Saudi Arabien satser på uddannelse og sundhed



Relaterede dokumenter
Golf-landene kan vinde på den økonomiske krise

Økonomisk udvikling i Saudi Arabien

Udviklingen i de kommunale investeringer

Nitaqat: Saudi Arabien forsøger at tvinge virksomheder til at ansætte saudier Martin Hvidt

DANMARKS NATIONALBANK

Det arabiske forår: Økonomiske konsekvenser for Golflandene Martin Hvidt

SMV erne er tilbage på sporet 10 år efter finanskrisen

Udenrigsøkonomisk analyse IV: Økonomiske udviklingstendenser i Mellemøsten og Nordafrika

Økonomisk udvikling i Bahrain

Obama overdrager stærk økonomi til Trump

Diversificering af økonomierne.

Danske vækstmuligheder i rusland

Fremskridt med den økonomiske situation

Olieprisens himmelflugt

Analyse af byggeriet som forretning

Finanskrisens grundlæggende begreber

Komparativt syn på Danmarks og Norges mikrofinans sektor

Stadig forskel på store og små virksomheder, når de går i banken

Fodbold VM giver boost til danske eksportmuligheder

EU venter flere i beskæftigelse frem mod 2030

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt

Høj vækst i de offentlige investeringer i 2009 og 2010

23. august 2018 HVER TREDJE ERHVERVSINVESTERINGSKRONE GÅR TIL GODE IDEER. Analyse udarbejdet af Seniorøkonom Jens Hjarsbech

Virksomheder: 2018 står i digitaliseringens tegn

Odense fra stor dansk by - til dansk storby

BENCHMARKING 2012: Markedet for innovationsfinansiering

Et portræt af de private investorer i de danske investeringsforeninger

Sverige har anvist en vej ud af krisen

JANUAR LANDEANALYSER. Thailand. Af Ascha Lychett Pedersen, Politisk Økonomisk Afdeling. De økonomiske forventninger - 1 -

ØKONOMISK NYHEDSBREV. Forår 2017

Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt

ATOMAFTALE ÅBNER FOR EKSPORT TIL IRAN

Kommunale og regionale budgetter 2009

HG s repræsentantskabsmøde Foreningsåret 2015 REPRÆSENTANTSKABSMØDE

Hvordan sikrer vi energi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser?

Nye adgangskrav truer den positive udvikling i de udsatte boligområder

[Indledning] Kære BR. I dag tager vi hul på forhandlingerne om budgettet for 2020.

På væsentlige områder brydes social arv ikke mere i Danmark end i USA

Megaprojekter i Grønland, 1. marts 2019 Vittus Qujaukitsoq. Naalakkersuisoq for Finanser og Nordisk Samarbejde

Vending på vej i bygge- og anlægssektoren?

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt

Forsigtige og snusfornuftige investeringer. Vi beskytter og øger. kapital. Stonehenge Fondsmæglerselskab A/S

Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016

Formandens beretning. Til generalforsamling. I Sevel Vand

Nye rammer for drift på banen

FEEDING THE FUTURE HVAD KAN DANMARK GØRE? Max Kruse Investment Director, IFU

REKORD STORE NORDSØ-INDTÆGTER BØR PLACERES I EN OLIEFOND

ØKONOMISK OG SOCIAL KONVERGENS I EU: KONKRETE FAKTA

Et portræt af de private investorer i de danske investeringsforeninger

Øjebliksbillede 3. kvartal 2015

De syv magre år hos forbrugerne er endelig ovre

Aktiechefen satser på svenske aktier i børsdebut

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN

Investeringerne har længe været for få Erhvervslivets materielinvesteringer, 2005-priser løbende værdier, årsvækst

Uge Side 1 af 9

Fem kvartaler i træk med positiv vækst i dansk økonomi

En betydelig del af de regionale opgaver også på sundhedsområdet udføres af private leverandører.

