Det nære sundhedsvæsen og hvordan der skabes sammenhæng i tilbud til borgerne i Billund Kommune? Juni 2016
Agenda Lidt om det nære sundhedsvæsen - hvad det er, udviklingen og visionen Udfordringer i sundhedsvæsenet generelt og i Billund Kommune specielt Nationale fokusområder og anbefalinger v/ KL, Sundhedsstyrelsen Det sammenhængende sundhedsvæsen Udfordringer og muligheder Hvad bringer Billund Kommune i front?
Det nære sundhedsvæsen 2012 (KL) Er borgerens indgang til sundhedsvæsenet Fremmer borgernes sunde livsstil og forebygger sygdom Forebygger indlæggelse gennem levering af almen og specialiseret sygepleje, genoptræning, rehabilitering og selvtræning Understøtter behandling af borgeren i og nær borgerens eget hjem Understøtter borgerens mulighed for at tage hånd om egen sygdom, blandt andet gennem brug af uddannelse og moderne teknologi Skaber sammenhæng mellem kommuner, almen praksis og sygehusvæsenet for at sikre sammenhæng i patientforløb Arbejder evidensbaseret og kvalitetsorienteret
Visionen for det nære sundhedsvæsen KL og kommunerne har en vision om at udvikle et nært sundhedsvæsen, hvor kommuner på tværs af forvaltningsområder arbejder sammen med almen praksis om at give danskerne et sundere, længere liv, som leves aktivt og produktivt uden sygdom og begrænset funktionsevne.
Det kommunale sundhedsvæsen: Hvad siger lovgivningen? Behandling for alkoholmisbrug (Sundhedsloven) Lægelig behandling for stofmisbrug (Sundhedsloven) Socialpsykiatrien (Serviceloven) Kommunal tandpleje (Sundhedsloven) Tandpleje til børn og unge, Omsorgstandpleje og Specialtandpleje Hjemmesygepleje (Sundhedsloven) Genoptræning Efter indlæggelse (Sundhedsloven), og uden indlæggelse (Serviceloven) Forebyggende hjemmebesøg (Serviceloven) Forebyggende sundhedsydelser til børn og unge (Sundhedsloven) Den kommunale sundhedstjeneste (sundhedsplejersker og kommunallæger) Forebyggelse og sundhedsfremme (Sundhedsloven) Skabe rammer for en sund levevis ved at etablerer forebyggende og sundhedsfremmende tilbud til borgerne 5
Hvad er forebyggelse? PRIMÆR SEKUNDÆR TERTIÆR Forhindre sygdom, psykosociale problemer eller ulykker i at opstå Rettet mod at holde de raske borgere raske Opspore og begrænse sygdom og risikofaktorer tidligst muligt Rettet mod dem i risikogrupper Bremse tilbagefald af sygdom og forhindre udvikling og forværring af kroniske tilstande Rettet mod de (kronisk) syge Borgerrettet en glidende overgang Patientrettet Den kommunale forebyggelsesopgave er stor og kompleks: KRAM og forebyggelsespakker Forløbsprogrammer for kronisk syge Behov for en ny satsning på at forebygge indlæggelser (KL, Det nære sundhedsvæsen, sundhedsaftalerne mv.) 6
Udfordringer i sundhedsvæsenet At skabe sammenhængende borger- og patientforløb på tværs af sektorgrænser og forskellige aktører i sundhedstrekanten Hospital At borgerne oplever god service, og at indsatsen får optimal effekt Almen praksis Borger Kommune Bedre sammenhængende patientforløb Styrket indsats for kronikere og ældre patienter Forbedret overlevelse og patientsikkerhed Behandling af høj kvalitet Hurtig udredning og behandling Øget patientinddragelse Flere sunde leveår Mere effektivt sundhedsvæsen
