Projekt SundhedscenterThyholm - et kvasieksperiment

Transkript

1 Projekt SundhedscenterThyholm - et kvasieksperiment 204 Udarbejdet af Åse Skytte august 204

2 Indhold Baggrund... 5 Formål... 6 Metode... 6 Undersøgelsesdesign... 6 Studiepopulation... 6 Dataindsamling... 7 Analyse... 7 Deltagere... 8 Alder... 8 Køn... 9 Deltagernes socio-økonomiske profil... Samlivsforhold... Uddannelse... 2 Erhvervsmæssig stilling... 4 Økonomiske forhold... 5 Helbred og trivsel... 8 Selvvurderet helbred... 8 Kronisk sygdom... 9 Funktionsevne... 2 SF Vægt Fysisk form Søvn Ensomhed... 3 Stress Smerter Sundhedsadfærd Kost Rygning Alkohol Fysisk aktivitet og motion... 4 Ønsker om adfærdsændringer Rygning Alkohol Fysisk aktivitet Kost Vægttab Diskussion... 5 Validitet... 5 Design... 5 Deltagelse

3 Repræsentativitet og selektionsbias Informationsbias Validitet Det sociale udgangspunkt Det sundhedsmæssige udgangspunkt Effekt? Udligning af forskelle Udvikling over tid Resultater vedrørende sundhedsadfærd Årsagssammenhæng Bivirkninger Konklusion Litteratur... 6 Bilag. Tabeller

4 4

5 Baggrund SundhedscenterStruer får i 200 midler fra Sundhedsstyrelsens Satspulje Forebyggelsesindsatser i nærmiljøet til at oprette en satellitfunktion af SundhedscenterStruer i Hvidbjerg på Thyholm. Projekt SundhedscenterThyholm er således en realitet i perioden november 200 til og med oktober 204 []. Thyholm er udvalgt som indsatsområde, da det formodes, at der er en ringere folkesundhed på Thyholm end i resten af Struer Kommune. Det særlige ved indsatserne i projekt SundhedscenterThyholm, som ikke er til stede i det nuværende SundhedscenterStruer, er nærmiljø, proaktiv rekruttering og borgerinddragelse. Nærmiljø hentyder til, at der gennem projektet gøres en indsats for at være tæt på borgerne. Proaktiv rekruttering indebærer en række opsøgende aktiviteter både telefonisk og personligt. Borgerinddragelsen hentyder til, at såvel indsatsernes mål, indhold og form udvikles i dialog med borgerne, så de får indflydelse på hvilke sundhedsfremme og forebyggelsesindsatser, der skal tilbydes. I forbindelse med projektet er der fastlagt en række dataindsamlinger og undersøgelser blandt andet dette effektstudie (fig. ) [2]. Figur. Illustration af de forskellige undersøgelser og evalueringer, der iværksættes i forbindelse med projekt SundhedscenterThyholm. Projekt SundhedscenterThyholm - et kvasieksperiment. Struer Kommune 204. Lokalsamfundsanalyse 0. Samlet rapport 2. Vurderinger af behov og lokalsamfundskapacitet 3. Nærmiljøsundhedsprofil (NIRAS) 7. Validering af sundhedsprofil Metodetriangulering. Vurderinger af behov og lokalsamfundskapacitet 2. Afsluttende Procesevaluering (NIRAS) 4. Tværsnitsundersøgelse Thyholm (Interventionsgruppe) B 8. Tværsnitsundersøgelse Thyholm (Interventionsgruppe) A D 3. Kvasieksperiment Effektvurdering A,B,C & D 5. Tværsnitsundersøgelse Struer Landområde (kontrolgruppe) C 9. Tværsnitsundersøgelse Struer Landområde (kontrolgruppe) 6. Dokumentation og evaluering Løbende monitorering, registrering, dokumentation og evaluering af indsatser og aktiviteter Forår 20 Forår 204 Efterår 204 5

6 For at kunne vurdere effekten af indsatsen ved hjælp af kvantitative data er der behov for at vurdere folkesundheden på Thyholm både før og efter projektet og sammenligne med en kontrolgruppe. På grund af projektets fastlagte struktur er det dog ikke muligt at gennemføre et klassisk kontrolleret forsøg. Der ses i stedet en mulighed for at udvælge en kontrolgruppe i et andet landdistriktområde, nemlig landdistrikterne syd for Limfjorden og rundt om Struer by, fremover kaldet Struer Syd, som på samme vis som Thyholm ikke benytter sig af SundhedscenterStruers indsatser grundet afstanden og nogle kulturelle forhold. Interventionen på Thyholm er rettet mod alle borgere på Thyholm uanset, om de direkte benytter sig af de forskellige indsatser. I Struer Syd forventes der ikke at ske en ændring af sundhedstilbud. Formål Formålet med undersøgelsen er, at vurdere effekten af interventionen projekt SundhedscenterThyholm på folkesundheden på Thyholm Folkesundheden beskrives ud fra hovedområderne helbred og trivsel, sundhedsadfærd samt ønsker om ændringer af sundhedsadfærd. Metode Undersøgelsesdesign Undersøgelsen er et kvasieksperiment og baserer sig på data fra fire uafhængige tværsnitsundersøgelser (fig. ). Tværsnitsundersøgelserne gennemføres ved hjælp af postomdelte spørgeskemaer i to landdistrikter i Struer Kommunene henholdsvis Thyholm og Struer Syd i forbindelse med opstart af projekt SundhedscenterThyholm, det vil sige primo 20, og gentages primo 204. Studiepopulation Befolkningen på Thyholm består af 3400 borgere, heraf ca over 8 år. Thyholm er et typisk landdistrikt med flere mindre landsbyer. Området har indtil kommunalreformen 2007 været en selvstændig kommune, men er nu en del af Struer Kommune. Området er en halvø plus en enkelt ø og geografisk adskilt fra resten af Struer Kommune af Limfjorden, men forbundet med en bro. Befolkningen i Struer Syd består af 7800 borgere, heraf ca over 8 år. Området er udvalgt som de sogne, der ligger rundt om Struer by i en afstand af minimum 4-5 km., men stadig syd for Limfjorden. Det drejer sig om sognene Humlum, Venø, Resen, Fousing, Asp, Vejrum og Hjerm (to sogne). Det er typisk landdistrikt med flere mindre landsbyer, som på samme vis som Thyholm ikke så ofte benytter sig af SundhedscenterStruers indsatser grundet afstanden og nogle kulturelle forhold. 6

7 Dataindsamling Der udtrækkes tilfældigt 000 personer på 8 år eller derover fra cpr-registret fra hvert af de to områder til at indgå i undersøgelsen i 20. Proceduren gentages i 204. Spørgeskemaer udsendes til borgerne med posten. De er nummereret således, at der efter 4 dage kan udsendes en rykker med posten til de borgere, der endnu ikke har svaret. Besvarelserne fremgår anonymt for undersøgelsen. Spørgeskemaet er et udpluk af spørgsmålene fra Region Midtjyllands spørgeskema Hvordan har du det? [3]. Spørgsmålene, der inkluderes i skemaet, udvælges af projektgruppen med afsæt i at kunne få belyst de ønskede forhold. Helbred og trivsel belyses ud fra spørgsmål om 8 almindeligt forekommende kroniske sygdomme, funktionsevne, behov for hjælp, arbejdsevne, selvvurderet helbred, fysisk og psykisk velbefindende (SF-2), højde og vægt, fysisk form, søvn, samvær med familie og venner, stress samt smerter. Sundhedsadfærd belyses ud fra sund eller usund adfærd indenfor KRAM faktorerne kost, rygning, alkohol og motion. Ønsker om adfærdsændringer belyses ud fra ønsker om at ændre kost-, ryge-, alkohol- og motionsvaner. Analyse På baggrund af data fra tværsnitsundersøgelserne gennemføres to analyser, som sammenligner sundheden i de to områder i henholdsvis 20 og i 204 (betegnet A og D i figur ). Desuden gennemføres to analyser, som beskriver udviklingen i sundhed i hvert enkelt område fra 20 til 204 (betegnet B og C i figur ). Analyserne sker på samfundsniveau, og analyseenheden er primært forskel og ændring i prævalens af de udvalgte effektvariable. Der udføres en signifikanstestning ud fra en hypotese om ingen forskel, og signifikansniveauet sættes til 0,05. 7

8 Deltagere Blandt de fire gange 000 personer, der er inviteret til at deltage i undersøgelserne, er der opnået svarprocenter på mellem 46 og 62 % (fig. 2, tabel ). Svarprocenten er begge år højest i Struer Syd. Svarprocenten er i begge områder lavest i 204. Figur 2. Svarprocenter. Projekt SundhedscenterThyholm - et kvasieksperiment. Struer Kommune 204 Alder Gennemsnitsalderen for deltagerne er højere på Thyholm end i Struer Syd både i 20 og i 204 (fig.3, tabel 2). På Thyholm er der i 20 forholdsvis færre deltagere i aldersgruppen år og flere i aldersgruppen år end i Struer Syd (tabel 3). I udgangspunktet er der ingen forskel i aldersgrupperne 8-34 år og + 80 årige. I 204 er der signifikant flere + 80 årige på Thyholm end i Struer Syd, mens der ingen forskelle er i andele af deltagere i de øvrige aldersgrupper. I begge områder stiger gennemsnitsalderen fra 20 til 204. Stigningen på Thyholm fra 55 år i 20 til 57 år i 204 er signifikant (fig. 3, tabel 4). I Struer Syd stiger andelen af årige signifikant, men ellers skyldes den samlede stigning i alder mindre forskelle i udviklingen i de forskellige aldersgrupper (tabel 5). 8

9 Figur 3. Alder. Sammenligning af Struer Syd og Thyholm i henholdsvis 20 og 204. Projekt SundhedscenterThyholm - et kvasieksperiment. Struer Kommune 204. Alder Forskel Figur 4. Alder. Udviklingen fra 20 til 204 i henholdvis Struer Syd og på Thyholm. Projekt SundhedscenterThyholm - et kvasieksperiment. Struer Kommune 204. Alder Udvikling Køn I alle 4 undersøgelser er mændene i undertal, mest udtalt på Thyholm i 20, men der ses ingen signifikante forskelle (fig. 5, tabel 6). Der sker en stigning i andelen af mænd fra 20 til 204 både på Thyholm og i Struer Syd, men stigningen er ingen steder signifikant (fig. 6, tabel 7). 9

10 Figur 5. Køn. Sammenligning af Struer Syd og Thyholm i henholdsvis 20 og 204 fordelt på mænd og kvinder. Projekt SundhedscenterThyholm - et kvasieksperiment. Struer Kommune Forskel 20 Figur 6. Køn. Udviklingen fra 20 til 204 i henholdvis Struer Syd og på Thyholm fordelt på mænd og kvinder. Projekt SundhedscenterThyholm - et kvasieksperiment. Struer Kommune 204. Thyholm Udvikling Struer Syd 0

11 Deltagernes socio-økonomiske profil Samlivsforhold I undersøgelserne er der spurgt til syv forskellige former for ægteskabelig stilling. Her er separeret, skilt, enke(mand) og ugift slået sammen til aleneboende. Der er signifikant flere, der bor alene på Thyholm, end der er i Struer Syd både i 20 og i 204 (fig. 7, tabel 8). Samtidig er der færre på Thyholm, der har hjemmeboende børn på 5 år eller derunder. Fra 20 til 204 sker der et ubetydeligt fald i personer, der bor alene, i begge områder (fig. 8, tabel 9). Figur 7. Samlivsforhold. Sammenligning mellem Struer Syd og Thyholm i henholdsvis 20 og 204. Projekt SundhedscenterThyholm - et kvasieksperiment. Struer Kommune 204. Aleneboende i % Forskel Hjemmeboende børn i %

12 Figur 8. Samlivsforhold. Udviklingen fra 20 til 204 i henholdvis Struer Syd og på Thyholm. Projekt SundhedscenterThyholm - et kvasieksperiment. Struer Kommune 204. Aleneboende i % Udvikling Hjemmeboende børn i % Uddannelse Erhvervsuddannelse er undersøgt ud fra spørgsmålet: "Har du en erhvervsuddannelse?", hvor der er syv svarmuligheder. Svarene er her slået sammen til tre grupper: lav, middel og høj uddannelse [4]. Lav uddannelse = ufaglærte + et eller flere korte kurser; middel uddannelse = faglærte + kort videregående uddannelse; høj uddannelse = mellemlang + lang videregående uddannelse. Anden uddannelse kategoriseres ikke. Der er i udgangspunktet i 20 et signifikant lavere uddannelsesniveau på Thyholm end i Struer Syd (tabel 0). Der er signifikant flere med et lavt uddannelsesniveau på Thyholm og færre med et middel uddannelsesniveau (fig. 9, tabel ). Der er stort set lige store andele med et højt uddannelsesniveau på Thyholm og i Struer Syd. I 204 har forskellene til dels udlignet sig, idet der samlet set ikke længere er signifikant forskel i uddannelsesniveauet. Der er dog fortsat signifikant flere på Thyholm med et lavt uddannelsesniveau. Den udligning, der viser sig, ser ud til at ske på baggrund af en udvikling med mindre forskydninger i uddannelsesniveau, som hver for sig ikke er signifikante (fig. 0, tabel 2 og 3). 2

13 Figur 9. Erhvervsuddannelse. Forskel mellem Struer Syd og Thyholm i henholdsvis 20 og 204. Projekt SundhedscenterThyholm - et kvasieksperiment. Struer Kommune Forskel 20 Figur 0. Erhvervsuddannelse. Udviklingen fra 20 til 204 i henholdvis Struer Syd og på Thyholm. Projekt SundhedscenterThyholm - et kvasieksperiment. Struer Kommune 204. Thyholm Udvikling 3

14 Struer Syd Erhvervsmæssig stilling Den erhvervsmæssige stilling er undersøgt ud fra et enkelt spørgsmål: "Hvad er din erhvervsmæssige stilling?" Der er i alt 2 svarmuligheder fordelt under overskrifterne i beskæftigelse, arbejdsløs, under uddannelse, pensionist og andet. Her er svarmulighederne slået sammen til to grupper 'i arbejde' og 'ikke i arbejde' for de 8-64 årige. 'I arbejde' dækker personer i beskæftigelse og personer under uddannelse. Personer på 65 år og derover indgår ikke analyserne vedrørende erhvervsmæssig stilling. Der er som udgangspunkt i 20 signifikant flere på Thyholm, som ikke er i arbejde, end der er i Struer Syd (fig., tabel 4). I 204 kan forholdene de to steder ikke sammenlignes, da der på grund af en fejl i forbindelse med indtastningen ikke findes tal for den erhvervsmæssige stilling i Struer Syd i 204. På Thyholm er der sket et lille ikke-signifikant fald i i andelen af personer, der ikke er i arbejde fra 20 til 204 (fig. 2, tabel 5) Figur. Erhvervsmæssig stilling. Forskel mellem Struer Syd og Thyholm i henholdsvis 20 og 204. Projekt SundhedscenterThyholm - et kvasieksperiment. Struer Kommune 204. Ikke i arbejde Forskel 4