Socialdemokraternes ordførertale Ved 1. behandling af budget

Notat 7. november 2017 J-nr.: /

benchmarking 2011: Danmark er nummer fem i Europa

Highlights for foder- og fødevareingredienssektoren:

ANALYSENOTAT Prognose: Den samlede beklædningsog fodtøjseksport når nye højder

Et blik på Den Europæiske Investeringsbank

INVESTERINGER SKABER ARBEJDSPLADSER

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015

Topledernes forventninger til 2018

Teori og opgaver med udgangspunkt i udvalgte områder i Køge Bugt regionen

STOR FREMGANG I DANSK ØKONOMI, 3. KVARTAL 2007

BEFOLKNINGSUDVIKLINGENS TRÆK PÅ OFFENTLIG SERVICE

Succes med spredning: Kun halvdelen af boligejerne får nu refinansieret lån i december måned

CEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K

Af Frederik I. Pedersen Cheføkonom i fagforbundet 3F

Kina kan blive Danmarks tredjestørste

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 28 Offentligt

Uddannelses- og Forskningsudvalget FIV Alm.del Bilag 124 Offentligt

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år

Når kommunen låner penge øger vi det økonomiske råderum og vi kan derfor foretage investeringer vi ellers ikke ville kunne gennemføre.

Årsrapport Pressemeddelelse. Offentliggørelse klausuleret til onsdag den 31. januar klokken 07.00

Danmark mangler investeringer

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN

OFFENTLIGE INVESTERINGER

Økonomiske nøgletal for Bulgarien og Rumænien

Myter og fakta om bankerne

Generelle tilskud: Kommunal udligning Tilskud I alt

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Geografi Facitliste

Forord. Den 25. august Borgmester Stén Knuth

STIGENDE OLIEPRISER. 4. juni 2004/JSJ. Af Jonas Schytz Juul, direkte telefon:

Hvorfor Schiller Instituttets Venner stiller op til Kommunalvalg 2017

Pengetanker i kommunerne

Temaer. Hvorfor er investeringer interessante? Mulighed for at fremme private investeringer. Mulige kloge offentlige investeringer

Analyse: Byggesektoren fordobler indtjeningen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august Af Kristian Thor Jakobsen

Hvorfor tabte S-SF valgkampen stort? Og hvorfor vandt de (formentlig) ikke de traditionelle vælgere tilbage?

Viden til tiden Vejrudsigten for global økonomi: Hvad betyder det for Danmark og din virksomhed November 2015

Et blik på Den Europæiske Investeringsbank

Regionalt barometer for Region Nordjylland, oktober 2013

Hovedresultater af DREAMs befolkningsfremskrivning

Hvorfor betale for aktiviteter, når man kan betale for resultater? ey.com/dk

Transkript:

ANALYSE Marts 2009 Saudi Arabien satser på uddannelse og sundhed Martin Hvidt I en tid hvor nyhederne rapporterer om virksomhedslukninger, stigende arbejdsløshed, negative vækstrater og udbredt mangel på risikovillig kapital, er Saudi Arabien et lyspunkt. Dette års statsbudget bryder med en tidligere tradition om at budgettere meget forsigtigt, og skal nok i første omgang sende et signal til samfundet og omverdenen om, at den saudiske stat tager finanskrisen alvorligt, og vil gøre sit til at holde den økonomiske aktivitet i gang i landet. Men som denne artikel vil belyse, så er der er også en række andre fordele ved den valgte politik.

