KØBENHAVNS ENERGI, GLADSAXE KOMMUNE OG HERLEV KOMMUNE Fedt mose Tipperup å Smør mose Kags å Gynge mose Utterslev mose Kags mose INDSATSPLAN FOR OPLANDET TIL KILDEPLADS XIII OG KILDEPLADS XIV TO AF KØBENHAVNS ENERGIS KILDEPLADSER UNDER VÆRKET VED ISLEVBRO BILAG 1: TEKNISK RAPPORT
Kildeplads XIII og XIV Rådgiver: Hedeselskabet Miljø og Energi A/S Ringstedvej 20 4000 Roskilde Telefon 46 30 03 10 Telefax 46 30 03 11 Sag nr. 364-05031 Projektleder Ole Frimodt Kvalitetssikring: Anne Steensen Blicher Udarbejdet af: Hans Chr. Loer Hansen Ole Frimodt Godkendt Anne Steensen Blicher Udgivet 9. december 2005
INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING...4 2 BESKRIVELSE AF GENERELLE FORHOLD...5 2.1 Arealanvendelsen...5 2.2 Overordnet historik...5 2.3 Vandindvinding...6 2.4 Drikkevandsinteresser og indsatsområder...9 2.5 Særlige forhold...9 3 HYDROGEOLOGI OG GRUNDVANDSKEMI...11 3.1 Geologiske forhold...11 3.2 Hydrogeologiske forhold...14 3.3 Grundvandskemi - naturligt forekommende stoffer...17 3.4 Grundvandskemi - miljøfremmede stoffer...21 3.4.1 Klorerede stoffer...21 3.4.2 Klorerede stoffer - fordeling af enkeltkomponenter...24 3.4.3 Øvrige miljøfremmede stoffer...25 4 SÅRBARE OMRÅDER...26 5 FORURENINGSKILDER...28 5.1 Klorerede opløsningsmidler...28 5.2 Andre forureningskilder...30 5.2.1 Benzin og oliestoffer herunder MTBE...30 5.2.2 Pesticider...31 5.2.3 Nitrat...33 5.2.4 Vejsalt...33 5.2.5 Spildevandsanlæg...34 5.2.6 Eksisterende virksomheder...34 5.2.7 Boringer og brønde...36 5.2.8 Lossepladser...36 6 KONCEPTUELLE MODELLER...37 6.1 Konceptuel model langs Kagsåen...37 6.2 Konceptuel model fra Mørkhøj til Kildeplads XIII...40 6.3 Konceptuel model langs Herlev Hovedgade...42 7 RISIKOVURDERING OG INDSATSMULIGHEDER...44 7.1 Klorerede opløsningsmidler...44 7.1.1 Område A: Mørkhøj og Gladsaxe Industrikvarter...44 7.1.2 Område B: Herlev Hovedgade og Synfonivej...46 7.1.3 Område C: Resten af oplandet til Kildeplads XIII og XIV...48 7.1.4 Klorede opløsningsmidler - indsatsens juridiske rammer...49 7.2 Andre forureningskilder...50 7.2.1 Benzin og oliestoffer herunder MTBE...50 7.2.2 Pesticider...52
Kildeplads XIII og XIV 7.2.3 Vejsalt... 54 7.2.4 Spildevandsanlæg... 57 7.2.5 Virksomheder... 58 7.2.6 Boringer og brønde... 58 7.2.7 Lossepladser... 59 8 REFERENCER... 60 BILAGSLISTE Bilag 2-1: Arealanvendelse Bilag 2-2: Drikkevandsinteresser Bilag 2-3: Indsatsområder Bilag 2-4: Områder med særlige restriktioner Bilag 3-1: Topografisk overflade og jordart Bilag 3-2: Mægtighed af lerdæklag Bilag 3-3: Beliggenhed af kalkoverfladen Bilag 3-4: Trykniveau i primært grundvandsmagasin 1999 Bilag 3-5: Trykniveau i primært grundvandsmagasin 2003 Bilag 3-6: Gradientforhold Bilag 3-7: Magasinforhold for det primære kalkmagasin Bilag 3-8: Nettonedbør Bilag 3-9: Infiltration til første vandmættede magasin Bilag 3-10: Nitrat i grundvandsmagasin Bilag 3-11: Jern i grundvandsmagasin Bilag 3-12: Sulfat i grundvandsmagasin Bilag 3-13: Forvitringsindeks i grundvandsmagasin Bilag 3-14: Vandtype i grundvandsmagasin Bilag 3-15: Klorid i grundvandsmagasin Bilag 3-16: Nikkel i grundvandsmagasin Bilag 3-17: NVOC i grundvandsmagasin Bilag 3-18: Klorerede stoffer (sum) i grundvandsmagasin Bilag 3-19: Tidsserier for klorerede stoffer i boringer Bilag 3-20: Fund af klorerede stoffer fordelt på enkelt stoffer Bilag 3-21: Pesticider (sum) i grundvandsmagasin Bilag 3-22: BAM i grundvandsmagasin 2
Indsatsplan Bilag 3-23: Bilag 3-24: Bilag 4-1: Bilag 4-2: Bilag 5-1: Bilag 5-2: Oliestoffer (sum) i grundvandsmagasin MTBE i grundvandsmagasin Sammenstilling af infiltration og lerdæklag Sårbarhed på baggrund af SI-ajour Forureningslokaliteter med fund af klorerede stoffer V1- og V2-kortlagte forureningslokaliteter med fund af klorerede stoffer - Fundtype Bilag 5-3: V1- og V2-kortlagte forureningslokaliteter med fund af klorerede stoffer - Lokalitetsnavn Bilag 5-4: V1- og V2-kortlagte forureningslokaliteter med fund af klorerede stoffer - Lokalitetstype Bilag 5-5: V1- og V2-kortlagte forureningslokaliteter med fund af klorerede stoffer - Vidensniveau Bilag 5-6: Nyere forureninger indberettet af kommunerne med fund af klorerede stoffer Bilag 5-7: Mørkhøj Erhvervakvarter - Andre forureningslokaliteter med fund af klorerede stoffer Bilag 5-8: Forureningslokaliteter med fund af MTBE Bilag 5-9: Gamle grusgravsområder og fyldpladser Bilag 6-1: Placering af geologiske profilsnit Bilag 6-2: Geologisk tolkning af profilsnit 3
Kildeplads XIII og XIV 1 INDLEDNING Denne rapport er den første af to bilagsrapporter til Forslag til Indsatsplan for oplandet til Kildeplads XIII og Kildeplads XIV. Rapporten giver en beskrivelse af generelle forhold, områdets hydrogeologi og grundvandskemi, sårbare områder og forureningskilder. Endvidere præsenteres konceptuelle modeller, risikovurdering og indsatsmuligheder. Rapporten indeholder følgende beskrivelser, som er en del af de elementer en indsatsplan skal indeholde i henhold til Bekendtgørelse om indsatsplaner: 1. Arealanvendelsen i indsatsområdet. 2. Kildepladser, kildepladszoner og grundvandsdannende oplande. 3. En vurdering af alle kendte forureningskilder, herunder flade-, linie- og punktkilder. 4. Alle de områder, der er kortlagt som særlig følsomme over for en eller flere typer af forurening med angivelse af, hvilken eller hvilke typer af forurening, det pågældende område er følsomt over for. 4
Indsatsplan 2 BESKRIVELSE AF GENERELLE FORHOLD Kildeplads XIII og XIV udgøres af hhv. 9 og 5 boringer placeret i ådalen langs Kagså med en indbyrdes afstand på 1,5 km. Kagså udgør på denne strækning grænsen mellem Herlev og Gladsaxe kommuner. 2.1 Arealanvendelsen Arealanvendelsen i området omkring de to kildepladser udgøres hovedsagligt af bymæssige områder med lokale industrikvarterer; navnlig Bagsværd, Gladsaxe-, Mørkhøj- og Herlev industrikvarter. Kommunegrænsen mellem Gladsaxe og Herlev kommuner følger Kagså, der har sit udspring ved Fedt- og Smørmosen nord for Hjortespring, jf Figur 2.1 og tilsvarende Bilag 2-1. Fedt mose Tipperup å Smør mose Kags å Gynge mose Utterslev mose Kags mose Figur 2.1: Arealanvendelse i området omkring Kildeplads XIII og XIV Forskellige rekreative områder, skov, sportsanlæg samt landbrugsarealer optræder lokalt i mellem de bebyggede arealer. 2.2 Overordnet historik Indtil århundredeskiftet var Herlev-Gladsaxe området decideret landbrugsområde, men efter første Verdenskrig og frem mod udstykningen til byområder, var der en markant vækst i områdets gartneriaktiviteter. Trods hovedstadens befolkningsvækst i begyndelsen af århundredet var området ikke attraktivt for tilflyttere. I første halvdel af 1930 erne tog udstykningerne dog fart. Det var 5
