Spørgsmål 1: Hvad er status på Københavns Kommunes arbejde med smart city?

KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling Cecilia Lonning-Skovgaard, MB 10. november 2017 Sagsnr. 2017-0370737 Status på Smart City indsatsen i Københavns Kommune Kære Cecilia Lonning-Skovgaard Dokumentnr. 2017-0370737-1 Tak for din henvendelse fra den 3. november 2017 til Teknik- og Miljøforvaltningen vedrørende en status på smart city initiativer i Københavns kommune. Spørgsmål 1: Hvad er status på Københavns Kommunes arbejde med smart city? I Københavns Kommune varetages den tværgående smart city-indsats af Copenhagen Solutions Lab (herefter CSL). CSL er sat i verden for at understøtte byens behov med smarte, digitale løsninger. Om Copenhagen Solutions Lab Borgerrepræsentationen etablerede CSL den 27. marts 2014 som Københavns Kommunes smart city enhed. I alt er der bevilget 13,75 mio. kr. Borgerrepræsentationen til henholdsvis etableringen af CSL og til partnerskabet om Street Lab, der løber til og med 2018. Status Et særligt fokus i smart city-indsatsen har været etableringen af partnerskaber med private virksomheder og vidensinstitutioner. Dette har vist sig at tiltrække innovative udenlandske virksomheder til København. Som eksempler kan nævnes: Partnerskab med Cisco, TDC og Citelum om etablering af bylaboratoriet Street Lab. Partnerskab med Hitachi om etablering af verdens første digitale platform for køb og salg af data. Partnerskaberne tager udgangspunkt i byens behov og CSL arbejder løbende med at identificere og understøtte projekter i forvaltningerne. For 2017 og 2018 er der udarbejdet en handlingsplan for CSL og arbejdet med smart city, som omfatter følgende fem temaer. Mennesker og flows: Viden om hvordan borgere og besøgende bruger byen med fokus på bevægelsesmønstre og behov Digitale services: Tilgængelighed af byens services via digitale løsninger til borgere og besøgende Byens Udvikling Njalsgade 13 Postboks 348 2300 København S EAN nummer 5798009809452

Datadrevet drift og tilsyn: Digitale værktøjer og indsamling af nye data til understøttelse af arbejdsgange ude i byen Monitorering af miljø og klima: Detaljeret viden om byens miljø og klima til planlægning og prioritering af indsatser Lys og byliv: Anvendelse af byens lys med fokus på tryghed og oplevelse Finansiering og projektvolumen frem til udgangen af 2018 CSL s aktiviteter finansieres både via midler bevilget af Borgerrepræsentationen og via eksterne aktører. Fra eksterne bevillingsgivere modtages lidt over 12 mio. kr. fordelt over 14 projekter. Af den samlede finansiering ledes ca. halvdelen af værdien direkte tilbage til løft af forvaltningernes kerneopgaver og ca. halvdelen til samarbejder med virksomheder om udvikling af nye løsninger, der møder byens behov. CSLs samlede projektportefølje er på ca. 25 projekter. Disse projekter har et budget på totalt ca. 52 mio. kr. Resultater De vedlagte cases (bilag 1) beskriver konkrete eksempler på CSLs arbejde. Det drejer sig om smart parkering, affaldshåndtering i byrummet, lokal måling af luftforurening samt en beskrivelse af, hvordan partnerskaber sikrer innovative byløsninger, investeringer og vækst i Københavns Kommune. Spørgsmål 2: Hvornår foreligger der evt. noget, som der skal tages politisk stilling til? I 2016 blev der gennemført en midtvejsevaluering af CSL, som Teknikog Miljøudvalget blev orienteret om ultimo 2016 via TMU-portalen. Med udgangspunkt i evalueringens anbefalinger blev der nedsat en task force med det formål at sætte den strategiske retning for CSL i 2017 og 2018. Bevillingen fra Borgerrepræsentationen til etableringen af CSL udløber ved udgangen af 2018. Det vil sige, at der fra 2019 og frem ikke er afsat midler til at løfte smart city-indsatsen i København. I forbindelse med Budget 2019 vil der blive fremsat forslag til videreførelse af CSL. Såfremt budgetønsket bevilges, vil CSL aktivt arbejde for at supplere med ekstern finansiering fra blandt andet regionale midler, EU midler samt fondsmidler. Med venlig hilsen Jan Heichelmann Konstitueret Serviceområdechef Side 2 af 2