Martin Hvidt: Saudi Arabien satser på uddannelse og sundhed 2 V ed årsskiftet 2008/2009 vedtog kongeriget Saudi Arabien et statsbudget, der var 16 % højere end sidste års budget, og det største budget nogensinde i landets historie. Hvor landet i tidligere situationer som fx i midtfirserne eller under finanskrisen i Asien i 1997/98 var hurtig til at justere dets budget ned, så de undgik underskud på statsfinanserne, har landet i den nuværende situation valgt den modsatte strategi, nemlig at bruge opsparede midler til at holde forbruget oppe. Med en forventet oliepris på omkring 50 dollars pr. tønde i 2009 giver det vedtagne budget et underskud på ca. 17 mia. dollars på det statslige budget. Uddannelse og sundhed får højeste prioritet Saudi Arabiens statsbudget er på godt 127 mia. dollars for 2009. Halvdelen af budgettet, dvs. godt 60 mia. dollars er afsat til nyinvesteringer. Det gælder bl.a. en række ambitiøse infrastrukturprojekter, fx en udvidelse af vejnettet i provinserne, etableringen af den såkaldte Landbridge, en ca. 1500 km jernbane, der skal forbinde de store industriområder Dammam og Jubail på Golf-kysten med Jeddah ved Rødehavskysten, samt den planlagte Haramain højhastighedstogforbindelse, der, når den står færdig i år 2013, forbinder Mekka og Medina med havnebyerne Jeddah og King Abdullah Economic City. Mens disse infrastrukturprojekter er både synlige og storslåede og giver løfter om en fremtidig indtjening, så udgør de dog kun en begrænset udgiftspost på budgettet. Ca. to tredjedele af budgettet er nemlig afsat til udvikling af menneskelige ressourcer. Uddannelsessektoren får således tildelt godt 32 mia. dollars og sundhedssektoren godt 14 mia. dollars. Inden for uddannelsessektoren er der sat penge af til opførsel af 1500 nye folkeskoler og gymnasier samt renovering af 2000 eksisterende bygninger. Inden for de højere uddannelser er der afsat ca. 12 mia. dollars til bygning af det såkaldte Prinsesse Noura bint Abdulrahman University for kvinder samt et medicinsk fakultet på King Saud University, begge dele i Riyadh. Som den største enkelt investering er der derudover afsat 13. mia. dollars til opbygning af et helt nyt universitet i den sydlige del af landet, det såkaldte King Khaled Uni-

Martin Hvidt: Saudi Arabien satser på uddannelse og sundhed 3 versity, der skal specialisere sig i uddannelse af læger, tandlæger og kandidater med farmaceutisk viden. Inden for sundhedssektoren er der budgetteret med opførsel af 86 nye hospitaler med i alt 11,750 nye sengepladser. Derudover er det planlagt at der skal bygges ca. 450 sundhedsklinikker i år og et tilsvarende antal i hvert af de efterfølgende fire år, således at det samlede antal ny klinikker bliver 2000. Saudi Arabiens befolkning udgør i dag ca. 25 millioner statsborgere (ikke medregnet ca. 5,5 mio. indvandrere) og forventes at vokser med 2,3 % i perioden mellem 2004 og 2015. Dette er en af de hurtigste vækstrater blandt arabiske lande og usædvanligt højt i international sammenligning. Vækstrater af den størrelse betyder at befolkningen fordobles på ca. 27 år og var typiske for u- landene i 1970 erne og 1980 erne, hvor forbedret hygiejne og generelle sundhedsvilkår satte sig spor i form af en faldende dødsrate, mens den tidligere høje fødselsrate fortsatte. Befolkningstilvæksten udgør en stor udfordring for kongeriget. I dag er lidt over 60 % af den saudiske befolkning under 30 år, hvilket bl.a. sætter uddannelsessystemet under et vældigt pres. Befolkningstilvæksten er den umiddelbare grund til at kongeriget vælger at investere så kraftigt i specielt uddannelsessektoren. Der er ganske enkelt et enormt behov for skoler og universitetspladser blot for at følge med i den faktiske befolkningsudvikling. Og hvad der endvidere sætter investeringer i uddannelsessektoren på dagsordenen er, at der har været et markant efterslæb af investeringer i denne sektor over de sidste 10-15 år. Så den nuværende situation er den, at der ikke blot mangler pladser i skolerne, gymnasierne og på universiteterne, men at de faciliteter der er, er grundigt slidte og ofte helt utidssvarende. Investeringerne i sundhedssektoren opfylder nogenlunde samme formål. I forhold til befolkningstilvæksten har der ikke været investeret tilstrækkeligt, hverken til at følge trit med udviklingen eller til at holde kvaliteten af sundhedsydelserne oppe.