Kildeplads XIII og XIV traktivt for tilflyttere. I første halvdel af 1930 erne tog udstykningerne dog fart. Det var kolonihavehuse, der prægede de første bebyggelser, bl.a. fordi depressionen og den afsides beliggenhed i forhold til de to jernbanestrækninger til hhv. Frederikssund og Værløse gjorde det umuligt at afsætte grundene til selvbyggere. I årenes løb kom der dog flere og flere selvbyggere og dermed fulgte helårsbeboelse og i perioden 1950-1970 især rækkehuse samt større almennyttige- og sociale boligbebyggelser. Udbygningen foregik også i gamle lavbunds- og moseområder der enten blev opfyldt, eller som var tørlagt, som følge af indvindingen på kildepladserne. Industrikvartererne blev udbygget i samme periode som boligområderne. I Gladsaxe med Gladsaxe Industrikvarter som det første, der var fuldt udbygget i slutningen af 1950 erne, Bagsværd Industrikvarter sandsynligvis i samme periode, hvorefter udstykningen af Mørkhøj Erhvervskvarter påbegyndtes. I Herlev er der tre deciderede industriområder, området sydvest for Herlev Station der påbegyndtes i 1947, området umiddelbart vest/sydvest for Kildeplads XIII, hvor udstykningen påbegyndtes i 1950 erne, og området mellem jernbanen og Herlev Hovedgade vest for Marielundsvej 1,2. 2.3 Vandindvinding Kildeplads XIII og XIV Kilde XIII og XIV udgør 2 af 8 kildepladser i området "Kilderne" under Vandværket ved Islevbro. Kildepladserne er etableret i hhv. 1897 og 1905. Flere af kildepladserne under dette vandværk er blevet lukket permanent eller midlertidigt på grund af forurening. Indvindingen på de to kildepladser var i perioden 1990 til 2000 1,6-1,8 mio. m 3 pr. år (ca. 85 % fra Kildeplads XIII og 15 % fra Kildeplads XIV, jf. Figur 2.2), hvor den samlede indvinding til Islevbro for 2001 udgjorde ca. 6,1 mio. kubikmeter. Kildepladserne leverede således en betydelig mængde af det vand, som på daværende tidspunkt blev behandlet på dette vandværk. I 2000 fik Københavns Energi gennemført en undersøgelse baseret på en matematisk grundvandsmodel, som skulle belyse risikoen for forurening af kildepladserne fra forureningskilder i oplandet. På baggrund af modelberegninger blev der udarbejdet anbefalinger omkring den fremtidige indvindingsstørrelse og fordeling på de to kildepladser. Konklusionen gik i korthed ud på, at indvindingen fra 2000 kunne fastholdes, idet det dog blev anbefalet, at flytte en del af indvindingen fra Kilde XIII til Kilde XIV. Herudover blev det anbefalet at skærpe overvågningen i oplandet ved etablering af 1-2 moniteringsboringer mellem Kilde XIII og Gladsaxe Erhvervskvarter. Da kildepladserne var renoveringsmodne iværksatte Københavns Energi i perioden 2002-2004 en gennemgribende renovering af indvindingsanlæggene på begge kildepladser. Der blev etableret nye boringer og det daværende vakuumsystem, hvor vandet blev suget via et centralt vakuumanlæg, blev ændret til et tryksystem med dykpumper i de enkelte boringer. Tryksystemet muliggør en styring af indvindingen og dennes fordeling på de enkelte boringer. På grund af renoveringen faldt indvindingsmængden i perioden frem til 2004. Indvindingen på Kildeplads XIV er herefter øget til 0,6 mio. m 3 /år dvs. 2-3 gange større end den oprindelige indvinding. 6
Indsatsplan Ved de indledende kontrolanalyser af indvindingsboringerne efter renoveringen blev det konstateret, at de tre midterste af de fem sydligste boringer ned mod Frederikssundsvejen på Kildeplads XIII var forurenet med et væsentligt indhold af vinylklorid og cis-1,2- dichlorethylen (5-45 μg/l). Boringerne er herefter taget ud af drift. Københavns Energi overvejer at genoptage indvindingen på de sydlige boringer som afværgepumpning for at hindre en spredning til de øvrige boringer. I 2002 blev der indgået en rammeaftale mellem Københavns Amt, Miljøkontrollen i København (som grundvandsmyndighed) og Københavns Energi om indvinding i området "Kilderne". Rammen for hele området udgør 4,5 mio. m 3 årligt. For Kilde XIII og XIV opereres med en fremtidig indvinding på 1.740.000 m 3 årligt. Med udgangspunkt heri ansøgte Københavns Energi i 2003 Københavns Amt om en fornyet 30 årig tilladelse med en fordeling på 1,3 mio. m 3 årligt på Kildeplads XIII og 0,6 mio. m 3 på Kildeplads XIV. Københavns Amt har med henvisning til den konstaterede forurening på Kildeplads XIII endnu ikke behandlet ansøgningen om ny indvindingstilladelse. Indvundet [mio. m 3 /år] 2.00 1.80 1.60 1.40 1.20 1.00 0.80 0.60 0.40 0.20 0.00 1980 1982 1984 1986 1988 1990 1992 1994 1996 1998 2000 2002 2004 Årstal Kildeplads XIII Kildeplads XIV Figur 2.2: Indvundet vandmængde på Kildeplads XIII og XIV fra 1980 2004. Herlev Vandværk Herlev fik sit første vandværk i 1905. Det blev placeret på Ålbrovej (nu Tårnvænget) og blev først afløst i 1924 af en boring på den nuværende vandværksgrund ved Tornerosevej. Herlev Vandværk lukkede i 1992 på grund af forekomst af klorerede opløsningsmidler. I 2000 tilbagekaldte kommunen i forlængelse heraf indvindingstilladelsen til indvinding af 250.000 m 3 grundvand til kommunens vandværk. Baggrunden herfor var, at en genåbning af vandværket inden for en overskuelig fremtid ikke var realistisk. Gladsaxe Kommune I 2003 blev der i Gladsaxe Kommune indvundet ca. 1.0 mio. m 3 grundvand ligeligt fordelt på kildepladserne til Bagsværd og Søborg vandværker. Københavns Amts afværge på Vadstrupvej Ud over de nævnte indvindinger foregår der en afværgepumpning ved Grusgraven og Vadstrupvej i et større sammenhængende sekundært magasin. Afværgepumpningen blev 7