15 Figur 2. Erhvervsmæssig stilling 8-64 årige. Udviklingen fra 20 til 204 i henholdvis Struer Syd og på Thyholm. Projekt SundhedscenterThyholm - et kvasieksperiment. Struer Kommune 204. Ikke i arbejde Udvikling Økonomiske forhold Der er i undersøgelserne spurgt til økonomiske forhold blandt andet gennem spørgsmålet: "Hvilke indkomstkilder har du for tiden?", hvor der er tre underspørgsmål: 'lønindkomst', 'anden erhvervsindkomst (fx. indtægt fra egen virksomhed)' og 'indkomst, der ikke kommer fra erhverv (fx. pension, SU, efterløn)'. Hvert af de tre spørgsmål kan besvares med 'ja' eller 'nej'. Da rigtig mange kun har svaret med en positiv tilkendegivelse og ikke har svaret 'nej' på de øvrige, er der her valgt at lade alle ubesvarede tælle som et 'nej'. Det betyder, at det fremstår, som om alle har svaret på alle de tre spørgsmål. Der er i udgangspunktet signifikant færre på Thyholm, der har en lønindkomst end i Struer Syd (fig. 3, tabel 6). Der er samtidig signifikant flere på Thyholm, der har en indkomst, der ikke kommer fra erhverv. I 204 har forskellene udlignet sig. Det ser dog fortsat ud til, at der er færre på Thyholm, der har en løndindkomst, men det er knapt nok signifikant. Udviklingen fra 20 til 204 tyder på, at der er sket en lille stigning i andelen på Thyholm, som har en erhvervsindkomst, samtidig med et lille fald i andelen, der har en indkomst, der ikke kommer fra erhverv (fig. 4, tabel 7). I Struer Syd ser det ud til at være gået den modsatte vej med færre, der har en lønindkomst og flere der har en indkomst, der ikke kommer fra erhverv. Udviklingen er dog ingen af stederne signifikant. 5

16 Figur 3. Indkomstforhold. Forskel mellem Struer Syd og Thyholm i henholdsvis 20 og 204. Projekt SundhedscenterThyholm - et kvasieksperiment. Struer Kommune Forskel 20 Figur 4. Indkomstforhold. Udviklingen fra 20 til 204 i henholdvis Struer Syd og på Thyholm. Projekt SundhedscenterThyholm - et kvasieksperiment. Struer Kommune 204. Thyholm Udvikling 6

17 Struer Syd 7

18 Helbred og trivsel Helbred og trivsel handler om oplevelsen af eget helbred, forekomsten af langvarig sygdom og kroniske sygdomme samt konsekvenser af sygdom i form af funktionsevne og behov for hjælp. Beskrivelse af helbred og trivsel omhandler i denne undersøgelse desuden SF-2, vægt (BMI), fysisk form, søvn, ensomhed, stress og smerter. Selvvurderet helbred Selvvurderet helbred er i undersøgelserne undersøgt gennem spørgsmålet: "Hvordan synes du, dit helbred er alt i alt?". Der er fem svarmuligheder, hvor 'fremragende', 'vældig godt' og 'godt' her er slået sammen til 'godt helbred', mens svarene 'mindre godt'og 'dårligt' er slået sammen til 'dårligt helbred'. Der er i udgangspunktet i 20 en dårligere selvvurderet helbredstilstand på Thyholm end i Struer Syd (tabel 8). Der er en signifikant større andel på Thyholm med dårligt helbred (fig. 5, tabel 9). I 204 er andelen med dårligt helbred på Thyholm fortsat lidt større end i Struer Syd, men ikke længere signifikant. Ses der på hele skalaen, er der fortsat signifikant forskel på Thyholm og Struer Syd, hvilket må skyldes, at der er sket ændringer inden for de to kategorier 'godt helred' og 'dårligt helbred'. Udviklingen fra 20 til 204 tyder på et lille fald på Thyholm i andelen med dårligt helbred, som samtidig med en lille stigning i Struer Syd til sammen til dels udjævner forskellen i udgangspunktet (fig. 6, tabel 20). Ses der på hele skalaen er der ingen signifikant udvikling sket i selvvurderet helbred hverken på Thyholm eller i Struer Syd (tabel 2). Figur 5. Dårligt selvvurderet helbred. Forskel mellem Struer Syd og Thyholm i henholdsvis 20 og 204. Projekt SundhedscenterThyholm - et kvasieksperiment. Struer Kommune 204. Dårligt selvvurderet helbred i % Forskel 8

19 Figur 6. Dårligt selvvurderet helbred. Udviklingen fra 20 til 204 i henholdvis Struer Syd og på Thyholm. Projekt SundhedscenterThyholm - et kvasieksperiment. Struer Kommune 204. Dårligt selvvurderet helbred i % Udvikling Kronisk sygdom Langvarig og kronisk sygdom er i undersøgelserne belyst gennem flere spørgsmål. For det første er der spurgt: "Har du nogen langvarig sygdom eller langvarig eftervirkning af skade, handicap eller anden langvarig lidelse?" Spørgsmålet kan besvares med 'ja' eller 'nej'. I undersøgelsen er der desuden spurgt til 8 konkrete kroniske sygdomme. Der er spurgt til, om deltageren har sygdommen lige nu, har haft den tidligere eller aldrig har haft den. Hvis der er svaret ja til tidligere at have haft sygdommen, er der spurgt til, om deltageren stadig har eftervirkninger. Aktuel sygdom eller eftervirkninger slås sammen til 'kronisk sygdom'. En person kan således have op til 8 forskellige kroniske sygdomme. Multisygdom defineres som det, at en person har to eller flere kroniske sygdomme samtidig [4]. Sundhedsprofilerne her viser en signifikant forskel i udgangspunktet i 20. Der er signifikant flere med såvel langvarig sygdom som multisygdom på Thyholm, end der er i Struer Syd (fig. 7, tabel 22). I 204 er forskellene blevet mindre, og der er ikke længere signifikant forskel, hvad angår multisygdom. Udviklingen fra 20 til 204 viser små stigninger i andelene med såvel langvarig sygdom som multisygdom både på Thyholm og i Struer Syd (fig. 8, tabel 23). Der ses størst stigning i Struer Syd, så selv om ingen af stigningerne er signifikante, bevirker de, at forskellen i multisygdom udlignes i

20 Figur 7. Langvarig sygdom og multisygdom. Forskel mellem Struer Syd og Thyholm i henholdsvis 20 og 204. Projekt SundhedscenterThyholm - et kvasieksperiment. Struer Kommune 204. Langvarig sygdom Forskel Multisygdom Figur 8. Langvarig sygdom og multisygdom. Udviklingen fra 20 til 204 i henholdvis Struer Syd og på Thyholm. Projekt SundhedscenterThyholm - et kvasieksperiment. Struer Kommune 204. Langvarig sygdom Udvikling Multisygdom 20

21 Funktionsevne Funktionsevne belyses ud fra tre spørgsmål. Første spørgsmål er: "Er du hæmmet i din daglige udfoldelse af sygdom, skader eller eftervirkninger af disse?" Der er fem svarmuligheder, som her er slået sammen til to. 'Ikke hæmmet i daglig udfoldelse' dækker svarene 'nej' og 'ja, en smule en gang imellem'. 'Hæmmet i daglig udfoldelse' dækker svarene 'ja, en smule hele tiden' eller 'ja, meget en gang imellem' eller 'ja, hele tiden'. Andet spørgsmål lyder: "Har du på grund af sygdom eller andre problemer med helbredet brug for hjælp fra venner, familie eller fx. hjemmehjælp til at klare dine daglige gøremål?" Svarmulighederne er 'nej, jeg har ikke brug for hjælp' og 'ja, jeg har brug for hjælp'. Tredje spørgsmål omhandler arbejdsevnen, som belyses ud fra spørgsmålet: "Føler du, at din arbejdsevne er nedsat?" Det pointeres, at der tænkes på en mere varig nedsættelse af arbejdsevnen, ikke nedsættelse som følge af forbigående sygdom m.v. Mens de to første spørgsmål analyseres ud fra samtlige besvarelser, findes det mere interessant kun at se på arbejdsevne i forhold til personer i den erhvervsaktive alder, det vil sige fra 8-64 år. Der er som udgangspunkt i 20 signifikant forskel vedrørende alle tre spørgsmål mellem Thyholm og Struer Syd (fig. 9, tabel 24 og 25). Der er således flere på Thyholm, der er hæmmet i daglig udfoldelse, flere der har behov for hjælp og flere med nedsat arbejdsevne. I 204 er der ikke længere signifikant forskel på andelene med nedsat arbejdsevne. Vedrørende daglig udfoldelse er forskellen på andelene, som er hæmmet i daglig udfoldelse også reduceret i 204, men der er lige netop fortsat signifikant forskel. Vurderes hele skalaen vedrørende daglig udfoldelse, er der dog ikke længere signifikant forskel (tabel 25). Udviklingen fra 20 til 204 viser mindre ikke-signifikante ændringer, når de betragtes hver for sig (fig. 20, tabel 26 og 27). Men et lille fald i andelen af personer med nedsat arbejdsevne på Thyholm sammen med en stigning i andelen i Struer Syd udligner forskellen fra 20 på dette område. 2

22 Figur 9. Funktionsevne. Forskel mellem Struer Syd og Thyholm i henholdsvis 20 og 204. Projekt SundhedscenterThyholm - et kvasieksperiment. Struer Kommune 204. Hæmmet i daglig udfoldelse Forskel Behov for hjælp Nedsat arbejdsevne 8-64 årige 22

23 Figur 20. Funktionsevne. Udviklingen fra 20 til 204 i henholdvis Struer Syd og på Thyholm. Projekt SundhedscenterThyholm - et kvasieksperiment. Struer Kommune 204. Hæmmet i daglig udfoldelse Udvikling Behov for hjælp Nedsat arbejdsevne 8-64 årige SF-2 Trivsel kan beskrives ud fra SF-2, som er et generisk mål, der beskriver helbredsrelateret livskvalitet og funktionsevne. SF-2 sammenfattes i otte skalaer, der beskriver fysiske, psykiske og sociale sider af livskvalitet og funktionsevne. De otte skalaer betegnes: 'fysisk funktion', 'fysisk betingede begrænsninger', 'fysisk smerte', 'alment helbred', 'energi', 'social funktion', 'psykisk betingede begrænsninger' og 'psykisk trivsel'. Skalaerne kalibreres ud fra en referencebefolkning, hvilket her er Region Midtjyllands befolkning (25-79 år). Det betyder, at skalaerne er kalibreret, så gennemsnittet for referencebefolkningen er 50 point. Jo højere score jo bedre livskvalitet og funktionsevne. En forskel på 2-4,9 point vurderes som lille; en forskel på 5-7,9 point vurderes som moderat; en forskel på 8 point eller derover vurderes som stor [3]. 23

24 I udgangspunktet i 20 ligger Thyholm signifikant lavere end Struer Syd på syv ud af de otte skalaer (fig. 2, tabel 28). Eneste undtagelse er 'psykisk trivsel', hvor Thyholm også ligger lavere, men forskellen er her ikke signifikant. Selvom forskellene er signifikante, må de betragtes som små; forskellene ligger mellem 0,90 og 2,35 point. I 204 er flere af forskellene udlignet, således at det kun er vedrørende 'fysisk betingede begrænsning' og 'alment helbred', at der resterer signifikante forskelle. Udviklingen fra 20 til 204 viser ingen signifikante ændringer på Thyholm (fig. 22, tabel 29). Derimod ses et signifikant fald for fire af de otte skalaer i Struer Syd. Det drejer sig om skalaerne 'energi', 'social funktion', 'psykisk betingede begrænsninger' og 'psykisk trivsel'. Figur 2. SF-2's otte skalaer. Forskel mellem Struer Syd og Thyholm i henholdsvis 20 og 204. Projekt SundhedscenterThyholm - et kvasieksperiment. Struer Kommune 204. Fysisk funktion Forskel Fysisk betingede begrænsninger Fysisk smerte 24

25 Alment helbred Energi Social funktion Psykisk betingede begrænsninger Psykisk trivsel 25

26 Figur 22. SF-2's otte skaler. Udviklingen fra 20 til 204 i henholdvis Struer Syd og på Thyholm. Projekt SundhedscenterThyholm - et kvasieksperiment. Struer Kommune 204. Fysisk funktion Udvikling Fysisk betingede begrænsninger Fysisk smerte Alment helbred Energi 26

27 Social funktion Psykisk betingede begrænsninger Psykisk trivsel Vægt Vægt vurderes ud fra BMI og inddeles i grupperne 'undervægt' (BMI < 20), 'normal vægt' (BMI 20-24,9), 'moderat overvægt' (BMI 25-29,9) og 'svær overvægt' (BMI > 30). Samlet set er der ingen forskel i BMI på Thyholm og i Struer Syd hverken i 20 eller i 204 (tabel 30). Begge steder ligger BMI på et samlet gennemsnit på ca. 26. Der ses heller ingen signifikant samlet udvikling hverken på Thyholm eller i Struer Syd (tabel 3). Ses der på de enkelte vægtgrupper, er der ingen signifikante forskelle mellem Thyholm og Struer Syd hverken i 20 eller i 204 (fig. 23, tabel 32). Udviklingen i vægtgrupperne antyder både på Thyholm og i Struer Syd et lille ikkesignifikant fald i andelen af moderat overvægtige, mens der begge steder ses en stigning i andelen af svært overvægtige (fig. 24, tabel 33). I Struer Syd er stigningen i andelen af svært overvægtige signifikant. 27

28 Figur 23. Overvægt. Forskel mellem Struer Syd og Thyholm i henholdsvis 20 og 204. Projekt SundhedscenterThyholm - et kvasieksperiment. Struer Kommune 204. Moderat overvægt Forskel Svær overvægt Figur 24. Overvægt. Udviklingen fra 20 til 204 i henholdvis Struer Syd og på Thyholm. Projekt SundhedscenterThyholm - et kvasieksperiment. Struer Kommune 204. Moderat overvægt Udvikling Svær overvægt 28

29 Fysisk form Fysisk form belyses ud fra et enkelt spørgsmål: "Hvordan vurderer du din fysiske form?" Der er fem svarmuligheder på en skala fra 'virkelig god' til 'dårlig'. Svarene 'mindre god' og 'dårlig' er i det efterfølgende slået sammen til 'dårlig form'. I udgangspunktet i 20 vurderer deltagerne på Thyholm sig til at være i signifikant dårligere form end i Struer Syd (tabel 34). Andelen der er i dårlig form på Thyholm er 25 % mod 20 % i Struer Syd (fig. 25, tabel 35). I 204 er forskellen reduceret og er ikke længere signifikant. Udviklingen fra 20 til 204 viser små ikke-signifikante fald både på Thyholm og i Struer Syd (fig. 26, tabel 36 og 37). Da faldet er størst på Thyholm, forklarer det reduktionen i forskellen mellem Thyholm og Struer Syd. Figur 25. Fysisk form. Forskel mellem Struer Syd og Thyholm i henholdsvis 20 og 204. Projekt SundhedscenterThyholm - et kvasieksperiment. Struer Kommune 204. Dårlig form Forskel Figur 26. Fysisk form. Udviklingen fra 20 til 204 i henholdvis Struer Syd og på Thyholm. Projekt SundhedscenterThyholm - et kvasieksperiment. Struer Kommune 204. Dårlig form Udvikling 29

