm både før og efter projektet og sammenligne med en kontrolgruppe. På grund af projektets fastlagte struktur er det dog ikke muligt at gennemføre et klassisk kontrolleret forsøg. Der ses i stedet en mulighed for at udvælge en kontrolgruppe i et andet landdistriktområde, nemlig landdistrikterne syd for Limfjorden og rundt om Struer by, fremover kaldet Struer Syd, som på samme vis som Thyholm ikke benytter sig af SundhedscenterStruers indsatser grundet afstanden og nogle kulturelle forhold. Interventionen på Thyholm er rettet mod alle borgere på Thyholm uanset, om de direkte benytter sig af de forskellige indsatser. I Struer Syd forventes der ikke at ske en ændring af sundhedstilbud. Formål Formålet med undersøgelsen er, at vurdere effekten af interventionen projekt SundhedscenterThyholm på folkesundheden på Thyholm Folkesundheden beskrives ud fra hovedområderne helbred og trivsel, sundhedsadfærd samt ønsker om ændringer af sundhedsadfærd. Metode Undersøgelsesdesign Undersøgelsen er et kvasieksperiment og baserer sig på data fra fire uafhængige tværsnitsundersøgelser (fig. ). Tværsnitsundersøgelserne gennemføres ved hjælp af postomdelte spørgeskemaer i to landdistrikter i Struer Kommunene henholdsvis Thyholm og Struer Syd i forbindelse med opstart af projekt SundhedscenterThyholm, det vil sige primo 20, og gentages primo 204. Studiepopulation Befolkningen på Thyholm består af 3400 borgere, heraf ca over 8 år. Thyholm er et typisk landdistrikt med flere mindre landsbyer. Området har indtil kommunalreformen 2007 været en selvstændig kommune, men er nu en del af Struer Kommune. Området er en halvø plus en enkelt ø og geografisk adskilt fra resten af Struer Kommune af Limfjorden, men forbundet med en bro. Befolkningen i Struer Syd består af 7800 borgere, heraf ca over 8 år. Området er udvalgt som de sogne, der ligger rundt om Struer by i en afstand af minimum 4-5 km., men stadig syd for Limfjorden. Det drejer sig om sognene Humlum, Venø, Resen, Fousing, Asp, Vejrum og Hjerm (to sogne). Det er typisk landdistrikt med flere mindre landsbyer, som på samme vis som Thyholm ikke så ofte benytter sig af SundhedscenterStruers indsatser grundet afstanden og nogle kulturelle forhold. 6

7 Dataindsamling Der udtrækkes tilfældigt 000 personer på 8 år eller derover fra cpr-registret fra hvert af de to områder til at indgå i undersøgelsen i 20. Proceduren gentages i 204. Spørgeskemaer udsendes til borgerne med posten. De er nummereret således, at der efter 4 dage kan udsendes en rykker med posten til de borgere, der endnu ikke har svaret. Besvarelserne fremgår anonymt for undersøgelsen. Spørgeskemaet er et udpluk af spørgsmålene fra Region Midtjyllands spørgeskema Hvordan har du det? [3]. Spørgsmålene, der inkluderes i skemaet, udvælges af projektgruppen med afsæt i at kunne få belyst de ønskede forhold. Helbred og trivsel belyses ud fra spørgsmål om 8 almindeligt forekommende kroniske sygdomme, funktionsevne, behov for hjælp, arbejdsevne, selvvurderet helbred, fysisk og psykisk velbefindende (SF-2), højde og vægt, fysisk form, søvn, samvær med familie og venner, stress samt smerter. Sundhedsadfærd belyses ud fra sund eller usund adfærd indenfor KRAM faktorerne kost, rygning, alkohol og motion. Ønsker om adfærdsændringer belyses ud fra ønsker om at ændre kost-, ryge-, alkohol- og motionsvaner. Analyse På baggrund af data fra tværsnitsundersøgelserne gennemføres to analyser, som sammenligner sundheden i de to områder i henholdsvis 20 og i 204 (betegnet A og D i figur ). Desuden gennemføres to analyser, som beskriver udviklingen i sundhed i hvert enkelt område fra 20 til 204 (betegnet B og C i figur ). Analyserne sker på samfundsniveau, og analyseenheden er primært forskel og ændring i prævalens af de udvalgte effektvariable. Der udføres en signifikanstestning ud fra en hypotese om ingen forskel, og signifikansniveauet sættes til 0,05. 7