Martin Hvidt: Saudi Arabien satser på uddannelse og sundhed 4 Diskussion Saudi Arabiens svar på disse udfordringer har således været at aflægge sig tidligere tiders meget påholdende udgiftspolitik i en situation hvor landet, på linje med stort set alle andre lande i verden, står i en situation, hvor finanskrisen dæmper den private sektors mulighed for at udfolde sig. Men hvis ikke netop Saudi Arabien skulle være i stand til at føre en ekspansiv finanspolitik, så ville der være noget helt galt. Tidsskriftet MEED citerer Saad Ur-Rehman fra Banque Sauid Fransi for det synspunkt at Saudi Arabien er den økonomi i regionen, der er mindst påvirket af finanskrisen. Landet har siden 2002 hvor oliepriserne for alvor begyndte at stige tjent ustyrlige summer på olieeksporten. Alene i 2008, hvor den gennemsnitlige oliepris blev 94 $ pr. tønde tjente landet 292 mia. dollars på olie, eller rundt regnet en lille milliard dollars om dagen. Og selv om forbruget også var højt, kunne landet sætte 157 mia. dollars i banken det år. Med en samlet formue på mere end 500 mia. dollars, har kongeriget selvfølgelig midlerne til at føre denne politik. Der er heller ingen tvivl om, at denne type investeringer er fornuftige, hvis Saudi Arabien med årene skal diversificere dets økonomiske indtjening og skabe grobund for en levedygtig privat sektor, der bl.a. kan beskæftige de mange unge mennesker. For investeringer i sundhed og uddannelse er en vigtig faktor i at højne kvaliteten af de menneskelige ressourcer, dvs. af arbejdskraften. Et yderligere plus ved den strategi at sætte mange offentlige byggerier i gang netop nu er, at staten får utrolig meget for dets penge. I forhold til blot for et år siden, er byggeomkostningerne nemlig faldet med mellem 30 og 40 %. Dels fordi konkurrencen mellem entreprenørerne er blevet hårdere og dels fordi byggematerialer er faldet væsentligt i pris. Fx er armeringsjern faldet fra en pris på 1.600 dollars pr. ton til 500-600 dollars pr. ton inden for det sidste år. Det samme gælder for beton, aluminium, osv. Alt i alt er det således et rigtig godt tidspunkt at bygge på, specielt hvis man ikke skal ud og låne pengene til det. Slutteligt, - og i tillæg til de ovennævnte økonomiske begrundelser for en mere ekspansiv finanspolitik, så har den førte politik også tilgodeset et indenrigspolitisk mål, nemlig at fordele oliemilliarder til befolkningen. Den økonomiske boomperiode, der har karakteriseret de sidste 5-6 år, er nemlig kun i me-

Martin Hvidt: Saudi Arabien satser på uddannelse og sundhed 5 get begrænset omfang kommet den saudiske befolkning til gode. Og det giver nemt problemer fordi Saudi Arabiens styreform, som i de andre Golfstater, bygger på en uskrevet aftale mellem kongen og befolkningen, hvor befolkningens loyalitet og opbakning købes af kongens evne og villighed til at fordele hans rigdom. Og er der nogen bedre og mere synlig måde at gøre det på end at bygge skoler, anlægge veje og sikre flere hospitalssenge? Referencer: Global Investment House - Kuwait: Saudi Arabia Budget 2009. http://www.globalinv.net/research/ksa-budget-2009.pdf MEED (2009): Special Report. Construction. Middle East Economic Digest, London vol. 53, no. 5, p. 27-57. MEED (2008): Yearbook 2008. Middle East Economic Digest, London. Niblock, Tim og Monica Malik (2008): The Political Economic of Saudi Arabia. London: Routledge. Saudi Railways Expansion programme: http://www.saudirailexpansion.com/saudirailexpansion/inner.aspx?secserno= 422&parent=420