Dansk dykkerulykkesstatistik for rekreativ dykning 2000 Dykkerulykkesstatistikken kortlægger de ulykker, hvor rekreative dykkere (fritidsdykkere) er blevet behandlet i trykkammer og de tæt-på hændelser, der er blevet indrapporteret af rekreative dykkere i Danmark i 2000. I 2000 modtog Søfartsstyrelsen 26 skemaer fra rekreative dykkere, der har været ude for en tætpå hændelse, eller har været til undersøgelse for eventuel behandling ved Søværnets dykkerskole eller på Rigshospitalet. Af den generelle konklusion fremgår det, som i 1998 og 1999, at planlægning af dykningen og dykkerens fysiske tilstand er vigtige elementer. Statistikken bygger på de skemaer, som det er aftalt, at sportsdykkerorganisationer og -klubber udfylder ved alle dykkerulykker og tæt-på hændelser (en hændelse, som kunne have udviklet sig til en ulykke). Søfartsstyrelsen ønsker med statistikken, at udbrede kendskabet til de dykkerulykker og tæt-på hændelser, der opstår i forbindelse med rekreativ dykning. Samtidig giver statistikken grundlag for at vurdere, hvilke forholdsregler der kan forebygge og begrænse antallet af fremtidige ulykker. Da det statistiske materiale er ret begrænset, skal de statistiske sammenhænge tages med et vist forbehold, men ved at opsummere ulykkerne år for år, vil et bedre bedømmelsesgrundlag opnås. Summen af antallet i diagrammerne stemmer ikke altid overens med det aktuelle antal. Det skyldes, at nogle punkter i skemaet enten ikke er udfyldt, at der er fejl i oplysningerne, eller at punktet ikke har været på en tidligere version af skemaet. Desuden skal det understreges, at oplysningerne baserer sig på den ulykkesramte dykkers egne svar og opfattelse af ulykkessituationen. Publikationen er opbygget på følgende måde: En kort beskrivelse af hændelsesforløbet i hver enkelt af de 26 ulykker/tæt-på hændelser og en konklusion, hvor det har været muligt at komme med en sådan. I beskrivelsen er en del af udtrykkene fra skemaet anvendt, derfor er der anvendt udtryk som 51-100 dyk. En generel konklusion med anbefalinger. Diagrammer. Disse baserer sig på hvert enkelt punkt i skemaet. 1.
Dansk dykkerulykkesstatistik for rekreativ dykning 2000. 1. 19-årig mandlig dykker der er uddannet PADI Advanced med 11-50 dyk. Gennemfører i udlandet 10 dyk på luft over 3 dage efter PADI Recreational Diveplaner (ikkedekompressionstabel) med max. dybder på mellem 18 og 30 meter. Udvikler ledsmerter 1 time efter sidste dyk og bliver behandlet efter 94 timer, 3 gange i lokalt trykkammer. 4,5 uge senere fås tilbagefald af symptomer under flyvetur og der gives yderligere 3 trykkammerbehandlinger på ny destination i udlandet. 14 dage senere under en flyvning til Danmark udvikles på ny lettere tilbagefald. For mange dyk på for kort tid. 2. 28-årig mandlig dykker der er uddannet PADI Open Water Diver/Advanced med 51-100 dyk. Gennemfører i udlandet 17 dyk på luft over 6 dage. Bruger Norsk standard/padi Recreational Diveplanner. Sidste dyk til max. 21 meter i 47 minutter inkl. sikkerhedsstop. 20 timer senere under en flyvning til Danmark udvikles svimmelhed, kvalme, balanceforstyrrelser og snurren i arme og ben. Bliver behandlet i trykkammer. For mange dyk på for kort tid. Flyvning kort tid efter dykning. 3. Dykkermakker til nr. 4. Er ikke selv skadelidt. 4. 36-årig mandlig dykker der er uddannet CMAS** med 51-100 dyk. Dykker indledningsvis til ca. 20 meter i 18 minutter på luft. Blev under opstigning overrasket af uventet strøm, der resulterer i øget bundtid og dybde, tab af lungeautomat samt ukontrolleret opstigning fra 29 meter ved makkers hjælp. Modtager kunstigt åndedræt i overfladen og 2.