Kildeplads XIII og XIV etableret i 1993 overfor en grundvandsforurening med klorerede opløsningsmidler. I 2000 blev anlægget udvidet og optimeret med bl.a. et reinfiltrationsanlæg. Beregnede oplande i interesseområdet Københavns Amt har med udgangspunkt i deres regionale grundvandsmodel bestemt indvindingsoplande til samtlige vandforsyninger og afværgeanlæg. Ved bestemmelserne er den gennemsnitlige indvinding i perioden 1991-1999 anvendt. Resultatet heraf er præsenteret i Figur 2.3. Herudover er der i figuren præsenteret de tilhørende tolkede indvindings-oplande for vandforsyningerne ved Søborg og Bagsværd Vandværker samt ved Kildeplads XIII og XIV. Opland Bagsværd vandværk Opland Kilde XII og XIV Opland Søborg vandværk Figur 2.3 Modelbaserede indvindingsoplande baseret på KAM2004. Hertil er indlagt oplandene for vandværkerne ved Bagsværd og Søborg som er angivet i Gladsaxe Kommunes vandforsyningsplan 3. Det erkendes af figuren, at området er kraftigt påvirket af vandindvinding relateret til både vandforsyningsformål samt afværge. Det fremgår desuden, at oplandene ligger tæt op af hinanden og at der er et overlap i flere indvindingsoplande. Dette er resultatet af en massiv indvinding i området. Foruden vandindvinding ved Søborg og Bagsværd Vandværker er områdets nordøstlige del påvirket af indvinding ved Ermelundsværket og Bregnegårdaværket. Nordvest for Kildeplads XIII og XIV foregår der indvinding ved Harreskov Vandværk og Tipperup kildeplads samt ved lokaliteten Grusgraven. Vest for Kildeplads XIII og XIV findes en række afværgeanlæg og vandforsyninger navnlig Ejby losseplads, Knapholm afværge, Bleggården vaskeri og kilderne VI, VII, VIII og X. I den sydøstlige del af området er indvindingen mindre intensiv og afstrømningen sker her gennem bl.a. Utterslev Mose. 8
Indsatsplan I nærværende rapport er fokus knyttet til indvindingerne ved Kildeplads XIII og XIV samt arealanvendelsen og forureningsfund i oplandet hertil. Derfor er der i den resterende del af rapporten alene medtaget oplysninger indenfor det samlede indvindingsopland for Kildeplads XIII og XIV på figurer og bilag. 2.4 Drikkevandsinteresser og indsatsområder Københavns Amt og Københavns Kommune har som det fremgår af Bilag 2-2 udpeget størstedelen af området omkring Kilde XIII og XIV som område med drikkevandsinteresse. Den nordlige del af indvindingsoplandet er udpeget til område med særlige drikkevandsinteresser, mens arealet i en radius af 500 meter fra indvindingsboringerne på Kilde XIII og XIV er udpeget som kildepladszone/beskyttelseszone. Københavns Amt prioriterer både områder med særlige drikkevandsinteresser og områder med drikkevandsinteresser, herunder kildepladszonerne, med hensyn til oprydning og afværgeforanstaltninger. På baggrund af udpegningen af områder med drikkevandsinteresser har Københavns Amt foretaget en prioritering af den efterfølgende indsatskortlægning (Bilag 2-3). Amtet har besluttet at påbegynde fase 1 kortlægning af grundvandsressourcen (på baggrund af eksisterende data) i indsatsområde 2c i 2005, da der vil være arbejdsmæssige fordele ved at kortlægge område 2b og 2c sammen. Dog vil færdiggørelsen af fase 1 kortlægning i område 2b blive prioriteret højest, i tilfælde af et større ressourceforbrug end forventet. 2.5 Særlige forhold Ud fra de informationer der har kunnet indhentes om kommune- og lokalplaner, er der ikke forhold der påvirker en eventuel grundvandsbeskyttende planlægning direkte. Gladsaxe Kommuneplan indeholder dog ambitioner i forhold til at sikre mulighed for fornyelse og omdannelse af den eksisterende, udtjente fabriksbebyggelse i Gladsaxe og Bagsværd Industrikvarterer en målsætning der godt kan gå i spænd med grundvandsbeskyttelsen. Københavns Amt har i Regionplanen udpeget områder med særlige begrænsninger på vandindvindingen af hensyn til naturinteresser (Bilag 2-4).I indvindingsoplandet til Kilde XIII og XIV er det nordlige område omkring Hjortespringskilen og et mindre område mod syd omkring Fæstningskanalen (Vestvolden) udpeget. I de udpegede områder kan der som hovedregel ikke meddeles nye vandindvindingstilladelser. Eksisterende indvindingstilladelser kan kun fornys, hvis amtet ud fra tekniske, økonomiske eller vandkvalitetsmæssige forhold vurderer, at det ikke er muligt at placere indvindingen uden for områder med særlige begrænsninger på vandindvindingen. 9
Kildeplads XIII og XIV Figur 2.4: Kagså ved Kildeplads XIII 10
Indsatsplan 3 HYDROGEOLOGI OG GRUNDVANDSKEMI 3.1 Geologiske forhold Området er karakteriseret som et morænelandskab fra sidste istid med overvejende lerbund 4. Vandløbene og moseområderne ligger generelt lavt i området, hvor bl.a. Kagså ses som en ådal at gennemskære terrænet med en beliggenhed i kote 20-25, jf. Figur 3.1. Terrænkoten omkring Smør- og Fedtmosen, der er beliggende i interesseområdets nordøstlige del, er ligeledes 20-25. Mod syd falder terrænet langs vandløbet og når kote 10 omkring Kagsmosen. Omkring Gyngemosen i interesseområdets sydøstlige hjørne er terrænkoten omkring 20 og der konstateres et svagt fald mod Utterslev mose der er beliggende i 15-20. Der konstateres lokale terrænstigninger mellem vandløbene og navnlig nordøst for Gyngemosen er terrænet beliggende i kote 45-50. Tilsvarende er terrænet stigende øst og vest for Kagså og når kote 35-40. De lavtliggende områder langs recipienterne er terrænnært karakteriseret ved en sandet jordart, mens de højere liggende områder er karakteriseret ved en leret jordart. Figur 3.1 er ligeledes præsenteret i Bilag 3-1. Smør mose Fedt mose Tibberup å Terræn Jordart Gynge mose Kags å Kags mose Utterslev mose Figur 3.1: Topografiske kurver præsenteret på jordartskort for området omkring Kildeplads XIII og XIV (efter Bilag 3-1) Den kvartære lagpakke er overordnet beskrevet ved fem geologiske lag vekslende mellem moræneler og smeltevandssand/grus. I forhold til naturlig beskyttelse af grundvandsmagasinet har dæklaget over magasinet stor betydning, idet forureningsstoffer er tilbøjelige til at bindes og dermed tilbageholdes i lerlagene. I Figur 3.2 er den akkumulerede lerlagstykkelse 11
Kildeplads XIII og XIV præsenteret for området på baggrund af Københavns Amts geologiske model. Tykkelsen af lerdæklaget over området viser betydelige variationer og dermed områder med større og mindre grad af naturlig beskyttelse. Den laveste dæklagstykkelse findes langs Kagså ned til Kagsmosen, hvor lerlaget er borteroderet og terrænet er lavtliggende. Her er lerdæklaget gennemgående mindre end 10 meter og flere lokale områder udviser mindre end 5 meter lerdæklag. De største lermægtigheder findes i området, hvor terrænkoten ligger højt. Således er mægtigheden af lerdæklaget stigende fra Kagså mod vest og øst og området er uden for Kagså lavningen generelt karakteriseret ved et lerdæklag på mere end 15 meter. Smør mose Kags å Gynge mose Kags mose Utterslev mose Figur 3.2: Tykkelsen af lerdæklaget over det primære magasin i området omkring Kildeplads XIII og XIV (efter Bilag 3-2) Kalken er den primære magasinbjergart for områdets kildepladser og udgøres af Danienkalk. Kalkoverfladen ligger lokalt omkring Kildeplads XIV i kote -5 til 0 og hælder mod øst og syd, jf. Figur 3.3. Omkring Kildeplads XIII er kalkoverfladen beliggende i kote -20. I interesseområdets nordøstlige del findes en lokal sænkning i kalkoverfladen til et minimumsniveau beliggende i kote -30. 12