AFFALD I BYRUMMET Spar op til 40% på tømninger af affald i byrummet Hvorfor tømme en skraldespand, hvis den ikke er fyldt? To Københavnske virksomheder har løst problemet med at skraldevogne kører forgæves rundt i byen. Det er der amerikanske investorer, der har investeret penge i. Og hele historien startede med et innovativt samarbejde med Københavns Kommune gennem Copenhagen Solutions Lab. Innovative samarbejder mellem kommunen og markedet kan løse byens udfordringer København har et mål om, at to ud af tre indbyggere oplever byen som ren. Det kræver nytænkning, hvis vi skal levere bedre service for de samme penge. Derfor gennemførte Copenhagen Solutions Lab i 2016 en markedsdialog med fire virksomheder omkring smarte affaldsløsninger. Her blev det tydeligt, at der vil kunne spares penge på renhold og leveres bedre service, hvis man udvikler en innovativ løsning tilpasset behovene i København. To Københavnske virksomheder er nu i gang med at færdigudvikle løsninger, som potentielt kan reducere antallet af tømninger med op mod 40%. Tidsregistreringer i Teknik- og Miljøforvaltningen viser, at der anvendes ca. 38 årsværk og i omegnen af 50.000 køretøjstimer årligt på alene på at tømme affaldskurve i byens gader, svarende til ca. 35 mio. kr. Det samlede budget til renhold i København er langt større. Testen på tømning af affaldskurve i byrummet viste bl.a., at op imod 40 % af de affaldskurve, der i dag bliver tømt, indeholder mindre end 25 % af deres kapacitet. Samtidig er der andre steder i byen, hvor affaldskurvene bliver overfyldte. Med andre ord er der et effektiviseringspotentiale, der kan indfries. Intelligente skraldespande beder selv om at blive tømt Løsningen er en intelligent skraldespand, der selv melder, hvornår den skal tømmes, hvilket kan reducere antallet af tømninger markant. Derefter udregnes den mest optimale rute automatisk, så der spares tid og udledes mindre CO2. Informationen kan ses på en PC eller tablet ved skrivebordet eller i skraldebilen ude på ruten. Skraldemanden kan dermed få et øjeblikkeligt overblik over situationen over hele byen og planlægge arbejdet derefter. Der er udført test i lille skala i 2017. Teknik- og Miljøforvaltningen søger Innovationspuljen til et større forsøg, der skal gennemføres i hele 2018 baseret på 1.000 ud af de i alt 5.700 affaldskurve i byrummet. Det tætte samarbejde mellem fagfolk i Købehavns Kommune og virksomheder betyder, at København kan få den bedste løsning tilpasset byens behov ved et eventuelt senere udbud. Samtidig er kommunens udfordringer udnyttet til at fremme innovation i små virksomheder. Det er denne innovationsproces, som Copenhagen Solutions Lab faciliterer gennem kendskab til markedet og en grundig viden om byens behov. Samarbejdet med Københavns Kommune har været helt afgørende for i udviklingen af Nordsenses løsning CEO Nordsense, Søren Christensen

AFFALD I BYRUMMET Amerikanske investeringer i løsningen viser potentialet for vækst København er ikke den eneste by, der har udfordringer med renhold og optimering af ressourcer. Derfor har tre amerikanske investeringsfonde skudt 13 millioner kr. i en af de løsninger, som er udviklet i København. Dette er et konkret eksempel på det enorme potentiale for, hvordan Københavns kommune kan udnytte sine udfordringer til at fremme udviklingen af nye innovative løsninger i virksomheder, som virksomheden kan markedsføre sig på nationalt og internationalt. Ifølge Børsen vil det globale marked for affaldshåndtering vokse til 1200 milliader dollar i 2022. Foto: Skanska Magazine

