Fire ugers studieophold med HOPE Exchange i det svenske sundhedsvæsen Växjö 2009 - en fantastisk oplevelse, både fagligt og personligt. Af udviklingsmedarbejder Marianne Toppenberg, medicinsk afdeling. En enkelt, tilfældig mail kan somme tider sætte gang i noget, der forandrer ens livsbane. Sådan en mail modtog jeg i september sidste år fra regionen. Mailen fortalte, at der nu var mulighed for at søge et udvekslingsophold i et andet europæisk land inden for hospitalsvæsenet. Jeg blev nysgerrig og undersøgte nærmere, hvad det var for noget. HOPE (Hospitals for EurOPE) hvad er det? Organisationen blev dannet i 1966 og har siden 1995 været en international non-profit sammenslutning, der har forskellige målsætninger, bl.a. at formidle viden, at skabe netværk og forbindelser mellem sundhedsvæsener og sundhedsprofessioner i EU. Som et led heri er der hvert år mulighed for at søge studieophold i en måned i mange af de europæiske lande inden for EU. Temaet for studieopholdet i år var Health Professionals: New Roles New Skills. Hvordan sikrer vi kvalificeret arbejdskraft og attraktive arbejdspladser i sundhedsvæsenet? Baggrunden for temaet er udfordringen - som gælder hele Europa at vi i løbet af de kommende år kommer til at mangle personale inden for alle sundhedsprofessioner samtidig med, at vi generelt lever længere, og at vi, der arbejder inden for sundhedsvæsenet, bliver ældre. Der skal tænkes nyt for at imødekomme denne udfordring, og det er et arbejde, der allerede fylder meget på nationalt plan her i DK og i Danske Regioner. Fra tanke til handling selve ansøgningen og det formelle Det lød meget spændende at få mulighed for at komme til et andet land og studere dets sundhedsvæsen og arbejdsmetoder, møde sundhedsprofessionelle fra andre europæiske lande og ad den vej hente inspiration til mit arbejde her i medicinsk afdeling. Næste skridt var at drøfte det med afdelingsledelsen i medicinsk afdeling. Her fik jeg heldigvis opbakning til min ansøgning. Så var det bare at komme i gang med at udarbejde ansøgningen og få set på, hvilke lande jeg kunne tænke mig at besøge der var mulighed for at prioritere tre lande. Jeg valgte at prioritere England, Irland og Sverige, fordi jeg tidligere har stiftet bekendtskab med meget af det spændende arbejde inden for kvalitetsudvikling i disse lande inden for hospitalsvæsenet. Ansøgningen blev efterfølgende sendt til hospitalsledelsen, som godkendte min ansøgning, og dermed gik den videre til den nationale koordinator i Århus, som i samarbejde med de øvrige landes koordinatorer skal finde pladser til alle ansøgerne. Her blev min ansøgning også godkendt, og i januar fik jeg besked om, at jeg havde fået et studieophold i Sverige i Växjö på hospitalet Kronoberg Lasarettet fra den 18. maj til den 16. juni. I alt var vi 11 personer udstationeret forskellige steder i Sverige tre fra Østrig, fire fra Spanien, én fra Hol-... Fortsættes side 9 8 Regionshospitalet Viborg, Skive, Kjellerup Uge 40, 2009
Udsigt til hospitalet - fra hvor jeg boede på B & B. - fortsat fra side 8 land, én fra Grækenland, én fra Frankrig og mig selv fra Danmark. For at komme i betragtning som ansøger skal man være hospitalsansat og/eller sundhedsprofessionel med ledelsesmæssigt ansvar, have mindst tre års erfaring og kunne klare sig rimeligt på engelsk. I Sverige bestod holdet af hospitalsansatte sygeplejersker med ledelses- og/eller udviklingsfunktioner, en farmaceut, en medarbejder med en ledende stilling inden for administration samt en læge. Hospitalet i Växjö - Kronoberg Lasarettet Hospitalet er på størrelse med vores hospital. Det har i lighed med os også lagt et mindre og et stort hospital sammen i én organisation. Vores lokale vært, Elisabet, som er daglig leder af laboratoriet i Växjö, havde organiseret et