8 Deltagere Blandt de fire gange 000 personer, der er inviteret til at deltage i undersøgelserne, er der opnået svarprocenter på mellem 46 og 62 % (fig. 2, tabel ). Svarprocenten er begge år højest i Struer Syd. Svarprocenten er i begge områder lavest i 204. Figur 2. Svarprocenter. Projekt SundhedscenterThyholm - et kvasieksperiment. Struer Kommune 204 Alder Gennemsnitsalderen for deltagerne er højere på Thyholm end i Struer Syd både i 20 og i 204 (fig.3, tabel 2). På Thyholm er der i 20 forholdsvis færre deltagere i aldersgruppen år og flere i aldersgruppen år end i Struer Syd (tabel 3). I udgangspunktet er der ingen forskel i aldersgrupperne 8-34 år og + 80 årige. I 204 er der signifikant flere + 80 årige på Thyholm end i Struer Syd, mens der ingen forskelle er i andele af deltagere i de øvrige aldersgrupper. I begge områder stiger gennemsnitsalderen fra 20 til 204. Stigningen på Thyholm fra 55 år i 20 til 57 år i 204 er signifikant (fig. 3, tabel 4). I Struer Syd stiger andelen af årige signifikant, men ellers skyldes den samlede stigning i alder mindre forskelle i udviklingen i de forskellige aldersgrupper (tabel 5). 8

9 Figur 3. Alder. Sammenligning af Struer Syd og Thyholm i henholdsvis 20 og 204. Projekt SundhedscenterThyholm - et kvasieksperiment. Struer Kommune 204. Alder Forskel Figur 4. Alder. Udviklingen fra 20 til 204 i henholdvis Struer Syd og på Thyholm. Projekt SundhedscenterThyholm - et kvasieksperiment. Struer Kommune 204. Alder Udvikling Køn I alle 4 undersøgelser er mændene i undertal, mest udtalt på Thyholm i 20, men der ses ingen signifikante forskelle (fig. 5, tabel 6). Der sker en stigning i andelen af mænd fra 20 til 204 både på Thyholm og i Struer Syd, men stigningen er ingen steder signifikant (fig. 6, tabel 7). 9

10 Figur 5. Køn. Sammenligning af Struer Syd og Thyholm i henholdsvis 20 og 204 fordelt på mænd og kvinder. Projekt SundhedscenterThyholm - et kvasieksperiment. Struer Kommune Forskel 20 Figur 6. Køn. Udviklingen fra 20 til 204 i henholdvis Struer Syd og på Thyholm fordelt på mænd og kvinder. Projekt SundhedscenterThyholm - et kvasieksperiment. Struer Kommune 204. Thyholm Udvikling Struer Syd 0

11 Deltagernes socio-økonomiske profil Samlivsforhold I undersøgelserne er der spurgt til syv forskellige former for ægteskabelig stilling. Her er separeret, skilt, enke(mand) og ugift slået sammen til aleneboende. Der er signifikant flere, der bor alene på Thyholm, end der er i Struer Syd både i 20 og i 204 (fig. 7, tabel 8). Samtidig er der færre på Thyholm, der har hjemmeboende børn på 5 år eller derunder. Fra 20 til 204 sker der et ubetydeligt fald i personer, der bor alene, i begge områder (fig. 8, tabel 9). Figur 7. Samlivsforhold. Sammenligning mellem Struer Syd og Thyholm i henholdsvis 20 og 204. Projekt SundhedscenterThyholm - et kvasieksperiment. Struer Kommune 204. Aleneboende i % Forskel Hjemmeboende børn i %