LUFTFORURENING Luftforurening kan nu måles lokalt Luftforurening, hovedsageligt fra lokale kilder i form af brændeovne og vejgående trafik, koster årligt 28 tidlige dødsfald, 33.000 sygedage og et antal hospitalsindlæggelser af både børn og voksne i Københavns Kommune. KK har testet en helt ny type sensorer, der giver mulighed for at måle luftkvaliteten helt lokalt og som tilmed er væsentligt billigere end de hidtil anvendte teknologier. Formålet med at muliggøre mere lokale målinger, er at skabe et mere detaljeret billede af luftkvaliteten, som afspejler de faktiske forhold i byen. Evidensbaseret grundlag for byudvikling Måling af luftkvaliteten i København baseres i dag på dataindsamling fra tre målestationer, som sammen med blandt andet stikprøver af trafikmængder indgår i en beregnet model for luftkvaliteten. CSL har siden 2016 i samarbejdet med en start-up virksomhed om at teste små og prisvenlige sensorer til måling af luftkvalitet, som kan supplere målingerne fra de eksisterende målestationer. Disse sensorer kan hurtigt og nemt flyttes rundt i byen efter behov og muliggør derfor de helt lokale målinger af luftkvalitet. Resultaterne af målingerne kalibreres efter den EU-godkendte luftmålestation på H.C. Andersens Boulevard. Med viden fra de nye sensortyper kan man nu tage hensyn til de meget store variationer i luftkvaliteten, eksempelvis når man planlægger anlæg af nye skoler eller børnehaver. Politikere og forvaltninger får dermed et langt mere evidensbaseret grundlag for at træffe beslutninger om lokale prioriteringer. Samarbejdet med Copenhagen Solutions Lab og derigennem Københavns kommune har givet os værdifuld viden til videre udvikling af CPH Sense. Vi ønsker kontinuerligt at forbedre datakvaliteten og vores software løsninger, og det har derfor været vigtigt for os at teste CPH Sense i et living lab, der afspejler de københavnske gader. CEO i Leapcraft, Vinay Venkatraman På grund af samarbejdet med Københavns Kommune har virksomheden haft muligheden for at skabe et konkurrencedygtigt produkt, som samtidig understøtter Københavns kommunes målsætninger om bæredygtig urbanisering. I dag er sensoren eksporteret til Norge, Mexico, Østrig, Grækenland og USA. De nye sensorer er løftestang i et EU-Projekt, som KK netop har modtaget midler til. Der bliver mulighed for at undersøge sammenhæng mellem optimering af lyssignaler med aktuel luftforurening inden for en beløbsramme på 450.000 kr. da udgiften til lån af disse sensorer er minimal.