meget veltilrettelagt program for os. Vi blev præsenteret for mange afdelinger, projekter og områder på hospitalet. Der- udover besøgte vi også ét af de 26 sundhedscentre i regionen vårdcentralen, som det hedder. På universitetet blev vi rundvist og hørte om den svenske sygeplejeuddannelse, og endelig var vi på besøg en dag i regionens forsknings- og udviklingscenter. Jeg fik også mulighed for at være i aftenvagt med en af overlægerne på medicinsk afdeling på akutafdelingen og besøgte en gastro-enterologisk afdeling på et andet hospital - Eksjö. Her arbejder de ansatte målrettet med to spændende områder - at inddrage patienten som en aktiv del af teamet samt at nedbringe ventelisterne til deres mave-tarmambulatorium. I dette udviklingsarbejde arbejder de målrettet med kliniske mikrosystemer. Perioden var i høj grad tilrettelagt med hensyntagen til vores interesseområder og gav god mulighed for at snakke med både ledere, sygeplejersker og læger. Her vil jeg nævne nogle enkelte af de ting, jeg synes var spændende og relevante for os også. Jeg har fået megen viden, mange billeder og inspiration, der kan anvendes her i huset også.... Fortsættes side 10 Regionshospitalet Viborg, Skive, Kjellerup Uge 40, 2009 9
- fortsat fra side 9 Medicinvogne på alle afsnit På alle afsnit har man aflåste medicinvogne. Vognen indeholder computer samt de medicinpræparater, de aktuelle patienter i gruppen får. Sygeplejersken tager så medicinvognen med, går rundt og hælder medicin op til patienterne på de tidspunkter, patienterne skal have medicinen. Det betyder, at den sygeplejerske, der hælder medicinen op, også er den, der giver patienten medicinen. Samtidig kvitterer hun elektronisk på computeren. På hvert afsnit er der tre-fire medicinvogne - en til hver gruppe afhængigt af antal senge. Nattevagten fylder vognen op med de medicinglas/ æsker, der er brug for til de aktuelle patienter. Vognen låses op og i med det personlige nøglekort, hver ansat har. Disse kort fungerer også som nøgle til hospitalet, omklædningsrum m.m. Den måde at håndtere medicinadministration på ser ud til at øge sikkerheden væsentligt. Eksempler på utilsigtede hændelser er netop, at vi ikke altid får givet den rette medicin til den rette patient. Det skyldes bl.a., at det ofte ikke er den samme sygeplejerske der hælder medicinen op, og som giver patienten medicinen. Andre interessante opdagelser På mange måder ligner sundhedsvæsenet i Sverige og Danmark hinanden, men der er også forskelle. Arbejdstider - frokost I Sverige har de ansatte 40-timers arbejdsuge dog har faste aften- og nattevagter timereduktion. De betaler selv frokostpauser stempler ud af afsnittet, når de forlader det for at spise frokost eller flekser.... Fortsættes side 11 Hver gruppe i et afsnit råder over en medicinvogn med computer. Vognen låses med sygeplejerskens personlige nøglekort. 10 Regionshospitalet Viborg, Skive, Kjellerup Uge 40, 2009
- fortsat fra side 10 Fra vårdcentralen. Rigtig mange går i kantinen og spiser man sidder meget tværfagligt og mødes på kryds og tværs. Vi oplevede det meget positivt. Patienter og pårørende kan selvfølgelig også spise her. Udnyttelse af kompetencer andre opgaver i faggrupperne I flere afsnit har mange af deres undersköterskar som bedst kan sammenlignes med vores SSA-uddannede udvidede ansvarsområder, f.eks. inden for sårpleje. Det er sygeplejerskerne og nogle gange undersköterskarne, der tager blodprøver på patienterne ikke som her bioanalytikerne. Gambio Cosmic et fælles elektronisk EPJ- og kommunikationssystem mellem hele sundhedsvæsenet i Kronoberg-regionen Dette system fungerer i hele denne region og var virkelig misundelsesværdigt. Her vil jeg blot nævne nogle af fordelene: Ingen papirjournaler længere på hospitalet Fælles medicinliste med praksislæger