12 Figur 8. Samlivsforhold. Udviklingen fra 20 til 204 i henholdvis Struer Syd og på Thyholm. Projekt SundhedscenterThyholm - et kvasieksperiment. Struer Kommune 204. Aleneboende i % Udvikling Hjemmeboende børn i % Uddannelse Erhvervsuddannelse er undersøgt ud fra spørgsmålet: "Har du en erhvervsuddannelse?", hvor der er syv svarmuligheder. Svarene er her slået sammen til tre grupper: lav, middel og høj uddannelse [4]. Lav uddannelse = ufaglærte + et eller flere korte kurser; middel uddannelse = faglærte + kort videregående uddannelse; høj uddannelse = mellemlang + lang videregående uddannelse. Anden uddannelse kategoriseres ikke. Der er i udgangspunktet i 20 et signifikant lavere uddannelsesniveau på Thyholm end i Struer Syd (tabel 0). Der er signifikant flere med et lavt uddannelsesniveau på Thyholm og færre med et middel uddannelsesniveau (fig. 9, tabel ). Der er stort set lige store andele med et højt uddannelsesniveau på Thyholm og i Struer Syd. I 204 har forskellene til dels udlignet sig, idet der samlet set ikke længere er signifikant forskel i uddannelsesniveauet. Der er dog fortsat signifikant flere på Thyholm med et lavt uddannelsesniveau. Den udligning, der viser sig, ser ud til at ske på baggrund af en udvikling med mindre forskydninger i uddannelsesniveau, som hver for sig ikke er signifikante (fig. 0, tabel 2 og 3). 2

13 Figur 9. Erhvervsuddannelse. Forskel mellem Struer Syd og Thyholm i henholdsvis 20 og 204. Projekt SundhedscenterThyholm - et kvasieksperiment. Struer Kommune Forskel 20 Figur 0. Erhvervsuddannelse. Udviklingen fra 20 til 204 i henholdvis Struer Syd og på Thyholm. Projekt SundhedscenterThyholm - et kvasieksperiment. Struer Kommune 204. Thyholm Udvikling 3

14 Struer Syd Erhvervsmæssig stilling Den erhvervsmæssige stilling er undersøgt ud fra et enkelt spørgsmål: "Hvad er din erhvervsmæssige stilling?" Der er i alt 2 svarmuligheder fordelt under overskrifterne i beskæftigelse, arbejdsløs, under uddannelse, pensionist og andet. Her er svarmulighederne slået sammen til to grupper 'i arbejde' og 'ikke i arbejde' for de 8-64 årige. 'I arbejde' dækker personer i beskæftigelse og personer under uddannelse. Personer på 65 år og derover indgår ikke analyserne vedrørende erhvervsmæssig stilling. Der er som udgangspunkt i 20 signifikant flere på Thyholm, som ikke er i arbejde, end der er i Struer Syd (fig., tabel 4). I 204 kan forholdene de to steder ikke sammenlignes, da der på grund af en fejl i forbindelse med indtastningen ikke findes tal for den erhvervsmæssige stilling i Struer Syd i 204. På Thyholm er der sket et lille ikke-signifikant fald i i andelen af personer, der ikke er i arbejde fra 20 til 204 (fig. 2, tabel 5) Figur. Erhvervsmæssig stilling. Forskel mellem Struer Syd og Thyholm i henholdsvis 20 og 204. Projekt SundhedscenterThyholm - et kvasieksperiment. Struer Kommune 204. Ikke i arbejde Forskel 4