30 Søvn Søvn anses for at være en vigtig faktor i forhold til helbred og trivsel [4]. I denne undersøgelse er søvn kun undersøgt ved hjælp af et enkelt spørgsmål om selvvurderet søvnkvalitet "Hvordan synes du alt i alt, du sover?" Der er fire svarmuligheder 'virkelig godt', 'godt', 'nogenlunde' og 'dårligt'. I det efterfølgende er 'nogenlunde' og 'dårligt' slået sammen til 'dårlig søvn'. Der er i udgangspunktet i 20 ingen signifikant forskel i selvvurderet søvnkvalitet mellem Thyholm og Struer Syd (fig. 27, tabel 38 og 39). Heller ikke i 204 er der forskel mellem Thyholm og Struer Syd. Udviklingen fra 20 til 204 viser både på Thyholm og i Struer Syd en stigning i andelen med dårlig søvn (fig. 28, tabel 40). I Struer Syd er stigningen signifikant, hvilket den knapt nok er på Thyholm. Ses der på udviklingen på hele skalaen er udviklingen på Thyholm signifikant, hvilket den knapt nok er i Struer Syd (tabel 4). Figur 27. Søvn. Forskel mellem Struer Syd og Thyholm i henholdsvis 20 og 204. Projekt SundhedscenterThyholm - et kvasieksperiment. Struer Kommune 204. Dårlig søvn Forskel Figur 28. Søvn. Udviklingen fra 20 til 204 i henholdvis Struer Syd og på Thyholm. Projekt SundhedscenterThyholm - et kvasieksperiment. Struer Kommune 204. Dårlig søvn Udvikling 30

31 Ensomhed Ensomhed belyses ud fra spørgsmålet "Sker det nogensinde, at du er alene, selvom du mest har lyst til at være sammen med andre?" Svaret angives på en skala med fire muligheder 'ja, ofte', 'ja, en gang imellem', 'ja, men sjældent' og 'nej'. Svarene 'ja, ofte' og 'ja, en gang imellem' slåes sammen, og kategorien kaldes efterfølgende 'ensomme'. Der er ingen forskel mellem Thyholm og Struer Syd i andelen af ensomme hverken i 20 eller i 204 (fig. 29, tabel 42). Ca. 20 % er ensomme. Heller ikke når der ses på hele skalaen, omkring hvorvidt man er alene, ses nogen forskel (tabel 43). Udviklingen viser en lille ikke-signifikant stigning i andelen af ensomme i Struer Syd fra 20 til 204, på Thyholm ses ingen udvikling (fig. 30, tabel 44 og 45). Figur 29. Ensomhed. Forskel mellem Struer Syd og Thyholm i henholdsvis 20 og 204. Projekt SundhedscenterThyholm - et kvasieksperiment. Struer Kommune 204. Ensom Forskel Figur 30. Ensomhed. Udviklingen fra 20 til 204 i henholdvis Struer Syd og på Thyholm. Projekt SundhedscenterThyholm - et kvasieksperiment. Struer Kommune 204. Ensom Udvikling 3

32 Stress Stress er her opgjort ud fra Perceived Stress Scale [3]. Skalaen omfatter ti spørgsmål, der handler om, i hvilket omfang personen oplever sit liv som uforudsigeligt, ukontrollabelt og belastende, og om han eller hun føler sig nervøs og stresset. Man kan score fra 0-40 point (PSS-score). Perceived Stress Scale har ikke indbygget en definition af, hvor mange point, man skal have for at have et højt eller lavt stressniveau. I Region Midtjyllands sundhedsprofil for 200 er der foretaget en inddeling i fem kvintiler, det vil sige fem tilnærmelsesvis lige store persongrupper. Ved opdelingen i kvintiler fremkommer skæringspunkter på skalaen, som angiver intervaller for, hvor de fem grupper befinder sig på skalaen. Skæringspunkterne er i herværende undersøgelse brugt til inddeling i 5 stressniveauer. betyder lavt stressniveau, mens 5 er det højeste stressniveau. Gruppe 5 (PSS-score 7-40) er i det følgende kaldt 'højt stressniveau'. Undersøgelser indikerer, at stress over 6 på PSS-skalen udgør en risiko for helbredet. Der er i udgangspunktet i 20 et signifikant højere stressniveau på Thyholm end i Struer Syd (tabel 46). Den gennemsnitlige PSS-score er på Thyholm 2,7. Andelen med et højt stressniveau er 27 % mod 9 % i Struer Syd (fig. 3, tabel 47). I 204 er forskellen helt udlignet, og både på Thyholm og i Struer Syd er der 20 % med højt stressniveau. Udvikling fra 20 til 204 viser et signifikant fald i stress på Thyholm både samlet set og i andelen med højt stressniveau (fig. 32, tabel 48 og 49). Der er ingen signifikant udvikling i Struer Syd. Figur 3. Stress. Forskel mellem Struer Syd og Thyholm i henholdsvis 20 og 204. Projekt SundhedscenterThyholm - et kvasieksperiment. Struer Kommune 204. Højt stress niveau Forskel 32

33 Figur 32. Stress. Udviklingen fra 20 til 204 i henholdvis Struer Syd og på Thyholm. Projekt SundhedscenterThyholm - et kvasieksperiment. Struer Kommune 204. Højt stress niveau Udvikling Smerter Der er i undersøgelserne spurgt til smerter de seneste 4 dage i tre forksellige områder i kroppen (skuldre og nakke, ekstremiteter samt ryg og lænd). Der er tre svarmuligheder for hvert område 'ja, meget generet', 'ja, lidt generet' og 'nej'. I det følgende dækker 'meget generet af smerter', at personen har været meget generet af smerter i mindst et af de tre områder i kroppen. I 20 er andelen, der er meget generet af smerter større på Thyholm end i Struer Syd, men forskellen er dog knapt nok signifikant (fig. 33, tabel 50). I 204 er forskellen udlignet. Udviklingen fra 20 til 204 tyder på en stigning i andelen i Struer Syd, der er meget generet af smerter, mens andelen på Thyholm tyder på et mindre fald (fig. 34, tabel 5). Der er ingen signifikante ændringer. Figur 33. Smerter. Forskel mellem Struer Syd og Thyholm i henholdsvis 20 og 204. Projekt SundhedscenterThyholm - et kvasieksperiment. Struer Kommune 204. Meget belastet af smerter Forskel 33

34 Figur 34. Smerter. Udviklingen fra 20 til 204 i henholdvis Struer Syd og på Thyholm. Projekt SundhedscenterThyholm - et kvasieksperiment. Struer Kommune 204. Meget belastet af smerter Udvikling 34

35 Sundhedsadfærd Sundhedsadfærd omhandler kost, rygning, alkohol og motion. Kost Kost belyses ud fra et spørgsmål om personens egen vurdering af sine kostvaner. Der er spurgt: "Hvordan vurderer du dine kostvaner alt i alt?" Der er fem svarmuligheder på en skala fra 'meget sunde' til 'meget usunde'. Personer med et usundt kostmønster vurderer generelt deres eget kostmønster mere positivt end det reelt er [4]. Svarene nogenlunde sunde, usunde og meget usunde slås derfor sammen til 'usunde kostvaner'. Der ses ingen signifikante forskelle mellem Thyholm og Struer Syd, hvad angår egen vurdering af kostvaner, hverken i 20 eller i 204 (fig. 35, tabel 52 og 53). Mellem 52 % og 58 % vurderes at have usunde kostvaner. Udviklingen fra 20 til 204 tyder på et lille fald i andelen med usunde kostvaner både på Thyholm og i Struer Syd, men det er ikke signifikant (fig. 36, tabel 54 og 55). Figur 35. Kostvaner. Forskel mellem Struer Syd og Thyholm i henholdsvis 20 og 204. Projekt SundhedscenterThyholm - et kvasieksperiment. Struer Kommune 204. Usunde kostvaner Forskel Figur 36. Kostvaner. Udviklingen fra 20 til 204 i henholdvis Struer Syd og på Thyholm. Projekt SundhedscenterThyholm - et kvasieksperiment. Struer Kommune 204. Usunde kostvaner Udvikling 35

36 Rygning Rygning belyses ud fra spørgsmålet: "Ryger du?" Der er fem svarmuligheder: 'ja, hver dag', 'ja, mindst én gang om ugen', 'ja, sjældnere end hver uge', 'nej, jeg er holdt op' og 'nej, jeg har aldrig røget'. I det følgende er svarene 'ja, hver dag' og 'ja, mindst én gang om ugen' slået sammen til rygere. Storrygere defineres som rygere, der ryger mindst 5 cigaretter dagligt. Der er i udgangspunktet i 20 signifikant flere rygere på Thyholm end i Struer Syd (fig. 37, tabel 56). I 204 er forskellen reduceret, og den er ikke længere signifikant. I 204 ryger 8,5 % på Thyholm og 4,6 % i Struer Syd. Der er lidt flere storrygere på Thyholm end i Struer Syd både i 20 og i 204, men forskellene er ikke signifikante. Udviklingen fra 20 til 204 viser ikke-signifikante fald i andelen af rygere både på Thyholm og i Struer Syd (fig. 38, tabel 57). Det største fald ses på Thyholm, hvilket forklarer reduktionen af forskellen mellem de to områder. Der ses et fuldstændigt ens men ikke-signifikant fald i andelen af storrygere på Thyholm og i Struer Syd. Figur 37. Rygning. Forskel mellem Struer Syd og Thyholm i henholdsvis 20 og 204. Projekt SundhedscenterThyholm - et kvasieksperiment. Struer Kommune 204. Rygere Forskel Storrygere 36

37 Figur 38. Rygning. Udviklingen fra 20 til 204 i henholdvis Struer Syd og på Thyholm. Projekt SundhedscenterThyholm - et kvasieksperiment. Struer Kommune 204. Rygere Udvikling Storrygere Alkohol Alkohol omhandler forbrug af alkohol i forhold til Sundhedsstyrelsens anbefalinger, rusdrikkeri og alkoholafhængighed. Desuden risikabelt alkoholforbrug som mindst ét af de tre områder [3]. Et lavrisikoforbrug defineres ved et forbrug på højst syv genstande om ugen for kvinder og højst 4 genstande om ugen for mænd [3]. Et moderat forbrug defineres som et forbrug på mellem otte og 4 genstande om ugen for kvinder og mellem 5 og 2 genstande om ugen for mænd. Et højrisikoforbrug defineres som et forbrug på flere end 4 genstande om ugen for kvinder og flere end 2 genstande om ugen for mænd. Rusdrikkeri defineres som indtagelse af fem eller flere genstande ved samme lejlighed mindst én gang om ugen [3]. Alkoholafhængighed måles ved hjælp af CAGE-C, som er et spørgeskema, der består af seks spørgsmål. Hvis der i spørgsmål - 5 svares ja to eller flere gange, eller der svares ja én gang i spørgsmål - 5, og der i spørgsmål 6 svares, at der drikkes alkohol mere end fire dage om ugen, tolkes det som tegn på, at personen er afhængig af alkohol [3]. På grund af en fejl er kun de tre første af spørgsmålene i CAGE-C medtaget i herværende undersøgele. Det giver en systematisk underestimering af problemet. 37

38 En person siges at have et risikabelt alkoholforbrug, hvis personen har et højrisikoforbrug, rusdrikker og / eller viser tegn på afhængighed af alkohol [3]. Det vil sige et risikabelt alkoholforbrug er mindst én ud af de tre typer af alkoholproblemer. Da der er en systematisk fejl i forhold til spørgsmål om afhængighed af alkohol, som giver sig udslag i en underestimering, vil tallene omkring risikabelt alkoholforbrug også indeholde systematisk underestimering. I udgangspunktet i 20 drikkes der lige meget alkohol på Thyholm og i Struer Syd (tabel 58). I 204 ses heller ingen forskel på mængden af alkohol, der drikkes. Både på Thyholm og i Struer Syd drikkes der ca. seks genstande om ugen. Der ses ingen markante forskelle i de forskellige typer af alkoholprobelmer (fig. 39, tabel 59). Stort set lige store andele henholdsvis på Thyholm og i Struer Syd har et højrisikoforbrug, rusdrikker, er afhængige af alkohol eller har et risikabelt alkoholforbrug. Udviklingen fra 20 til 204 viser et lille ikke-signifikant fald i alkoholforbrug (tabel 60). Det største fald ses på Thyholm. Med hensyn til de forskellige typer af alkoholproblemer ses et signifikant fald i højrisikoforbrug på Thyholm fra 8,9 % til 5 %, men ellers ingen markante ændringer (fig. 40, tabel 6). 38

39 Figur 39. Alkohol. Forskel mellem Struer Syd og Thyholm i henholdsvis 20 og 204. Projekt SundhedscenterThyholm - et kvasieksperiment. Struer Kommune 204. Højrisikoforbrug Forskel Rusdrikker Afhængig af alkohol Risikabelt alkohol forbrug 39

40 Figur 40. Alkohol. Udviklingen fra 20 til 204 i henholdvis Struer Syd og på Thyholm. Projekt SundhedscenterThyholm - et kvasieksperiment. Struer Kommune 204. Højrisikoforbrug Udvikling Rusdrikker Afhængig af alkohol Risikabelt alkohol forbrug 40

41 Fysisk aktivitet og motion Fysisk aktivitet er undersøgt gennem spørgsmålet: "Hvor mange dage om ugen er du fysisk aktiv mindst 30 minutter om dagen?" Fysisk inaktiv er defineret ved at man højst én dag i ugen er fysisk aktiv i 30 minutter eller mere [3]. Desuden er der stillet spørgsmålet: "Dyrker du idræt i din fritid, eller deltager du regelmæssigt i andre aktiviteter, der giver motion?" Spørgsmålet kan besvares med ja eller nej. I udgangspunktet i 20 er der ingen forskel i andelen af fysisk inaktive mellem Thyholm og Struer Syd (fig. 4, tabel 62). I 204 ses en signifikant større andel af inaktive på Thyholm end i Struer Syd. Både i 20 og i 204 er der en signifikant større andel på Thyholm, der ikke dyrker motion sammenlignet med Struer Syd. Udviklingen fra 20 til 204 viser både på Thyholm og i Struer Syd en lille stigning i andelen af inaktive, mens der begge steder ses et lille fald i andelen, der ikke dyrker motion (fig. 42, tabel 63). Ingen af ændringerne er signifikante. Figur 4. Fysisk aktivitet. Forskel mellem Struer Syd og Thyholm i henholdsvis 20 og 204. Projekt SundhedscenterThyholm - et kvasieksperiment. Struer Kommune 204. Inaktive Forskel Dyrker ikke motion 4