Praksislæger kan læse f.eks. operationsbeskrivelse Akutlægen kan læse praksislæges notater E-recepter kan læses og ekspederes af alle apoteker i Sverige Elektronisk bestilling af prøver og signering Udviklet et særligt kommunikations link med primærsektor i forbindelse med udskrivelser Hvordan kommer borgeren i kontakt med sundhedsvæsenet? Her er systemet markant anderledes. I Danmark ringer vi til vores egen læge, hvis vi har noget med vores helbred, vi mener skal kigges på. Den praktiserende læge... Fortsættes side 12 Regionshospitalet Viborg, Skive, Kjellerup Uge 40, 2009 11
- fortsat fra side 11 henviser så videre om nødvendigt. I Sverige er der fire veje ind. Hvis ikke det er akut, kommer man først til at snakke med en sygeplejerske, der rådgiver i første omgang. Argumentationen er, at meget kan klares med en sundhedsfaglig rådgivning, og at der ikke nødvendigvis er behov for lægefaglig ekspertise i første omgang. Der forskellige indgange til sundhedsvæsenet: Sjukvårdsrådgivningen telefoncentral passes af sygeplejersker 24 timer tlf. 1177 Vårdcentralen via sygeplejersker Vagtlæge på hospitalet 112 Fordele og ulemper blev diskuteret en del, ligesom der her i Danmark er nye tiltag under udvikling i den retning i form af sundhedshuse, kliniske sygeplejespecialister m.m. Mobilt akutteam Baggrunden for dette projekt var en stigning i antallet af akutte indlæggelser af ældre patienter. Samtidig er problemet, som vi jo også kender det, at ældre patienter ofte bliver meget forvirrede af en akut indlæggelse. Formålet med projektet er at: gøre det lettere for den ældre at komme i kontakt med sundhedsvæsenet undgå akut indlæggelse af ældre undgå, at ældre bliver forvirrede undgå ventetid på akutafdelingen De ønskede derfor med dette projekt at afprøve, om et mobilt akutteam, der kommer ud i patientens eget hjem, kan nedbringe antallet af akutte indlæggelser blandt ældre. Pengene til projektet blev søgt via en pulje i Socialstyrelsen. Hvem består teamet af? Teamet består af tre geriatriske overlæger, to sygeplejersker, en ergoterapeut og 20% af en diætist. Sygeplejerske og ergoterapeut fra det mobile akutteam. Lægerne har vagten i teamet på skift ved siden af deres øvrige arbejde. Sygeplejerskerne skiftes til at passe telefonen og køre ud på besøg. Teamet kan kontaktes mandag til fredag fra klokken 8 16. Denne åbningstid blev besluttet på baggrund af, at de fleste ældre blev indlagt akut i dagtimerne. Hvem kan henvende sig til teamet? Sygeplejersken i teamet kan kontaktes direkte. Henvendelse kan ske fra: den ældre selv eller familien den praktiserende læge vårdcentralen (findes ikke i DK) sjukvardsrådgivningen (findes ikke i DK) akutafdelingen andre afdelinger på hospitalet hjemmeplejen Hvad sker op til hjemmebesøget? Når sygeplejersken modtager en telefonisk henvendelse stiller hun nogle uddybende spørgsmål og vurderer overordnet ud fra spørgsmålet Hvis mobilteamet ikke tager ud på besøg, vil patienten så blive indlagt?... Fortsættes side 13 12 Regionshospitalet Viborg, Skive, Kjellerup Uge 40, 2009
- fortsat fra side 12 Vurderer sygeplejersken, at et besøg er nødvendigt, kalder hun overlæge og ergoterapeut samt den anden sygeplejerske. Teamet har bil til rådighed og har tre tasker med forskelligt udstyr. De medbringer bl.a. også udstyr til at foretage måling af blodsukker, saturation, CRP og HgB. Inden besøget går sygeplejersken ind i det elektroniske journalsystem og tjekker patientens journaloplysninger m.m. De har fælles journalsystem med praktiserende læge og hospital. 