15 Figur 2. Erhvervsmæssig stilling 8-64 årige. Udviklingen fra 20 til 204 i henholdvis Struer Syd og på Thyholm. Projekt SundhedscenterThyholm - et kvasieksperiment. Struer Kommune 204. Ikke i arbejde Udvikling Økonomiske forhold Der er i undersøgelserne spurgt til økonomiske forhold blandt andet gennem spørgsmålet: "Hvilke indkomstkilder har du for tiden?", hvor der er tre underspørgsmål: 'lønindkomst', 'anden erhvervsindkomst (fx. indtægt fra egen virksomhed)' og 'indkomst, der ikke kommer fra erhverv (fx. pension, SU, efterløn)'. Hvert af de tre spørgsmål kan besvares med 'ja' eller 'nej'. Da rigtig mange kun har svaret med en positiv tilkendegivelse og ikke har svaret 'nej' på de øvrige, er der her valgt at lade alle ubesvarede tælle som et 'nej'. Det betyder, at det fremstår, som om alle har svaret på alle de tre spørgsmål. Der er i udgangspunktet signifikant færre på Thyholm, der har en lønindkomst end i Struer Syd (fig. 3, tabel 6). Der er samtidig signifikant flere på Thyholm, der har en indkomst, der ikke kommer fra erhverv. I 204 har forskellene udlignet sig. Det ser dog fortsat ud til, at der er færre på Thyholm, der har en løndindkomst, men det er knapt nok signifikant. Udviklingen fra 20 til 204 tyder på, at der er sket en lille stigning i andelen på Thyholm, som har en erhvervsindkomst, samtidig med et lille fald i andelen, der har en indkomst, der ikke kommer fra erhverv (fig. 4, tabel 7). I Struer Syd ser det ud til at være gået den modsatte vej med færre, der har en lønindkomst og flere der har en indkomst, der ikke kommer fra erhverv. Udviklingen er dog ingen af stederne signifikant. 5

16 Figur 3. Indkomstforhold. Forskel mellem Struer Syd og Thyholm i henholdsvis 20 og 204. Projekt SundhedscenterThyholm - et kvasieksperiment. Struer Kommune Forskel 20 Figur 4. Indkomstforhold. Udviklingen fra 20 til 204 i henholdvis Struer Syd og på Thyholm. Projekt SundhedscenterThyholm - et kvasieksperiment. Struer Kommune 204. Thyholm Udvikling 6

17 Struer Syd 7

18 Helbred og trivsel Helbred og trivsel handler om oplevelsen af eget helbred, forekomsten af langvarig sygdom og kroniske sygdomme samt konsekvenser af sygdom i form af funktionsevne og behov for hjælp. Beskrivelse af helbred og trivsel omhandler i denne undersøgelse desuden SF-2, vægt (BMI), fysisk form, søvn, ensomhed, stress og smerter. Selvvurderet helbred Selvvurderet helbred er i undersøgelserne undersøgt gennem spørgsmålet: "Hvordan synes du, dit helbred er alt i alt?". Der er fem svarmuligheder, hvor 'fremragende', 'vældig godt' og 'godt' her er slået sammen til 'godt helbred', mens svarene 'mindre godt'og 'dårligt' er slået sammen til 'dårligt helbred'. Der er i udgangspunktet i 20 en dårligere selvvurderet helbredstilstand på Thyholm end i Struer Syd (tabel 8). Der er en signifikant større andel på Thyholm med dårligt helbred (fig. 5, tabel 9). I 204 er andelen med dårligt helbred på Thyholm fortsat lidt større end i Struer Syd, men ikke længere signifikant. Ses der på hele skalaen, er der fortsat signifikant forskel på Thyholm og Struer Syd, hvilket må skyldes, at der er sket ændringer inden for de to kategorier 'godt helred' og 'dårligt helbred'. Udviklingen fra 20 til 204 tyder på et lille fald på Thyholm i andelen med dårligt helbred, som samtidig med en lille stigning i Struer Syd til sammen til dels udjævner forskellen i udgangspunktet (fig. 6, tabel 20). Ses der på hele skalaen er der ingen signifikant udvikling sket i selvvurderet helbred hverken på Thyholm eller i Struer Syd (tabel 2). Figur 5. Dårligt selvvurderet helbred. Forskel mellem Struer Syd og Thyholm i henholdsvis 20 og 204. Projekt SundhedscenterThyholm - et kvasieksperiment. Struer Kommune 204. Dårligt selvvurderet helbred i % Forskel 8