Udfordringer for kommunerne Den demografiske udvikling - flere ældre Flere borgere med kroniske sygdomme Omkring halvdelen af sundhedsudgifterne Flere krav og forventninger flere komplekse sundhedsopgaver KL s strategi sætter et kommunalt, politisk ambitionsniveau om bl.a. mere sundhed for pengene Forløbsprogrammer og forebyggelsespakker fra Sundhedsstyrelsen sætter et fagligt ambitionsniveau udgangspunkt i evidens/viden Sundhedsaftalerne sætter rammerne og retningen for samspillet mellem aktørerne Accelererede patientforløb pt vendes i hospitalsdøren Kompetenceudfordringer følger de kommunale kompetencerne med? Etc. Kommunal medfinansiering under pres og yderligere pres forventes Højere takst for børn og ældre Øget takst for færdigbehandlede Ændringer i tilbageførsel af merbetaling
Billund Kommune Faktabox 1 Kommunale sundhedsudgifter pr indbygger 2014 Udgiftstype Billund Varde Vejen DK Komm. medfinansiering 3.463 3.478 3.505 3.546 Øvrige sundhedsudgifter 1.239 1.389 1.270 1.293 I alt pr indbygger 4.703 4.867 4.775 4.839 Andel af +65-årige 2016, 2026, 2036 2016 2026 2036 Billund 20% 24% 27% Danmark 19% 22% 24% %-vis flere ældre i Billund 6,1% 9,5% 10,4%
Det sammenhængende sundhedstilbud Meget stor kompleksitet Alt hænger sammen Men det er ikke alt, kommunen har indflydelse på Fra borgerrettet sundhedsfremme og forebyggelse med KRAM til patientrettede kommunale sundhedsopgaver i Det nære Sundhedsvæsen Helikopter-perspektiv Men slå ned på detaljerne Se indsatserne i en bredere sammenhæng Enkeltvis er indsatserne måske gode nok men passer de sammen og hænger de sammen? Det eksemplariske forløb for borgeren? National handleplan for den ældre medicinske patient Manglende sammenhæng og koordination mellem de forskellige behandlinger og tilbud, som gives af sygehuse, kommuner og almen praksis Det borgernære sundhedsvæsen skal styrkes Mange ældre kunne slippe for indlæggelse - og kommunen sparer ressourcer Fast tilknyttede læger på plejecentre
Styrket indsats for den ældre medicinske patient National Handleplan 2016 Styrkelse af kommunale akutfunktioner: 445 mio. kr. Kompetenceløft i den kommunale hjemmesygepleje: 125 mio. kr. Flere udgående sygehusfunktioner: 175 mio. kr. Tidligere opsporing og mere rettidig indsats God ernæring En indsats der hænger sammen: 84 mio. kr. Akutpakke herunder hurtigere udskrivning af færdigbehandlede patienter: 415 mio. kr. I alt 2016-2019: 1,2 mia. kr. Kilde: Sundheds- og Ældreministeriet: Styrket indsats for den ældre medicinske patient National Handleplan 2016
Aftale om faste læger tilknyttet plejecentre Beboere på plejecentre bliver tilbudt en praktiserende læge, som er fast tilknyttet plejecentret. Den enkelte beboer kan fortsat frit vælge en anden læge inden for rammerne af reglerne om valg og skift af læge. Den fast tilknyttede læge varetager behandlingen af den enkelte beboer. Afhængigt af plejecentrets størrelse, kan der være tilknyttet en eller flere faste læger til det enkelte center. Kommunerne kan ansætte de fast tilknyttede læger på konsulentbasis til at yde generel sundhedsfaglig rådgivning til personalet på plejecentret, herunder Rådgivning i forhold til medicinhåndtering udover det ansvar den enkelte læge i forvejen har i forhold til medicingennemgang
Billund Kommune Faktabox 2 Forebyggelige indlæggelser pr 1.000 indbyggere, 2014-2015 (11 mdr) Billund Varde Vejen Danmark 2014 2015 2014 2015 2014 2015 2014 2015 Forebyggelige 25,6 23,2 24,2 23,6 22,8 21,1 21,6 19,8 Ikke forebyggelige 162,5 148,4 179,1 151,2 161,8 147,6 180,5 161,6 I alt 188,0 171,6 203,3 174,8 184,6 168,7 202,1 181,3 Andel forebyggelige indlæggelser 13,5% 13,5% 11,9% 13,5% 12,4% 12,5% 10,7% 10,9% Akutte indlæggelser og gns. liggetid pr 1.000 indbyggere, +65-årige, 2014 Indlæggelser Liggetid Billund 270,8 4,76 Varde 259,2 4,60 Vejen 254,5 4,79 Gennemsnit 260,1 4,70 Flere forebyggelige indlæggelser end landsgennemsnit Svarer til ca. 110 indlæggelser eller 1 mio. kr. i medfinansiering og ambitionen om et endnu lavere niveau er muligt og relevant Flere akutte indlæggelser end sammenlignelige kommuner Længere liggetid end borgere fra Varde