70 % af besøgene bliver foretaget inden for 30-60 minutter. Hvad sker der på hjemmebesøget? Lægen starter med en fysisk objektiv gennemgang af den ældre og foretager forskellige prøver. Sygeplejersken tager sammen med lægen en snak med både patient og evt. familien, mens ergoterapeuten ser nærmere på, hvordan hjemmet er indrettet, f.eks. om der kan være behov for en toiletstol. Ergoterapeuten går derefter en tur rundt med patienten og observerer samtidig, hvordan han eller hun rejser sig, bevæger sig, går på toilet m.m. Afslutningsvis sætter teamet sig med patienten og evt. pårørende og snakker situationen grundigt igennem og lægger en plan for, hvad der skal ske videre frem. Besøget tager i gennemsnit en time. Udfaldet af besøget kan være forskelligt: A. Borgeren sættes i behandling derhjemme (medicin evt. IV), får måske en toiletstol eller andre hjælpemidler og bevilges evt. besøg fra hjemmeplejen. Det er aftalt med hjemmeplejen, at teamet kan ordinere besøg direkte, hvis det er nødvendigt. B. Det er nødvendigt med indlæggelse, og teamet forbereder indlæggelsen, lægger en plan, så patienten kommer direkte på det relevante afsnit. Lægen ordinerer og aftaler på forhånd med afsnittet, hvilke undersøgelser patienten skal have foretaget, f.eks. røntgen. Der bestilles transport. Patienten undgår ventetid og er ventet på afdelingen. Opfølgning efter besøget Sygeplejersken følger op på besøget næste morgen kontakter patienten og evt. hjemmeplejen telefonisk og igen en uge efter besøget. Den tilknyttede diætist aflægger evt. besøg og følger op med ernæringsscreening og kostvejledning. Resultater fra evaluering af projektet det første år Hyppigste årsager til besøgene: Infektioner Dårlig hjerte- og/eller lungefunktion Fald 70 % af besøgene lå indenfor 30-60 minutter efter henvendelsen. I 65 % af besøgene kunne en indlæggelse undgås! Nogle dage er der op til tre besøg på én dag. Fremtiden FoU regionens forsknings- og udviklingscenter - har evalueret projektet tre gange i løbet af det første år økonomi, antal besøg, hvor mange indlæggelser er undgået, og hvad siger borgerne. Evalueringen var meget positiv. Da vi besøgte teamet, lød det som om, at denne ordning ville blive permanent og måske udvidet til at dække flere af de mindre kommuner i regionen. Afrunding af studieopholdet Efter ugerne i Växjö mødtes vi alle igen i Stockholm, hvor vi skulle udarbejde en fælles præsentation om, hvad vi havde fået ud af vores ophold i Sverige. Præsentationen skulle foregå på den afsluttende to-dages konference, som foregår hvert år i forlængelse af disse fire uger. I år var det i Lissabon.... Fortsættes side 14 Regionshospitalet Viborg, Skive, Kjellerup Uge 40, 2009 13
- fortsat fra side 13 Alle de cirka 250 deltagere, der har været rundt om i Europa, mødes her med de lokale og nationale koordinatorer, udveksler erfaringer og ser hinandens præsentationer. Det var en lærerig oplevelse at stå foran så mange mennesker og holde PowerPoint-præsentation på engelsk. Endelig skal hver enkelt deltager udarbejde en evalueringsrapport, som skal sendes til værtslandet, den nationale koordinator i DK og til organisationen HOPE. HOPE Exchange i 2010 Næste års tema for udvekslingsprogrammet er The chronic patient a clinical and managerial challenge. Opholdet er i perioden fra 17. maj til 17. juni 2010. Den afsluttende konference i 2010 foregår i København. Ansøgninger til næste år indkaldes i september og oktober. Se nærmere på hjemmesiden www.hope.be. Har nogen lyst til at høre mere, både om det faglige indhold i Sverige og om de praktiske forhold ved sådan et studieophold, er I meget velkomne til at henvende jer til: Som sagt har dette ophold været meget berigende meget mere end der her er plads til at fortælle. Ud over alt det faglige har det givet et varmt venskab med min franske kollega, som har besøgt mig her i DK i sommer. Marianne Toppenberg medicinsk afdeling Tlf. 8927 3991 eller privat 6126 8776 Marianne.toppenberg@viborg.RM.dk 14 Regionshospitalet Viborg, Skive, Kjellerup Uge 40, 2009