19 Figur 6. Dårligt selvvurderet helbred. Udviklingen fra 20 til 204 i henholdvis Struer Syd og på Thyholm. Projekt SundhedscenterThyholm - et kvasieksperiment. Struer Kommune 204. Dårligt selvvurderet helbred i % Udvikling Kronisk sygdom Langvarig og kronisk sygdom er i undersøgelserne belyst gennem flere spørgsmål. For det første er der spurgt: "Har du nogen langvarig sygdom eller langvarig eftervirkning af skade, handicap eller anden langvarig lidelse?" Spørgsmålet kan besvares med 'ja' eller 'nej'. I undersøgelsen er der desuden spurgt til 8 konkrete kroniske sygdomme. Der er spurgt til, om deltageren har sygdommen lige nu, har haft den tidligere eller aldrig har haft den. Hvis der er svaret ja til tidligere at have haft sygdommen, er der spurgt til, om deltageren stadig har eftervirkninger. Aktuel sygdom eller eftervirkninger slås sammen til 'kronisk sygdom'. En person kan således have op til 8 forskellige kroniske sygdomme. Multisygdom defineres som det, at en person har to eller flere kroniske sygdomme samtidig [4]. Sundhedsprofilerne her viser en signifikant forskel i udgangspunktet i 20. Der er signifikant flere med såvel langvarig sygdom som multisygdom på Thyholm, end der er i Struer Syd (fig. 7, tabel 22). I 204 er forskellene blevet mindre, og der er ikke længere signifikant forskel, hvad angår multisygdom. Udviklingen fra 20 til 204 viser små stigninger i andelene med såvel langvarig sygdom som multisygdom både på Thyholm og i Struer Syd (fig. 8, tabel 23). Der ses størst stigning i Struer Syd, så selv om ingen af stigningerne er signifikante, bevirker de, at forskellen i multisygdom udlignes i

20 Figur 7. Langvarig sygdom og multisygdom. Forskel mellem Struer Syd og Thyholm i henholdsvis 20 og 204. Projekt SundhedscenterThyholm - et kvasieksperiment. Struer Kommune 204. Langvarig sygdom Forskel Multisygdom Figur 8. Langvarig sygdom og multisygdom. Udviklingen fra 20 til 204 i henholdvis Struer Syd og på Thyholm. Projekt SundhedscenterThyholm - et kvasieksperiment. Struer Kommune 204. Langvarig sygdom Udvikling Multisygdom 20

21 Funktionsevne Funktionsevne belyses ud fra tre spørgsmål. Første spørgsmål er: "Er du hæmmet i din daglige udfoldelse af sygdom, skader eller eftervirkninger af disse?" Der er fem svarmuligheder, som her er slået sammen til to. 'Ikke hæmmet i daglig udfoldelse' dækker svarene 'nej' og 'ja, en smule en gang imellem'. 'Hæmmet i daglig udfoldelse' dækker svarene 'ja, en smule hele tiden' eller 'ja, meget en gang imellem' eller 'ja, hele tiden'. Andet spørgsmål lyder: "Har du på grund af sygdom eller andre problemer med helbredet brug for hjælp fra venner, familie eller fx. hjemmehjælp til at klare dine daglige gøremål?" Svarmulighederne er 'nej, jeg har ikke brug for hjælp' og 'ja, jeg har brug for hjælp'. Tredje spørgsmål omhandler arbejdsevnen, som belyses ud fra spørgsmålet: "Føler du, at din arbejdsevne er nedsat?" Det pointeres, at der tænkes på en mere varig nedsættelse af arbejdsevnen, ikke nedsættelse som følge af forbigående sygdom m.v. Mens de to første spørgsmål analyseres ud fra samtlige besvarelser, findes det mere interessant kun at se på arbejdsevne i forhold til personer i den erhvervsaktive alder, det vil sige fra 8-64 år. Der er som udgangspunkt i 20 signifikant forskel vedrørende alle tre spørgsmål mellem Thyholm og Struer Syd (fig. 9, tabel 24 og 25). Der er således flere på Thyholm, der er hæmmet i daglig udfoldelse, flere der har behov for hjælp og flere med nedsat arbejdsevne. I 204 er der ikke længere signifikant forskel på andelene med nedsat arbejdsevne. Vedrørende daglig udfoldelse er forskellen på andelene, som er hæmmet i daglig udfoldelse også reduceret i 204, men der er lige netop fortsat signifikant forskel. Vurderes hele skalaen vedrørende daglig udfoldelse, er der dog ikke længere signifikant forskel (tabel 25). Udviklingen fra 20 til 204 viser mindre ikke-signifikante ændringer, når de betragtes hver for sig (fig. 20, tabel 26 og 27). Men et lille fald i andelen af personer med nedsat arbejdsevne på Thyholm sammen med en stigning i andelen i Struer Syd udligner forskellen fra 20 på dette område. 2

