MORTEN VILS SØRENSEN Styringsmodel Ny økonomi-
Fra Forskellige udgangspunkter og virkeligheder Til Én fælles aktivitetsbaseret projektøkonomistyringsmodel Det er jo hele tre ting! Medfører forskellige udfordringer, men der er noget, der er nyt for alle!
FÆLLES AKTIVITETSBASERET PROJEKTØKONOMISTYRINGSMODEL Praktisk: Fra 4 til 1 bogføringskreds Skal understøtte styringen af universitetets nye organisation Et vist minimum af fælles Procedurer (fra transaktioner over lønfordeling til budgettering og budgetopfølgning) Organisering Registreringspraksis Forståelse Skal give gennemsigtighed Sikre mod økonomiske siloer, give rammer for tværgående samarbejde Men også plads til forskellige betoninger
FÆLLES AKTIVITETSBASERET PROJEKTØKONOMISTYRINGSMODEL Målet er at binde faglige aktiviteter (uddannelse, forskning, talentudvikling, vidensudveksling og intern støtte) synligt sammen med økonomien Giver gennemsigtighed i anvendelsen af ressourcer økonomien bag de overordnede opgaver og de enkelte projekter prioriteringerne, også fremadrettet Synliggørelse og dokumentation eksternt Udgangspunktet for vores styring skal ikke kun være sammenhængen mellem omkostninger og finansiering, men også hvilke aktiviteter, vi sætter i gang Udfordringen er, at aktivitetsbaseret økonomistyring også indebærer ressourceog kapacitetsstyring
FÆLLES AKTIVITETSBASERET PROJEKTØKONOMISTYRINGSMODEL Økonomien organiseres i projekter Gør vi allerede ved ekstern finansiering og myndighedskontrakter Hvor langt vil vi gå i forhold til finanslovsbevillingen? Hvor store projektklumper? Hvor meget styring? Sammenhænge til planer og mål Sammenhænge til andre planlægningssystemer
HVORDAN OG HVOR LANGT/HVORHEN? Faseopdeling første fase: Først fælles registreringsramme (sept. 2012) Dernæst fælles budgettering (sept.-okt./nov.) med institutterne som den basale økonomiske enhed Fælles principper for overheadafløftning og periodisering af indtægter (1. januar 2013) Fælles overordnede principper for oprettelse af nye projekter (fra september 2012) Ingen fælles krav om opdeling af ordinær drift og dermed ordinært ansattes løn i projekter pr. kerneaktivitet - i 2013 Kun fælles aktivitetsafrapportering via nøgler, dvs. ingen fælles aktivitetsbudgettering Krav om synliggørelse af ph.d. og post.doc. s tidsanvendelse på forskning, forskeruddannelse, uddannelse og evt. formidling
NÆSTE FASE(R) Efter en vis konsolidering næste fase(r): Indførelse af aktivitets- og ressourcestyring for ordinær drift for alle Tekniske sammenhæng til andre systemer (studier, ph.d., evt. bygninger) for at undgå parallelle eller usammenhængende processer Sammenhængen til planer og mål Sammenhængen til rammefordeling m.v. Men hvor detaljeret? Kurser, forskningsprojekter eller mere overordnet? Kultur Opbygning af model Budgetterings- og scenarieværktøj
VI BYGGER, MENS VI SEJLER Overordnet er vi på økonomiområdet i gang med at indføre fælles principper og systemer for Organisering Registreringsramme og procedurer Styring Det nye er, at vi underopdeler og forsøger at adskille de to sidste punkter fra hinanden aht. sikker drift så vidt muligt Der er ikke en masterplan: Vores økonomistyring skal understøtte styringen af universitetet ikke omvendt! AU s nye organisation er så ny, at styringen af organisationen også er i proces. Det skal der tages højde for i faserne.
BUDGET 2013 Ikke aktivitetsbaseret hele vejen rundt indførslen af synlig aktivitets- og ressourcestyring er en stor opgave, som skal have sammenhæng med den faglige styringsopgave for at give værdi Manglende teknisk og procesmæssig sammenhæng til faglig planlægning I kombination med mange nye procedurer og ny teknik Organisationsudviklingsprojekt Dvs. stadig institut-projekter i 2013 i dele af organisationen Men de skal nyoprettes for at afspejle den nye organisation, og ikke den gamle, som konverteres Mere herom under intern ressourceallokering Paradigmeskift Ibrugtagning af sagsmodulet medfører, at nogle skal forholde sig til eksternt vs. internt regnskab Skal ikke kvartalsopdeles, men kvartalsvist skal vi komme med et nyt forecast 9