Indsatsplan Figur 3.3: Beliggenhed af kalkoverfladen i området omkring Kildeplads XIII og XIV (efter Bilag 3-3) Figur 3.4: Kildeplads XIV ligger i et åbent område langs Kagså 13
Kildeplads XIII og XIV 3.2 Hydrogeologiske forhold I interesseområdets nordvestlige del omkring Hjortespring og Smør- og Fedtmosen findes et regionalt grundvandsskel, der skiller grundvandsstrømningen i en sydøstlig retning mod Øresund og en vestlig strømningsretning mod Roskilde fjord. Oplandet til kildepladserne grænser i nord op til dette grundvandsskel. Grundvandet strømmer således gennem interesseområdet fra nordvest mod syd og øst, jf. Figur 3.5. I Bilag 3-4 findes det hydrauliske trykniveau for 1999 ligeledes præsenteret. Det fremgår af de to bilag, at der er i 1999 optrådte en lokalt større sænkning omkring kildefelterne, som kan være forårsaget af den på det tidspunkt større indvinding på kildeplads XIII. Indvindingen fra de to kildepladser var i 1999 ca. 1,8 mio. m 3 som blev neddroslet til ca. 1 mio. m 3 i 2003. Overordnet er strømningsretningerne dog sammenfaldende og der ses kun mindre variationer. Indvindingsoplandet til de to kildepladser er beregnet med Københavns Amts regionale grundvandsmodel, KAM2004, og er baseret på en middelindvinding fra 1991-1998. Indvindingen er således hhv. ca. 1,5 mio. m 3 /år fra Kildeplads XIII og 0,2 mio. m 3 /år fra Kildeplads XIV. De beregnede indvindingsoplande er præsenteret sammen med potentialeforholdene i Figur 3.5. Det fremgår at indvindingsoplandet for Kildeplads XIII omslutter oplandet for Kildeplads XIV (markeret med prikket streg) som er betinget af den markant større indvinding på kildeplads XIII. Oplandets udbredelse er afhængig af den indvundne vandmængde og en reduktion i indvindingen vil påvirke udbredelsen, men kun i begrænset grad oplandets retning. Figur 3.5: Hydraulisk trykniveau i det primære grundvandsmagasin, Kbh. Amt 2003 (Bilag 3-5) 14
Indsatsplan Den intensive udnyttelse af grundvandsressourcen i regionen har desuden resulteret i en generel sænkning af grundvandsstanden i det primære magasin. I Figur 3.6 er præsenteret afsænkningen i perioden 1914 til 1999. Figuren er baseret på forskellen i det regionale potentialekort fra 1914 og 1999. Af figuren konstateres en tydelig afsænkning omkring kildepladserne som følge af den intensiverede indvinding. Ved Kildeplads XIII er afsænkningen omkring 10 meter i forhold til tilstanden i 1914, mens afsænkningen ved Kildeplads XIV er omkring 2 meter. Figur 3.6: Potentiale sænkning i det primære grundvandsmagasin i perioden 1914 til 1999 Det primære kalkmagasin i området er generelt højt ydende med en transmissivitet på 1-10 10-3 m 2 /s. I den østlige del af interesseområdet hvor kalkoverfladen dykker, findes sekundære sandmagasiner med en mægtighed på mere end 20 meter. Øst for Kildeplads XIII er mægtigheden af det sekundære sandmagasin 15-20 meter, men længere mod syd i interesseområdets sydvestlige hjørne, er mægtigheden af det sekundære magasin under 5 meter. I interesseområdets sydøstlige hjørne er mægtigheden af det sekundære sandmagasin generelt under 10 meter. Nettonedbøren for perioden 1990-1999 er beregnet som nedbøren fratrukket aktuel fordampning, ligger generelt på 300-500 mm pr. år i området, Bilag 3-8. Enkelte områder, navnlig omkring moseområderne, findes væsentlig lavere nettonedbør pga. den større aktuelle fordampning fra vandoverfladen. Infiltrationen, der her er defineret som den vand- 15
Kildeplads XIII og XIV mængde der forlader rodzonen og når det først vandmættede lag, er i området bestemt på baggrund af en regional vandbalanceberegning ud fra nettonedbøren fratrukket overjordisk afstrømning og interflow i terrænnære dræn. Infiltrationen er præsenteret i Figur 3.7 og bilag 3-9. Infiltrationen er væsentlig lavere end nettonedbøren. I hele den sydvestlige del af interesseområdet ligger infiltrationen i intervallet 100-200 mm pr. år, mens der lokalt i den nordøstlige del af området findes områder med en infiltration større end 200 mm pr. år. Omkring vådområderne er infiltrationen lav pga. den til tider negative tilstrømning, hvilket også fremgår af infiltrationskortet. Figur 3.7: Infiltration i området (efter Bilag 3-9) Fratrækkes terrænkoten potentialet opnås der et tema over de områder, hvor muligheden for opadrettet gradient er størst. I Bilag 3-6 er temaet præsenteret. Det fremgår heraf at der omkring moserne ved Hjortespring, Gyngemose, Utterslev mose er opadrettede gradientforhold. Ligeledes udviser en stor del af det syd-vestlige interesseområdet opadrettede gradientforhold. Områder med muligheder for opadrettede gradientforhold er alle beliggende i områder hvor terrænet er lavtliggende. Sluttelig er magasinforholdene i det primære kalkmagasin præsenteret i Figur 3.8. Heraf erkendes det, at magasinet overordnet er spændt i området, men der optræder et enkelt område inden for indvindingsoplandet nordlige del, hvor magasinet er frit. Områder med potentielt frie magasinforhold er beliggende i et sydøstgående strøg i den vestlige del af ind- 16
Indsatsplan vindingesoplandet samt lokalt omkring de frie magasiner. Overordnet set er både tematiseringen af magasin- og potentialeforhold behæftet med usikkerheder, bl.a. er det ikke sandsynligt at der forekommer opadrettet gradient ved kildepladserne i driftssituationer. Figur 3.8: Magasinforhold for det primære kalkmagasin (efter Bilag 3-7) 3.3 Grundvandskemi - naturligt forekommende stoffer De grundvandskemiske forhold beskrives i det følgende på baggrund af et udtræk fra Københavns Amts GeoGis-database. Dataene omfatter såvel vandanalyser fra de primære og sekundære magasin. Temakort for hver af de beskrevne parametre er de seneste analyseresultater præsenteret i Bilag 3-10 til Bilag 3-17. Nitrat (Bilag 3-10) Nitratkoncentrationerne er generelt lave set i forhold til drikkevandskvalitetskravet på 50 mg/l. På kildepladserne er værdierne under 1 mg/l. En enkelt analyse mellem kildepladserne udviser en koncentration på op til 10 mg/l. Forhøjede koncentrationer findes kun lokalt i boringer ved industrikvarterene ved hhv. Gladsaxe og Bagsværd. Jern (Bilag 3-11) Jernkoncentrationen på Kildeplads XIII er høj (>6 mg/l) på den sydlige del af kildepladsen. De gamle boringer udviser de højeste koncentrationer på over 10 mg/l, mens koncentrationen i de nye boringer ligger under 5 mg/l. 17
