INTERN RESSOURCEALLOKERING

Transkript

1 SPORLEDER + ØKONOMILEDER BSS UNI VERSITET

2 IRA SOM EN DEL AF DET NYE Hele AU skal ha ny, fælles økonomistyringsmodel En del af en ny model er det, vi kalder Intern ressourceallokering (IRA) IRA beskriver de grundlæggende principper for fordeling af ressourcer (= penge) mellem de økonomiske enheder En økonomisk enhed er primært defineret som et institut men det er også andre enheder Det handler dermed også om hvem der bestemmer over pengene og under hvilke rammer

3 HVORFOR NY ØKONOMIMODEL? AU har i dag stort set en økonomimodel for hvert af de gamle hovedområder Nu er vi fire nye hovedområder og vi skal ha én ny fælles økonomimodel for hele AU Ønske om fælles incitamentsstruktur på tværs af AU Bedre muligheder for samarbejde på tværs indenfor forskning, uddannelse, talent og viden Behov for bedre afrapportering til omverden Økonomimodel som styringsværktøj på tværs og i fht. AU som helhed

4 HVORDAN? Vi starter med fælles principper gældende for hele AU (IRA) Fælles principper er med til at give fælles forståelse på tværs Ud fra principperne og den fælles forståelse skal vi operationalisere modellen til at kunne bruges i praksis Det skal hele tiden ske under hensyntagen til de forskelle, der er mellem hovedområderne

5 IRA = PRINCIPPERNE FOR FORDELING Det altovervejende princip er optjeningsprincippet Indtægter og omkostninger allokeres til de enheder, der genererer dem Nogle enheder vil generere både indtægter og omkostninger, mens andre kun genererer omkostninger (ikke-selvfinansierende enheder) De ikke-selvfinansierende enheder vil blive finansieret gennem bidrag fra de enheder, der genererer indtægter Gennemsigtighed vi kan se, hvad tingene koster!!

6 I DAG HAR VI VARIATIONER AF Institut 4 Alle midler allokeres til Fakultet Y, som dernæst bestemmer, hvad de skal bruges til. Dekanat Fakultet Y Institut 5 Institut får tildelt et antal medarbejdere + et mindre driftsbeløb fra Fakultet Y. Phdskole Institut 6 Phd-skolen + Dekanat får penge fra Fakultet Y, ud fra hvad Fakultet Y mener, der skal bruges på disse enheder.

7 FREMOVER ØNSKER VI Institut 4 Alle midler allokeres midlertidigt til Fakultet Y, og dernæst allokeres videre til optjenende enhed (typisk institut) røde pile. Dekanat Phdskole Fakultet Y Institut 6 Institut 5 Institut får tildelt de midler, de selv genererer. Institut bidrager til de ikke-selvfinansierende enheder Phd-skolen + Dekanat (efter fordelingsnøgler) grønne pile.

8 INDTÆGTER FORDELES Uddannelsesindtægterne (heltid, deltid og udveksling + færdiggørelsesbonus) allokeres fra HO-niveau til institutniveau på baggrund af fagenes naturlige tilknytning det betyder f.eks., at STÅ-indtægten fra et fag i kemi med en underviser ansat på Institut for Kemi, tildeles Institut for Kemi Basisforskningsmidlerne fordeles på institutterne efter en række forskellige principper, der så vidt muligt er de samme som dem, der benyttes til fordeling mellem hovedområderne

9 INDTÆGTER FORDELES (2) Indtægter fra myndighedsbetjeningen på HE, ST og AR fordeles på baggrund af faglig tilknytning og hvor det ikke er muligt (dele af ST), på baggrund af en ledelsesvurdering Overheadindtægter fra eksterne midler tildeles det institut, hvor projekthaver er ansat

10 OMKOSTNINGER FORDELES Omkostningerne til AU Administration (dvs. os ) fordeles til institutterne på baggrund af de samme fordelingsnøgler/costdrivere, som fordeler omkostningerne til backoffice mellem hovedområderne Det betyder f.eks., at omkostningerne til AU Økonomi Arts (frontoffice) fordeles til institutterne efter fordelingsnøglen omsætning jo mere omsætning et institut har, jo mere skal det pågældende institut bidrage til AU Økonomi Arts Bygningsomkostninger (husleje, el, vand, varme osv.) fordeles på institutterne ud fra det gennemsnitlige kvadratmeterforbrug

11 OMKOSTNINGER FORDELES (2) Hovedområdets fællesaktiviteter finansieres via bidrag fra institutterne udregnet på baggrund af samme fordelingsnøgler For de fællesaktiviteter, der er identiske på tværs af HO, anvendes samme fordelingsnøgler på hele AU Fællesaktiviteterne kan f.eks. være: ph.d.-skolen læsepladser dyrestalde ledelsespuljer på fakultetsniveau

12 FREMTIDEN AU AR BSS ST HE AU Adm Institut 1 Institut 8 Institut 21 Institut 36 HR Institut 2 Institut 9 Institut 22 Institut 37 Økonomi Institut 3 Institut 10 Institut 23 Institut 38 IT Komm Talent

13 FORDELE VED INSTITUT-MODEL De nye hovedområder er så store, at det er umuligt at detailstyre de enkelte beslutningsprocesser ned gennem organisationen Beslutninger i dagligdagen hos dem, der ved hvad der foregår Gennemsigtighed Aktiv stillingtagen til over/underskud Maksimalt incitament til at øge optjeningen Brugbart sammenligningsgrundlag på tværs af AU

14 DET INDRE UDDANNELSESMARKED Udgangspunktet er altid faglig interesse og derudover et af disse alternativer: 1. Fri handel dvs. de involverede parter finder en pris, de begge kan acceptere 2. Faste AU afregningsprincipper, baseret på faktorer som ressourcekostpris, timeantal, overhead til dækning af husleje og administration samt omkostninger til lokaler, instruktorer, censorer osv. Det besluttes af Universitetsledelsen, hvilken af ovenstående, vi skal arbejde efter

15 INTERDISCIPLINÆRT SAMARBEJDE Udgangspunktet for tværgående samarbejder skal altid være en fælles faglig interesse Den ny økonomimodel kan ikke være drivkraft for at fremme tværgående samarbejde Omvendt må økonomimodellen ikke være en hindring for tværgående samarbejder Interdisciplinære centre indgår som en del af de involverede institutters samlede omsætning efter samme principper som grundforskningscentre gør i dag

16 HVAD BETYDER DET FOR DIG? Stor variation i, hvad det konkret betyder for den enkelte økonomimedarbejder Generelt øget incitament til samarbejde på tværs i AU Økonomi vi ligner hinanden og kan derfor bedre bruge hinanden Forretningscontrollerne skal udarbejde budgetter ud fra de nye principper IRA er i høj grad en ny måde at tænke budget på; en ny budgetmodel Forretningscontrollere (og andre økonomimedarbejdere) skal se sig selv som sparringspartnere

17 HVAD BETYDER DET FOR DIG? (2) Projektøkonomernes budgettering af eksterne midler får stor betydning for instituttets budget, blandt andet i form af budgetterede overheadindtægter Institutlederne får øget behov for kendskab til eksterne midler og budgettering/forbrug af disse Økonomimedarbejderne hos AU Regnskab skal tænke nyt i fht. hvem kan godkende hvad Vi får alle væsentligt nemmere ved at skabe gode, ens og fælles procedurer på tværs af hele AU