Kommunernes sundhedsopgaver og den forkortede indlæggelse Borgerrettet forebyggelse Patientrettet forebyggelse - Rehabilitering Tidlig indsats - kronisk sygdom I N D L Æ G G E L S E Opfølgning efter udskrivelse Palliation Genoptræning og rehabilitering 14
Billund Kommune Faktabox 3 Akutte indlæggelser for +65-årige pr 1.000 indbygger, 2014 Sorteret efter højest incidens DRG-gruppe for indlagte Billund Varde Vejen 0427 - Lungebetændelse og pleurit, pat. mindst 60 år 22,78 16,19 17,52 0559 - Hjertearytmi og synkope 18,69 14,22 15,47 0424 - Obstruktive lungesygdomme, pat. mindst 60 år 13,24 8,69 9,43 1136 - Infektioner i nyrer og urinvej, pat. mindst 16 år 9,15 6,81 5,68 0540 - Akut koronarsyndrom uden ST-segment elevation 7,98 7,11 11,36 0543 - Stabil iskæmisk hjertesygdom/brystsmerter 7,01 5,33 5,56 2306 - Andre påvirkninger af sundhedstilstanden 7,01 6,32 3,99 1615 - Øvrige sygdomme i blod og bloddannende organer 6,43 5,83 5,92 1016 - Andre ernærings- og stofskiftesygdomme 6,23 6,62 7,74 Hovedtotal 270,83 259,21 254,53 Flere akutte indlæggelser for +65- årige indenfor de forebyggelige DRGgrupper Akutte indlæggelser af lungebetændelse, urinvejsinfektion og KOL er tegn på manglende plejekompetence i kommunen Flere akutte indlæggelser Særligt +65-årige indlægges oftere akut Gns. pris pr akut indlæggelse: 8.204 kr. Antal somatiske sygehusindlæggelser, 2014. 0-64 65+ Samlet kommune Akut Ikke akut Akutandel Akut Ikke akut Akutandel Akutandel Billund 2.032 911 69% 1.391 606 70% 69% Varde 3.925 2.093 65% 2.625 1.532 63% 64% Vejen 3.132 1.515 67% 2.106 1.115 65% 67%
Kompleksitet stiller krav om samarbejde Vi er nødt til at spille sammen og spille hinanden gode Udnytte regler og rammer Bruge hinandens kompetencer Samme størrelse hold 1 region og 21 kommuner Vi er hinandens forudsætninger for at opnå succesfulde resultater
Sundhedsaftalen den formelle ramme Sundhedsaftalen er den formelle ramme om det tværsektorielle samarbejde i sundhedsvæsenet mellem region, kommuner og almen praksis Sundhedsaftalerne skal bidrage til at sikre sammenhæng og koordinering af indsatserne i de patientforløb, der går på tværs af regionernes sygehuse, kommuner og almen praksis. Formålet er, at borgere og patienter modtager en sammenhængende indsats af høj kvalitet uanset antallet af kontakter eller karakteren af den indsats, de har behov for. Sundhedsaftalens parter og aktører Sundhedsaftalerne (én for hver region) indgås mellem regionsråd og kommunalbestyrelserne i de kommuner, som ligger i regionen Tidligere blev der indgået én aftale for hver af de 98 kommuner. Sundhedskoordinationsudvalg varetager udarbejdelsen af sundhedsaftalen Sundhedsaftalen består af Den politiske del en vision med 3 hovedmål, 3 principper for, hvordan parterne vil samarbejde for at nå målene. Visionen opstiller konkrete mål, som skal bruges til at følge op på hovedmålene Den administrative del rammen fastlægges for at realisere den politiske vision. Hvilke midler skal tages i brug for at nå målene? Bilagsdelen handlingsanvisende og vejledende dokumenter for den enkelte ansatte i sundhedsvæsenet fx specifikke samarbejdsaftaler, patientforløbsprogrammer, snitfladekataloger, casekataloger mv.