Kildeplads XIII og XIV På Kildeplads XIV er jernkoncentrationen lavere og ligger på et niveau på 1-3 mg/l. I øvrige boringer i og omkring oplandet til kildepladserne er jernindholdet varierende; hvor der i boringer med nitratpåvisninger er lave jernkoncentrationer, mens der i nærtliggende boringer i Gladsaxe Industrikvarter optræder koncentrationer på omkring 5 mg/l. Sulfat (Bilag 3-12) Sulfatkoncentrationen på Kildeplads XIII har været stigende i blandingsvandet fra kildepladsen og nærmer sig drikkevandskriteriet på 250 mg/l. Sulfatkoncentrationen er høj på specielt den sydlige del af kildepladsen. På Kildeplads XIV er sulfatkoncentrationen væsentligt lavere. I de nordligste boringer på kildepladsen er koncentrationen ved seneste analyse under 50 mg/l, mens der i boringer fra den sydlige del af kildepladsen ses en koncentration på op til 200 mg/l. I områdets øvrige boringer er koncentrationen varierende. I Figur 3.9 er den tidslige udvikling for samlevandet for Kildeplads XIII og XIV præsenteret. Heraf fremgår den tidslige stigning i perioden tydeligt. I løbet af de sidste 50 år ses sulfatkoncentrationen af være steget fra ca. 50 mg/l til de nuværende 200 mg/l. Kildeplads XIV udviser dog fortsat en lavere sulfatkoncentration på ca. 100 mg/l. 300 250 200 Sulfat [mg/l] 150 100 Kilde XIII - samlevand Kilde XIII nord - samlevand Kilde XIII+XIV - samlevand Kilde XIV kildeplads - samlevand 50 0 01-01 1930 01-01 1940 01-01 1950 01-01 1960 01-01 1970 01-01 1980 01-01 1990 01-01 2000 Figur 3.9: Tidslig udvikling i sulfatkoncentrationen for samlevandet for Kildeplads XIII og XIV Forvitringsindeks(Bilag 3-13) Forvitringsindekset eller forvitringsgraden er defineret som forholdet mellem hårdhed og alkalinitet udtrykt ved forholdet calcium, magnesium og bikarbonat i milliækvivalenter (Ca 2+ + Mg 2+ / HCO 3-, meqv/meqv). Når alt kalk er udvasket fra jordlagene af det nedsivende vand, sker der en forsuring, som medfører opløsning af calcium og magnesium fra lermineraler og andre silikater. Denne forsuring medfører yderligere forøgelse af grundvandets hårdhed, men uden en samtidig forøgelse af alkaliniteten. Forholdet mellem grundvandets hårdhed og alkalinitet forøges dermed (milliækvivalenter (Ca 2+ + Mg 2+ / HCO 3- > 1). Forvitringsgraden bliver altså større end 1 og afspejler dermed en grundvandstype, som er forvitringspræget. 18
Indsatsplan Høje værdier > 1,5 meqv/meqv skyldes typisk pyritoxidation og/eller nitrifikation, medens lave værdier <1,1 typisk vil være et resultat af sulfatreduktion og/eller ionbytning. Fordelingen af temakortet for forvitringsindekset ligner sulfat ved, at det højeste forvitringsindeks konstateres på kildeplads XIII. Her er værdien i flere boringer over 2 meqv/meqv, hvilket sandsynligvis er et direkte resultat af indvindingen. Vandtype (Bilag 3-14) Vandtypen er bestemt på baggrund af indholdet af de forskellige redoxparametre. I Tabel 3.1 er listet hvilke parametre der er anvendt til bestemmelsen samt hvilke grænser og vægtning den enkelte parameter har. Tabel 3.1: Vandtypekarakterisering Parameter Maksimal værdi Vægtning ved beregning Ilt (mg/l) 2 1 Nitrat (mg/l) 3 5 Jern (mg/l) 0,2 4 Sulfat (mg/l) 30 3 Methan (mg/l) 0,1 2 Forvitringsindeks (-) 1 1 Resultatet af vandtypebestemmelsen er præsenteret i bilag sammen med en tolkning af vandtypen for interesseområdet. Heraf fremgår at vandtypen gennemgående kan karakteriseres som svagt reduceret. I udkanten af indvindingsoplandet til de to kildepladser er vandtypen i to områder hhv. nord og øst for oplandet karakteriseret som oxideret. Her er der i flere boringer påvist nitrat over 5 mg/l og bl.a. lave jern koncentrationer. Udbredelsen af de oxiderede zoner er baseret på de udtagne vandanalyser og dermed tolket. Klorid (Bilag 3-15) Kloridkoncentrationen i samlevandet fra kildepladserne har været stigende de seneste 50 år. I dag er koncentrationen i boringerne på Kildeplads XIII på op til 150 mg/l i flere boringer, mod drikkevandskvalitetskravet på 250 mg/l. På Kildeplads XIV er koncentrationen lav i de nordligste boringer, mens der på de sydligste boringer påvises mere end 100 mg/l. Nikkel (Bilag 3-16) Nikkelindholder er generelt under 5 µg/l på kildepladserne mod et drikkevandskvalitetskrav på 20 µg/l. I interesseområdet er der påvist enkelte boringer med koncentrationer på 5-20 µg/l.. NVOC (Bilag 3-17) Indholdet af NVOC på Kildeplads XIV ligger på 1-2 mg/l, mens indholdet på Kildeplads XIII ligger på op til 6 mg/l. Generel beskrivelse af grundvandskvaliteten Vandtypen er gennemgående svagt reduceret uden indhold af nitrat, men lokalt optræder områder med mere oxideret vandtype. Herudover er der fundet høje indhold af klorid, sulfat og jern nær ved og på kildepladserne. 19
Kildeplads XIII og XIV Den intensive indvinding omkring Kildeplads XIII har betydet, at grundvandsspejlet har været sænket mere end 5 meter i forhold til niveauet før kildepladsen startede op. De lokalt høje jernindhold, det høje forvitringsindeks og det meget høje sulfatindhold med stigende tendens antyder, at afsænkningen på Kildeplads XIII er den primære årsag til udviklingen i vandkemien. Jern og sulfatindholdet sammen med det høje NVOC indhold peger i retningen af, at der lokalt er sket en afsænkning af vandspejlet i områder med organiske aflejringer. Der er ikke påvist nikkel på kildepladsen, som andre steder i regionen konstateres sammen med et stigende sulfatindhold. Dette forhold betinges af, at den geologiske lagfølge i indvindingsområdet ikke indeholder nikkelholdigt pyrit. Den sydlige del af Kildeplads XIV udviser en udvikling i vandkemien, der ligner vandkemien på kildeplads XIII. Dette forhold anses ligeledes for at være dels indvindingsbetinget og dels påvirket af afsænkningen omkring kildeplads XIII. 20