22 Figur 9. Funktionsevne. Forskel mellem Struer Syd og Thyholm i henholdsvis 20 og 204. Projekt SundhedscenterThyholm - et kvasieksperiment. Struer Kommune 204. Hæmmet i daglig udfoldelse Forskel Behov for hjælp Nedsat arbejdsevne 8-64 årige 22

23 Figur 20. Funktionsevne. Udviklingen fra 20 til 204 i henholdvis Struer Syd og på Thyholm. Projekt SundhedscenterThyholm - et kvasieksperiment. Struer Kommune 204. Hæmmet i daglig udfoldelse Udvikling Behov for hjælp Nedsat arbejdsevne 8-64 årige SF-2 Trivsel kan beskrives ud fra SF-2, som er et generisk mål, der beskriver helbredsrelateret livskvalitet og funktionsevne. SF-2 sammenfattes i otte skalaer, der beskriver fysiske, psykiske og sociale sider af livskvalitet og funktionsevne. De otte skalaer betegnes: 'fysisk funktion', 'fysisk betingede begrænsninger', 'fysisk smerte', 'alment helbred', 'energi', 'social funktion', 'psykisk betingede begrænsninger' og 'psykisk trivsel'. Skalaerne kalibreres ud fra en referencebefolkning, hvilket her er Region Midtjyllands befolkning (25-79 år). Det betyder, at skalaerne er kalibreret, så gennemsnittet for referencebefolkningen er 50 point. Jo højere score jo bedre livskvalitet og funktionsevne. En forskel på 2-4,9 point vurderes som lille; en forskel på 5-7,9 point vurderes som moderat; en forskel på 8 point eller derover vurderes som stor [3]. 23

24 I udgangspunktet i 20 ligger Thyholm signifikant lavere end Struer Syd på syv ud af de otte skalaer (fig. 2, tabel 28). Eneste undtagelse er 'psykisk trivsel', hvor Thyholm også ligger lavere, men forskellen er her ikke signifikant. Selvom forskellene er signifikante, må de betragtes som små; forskellene ligger mellem 0,90 og 2,35 point. I 204 er flere af forskellene udlignet, således at det kun er vedrørende 'fysisk betingede begrænsning' og 'alment helbred', at der resterer signifikante forskelle. Udviklingen fra 20 til 204 viser ingen signifikante ændringer på Thyholm (fig. 22, tabel 29). Derimod ses et signifikant fald for fire af de otte skalaer i Struer Syd. Det drejer sig om skalaerne 'energi', 'social funktion', 'psykisk betingede begrænsninger' og 'psykisk trivsel'. Figur 2. SF-2's otte skalaer. Forskel mellem Struer Syd og Thyholm i henholdsvis 20 og 204. Projekt SundhedscenterThyholm - et kvasieksperiment. Struer Kommune 204. Fysisk funktion Forskel Fysisk betingede begrænsninger Fysisk smerte 24

25 Alment helbred Energi Social funktion Psykisk betingede begrænsninger Psykisk trivsel 25

26 Figur 22. SF-2's otte skaler. Udviklingen fra 20 til 204 i henholdvis Struer Syd og på Thyholm. Projekt SundhedscenterThyholm - et kvasieksperiment. Struer Kommune 204. Fysisk funktion Udvikling Fysisk betingede begrænsninger Fysisk smerte Alment helbred Energi 26