efterfølgende ilt. Angiveligt ingen symptomer på trykfaldssyge eller lungesprængning efter episoden. Kraftig strøm. Manglende dyk rutine ( 1 dyk i år 2000 ). 5. 19-årig kvindelig dykker der er uddannet PADI Open Water Diver, med 1-5 dyk. Gennemfører 2 daglige dyk på luft over 3 dage efter PADI Recreational Diveplanner (ikke Dekompressionstabel). Er under sidste dyk afkølet og forpustet under opstigningen fra 30 meter. Udvikler besværet vejrtrækning og forsøger forgæves at ånde fra makkers octopus. Foretager ukontrolleret opstigning fra 15 meter ved makkers hjælp. 5 timer senere konstateres træthed, koncentrationsbesvær, hovedpine og svimmelhed samt prikken i arme og ben. Bliver behandlet i trykkammer. Ikke fortrolig med brug af dykkerudstyret. Kulde og angst. 6. Dykkermakker til nr. 5. Er ikke selv skadelidt. 7. 41-årig mandlig dykkerinstruktør der er uddannet CMAS**/Nitrox Basic med 227 dyk.. Kommer ud for, at feederen til tørdragten blæser ukontrolleret i forbindelse med udstyrscheck inden dykningen, der derfor må aflyses. Fejl på udstyr. 8. 32-årig mandlig dykkerinstruktør der er uddannet PADI Master Diver CMAS*** med over 3000 dyk. 3.
Udfører på 3. dykkedag 5 dyk på henholdsvis nitrox 36, 32 og luft til mellem 16 og 18 meter i 36-51 minutter med overfladeintervaller på mellem 10 og 45 minutter. Dykkene gennemføres efter PADI Recreational Diveplanner og der foretages sikkerhedsstop. Er dehydreret forud for dykkene og udfører hårdt arbejde efter dykkene. 15-45 minutter efter det sidste dyk udvikles kløe, føleforstyrrelser og ledsmerter i armene. Bliver behandlet i trykkammer. Mindre hårdt arbejde. Dehydrering. For mange dyk på for kort tid. 9. 27-årig mandlig dykker der er uddannet CMAS** med 1-5 dyk. Gennemfører 2 daglige dyk på luft i 2 dage. Efter Norsk standardtabel. Sidste dyk til max. 23 meter i 21 minutter inkl. sikkerhedsstop. 30 minutter senere udvikles træthed, svimmelhed og smerter i benene. Bliver behandlet i trykkammer. Dårlig fysik/kondition. Træthed. 10. 26-årig mandlig dykker der er uddannet PADI Special Diver, CMAS**/Nitrox med over 200 dyk. Dykker til 30 meter på luft. Bruger PADI Recreational Diveplanner. På grund af kommunikationssvigt igangsættes en eftersøgning på dybden, hvilket forlænger bundtiden til udover det planlagte. Inden opstigningen påfyldes en hævesæk med for meget luft. Ankeret, der skal hæves, stiger hurtigt mod overfladen og trækker dykkeren med op. Den totale bundtid er da 38 minutter. Dykkeren har efter ankomst til overfladen ingen symptomer på trykfaldssyge eller lungesprængning, men ånder alligevel ilt i 4 timer efter hændelsen. Forceret opstigning. Planlægning af dyk. 11. 28-årig mandlig dykker der er uddannet CMAS** med 230 dyk. 4.