Indsatsplan 3.4 Grundvandskemi - miljøfremmede stoffer De miljøfremmede stoffer beskrives på samme måde som for de naturligt forekommende stoffer på baggrund af et udtræk fra Københavns Amts GeoGis-database. Temakort for hver af de beskrevne parametre er de seneste analyseresultater præsenteret i Bilag 3-18 til Bilag 3-24. For pesticider og BTEX er er alene det seneste analyseresultat der er tematiseret, mens samtlige analyseresultater er præsenteret for klorerede stoffer og MTBE under beskrivelsen af de miljøfremmede stoffer. 3.4.1 Klorerede stoffer Københavns Amts GeoGis-database danner grundlag for tematiseringen af klorerede stoffer i grundvandsboringer. Summen af de klorerede stoffer er tematiseret for samtlige analyserunder i databasen og gengivet i Figur 3.10. Figur 3.10: Koncentrationsniveau og geografisk spredning af klorerede stoffer (efter Bilag 3-18) Umiddelbart erkendes det, at indholdet af klorerede stoffer langt overskrider grundvandskriteriet på 1µg/l i mange boringer, dels inden for og dels uden for indvindingsoplandet til Kildeplads XIII og XIV. I det følgende beskrives de konstaterede fund på den enkelte kildeplads og industriområder. 21
Kildeplads XIII og XIV Kildeplads XIII Det erkendes af Figur 3.10, at Kildeplads XIII er belastet af klorerede stoffer. I tre af de nye boringer (de midterste af de 5 sydlige boringer) med DGU. nr. 200.4951 og 200.4952 er der påvist over 25 µg/l, mens der i boring DGU. 200.4953 er påvist mere end 5 µg/l. Ligeledes er der påvist lavere koncentrationer, dog over grundvandskriteriet på 1 µg/l, på flere af de andre boringer på kildepladsen. Tidsserier og koncentrationer for hver boring er præsenteret i Figur 3.11. 6 50 200.221B 45 Sum klorerede stoffer [µg/l] 5 4 3 2 1 0 11-08-87 07-05-90 31-01-93 28-10-95 24-07-98 19-04-01 14-01-04 200.3201 200.4909 200.4920 200.4923 200.4939 200.4950 200.4954 200.71D 200.897A 200.897B 200.897E Sum klorerede stoffer [µg/l] 40 35 30 25 20 15 10 5 0 14. januar 2004 14. marts 2004 13. maj 2004 12. juli 2004 200.4951 200.4952 200.4953 Figur 3.11: Tidsserier for indhold af klorerede stoffer for boringer hørende til Kildeplads XIII (jf. Bilag 3-19). Umiddelbart sydøst for Kildeplads XIII har Niras for Københavns Amt undersøgt forureningslokaliteten Herlev Hovedgade 15-17 5. Her er der i 5 nye boringer (benævnt KB1-KB5) påvist klorerede stoffer på over 100 µg/l. I tre af boringerne er indholdet af klorerede stoffer over 2.000 µg/l. Mørkhøj og Gladsaxe Industrikvarter I grundvandsboringer i og omkring Mørkhøj og Gladsaxe Industrikvarter er der påvist høje indhold af klorerede stoffer (>100µg/l) i flere boringer. Ligeledes er der påvist indhold af klorerede stoffer langt over grundvandskriteriet i en række andre boringer. Generelt erkendes ressourcen her at være belastet af klorerede stoffer og omfanget af forureningsudbredelsen dækker hovedparten af de to industrikvarterer. 50 2000 Sum klorerede stoffer [µg/l] 45 40 35 30 25 20 15 10 200.4216 201.5014 201.5017 201.5020 200.2778 Sum klorerede stoffer [µg/l] 1800 1600 1400 1200 1000 800 600 400 200.3438 200.4215 201.5015 201.5148 201.5151 201.5192 5 200.347D 200 0 0 11-08-87 07-05-90 31-01-93 28-10-95 24-07-98 19-04-01 14-01-04 11-08-87 07-05-90 31-01-93 28-10-95 24-07-98 19-04-01 14-01-04 Figur 3.12: Tidsserier for indhold af klorerede stoffer for boringer ved Mørkhøj og Gladsaxe Industrikvarter (jf. Bilag 3-19). I Figur 3.12 er tidsserier for områdets boringer præsenteret. To enkeltanalyser i boring DGU. nr. 200.3438 og 200.4215 skiller sig ud ved at udvise meget høje koncentrationer (> 1000 µg/l) med efterfølgende langt lavere værdier. Koncentrationer på omkring 100 µg/l 22
Indsatsplan erkendes ved flere analyser i 200.5015, 201.5192, 201.5148 og 201.5151. Endvidere erkendes lange tidsserier med overskridelse af grundvandskriteriet på de øvrige optegnede boringer. Herlev Industrikvarter Herlev Industrikvarter er beliggende umiddelbart vest for indvindingsoplandet til Kildeplads XIII og XIV. I grundvandsboringer i dette område er der ligeledes påvist klorerede stoffer i høje koncentrationer ( >100 µg/l ) flere steder. Grundvandsmagasinet er i området generelt påvirket af klorerede stoffer. Tidsserier fra boringer i dette område er præsenteret i Figur 3.13. Af tidsserierne ses påvirkningen at være gennemgående for lokalområdet, med markante overskridelser af grundvandskriteriet. Sum klorerede stoffer [µg/l] 200 180 160 140 120 100 80 60 40 20 0 11-08-87 07-05-90 31-01-93 28-10-95 24-07-98 19-04-01 14-01-04 200.3371 200.3395 200.3403 200.3404 200.3411 200.3413 200.3614 200.3763 200.3854 200.4280 200.4281 Sum klorerede stoffer [µg/l] 14000 12000 10000 8000 6000 4000 2000 0 11-08-87 07-05-90 31-01-93 28-10-95 24-07-98 19-04-01 14-01-04 200.3394 200.4214 200.4260 200.4351 Figur 3.13: Tidsserier for indhold af klorerede stoffer for boringer ved Herlev Industrikvarter (jf. Bilag 3-19). Industrikvarter ved Bagsværd (nord for Kildeplads XIV) Nord for indvindingsoplandet er der ved industrikvarteret ved Bagsværd analyseret for klorerede stoffer i forskellige grundvandsboringer. Af fladekortet, Figur 3.10, erkendes at grundvandskriteriet er overskredet med mere end en faktor 100 i flere boringer. I Figur 3.14 er tidsserier for de påvirkede boringer optegnet. For disse boringer er der lange tidsserier med mange data, hvoraf det tydeligt fremgår at grundvandsmagasinet er belastet. I to boringer (DGU. nr. 200.3429 og 200. 3642) er grundvandskriteriet overskredet med en faktor 1.000. 100 1200 Sum klorerede stoffer [µg/l] 90 80 70 60 50 40 30 20 10 200.242F 200.242P 200.3392 200.4290 200.4562 Sum klorerede stoffer [µg/l] 1000 800 600 400 200 200.3429 200.3642 200.4290 200.4564 0 11-08-87 07-05-90 31-01-93 28-10-95 24-07-98 19-04-01 14-01-04 0 11-08-87 07-05-90 31-01-93 28-10-95 24-07-98 19-04-01 14-01-04 Figur 3.14: Tidsserier for indhold af klorerede stoffer for boringer ved industrikvarter ved Bagsværd (jf. Bilag 3-19). Kildeplads XIV På Kildeplads XIV er der ikke påvist klorerede stoffer. 23