SMART PARKERING Find den nærmeste ledige parkeringsplads Presset på parkeringspladserne i København fører til søgetrafik, som bidrager til udledningen af CO2 og luftforurening. Borgerrepræsentationen besluttede i 2016 at frigive anlægsmidler til etablering af en smart parkeringsløsning, som skal gøre det lettere for bilister i København at finde en ledig parkeringsplads. Mange byer har investeret i dyrt hardware baseret på kamerasensorer, som man nu er ved at skrotte. Det gælder bl.a. San Fransisco. Ved at lave en tidlig test i Street Lab blev det tydeligt, at den rigtige løsning for KK var rent databaseret og ikke krævede opsætning af hardware. Den indledende test i Street Lab viste således meget tidligt begrænsninger ved de eksisterende løsninger på markedet. Tests og markedsdialog viser vejen Efter det stod klart at hardware løsningen ikke virkede i praksis, understøttede CSL TMF med at gennemføre en bred markedsdialog med førende parkeringsvirksomheder, og gennem denne stod det klart, at man i stedet kunne basere sig på en ren softwareløsning. Det er der en række konkrete fordele ved: Lavere investeringsomkostninger, da løsningen ikke er afhængig af store mængder hardware og netværksudstyr. Der skal med andre ord ikke købes små 5000 sensorer, som fysisk skal installeres og konfigureres. Kortere implementeringstid, fordi løsningen ikke kræver fysiske installationer. Ingen yderligere krav til etablering af netværksforbindelser eller sikring af nødvendige strømforhold til hardware Lavere vedligeholdelsesomkostninger, da der ikke skal vedligeholdes en stor mængde teknisk udstyr i byrummet. Løsningen, som vil gå i luften i første version inden udgangen af 2017, er et nyt og innovativt samarbejde mellem Københavns Kommune og en lang række private aktører. Det betyder, at man for det samme budget nu kan tilbyde en løsning, der dækker hele byen og ikke bare enkelte kvarterer, samtidig med at man får en løsning, som baserer sig på realtidsdata. Københavns Kommune udvikler altså ikke selv en ny parkeringsapplikation, men leverer i stedet data af høj kvalitet, som leverandører af digital parkeringsbetaling, navigationssystemer mv. frit kan indarbejde i eksisterende og nye applikationer til gavn for byens borgere og gæster. En af de centrale forventede effekter af løsningen er mindre trængsel på vejene og dermed mindre luftforurening pga. søgetrafik. Dette er et eksempel på, hvordan man ved hjælp af muligheden for tidligt at teste teknologi i byrummet i lille skala i fx Street Lab eller andre Living Labs kan træffe bedre beslutninger og dermed investere ansvarligt.

Foto: Københavns Kommune, udsnit fra pilotforsøg SMART PARKERING

PARTNERSKABER Partnerskaber sikrer innovative byløsninger, investeringer og vækst Med en ambition om at blive verdens første CO2-neutrale hovedstad i 2025, har København indgået partnerskaber med en række af verdens dygtigste virksomheder. Det betyder, at kommunen i dag har en række konkrete løsninger på vej, der kan forbedre den måde, man leverer services til det voksende antal københavnere, pendlere og turister. Løsninger der kun er mulige takket være de virksomhedssamarbejder, som sikrer ny data om fx luftforurening, trafikmønstre og affald. Her har Copenhagen Solutions Lab en central rolle. Partnerskaber med mindre vækstvirksomheder og markedsledende multinationale virksomheder gør, at København kommer først med bedre og billigere services til borgerne på en række områder. For virksomhederne giver samarbejdet med Københavns kommune mulighed for at udvikle relevante produkter og services, som er efterspurgte også i en global kontekst. Det er en vigtig løftestang for at skabe vækst og beskæftigelse. København har været en fantastisk partner i det her projekt. Deres åbenhed har betydet, at vi på kort tid har kunnet transformere vores ideer til konkrete IoT-projekter, der er i brug i dag. Niels Münster-Hansen, adm. direktør hos Cisco Danmark Det globale marked for smart city løsninger forventes at være på omtrent 400 mia. USD i 2020 og København har stort potentiale for at tiltrække investeringer og understøtte vækstvirksomheder inden for dette område. Multinationale teknologivirksomheder som amerikanske Cisco har fundet det interessant at at afprøve og udvikle smart city-løsninger i forlængelse af innovationssamarbejder med Copenhagen Solutions Lab. Og innovative vækstvirksomheder såsom Spiio og Nordsense har arbejdet tæt sammen med Copenhagen Solutions Lab om at udvikle fremtidens byløsninger, hvilket giver kvalitet til borgerne og samtidig markant vækst i virksomhederne. I øjeblikket arbejdes der på at få indgået et partnerskab med Google og Københavns kommune. Cisco underskrev et MOU med København og investerede sammen med to større virksomheder ca. 15 mio. kr. i at opbygge bylaboratoriet Street Lab. Det laboratorium fungerer nu som testområde for forskellige typer af byløsninger. Nordsense testede løsninger i et af Copenhagen Solutions Labs bylaboratorier. Testen af deres produkt var så lovende, at de blev tilbudt plads i et start-up forløb i BLOX. Virksomheden rejste efterfølgende 13 mio. kr. fra tre amerikanske investorer.