Gennemfører 2 vragdyk på luft samme dag. Sidste dyk til 39 meter i 15 minutter med 13 minutters deko på 3 meter. 3 timer senere bemærkes skuldersmerter, der efter nærmere undersøgelse viser sig ikke at skyldes trykfaldssyge. Smerter i skulderen skyldes forkert løft. 12. 34-årig kvinde der ingen uddannelse har og ingen forudgående dyk. Kvinden gennemfører under udlandsrejse et prøvedyk på luft til 9 meter i 25 minutter. 21 timer senere konstateres prikken i armene, der forværres i forbindelse med flyvning til Danmark. Tillige bemærkes svimmelhed og trykken for ørene. At symptomerne skyldes trykfaldssyge lyder usandsynligt. Bliver behandlet for dykkersyge. Flyvning kan være udløsende faktor. 13. 39-årig mandlig dykker der er uddannet CMAS** med 51-100 dyk. Gennemfører 2 dyk på luft samme dag til henholdsvis 24 og 22 meter i 20 minutter. Bruger norsk standardtabel. På begge dyk udføres sikkerhedsstop. Dykkeren føler kulde og under 2. dyk tillige hovedpine, hvilket kunne tyde på kuldioxid ophobning. Desuden skal det bemærkes, at dykkeren beretter om dehydrering. Efterfølgende udvikles føleforstyrrelser og nedsat muskelstyrke i den ene arm. Bliver behandlet i trykkammer. Kulde. Dehydrering. Gentagede dyk. 14. 50-årig mandlig dykker der er uddannet CMAS** med 11-50 dyk. Gennemfører dyk til 26 meter på luft. Har trykudligningsbesvær under nedstigningen og ved ankomst til bunden er vejrtrækningen besværet. På grund af vejrtrækningsbesværet skiftes først til egen og derefter til makkers octopus, dog uden bedring. Vælger derefter at påbegynde opstigning assisteret af makker. Går i panik, hvilket forværres af at blive viklet ind i ankertorvet. Dykkeren mister bevidstheden, men kommer tiloverfladen ved makkers hjælp. På 5.
overfladen påbegyndes kunstigt åndedræt og der gives ilt. Dykkeren kommer til bevidsthed og beretter om hovedpine, der svinder efter 5 minutters iltånding. Bliver behandlet i trykkammer. Trykudligningsproblemer. 15. Dykkermakker med nr. 14. Er ikke selv skadelidt. 16. 25-årig mandlig dykker der er uddannet, PADI Opend Water/Advanced/Rescue Diver, med 51-100 dyk. Dykkeren gennemfører 2 dyk i tørdragt til 24 meter med overfladeinterval på 1 time og 20 minutter med PADI Recreational Diveplanner. Han foretager forceret opstigning på andet dyk fra 17 meter, efterfølgende konstateres smerte og nedsat muskelkraft. Bliver behandlet i trykkammer, hvor symtomer forsvinder. Gentagede dyk. 17. 46-årig mandlig dykker der er uddannet PADI Open Water Diver, med 11-50 dyk. Gennemfører vragdyk til 7 meter i 50 minutter på luft. Bemærker en enkelt kraftig trykudligning under dykket, ellers ingen problemer. Under svømning i overfladen efter dykket registreres orienteringsbesvær, der ledsages af svimmelhed og opkast ved ankomst til land ca. 10 minutter senere. Tyder på indre øre barotraume. For kraftig trykudligning. 18. 28-årig mandlig dykkerinstruktør der er uddannet PADI Special Diver med over 800 dyk. 6.