Kildeplads XIII og XIV 3.4.2 Klorerede stoffer - fordeling af enkeltkomponenter Med henblik på at vurdere hvilke enkeltkomponenter den samlede sum af klorerede stoffer udgøres af, er stofferne i første omgang inddelt i klorerede methaner, klorerede ethener og klorerede ethylener. På denne baggrund er det erfaret, at de klorerede ethylener udgør mere end 99,99 % af den konstaterede stofkoncentration, hvorfor der alene er fokuseret på denne stofgruppe i det følgende. I Figur 3.15 er fordelingen af enkeltstofferne (PCE, TCE, DCE og VC) hørende til de klorerede ethylener tematiseret sammen med det aktuelle koncentrationsniveau for den senest udtagne vandanalyse. Det er iøjefaldende, at fundene på og omkring Kildeplads XIII er relateret til DCE (dichlorethylen) og VC (vinylklorid) der er nedbrydningsprodukter fra moderstofferne PCE (tetrachlorethylen) eller TCE (trichlorethylen). Der sker således en væsentlig nedbrydning af de klorerede stoffer inden kildepladsen nås. På kildepladsens nordligste boring er der ikke påvist klorerede stoffer ved den seneste analyse. I boringerne ved Gladsaxe og Mørkhøj Industrikvarter ses fordelingen af de klorerede stoffer at være domineret af moderprodukterne TCE eller PCE. Nedbrydningsproduktet ses alene at være dominerende i én boring. Ligeledes ses, at enkelte af de boringer der i Figur 3.10 udviste høje koncentrationer ikke udviser samme niveau ved seneste runde, Figur 3.15. Relativ koncentrationsfordeling Figur 3.15: Relativ koncentrations fordeling af enkeltkomponenter hørende til klorerede ethylener ved den senest udtagne vandanalyse (efter Bilag 3-20). 24
Indsatsplan 3.4.3 Øvrige miljøfremmede stoffer Pesticider I bilag 3-21 er pesticidindholdet tematiseret som summen af pesticider inkl. nedbrydningsprodukter. Pesticidfundene kan relateres til stofferne di- og mechlorprop samt nedbrydningsproduktet 2,6-Dichlorbenzamid (BAM). Sidstnævnte findes tematiseret selvstændigt i bilag 3-22. På Kildeplads XIV er alle analyserede råvandsprøver pesticidfrie på nær et enkelt fund på kildepladsens sydligste boring, hvor der i et enkelt tilfælde er påvist BAM i lave koncentrationer under drikkevandskriteriet. På Kildeplads XIII er der fundet pesticider i en række af kildepladsens indvindings- og moniteringsboringer. Fundene relateres alle til stofferne di- og mechlorprop samt BAM. Niveauet er for samtlige fund under gældende drikkevandskriterier. I oplandet til kildepladserne er desuden påvist BAM over drikkevandskriteriet i tre boringer; den ene placeret umiddelbart øst for kildeplads XIII. Oliestoffer I bilag 3-23 er indholdet af BTEX er præsenteret. Ligesom pesticiderne udviser BTEX erne lave koncentrationer på kildepladserne. Inden for indvindingsoplandet er der påvist et koncentrationsniveau over grundvandskriteriet (9 µg/l) i to boringer beliggende Mørkhøj industrikvarter samt sydvest for kildeplads XIII. I begge boringer er der påvist oliestoffer over 100 µg/l. MTBE Analyseomfanget og fund af MTBE i det primære grundvandsmagasin er præsenteret i Bilag 3-24. På Kildeplads XIV er der ikke påvist MTBE, mens der på Kildeplads XIII er påvist MTBE i lave koncentrationer (0,1-0,5 µg/l). Inden for det samlede indvindingsopland er der ved Gladsaxe Industrikvarter påvist MTBE med en koncentration mellem 1-5 µg/l. I en række andre boringer ved Gladsaxe Industrikvarter er der ikke påvist MTBE i de analyserede vandanalyser. Umiddelbart nord for indvindingsoplandet er der påvist MTBE i koncentrationer der overskrider grundvandskriteriet på 5 µg/l. 25
Kildeplads XIII og XIV 4 SÅRBARE OMRÅDER Med henblik på at udpege områder, hvor den naturlige beskyttelse i forhold til nedsivende forureningskomponenter er lille, er der foretaget en kategorisering og sammenstilling af mægtigheden af lerdæklaget samt størrelsen på infiltrationen. Udgangspunktet for denne sammenstilling er SI-ajour, som er et beregningsprogram anvendt i Københavns Amt til sårbarhedsbestemmelse overfor nitrat. Selv om udgangspunktet i SI-ajour er nitratsårbarhed, beskriver sammenstillingen af lerdæklaget og infiltrationen en generel sårbarhed, der også kan anvendes til mere generelle betragtninger om sårbarheden. Vandtypen, der også indgår SI-ajour, er overordnet karakteriseret som svagt reduceret og kun enkelte områder udviser oxiderede forhold. Derfor er variationen og raten på lerlagstykkelsen og infiltrationen samt den indbyrdes vægtning af lertykkelsen og infiltrationen primært afgørende for sårbarhedskarakteriseringen. Kombinationen mellem infiltration og dæklag er præsenteret i Bilag 4-1. I figur 4.1 er den indbyrdes vægtning mellem parametrene og raten for hvert parameterinterval præsenteret. Nitrat (Vægt: 0,2) Lertykkelse (vægt: 0,5) Grundvandsdannelse (Vægt: 0,3) Vandtype Rate Interval [m] Rate Interval [mm/år] Rate Reduceret 1 > 30 0 < 25 0 Svagt reduceret 3 15-30 1 25-50 2 Oxideret 10 10-15 1 50-100 6 - - 5-10 8 100-200 8 - - < 5 10 > 200 10 Figur 4.1: Vægte og rater til bestemmelse af relativ sårbarhed På baggrund af de valgte vægte og rater haves et udfaldsrum hvor der kan opnås en score på 0-100 point. Sårbarhedsklassificeringen er følgelig defineret iht. scoringssystemet anvendt i Københavns Amt. Således defineres de mest sårbare områder, hvor der opnås en score i intervallet 75-100 point. Mindre sårbare områder er områder, hvor der opnås 40-75 point, mens de bedst beskyttede områder er områder med en score under 40 point. Infiltration [mm/år] > 200 100-200 50-100 25-50 < 25 > 30 15-30 10-15 5-10 < 5 Lertykkelse [m] Bedst beskyttet Mindre sårbart Mest sårbart Figur 4.2: Definitionen på sårbarhed præsenteret for forskellige værdier af dæklagstykkelse og infiltration. De mest sårbare områder er defineret som områder med mindre end 10 m lerdæklag og mere end 200 mm infiltration samt områder med 5 m lerdæklag og 100-200 mm infiltration. De mindre sårbare områder defineres som øvrige områder med mindre end 10 m lerdæklag samt områder med op til 30 m lerdæklag samt mere end 200 mm infiltration. Øvrige områder er defineret som de bedst beskyttede områder. På baggrund af denne definition er den relative sårbarhed i området præsenteret i Figur 4.3. 26
Indsatsplan Kilde XIV GLADSAXE INDUSTRIKVARTER MØRKHØJ INDUSTRIKVARTER Kilde VIII HERLEV INDUSTRIKVARTER Kilde XIII Figur 4.3: Relativ sårbarhed (Bilag 4-2). På baggrund af Figur 4.3 erkendes de mest sårbare områder hovedsagelig at være beliggende lokalt omkring Kagså. Heromkring findes tilsvarende områder klassificeret som mindre sårbare. Endelig er en del af områdets østlige og nordøstlige del, hvor infiltrationen er større end 200 mm pr. år, klassificeret som mindre sårbart. Områder der er klassificeret som bedst beskyttet findes i ca. 60 % af interesseområdet. 27