42 Figur 42. Fysisk aktivitet. Udviklingen fra 20 til 204 i henholdvis Struer Syd og på Thyholm. Projekt SundhedscenterThyholm - et kvasieksperiment. Struer Kommune 204. Inaktive Udvikling Dyrker ikke motion 42

43 Ønsker om adfærdsændringer Rygere er blevet spurgt, om de gerne vil holde op med at ryge. Alle er blevet spurgt til, om de gerne vil nedsætte deres alkoholforbrug, spise mere sundt og være mere fysisk aktiv. Alle er desuden blevet spurgt om, hvorvidt de gerne vil tabe sig. Rygning I udgangspunktet i 20 er der ingen signifikant forskel mellem Thyholm og Struer Syd på hvor mange rygere, der ønsker at stoppe rygningen (fig. 43, tabel 64). I 204 er der signifikant flere rygere i Struer Syd end på Thyholm, der ønsker at stoppe. 80 % af rygerne i Struer Syd ønsker at stoppe, hvorimod kun 55 % på Thyholm ønsker at stoppe. Udviklingen viser, at der er sket en stigning af rygere, der ønsker at stoppe, i Struer Syd, mens der er sket et fald på Thyholm (fig. 44, tabel 65). Ingen af ændringerne er i sig selv signifikante, men forklarer til sammen den forskel, som ses i 204. Figur 43. Ønsker om adfærdsændringer. Rygning. Forskel mellem Struer Syd og Thyholm i henholdsvis 20 og 204. Projekt SundhedscenterThyholm - et kvasieksperiment. Struer Kommune 204. Rygere som gerne vil stoppe Forskel Figur 44. Ønsker om adfærdsændringer. Rygning. Udviklingen fra 20 til 204 i henholdvis Struer Syd og på Thyholm. Projekt SundhedscenterThyholm - et kvasieksperiment. Struer Kommune 204. Rygere som gerne vil stoppe Udvikling 43

44 Alkohol I udgangspunktet 20 er der ingen forskel mellem Thyholm og Struer Syd på, hvor mange i befolkningen, der ønsker at nedsætte sit alkoholforbrug (fig. 45, tabel 64). I 204 er der en signifikant større andel af befolkningen i Struer Syd, som gerne vil nedsætte alkoholforbruget, end der er på Thyholm. 4 % i Struer Syd ønsker at nedsætte alkoholforbruget mod % på Thyholm. Ses der kun på personer med et risikabelt alkoholforbrug, er billedet nogenlunde det samme. Der er større forskel i 204 på hvor mange, der gerne vil nedsætte alkoholforbruget, men forskellen her er dog ikke signifikant. Blandt personer med et risikabelt alkoholforbrug ønsker 27 % i Struer Syd at nedsætte forbruget mod 3 % på Thyholm. Udviklingen fra 20 til 204 viser en tendens til, at andelen, som ønsker at nedsætte forbruget, stiger i Struer Syd, men falder på Thyholm (fig. 46, tabel 65). Udviklingen er ikke signifikant, men tendensen er den samme, uanset om der ses på hele befolkningen eller personer med et risikabelt alkoholforbrug. Figur 45. Ønsker om adfærdsændringer. Alkohol. Forskel mellem Struer Syd og Thyholm i henholdsvis 20 og 204. Projekt SundhedscenterThyholm - et kvasieksperiment. Struer Kommune 204. Vil gerne nedsætte sit alkoholforbrug Forskel Vil gerne nedsætte sit alkoholforbrug, personer med risikabelt alkoholforbrug. 44

45 Figur 46. Ønsker om adfærdsændringer. Alkohol. Udviklingen fra 20 til 204 i henholdvis Struer Syd og på Thyholm. Projekt SundhedscenterThyholm - et kvasieksperiment. Struer Kommune 204. Vil gerne nedsætte sit alkoholforbrug Udvikling Vil gerne nedsætte sit alkoholforbrug, personer med risikabelt alkoholforbrug. Fysisk aktivitet I udgangspunktet i 20 er der lidt flere i Struer Syd end på Thyholm, der ønsker at være mere fysisk aktive, men forskellen er ikke signifikant (fig. 47, tabel 64). Mellem 50 og 60 % ønsker at være mere fysisk aktive. I 204 er forskellen blevet lidt større, men fortsat ikke signifikant. Ses der udelukkende på inaktive personer, er der også her flere i Struer Syd, der ønsker at være mere fysisk aktive, end der er på Thyholm. Forskellen her er dog heller ikke signifikant. Udviklingen fra 20 til 204 viser en tendens til et lille fald i hvor mange, der ønsker at være mere fysisk aktive (fig. 48, tabel 65). Det gælder både i StruerSyd og på Thyholm, men ingen steder er udviklingen signifikant. Blandt inaktive ses en tendens til, at lidt flere ønsker at være fysisk aktive. 45

46 Figur 47. Ønsker om adfærdsændringer. Fysisk aktivitet. Forskel mellem Struer Syd og Thyholm i henholdsvis 20 og 204. Projekt SundhedscenterThyholm - et kvasieksperiment. Struer Kommune 204. Gerne være mere fysisk aktiv Forskel Inaktive, gerne være mere fysisk aktive Figur 48. Ønsker om adfærdsændringer. Fysisk aktivitet. Udviklingen fra 20 til 204 i henholdvis Struer Syd og på Thyholm. Projekt SundhedscenterThyholm - et kvasieksperiment. Struer Kommune 204. Gerne være mere fysisk aktiv Udvikling Inaktive gerne mere fysisk aktive 46

47 Kost I udgangspunktet i 20 er der lige mange på Thyholm og i Struer Syd, der gerne vil spise sundere (fig. 49, tabel 64). I 204 er der signifikant færre på Thyholm, der gerne vil spise sundere, end i Struer Syd. Ses der kun på personer med usunde kostvaner er billedet det samme. Der er ingen forskel mellem de to områder i 20, men signifikant færre på Thyholm i 20, der gerne vil spise sundere. Udviklingen fra 20 til 204 viser, at der ingen udvikling sker i Struer Syd med hensyn til hvor mange, der gerne vil spise sundere (fig. 50, tabel 65). På Thyholm sker der et signifikant fald i andelen, der gerne vil spise sundere. Det gælder, uanset om der ses på hele befolkningen eller på personer med usunde kostvaner. Figur 49. Ønsker om adfærdsændringer. Kostvaner. Forskel mellem Struer Syd og Thyholm i henholdsvis 20 og 204. Projekt SundhedscenterThyholm - et kvasieksperiment. Struer Kommune 204. Vil gerne spise sundere Forskel Vil gerne spise sundere, personer med usunde kostvaner 47

48 Figur 50. Ønsker om adfærdsændringer. Kostvaner. Udviklingen fra 20 til 204 i henholdvis Struer Syd og på Thyholm. Projekt SundhedscenterThyholm - et kvasieksperiment. Struer Kommune 204. Vil gerne spise sundere Udvikling Vil gerne spise sundere, personer med usunde kostvaner Vægttab Der ses ingen forskel mellem Thyholm og Struer Syd på hvor mange, der gerne vil tabe sig, hverken i 20 eller i 204 (fig. 5, tabel 64). I hele befolkningen ønsker mellem 55 % og 60 % at tabe sig, blandt de moderat overvægtige er det %, og blandt de svært overvægtige er det op til 90 %, der gerne vil tabe sig. Udviklingen fra 20 til 204 viser mindre ikke-signifikante ændringer i hvor mange, der gerne vil tabe sig (fig. 52, tabel 65). Det gælder i begge områder og både i hele befolkningen og for moderat samt svært overvægtige. 48

49 Figur 5. Ønsker om vægttab. Forskel mellem Struer Syd og Thyholm i henholdsvis 20 og 204. Projekt SundhedscenterThyholm - et kvasieksperiment. Struer Kommune 204. Vil gerne tabe sig Forskel Vil gerne tabe sig, moderat overvægtige Vil gerne tabe sig, svært overvægtige 49

50 Figur 52. Ønsker om vægttab. Udviklingen fra 20 til 204 i henholdvis Struer Syd og på Thyholm. Projekt SundhedscenterThyholm - et kvasieksperiment. Struer Kommune 204. Vil gerne tabe sig Udvikling Vil gerne tabe sig, moderat overvægtige Vil gerne tabe sig, svært overvægtige 50

51 Diskussion Validitet Design I forbindelse med oprettelsen af projekt SundhedscenterThyholm opstår et stærkt ønske om at kunne vurdere effekten af indsatsen ved hjælp af kvantitative data. Det betyder, at der er behov for at vurdere folkesundheden på Thyholm både før og efter projektet og sammenligne med en kontrolgruppe. På grund af projektets fastlagte struktur er det dog ikke muligt at gennemføre et klassisk kontrolleret forsøg. Der ses i stedet en mulighed for at udvælge en kontrolgruppe i et andet landdistriktområde, nemlig landdistrikterne syd for Limfjorden og rundt om Struer by, kaldet Struer Syd. Forsøget, som her gennemføres, består derfor af en indsats i form af etablering af projekt SundhedscenterThyholm i interventionsområdet Thyholm og med et kontrolområde Struer Syd, hvor der ikke etableres særlige indsatser, men hvor der er de sædvanlige tilbud, som SundhedscenterStruer tilbyder. Undersøgelsen betegnes et kvasieksperiment af hensyn til forsøgets tilnærmelse til et randomiseret kontrolleret forsøg. Interventionsområdet er udvalgt ud fra Sundhedsstyrelsens kriterier i forhold til at få støtte fra Satspuljen "Forebyggelse i nærmiljøet". Et af kriterierne er, at der skal udvælges et område, hvor der formodes at være en ringere sundhedstilstand end i den øvrige del af kommunen. I modsætning til klassiske forsøg er der således her forsøgt at opnå en bevidst forskel i udgangspunkt mellem interventionsgruppe og kontrolgruppe. Kontrolområdet ligner interventionsområdet ved overvejende at være et landdistrikt uden større byer. Interventionen projekt SundhedscenterThyholm er et sundhedsfremme- og forebyggelsesprojekt, som er karakteriseret ved, at det foregår i nærmiljøet. Projektets formål er dels at forbedre folkesundheden på Thyholm dels at udvikle og afprøve metoder til sundhedsfremme og forebyggelse. Projektet indeholder mange forskellige elementer. Det særlige ved indsatserne i projekt SundhedscenterThyholm, som ikke er til stede i det nuværende SundhedscenterStruer, er nærmiljø, proaktiv rekruttering og borgerinddragelse. Kvasieksperimentet baserer sig på data fra fire uafhængige tværsnitsundersøgelser. De fire tværsnitsundersøgelser er foretaget i de to geografisk adskilte områder Thyholm og Struer Syd og med tre års mellemrum. Invitationen til deltagelse i tværsnitsundersøgelserne er sket ved udsendelse af spørgeskemaer til tilfældigt udvalgte personer. Det er således sket uafhængigt af, om deltagerne har deltaget i projektets indsatser eller ej, hvilket der heller ikke spørges til. Spørgeskemaerne i 204 er udsendt uafhængigt og uvidende om, hvorvidt de samme personer deltog i 20, og det er heller ikke senere muligt at koble data på personniveau. Analyserne foretages på samfundsniveau og ikke på individniveau, hvilket betyder, at det er sundhedstilstanden i det enkelte samfund Thyholm eller Struer Syd, der er i fokus, og ikke om et enkelt individ har ændret sin sundhedstilstand. Det forekommer hensigtsmæssigt, da det ikke blot er den enkelte person, som eventuelt deltager i en 5

52 indsats, der er målet, men hele befolkningen. Tanken i projektet er, at sundhed meget gerne må have en afsmittende effekt på andre i lokalsamfundet, og omvendt at lokalsamfundet har en betydning for den enkeltes sundhed. Desuden er flere af projektets indsatser af mere almen karakter som fx. at etablere bedre muligheder for bevægelse eller samvær og fx. skabe en holdningsændring til alkohol. Deltagelse Der er i de fire undersøgelser udsendt et spørgeskema til en tilfældig stikprøve udtrukket af computeren ud fra cpr-registet. Der er i alle fire undersøgelser en forholdsvis lav deltagelse med en svarprocent på mellem 46 og 62 %. Det må selvfølgelig give anledning til bekymring, da man ved en lav deltagelse risikerer, at resultaterne ikke afspejler forholdene i befolkningen generelt. I Region Midtjyllands sundhedsprofil Hvordan har du det? blev der i 200 opnået en svarprocent på 65 % og i 203 en svarprocent på 6 % [3, 5]. Deltagelsen er både i 20 og i 204 lavest på Thyholm, og begge steder er deltagelsen faldet fra 20 til 204. Der kan være flere forklaringer på den lave og faldende deltagelse. Måske er der generelt i befolkningen en faldende interesse for at deltage i forskellige undersøgelser i takt med, at der bliver flere og flere undersøgelser, som befolkningen bliver bedt om at deltage i. I 20 blev der i et vedhæftet brev til spørgeskemaet udlovet lodtrækningspræmier blandt deltagere, som svarede inden for en vis dato. Denne præmiering blev ikke gentaget i 204. Præmieringen kan have øget deltagelsen i 20. I 204 opstod der på facebook en diskussion om, hvorvidt der kunne være tiltro til anonymiteten i undersøgelsen. Diskussionen blev desuden af en enkelt borger rejst i radioen, hvor projektlederen fik lov at svare på spørgsmål om håndtering af data, men diskussionen kan have påvirket deltagelsen i negtiv retning. I andre undersøgelser er det observeret, at deltagelsen er lavere i udsatte områder [5], hvilket måske er en del af forklaringen på, hvorfor svarprocenten begge gange er lavere på Thyholm end i Struer Syd. Thyholm er netop udvalgt som et indsatsområde og dermed også undersøgelsesområde, fordi det er et udsat område i Struer Kommune. Det, at befolkningen på Thyholm hele tiden har været vidende om, at de er et indsatsområde, kunne måske omvendt give en større interesse for at deltage på Thyholm, men det lader ikke til at være tilfældet. Repræsentativitet og selektionsbias Aldersfordelingen kendes ikke på de inviterede deltagere, men det formodes, at den er repræsentativ for befolkningen. Den yngste aldersgruppe er i undersøgelserne her underrepræsenteret i begge områder og især i 204. Men da det gælder stort set lige meget i begge områder, har det ikke betydning for sammenligningen på tværs af områderne, men måske en lille betydning i forhold til udvikling over tid. 52