27 Social funktion Psykisk betingede begrænsninger Psykisk trivsel Vægt Vægt vurderes ud fra BMI og inddeles i grupperne 'undervægt' (BMI < 20), 'normal vægt' (BMI 20-24,9), 'moderat overvægt' (BMI 25-29,9) og 'svær overvægt' (BMI > 30). Samlet set er der ingen forskel i BMI på Thyholm og i Struer Syd hverken i 20 eller i 204 (tabel 30). Begge steder ligger BMI på et samlet gennemsnit på ca. 26. Der ses heller ingen signifikant samlet udvikling hverken på Thyholm eller i Struer Syd (tabel 3). Ses der på de enkelte vægtgrupper, er der ingen signifikante forskelle mellem Thyholm og Struer Syd hverken i 20 eller i 204 (fig. 23, tabel 32). Udviklingen i vægtgrupperne antyder både på Thyholm og i Struer Syd et lille ikkesignifikant fald i andelen af moderat overvægtige, mens der begge steder ses en stigning i andelen af svært overvægtige (fig. 24, tabel 33). I Struer Syd er stigningen i andelen af svært overvægtige signifikant. 27

28 Figur 23. Overvægt. Forskel mellem Struer Syd og Thyholm i henholdsvis 20 og 204. Projekt SundhedscenterThyholm - et kvasieksperiment. Struer Kommune 204. Moderat overvægt Forskel Svær overvægt Figur 24. Overvægt. Udviklingen fra 20 til 204 i henholdvis Struer Syd og på Thyholm. Projekt SundhedscenterThyholm - et kvasieksperiment. Struer Kommune 204. Moderat overvægt Udvikling Svær overvægt 28

29 Fysisk form Fysisk form belyses ud fra et enkelt spørgsmål: "Hvordan vurderer du din fysiske form?" Der er fem svarmuligheder på en skala fra 'virkelig god' til 'dårlig'. Svarene 'mindre god' og 'dårlig' er i det efterfølgende slået sammen til 'dårlig form'. I udgangspunktet i 20 vurderer deltagerne på Thyholm sig til at være i signifikant dårligere form end i Struer Syd (tabel 34). Andelen der er i dårlig form på Thyholm er 25 % mod 20 % i Struer Syd (fig. 25, tabel 35). I 204 er forskellen reduceret og er ikke længere signifikant. Udviklingen fra 20 til 204 viser små ikke-signifikante fald både på Thyholm og i Struer Syd (fig. 26, tabel 36 og 37). Da faldet er størst på Thyholm, forklarer det reduktionen i forskellen mellem Thyholm og Struer Syd. Figur 25. Fysisk form. Forskel mellem Struer Syd og Thyholm i henholdsvis 20 og 204. Projekt SundhedscenterThyholm - et kvasieksperiment. Struer Kommune 204. Dårlig form Forskel Figur 26. Fysisk form. Udviklingen fra 20 til 204 i henholdvis Struer Syd og på Thyholm. Projekt SundhedscenterThyholm - et kvasieksperiment. Struer Kommune 204. Dårlig form Udvikling 29

30 Søvn Søvn anses for at være en vigtig faktor i forhold til helbred og trivsel [4]. I denne undersøgelse er søvn kun undersøgt ved hjælp af et enkelt spørgsmål om selvvurderet søvnkvalitet "Hvordan synes du alt i alt, du sover?" Der er fire svarmuligheder 'virkelig godt', 'godt', 'nogenlunde' og 'dårligt'. I det efterfølgende er 'nogenlunde' og 'dårligt' slået sammen til 'dårlig søvn'. Der er i udgangspunktet i 20 ingen signifikant forskel i selvvurderet søvnkvalitet mellem Thyholm og Struer Syd (fig. 27, tabel 38 og 39). Heller ikke i 204 er der forskel mellem Thyholm og Struer Syd. Udviklingen fra 20 til 204 viser både på Thyholm og i Struer Syd en stigning i andelen med dårlig søvn (fig. 28, tabel 40). I Struer Syd er stigningen signifikant, hvilket den knapt nok er på Thyholm. Ses der på udviklingen på hele skalaen er udviklingen på Thyholm signifikant, hvilket den knapt nok er i Struer Syd (tabel 4). Figur 27. Søvn. Forskel mellem Struer Syd og Thyholm i henholdsvis 20 og 204. Projekt SundhedscenterThyholm - et kvasieksperiment. Struer Kommune 204. Dårlig søvn Forskel Figur 28. Søvn. Udviklingen fra 20 til 204 i henholdvis Struer Syd og på Thyholm. Projekt SundhedscenterThyholm - et kvasieksperiment. Struer Kommune 204. Dårlig søvn Udvikling 30