Sundhedsaftalernes nationale indsatsområder Indsatsområder: Forebyggelse Behandling og pleje Træning og rehabilitering Sundheds-it og digitale arbejdsgange
Sundhedsaftalernes nationale tværgående temaer Arbejdsdeling og samarbejde, herunder videndeling og sundhedsfaglig rådgivning imellem sektorer Koordination af kapacitet Inddragelse af patienter og pårørende Lighed i sundhed Dokumentation, forskning, kvalitetsudvikling og patientsikkerhed Derudover er sundhedsaftalerne vurderet på, om de sætter konkrete mål for indsatserne, understøtter udviklingen af borgernære sundhedstilbud.
Billund Kommunes sundhedsaftale Sundhedsaftalens vision og tre hovedmål Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde Sundhed for alle Sundhed med sammenhæng Sundhedsaftalens principper og centrale fokuspunkter Forebyggelse Rehabilitering som tilgang og metode Borger-, patient- og pårørendeinddragelse Fastholdelse i job og uddannelse Styrket samarbejde ud fra LEON-princippet Tættere samarbejde med almen praksis
Sundhedsstyrelsens bemærkninger ved godkendelsen af sundhedsaftalen i Region Syd Eksempel på bemærkninger: Aftalen tager udgangspunkt i det eksisterende tværsektorielle samarbejde og viderefører relevante samarbejdsaftaler m.fl. fra den tidligere sundhedsaftale. Der kunne med fordel have indgået en status for samarbejdet, herunder en beskrivelse af udfordringer i forhold til det tværsektorielle samarbejde og folkesundheden i regionen med udgangspunkt i fx data fra sundhedsprofilen og de nationale indikatorer.
Tværsektorielt og tværkommunalt samarbejde Én sundhedsaftale i hver region giver kommunerne mulighed for at stå stærkere i samarbejdet med regionen Regionen varetager stadig drift af sygehuse, de praktiserende læger mv. Opgaveflytningen betyder, at kommunerne har fået en langt mere central og væsentlig rolle i sundhedsvæsnet end tidligere Den enkelte kommune fylder ikke så meget Tværkommunalt samarbejde Volumen og bæredygtighed Fagligt: Et fagligt miljø Økonomisk: Stordriftsfordele på alt fra udvikling, dokumentation, evaluering til drift Organisatorisk: Sårbarhed Eksempler på relevante områder Kræftområdet, hjerneskadeområdet og andre kronikerområder Hygiejneområdet (jf. forebyggelsespakkerne) Akut sundhedspleje / akut sygepleje Forebyggelse af indlæggelser Bostøtte for sindslidende
Typer af samarbejde mellem kommuner Dele viden: Faglige netværk, inspiration Fælles uddannelse Fælles dokumentation/evaluering (databaser) Fælles (kliniske) standarder: Evidensbasering Dele drift af ydelser til borgerne: Købe / sælge kapacitet Deles om borgere Egentlig samdrift blande blod
Det nære Sundhedsvæsen i dag (KL) - Sammen om Sundhed - #1 Indsatsen for de ældre medicinske patienter skal løftes Bedre lægebetjening af borgere i kommunale tilbud fx i form af fasttilknyttede læger på plejecentre og botilbud. Borgere med især kronisk sygdom og behov for rehabilitering skal have en klar indgang til sundhedstilbud Den nære psykiatri skal styrkes, så den ligestilles med det somatiske område.