53 Der er flere i de ældre aldersgrupper på Thyholm end i Struer Syd. På Thyholm er 7 % af de 8-00 årige 80 år eller derover, mens det kun er 4 % i Struer Syd. Undersøgelsen her viser også en højere alder på Thyholm end i Struer Syd, hvilket således taler for en ensartet repræsentativitet i de to områder, hvad alder angår. Mænd er underrepræsenteret i alle fire undersøgelser, hvilket er problematisk i forhold til repræsentativitet, men da det er nogenlunde ens i de to områder, og da andelen af mænd stiger nogenlunde lige meget i begge områder fra 20 til 204 giver det ikke alvorlige udfordringer for sammenligningerne. På trods af de lave svarprocenter, dårlig repræsentativitet af nogle aldersgrupper og underrepræsentation af mænd, som dog er nogenlunde ens i de to områder, er det svært at forestille sig, at der i øvrigt er en væsentlig og systematisk forskel på, hvem der vælger at svare på spørgeskemaet i de to områder. Det er ligeledes svært at forestille sig at der er væsentlig forskel fra 20 til 204 på, hvem der svarer. Generelt antages det, at de dårligst stillede socialt og sundhedsmæssigt er mindst tilbøjelige til at svare på udsendte spørgeskemaer, hvilket sandsynligvis også gør sig gældende her. Det betyder, at der ikke kan lægges for meget værdi i de eksakte tal, som godt kan være anderledes i virkeligheden, men det gør sig sikkert gældende i begge områder. Det antages derfor, at der ikke er selektionsbias, som kan være væsentlige for sammenligningerne hverken mellem stedere eller over årene. Informationsbias Der er i undersøgelserne ikke sket en blinding, hverken af deltagere eller undersøger. Der er ved udsendelsen af spørgeskemaerne tvært imod gjort tydelig opmærksom på, at de er udsendt fra projekt SundhedscenterThyholm, og at formålet er at undersøge, om projektet har en effekt på sundheden på Thyholm. Deltagerne har således hele tiden været orienteret om, hvorvidt de deltager som interventionsgruppe eller kontrolgruppe. Den manglende blinding kan i teorien give anledning til informationsbias forstået som det, at deltagerne på Thyholm systematisk svarer anderledes end i Struer Syd. Hvorvidt dette er sket, og hvis det er, i hvilken retning det så vil påvirke resultaterne er svært at sige. Det forekommer dog ikke særlig sandsynligt. Spørgeskemaet, som er udsendt i de fire undersøgelser, er en lidt forkortet udgave af Region Midtjyllands spørgeskema fra 200. Spørgsmålene er ikke omformuleret, og det er præcist det samme skema, der er sendt ud i begge områder og i både 20 og 204. Det er således et gennemprøvet spørgeskema og i stor udstrækning validerede spørgsmål, der er benyttet. Selvudfyldte spørgeskemaer kan give anledning til en vis måleusikkerhed, men da usikkerheden er den samme i alle fire undersøgelser, vil det ikke medføre bias i forhold til sammenligning af resultaterne. Validitet Alt i alt vurderes den sammenlignende undersøgelse af sundhedsprofilerne at have en rimelig validitet, idet der ikke er fundet anledning til at tro, at der er væsentlige selektions- eller informationsbias. 53

54 Det sociale udgangspunkt I 20 er der på Thyholm sammenlignet med Struer Syd flere, som er aleneboende, der er flere med lav uddannelse og færre med middel uddannelse, der er flere i den erhvervsaktive alder, som ikke er i arbejde, og dermed færre med en lønindkomst og flere med en indkomst, der ikke kommer fra erhverv, det vil sige pension og anden overførselsindkomst. Sundhedsprofilerne her stemmer meget fint overens med Region Midtjyllands inddeling i sociogeografiske grupper, som præsenteres med Hvordan har du det? 203 [5]. I Region Midtjyllands inddeling er der på Thyholm fire ud af fem sogne, som ligger i gruppe 4, mens der i det område, der her kaldes Struer Syd, er to sogne i gruppe 2, fire i gruppe 3 og kun én i gruppe 4. Region Midtjyllands inddeling bygger på oplysninger om andel med kort uddannelse, andel uden for arbejdsmarkedet samt lav gennemsnitlig bruttoindkomst. Grupperne er rangordnet med gruppe som den højeste sociogeografiske gruppe og gruppe 5 som den laveste gruppe. Der findes i Struer Kommune ingen sogne i hverken gruppe eller gruppe 5. Sundhedsprofilerne både her og i Region Midtjylland dokumenterer således, at der med Thyholm er udvalgt et indsatsområde svarende til Sundhedsstyrelsens kriterier, som siger, at der skal udvæges et område med høj koncentration af mindre ressourcestærke borgere fx. borgere på overførselsindkomst eller med ringe tilknytning til arbejdsmarkedet [5]. Det sundhedsmæssige udgangspunkt På en lang række helbreds- og trivselsmæssige områder ligger Thyholm dårligere end Struer Syd i udgangspunktet i 20. På Thyholm er der markant flere med dårligt selvvurderet helbred, langvarig sygdom og multisygdom. Der er også flere, der er hæmmet i daglig udfoldelse, flere der har behov for hjælp og flere i den erhvervsaktive alder med nedsat arbejdsevne. Der er flere på Thyholm, der vurderer, at de er i dårlig form og har et højt stressniveau, og på syv af de otte områder i SF-2 ligger thyhomerne dårligere end befolkningen i Struer Syd. På et mindre antal områder er der ikke den store forskel på Thyholm og Struer Syd. Det gælder områderne overvægt, dårlig søvn, ensomhed og smerter. Med hensyn til sundhedsadfærd er der i 20 markant flere rygere på Thyholm, og der er flere, der ikke dyrker motion. Derimod ses der ingen væsentlig forskel med hensyn til kost- og alkoholvaner. I Sundhedsstyrelsens begrundelse for at udvælge et nærmiljø med høj koncentration af mindre ressourcestærke borgere står bl.a.: "Nærmiljøer hvori der bor mange mindre ressourcestærke borgere, er præget af disse borgeres dårligere levekår og højere sygelighed og dødelighed, sammenlignet med bedre stillede områder, fordi mindre ressourcestærke borgere generelt er udsat for flere risikofaktorer og har en mere usund levevis." [5]. Sundhedsprofilerne her støtter, at der er en sammenhæng mellem dårlige sociale forhold på den ene side og dårligere sundhed og højere sygelighed på den anden side. Men om der generelt er en mere usund levevis kan diskuteres. Det er der i forhold til rygning og mangel på motion, men ikke når der ses på kost- og alkoholvaner. 54

55 Effekt? Formålet med hele denne undersøgelse er at vurdere, hvorvidt der kan ses en effekt af projekt SundhedscenterThyholm. Udligning af forskelle I et traditionelt forsøg vil man tale om effekt, når der ses en forskel i resultatet mellem interventions- og kontrolgruppe efter en given indsats, men det forudsætter, at de to grupper i udgangspunktet er ens. I dette kvasieksperiment er der fra starten af ønsket en forskel i udgangspunktet, som også kan dokumenteres. Spørgsmålet er så, om en udligning af forskellen kan betegnes som en effekt. På flere af de områder, hvor der i 20 ses en forskel på Thyholm og Struer Syd er forskellen udlignet i 204. Ses der fx. på 'dårligt selvvurderet helbred' er der i 20 en forskel på seks procentpoint, idet 8 % på Thyholm mod 2 % i Struer Syd selv vurderer, at de har et dårligt helbred. I 204 er forskellen reduceret til tre procentpoint, hvilket ikke længere er en signifikant forskel. Udligningen skyldes, at der på Thyholm er sket et lille fald fra 8 til 7 % med dårligt selvurderet helbred samtidig med, at der er sket en lille stigning i Struer Syd fra 2 til 4 %. Så selv om de små ændringer, der er sket hvert sted, ikke i sig selv er signifikante, resulterer de samlet set i, at den markante forskel mellem Thyholm og Struer Syd ikke længere kan genfindes. En lignende udvikling ses vedrørende 'nedsat arbejdsevne', hvor en markant forskel i 20 er udlignet i 204 ved, at der sker et lille fald i andelen af personer på Thyholm med nedsat arbejdsevne samtidig med en lille stigning i Struer Syd. Med hensyn til 'multisygdom' og 'dårlig form' udlignes forskellene fra 20 også. Men vedrørende multisygdom ses en stigning begge steder, på Thyholm fra 38 til 39 % med multisygdom og i Struer Syd fra 32 til 37 %. Her er det således en noget større stigning i Struer Syd, der udjævner forskellen. Med hensyn til 'dårlig form' sker der et lille fald begge steder, men størst på Thyholm, hvilket udjævner forskellen. I forhold til højt stressniveau og fem af SF-2 otte områder ses lignende udligninger af forskellene fra 20. Der kan argumenteres for, at en signifikant forskel i 20, som er udlignet i 204, kan ses som et udtryk for en effekt, uanset om der er sket en signifikant udvikling over tid i det enkelte område. Effekten betragtes som positiv i forhold til projektet, hvis Thyholm i 20 lå dårligere end Struer Syd i et folkesundhedsmæssigt perspektiv og forskellen udlignes. Der kan således være tale om, at der er sket mindre udviklinger i både den ene og den anden retning, som samlet set udligner forskellen. Ud fra denne betragtning ses projekt SundhedscenterThyholm at have haft en positiv effekt vedrørende selvvurderet helbred, multisygdom, nedsat arbejdsevne for de 8-64 årige, dårlig form, højt stressniveau og fem af SF-2 områder (fysisk funktion, fysisk smerte, energi, social funktion og psykisk betingede begrænsninger). Udvikling over tid En anden måde at vurdere effekt på kan være at se på, om der sker en signifikant udvikling over tid i et enkelt geografiske område, som ikke ses i det andet område. 55

56 I Struer Syd ses en signifikant stigning i andelen af svært overvægtige, som i 20 ligger på 3 %, men i 204 er steget til 7 %. En tilsvarende udvikling ses ikke på Thyholm. I Struer Syd stiger andelen af personer med dårlig selvvurderet søvn også signifikant, mens der ikke sker en tilsvarende stigning på Thyholm. I Struer Syd ses desuden en negativ udvikling i forhold til flere af SF-2's områder, nemlig vedrørende energi, social funktion, psykisk betingede begrænsninger og psykisk trivsel, mens der kun sker ikke-signifikante ændringer på Thyholm. På Thyholm ses en signifikant udvikling fra 20 til 204 vedrørende andelen med højt stressniveau, som falder fra 27 til 20 %, altså en positiv udvikling, mens det er status quo i Struer Syd. Så selvom der kun ses en positiv udvikling på et område på Thyholm, er en del af effekten af projektet måske, at det har bremset op for en ellers negativ udvikling, som på nogle områder ses i Struer Syd. Ud fra denne betragtning har projekt SundhedscenterThyholm haft en positiv effekt i forhold til højt stressniveau, svær overvægt, dårlig søvn og SF-2's områder energi, social funktion, psykisk betingede begrænsninger og psykisk trivsel. Resultater vedrørende sundhedsadfærd Lægges de samme betragtninger ned over sundhedsadfærden ses det, at den markante forskel i andelen af rygere, som findes i 20 er udlignet i 204. Udligningen skyldes et fald i rygere begge steder, men størst på Thyholm. Der er altså tale om en positiv effekt i forhold til projektet. I forhold til andelen af inaktive ses en omvendt effekt, idet der ingen forskel er mellem Thyholm og Struer Syd i 20, mens der i 204 er en signifikant forskel på fire procentpoint. Der er tale om en negativ effekt i forhold til Thyholm, hvor andelen af inaktive er steget mere end i Struer Syd. I Struer Syd stiger andelen af inaktive fra 6 til 7 %, mens den på Thyholm stiger fra 9 til 22 %. Ses der på udvikling over tid i de enkelte områder er den eneste signifikante udvikling et fald i andelen af personer med et højrisikoforbrug af alkohol på Thyholm, mens der ses et lille men ikke signifikant fald i Struer Syd. Andelen på Thyholm falder fra 9 til 5 %, hvilket må betragtes som en positiv effekt i forhold til projektet. Årsagssammenhæng For at der kan være tale om en effekt af en indsats, skal der ud over en statistisk sammenhæng også være opfyldt en række andre krav. Blandt andet skal der også være en plausibel forklaring på sammenhængen mellem intervention og resultat. Det skal med andre ord sandsynliggøres, at det er indsatsen og ikke andre forhold, der er årsag til resultatet. Der er i forhold til projekt SundhedscenterThyholm tale om en meget kompleks intervention med mange forskellige komponenter som både i indhold, form og målgruppe er forskellige. Det kan derfor være svært at sige, om interventionen samlet set kan forventes at føre til øget sundhed, men de enkelte elementer såsom rygestop, vægtstopkurser, sunde rammer, oplysning og debat forventes i almindelighed at føre til øget sundhed og forebyggelse af sygdom og andre lidelser. Spørgsmålet kan dog 56

57 være, hvorvidt en tidshorisont på tre år er tilstrækkelig til at forvente en sundhedsfremmende og forebyggende effekt. I traditionelle forsøg forsøges der i vid udstrækning at kontrollere for andre samtidige påvirkninger, som kan forstyrre resultatet. Det er dog ikke er muligt, når forsøget foregår i "den virkelige verden" og ikke i et laboratorium. Det kan således her konstateres, at der er sket en udvikling vedrørende nogle af de sociale forhold, hvor forskellene mellem Thyholm og Struer Syd i indkomstforhold og til dels i uddannelsesniveau er udlignet fra 20 til 204. Som tidligere omtalt er der en sammenhæng mellem social og sundhedsmæssige forhold, så det kan ikke udelukkes, at den sociale udvikling er årsagen til den sundhedsmæssige udvikling, som ses. Hvorvidt der er andre forhold, som kan have haft indflydelse på udviklingen er umuligt at sige, da det ikke er undersøgt, men det er ikke umiddelbart kendt, at der skulle være sket en væsentlig forskellig udvikling i de to geografiske områder over de tre år. Bivirkninger Bortset fra den negative udvikling i andelen af inaktive ses ingen negative resultater af projekt SundhedscenterThyholm, hverken hvad angår helbred og sundhedstilstand eller sundhedsadfærd. Anderledes ser det dog ud, når ønsker om adfærdsændringer betragtes. Generelt er der ingen forskel i 20 mellem Thyholm og Struer Syd i andelene af, hvor mange der ønsker at ændre adfærd i en sundere retning. I 204 er der derimod en markant forskel mellem Thyholm og Struer Syd på hvor mange, der ønsker at stoppe med at ryge, hvor mange, der ønsker at nedsætte alkoholforbruget og hvor mange, der ønsker at spise sundere. Der er på alle områder tale om en overraskende og negativ forskel i forhold til Thyholm. Udviklingen fra 20 til 204 viser, at det er på Thyholm, der sker et fald i andelene, der ønsker at leve sundere, mens det i Struer Syd er status quo. Faldet i andelen, der ønsker at spise sundere, er signifikant på Thyholm både for befolkningen generelt og blandt personer med usunde kostvaner. En mulig positiv forklaring på denne udvikling og markante forskel kan være, at mange af dem, der i 20 fx ønskede at stoppe med at ryge, nu er stoppet, og at der derfor nu er forholdsvis flere tilbage, som aldrig har haft et ønske om at stoppe. Der er ganske vist sket et fald i andelen af rygere på Thyholm, men det er tvivlsomt, om det kan have bevirket det fald, der ses, i andelen, der ønsker at stoppe med at ryge. I Struer Syd er andelen, der ønsker at stoppe med at ryge, steget på trods af, at der også her er sket et lille fald i andelen af rygere. Noget tilsvarende gør sig gældende på alkoholområdet, hvor der også på Thyholm ses et lille fald i andelen med et risikabelt alkoholforbrug, men også et noget større fald i andelen, der ønsker at nedsætte alkoholforbruget. Endnu mere skævt bliver det, når der ses på kostvaner. Her sker der også et lille fald i andelen med usunde kostvaner, men der sker et markant fald i andelen, der ønsker at spise sundere på hele 0 procentpoint. 57