Dykker på trimix 22/23 til 55 meter i 62 minutter med deko på 27, 24, 21, 12, 9 og 6 meter. Bruger GAP tabel. 5 minutter efter dykket, udvikles hudkløe, svimmelhed, opkast og snurren i tæerne. Modtager ilt på stedet og under transport. Bliver behandlet i trykkammer. Har flere forudgående dybe dyk inden for samme uge. Vægt. 19. 47-årig mandlig dykker der er uddannet CMAS* InstruktØr/Nitroxbasic med 150 dyk. Dykker på vrag på 18 meter. Tabel: Nitrox computer. Under dykket tabes blybæltet, idet remmen skrider i spændet. Det lykkes med makkerens hjælp at holde fast i et gelænder på vraget og få bjerget blybæltet, hvorefter der kan foretages en normal opstigning. Defekt udstyr. 20. 38-årig mandlig dykker der er uddannet PADI Advanced med 11-50 dyk. Gennemfører 1 dyk på luft til 35 meter i 81 minutter inkl. deko på 9, 6 og 3 meter i henholdsvis. 5, 5 og 20 minutter Bruger Norsk standard tabel. Udvikler efterfølgende snurren i hud på skulder og hånd. Bliver behandlet i trykkammer. Manglende erfaring i at bruge dekotov. 21. 35-årig mandlig dykker der er uddannet PADI Rescue Diver med 11-50 dyk. Gennemfører et vragdyk om aftenen på luft til 24 meter. Bruger PADI Recreational Diveplanner. På grund af forsinkelse bliver det til et natdyk. Efter ca. 20 minutter løber computeren tør for batteri, hvorfor dykket afbrydes. Med fokus rettet mod computeren, glemmes at kontrollere opstigningshastigheden, og dykkeren stiger hurtigt op til 4 meter, hvor der udføres et sikkerhedsstop. Det skal bemærkes, at dykkeren beretter om forudgående dehydrering. 7 timer senere udvikles svimmelhed, varmefornemmelse og generel ømhed. Bliver behandlet i trykkammer. 7.
Dehydrering. Dårlig kondition. 22. 37-årig mandlig dykker der er uddannet PADI Advanced med 51-1 00 dyk. Gennemfører et problemfrit dyk på luft til 17 meter i 35 minutter. 8 timer senere konstateres en sovende fornemmelse i venstre side af skridtet strålende mod knæet. Bliver behandlet i trykkammer. Evt. kulde. 23. 23-årig kvindelig dykker der er uddannet PADI Scuba Diver med 101 dyk. Kvinden, der tidligere er behandlet i trykkammer for trykfaldssyge, gennemfører i udlandet 3 daglige 50 minutters dyk på luft i 5 dage. De fleste dyk er forbundet med meget strøm og stort luftforbrug. Max. dybden på sidste dyk er 32 meter. 8 dage senere konstateres svimmelhed og træthed. Der er ikke foretaget flyvning. Vurderet udfra den lange tidsperiode mellem sidste dyk og konstatering af symptomer, er det sandsynligvis ikke trykfaldssyge. 15 dyk inden for 5 dage til max. dybde 32 meter. Jævnfør Norsk Standard tabel 33 meter er 50 minutter et dyk alene et stjernedyk med 40 minutter deko. Stjernedyk betragtes som ekstreme og bør ikke udføres. 24. 25-årig mandlig dykkerinstruktør der er uddannet NASE Instruktør med 400 dyk. Dagen 2. dyk gennemføres efter et overfladeinterval på 2 timer og 24 minutter på Nitrox 27 til max. 40 meter i 30 minutter med deko stop fra 21 meter. Tabel GAB-Proplaner. Efterfølgende konstateres en sovende fornemmelse i albuen, der dog senere viser sig, ikke at skyldes trykfaldssyge. For langt dyk. 8.
25. 41-årig mandlig dykkerinstruktør der er uddannet NASE Advanced, CMAS** med over 100 dyk. Gennemfører 6 dyk over 3 dage. På anden dagen foretages en hurtig opstigning, der dog ikke giver anledning til nogle symptomer. Alligevel åndes ilt i 20 minutter. På tredie dagen gennemføres seriens sidste dyk på nitrox 40 til max. 26 meter i 33 minutter inkl. sikkerhedsstop på 6 meter. 6 timer senere mærkes en sovende fornemmelse i den ene arm. Bliver behandlet i trykkammer. Evt. for hurtig opstigning. 26. 25-årig mandlig dykker der er uddannet CMAS Instruktør med 51-100 dyk. Gennemfører 2 dyk på luft efter ikke-dekompressionstabel med et overfladeinterval på 1 time og 40 minutter. Under det 2. dyk, der går til max. 24 meter i 40 minutter, foretages en hurtig opstigning fra 17 meter pga. problemer med linen og dårlig makkerkontakt. Det skal bemærkes, at dykket er forbundet med afkøling. Efterfølgende konstateres nedsat muskelstyrke og smerter. Bliver behandlet i trykkammer. For hurtig opstigning. Kulde. Oversprungen dekotrin jævnfør NOST. 9.