Det nære Sundhedsvæsen i dag (KL) - Sammen om Sundhed - #2 En klar kronikerstrategi, der giver svar på, hvordan vi kan håndtere flere borgere med kronisk sygdom lokalt i kommuner og i almen praksis. Styrket demensindsats bl.a. gennem kompetenceløft i kommunerne Styrket sundhedsindsats for børn og unge Bedre rehabilitering af kræftpatienter Den kommunale medfinansiering skal justeres, så der skabes en større sammenhæng mellem kommunernes muligheder for at påvirke forbruget af ydelser og graden af medfinansiering.
Hvad sker der i Billund Kommune?
Billund Kommunes sundhedsstrategi Strategien Sammen om sundhed Helhedsorienterede sundhedsløsninger sammen med borgeren Sundhedsfremme og forebyggelse Investere i sundhed frem for sygdom Samarbejde på tværs af sektorer Øget opgaveoverdragelse fra sygehuse betyder øget samarbejde mellem kommune og almen praksis Indsatsområder Nedbringelse af udgifter til kommunal medfinansiering Reducere forebyggelige indlæggelser og genindlæggelser Styrke rettidig udskrivelse med rette tilbud til borgeren Styrke de forebyggende og sundhedsfremmende indsatser Generel bedre sundhedstilstand hos borgerne Fortsat tilknytning til arbejdsmarkedet Reducere ventetid på træningstilbud Øget brug af hverdags- /velfærdsteknologi Borgere i alle aldersgrupper med nedsat funktionsevne skal blive mere selvhjulpne
Det giver anledning til at spørge Får borgerne det rigtige tilbud? For mange indlæggelser? Er der de rette forebyggelsestilbud? Hvad med de forebyggelige indlæggelser? Mange indlæggelser med KOL, lungebetændelse og urinvejsinfektioner Er vi klar til de nye akutte opgaver Hvor kan vi få fat i borgeren? Og kan vi gøre noget ved det?
Billund Kommune Kommunal medfinansiering IT og Digitalisering Politik og Organisation Teknik og Økonomi Social og Sundhed Børn og Kultur Har typisk ansvaret for at gøre noget ved udgifterne Natur og Miljø By og Udvikling Arbejdsmarkedsafdelingen Ældreområdet Læring Familie og Forebyggelse Men kender ikke alle dem, der udløser udgifterne Økonomi og Personale Sundhed Kultur og Fritid Beredskab Sociale Tilbud Handicapområdet
Hvem udløser udgifterne? Kommunen kender de borgere, der udløser 2/3 af alle udgifterne til kommunal medfinansiering Pleje og omsorg mv.: 7% af borgerne (34% af udgifterne) Socialområdet: 2% af borgerne (1% af udgifterne) Børn og uddannelse: 22% af borgerne (7% af udgifterne) Arbejdsmarkedsområdet: 15% af borgerne (21% af udgifterne) Ikke kendt af kommunen: 54% af borgerne (37% af udgifterne) (Kilde: Konkret beregning fra en kommune)
Billund Kommune IT og Digitalisering Politik og Organisation Teknik og Økonomi Social og Sundhed Børn og Kultur Borgerne er kendt her Natur og Miljø Arbejdsmarkedsafdelingen Læring By og Udvikling Økonomi og Personale Beredskab Ældreområdet Sundhed Sociale Tilbud Familie og Forebyggelse Kultur og Fritid Vigtigt: Samarbejde på tværs De rette kompetencer det rette sted Fokus på sundhed i alle dele af organisationen og entydighed i fokus Handicapområdet
5 skarpe til Billund Kommune Er det de rette akutte tilbud i plejen? Mange akutte indlæggelser af ældre Kvalitet i genoptræningstilbud prioriteres det tilstrækkeligt? Lang ventetid trods høje udgifter pr indbygger Er det de rette kompetencer i plejen? Mange forebyggelige indlæggelser og genindlæggelser af ældre borgere med KOL, lungebetændelse og urinvejsinfektion Faktabaseret tilgang til kommunens sundhedsstrategi? Stigning i andelen af ældre de næste årtier Højere udgifter til pleje af ældre end omkringliggende kommuner Borgere, som bruger sundhedsvæsenet, er ofte kendt i den kommunale organisation Ser Billund Kommune sundhed på tværs? Beskæftigelsesplanen nævner ikke sundhed
Hvad bringer Billund Kommune i front?