58 Så måske er noget af forklaringen, at de, der ønsker at leve sundere, er begyndt at leve sundere, men det er svært at tro, at det er hele forklaringen, især da den samme tendens ikke ses i Struer Syd. En anden mulig forklaring kan være den fokus, der har været på sundhed på Thyholm gennem de sidste tre år. Projekt SundhedscenterThyholm har gennem de tre år konstant forsøgt at sætte fokus på sundhed på forskellig vis. Blandt andet har projektet gennemført en proaktiv rekruttering, hvor alle husstande på Thyholm er forsøgt ringet op og blevet tilbudt rygestop eller andre sundhedsfremmende tiltag. Selvom der i projektet er en oplevelse af, at denne metode har fungeret godt, og befolkningen har taget godt imod telefonopringningerne, kan det godt være, at befolkningen nu alligevel har fået nok af al denne snak om sundhed. Faldet i ønsker om adfærdsændringer kan ses som en protestreaktion på projektet og på den proaktive rekruttering. Der kan således være tale om bivirkninger af nærhed, fokus og proaktiv rekruttering. Der kan også være tale om, at man i projektet ikke har været gode nok til at forstå, inddrage og udnytte den kultur, der findes i lokalområdet, så det ikke er selve metoderne, der er problemet, men kompetencerne i projektet. Det skal dog i den sammenhæng nævnes, at der fortsat er mellem én og to tredjedel af thyholmerne, der ønsker at ændre adfærd enten vedrørende kost, rygning eller fysisk aktivitet. Ønsker om ændring af alkoholvaner ligger noget lavere, idet kun 3 % blandt personer med et risikabelt alkoholforbrug, ønsker at nedsætte forbruget af alkohol. 58

59 Konklusion Der er gennemført et kvasieksperiment i form af etablering af projekt SundhedscenterThyholm. Interventionsgruppen er befolkningen på Thyholm og kontrolgruppen er befolkningen i Struer Syd (sognene Humlum, Venø, Vejrum, Hjerm, Asp, Fousing og Resen). Interventionen består af et sundhedsfremme- og forebyggelsesprojekt, som er karakteriseret ved, at det foregår i nærmiljøet. Projektets formål er dels at forbedre folkesundheden på Thyholm dels at udvikle og afprøve metoder til sundhedsfremme og forebyggelse. Projektet indeholder mange forskellige elementer. Det særlige ved indsatserne i projekt SundhedscenterThyholm, som ikke er til stede i det nuværende SundhedscenterStruer og dermed i kontrolområdet, er nærmiljø, proaktiv rekruttering og borgerinddragelse. Effekten af projekt SundhedscenterThyholm er forsøgt dokumenteret gennem fire tværsnitsundersøgelser, som sammenlignes. Validiteten af den sammenlignende undersøgelse vurderes at være rimelig god. I udgangspunktet er der såvel sociale som sundhedsmæssige forskelle på de to geografiske områder, hvilket stemmer overens med kriterierne for projektet, som er en del af Sundhedsstyrelsens Satspulje vedrørende "Forebyggelse i nærmiljøet". Resultaterne viser, at der sker en udligning af forskellene vedrørende selvvurderet helbred, multisygdom, nedsat arbejdsevne for de 8-64 årige, dårlig form, højt stressniveau og fem af SF-2's otte områder (fysisk funktion, fysisk smerte, energi, social funktion og psykisk betingede begrænsninger). Udligning af forskellene skyldes overvejende mindre forskydninger både på Thyholm og i Struer Syd. Resultaterne viser en signifikant positiv udvikling vedrørende højt stressniveau på Thyholm, som ikke ses i Struer Syd. Til gengæld ses en negativ udvikling i Struer Syd vedrørende svær overvægt, dårlig søvn og fem af SF-2's områder (energi, social funktion, psykisk betingede begrænsninger og psykisk trivsel), som ikke ses på Thyholm. Så selvom der kun ses en positiv udvikling på et område på Thyholm, er en del af resultatet af projektet måske, at det har bremset op for en ellers negativ udvikling, som på nogle områder ses i Struer Syd. Den markante forskel i andelen af rygere, som findes i 20 er udlignet i 204. Andelen af rygere er faldet både på Thyholm og i Struer Syd, mest på Thyholm, men ikke signifikant nogen af stederne. Der er sket et fald i andelen af personer med et højrisikoforbrug af alkohol på Thyholm, mens der ses et lille men ikke signifikant fald i Struer Syd. Andelen på Thyholm falder fra 9 til 5 %. Der er sket mindre stigninger i andelen af inaktive, men således at der i 204 er opstået en signifikant forskel i andelen af inaktive, som nu er størst på Thyholm. Generelt er der ingen forskel i 20 mellem Thyholm og Struer Syd i andelene af hvor mange, der ønsker at ændre adfærd i en sundere retning. I 204 er der derimod en markant forskel mellem Thyholm og Struer Syd på hvor mange, der ønsker at stoppe 59

60 med at ryge, hvor mange, der ønsker at nedsætte alkoholforbruget og hvor mange, der ønsker at spise sundere. Der er på alle områder tale om en negativ forskel i forhold til Thyholm. Der er sket et signifikant fald i andelen, der ønsker at spise sundere på Thyholm, hvilket ikke ses i Struer Syd. Alt i alt ses et resultat med en positiv udvikling på flere både helbreds- og trivselsmæssige områder samt vedrørende sundhedsadfærd på Thyholm. Der ses dog samtidig nogle bivirkninger i form af et fald i ønsker om adfærdsændringer. Det vurderes, at projekt SundhedscenterThyholm har haft en positiv effekt, men det kan ikke afvises, at der også er andre medvirkende årsager til udviklingen, bl.a. den positive sociale udvikling, som også ses. 60

61 Litteratur. Skytte Å, Fischer HH, Olsen LM: Projektbeskrivelse SundhedscenterThyhom. Struer Kommune Fischer HH, Skytte Å. Projekt SundhedscenterThyhom Evalueringsprotokol. Struer Kommune Larsen FB, Ankersen PV, Poulsen S: Hvordan har du det? 200. Sundhedsprofil for region og kommuner. Voksne. Aarhus: Center for Folkesundhed Larsen FB, Friis K, Lasgaard M et al: Hvordan har du det? Sundhedsprofil for region og kommuner. Bind. Aarhus: CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Center for Forebyggelse: Opslag af satspulje "Forebyggelsesindsatser i nærmiljøet". Sundhedsstyrelsen, København 200 6

62 Bilag. Tabeller Tabel. Svarprocenter. Projekt SundhedscenterThyholm - et kvasieksperiment. Struer Kommune Udsendte spørgeskemaer Svar i % Udsendte spørgeskemaer Svar i % Thyholm Svarprocent , ,4 Struer Syd Svarprocent , ,2 Tabel 2. Alder. Sammenligning af Thyholm og Struer Syd i henholdsvis 20 og 204. Projekt SundhedscenterThyholm - et kvasieksperiment. Struer Kommune 204. Thyholm Struer Syd N Gnsn. N Gnsn. Difference 95 % CI p-værdi 20 Alder , ,5-2,5-4,39;-0,55 0,0 204 Alder , ,2-3,0-5,0;-,0 <0,0 t-test Tabel 3. Alder. Sammenligning af Thyholm og Struer Syd i henholdsvis 20 og 204 fordelt på aldersgrupper. Projekt SundhedscenterThyholm - et kvasieksperiment. Struer Kommune 204. Thyholm Struer Syd N Andel N Andel Difference p-værdi i % i % i %-point år 553 3,6 68 5,2,6 0, år , ,7 6,7 0, år , ,4-6,9 < 0, år 553 6, 68 4,7 -,4 0, år 463 9,7 56,8 2, 0, år , , 4, 0, år , ,9 -,0 0, år 463 8,4 56 3,2-5,2 < 0,00 Fishers eksakt test Tabel 4. Alder. Udviklingen fra 20 til 204 henholdsvis på Thyholm og i Struer Syd. Projekt SundhedscenterThyholm - et kvasieksperiment. Struer Kommune Difference 95 % CI p-værdi N Gnsn. N Gnsn. Thyholm Alder , ,2 2,2 0,7;4,33 0,03 Struer Syd Alder 68 52, ,2,7-0,7;3,54 0,07 t-test 62

63 Tabel 5. Alder. Udviklingen fra 20 til 204 i henholdsvis Struer Syd og på Thyholm fordelt på aldersgrupper. Projekt SundhedscenterThyholm - et kvasieksperiment. Struer Kommune N Andel i % N Andel i % Difference i %-point p-værdi Thyholm 8-34 år 553 3, ,7-3,9 0, år , ,0,0 0, år , ,9 0,6 0, år 553 6, 463 8,4 2,3 0,8 Struer Syd 8-34 år 68 5,2 56,8-3,4 0, år 68 59, , -,6 0, år 68 20, ,9 6,5 0, år 68 4,7 56 3,2 -,5 0,23 Fishers eksakt test Tabel 6. Køn. Sammenligning af Struer Syd og Thyholm i henholdsvis 20 og 204 fordelt på mænd og kvinder. Projekt SundhedscenterThyholm - et kvasieksperiment. Struer Kommune 204. Thyholm Struer Syd N Andel i % N Andel i % Difference p-værdi i %-point 20 Mænd , , 5,5 0,06 Kvinder ,4 69 5,9-5,5 204 Mænd , ,3 2,9 0,38 Kvinder , ,7-2,9 Fishers eksakt test Tabel 7. Køn. Udviklingen fra 20 til 204 i henholdsvis Struer Syd og på Thyholm fordelt på mænd og kvinder. Projekt SundhedscenterThyholm - et kvasieksperiment. Struer Kommune N Andel i % N Andel i % Difference p-værdi i %-point Thyholm Mænd , ,4 3,8 0,23 Kvinder , ,6-3,8 Struer Syd Mænd 69 48, ,3,2 0,73 Kvinder 69 5, ,7 -,2 Fishers eksakt test 63

64 Tabel 8. Samlivsforhold. Sammenligning mellem Struer Syd og Thyholm i henholdsvis 20 og 204. Projekt SundhedscenterThyholm - et kvasieksperiment. Struer Kommune 204. Thyholm Struer Syd N Andel i N Andel i Difference p- % % i %-point værdi 20 Alene , 63 7,9-8,2 < 0,0 Hjemmeboende børn 5 25, ,4 6,8 0,0 204 Alene , ,9-8,8 < 0,0 Hjemmeboende børn , ,3 6,2 0,04 Fishers eksakt test Tabel 9. Samlivsforhold. Udviklingen fra 20 til 204 i henholdsvis Struer Syd og på Thyholm. Projekt SundhedscenterThyholm - et kvasieksperiment. Struer Kommune N Andel i % N Andel i % Difference i procentpoint p- værdi Thyholm Alene , ,7 -,4 0,6 Hjemmeboende børn 5 25, , -,5 0,60 Struer Syd Alene 63 7, ,9-2,0 0,39 Hjemmeboende børn , ,3-2, 0,48 Fishers eksakt test Tabel 0. Signifikanstest af forskel i uddannelsesniveau. Projekt SundhedscenterThyholm - et kvasieksperiment. Struer Kommune 204. Thyholm Struer Syd N Median N Median Difference p-værdi 20 Uddannelse <0,0 204 Uddannelse ,0 Mann-Whitney U Test Tabel. Erhvervsuddannelse. Sammenligning mellem Struer Syd og Thyholm i henholdsvis 20 og 204. Projekt SundhedscenterThyholm - et kvasieksperiment. Struer Kommune 204. Thyholm Struer Syd N Andel N Andel Difference p-værdi i % i % i %-point 20 Lav uddannelse , ,5-0,4 < 0,00 Middel uddannelse , , 9,5 < 0,0 Høj uddannelse , ,4, 0, Lav uddannelse 44 29, ,8-6,5 0,03 Middel uddannelse 44 40, ,8 3,4 0,30 Høj uddannelse 44 24, ,3 2,6 0,38 Fishers eksakt test 64

65 Tabel 2. Signifikanstest af udvikling i uddannelsesniveau. Projekt SundhedscenterThyholm - et kvasieksperiment. Struer Kommune N Median N Median Difference p-værdi Thyholm Uddannelse ,25 Struer Syd Uddannelse ,86 Mann-Whitney U Test Tabel 3. Erhvervsuddannelse. Udviklingen fra 20 til 204 i henholdsvis Struer Syd og på Thyholm. Projekt SundhedscenterThyholm - et kvasieksperiment. Struer Kommune N Andel i % N Andel i % Difference i %-point p-værdi Thyholm Lav uddannelse , ,3-3,6 0,26 Middel uddannelse , ,4 2,8 0,42 Høj uddannelse , ,7,4 0,65 Struer Syd Lav uddannelse , ,8 0,3 0,94 Middel uddannelse , 52 43,8-3,3 0,28 Høj uddannelse , ,3 2,9 0,30 Fishers eksakt test Tabel 4. Erhvervsmæssig stilling 8-64 årige. Forskel mellem Struer Syd og Thyholm i henholdsvis 20 og 204. Projekt SundhedscenterThyholm - et kvasieksperiment. Struer Kommune 204. Thyholm Struer Syd N Andel i % N Andel i % Difference p-værdi i %-point 20 I arbejde 362 7, ,2 9,2 < 0,0 Ikke i arbejde , ,8-9,2 204 I arbejde ,7 Ikke i arbejde ,3 Fishers eksakt test 65

66 Tabel 5. Erhvervsmæssig stilling 8-64 årige. Udviklingen fra 20 til 204 i henholdsvis Struer Syd og på Thyholm. Projekt SundhedscenterThyholm - et kvasieksperiment. Struer Kommune N Andel i % N Andel i % Difference i %-point p- værdi Thyholm I arbejde 362 7, ,7 3,7 0,33 Ikke i arbejde , ,3-3,7 0,33 Struer Syd I arbejde ,2 Ikke i arbejde 454 9,8 Fishers eksakt test Tabel 6. Indkomstforhold. Forskel mellem Struer Syd og Thyholm i henholdsvis 20 og 204. Projekt SundhedscenterThyholm - et kvasieksperiment. Struer Kommune 204. Thyholm Struer Syd N Andel i % N Andel i Difference % i %-point p- værdi 20 Lønindkomst , ,6 3,7 < 0,00 Anden erhvervsindkomst 554 2,3 62 2, - 0,2 0,93 Indkomst, der ikke kommer fra , ,5 -,7 < 0,00 erhverv 204 Lønindkomst , ,3 5,8 0,07 Anden erhvervsindkomst 464 0,3 562,7,4 0,49 Indkomst, der ikke kommer fra , , - 2,4 0,44 erhverv Fishers eksakt test Tabel 7. Indkomstforhold. Udviklingen fra 20 til 204 i henholdsvis Struer Syd og på Thyholm. Projekt SundhedscenterThyholm - et kvasieksperiment. Struer Kommune N Andel i % N Andel i % Difference i %-point p- værdi Thyholm Lønindkomst , ,5 4,6 0,5 Anden erhvervsindkomst 554 2, ,3-2,0 0,37 Indkomst, der ikke , ,5-5,7 0,08 kommer fra erhverv Struer Syd Lønindkomst 62 57, ,3-3,3 0,27 Anden erhvervsindkomst 62 2, 562,7-0,4 0,93 Indkomst, der ikke 62 34, , 3,6 0,20 kommer fra erhverv Fishers eksakt test 66