31 Ensomhed Ensomhed belyses ud fra spørgsmålet "Sker det nogensinde, at du er alene, selvom du mest har lyst til at være sammen med andre?" Svaret angives på en skala med fire muligheder 'ja, ofte', 'ja, en gang imellem', 'ja, men sjældent' og 'nej'. Svarene 'ja, ofte' og 'ja, en gang imellem' slåes sammen, og kategorien kaldes efterfølgende 'ensomme'. Der er ingen forskel mellem Thyholm og Struer Syd i andelen af ensomme hverken i 20 eller i 204 (fig. 29, tabel 42). Ca. 20 % er ensomme. Heller ikke når der ses på hele skalaen, omkring hvorvidt man er alene, ses nogen forskel (tabel 43). Udviklingen viser en lille ikke-signifikant stigning i andelen af ensomme i Struer Syd fra 20 til 204, på Thyholm ses ingen udvikling (fig. 30, tabel 44 og 45). Figur 29. Ensomhed. Forskel mellem Struer Syd og Thyholm i henholdsvis 20 og 204. Projekt SundhedscenterThyholm - et kvasieksperiment. Struer Kommune 204. Ensom Forskel Figur 30. Ensomhed. Udviklingen fra 20 til 204 i henholdvis Struer Syd og på Thyholm. Projekt SundhedscenterThyholm - et kvasieksperiment. Struer Kommune 204. Ensom Udvikling 3

32 Stress Stress er her opgjort ud fra Perceived Stress Scale [3]. Skalaen omfatter ti spørgsmål, der handler om, i hvilket omfang personen oplever sit liv som uforudsigeligt, ukontrollabelt og belastende, og om han eller hun føler sig nervøs og stresset. Man kan score fra 0-40 point (PSS-score). Perceived Stress Scale har ikke indbygget en definition af, hvor mange point, man skal have for at have et højt eller lavt stressniveau. I Region Midtjyllands sundhedsprofil for 200 er der foretaget en inddeling i fem kvintiler, det vil sige fem tilnærmelsesvis lige store persongrupper. Ved opdelingen i kvintiler fremkommer skæringspunkter på skalaen, som angiver intervaller for, hvor de fem grupper befinder sig på skalaen. Skæringspunkterne er i herværende undersøgelse brugt til inddeling i 5 stressniveauer. betyder lavt stressniveau, mens 5 er det højeste stressniveau. Gruppe 5 (PSS-score 7-40) er i det følgende kaldt 'højt stressniveau'. Undersøgelser indikerer, at stress over 6 på PSS-skalen udgør en risiko for helbredet. Der er i udgangspunktet i 20 et signifikant højere stressniveau på Thyholm end i Struer Syd (tabel 46). Den gennemsnitlige PSS-score er på Thyholm 2,7. Andelen med et højt stressniveau er 27 % mod 9 % i Struer Syd (fig. 3, tabel 47). I 204 er forskellen helt udlignet, og både på Thyholm og i Struer Syd er der 20 % med højt stressniveau. Udvikling fra 20 til 204 viser et signifikant fald i stress på Thyholm både samlet set og i andelen med højt stressniveau (fig. 32, tabel 48 og 49). Der er ingen signifikant udvikling i Struer Syd. Figur 3. Stress. Forskel mellem Struer Syd og Thyholm i henholdsvis 20 og 204. Projekt SundhedscenterThyholm - et kvasieksperiment. Struer Kommune 204. Højt stress niveau Forskel 32