Et projekt i tre dele 1. Analyse af kommunens sundhedsudfordringer Analyse af udgifterne til kommunale medfinansiering til borgere i Billund Kommune 1. Sammenhæng i tilbud til borgerne Analyse af kompetencer og organisatorisk samarbejde om borgerne i Billund Kommune 1. Anbefalinger og forslag til fremadrettede indsatser Bistand til implementering
Hvad får Billund Kommune Faktabaseret vidensgrundlag Overblik over udfordringerne på tværs i organisationen Analysen involverer Ældreområdet, Sundhed, Arbejdsmarkedsafdelingen, Sociale Tilbud, Handicapområdet, Læring samt Familie og Forebyggelse Forslag til indsatser Bedre kvalitet og sammenhæng for borgeren Bedre økonomi for kommunen
1. Analyse af sundhedsudfordringerne Formål Etablere et overblik over forbruget af regionale sundhedsydelser for borgerne i Billund Kommune fordelt på forskellige grupper af borgere og opdelt efter hvor i den kommunale organisation, borgerne er kendt Billund Kommune får, når Del 1 er afsluttet: En database, som angiver aktivitet og medfinansieringsudgifter til somatisk sygehusbehandling, psykiatrisk behandling og øvrige sundhedsydelser fordelt på de forskellige borgergrupper, som projektet kan identificere, eksempelvis børn i 0-4 års alderen plejehjemsbeboere borgere på sygedagpenge mv. En kort beskrivelse af, hvilke konklusioner, der kan uddrages af data samt forslag til særlige indsatsområder og eventuelle yderligere opfølgende analyser, der kunne iværksættes.
2. Sammenhæng i tilbud til borgerne Formål Kortlægge de aktuelle sundhedsindsatser i Billund Kommune Medarbejder- og borgerinddragende analyse af Organisering Opgavefordeling Kompetencer og arbejdstilrettelæggelse internt i Billund Kommune, herunder hvem der påtager sig ansvar for sundhed og forebyggelse på tværs i organisationen Hvordan der samarbejdes internt og på tværs Hvordan opgaverne udføres i praksis Kortlægge samarbejdsflader mellem Billund Kommune, sygehuse og almen praksis Billund Kommune får, når projektet er afsluttet: En kort operationel analyse af sundhedstilbud, nuværende kompetencer, organisering og arbejdstilrettelæggelse samt sammenhæng for borgerne. Herunder beskrives borgernes viden om og holdninger til den aktuelle varetagelse af og sammenhængen i opgaverne på arbejdsmarkeds-, social-, pleje- og sundhedsområdet og eventuelle forslag til løsninger Beskrivelsen og borgernes forslag indgår i Del 3, hvor der skal identificeres løsningsforslag til de fundne udfordringer og indsatsområder.
3. Anbefalinger og forslag til fremadrettede indsatser Formål: Udarbejde en række konkrete, databaserede og handlingsorienterede løsningsforslag med udgangspunkt i de udfordringer og indsatsområder, der er identificeret i de to foregående dele af projekter. Billund Kommune får, når projektet er afsluttet En samlet rapport, som beskriver operationelle løsninger inden for tre hovedområder: Tværsektorielle anbefalinger Konkrete databaserede forslag til hvorvidt og hvordan der eksempelvis kan etableres kommunale tilbud, som giver en mere hensigtsmæssig udnyttelse af sundhedsvæsnets ressourcer og dermed tillige medvirke til at sænke udgiften til kommunal medfinansiering af sundhedsudgifter og ikke mindst øge den brugeroplevede kvalitet. Tværorganisatoriske anbefalinger Konkrete databaserede forslag til hvorvidt og hvordan der eksempelvis kan etableres et forpligtende samarbejde på tværs af forvaltningsområder for at styrke det tværorganisatorisk samarbejde internt i Billund Kommune på forskellige organisatoriske niveauer. Øvrige anbefalinger Konkrete handlingsanvisende forslag til eksempelvis forbedringer/omlægninger og/eller ændret opgavevaretagelse med målbar effekt på udgifterne til kommunal medfinansiering af sundhedsudgifter.