67 Tabel 8. Signifikanstest af forskel i selvvurderet helbred. Projekt SundhedscenterThyholm - et kvasieksperiment. Struer Kommune 204. Thyholm Struer Syd N Median N Median Difference p-værdi 20 Helbred alt i alt <0, Helbred alt i alt ,02 Mann-Whitney U Test Tabel 9. Dårligt selvvurderet helbred. Forskel mellem Struer Syd og Thyholm i henholdsvis 20 og 204. Projekt SundhedscenterThyholm - et kvasieksperiment. Struer Kommune 204. Thyholm Struer Syd N Andel i N Andel i Difference p- % % i %-point værdi 20 Dårligt helbred 55 7,8 69,8-6,0 < 0,0 204 Dårligt helbred 462 7, 557 3,5-3,6 0, Fishers eksakt test Tabel 20. Dårligt selvvurderet helbred. Udviklingen fra 20 til 204 i henholdsvis Struer Syd og på Thyholm. Projekt SundhedscenterThyholm - et kvasieksperiment. Struer Kommune N Andel i % N Andel i % Difference i %-point p-værdi Thyholm Dårligt helbred 55 7, , - 0,7 0,80 Struer Syd Dårligt helbred 69, ,5,7 0,43 Fishers eksakt test Tabel 2. Signifikanstest af udviklingen i selvvurderet helbred. Projekt SundhedscenterThyholm - et kvasieksperiment. Struer Kommune N Median N Median Difference p-værdi Thyholm Helbred alt i alt ,00 Struer Syd Helbred alt i alt ,20 Mann-Whitney U Test 67

68 Tabel 22. Langvarig sygdom og multisygdom. Forskel mellem Struer Syd og Thyholm i henholdsvis 20 og 204. Projekt SundhedscenterThyholm - et kvasieksperiment. Struer Kommune 204. Thyholm Struer Syd N Andel i N Andel i Difference p- % % i %-point værdi 20 Langvarig sygdom , ,0-8,6 < 0,0 Multisygdom 44 38,2 52 3,6-6,6 0, Langvarig sygdom , ,0-7,2 0,02 Multisygdom , ,7-2,7 0,43 Fishers eksakt test Tabel 23. Langvarig sygdom og multisygdom. Udviklingen fra 20 til 204 i henholdsvis Struer Syd og på Thyholm. Projekt SundhedscenterThyholm - et kvasieksperiment. Struer Kommune N Andel i % N Andel i % Difference i %-point p- værdi Thyholm Langvarig sygdom , ,2,6 0,63 Multisygdom 44 38, ,4,2 0,77 Struer Syd Langvarig sygdom , ,0 3,0 0,29 Multisygdom 52 3, ,7 5, 0,0 Fishers eksakt test Tabel 24. Funktionsevne. Forskel mellem Struer Syd og Thyholm i henholdsvis 20 og 204. Projekt SundhedscenterThyholm - et kvasieksperiment. Struer Kommune 204. Thyholm Struer Syd N Andel i N Andel i Difference p- % % i %-point værdi 20 Hæmmet i daglig ,9 63 8,6-7,3 < 0,0 udfoldelse Behov for hjælp 503 3, ,8-4,7 0,02 Nedsat arbejdsevne , ,8 -,6 < 0,00 64 årige 204 Hæmmet i daglig , ,4-5,5 0,05 udfoldelse Behov for hjælp 442 4, ,8-5,9 0,0 Nedsat arbejdsevne , ,8-4,4 0,25 64 årige Fishers eksakt test 68

69 Tabel 25. Signifikanstest af forskel i funktionsevne. Projekt SundhedscenterThyholm - et kvasieksperiment. Struer Kommune 204. Thyholm Struer Syd N Median N Median Difference p- værdi 20 Hæmmet i daglig udfoldelse <0,0 Nedsat arbejdsevne <0,0 204 Hæmmet i daglig udfoldelse ,27 Nedsat arbejdsevne ,08 Mann-Whitney U Test Tabel 26. Funktionsevne. Udviklingen fra 20 til 204 i henholdsvis Struer Syd og på Thyholm. Projekt SundhedscenterThyholm - et kvasieksperiment. Struer Kommune N Andel i % N Andel i % Difference i %-point p- værdi Thyholm Hæmmet i daglig , ,9,0 0,77 udfoldelse Behov for hjælp 503 3, ,7,2 0,64 Nedsat arbejdsevne , ,2-2,2 0,57 64 årige Struer Syd Hæmmet i daglig 63 8, ,4 2,8 0,24 udfoldelse Behov for hjælp 589 8, ,8 0,00 Nedsat arbejdsevne , ,8 5,0 0,2 64 årige Fishers eksakt test Tabel 27. Signifikanstest af udviklingen i funktionsevne. Projekt SundhedscenterThyholm - et kvasieksperiment. Struer Kommune N Median N Median Difference p- værdi Thyholm Hæmmet i daglig udfoldelse ,82 Nedsat arbejdsevne ,88 Struer Syd Hæmmet i daglig udfoldelse ,06 Nedsat arbejdsevne ,2 Mann-Whitney U Test 69

70 Tabel 28. SF-2's otte skalaer. Forskel mellem Struer Syd og Thyholm i henholdsvis 20 og 204. Projekt SundhedscenterThyholm - et kvasieksperiment. Struer Kommune 204. Thyholm Struer Syd N Gnsn. N Gnsn. Difference 95 % CI p-værdi 20 Fysisk funktion , ,77 2,6,03;3,29 < 0,00 Fysisk , ,95 2,28,09;3,48 < 0,00 betingede begrænsninger Fysisk smerte 55 48, ,2 2,02 0,69;3,36 < 0,0 Alment 55 46, ,5 2,35,7;3,54 < 0,00 helbred Energi 58 50, ,62,54 0,38;2,69 0,0 Social funktion , ,57 0,90 0,02;,78 0,04 Psykisk , ,54,64 0,39;2,89 0,0 betingede begrænsninger Psykisk trivsel 55 5, ,48 0,79-0,27;,84 0,4 204 Fysisk funktion , ,22,05-0,8;2,27 0,0 Fysisk , ,62,49 0,20;2,77 0,02 betingede begrænsninger Fysisk smerte , ,56 0,35 -,02;,72 0,62 Alment , ,45,67 0,39;2,96 0,0 helbred Energi , ,90 0,28-0,99;,55 0,66 Social funktion , ,6 0,22-0,82;,26 0,68 Psykisk , ,24 0,3 -,07;,69 0,66 betingede begrænsninger Psykisk trivsel 429 5, ,38-0,07 -,28;,4 0,9 t-test 70

71 Tabel 29. SF-2's otte skalaer. Udviklingen fra 20 til 204 i henholdvis Struer Syd og på Thyholm. Projekt SundhedscenterThyholm - et kvasieksperiment. Struer Kommune N Gnsn. N Gnsn. Difference 95 % CI p- værdi Thyholm Fysisk funktion , ,7 0,57-0,73;,87 0,39 Fysisk betingede , ,3 0,47-0,9;,84 0,5 begrænsninger Fysisk smerte 55 48, ,2,03-0,46;2,52 0,8 Alment helbred 55 46, ,77-0,02 -,36;,32 0,98 Energi 58 50, ,6-0,47 -,78;0,85 0,49 Social funktion , ,40-0,27 -,33;0,78 0,6 Psykisk betingede , ,93 0,03 -,44;,49 0,97 begrænsninger Psykisk trivsel 55 5, ,45-0,24 -,47;0,98 0,70 Struer Syd Fysisk funktion 603 5, ,22-0,55 -,60;0,50 0,3 Fysisk betingede begrænsninger , ,62-0,33 -,42;0,76 0,55 Fysisk smerte , ,56-0,65 -,86;0,58 0,30 Alment helbred 69 49, ,45-0,70 -,84;0,44 0,23 Energi 593 5, ,90 -,72-2,84;-0,6 < 0,0 Social funktion 63 53, ,6-0,96 -,82;-0,09 0,03 Psykisk betingede begrænsninger , ,24 -,30-2,46;-0,4 0,03 Psykisk trivsel , ,38 -,0-2,4;-0,06 0,04 t-test Tabel 30. BMI. Forskel mellem Struer Syd og Thyholm i henholdsvis 20 og 204. Projekt SundhedscenterThyholm - et kvasieksperiment. Struer Kommune 204. Thyholm Struer Syd N Gnsn. N Gnsn. Difference 95 % CI p-værdi 20 BMI , ,75-0,3-0,85;0,23 0,26 20 BMI , ,6-0,05-0,64;0,55 0,88 t-test Tabel 3. BMI. Udviklingen fra 20 til 204 i henholdvis Struer Syd og på Thyholm. Projekt SundhedscenterThyholm - et kvasieksperiment. Struer Kommune N Gnsn. N Gnsn. Difference 95 % CI p-værdi Thyholm BMI , ,20 0,4-0,49;0,78 0,65 Struer Syd BMI , ,6 0,4-0,09;0,9 0, t-test 7

72 Tabel 32. Vægtgrupper. Forskel mellem Struer Syd og Thyholm i henholdsvis 20 og 204. Projekt SundhedscenterThyholm - et kvasieksperiment. Struer Kommune 204. Thyholm Struer Syd N Andel i N Andel i Difference p- % % i %-point værdi 20 Undervægtige BMI < , ,8 -,2 0,43 Normalvægtig BMI 20-24, , ,3,6 0,59 Moderat overvægtig BMI , ,,4 0,63 29,9 Svær overvægtig BMI > , ,8 -,8 0,39 Overvægt (moderat + svær) , ,9-0,4 0,9 204 Undervægtige BMI < , ,8-0,7 0,66 Normalvægtig BMI 20-24, , ,5-0,8 0,84 Moderat overvægtig BMI , ,4,5 0,65 29,9 Svær overvægtig BMI > , ,2-0,2,00 Overvægt (moderat + svær) , ,7,4 0,65 Fishers eksakt test Tabel 33. Vægtgrupper. Udviklingen fra 20 til 204 i henholdsvis Struer Syd og på Thyholm. Projekt SundhedscenterThyholm - et kvasieksperiment. Struer Kommune N Andel i % N Andel i % Difference i %-point p- værdi Thyholm Undervægtige BMI < , ,5-0,5 0,78 Normalvægtig BMI 20-24, , ,3-0,4 Moderat overvægtig BMI , ,9 -,8 0,60 29,9 Svær overvægtig BMI > , ,4 2,8 0,25 Overvægt (moderat + svær) , ,3,0 0,80 Struer Syd Undervægtige BMI < , ,8 0,00 Normalvægtig BMI 20-24, , ,5-2,8 0,37 Moderat overvægtig BMI , ,4 -,7 0,59 29,9 Svær overvægtig BMI > , ,2 4,4 0,04 Overvægt (moderat + svær) , ,7 2,8 0,34 Fishers eksakt test Tabel 34. Signifikanstest af forskel i fysisk form. Projekt SundhedscenterThyholm - et kvasieksperiment. Struer Kommune 204. Thyholm Struer Syd N Median N Median Difference p-værdi 20 Fysisk form ,0 204 Fysisk form ,2 Mann-Whitney U Test 72

73 Tabel 35. Fysisk form. Forskel mellem Struer Syd og Thyholm i henholdsvis 20 og 204. Projekt SundhedscenterThyholm - et kvasieksperiment. Struer Kommune 204. Thyholm Struer Syd N Andel i N Andel i Difference p- % % i %-point værdi 20 Dårlig form , , - 5,3 0, Dårlig form , ,3-4,0 0,4 Fishers eksakt test Tabel 36. Signifikanstest af udvikling i fysisk form. Projekt SundhedscenterThyholm - et kvasieksperiment. Struer Kommune N Median N Median Difference p-værdi Thyholm Fysisk form ,4 Struer Syd Fysisk form ,00 Mann-Whitney U Test Tabel 37. Fysisk form. Udviklingen fra 20 til 204 i henholdsvis Struer Syd og på Thyholm. Projekt SundhedscenterThyholm - et kvasieksperiment. Struer Kommune N Andel i % N Andel i % Difference i %-point p- værdi Thyholm Dårlig form , ,3-2, 0,45 Struer Syd Dårlig form , 543 9,3-0,8 0,77 Fishers eksakt test Tabel 38. Søvn. Forskel mellem Struer Syd og Thyholm i henholdsvis 20 og 204. Projekt SundhedscenterThyholm - et kvasieksperiment. Struer Kommune 204. Thyholm Struer Syd N Andel i N Andel i Difference p- % % i %-point værdi 20 Dårlig søvn , ,0-2,5 0, Dårlig søvn , ,4 -,6 0,65 Fishers eksakt test 73

74 Tabel 39. Signifikanstest af forskel i selvvurderet søvnkvalitet. Projekt SundhedscenterThyholm - et kvasieksperiment. Struer Kommune 204. Thyholm Struer Syd N Median N Median Difference p- værdi 20 Søvnkvalitet , Søvnkvalitet ,37 Mann-Whitney U Test Tabel 40. Søvn. Udviklingen fra 20 til 204 i henholdvis Struer Syd og på Thyholm. Projekt SundhedscenterThyholm - et kvasieksperiment. Struer Kommune N Andel i % N Andel i % Difference i %-point p- værdi Thyholm Dårlig søvn , ,0 5,4 0,08 Struer Syd Dårlig søvn 69 32, ,4 6,4 0,02 Fishers eksakt test Tabel 4. Signifikanstest af udvikling i selvvurderet søvnkvalitet. Projekt SundhedscenterThyholm - et kvasieksperiment. Struer Kommune N Median N Median Difference p- værdi Thyholm Dårlig søvn ,02 Struer Syd Dårlig søvn ,06 Mann-Whitney U Test Tabel 42. Ensom. Forskel mellem Struer Syd og Thyholm i henholdsvis 20 og 204. Projekt SundhedscenterThyholm - et kvasieksperiment. Struer Kommune 204. Thyholm Struer Syd N Andel i N Andel i Difference p- % % i %-point værdi 20 Ensomme 507 9, ,9-2,0 0, Ensomme 452 9, , 0,2 0,94 Fishers eksakt test 74