Generel konklusion Man kan af det indkomne materiale ikke umiddelbart se, at der er nogle generelle problemer der kan tages op til diskussion i forbindelse med højnelse af dykkersikkerheden i Danmark. Der er dog nogle punkter, der giver genstand for overvejelse, herunder : Nervøsitet I år er der som tidligere flere, der angiver nervøsitet som en medvirkende faktor. Dette har stor indflydelse på, om dykningen er sikker og dermed giver en positiv oplevelse, eller om dykningen er usikker, hvilket kan medføre et stort luftforbrug pga. hyperventilering samt sandsynlighed for panik og ukontrolleret opstigning. Dehydrering Der er igen flere, der angiver dehydrering som en medvirkende faktor. Hvis man konstaterer, eller er i tvivl om, at man er dehydreret før en dykning, bør man kompensere med væske samt anvende dykkertabellen konservativt. Kulde Næsten 25 % af indberetterne har angivet, at kulde har været en medvirkende faktor. Vandtemperaturen i danske farvande er ca. 4 grader celsius ved dybder dybere end 10 meter, dette bør indgå som en vigtig del af planlægningen af et dyk. Generelt om dykket Som tidligere kan følgende nævnes som vigtige dele af planlægning af et dyk: Dykning skal gennemføres roligt og kontrolleret, hvis man føler sig utilpas, bør man gøre sin makker opmærksom på det og afbryde dykningen kontrolleret. Man skal være påpasselig med ikke at udøve stor aktivitet på stor dybde det giver større N2- optagelse og ved efterfølgende afkøling risiko for dårlig afgasning. Dyk på større dybder bør foregå under anvendelse af bundtov og dekotov, så der er mulighed for kontrolleret nedstigning, opstigning og dekompression. Man bør overholde reglen om 10 m/min. Man bør ikke foretage elevatordykning/yo yo dykning. Man bør have en alternativ plan, hvis man overskrider dybde og dykketid. Hvis man gennemfører multilevel dykning, bør man planlægge med største dybde og bundtiden som planlægningsgrundlag. Ved gentagen dykning skal det dybeste dyk være det første. Ved alder over 40 år og ved overvægt bør man ved planlægning af dekompression være konservativ og give tillæg på 10-20% i bundtiden ved udregning af dekompression. 10.
Fysisk form og sundhedstilstand Man skal som dykker være i god fysisk form og ikke være overvægtig. Man skal være psykisk og fysisk på toppen, inden man begynder sit dyk. Flere dykkere angiver dårlig fysisk form, og det er tydeligt, at flere er overvægtige nogle er endvidere dehydrerede eller sløje forud for et dyk. Endvidere er nogle dykkere utrygge ved dyk på større dybder og har ikke dykket i længere tid. Dette vurderes som en meget vigtig faktor, idet de har tendens til hyperventilation, klaustrofobi og dårlig reaktion på uforudsete hændelser. Dette giver specielt risiko for lungesprængninger. Materiel Det er vigtigt, at være fortrolig med det materiel man dykker med specielt når man dykker på større dybder eller ikke har dykket i lang tid. Manglende kendskab indgår som en vigtig faktor i uheld og samlede stressfaktorer for dykkeren. Efter dykket Efter dekompressionsgivende dykning bør der ikke udføres hårdt fysisk arbejde. Statistikken viser flere tilfælde af dekompressionssyge trods korrekt planlægning og gennemførelse af et dyk, hvis der efterfølgende er udført hård fysisk aktivitet. Man bør ikke flyve før tidligst 24 timer efter sidste dyk er afsluttet. 11.