Kildeplads XIII og XIV 5 FORURENINGSKILDER Herlev-Gladsaxe og industrierne i området er som beskrevet i afsnit 2.2 udbygget i perioden efter Anden Verdenskrig og frem til 70 erne. Set i forureningsmæssig sammenhæng betyder det at virksomhederne er opbygget og har været i drift i perioder, hvor der ikke har været ført systematisk tilsyn og hvor viden om stoffers fysiske- og kemiske egenskaber har været begrænset. Herudover repræsenterer perioden en meget markant vækst i privates og offentliges anvendelse af kemikalier der først toppede i 80 erne, hvor der blev skabt større opmærksomhed omkring stoffernes skadelige virkning. 5.1 Klorerede opløsningsmidler Visse stoffer som klorerede opløsningsmidler, som i dag er dokumenteret grundvandskritiske, havde i perioden og har i et vist omfang fortsat bred anvendelse i en lang række brancher, f.eks. som affedtningsmiddel i metalvirksomheder, som rensemiddel i renseribranchen og som opløsningsmiddel i forbindelse med fremstillingen af visse plasttyper. Figur 5.1 viser udviklingen i anvendelsen af perklorethylen og triklorethylen (PCE/TCE) i Danmark. PCE og TCE udgør de produkttyper inden for klorerede opløsningsmidler der har været mest anvendt. Udvikling i forbruget af TCE/PCE Relativt forbrug 1940 1950 1960 1970 1980 1990 2000 år Figur 5.1: Relativ udvikling i anvendelsen af TCE og PCE i perioden 1940-2000 6 Københavns Amt har i deres V1- og V2 kortlægning undersøgt en række ejendomme i Herlev og Gladsaxe kommuner og påvist klorerede stoffer på flere ejendomme. Herudover har de to kommuner undersøgt flere ejendomme i eget regi. Endelig har Rambøll på vegne af Gladsaxe Kommune foretaget en samling af data relateret til jord og grundvandsforurening 28
Indsatsplan på 46 udvalgte erhvervsejendomme i Mørkhøj Erhvervskvarter 7. I Figur 5.2 er den geografiske udbredelse af ejendomme med påvist forurening med klorerede stoffer præsenteret. Figur 5.2: Forureningslokaliteter med fund af klorerede stoffer (efter Bilag 5-1). Af Figur 5.2 erkendes det, at der både inden for og umiddelbart uden for det samlede indvindingsopland findes en række lokaliteter, hvor der er konstateret forurening med klorerede stoffer. Hovedparten af de konstaterede forureninger har været behandlet af Københavns Amts V1- og V2-kortlægning. Omfanget af amtets V1- og V2-kortlægning er præsenteret i Bilag 5-2 med særskilt tematisering af kortlagte ejendomme med fund af klorerede stoffer. Det fremgår heraf, at klorerede stoffer er påvist på ca. 40% af de kortlagte ejendomme. I Bilag 5-3 er disse lokaliteter præsenteret med en signatur for hvilken stoftype, der er påvist på den enkelte ejendom iht. til amtets beskrivelse af forureningslokaliteten. Det fremgår heraf, at beskrivelsen er domineret af hhv. chlorerede opløsningsmidler, TCE og PCE. I Bilag 5-4 er de V1- og V2-kortlagte ejendomme præsenteret som lokalitetstype med en differentiering på hhv. renseri, servicestation, industri/industrigrund og anden forurening. Det erkendes heraf, at der ved hovedparten af renserigrundene er påvist klorerede stoffer, men samtidig ses det, at de kortlagte grunde med fund af klorerede stoffer ligeledes påvises på både industrigrundene og lokaliteter karakteriseret ved anden forurening. Endelig er kortlægningsniveauet (V1-kortlagt hhv. V2-kortlagt) præsenteret i Bilag 5-5. Her ses at hovedparten af de kortlagte grunde med fund af klorerede stoffer er kortlagt på vidensniveau 2 (V2-kortlagt), men på tre lokaliteter, hhv. 159-0153, 159-5004 og 163-5003 er ejendommene alene kortlagt på vidensniveau 1 (V1-kortlagt). 29
Kildeplads XIII og XIV Supplerende med amtets kortlægning har Herlev og Gladsaxe kommuner undersøgt en række forureningslokaliteter, hvoraf de lokaliteter hvor der er påvist klorerede stoffer er præsenteret i Figur 5.2. I Bilag 5-6 er nyere kommunalt indberettede lokaliteter præsenteret. Af dette arbejde fremgår alene, hvorvidt der er påvist klorerede stoffer. Der er her ikke angivet hvilke enkeltkomponenter der er påvist. De påviste lokaliteter med fund af klorerede stoffer er alle beliggende i Mørkhøj og Gladsaxe Industrikvarter med en enkelt lokalitet beliggende nord for kildepladserne og det samlede indvindingsopland ved industrikvarteret ved Bagsværd. Hovedparten af disse lokaliteter er ikke omfattet af Københavns Amts V1/V2- kortlægning. De 46 erhvervsejendomme, der indgår i Gladsaxe Kommunes førnævnte indsamling af data fra Mørkhøj Ehvervskvarter 9, er præsenteret i Bilag 5-7. Her er ligeledes præsenteret grunde med fund af klorerede stoffer og en tilhørende beskrivelse af de fundne forureningskomponenter. Af de 46 undersøgte ejendomme er der påvist klorerede stoffer på de 13. 5.2 Andre forureningskilder 5.2.1 Benzin og oliestoffer herunder MTBE Olie, benzin og mange af de øvrige vandblandbare produkter består ikke af et enkelt stof, men er en blanding af en række organiske stoffer. Olie- og benzinstoffernes risiko i forhold til grundvandet bliver ofte vurderet i forhold til deres indhold af stofferne benzen, toluen, ethylbenzen og xylener (BTEX), der er gruppens mest mobile komponenter. Derfor er risikoen for forurening fra f.eks. fyringsolie, der har et lavere indhold af benzen, langt ringere end, hvis der er tale om benzin, der har et relativt højt indhold af benzen. Ud fra Bilag 5-2 findes en oversigt over de forureninger, der er kortlagt af amtet. En lang række af disse lokaliteter vil være mere eller mindre forurenet med olie og benzinstoffer. Men reelt dækker denne del kun en meget lille del af det samlede potentiale for forurening med olie og benzinstoffer. Baggrunden for at der sandsynligvis er langt flere kilder, er at mange virksomheder har olieudskillere og forskellige oplag af olie- og benzinstoffer samt at en lang række private og boligselskaber har tanke med fyringsolie. Mængden og størrelsen af de potentielle forureningskilder vil hænge nøje sammen med arealanvendelsen. Dvs. industriområder, servicestationer og store boligselskaber med olieopvarmning som nogle af de største kilder og småerhverv og villaolietanke som nogle af de små kilder. Servicestationer og MTBE MTBE er et tilsætningsstof til benzin, som i Danmark er blevet anvendt som erstatning for bly siden 1985. Forekomsten i grundvandet relaterer sig derfor helt overvejende til forureninger ved servicestationers benzinudslip. Indenfor Herlev og Gladsaxe kommuners grænser er der ni eksisterende servicestationer i oplandet til kildepladserne. Adresserne på de ni servicestationer fremgår af Tabel 5.1. Udover de nævnte servicestationer ligger der sandsynligvis mindst en servicestation i Københavns Kommunes del af oplandet. 30