75 Tabel 43. Signifikanstest af forskel i 'at være alene'. Projekt SundhedscenterThyholm - et kvasieksperiment. Struer Kommune 204. Thyholm Struer Syd N Median N Median Difference p- værdi 20 Alene , Alene ,79 Mann-Whitney U Test Tabel 44. Ensom. Udviklingen fra 20 til 204 i henholdsvis Struer Syd og på Thyholm. Projekt SundhedscenterThyholm - et kvasieksperiment. Struer Kommune N Andel i % N Andel i % Difference i %-point p- værdi Thyholm Ensomme 507 9, ,9 0,0,00 Struer Syd Ensomme 587 7, , 2,2 0,36 Fishers eksakt test Tabel 45. Signifikanstest af udvikling i 'at være alene'. Projekt SundhedscenterThyholm - et kvasieksperiment. Struer Kommune N Median N Median Difference p- værdi Thyholm Alene ,5 Struer Syd Alene ,44 Mann-Whitney U Test Tabel 46. Stress. Forskel mellem Struer Syd og Thyholm i henholdsvis 20 og 204. Projekt SundhedscenterThyholm - et kvasieksperiment. Struer Kommune 204. Thyholm Struer Syd N Gnsn. N Gnsn. Difference 95 % CI p-værdi 20 Stress, PSS-score 353 2,70 366,44 -,27-2,20;-0,33 0,0 204 Stress, PSS-score 420,26 50,33 0,07-0,79;0,93 0,87 t-test 75

76 Tabel 47. Højt stress niveau. Forskel mellem Struer Syd og Thyholm i henholdsvis 20 og 204. Projekt SundhedscenterThyholm - et kvasieksperiment. Struer Kommune 204. Thyholm Struer Syd N Andel i N Andel i Difference p- % % i %-point værdi 20 Højt stress niveau , ,9-8,0 0,0 204 Højt stress niveau 420 9,8 50 9,8 0,0,00 Fishers eksakt test Tabel 48. Stress. Udviklingen fra 20 til 204 i henholdsvis Struer Syd og på Thyholm. Projekt SundhedscenterThyholm - et kvasieksperiment. Struer Kommune N Gnsn. N Gnsn. Difference 95 % CI p-værdi Thyholm Stress, PSS-score 353 2,70 420,26 -,44-2,39;-0,49 < 0,0 Struer Syd Stress, PSS-score 366,44 50,33-0, -0,97;0,75 0,8 t-test Tabel 49. Højt stress niveau. Udviklingen fra 20 til 204 i henholdsvis Struer Syd og på Thyholm. Projekt SundhedscenterThyholm - et kvasieksperiment. Struer Kommune N Andel i % N Andel i % Difference i %-point p- værdi Thyholm Højt stress niveau , ,8-7, 0,02 Struer Syd Højt stress niveau 366 8,9 50 9,8 0,9 0,79 Fishers eksakt test Tabel 50. Smerter. Forskel mellem Struer Syd og Thyholm i henholdsvis 20 og 204. Projekt SundhedscenterThyholm - et kvasieksperiment. Struer Kommune 204. Thyholm Struer Syd N Andel i N Andel i Difference p- % % i %-point værdi 20 Meget belastet af smerter , ,5-4,9 0, Meget belastet af smerter , ,7,7 0,56 Fishers eksakt test 76

77 Tabel 5. Smerter. Udviklingen fra 20 til 204 i henholdsvis Struer Syd og på Thyholm. Projekt SundhedscenterThyholm - et kvasieksperiment. Struer Kommune N Andel i % N Andel i % Difference i %-point p- værdi Thyholm Meget belastet af smerter , ,0-2,4 0,4 Struer Syd Meget belastet af smerter , ,7 4,2 0, Fishers eksakt test Tabel 52. Kostvaner. Forskel mellem Struer Syd og Thyholm i henholdsvis 20 og 204. Projekt SundhedscenterThyholm - et kvasieksperiment. Struer Kommune 204. Thyholm Struer Syd N Andel i N Andel i Difference p- % % i %-point værdi 20 Usunde kostvaner 58 57, , - 2,4 0, Usunde kostvaner , ,5-2, 0,52 Fishers eksakt test Tabel 53. Signifikanstest af forskel i egen vurdering af kostvaner. Projekt SundhedscenterThyholm - et kvasieksperiment. Struer Kommune 204. Thyholm Struer Syd N Median N Median Difference p- værdi 20 Kostvaner , Kostvaner ,34 Mann-Whitney U Test Figur 54. Kostvaner. Udviklingen fra 20 til 204 i henholdsvis Struer Syd og på Thyholm. Projekt SundhedscenterThyholm - et kvasieksperiment. Struer Kommune N Andel i % N Andel i % Difference i %-point p- værdi Thyholm Usunde kostvaner 58 57, ,6-2,9 0,36 Struer Syd Usunde kostvaner , ,5-2,6 0,4 Fishers eksakt test 77

78 Tabel 55. Signifikanstest af udvikling i egen vurdering af kostvaner. Projekt SundhedscenterThyholm - et kvasieksperiment. Struer Kommune N Median N Median Difference p- værdi Thyholm Kostvaner ,55 Struer Syd Kostvaner ,57 Mann-Whitney U Test Tabel 56. Rygning. Forskel mellem Struer Syd og Thyholm i henholdsvis 20 og 204. Projekt SundhedscenterThyholm - et kvasieksperiment. Struer Kommune 204. Thyholm Struer Syd N Andel i N Andel i Difference p- % % i %-point værdi 20 Rygere 548 2,4 68 5,9-5,5 0,02 Storrygere i % af 544 9, ,7 -,9 0,30 befolkningen Storrygere i % af rygere 99 52, ,9,4 0, Rygere 459 8, ,6-3,9 0, Storrygere i % af 464 7, ,9 -,9 0,26 befolkningen Storrygere i % af rygere 62 58, 65 50,8-7,3 0,48 Fishers eksakt test Tabel 57. Rygning. Udviklingen fra 20 til 204 i henholdsvis Struer Syd og på Thyholm. Projekt SundhedscenterThyholm - et kvasieksperiment. Struer Kommune N Andel i N Andel i Difference p- % % i %-point værdi Thyholm Rygere 548 2, ,5-2,9 0,27 Storrygere i % af 544 9, ,8 -,8 0,37 befolkningen Storrygere i % af rygere 99 52, , 5,6 0,52 Struer Syd Rygere 68 5, ,6 -,3 0,57 Storrygere i % af 620 7, ,9 -,8 0,2 befolkningen Storrygere i % af rygere 89 53, ,8-3, 0,75 Fishers eksakt test 78

79 Tabel 58. Alkohol. Forskel mellem Struer Syd og Thyholm i henholdsvis 20 og 204. Projekt SundhedscenterThyholm - et kvasieksperiment. Struer Kommune 204. Thyholm Struer Syd N Gnsn. N Gnsn. Difference 95 % CI p-værdi 20 Alkohol, antal genstande / uge 554 6, ,38-0,20 -,24;0,85 0,7 204 Alkohol, antal genstande / uge 464 5, ,03 0,46-0,58;,5 0,39 t-test Tabel 59. Alkohol. Forskel mellem Struer Syd og Thyholm i henholdsvis 20 og 204. Projekt SundhedscenterThyholm - et kvasieksperiment. Struer Kommune 204. Thyholm Struer Syd N Andel i N Andel i Difference p- % % i %-point værdi 20 Lavrisikoforbrug 552 8,7 69 8,7 0,0,00 Moderat forbrug 522 9,4 69,5 2, 0,29 Højrisikoforbrug 552 8,9 69 6,8-2, 0,9 Rusdrikker 499 6, ,8 0,0,00 Afhængig af alkohol 492 4, 555 2,3 -,8 0,6 Risikabelt alkohol forbrug 49 3,8 522,5-2,3 0, Lavrisikoforbrug , ,9 0,5 0,86 Moderat forbrug 463 0, ,7-0,9 0,68 Højrisikoforbrug 463 5, ,4 0,4 0,89 Rusdrikker 445 7,0 5 5,9 -, 0,5 Afhængig af alkohol 44 3,9 5 2,5 -,4 0,27 Risikabelt alkohol forbrug 432 0,4 50 0,8 0,4 0,92 Fishers eksakt test Tabel 60. Alkohol. Udviklingen fra 20 til 204 i henholdvis Struer Syd og på Thyholm. Projekt SundhedscenterThyholm - et kvasieksperiment. Struer Kommune N Gnsn. N Gnsn. Difference 95 % CI p-værdi Thyholm Alkohol, antal genstande / uge 554 6, ,57 -,0-2,7;0,5 0,09 Struer Syd Alkohol, antal genstande / uge 62 6, ,03-0,35 -,29;0,59 0,46 t-test 79

80 Tabel 6. Alkohol. Udviklingen fra 20 til 204 i henholdsvis Struer Syd og på Thyholm. Projekt SundhedscenterThyholm - et kvasieksperiment. Struer Kommune N Andel i % N Andel i % Difference i %-point p- værdi Thyholm Lavrisikoforbrug 552 8, ,4 2,7 0,28 Moderat forbrug 552 9, ,6,2 0,60 Højrisikoforbrug 552 8, ,0-3,9 0,02 Rusdrikker 499 6, ,0 0,2,00 Afhængig af alkohol 492 4, 44 3,9-0,2,00 Risikabelt alkohol forbrug 49 3, ,4-3,4 0,3 Struer Syd Lavrisikoforbrug 69 8, ,9 3,2 0,6 Moderat forbrug 69, ,7 -,8 0,34 Højrisikoforbrug 69 6, ,4 -,4 0,33 Rusdrikker 529 6,8 5 5,9-0,9 0,6 Afhængig af alkohol 555 2,3 5 2,5 0,2 0,85 Risikabelt alkohol forbrug 522,5 50 0,8-0,7 0,77 Fishers eksakt test Tabel 62. Fysisk aktivitet. Forskel mellem Struer Syd og Thyholm i henholdsvis 20 og 204. Projekt SundhedscenterThyholm - et kvasieksperiment. Struer Kommune 204. Thyholm Struer Syd N Andel i N Andel i Difference p- % % i %-point værdi 20 Fysisk inaktive 536 8, ,0-2,8 0,2 Dyrker ikke motion , ,4-2, <0, Fysisk inaktive , ,2-5,0 0,05 Dyrker ikke motion , ,2-0,4 <0,0 Fishers eksakt test Tabel 63. Fysisk aktivitet. Udviklingen fra 20 til 204 i henholdsvis Struer Syd og på Thyholm. Projekt SundhedscenterThyholm - et kvasieksperiment. Struer Kommune N Andel i % N Andel i % Difference i %-point p- værdi Thyholm Fysisk inaktive 536 8, ,2 3,4 0,20 Dyrker ikke motion , , -,4 0,66 Struer Syd Fysisk inaktive 608 6, ,2,2 0,58 Dyrker ikke motion 65 44, ,2-0,2,00 Fishers eksakt test 80

81 Tabel 64. Ønsker om ædfærdsændringer. Forskel mellem Struer Syd og Thyholm i henholdsvis 20 og 204. Projekt SundhedscenterThyholm - et kvasieksperiment. Struer Kommune 204. Thyholm Struer syd N Andel i N Andel i Difference p- % % i %-point værdi 20 Rygere som gerne vil stoppe 09 62, ,4 6,0 0,38 Nedsætte alkoholforbruget 464 3, ,4 0,2,00 (hele befolkningen) Nedsætte alkoholforbruget 64 20,3 60 3,3-7,0 0,35 (personer med risikabelt alkohol forbrug) Være mere fysisk aktive (hele , ,8 4,9 0, befolkningen) Være mere fysisk aktive 94 6, ,3 4,6 0,54 (inaktive) Spise sundere (hele 53 45, ,8 0,2 0,95 befolkningen) Spise sundere (usunde , ,8 0,6 0,94 kostvaner) Vil gerne tabe sig (hele , ,6 3,2 0,28 befolkningen) Vil gerne tabe sig (moderat 2 74, ,4 0,5 0,9 overvægtige) Vil gerne tabe sig (svært 78 82, 76 92, 0,0 0,09 overvægtige) 204 Rygere som gerne vil stoppe 8 55, ,5 24,9 <0,0 Nedsætte alkoholforbruget 43, , 2,7 0,02 (hele befolkningen) Nedsætte alkoholforbruget 45 3, ,9 3,6 0,3 (personer med risikabelt alkohol forbrug) Være mere fysisk aktive (hele , ,8 5,5 0,09 befolkningen) Være mere fysisk aktive 96 62, ,2 9,7 0,6 (inaktive) Spise sundere (hele , ,8 9,9 <0,0 befolkningen) Spise sundere (usunde 24 47, ,0 9,7 0,03 kostvaner) Vil gerne tabe sig (hele , ,0 4,8 0,4 befolkningen) Vil gerne tabe sig (moderat 64 73, ,4 5,6 0,22 overvægtige) Vil gerne tabe sig (svært 75 89, ,4,,00 overvægtige) Fishers eksakt test 8

82 Tabel 65. Ønsker om ædfærdsændringer. Udviklingen fra 20 til 204 i henholdsvis Struer Syd og på Thyholm. Projekt SundhedscenterThyholm - et kvasieksperiment. Struer Kommune N Andel i N Andel i Difference p- % % i %-point værdi Thyholm Rygere som gerne vil stoppe 09 62,4 8 55,6-6,8 0,37 Nedsætte alkoholforbruget 464 3,2 43,4 -,8 0,08 (hele befolkningen) Nedsætte alkoholforbruget 64 20,3 45 3,3-7,0 0,45 (personer med risikabelt alkohol forbrug) Være mere fysisk aktive (hele , ,3 -,6 0,65 befolkningen) Være mere fysisk aktive 94 6, ,5 0,8,00 (inaktive) Spise sundere (hele 53 45, ,9-9,7 <0,0 befolkningen) Spise sundere (usunde , ,3-0,9 0,0 kostvaner) Vil gerne tabe sig (hele , ,2 -,2 0,75 befolkningen) Vil gerne tabe sig (moderat 2 74, ,8 -, 0,8 overvægtige) Vil gerne tabe sig (svært 78 82, 75 89,3 7,2 0,25 overvægtige) Struer Syd Rygere som gerne vil stoppe 95 68, ,5 2, 0,08 Nedsætte alkoholforbruget 526 3, , 0,7 0,63 (hele befolkningen) Nedsætte alkoholforbruget 60 3, ,9 3,6 0,0 (personer med risikabelt alkohol forbrug) Være mere fysisk aktive (hele , ,8 -,0 0,76 befolkningen) Være mere fysisk aktive 92 66, ,2 5,9 0,42 (inaktive) Spise sundere (hele , ,8 0,0,00 befolkningen) Spise sundere (usunde , ,0 -,8 0,68 kostvaner) Vil gerne tabe sig (hele 66 59, ,0 0,4 0,9 befolkningen) Vil gerne tabe sig (moderat , ,4 4,0 0,32 overvægtige) Vil gerne tabe sig (svært 76 92, 94 90,4 -,7 0,79 overvægtige) Fishers eksakt test 82

83 83

84 TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR 84